EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Lovudkast til forslag om lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af energirelaterede produkter, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 7
Offentligt

Lovforslag nr.

L xx

Folketinget 2015 - 16

Fremsat den xx. xxx 2015 af energi-, forsynings- og klimaministeren

HØRINGSUDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af

energirelaterede produkter, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om

fremme af besparelser i energiforbruget

(Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede

produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med

ejerlejligheder m.v., lettelse af vilkårene for godkendelse som BedreBolig-rådgiver og

faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder)

§1

I lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. september

2010, som ændret ved lov nr. 455 af 18. maj 2011, lov nr. 580 af 18. juni 2012 og lov nr. 86 af 28. januar

2014, foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede forbud mod markedsføring eller

erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret produkt, overfor producenten eller dennes repræsentant,

hvis denne ikke stiller dokumentation til rådighed efter § 8.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan tillige påbyde en producent eller dennes repræsentant,

som markedsfører et energirelateret produkt, at tage de fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra

markedet, hvis denne ikke stiller dokumentation til rådighed efter § 8.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 11, stk. 4,

som bliver til stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

§ 12, stk. 1,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

§ 15, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Kommissionens direktiver

2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede

produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10 og 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af

energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede

produktoplysninger (omarbejdning) L 153, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af

19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, L 153, side 13.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Lovudkast til forslag om lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af energirelaterede produkter, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§2

I lov om energimærkning af energirelaterede produkter, jf. lov nr. 455 af 18. maj 2011, som ændret ved § 7 i

lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, foretages følgende ændringer:

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan overfor leverandøren udstede forbud mod, at et

energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren undlader at opbevare teknisk

dokumentationsmateriale efter § 5, stk. 1, i mindst 5 år efter at det sidste eksemplar af det relevante produkt

er fremstillet, eller undlader at stille en elektronisk udgave af det tekniske dokumentationsmateriale til

rådighed inden for en nærmere angivet frist efter anmodning herom fra tilsynsmyndigheden, jf. § 5, stk. 4.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 5 tillige påbyde, at den

leverandør, der har bragt produktet i omsætning eller har ibrugtaget det, skal tage de fornødne skridt til at

trække produktet tilbage fra markedet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

§ 14, stk. 5,

som bliver til stk. 7, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.

§ 15, stk. 1,

ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-6«.

§ 22, nr. 7,

ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-6«.

§ 24, nr. 3,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-6«.

§3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, som ændret

ved lov nr. 1346 af 3. december 2013, § 5 i lov nr. 345 af 8. april 2014, § 44 i lov nr. 401 af 28. april 2014 og

§ 68 i lov nr. 526 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1, 2. pkt. gælder ikke for ejerforeningen, hvis ejerlejligheden skal

energimærkes, som var det én bygning efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1. Forpligtelsen påhviler i det

tilfælde den til enhver tid værende ejer af ejerlejligheden.«

Stk.

2 bliver herefter stk. 3.

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for ejerforeningen, hvis ejerlejligheden, skal energimærkes,

som var det én bygning efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1. «

§ 7, stk. 2,

ændres

»stk.

2 og 3« til:

»stk.

2, 3 og 5«.

§ 8

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for boligfællesskabet, hvis boligenheden, skal energimærkes,

som var det én bygning efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1., «

§ 15 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ejerens eller rådighedshaverens forpligtelse til at opsætte energimærkning efter stk. 1, 1. pkt.

omfatter ikke energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr. 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ejerens forpligtelse til at opsætte energimærkning efter stk. 1, 1. pkt. omfatter ikke

energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr. 2.«

§ 24 f, stk. 1,

affattes således:

»§

24 f. Energi-, forsynings- og klimaministeren godkender efter regler fastsat i medfør af § 24 g

virksomheder til at levere

1) kortlægning af en bygnings energibesparelses- og renoveringsmuligheder, herunder afdækning af en

energirenoverings konsekvenser for komfort og indeklima i bygningen, og udarbejdelse af en plan for

energibesparelsesmuligheder og renovering, herunder udfyldelse af et standarddokument eller

2) ydelser omfattet af nr. 1, og tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gennemførelse af

energibesparelses- og renoveringstiltag.«

§4

I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 10. november 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som stk. 2:

Stk. 2.

Ved fjernkølingskunder forstås fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling til eget brug, og

som har et direkte kundeforhold til fjernkølingsleverandøren.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik

på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af

denne lov.«

Efter § 6 indsættes:

»Faktureringsoplysninger

m.v. til fjernkølingskunder

§ 6 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fakturering og

faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.«

§5

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012,

som ændret ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014 og § 6 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages

følgende ændring:

§ 6, stk. 3,

indsættes efter

»gas,«:

»fjernkøling,«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 4 og 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 7

1.1. Lovforslagets formål .............................................................................................................................. 7

1.2. Lovforslagets hovedindhold ................................................................................................................... 8

1.3. Baggrund og lovforberedende arbejde ................................................................................................... 8

1.3.1. Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede

produkter.................................................................................................................................................... 9

1.3.2. Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning ved ejerlejligheder .......................................... 9

1.3.3. Opsætning af energimærket ............................................................................................................. 9

1.3.4 Lettelse af vilkårene for deltagelse i godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer

rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger ............................... 9

1.3.5. Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. til

fjernkølingskunder ................................................................................................................................... 10

2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................................................ 10

2.1 Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede

produkter...................................................................................................................................................... 10

2.1.1 Gældende ret ................................................................................................................................... 10

2.1.2 Den foreslåede ordning ................................................................................................................... 12

2.2 Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning ved ejerlejligheder................................................ 12

2.2.1 Gældende ret ................................................................................................................................... 12

2.2.2 Den foreslåede ordning ................................................................................................................... 12

2.3 Opsætning af energimærket ................................................................................................................... 13

2.3.1 Gældende ret ................................................................................................................................... 13

2.3.2 Den foreslåede ordning ................................................................................................................... 13

2.4 Lettelse af vilkårene for deltagelse i godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer rådgivning

og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger ................................................... 13

2.4.1 Gældende ret ................................................................................................................................... 13

2.4.2 Den foreslåede ordning ................................................................................................................... 13

2.5 Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. til

fjernkølingskunder ....................................................................................................................................... 14

2.5.1 Gældende ret ................................................................................................................................... 14

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................................................... 15

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................................. 15

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .......................................................... 16

5. Administrative konsekvenser for borgerne.................................................................................................. 16

6. Miljømæssige konsekvenser ........................................................................................................................ 16

7. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................ 16

8. Statsstøtteretlige aspekter ............................................................................................................................ 17

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser ............................................................................................................. 17

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................................... 17

11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget..................................................................................... 17

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Formålet med forslagets ændring af reglerne om ecodesign og energimærkning er at sikre et effektivt tilsyn

med overholdelse af disse regler, som det er forudsat i de bagvedliggende ecodesign- og

energimærkningsdirektiver. Ecodesignkrav er minimumskrav til produkters energieffektivitet, og

energimærkningsreglerne stiller krav om, at en række produkter skal forsynes med et synligt mærke, der

fortæller forbrugeren om produktets energiforbrug. Forslaget vil bidrage til en højere grad af overholdelse af

energieffektivitetskravene i ecodesign- og energimærkningsreglerne, og dermed også til at opnå

energibesparelser og mindske produkternes miljøpåvirkning. Øget energieffektivitet betragtes som noget, der

bidrager væsentligt til at nå målene for drivhusgasser i EU. Et mere effektivt tilsyn vil desuden bidrage til en

bedre forbrugerbeskyttelse, idet man mere effektivt sikrer, at produkter der ikke lever op til kravene ikke

udbydes til salg i Danmark. Hertil vil forslaget forbedre konkurrencevilkårene for erhvervslivet, når man i

højere grad sikrer, at der ikke findes produkter til salg, som ikke lever op til kravene i lovgivningen for de

energirelaterede produkter.

Forslaget giver klima, energi- og bygningsministeren hjemmel til at udstede forbud mod markedsføring, eller

påbud om tilbagetrækning fra markedet, af produkter, der er omfattet af en eller begge love, hvis den

ansvarlige virksomhed, efter ministerens anmodning, ikke stiller dokumentation til rådighed for, at produktet

lever op til reglerne. Indførelsen af sådanne regler vil medføre, at reglerne stemmer bedre overens med

formålene bag direktiverne. De nye regler vil medvirke til at sikre, at det ikke kan betale sig at trække en

tilsynskontrol af et energirelateret produkt i langdrag ved ikke at stille den påkrævede information til

rådighed for tilsynsmyndigheden.

For så vidt angår forslaget til ændring af reglerne om energimærkning i bygninger er lovforslagets formål at

præcisere, hvem der har forpligtelsen til at få udarbejdet en energimærkning i bygninger, der er registrerede

som ejerlejligheder eller andelsboliger, idet der efter gældende ret påhviler ejerforeninger og boligforeninger

er en uhensigtsmæssig forpligtelse, når boligenheden skal energimærkes som var det én bygning efter de

gældende regler herom.

Lovforslaget indebærer desuden en præcisering af, hvad der skal opsættes, når der er krav om opsætning af

udførte energimærkninger, idet der har været tvivl om omfanget af forpligtelsen. Efter gældende ret er der

krav om opsætning af en større del af energimærkningsrapporten, end der er krav om efter Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne

(omarbejdning), kaldet bygningsdirektivet. Med ændringsforslaget ændres krav om opsætning således, at der

kun skal opsættes den del, der er krav om efter bygningsdirektivets artikel 13.

Med ændringsforslaget sikres således overensstemmelse med bygningsdirektivets artikel 13, stk. 3.

Formålet med ændring af reglerne for BedreBolig-ordningen er at lette godkendelsesvilkårene for

BedreBolig-rådgivere. Lovforslaget forventes at gøre det enklere at drive virksomhed som BedreBolig-

rådgiver. Forslaget forventes at medvirke til, at der godkendes flere BedreBolig-rådgivere, at øge den

samlede omsætning for BedreBolig-rådgiverne og bidrage til vækst i byggebranchen.

Med forslaget indføres mulighed for, at en BedreBolig-rådgivervirksomhed kan godkendes, uanset om

virksomheden ikke selv har kompetencer indenfor BedreBolig-ordningens anvendelsesområde for

tilbudsindhentning og byggestyring, hvis virksomheden kan henvise til en anden virksomhed, som er

godkendt på dette område.

Herudover har lovforslaget til formål at sikre mulighed for fuld gennemførelse på fjernkølingsområdet af

artikel 10 og 11 og bilag VII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om

ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF.

Direktivet benævnes herefter energieffektivitetsdirektivet. Energieffektivitetsdirektivet er at betegne som et

minimumsdirektiv med minimumskrav.

Endelig foretages enkelte lovtekniske ændringer.

1.2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at udstede påbud eller forbud

overfor de virksomheder, som ikke efterkommer ministerens anmodning om at få udleveret dokumentation

for, at et energirelateret produkt, som virksomheden er ansvarlig for, overholder reglerne om ecodesign og

/eller energimærkning.

Lovforslaget medfører, at forpligtelsen til at få udarbejdet energimærkning af bygninger, der er registreret

som ejerlejligheder eller andelsbolig med lodret skel, overgår fra ejerforeningen eller boligfællesskabet til

den enkelte ejer af enheden.

Lovforslaget indebærer desuden, at rækkeviden af forpligtelsen til at opsætte energimærkning bliver

præciseret.

Med lovforslaget ændres vilkårene for godkendelse af BedreBolig-rådgivere, så de virksomheder, der vil

godkendes under ordningen, får større fleksibilitet med hensyn til, hvor mange ydelser de vil godkendes til

selv at kunne levere, og dermed hvor mange krav de skal opfylde. Efter forslaget samles de ydelser de

godkendte virksomheder på nuværende tidspunkt skal kunne levere op i to ydelsespakker angående

identifikation af energibesparelser og renoveringsbehov og tilbudsindhentning og byggestyring. Med

forslaget indføres en mulighed for, at virksomheder kan godkendes, selv om de alene kan levere

identifikation af energibesparelser og renoveringsbehov, hvis de samtidig kan henvise til en anden

virksomhed, der kan leveretilbudsindhentning og byggestyring i forbindelse med energibesparelses- og

renoveringsprojekter.

Endelig giver lovforslaget energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til i medfør af lov om

fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget at fastsætte bestemmelser, der sikrer

gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav i forhold til slutkunder, hvis forbrug afregnes ved

henholdsvis afregningsmålere og fordelingsmålere. Ved slutkunde forstås i direktivet »en fysisk eller juridisk

person, der køber energi til egen slutanvendelse«. De foreslåede bestemmelser skal bl.a. sikre, at ministeren i

forhold til de slutkunder, der ikke har intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv

2009/73/EF, og i det omfang, det vurderes teknisk muligt og økonomisk begrundet, er bemyndiget til at

fastsætte bestemmelser om fakturering og levering af faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug,

om hyppigheden af udlevering af faktureringsoplysninger m.v., og om hvorvidt leveringen af disse

oplysninger skal ske elektronisk. Ligeledes bemyndiges ministeren bl.a. til i overensstemmelse med

direktivets krav at fastsætte bestemmelser om, at der ikke kan opkræves særskilt gebyr for udlevering af

faktureringsoplysninger m.v. Flere af direktivets krav indeholder et skønselement, og en regulering kan

derfor omfatte alle direktivets relevante krav eller dele. De foreslåede hjemmelsbestemmelser i lov om

fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget er påtænkt anvendt til at udstede regler om

fakturering, faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger, i det omfang det er nødvendigt til at

sikre direktivets gennemførelse.

Endeligt indeholder lovforslaget forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren i lov om fjernkøling

bemyndiges til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-

retten og internationale konventioner inden for lov om fjernkølings anvendelsesområde.

1.3. Baggrund og lovforberedende arbejde

1.3.1. Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af

energirelaterede produkter

Baggrunden for den foreslåede ændring af lov om energimærkning af energirelaterede produkter og

lovbekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter er, at det gældende lovgrundlag ikke

tilstrækkeligt sikrer en effektiv håndhævelse af ecodesign- og energimærkningsreglerne.

Der er således situationer, hvor energi-, forsynings- og klimaministeriet ikke får udleveret den påkrævede

dokumentation for et energirelateret produkt, som er omfattet af ecodesign- og energimærkningsloven af den

ansvarlige virksomhed. Dette resulterer i en utilsigtet lang sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor den

ansvarlige virksomhed ikke udleverer dokumentationen. Det forhold, at virksomheden ikke stiller den

tekniske dokumentation til rådighed, kan efter den gældende lovgivning kun sanktioneres med bøde. Der er

ikke efter gældende regler mulighed for at udstede påbud eller forbud herfor.

I disse situationer har ministeren således ikke mulighed for effektivt at indhente oplysningerne, men er

nødsaget til at få produktet igennem en kontroltest, førend der kan udstedes påbud eller forbud. Det forhold,

at der ikke udleveres dokumentation, er behæftet med bødestraf, men der er efter de gældende regler ikke

hjemmel til at udstede andre sanktioner. Hvis produktet har været igennem en, som oftest tidkrævende,

kontroltest, og det er konstateret, at produktet ikke opfylder lovens krav, vil energi-, forsynings- og

klimaministeren kunne udstede påbud om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring af

produktet tillige med en bødestraf. Af denne grund vil det være bedst stemmende med formålene bag

direktiverne, at skærpe sanktionsmuligheden for ikke at stille den nødvendige dokumentation til rådighed

overfor tilsynsmyndigheden.

1.3.2. Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning ved ejerlejligheder

Forpligtelsen til at få udarbejdet energimærkning påhviler ejerforeningen eller boligfællesskabet, når der er

tale om ejerlejligheder eller andelsboliger. Berørte ejerforeninger og boligfællesskaber finder det imidlertid

urimeligt byrdefuldt at skulle betale for energimærkning, når der er tale ejerlejligheder eller andelsboliger

med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse). Det har da heller ikke været hensigten med de nuværende

regler, at ejerforeninger og boligfællesskaber skulle være forpligtet til vederlagsfrit at lade udarbejde

energimærkning ved boligenheder med lodret skel.

1.3.3. Opsætning af energimærket

Vedrørende forpligtelsen til opsætning af energimærkning har flere bygningsejere udtrykt tvivl om omfanget

af forpligtelsen. Det fremstår ikke klart i de gældende formuleringer, hvorvidt der er krav om, at hele

energimærkningsrapporten skal opsættes på en måde, så den er synlig for brugerne af bygningen, eller om

det er tilstrækkeligt at synliggøre dele af energimærkningsrapporten.

1.3.4 Lettelse af vilkårene for deltagelse i godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer

rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger

BedreBolig-ordningen startede i februar 2014, som en del af udmøntningen af den politiske aftale om

Vækstplan DK, og skal medvirke til at effektivisere energispareindsatsen i bygninger. Under BedreBolig-

ordningen kan virksomheder på nuværende tidspunkt godkendes som BedreBolig-rådgivervirksomheder til

levering af tre ydelser, nemlig kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, udarbejdelse af en

BedreBolig-plan samt tilbudsindhentning og projektstyring.

Efter de nuværende regler, kan godkendte virksomheder, som ikke selv har kompetencer til at levere

tilbudsindhentning og byggestyring anvende en underleverandør til levering af disse rådgiverydelser. Med

den foreslåede ændring behøver en godkendt virksomhed således ikke entrere med en underleverandør til at

kunne levere tilbudsindhentning og byggestyring, for at opnå godkendelse som godkendt virksomhed.

Bl.a. på baggrund af en række henvendelser fra BedreBolig-rådgivere foreslås at gøre reglerne mere

fleksible, så en BedreBolig-rådgivervirksomhed også kan godkendes, hvis virksomheden kan henvise til en

samarbejdspartner, der kan levere ydelserne tilbudsindhentning og projektstyring under BedreBolig-

ordningen, i stedet for som nu, hvor BedreBolig-rådgivervirksomhederne enten selv eller ved hjælp af en

underleverandør skal kunne levere alle ydelser i ordningen.

Som følge heraf forventes de administrative byrder for en del af ordningens virksomheder lettet.

1.3.5. Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. til

fjernkølingskunder

Energieffektivitetsdirektivets artikel 10 om faktureringsoplysninger sammenholdt med direktivets bilag VII

forpligter medlemsstaterne til, at de i forhold til de slutkunder, der ikke har intelligente målere som

omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF, og i det omfang, det er teknisk muligt og

økonomisk begrundet, sikrer slutkunder af el, gas, varmt vand, varme og køling en ret til at få fakturaer og

nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug i et nærmere bestemt omfang. Såfremt det

herudover er teknisk muligt og økonomisk begrundet, stilles ved faktureringer baseret på faktisk forbrug

ligeledes bl.a. krav om at slutkunderne sikres en ret til at få oplysningerne to gange om året og under visse

betingelser op til fire gange om året og en ret til at modtage oplysninger elektronisk, ligesom der her er krav

til rådgivning om energieffektivitet i forbindelse med fremsendelse af kontrakter, kontraktændringer og

faktureringer. Direktivets artikel 11vedrører omkostninger ved adgang til målings- og

faktureringsoplysninger og forpligter bl.a. medlemsstaterne til at sikre, at slutkunder af fjernkøling gratis

modtager alle deres fakturaer og faktureringsoplysninger, og at de også på passende vis har gratis adgang til

deres forbrugsoplysninger.

Baggrunden for bestemmelserne i artikel 10 og 11 og bilag VII er bl.a., at udnyttelse af alt eksisterende

potentiale for energibesparelser kræver en integreret tilgang, der også omfatter slutanvendelsessektorerne.

Her er det gavnligt, at slutkunderne har mulighed for at kontrollere deres eget forbrug, så de på basis heraf

kan regulere dette fremadrettet.

Energieffektivitetsdirektivet trådte i kraft den 4. december 2012. I henhold til artikel 28 i direktivet skulle

Danmark senest den 5. juni 2014 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der var

nødvendige for at efterkomme direktivet. Dette skete på området for fjernkøling med lov nr. 345 af. 8. april

2014.

Imidlertid har EU-Kommissionens ved åbningsskrivelse nr. 2014/0320 af 30. april 2015 i relation til

fjernkøling tilkendegivet, at artikel 10 og 11 samt bilag VII ikke er blevet dokumenteret opfyldt i dansk ret,

og Kommissionen har således stillet spørgsmål til implementeringen af artikel 10 og 11.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede

produkter

2.1.1 Gældende ret

Ecodesign- og energimærkningskrav til energirelaterede produkter er omfattet af hhv. lovbekendtgørelse nr.

1068 af 15. september 2010 (ecodesignloven) og lov om energimærkning af energirelaterede produkter, jf.

lov nr. 455 af 18. maj 2011 (energimærkningsloven).

Disse love gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF

af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede

produkter (omarbejdning), kaldet ecodesigndirektivet, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved

hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger, kaldet energimærkningsdirektivet.

Sanktionsmulighederne i ecodesignloven § 11 og energimærkningsloven § 14 omfatter mulighed for at

udstede påbud om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring, hvis et produkt, der er

omfattet af reglerne, viser sig ikke at overholde kravene. Se nærmere herom i lovforslagets enkelte

bemærkninger til § 1, nr. 1.

2.1.1.1 Ecodesign

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter ecodesignlovens § 7 fastsætte regler om, at en producent

eller dennes repræsentant skal sikre og erklære, at produktet overholder ecodesignkravene efter lovens regler

eller en gennemførselsforanstaltning. I medfør heraf, er der i § 4 i bekendtgørelse om miljøvenligt design af

energirelaterede produkter, fastsat bestemmelse om, at producenten eller dennes repræsentant skal sikre

dokumentation for produktets overholdelse af ecodesignreglerne, inden produktet bringes omsætning.

Producenten eller dennes repræsentant skal stille dokumentationen herfor til rådighed for energi-, forsynings-

og klimaministeren på dennes anmodning, jf. ecodesignlovens § 8.

Producenten, eller dennes repræsentant, har pligt til at give alle oplysninger som er nødvendige for, at

ministeren kan påse, at produktet er i overensstemmelse med loven, hvis denne anmodes herom, jf.

ecodesignlovens § 10, stk. 3, jf. § 10, stk. 1.

Efter ecodesignlovens § 15, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger, som

vedkommende er forpligtet til at give efter § 10, stk. 3 og 4, eller som afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger

Der er således ikke hjemmel i ecodesignlovens § 11, stk. 1-3 til at meddele påbud eller forbud til

producenten, eller dennes repræsentant, hvis pligten efter ecodesignlovens § 10, stk. 3, jf. § 10, stk. 1, til at

give alle oplysninger som er nødvendige for at ministeren kan påse at produktet er i overensstemmelse med

loven, hvis denne anmodes herom, tilsidesættes.

2.1.1.2 Energimærkningsloven

Efter energimærkningslovens § 4 er ansvaret for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med

loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, påhviler leverandøren. Leverandøren er

producenten eller dennes repræsentant eller importøren. Hvis der ikke findes en producent, repræsentant eller

importør, anses som leverandør enhver fysisk eller juridisk person, der bringer i omsætning eller ibrugtager

produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt for

produktet, jf. § 2, nr. 11. Efter § 5 skal leverandøren udarbejde energietiket, datablad og teknisk

dokumentationsmateriale i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret

retsakt.

Leverandøren er i lovens § 2, nr. 11, defineret som den producent, eller dennes repræsentant i EU/EØS, der

bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS’ marked, eller importøren.

Hvis der ikke findes en producent, repræsentant eller importør, anses som leverandør enhver fysisk eller

juridisk person, der bringer i omsætning eller ibrugtager produkter, som er omfattet af loven eller regler

fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt for produktet. Energietiketter og datablade skal leveres

sammen med produktet.

Dokumentation skal således foreligge inden produktet bringes i omsætning, og leverandøren skal stille denne

til rådighed for Energistyrelsen senest 10 dage efter denne har modtaget anmodning herom, jf.

energimærkningslovens § 5, stk. 4.

Efter energimærkningslovens § 22, nr. 4, straffes den, der som leverandør af energirelaterede produkter

undlader at opbevare teknisk dokumentationsmateriale efter § 5, stk. 1, i mindst 5 år efter, at det sidste

eksemplar af det relevante produkt er fremstillet, eller undlader at stille en elektronisk udgave af det tekniske

dokumentationsmateriale til rådighed inden for 10 dage efter en anmodning herom fra tilsynsmyndigheden,

jf. § 5, stk. 4, med bøde.

Der er ikke efter gældende ret en bestemmelse, hvorefter der kan udstedes påbud eller forbud som følge af

tilsidesættelse af leverandørens forpligtelse efter energimærkningslovens § 5, stk. 4.

2.1.2 Den foreslåede ordning

Ecodesignloven og energimærkningsloven medvirker til at gennemføre henholdsvis ecodesigndirektivet og

energimærkningsdirektivet. For ecodesign- og energimærkningsloven giver de foreslåede ændringer energi-,

forsynings- og klimaministeren hjemmel til at udstede markedsføringsforbud og påbud om at trække et

produkt tilbage fra markedet, hvis producenten eller dennes repræsentant ikke indsender den påkrævede

dokumentation til ministeren for, at et produkt overholder ecodesign- og/eller energimærkningskravene, eller

regler udstedt i medfør heraf. Påbud eller forbud vil først blive udstedt, hvis energi-, forsynings- og

klimaministerens frist for indsendelse af materialet er overskredet.

Formålet med denne ændring er at sikre et effektivt markedstilsyn med produkter, der er omfattet af reglerne.

2.2 Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning ved ejerlejligheder

2.2.1 Gældende ret

I medfør af § 6, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger skal ejerforeningen efter anmodning

fra en ejer af en ejerlejlighed uden beregning stille en energimærkning, som omfatter ejerlejligheden, til

rådighed for ejeren.

Det samme gør sig gældende for boligfællesskaber, der efter anmodning fra en andelshaver, anpartshaver

eller aktionær med brugsret til en boligenhed uden beregning skal stille en energimærkning, som omfatter

boligenheden, til rådighed for andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren, jf. § 8, stk. 2, i lov om

fremme af energibesparelser i bygninger.

Ejerforeningen eller boligfællesskabet er således forpligtet til at lade udarbejde energimærkning af en enhed i

en etageboligbebyggelse. Som bestemmelserne er formuleret i dag er ejerforeningen eller boligfællesskabet

også forpligtet ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel dvs. række-, kæde- eller

dobbelthuse, hvor hver enhed skal energimærkes, som var det én bygning.

2.2.2 Den foreslåede ordning

For etageejendomme med vandrette skel, skal en energimærkning omfatte hele bygningen, når en enkelt

lejlighed skal energimærkes. For bygninger med lodrette skel (fx rækkehuse) eller fritliggende huse, skal

boligenhederne energimærkes hver for sig.

Forpligtelsen til at sikre udarbejdelsen af et energimærke påhviler efter gældende ret ejerforeningen eller

boligfællesskabet.

Formålet med at pålægge ejerforeningen eller boligfælleskabet forpligtelsen er at lette byrden for ejere af

lejligheder i etageejendomme til at få udarbejdet en energimærkning for hele bygningen. Da både rækkehuse

og fritliggende huse kan være registreret som ejerlejligheder eller andelsboliger er disse imidlertid også

omfattet af bestemmelsen. Det foreslås derfor, at det fremover er den enkelte ejer, og ikke ejerforeningen

eller boligfællesskabet, der har pligten til at få udarbejdet den lovpligtige energimærkning, når der er tale om

bygninger med lodrette skel. En fritagelse for forpligtelsen er hensigtsmæssig, da hver enhed skal

energimærkes for sig ifølge energimærkningsreglerne, hvis der er tale om lejligheder med lodrette skel eller

fritliggende huse. Derfor bør forpligtelsen påhvile den enkelte ejer og ikke foreningen.

2.3 Opsætning af energimærket

2.3.1 Gældende ret

I offentlige bygninger, det vil sige i bygninger med et samlet etageareal på over 250 m

, der ejes eller bruges

af offentliginstitutioner og virksomheder m.v., skal udførte energimærkninger opsættes, så de er synlige for

brugere af bygningen, jf. §§ 19 og 20 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Ligeledes skal ejeren af private bygninger sikre, at energimærkning opsættes på en måde, så den er synlig for

brugere af bygningen, hvis et samlet etageareal på over 600 m

i den pågældende bygning ofte besøges af

offentligheden.

Efter begge bestemmelser fremgår det, at det er energimærkningen, der skal opsættes, så den er synlig. Ved

ren ordlydsfortolkning kan man forstå det således, at det er hele rapporten, der skal synliggøres.

Bestemmelserne er en implementering af bygningsdirektivets artikel 13, nr. 1 og 2.

Ifølge artikel 13 er det energiattesten, der skal opsættes, så den er synlig.

Dog fremgår det af artikel 13, stk. 3, at der ikke er en forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalinger

dvs. energiplanen, der er en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger og råd

om, hvordan energiforbruget kan reduceres.

Energistyrelsen vejleder derfor om, at det kun er selve energimærket, der skal opsættes, så det er synligt.

2.3.2 Den foreslåede ordning

Det har ikke været hensigten med de gældende regler at stille krav om synliggørelse af energiattestens

anbefalinger.

Med ændringsforslaget præciseres den nugældende bestemmelse, hvorved omfanget af forpligtelsen bliver

tydeligere for bygningsejerne, idet det præciseres, at det alene er selve energimærket, indplacering på

karakterskalaen, der skal opsættes, og ikke energimærkningens forslag til energibesparende foranstaltninger.

2.4 Lettelse af vilkårene for deltagelse i godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer

rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger

2.4.1 Gældende ret

§ 24 f, stk. 1 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger fastlægger, at virksomheder under

BedreBolig-ordningen godkendes til at levere tre nærmere præciserede ydelser, som tilsammen udgør de

ydelser, BedreBolig-ordningen omfatter.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1346 af 3. december 2013, der trådte i kraft 5. december 2013. Af

bemærkningerne til lovforslaget L 3, 2013/1, fremgår, at § 24f, stk. 1 forstås på den måde, at bestemmelsen

fastlægger de ydelser virksomheder godkendt under ordningen skal kunne levere. Hensigten med de

gældende regler er, at en virksomhed kun kan godkendes under ordningen, hvis virksomheden selv eller ved

hjælp af underleverandører, kan levere alle de tre ydelser, som ordningen indeholder. Der er som følge heraf

også krav om, at den uddannelse, og det kvalitetsstyringssystem, som godkendte virksomheder skal være i

besiddelse af efter den gældende lovs § 24g, stk. 3, skal være dækkende i forhold til alle de tre ydelser,

virksomheden er godkendt til efter den gældende lovs § 24f, stk. 1.

2.4.2 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indført en valgfrihed for virksomheder godkendt under ordningen angående hvor

stor en del af ordningens ydelser virksomheden ønsker godkendelse til. Det foreslås, at virksomheder

godkendt under ordningen fremover skal kunne vælge, om virksomheden kun ønsker godkendelse til

kortlægning af en bygnings energibesparelses- og renoveringsmuligheder samt udarbejdelse af en plan for

gennemførelse af energibesparelser og renovering, eller om virksomheden i tillæg hertil også ønsker

godkendelse til at levere tilbudsindhentning og projektstyring angående gennemførelse af energibesparelser

og renovering. Der forventes i tillæg hertil fastsat regler i medfør af den gældende § 24 g, stk. 3, i lov om

fremme af energibesparelser i bygninger om, at såfremt en virksomhed efter den foreslåede ordning ikke

ønsker godkendelse til levering af tilbudsindhentning og projektstyring, pålægges virksomheden en

oplysningspligt i forhold til bygningsejeren til at oplyse, fra hvilken anden virksomhed, godkendt under

ordningen, bygningsejeren kan få leveret tilbudsindhentning og projektstyring under ordningen. Den

foreslåede ordning vil desuden have den betydning, at virksomheder, der ikke godkendes til levering af

tilbudsindhentning og projektstyring, ikke behøver have personale ansat eller underleverandører, der er

særligt uddannet heri, og virksomheden behøver ikke have et kvalitetsstyringssystem, der dækker levering af

disse ydelser.

2.5 Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. til

fjernkølingskunder

2.5.1 Gældende ret

El-, naturgas- og varmeforsyningslovgivningen indeholder i dag visse krav til fakturering samt fakturerings-

og forbrugsoplysninger i forhold til slutkunder af el, gas, varmt vand og varme med et direkte kundeforhold

til energileverandøren, og hvis forbrug måles eller afregnes med en såkaldt afregningsmåler. Den gældende

lovgivning på el-, naturgas- og varmeområderne indeholder desuden bemyndigelser for ministeren, der har til

formål at sikre gennemførelsen af energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11 og bilag VII på disse

områder. Bemyndigelserne blev indsat med lov nr. 1498 af 23. december 2014.

Desuden indeholder byggelovgivningen krav til individuel måling af. el, gas, varmt vand, varme og

fjernkøling, som i en vis grad medfører et indirekte krav om, at afregning skal ske efter det faktiske forbrug,

jf. bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling

(målerbekendtgørelsen).

Med lov nr. 1498 af 23. december 2014 blev der endvidere givet ministeren en bemyndigelse til at fastætte

regler, der vil sikre gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11 og bilag VII i forhold til

slutkunder med fordelingsmålere på el-, naturgas- og varmeområderne.

Der er i de gældende regler derimod ikke fastsat bestemmelser om fakturerings- og forbrugsoplysninger i

forhold til slutkunder af fjernkøling. E

nergi-, forsynings- og klimaministerens

bemyndigelser, der er

nævnt ovenfor, omfatter ikke fjernkølingsområdet.

I forhold til måling og afregning af forbrug af fjernkøling i Danmark opereres som udgangspunkt med et

system af afregningsmålere. Slutkunder med en afregningsmåler har et direkte kundeforhold til

energivirksomheden og afregner forbruget direkte med denne. I villaer samt parcel-, række-, kæde- og

dobbelthuse vil der typisk forekomme afregningsmålere. Herudover opereres også inden for fjernkøling med

fordelingsmålere for de slutkunder, der ikke har et direkte kundeforhold til energivirksomheden, om end i

fåtal. Disse kan være opsat i bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder, typisk etageboliger og

kontorer, og slutkunder her vil, ofte via en fordelingsnøgle, betale brugeren af afregningsmåleren, typisk et

boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller udlejer, for den del af regningen, der svarer til deres

forbrug.

Fakturering og videresendelse af oplysninger om forbrug m.v. aftales på civilretligt grundlag mellem

fjernkølevirksomhederne og fjernkølingskunderne. I praksis efterleves en række krav om fakturering en gang

årligt samt fremsendelse af faktureringsoplysninger op til fire gange årligt i Danmarks omkring 10

fjernkølingsforsyninger.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Artikel 10 og bilag VII i energieffektivitetsdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til, i det omfang det er

teknisk muligt og økonomisk begrundet, at sikre, at slutkunder, der ikke har såkaldte intelligente målere, får

faktureringsoplysninger, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug. Bilag VII til direktivet stiller

bl.a. detaljerede mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug. Bl.a.

anføres det, at faktureringen baseret på faktisk forbrug bør ske mindst en gang årligt, og at

faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på anmodning eller hvis forbrugerne

har valgt elektronisk fakturering, ellers to gange årligt, hvis dette ligeledes er teknisk muligt og økonomisk

begrundet. Herudover indeholder artikel 10 bl.a. bestemmelser, der vedrører slutkunders mulighed for at

anmode om, at fakturering og oplysninger om hidtidigt forbrug stilles til rådighed for leverandører af

energitjenester. Desuden skal det sikres, at slutkunder via fakturaen får oplysninger, der giver oversigt over

de aktuelle energiomkostninger, ligesom der under visse betingelser stilles krav om rådgivning om

energieffektivitet i forbindelse med fremsendelse af kontrakter, kontraktændringer og faktureringer.

Artikel 11 i direktivet stiller krav om, at slutkunder af energi gratis får forbrugsoplysninger. Desuden skal

fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger for individuelt forbrug af varme i ejendomme

med flere lejligheder og bygninger til flere formål gennemføres på nonprofitbasis. Hvis opgaven med at

fremsende og give adgang til oplysningerne overdrages til en tredjepart, kan omkostningerne som følge af

overdragelsen overføres til slutkunderne, for så vidt sådanne omkostninger er rimelige.

Kravene i energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11 samt bilag VII skal gennemføres på området for

fjernkøling, således at det sikres, at fjernkølekunder får de samme oplysninger, som også andre

energiforbrugere efter direktivet skal modtage under givne betingelser.

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i lov om fjernkøling, der bemyndiger energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af ovenstående krav i direktivet. I forhold til

de krav, der afhænger af, om det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, vil kravene blive gennemført i

det omfang og i takt med, at disse betingelser er opfyldt, hvilket i øjeblikket undersøges.

Endvidere foreslås en udvidelse af ministerens bemyndigelse i lov om fremme af besparelser i

energiforbruget til at fastsætte regler til gennemførelse af direktivets krav i artikel 10 og 11 samt bilag VII i

forhold til el-, naturgas- og varmekunder med fordelingsmålere, til også at omfatte fastsættelse af

gennemførelsesregler i forhold til fjernkølingskunder med fordelingsmålere, der ikke afregner deres forbrug

direkte med energivirksomheden, og således kun er i et indirekte forhold til fjernkølingsvirksomheden.

Forslagene vil muliggøre fuld implementering af direktivets artikel 10 og 11 samt bilag VII i forhold til

fjernkøling. De foreslåede bestemmelser og de regler, der kan udmøntes heraf, går ikke videre end

energieffektivitetsdirektivet

s minimumskrav

foreskriver

og der er således ikke tale om en

overimplementering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opgaver som følge af de foreslåede ændringer af

lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af energirelaterede

produkter og lov om fremme af energibesparelser i bygninger fortsat kan holdes inden for de eksisterende

rammer. Disse ændringer har ikke øvrige økonomiske eller administrative konsekvenser for staten,

kommunerne og regionerne.

Det forventes, at udmøntningen af de bemyndigelsesbestemmelser, som forslaget til ændring af lov om

fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget indeholder, kan medføre begrænsede

administrative og økonomiske konsekvenser for statslige, regionale og kommunale brugere af

afregningsmålere, typisk bygningsejere eller udlejere, hvortil der er knyttet fordelingsmålere. Til grund for

denne vurdering ligger en antagelse om, at energieffektivitetsdirektivets krav normalt vil kunne blive opfyldt

i forhold til slutkunder med fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem, som

allerede vil komme til at finde sted som følge af den foreslåede ændring af lov om fjernkøling. Det skal

bemærkes, at intet i lovgivningen forpligter til opretholdelse af et system med fordelingsmålere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om ændring af reglerne for levering af ydelser under BedreBolig-ordningen vil medføre, at flere

virksomheder får mulighed for at levere ydelser under ordningen og forventes som følge heraf samlet set at

generere en større omsætning hos virksomhederne godkendt under ordningen, og virksomheder som

gennemfører renoveringer af bygninger, end hvis forslaget ikke gennemføres. Forslaget forventes således at

have positive løbende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget forventes desuden at ville kunne lette BedreBolig-rådgivernes administrative byrder ved at

vedligeholde et kvalitetsstyringssystem, da virksomhederne fremover får mulighed for at vedligeholde

systemet på et mindre forretningsområde end der er krav om i dag. Forslaget forventes således at medføre

positive løbende administrative lettelser for erhvervslivet.

Det forventes, at udmøntningen af de bemyndigelsesbestemmelser, som forslaget til ændring af lov om

fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget indeholder, kan medføre begrænsede

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsvirksomheder, der anvender afregningsmålere,

hvortil der er knyttet fordelingsmålere. Det vil typisk handle om bygningsejere eller udlejere. Det ligger til

grund for denne vurdering, at det må antages, at energieffektivitetsdirektivets krav normalt vil kunne blive

opfyldt i forhold til slutkunder med fordelingsmålere, uden at der skal ske målinger af forbruget udover dem,

som allerede foretages i praksis.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om ændring af lov om fjernkøling lov om fremme af besparelser i energiforbruget, der

gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet, vil have positive effekter på miljøet, idet det forventes at

fremme energibesparelser og effektiv energianvendelse.

Forslaget om ændring af BedreBolig-ordningen forventes at fremme energirenovering af bygninger.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer, der har til hensigt at sikre bedre og overensstemmelse mellem

ecodesignloven og energimærkningsloven og formålene i de bagvedliggende direktiver, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt

design af energirelaterede produkter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010

om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og

standardiserede produktoplysninger om, at gennemføre og håndhæve ecodesign- og energimærkningskrav

for produkter.

Det er op til hver enkelt medlemsstat at vurdere, hvilke sanktioner der er nødvendige for, at direktivernes

regler håndhæves effektivt i den pågældende medlemsstat.

Efter ecodesigndirektivets artikel 20 er der fastsat krav om, at der i de nationale regler skal sikres effektive

sanktioner for overtrædelse heraf. I ecodesigndirektivets præambel, nr. 29, understreget at medlemsstaterne

skal sikre, at de nødvendige midler er til rådighed for at kunne foretage en effektiv markedsovervågning.

Tilsvarende hensyn om effektive sanktioner og en effektiv markedsovervågning findes i

energimærkningsdirektivets artikel 15.

Direktiverne bygger på den forudsætning, at der i medfør af nationale regler, der gennemfører direktiverne,

kan tilvejebringes den nødvendige dokumentation for at der kan foretages en effektiv markedsovervågning.

Lovforslaget medfører, at der i lovgivningen indføres sanktionsbestemmelser der sikrer en bedre

gennemførelse af ecodesigndirektivets artikel 20 og energimærkningsdirektivets artikel 15 om sanktioner og

hertil princippet om EU-reglernes effektivitet, som udtrykt i TEUF artikel 288 og unionstraktaten artikel 4,

stk. 3.

Bygningsdirektivet artikel 13, stk. 1 og 2 fastsætter, hvornår en energiattest skal opsættes, så den er synlig.

I bygningsdirektivet artikel 13, stk. 3, undtages energiattestens anbefalinger fra forpligtelsen til at opsætte

energiattesten. Lovforslaget medfører, at energimærkningens energiplan undtages fra forpligtelsen til at

opsætte energimærkningen og dermed sikres overensstemmelse med bygningsdirektivet.

Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der medfører, at lov om fremme af energibesparelser i

bygninger sikrer bedre overensstemmelse med bygningsdirektivets artikel 13.

Forslaget til ændring af lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget vil muliggøre

fastsættelse af regler, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivet.

8. Statsstøtteretlige aspekter

Lovforslaget vedrørende ændringen af fristen for udbud af ejerandele efter køberetsordningen, i

havvindmøller opstillet i forbindelse med det kystnære udbud i 2016, vil blive statsstøttenotificeret hos

kommissionen.

Forslaget til ændring af lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget har ingen

statsstøtteretlige aspekter

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[….]

11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske og administrative

konsekvenser for staten, regioner

og kommune

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/Merudgifter

Udmøntningen af de

bemyndigelsesbestemmelser, som

forslaget til ændring af lov om

fjernkøling og lov om fremme af

besparelser i energiforbruget

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

indeholder, kan medføre

begrænsede administrative og

økonomiske konsekvenser for

statslige, regionale og kommunale

brugere af afregningsmålere,

typisk bygningsejere eller

udlejere, hvortil der er knyttet

fordelingsmålere.

Det forventes, at de foreslåede

Det forventes, at udmøntningen af

ændringer i BedreBolig-ordningen de bemyndigelsesbestemmelser,

vil bidrage positivt til økonomien som forslaget til ændring af lov

i de virksomheder, som vælger at om fjernkøling og lov om fremme

gøre brug af de nye

af besparelser i energiforbruget

godkendelsesmuligheder.

indeholder, kan medføre

begrænsede økonomiske

konsekvenser for

erhvervsvirksomheder, der

anvender afregningsmålere,

hvortil der er knyttet

fordelingsmålere.

Det forventes, at de foreslåede

Det forventes, at udmøntningen af

ændringer i BedreBolig-ordningen de bemyndigelsesbestemmelser,

vil lette de administrative byrder

som forslaget til ændring af lov

for de virksomheder, der gør brug om fjernkøling og lov om fremme

brug af de nye

af besparelser i energiforbruget

godkendelsesmuligheder

indeholder, kan medføre

begrænsede administrative

konsekvenser for

erhvervsvirksomheder, der

anvender afregningsmålere,

hvortil der er knyttet

fordelingsmålere.

Ingen

Forslaget om ændring af

BedreBolig-ordningen forventes

at fremme energirenovering af

bygninger.

Forslaget om ændring af lov om

fjernkøling og lov om fremme af

besparelser i energiforbruget, der

gennemfører dele af

energieffektivitetsdirektivet, vil

have positive effekter på miljøet,

idet det forventes at fremme

energibesparelser og effektiv

energianvendelse.

Lovforslaget indeholder

bestemmelser der medfører, at

ecodesign- og

energimærkningsloven stemmer

bedre overens med formålene om

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

et effektivt tilsyn i de

bagvedliggende direktiver,

ecodesign- og

energimærkningsdirektivet.

Forslaget indeholder nye

sanktionsbestemmelser, der

omfatter påbud og forbud, og skal

medvirke til at sikre

overholdelsen af direktivernes

formål. Sanktionering af

overtrædelser af direktiver falder

ind under medlemsstaternes frie

skøn, og det er således op til

medlemsstaterne at vurdere hvilke

foranstaltninger der er nødvendige

for sikre EU-rettens opfyldelse.

Lovforslaget indeholder tillige

bestemmelser der gennemfører

bygningsdirektivet.

Efter gældende ret har Danmark

overimplementeret

bygningsdirektivet. Med

lovforslaget implementeres

bygningsdirektivets artikel 13,

stk. 3, hvilket medfører, at

Danmark ikke længere

overimplementerer.

Forslaget til ændring af lov om

fjernkøling og lov om fremme af

besparelser i energiforbruget vil

muliggøre fastsættelse af regler,

der gennemfører dele af

energieffektivitetsdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes et nyt stk. 4 og 5 i ecodesignlovens § 11, som bl.a.

indebærer, at

energi-, forsynings- og klimaministeren

kan udstede markedsføringsforbud og påbud om at

trække et produkt tilbage fra markedet, hvis producent eller dennes repræsentant ikke indsender den krævede

dokumentation til ministeren for, at et produkt overholder loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslåede

stk. 4

indebærer nærmere, at der gives klima- og energiministeren hjemmel til at udstede et

forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret produkt, hvis den

ansvarlige efter § 4, stk. 2, ikke stiller dokumentation til rådighed, som det er påkrævet efter § 8.

Den foreslåede bestemmelse omfatter enhver virksomhed i Danmark, som markedsfører produktet, dvs. alle

omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet. Der kan efter omstændighederne gives

et tidsbegrænset forbud, indtil der er skabt overensstemmelse. Hvis den manglende overensstemmelse ikke

bringes til ophør, kan markedsføringen eller ibrugtagningen af produktet forbydes varigt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens hidtidige

beføjelser, idet der efter de nugældende regler kan udstedes et forbud efter § 11, stk. 4, om at

markedsføringen eller den erhvervsmæssige brug overfor den ansvarlige producent eller dennes

repræsentant. , hvis dokumentationen ikke er modtaget, inden for fristen i § 8, Bestemmelsen forudsætter, at

der i forbindelse med ministerens behandling af sagen foreligger korrekte og tilstrækkelige oplysninger om

produktet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i den konkret sag derfor give en længere frist end de

10 dage der fremgår af § 8, for at sikre at sagen bliver tilstrækkelig oplyst inden der træffes afgørelse.

Hvis der er anmodet om dokumentation for et sådan produkt, og en efterfølgende test viser at produktet

faktisk var i overensstemmelse med reglerne, vil de materielle regler for forbud mod markedsføring og

påbud om tilbagetrækning fra markedet i § 11, stk. 2 og 3, ikke være opfyldt.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der opstår situationer i det praktiske tilsyn med reglerne, hvor

en ansvarlig virksomhed ikke stiller den påkrævede dokumentation til rådighed.

Efter den nugældende ordning vil den ansvarliges tilsidesættelse af pligten til at stille dokumentationen til

rådighed efter § 8, alene kunne sanktioneres med bødestraf, jf. § 15, stk. 2.

Dette resulterer i en utilsigtet lang sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor den ansvarlige ikke udleverer

dokumentationen. Energi-, forsynings- og klimaministeren er i disse tilfælde nødt til at udtage produktet til

kontrolmåling for at konstatere om det lever op til kravene i loven. Først hvis testen viser at produktet er

fejlet, findes der hjemmel i § 11, stk. 2 og 3, til at udstede ovennævnte påbud eller forbud.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den nuværende stk. 2, hvorefter der kan udstedes et forbud mod

markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret produkt, hvis dette viser sig ikke at

leve op til kravene i loven.

Det foreslåede stk.

indebærer nærmere, at der gives

energi-, forsynings- og klimaministeren

hjemmel

til, i de tilfælde som er omfattet af det foreslåede stk. 4, at påbyde, at virksomheder, som markedsfører et

energirelateret produkt, men for hvilket der ikke er leveret dokumentation efter § 8, skal tage fornødne skridt

til at trække produktet tilbage fra markedet.

Påbuddet kan efter omstændighederne meddeles til producenten eller andre som nævnt i § 4, stk. 2, såvel

som til andre omsætningsled, herunder en grossist, som er lagerførende for producentens produkter, og

detailforhandlere. Ved et sådant påbud kan det sikres, at et markedsføringsforbud bliver gennemført

effektivt, herunder f.eks. ved at pågældende virksomhed eller virksomheder pålægges at underrette

efterfølgende omsætningsled eller forbrugere om forbuddet.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 har til hensigt at angive de mindre indgribende foranstaltninger før

de mere indgribende og administreres i overensstemmelse med det forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip, hvorefter myndigheden ikke kan påbyde en mere indgribende foranstaltning end

nødvendigt for at opnå formålet.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse er en lovteknisk konsekvens af de foreslåede § 11, stk. 4 og stk. 5, og

indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministerens pligt til at underrette Europa-Kommissionen og de

øvrige medlemslande om enhver afgørelse i medfør af § 11, stk. 1-3, nu også omfatter afgørelser i medfør af

forslagets § 11, stk. 4 og 5.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 12 er en lovteknisk konsekvens af de foreslåede § 11, stk. 4 og

stk. 5, og indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed for at offentliggøre de afgørelser,

der træffes vedrørende påbud og forbud, nu også omfatter afgørelser i medfør af forslagets § 11, stk. 4 og 5.

Ifølge de specielle bemærkninger til § 12 følger det af direktivets artikel 7, stk. 7, at medlemslandene skal

offentliggøre de afgørelser, der træffes vedrørende påbud og forbud. Det fremgår videre af artikel 7, stk. 8, at

Kommissionens holdning til disse afgørelser offentliggøres i EU-Tidende. I overensstemmelse hermed

fremgår det af stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal offentliggøre de afgørelser, der er truffet

i medfør af stk. § 11, stk. 1-3, der foreslås udvidet til 1-5 dvs. forbud og påbud. Offentliggørelsen forventes

at ske på en relevant hjemmeside.

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 3, skal medlemslandene løbende orientere Europa-Kommissionen om

resultaterne af markedstilsynet, og Kommissionen skal, hvis det er relevant, videresende oplysningerne til de

øvrige medlemslande. Medlemslandene er endvidere forpligtede til at samarbejde og udveksle oplysninger,

jf. direktivets artikel 12. Det fremgår videre af direktivets artikel 12, at udveksling af oplysninger i videst

muligt omfang skal ske ved brug af elektroniske kommunikationsmidler.

Der er derfor hjemmel i stk. 2 til at fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af tilsynet og afgørelser

som nævnt i stk. 1. I den forbindelse kan klima- og energiministeren fastsætte regler om offentliggørelse af

navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter er kontrolleret, og om offentliggørelsen

af afgørelser efter 11, stk. 1-3.

Offentliggørelsen kan således indeholde oplysninger om:

1. Navn og adresse på producenten eller repræsentanten.

2. En beskrivelse af modellen, således at denne kan identificeres entydigt.

3. Tidspunktet og stedet for kontrollen.

4. Resultatet af kontrollen.

5. Oplysning om, hvorvidt der er meddelt forbud eller påbud samt begrundelsen herfor.

6. Navne på de fysiske og juridiske personer, som forbuddet eller påbuddet er rettet til.

Det fremgår af ecodesigndirektivet, at der skal ske en afvejning ud fra proportionalitetshensyn af, hvor

omfattende en offentliggørelse bør være i det enkelte tilfælde.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder ifølge lovens § 1,

stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk

databehandling, og for ikke-elektronisk databehandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i

et register. Persondataloven finder således anvendelse på oplysninger om enkeltpersoner. Hvis der er tale om

en enkeltmandsvirksomhed, vil oplysninger om ejeren i henhold til § 1, stk. 1, være omfattet af

persondataloven. Personoplysninger om ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, vil således være oplysninger,

der skal behandles i overensstemmelse med persondataloven. Derimod falder oplysninger om juridiske

personer uden for lovens almindelige anvendelsesområde. Lovforslaget vil i langt overvejende grad omfatte

oplysninger om juridiske personer.

Som følge af ovenstående krav i ecodesigndirektivet skaber lovforslaget mulighed for at offentliggøre og

videregive oplysninger i videre omfang end efter persondataloven og Datatilsynets standardvilkår for

offentliggørelse af afgørelser i forbindelse med retsinformationssystemer.

Det konkrete arbejde vedrørende offentliggørelse og videregivelse af oplysninger vil blive tilrettelagt under

hensyntagen til Datatilsynets øvrige standardvilkår.

I medfør af stk. 3 kan klima- og energiministeren fastsætte regler om formen for og omfanget af

offentliggørelse. Offentliggørelse vil f.eks. kunne foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse eller

elektronisk på en relevant hjemmeside. Det skal ved valg af metoden for offentliggørelse tages i betragtning,

at medlemslandene i medfør af direktivets artikel 3, stk. 4, skal sikre, at forbrugerne og andre interessenter

gives mulighed for at fremsætte bemærkninger til de relevante myndigheder vedrørende

produktoverensstemmelse, ligesom direktivet kræver, at offentliggørelse skal ske på en gennemsigtig måde.

Der vil blive draget omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger snarest muligt slettes eller

berigtiges.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 3, er en lovteknisk konsekvensændring af

forslagets § 1, nr. 1, om at ministerens kan udstede påbud om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod

markedsføring af produkter, for hvilke der ikke er indsendt den påkrævede dokumentation i henhold til

loven.

Den foreslåede udvidelse af påbud- og forbudsbestemmelserne i den foreslåede § 11, stk. 4-5, foreslås

tilsvarende udvidet til at disse forhold også kan sanktioneres med bødestraf. Udstedes der et påbud eller

forbud i medfør af de foreslåede stk. 4-5 i § 11, vil sådanne kunne suppleres med bødestraf. Ligesom der

efter de nuværende regler i § 15, stk. 1, nr. 3 foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, om hvorvidt

forholdet skal sanktioneres med bødestraf, forudsættes det at der skal finde en lignende vurdering sted i

sagerne omfattet af den foreslåede § 11, stk. 4-5. Den foreslåede ændring vil have den virkning, at særligt

grove eller gentagne tilfælde af overtrædelse af § 11, stk. 4-5, vil kunne suppleres med bødesanktion for

derved at sikre at reglerne overholdes. Straffebestemmelsen varetager de samme sanktionshensyn, som den

nuværende § 15, stk. 1, nr. 3, hvorefter denne skal medvirke til at sikre lovens overholdelse, jf.

ecodesigndirektivets § 20 om effektive sanktioner.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5 og 6 i energimærkningslovens § 14, som

bl.a. indebærer, at klima, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at meddele påbud den ansvarlige

leverandør, der ikke stiller den tekniske dokumentation til rådighed for et energirelateret produkt, som er

omfattet af regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførselsforanstaltning.

Det foreslåede

stk. 5

indebærer nærmere, at klima- og energiministeren får hjemmel til at udstede et forbud

mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren undlader at

opbevare teknisk dokumentationsmateriale efter § 5, stk. 1, i mindst 5 år efter at det sidste eksemplar af det

relevante produkt er fremstillet, eller undlader at stille en elektronisk udgave af det tekniske

dokumentationsmateriale til rådighed inden for 10 dage efter en anmodning herom fra tilsynsmyndigheden,

jf. lovens § 5, stk. 4.

Bestemmelsen retter sig imod enhver, som bringer energirelaterede produkter i omsætning, dvs. alle

omsætningsled og enhver, der ibrugtager produktet. Forbuddet vil være gældende indtil det tekniske

dokumentationsmateriale er stillet til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Dette er en udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens beføjelser, idet der efter de nugældende

regler allerede fra det tidspunkt, hvor dokumentationen ikke er modtaget, inden for fristen i lovens § 5, stk. 4

kan udstedes et forbud efter § 14, stk. 5 om at markedsføringen eller brugen overfor den ansvarlige

leverandør.

Årsagen til den foreslåede ændring er, at der i praksis opstår situationer, hvor den ansvarlige leverandør ikke

stiller dokumentationen til rådighed efter lovens § 5, stk. 4. Efter de gældende regler vil der kun være

mulighed for at sanktionere dette med bøde, jf. lovens § 22, nr. 4. Hvis der er anmodet om dokumentation for

et sådan produkt, og en efterfølgende test viser at produktet faktisk lever op til kravene, vil de materielle

regler for forbud mod markedsføring, påbud om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod udstilling, salg

eller udlejning i § 14, stk. 2-4, ikke være opfyldt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren er i disse tilfælde nødt til at udtage produktet til kontrolmåling for at

konstatere om det lever op til loven eller regler udstedt i medfør heraf. Først hvis dette konstateres findes der

hjemmel i § 14 stk. 2-4, til at udstede ovennævnte påbud eller forbud.

Det foreslåede

stk. 6

giver endvidere

energi-, forsynings- og klimaministeren

hjemmel til at udstede

påbud om, at en virksomhed skal tage fornødne skridt til at trække et produkt tilbage fra markedet. Påbuddet

kan udstedes, i de tilfælde som er omfattet at det foreslåede stk. 5, overfor virksomheder, som markedsfører

et energirelateret produkt, men for hvilket der ikke er stillet teknisk dokumentation til rådighed efter § 5, stk.

Påbuddet kan efter omstændighederne gives til leverandøren som er ansvarlig efter § 4 og som defineret i §

2, nr. 11. Ved et sådant påbud kan det sikres, at et markedsføringsforbud bliver gennemført effektivt,

herunder f.eks. ved at adressaten for påbuddet pålægges at underrette efterfølgende omsætningsled eller

forbrugere om forbuddet.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 angiver de mindre indgribende foranstaltninger før de mere

indgribende og forudsættes administreret i overensstemmelse med det forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip, hvorefter myndigheden ikke kan påbyde en mere indgribende foranstaltning end

nødvendigt for at opnå formålet.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse er en lovteknisk konsekvens af de foreslåede § 14, stk. 5, og stk. 6, og

indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministerens pligt til at underrette Europa-Kommissionen og de

øvrige medlemslande om enhver afgørelse i medfør af § 14, stk. 2-4 nu også omfatter afgørelser i medfør af

forslagets § 14, stk. 5 og 6.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

24, nr. 3, om den der undlader at efterkomme påbud og forbud

efter § 14, stk. 2-4, nu 2-6, straffes med bøde, er en lovteknisk konsekvens af forslagets § 2, nr. 1, om at

ministerens kan udstede påbud om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring af produkter,

for hvilke der ikke stillet teknisk dokumentationsmateriale til rådighed efter loven.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslåede

stk. 2

indebærer, at forpligtelsen til at få udarbejdet en energimærkning påhviler ejeren af

ejerlejligheden, der er omfattet af krav om, at hver enhed skal energimærkes, som var det én bygning efter

regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1, dvs. ejerlejligheder som er helt eller delvis sammenbyggede

enfamiliehuse med lodret skel.

Ændringen af energimærkningsordningen for bygninger medfører, således at det vil være den enkelte ejer og

ikke ejerforeningen, der skal betale udgiften, når et række-, kæde- eller dobbelthus med status af

ejerlejlighed skal energimærkes.

Til nr. 2

Det foreslåede

stk. 5

er en konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 2, og indebærer, at ejerforeningen ikke er

forpligtet til stille gyldig energimærkning til rådighed for ejerlejlighedshaver, når der er tale om

ejerlejligheder, hvor der er krav om, at hver enhed skal energimærkes, som var det én bygning.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 2,

er en konsekvensændring af den foreslåede § 5, stk. 2. og betyder at

ejerforeningen ikke er forpligtet til stille gyldig energimærkning til rådighed for ejerlejlighedshaver ved

udlejning, når der er tale om ejerlejligheder, hvor der er krav om, at hver enhed skal energimærkes, som var

det én bygning. Det er den pågældende ejer, der er forpligtet til at få udarbejdet energimærkning til brug for

udlejning.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring indebærer, at boligfællesskabet ikke er forpligtet til stille gyldig energimærkning til

rådighed for andelshaver, anpartshaver eller aktionær, når der er tale om en boligenhed, hvor der er krav om,

at hver enhed skal energimærkes, som var det én bygning.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 15 a er en implementering af bygningsdirektivets artikel 13, stk. 2. Ifølge artikel 13 er det

energiattesten (energimærkningen), der skal opsættes. Dog fremgår det af artikel 13, stk. 3, at der ikke er en

forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalinger (energibesparende forslag).

Med ændringsforslaget præciseres forpligtelsen i henhold til undtagelsen i bygningsdirektivet, hvorved

omfanget af forpligtelsen bliver tydeligere for bygningsejerne, idet det præciseres, at det alene er selve

energimærket, indplacering på karakterskalaen, der skal opsættes, og ikke energimærkningens forslag til

energibesparende foranstaltninger.

Det har ikke været hensigten med gældende lov at stille krav om synliggørelse af anbefalingerne.

Til nr. 6

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, er en implementering af bygningsdirektivets artikel. 13, stk. 1. Ifølge artikel 13

er det energiattesten (energimærkningen), der skal opsættes. Det fremgår af artikel 13, stk. 3, at der ikke er

en forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalinger (energibesparende forslag).

Med ændringsforslaget præciseres forpligtelsen i henhold til undtagelsen i bygningsdirektivet, hvorved

omfanget af forpligtelsen bliver tydeligere for bygningsejerne, idet det præciseres, at det alene er selve

energimærket, indplacering på karakterskalaen, der skal opsættes, og ikke energimærkningens forslag til

energibesparende foranstaltninger.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1 fastsætter, at en virksomhed godkendes af energi-, forsynings- og

klimaministeren til at levere ydelser vedrørende kortlægning og afdækning af energibesparelses- og

renoveringsmuligheder, jf. § 24 f., stk.1, nr. 1, eller i tillæg hertil tillige ydelser vedrørende

tilbudsindhentning og projektstyring, jf. § 24 f., stk.1, nr. 2. De ydelser, som fremgår af den foreslåede § 24

f, stk. 1, nr. 1, svarer stort set til det, som efter gældende ret er omfattet af den gældende § 24 f, stk. 1, nr. 1

og 2. De ydelser, som fremgår af den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 2, svarer stort set til det, som efter

gældende ret er omfattet af den gældende § 24 f, stk. 1, nr. 1-3. Det foreslås således, at ydelserne i ordningen

udvides til eksplicit også at angå renovering og ikke kun energibesparelser. Dette er efter gældende regler

underforstået i bestemmelsen.

Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med den gældende § 24 f, stk. 3, hvorefter virksomheder godkendt

efter regler fastsat i medfør af § 24 g bl.a. kan pålægges en oplysningspligt overfor bygningsejeren. Det

forventes, at virksomheder, der godkendes til levering af ydelser vedrørende kortlægning og afdækning af

energibesparelses- og renoveringsmuligheder, jf. § 24 f., stk.1, nr. 1, vil få pålagt en oplysningsforpligtelse,

fastsat i regler i medfør af § 24 f, stk. 3, overfor boligejeren til at oplyse, af hvilken virksomhed

bygningsejeren kan få leveret ydelser vedrørende tilbudsindhentning og projektstyring, jf. § 24 f., stk.1, nr. 2,

2. led. Der forventes i den anledning, at være krav om, at den virksomhed, der henvises til som mulig

leverandør af ydelser vedrørende tilbudsindhentning og projektstyring efter § 24 f, stk. 1, nr. 2, 2. led, har

samtykket i, at blive henvist til. Der forventes ligeledes at være krav om, at samtykket skal registreres i den

henvisende virksomheds kvalitetsstyringssystem, således at det kan kontrolleres af den kontrolinstans, eller

det certificerende organ, som kontrollerer efterlevelsen af kvalitetsstyringssystemet. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan efter lovens § 24 g, stk. 6, fastsætte nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets

indhold.

Ændringen af stk. 1 fastslår, at en virksomhed godkendt efter § 24 g ikke nødvendigvis behøver at være

godkendt til levering af alle ordningens ydelser for at kunne godkendes som godkendt virksomhed dog efter

forslaget forstået på den måde, at den godkendte virksomhed skal kunne henvise til en anden godkendt

virksomhed med henblik på gennemførelse af ydelser vedrørende tilbudsindhentning og projektstyring, jf. §

24, stk. 1, nr. 2, 2. led, såfremt virksomheden ikke selv er godkendt til levering af disse ydelser omkring

tilbudsindhentning og projektstyring.

Den virksomhed, der henvises til, forventes således at skulle samtykke i, at virksomheden ønsker at kunne

indgå aftaler med interesserede bygningsejere om levering af ydelser omkring tilbudsindhentning og

projektstyring. Dette vil bygningsejeren selv skulle træffe aftale om med den virksomhed, der er henvist til.

Bygningsejeren får ikke en anderledes adgang til at kunne få leveret tilbudsindhentning og projektstyring,

end hvis den anden godkendte virksomhed havde været den første godkendte virksomheds underleverandør

på levering af disse ydelser. Ændringen består alene i, at bygningsejeren vil skulle indgå en aftale med den

anden godkendte virksomhed om levering af ydelserne.

Det forventes, at bygningsejere normalt først vil indgå aftale om levering af tilbudsindhentning og

projektstyring, når ydelserne i den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 1, er leveret. Dette ændres ikke med den

foreslåede bestemmelse. Med den foreslåede henvisningsforpligtelse fastholdes, at der stilles en mulighed for

en samlet pakke af rådgivning til rådighed for bygningsejeren i forbindelse med renovering og

gennemførelse af energibesparende tiltag i en bygning.

De ydelser, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, er, som nævnt ovenfor, hovedsageligt de samme ydelser,

som fremgår af den nuværende affattelse af lovens § 24 f, stk. 1. Det er således ikke hensigten med forslaget,

at ændre på lovens beskrivelse af de ydelser, som ordningen omfatter, men at samle ordningens ydelser i to

ydelsespakker.

Den foreslåede ordning bygger på, at bygningsejeren og den godkendte virksomhed aftaler, hvor mange

ydelser virksomheden skal levere til bygningsejeren til hvilken pris.

Ved en kortlægning af en bygnings energibesparelses- og renoveringsmuligheder forstås, at virksomheden på

baggrund af indhentede oplysninger om bygningen og bygningsejerens ombygnings- og renoveringsplaner

leverer en oversigt over de energibesparelses- og renoveringsmuligheder, som bygningen indeholder.

Ved en bygnings energibesparelsesmuligheder forstås den mulighed for at spare på energiforbruget, som

opstår ved, at en bygningskomponent, et varmeanlæg eller lignende udskiftes med en mere energieffektiv

komponent.

Ved en bygnings renoveringsmuligheder forstås de øvrige ønsker til renovering af bygninger, som ejeren

måtte have, som ikke direkte angår egentlige energibesparelsestiltag, f.eks. indretning af en uisoleret

loftsetage eller en tilbygning. Kortlægningen af energibesparelses- og renoveringsmulighederne skal blandt

andet indeholde en afdækning af konsekvenserne af disse for bygningens komfort og indeklima. Det

bemærkes, at det er nødvendigt, at kortlægningen af bygningens renoveringsmuligheder indgår i

kortlægningsydelsen, idet den plan, der skal udarbejdes for bygningsejeren, indeholder både forslag til

gennemførelse af energibesparelser og renovering.

Rådgivning om komfort og indeklima er emner, der ligger i naturlig forlængelse af rådgivning om

energibesparelsesmuligheder, idet gennemførelse af energibesparelsesprojekter ofte vil have betydning for en

bygnings komfort og indeklima. Når dette krav til ydelser efter forslaget fastættes i lov om fremme af

energibesparelser i bygninger og ikke i medfør af f.eks. byggelovgivningen, er det fordi der er en naturlig

sammenhæng mellem den rådgivning om komfort og indeklima, som ønskes i forbindelse med den

foreslåede ordning, og rådgivning om energibesparelser, og ydelserne hænger således rådgivningsteknisk

sammen. Her er der ikke tale om, at lovens anvendelsesområde udvides, men disse ydelser er så tæt knyttet

til realiseringen af lovens og ordningens formål, at de bør indgå som en naturlig del af ydelserne i ordningen.

Ved en plan om energibesparelsesmuligheder og renoveringsplaner, forstås en plan i et standardiseret format,

som angiver, hvilke energibesparelsesmuligheder den godkendte virksomhed har fundet i bygningen og

hvilke renoverings- eller tilbygningsplaner bygningsejeren har.

Ved et standarddokument forstås et dokument i et standardiseret format, der angiver de omkostninger, som er

forbundet med bygningsejerens renoverings- og tilbygningsplaner og betydningen heraf for bygningsejerens

energiforbrug.

Ved tilbudsindhentning vedrørende gennemførelse af energibesparelses- og renoveringstiltag forstås, at den

godkendte virksomhed indhenter tilbud angående udførelse af de energibesparelsesmuligheder og

renoverings- og tilbygningsplaner virksomheden er blevet enige med bygningsejeren om skal udføres.

Ved projektstyring forstås, at den godkendte virksomhed styrer projektet med udførelse af de

energibesparelsesmuligheder og renoverings- og tilbygningsplaner virksomheden er blevet enige med

bygningsejeren om skal udføres, således at bygningsejeren ikke selv behøver at styre projektet.

Det bemærkes, at ydelserne omkring tilbudsindhentning og projektstyring udvides til også at omfatte

gennemførelse af renoveringsmuligheder, hvilket er en konsekvensrettelse i forhold til at den plan, der

udarbejdes under ordningen, udvides til også at omfatte gennemførelse af renoveringsmuligheder.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede nye bestemmelse i

§ 1, stk. 2,

i afsnittet om anvendelsesområde og definition i lov om

fjernkøling indsættes en definition, der omfatter de slutkunder af fjernkøling, der får målt deres

energiforbrug med en afregningsmåler.

Ved »slutkunde« forstås i henhold til artikel 2, nr. 23, i energieffektivitetsdirektivet »en fysisk eller juridisk

person, der køber energi til egen slutanvendelse«. Den foreslåede definition er således en delvis gengivelse af

direktivets definition med den modifikation, at den er målrettet fjernkølingskunder, der har et direkte

kundeforhold til fjernkølingsforsyningsvirksomheden. Således sikres det, at fjernkølingskunder, der får målt

deres forbrug med en afregningsmåler omfattes af lov om fjernkøling. Fjernkølingskunder, der ikke står i et

direkte kundeforhold til en leverandør af fjernkøling, vil i stedet være omfattet af den foreslåede ændring i

lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, i forhold til rettigheder efter

artiklerne 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i

§ 1 a

i lov om fjernkøling indebærer, at energi-, forsynings- og

klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i

henhold til EU-retten og internationale konventioner. Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer

eller justeringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i medfør af

direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler

for at gennemføre direktivet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark og de øvrige

EU-lande er forpligtede til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, og hvor den enkelte

medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af

direktivet. Endelig kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter,

som f.eks. Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og

mellemstore virksomheder, har direkte betydning for lovens område. Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg vil få forelagt de eventuelle ændringer af EU-retten i

overensstemmelse med procedurerne herfor.

Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i

§ 6 a

i lov om fjernkøling er ny og giver energi-, forsynings- og

klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. faktureringsoplysninger i forhold til

fjernkølingskunder, der har et direkte kundeforhold til fjernkølingsleverandøren, herunder retten til at

modtage faktureringsoplysninger flere gange årligt, elektronisk, og uden der opkræves særskilt gebyr.

Således kan ejere af fjernkølingsanlæg forpligtes til at sikre, at fjernkølingskunder, der ikke har intelligente

målere som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF, gives oplysninger om sit faktiske

køleforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt.

Hensigten er at anvende den foreslåede bemyndigelse til at gennemføre de krav, der ligger i artikel 10 og 11

samt bilag VII i energieffektivitetsdirektivet, i forhold til slutkunder af fjernkøling, der har et direkte

kundeforhold til deres leverandør af køling.

Bilag VII til direktivet, der relaterer sig til artikel 10, stiller bl.a. detaljerede mindstekrav til fakturering og

faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug. Bl.a. anføres det, at faktureringen her bør finde sted

mindst en gang årligt, og faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på

anmodning eller hvis forbrugerne har valgt elektronisk fakturering, ellers to gange årligt. Krav som disse vil i

overensstemmelse med direktivets rammer blive gennemført i det omfang, det er teknisk muligt og

økonomisk begrundet. Herudover indeholder artikel 10 bl.a. bestemmelser, der vedrører slutkunders

mulighed for at anmode om, at fakturering og oplysninger om hidtidigt forbrug stilles til rådighed for

leverandører af energitjenester. Desuden skal det sikres, at slutkunder via fakturaen får oplysninger, der giver

oversigt over de aktuelle energiomkostninger. Artikel 11 i direktivet stiller krav om, at slutkunder af energi

får de oplysninger, som i øvrigt skal sikres i henhold til direktivets artikel 10, gratis og har gratis adgang til

dem.

Til § 5

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget giver ministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger ift. forbrugere, der får målt

deres energiforbrug med fordelingsmålere på el-, naturgas -, og varmeområderne.

Den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 3,

udvider energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse på

dette område til også at omfatte fjernkøling for så vidt angår energiforbrug, der måles med fordelingsmålere,

dvs. for kunder, der ikke har et direkte kundeforhold til leverandøren af fjernkøling. .

Den gældende bestemmelse anvender begrebet »fordelingsmålere«. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 563 af 2.

juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (målerbekendtgørelsen) definerer dette

begreb således: »Ved fordelingsmåling forstås i denne bekendtgørelse, at for ejendomme, der består af flere

bolig- eller erhvervsenheder, hvor betaling til forsyningsvirksomheden sker fælles for ejendommen, fordeles

forbruget mellem de enkelte bolig- eller erhvervsenheder efter det på fordelingsmålere registrerede forbrug.

Når der også i forhold til den her foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 3, henvises til fordelingsmålere, skal

det således forstås som målere, der anvendes til fordelingsmåling, som defineret i målerbekendtgørelsen.

Ved begrebet afregningsmåler forstås en måler, der anvendes til afregningsmåling, som defineret i

målerbekendtgørelsen.

Hensigten er at anvende den foreslåede bemyndigelse til at gennemføre de krav, der ligger i artikel 10 og 11

samt bilag VII i energieffektivitetsdirektivet i forhold til slutkunder af fjernkøling, hvis forbrug bliver målt

med en fordelingsmåler, og som derfor ikke kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og

forbrugsoplysninger, som lov om fjernkøling vil sikre slutkunder med et direkte kundeforhold til

energivirksomheden.

Ved »slutkunde« forstås i henhold til artikel 2, nr. 23, i energieffektivitetsdirektivet »en fysisk eller juridisk

person, der køber energi til egen slutanvendelse«.

Kravene i artikel 10 og 11 samt bilag VII i energieffektivitetsdirektivet vil blive gennemført i forhold til

slutkunder af energi, hvis forbrug måles med fordelingsmålere, for så vidt de er relevante for disse

slutkunder.

De regler, som vil blive udmøntet i medfør af den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 6, stk. 3, må

dog antages i første omgang ikke at komme til at gælde i forhold til fordelingsmålere i de tilfælde, hvor

andelen af forbruget på samtlige fordelingsmålere udgør en mindre del i forhold til bygningens totale

energiforbrug. Det må således antages, at det ikke for indeværende vil være økonomisk begrundet at indføre

en regulering af fakturering m.v. i disse tilfælde, da omkostningerne ikke vil opveje den besparelse, som der

potentielt ville kunne opnås. Et eksempel er sygehuse, hvor relevante fordelingsmålere typisk kun står for en

meget lille del af hospitalets samlede energiforbrug, og hvor fordelingsmålere f.eks. anvendes til måling af

forbruget i personaleboliger eller klinikker til alment praktiserende læger eller speciallæger.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

stk. 2

foreslås, at lovforslagets §§ 3 og 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det

foreslås således, at loven for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lov om fjernkøling og lov om

fremme af besparelser i energiforbruget træder i kraft den straks efter lovens kundgørelse i Lovtidende.

Baggrunden herfor er, at fristen for implementering af dele af energieffektivitetsdirektivets artikel 10 og 11 i

dansk ret er overskredet, da denne var 31. december 2014. Det forventes derfor ligeledes, at udmøntningen af

bemyndigelsen ved bekendtgørelse vil ske med ikrafttrædelse samtidig med denne del af loven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget

I lov om miljøvenligt design af energirelaterede

produkter, jf. lovebekendtgørelse nr. 1068 af 15.

september 2010, som ændret ved lov nr. 455 af 18.

maj 2011, lov nr. 580 af 18. juni 2012 og lov nr. 86

af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

udstede forbud mod markedsføring eller

erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret

produkt, overfor producenten eller dennes

repræsentant, hvis denne ikke stiller dokumentation

til rådighed efter § 8 i denne lov.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i

tilfælde som nævnt i stk. 4 tillige påbyde, at

virksomheder, som markedsfører et energirelateret

produkt, skal tage fornødne skridt til at trække

produktet tilbage fra markedet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 11, stk. 4,

som bliver til stk. 6, ændres »stk. 1-

3« til: »stk. 1-5«.

Gældende formulering

§ 11.

Hvis klima- og energiministeren finder, at et

energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse

med krav fastsat i regler i medfør af loven eller en

gennemførelsesforanstaltning, kan ministeren

påbyde den ansvarlige efter § 4, at forhold, der

strider mod kravene, bringes i orden inden for en

angivet frist.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan udstede

forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig

ibrugtagning af et energirelateret produkt, som ikke

er i overensstemmelse med kravene i stk. 1.

Forbuddet gælder for alle omsætningsled og for

enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan i tilfælde

som nævnt i stk. 2 tillige påbyde, at virksomheder,

som markedsfører et energirelateret produkt, som

ikke er i overensstemmelse med kravene i stk. 1,

skal tage fornødne skridt til at trække produktet

tilbage fra markedet.

Stk. 4. Klima- og energiministeren underretter

Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande

om enhver afgørelse i medfør af stk. 1-3 med

angivelse af årsagerne hertil.

§ 12.

Klima- og energiministeren offentliggør

afgørelser truffet efter § 11, stk. 1-3.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte

regler om offentliggørelse af tilsynsresultater og

afgørelser som nævnt i stk. 1. Ministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse af navne på

produkter og fysiske og juridiske personer, hvis

produkter er kontrolleret, og af afgørelser som nævnt

i stk. 1.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte

regler om formen for og omfanget af

offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske

elektronisk.

§ 15.

Med bøde straffes den, der

1) undlader at afgive oplysninger, som

vedkommende er forpligtet til at give efter § 10, stk.

12, stk. 1, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

§ 15, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-

5«.

3 og 4, eller som afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger,

2) hindrer adgang til udtagelse af produkter m.v.

som nævnt i § 10, stk. 5, eller

3) undlader at efterkomme påbud og forbud efter §

11, stk. 1-3.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan i regler, der

udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf

for overtrædelse af disse regler.

Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået en

økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i

straffelovens 9. kapitel, selv om der ved

overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller

fremkaldt fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation,

skal der tages særskilt hensyn hertil ved

strafudmåling af bøde, herunder en eventuel

tillægsbøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

I lov om energimærkning af energirelaterede

produkter, jf. lov nr. 455 af 18. maj 2011, foretages

følgende ændringer:

§ 14.

Klima- og energiministeren kan påbyde, at

forhold, der strider mod loven og regler fastsat i

medfør af loven eller en delegeret retsakt, bringes i

orden inden for en angivet frist.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan udstede

forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i

omsætning eller ibrugtages, hvis påbud efter stk. 1

ikke efterkommes.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan i tilfælde

som nævnt i stk. 2 tillige påbyde, at den leverandør,

der har bragt produktet i omsætning eller har

ibrugtaget det, skal tage de fornødne skridt til at

trække produktet tilbage fra markedet.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan forbyde

udstilling, salg eller udlejning af de produkter, der er

omfattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Klima- og energiministeren underretter

Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-

medlemslande om enhver afgørelse i medfør af stk.

2-4.

§ 15.

Klima- og energiministeren kan offentliggøre

resultater af tilsyn og afgørelser truffet efter § 14,

stk. 1-4.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af

tilsynsresultater og afgørelser som nævnt i stk. 1.

Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse

I § 14 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

udstede forbud mod, at et energirelateret produkt

bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis

leverandøren undlader at opbevare teknisk

dokumentationsmateriale efter § 5, stk. 1, i mindst 5

år efter at det sidste eksemplar af det relevante

produkt er fremstillet, eller undlader at stille en

elektronisk udgave af det tekniske

dokumentationsmateriale til rådighed inden for en

nærmere angivet frist efter anmodning herom fra

tilsynsmyndigheden, jf. § 5, stk. 4

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i

tilfælde som nævnt i stk. 5 tillige påbyde, at den

leverandør, der har bragt produktet i omsætning eller

har ibrugtaget det, skal tage de fornødne skridt til at

trække produktet tilbage fra markedet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

I § 14, stk. 5, som bliver til stk. 7, ændres »stk. 2-

4« til: »stk. 2-6«.

15, stk. 1 ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-6«.

af navne på produkter og fysiske og juridiske

personer, hvis produkter er kontrolleret, og af

resultater af tilsyn og afgørelser i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte

regler om formen for offentliggørelse, herunder om,

at offentliggørelse kan ske elektronisk, og om

omfanget af materialet, der offentliggøres.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan videregive

oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske

eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige

institutioner m.v.

§ 22.

Med bøde straffes den, der som leverandør af

energirelaterede produkter

1) undlader at udarbejde og levere energietiket eller

datablad som foreskrevet i § 5, stk. 1, eller afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger heri,

2) undlader at levere energietiketter eller datablade

til en forhandler som foreskrevet i § 6, stk. 3,

3) undlader at udarbejde teknisk dokumentation eller

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger heri,

jf. § 5, stk. 1,

4) undlader at opbevare teknisk

dokumentationsmateriale efter § 5, stk. 1, i mindst 5

år efter at det sidste eksemplar af det relevante

produkt er fremstillet, eller undlader at stille en

elektronisk udgave af det tekniske

dokumentationsmateriale til rådighed inden for 10

dage efter en anmodning herom fra

tilsynsmyndigheden, jf. § 5, stk. 4,

5) overtræder § 8, stk. 1 eller 2,

6) undlader at afgive oplysninger, som

vedkommende er forpligtet til at give efter § 12, stk.

3, eller afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger, eller

7) undlader at efterkomme påbud eller overtræder

forbud efter § 14, stk. 1-4, eller undlader at

efterkomme påbud efter § 18, stk. 5.

§ 24.

Med bøde straffes den, der

1) anvender en energietiket i strid med § 8,

2) hindrer adgang til udtagelse af produkter som

nævnt i § 12, stk. 5, eller § 18, stk. 2, eller

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §

14, stk. 1-4.

I § 22, nr. 7 ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-6«.

I § 24, nr. 3 ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-6«.

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, som

ændret ved lov nr. 1346 af 3. december 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

Forpligtelsen til at lade udarbejde

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Forpligtelsen efter stk. 1, 2. pkt. gælder ikke

energimærkning for bygninger, lejligheder eller

andre enheder med henblik på, at kravene i kapitel

4-6 kan opfyldes, påhviler den til enhver tid værende

ejer. For bygninger med ejerlejligheder påhviler

forpligtelsen ejerforeningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om, at ejere skal give virksomheder

og personer, der er berettigede til at udarbejde

energimærkninger efter regler udstedt i medfør af §

3, stk. 6, eller §§ 24 eller 24 a, oplysninger til brug

for energimærkningen.

for ejerforeningen, hvis ejerlejligheden skal

energimærkes, som var det én bygning efter regler

udstedt i medfør af § 4, stk. 1. Forpligtelsen påhviler

i det tilfælde den til enhver tid værende ejer af

ejerlejligheden”

Stk.

2 bliver herefter stk. 3.

§ 6.

Ved salg af en bygning eller ejerlejlighed

skal der foreligge en energimærkning for

henholdsvis bygningen eller ejerlejligheden, jf. §§ 3,

4 og 10. Det påhviler sælger at sørge for, at køber,

inden aftale om salg indgås, har fået udleveret

energimærkningen for den pågældende bygning eller

ejerlejlighed.

Stk. 2.

Ejerforeningen skal efter anmodning fra en

ejer af en ejerlejlighed uden beregning og under

overholdelse af betingelserne i stk. 3 stille en

energimærkning, som omfatter ejerlejligheden, til

rådighed for ejeren, således at ejeren kan opfylde sin

forpligtelse efter stk. 1 eller § 8 a, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Ejerforeningen skal senest 3 uger efter en

anmodning efter stk. 2 have indgået en gyldig aftale

med en virksomhed eller person, der er berettiget til

at udarbejde energimærkning for den pågældende

kategori af bygninger, om, at denne skal udarbejde

en energimærkning, som omfatter ejerlejligheden,

og stille energimærkningen til rådighed for

ejerforeningen, således at ejerforeningen senest 60

dage efter ejerens anmodning kan opfylde sin

forpligtelse efter stk. 2.

Stk. 4.

Ejerforeningen skal uden beregning stille

energimærkningen til rådighed for ejeren senest 8

dage efter dennes anmodning, hvis gyldig

energimærkning allerede er udarbejdet.

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk.

Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for

ejerforeningen, hvis ejerlejligheden skal

energimærkes, som var det en bygning efter regler

udstedt i medfør af § 4, stk. 1.”

§ 7.

Ved udleje af en bygning, en bolig- eller

erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en

bygning skal der foreligge en energimærkning for

bygningen eller den pågældende enhed, jf. §§ 3, 4 og

10. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden

lejeaftalen indgås, har fået udleveret

energimærkningen for lejemålet.

Stk. 2.

Ved udleje af en ejerlejlighed finder § 6,

stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

§ 7, stk. 2,

ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2, 3 og

5”.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om, at ganske kortvarig

tidsbegrænset udlejning ikke er omfattet af stk. 1.

§ 8

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for

boligfællesskabet, hvis boligenheden skal

energimærkes, som var det én bygning efter regler

udstedt i medfør af § 4, stk. 1.«

§ 8.

Ved overdragelse af en andel, anpart eller

aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen,

anparten eller aktien er knyttet brugsret til en

boligenhed i boligfællesskabets bygning, skal der

foreligge en energimærkning for boligenheden, jf.

§§ 3, 4 og 10. Det påhviler den, der overdrager

andelen, anparten eller aktien i boligfællesskabet, at

sørge for, at erhververen, inden aftalen om

overdragelse indgås, har fået udleveret

energimærkningen for den pågældende boligenhed.

Stk. 2. Boligfællesskabet skal efter anmodning fra

en andelshaver, anpartshaver eller aktionær med

brugsret til en boligenhed uden beregning og under

overholdelse af betingelserne i stk. 3 stille en

energimærkning, som omfatter boligenheden, til

rådighed for andelshaveren, anpartshaveren eller

aktionæren, således at vedkommende kan opfylde

sin forpligtelse efter stk. 1 eller § 8 a, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Boligfællesskabet skal senest 3 uger efter

en anmodning efter stk. 2 have indgået en gyldig

aftale med en virksomhed eller person, der er

berettiget til at udarbejde energimærkning for den

pågældende kategori af bygninger, om, at denne skal

udarbejde en energimærkning, som omfatter

boligenheden, og stille energimærkningen til

rådighed for boligfællesskabet, således at

boligfællesskabet senest 60 dage efter anmodningen

fra andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren

kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 2.

Stk. 4. Boligfællesskabet skal uden beregning

stille energimærkningen til rådighed for

andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren

senest 8 dage efter dennes anmodning, hvis gyldig

energimærkning allerede er udarbejdet.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på

andre overdragere henholdsvis selskaber, foreninger,

samejer eller fællesskaber ved overdragelse af

brugsret til en bygning, en bolig- eller erhvervs-

enhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom ejet

af andre selskaber, foreninger, samejer og

fællesskaber, hvis der er knyttet brugsret til den

pågældende bygning, enhed eller lokaler, og ved

forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom

på timesharebasis.

§ 15 a.

Ejeren skal sikre, at en udført og fortsat

gyldig energimærkning opsættes på en måde, så den

er synlig for brugere af bygningen, hvis et samlet

etageareal på over 600 m

i den pågældende bygning

ofte besøges af offentligheden. Hvis ejeren ikke har

råderet over bygningen, skal ejeren udlevere

energimærkningen til rådighedshaveren.

Rådighedshaveren har forpligtelsen efter 1. pkt.,

hvis ejeren ikke har råderet over bygningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om, at energimærkninger efter stk. 1

også skal være offentligt tilgængelige på anden

måde.

§ 15 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Forpligtelsen til at opsætte

energimærkningen efter stk. 1, 1. pkt. gælder ikke

for energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr.

2.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 20.

I bygninger, der ejes eller bruges af

offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er

nævnt i § 22, stk. 1, skal udførte energimærkninger

opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om, at energimærkninger skal være offentligt

tilgængelige på anden måde.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Forpligtelsen til at opsætte

energimærkningen efter stk. 1, 1. pkt. gælder ikke

for energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr.

2.”

§ 24 f.

Virksomheder godkendes efter regler

fastsat i medfør af § 24 g til at levere

1) kortlægning af en bygnings

energibesparelsesmuligheder, herunder

afdækning af en energirenoverings konsekvenser

for komfort og indeklima i bygningen,

2) udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af

et standarddokument, om

energibesparelsesmuligheder og for renovering

3) tilbudsindhentning og projektstyring

vedrørende gennemførelse af

energibesparelsestiltag.

§ 24 f, stk. 1,

affattes således:

”§ 24 f.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

godkender efter regler fastsat i medfør af § 24 g

virksomheder til at levere

1) kortlægning af en bygnings energibesparelses- og

renoveringsmuligheder, herunder afdækning af en

energirenoverings konsekvenser for komfort og

indeklima i bygningen, og udarbejdelse af en plan

for energibesparelsesmuligheder og renovering,

herunder udfyldelse af et standarddokument eller

2) ydelser omfattet af nr. 1, og tilbudsindhentning og

projektstyring vedrørende gennemførelse af

energibesparelses- og renoveringstiltag.”

I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr.

1190 af 10. november 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 1

indsættes som stk. 2:

§ 1. Ved fjernkølingsanlæg forstås

fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet,

der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra

Stk. 2.

Ved fjernkølingskunder forstås fysiske eller

juridiske personer, der køber fjernkøling til eget

anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om

varmeforsyning.

brug, og som har et direkte kundeforhold til

fjernkølingsleverandøren.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med

henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om

forhold, der er omfattet af denne lov.«

Efter § 6 indsættes:

»Faktureringsoplysninger

m.v. til

fjernkølingskunder

§ 6 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om fakturering og

faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder, og

om disses adgang til forbrugsoplysninger..«

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november

2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april

2014 og § 6 i lov nr. 1498 af 23. december 2014,

foretages følgende ændring:

§ 6. Klima-, energi- og bygningsministeren skal

sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver

koordineret og gennemført så effektivt som muligt i

overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse

heraf kan ministeren

1) iværksætte uvildige evalueringer af

energibesparelsesaktiviteter,

2) sikre oprettelsen af videnscentre, databaser og

lign. om energibesparelser og

3) fremme indgåelsen af aftaler mellem

erhvervsvirksomheder, forbrugere eller

sammenslutninger af disse om udvikling,

markedsføring eller indførelse af energieffektive

produkter, anlæg eller processer.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan

§ 6, stk. 3,

indsættes efter

»gas,«:

»fjernkøling,«.

fastsætte regler om, at kollektive

energiforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang

skal medvirke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr.

1 og 2. Ministeren kan tillige påbyde kollektive

energiforsyningsvirksomheder at medvirke som

nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om fakturering og

faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas,

varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug

med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres

adgang til forbrugsoplysninger.