Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 78
Offentligt
HØRINGSNOTAT 3
18. september 2015
Udkast til ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for
vindmølleproduceret elektricitet m.m.
Et udkast til ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for
vindmølleproduceret elektricitet m.m. har været sendt i høring i perioden den 2. juli 2015 til
den 13. august 2015, kl. 12.00.
Energistyrelsen har modtaget 14 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
3F, Aalborg Universitet, CO-industri, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, FSR –
Danske Revisorer har ikke haft bemærkninger. Advokatrådet har udtalt, at de ikke finder
grundlag for at udtale sig i sagen. Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden
for deres virkefelt, og at Dansk Arbejdsgiverforening under henvisning hertil ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Arbejdsgiverne, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Energi, Kommunernes Landsforening og Vedvarende Energi har sendt bemærkninger
til bekendtgørelsesudkastet.
Dansk Erhverv har sendt nogle overordnede betragtninger om den grønne omstilling.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt Energistyrelsens be-
mærkninger (i kursiv). Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i bekendtgørel-
sesudkastet. Disse kommentarer er indarbejdet i bekendtgørelsesudkastet i fornødent omfang.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Tlf.
33 92 67 00
Fax
33 11 47 43
www.ens.dk
Ekspeditionstid:
Mandag-torsdag 8.30-16
Fredag 8.30-15.30
CVR-nr. 59 77 87 14
EAN-nr. 5798000020009