Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 67
Offentligt
1547498_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 17. september 2015 vedr. den
danske klimapolitik og konkurrenceevne
_____________________________________
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål C, D,E, F og G
I Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg har Maria Reumert Gjerding
stillet ministeren følgende fem
samrådsspørgsmål C, D, E, F og G:
Samrådsspørgsmål C:
”Er ministeren enig i, at en ambitiøs
klimaaftale i Paris er afgørende for, at det
bliver muligt at holde den globale
temperaturstigning under to grader celsius?”
Samrådsspørgsmål D:
”Hvilket signal mener ministeren, det sender
til resten af verden, når Danmark vakler på
klimamålsætningen så kort tid inden det
afgørende klimatopmøde i Paris?”
Samrådsspørgsmål E:
”Kan ministeren bekræfte, at det er
Folketingets flertal, der bestemmer
1
Kontor/afdeling
Klima- og Energiøkonomi
7. september 2015
J nr.
/
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0002.png
klimaambitionerne, og at der ikke er flertal for
at slække på CO2-målet?”
Samrådsspørgsmål F:
”Hvad kan ministeren oplyse om danske
industrivirksomheders udgifter til el (inkl.
PSO) i forhold til tilsvarende
industrivirksomheder i det øvrige EU og om,
hvorledes det påvirker konkurrenceforholdet for
de danske industrivirksomheder?”
Samrådsspørgsmål G:
”Hvilken betydning har den grønne
energiindustri for dansk økonomi og
beskæftigelse, og hvilken betydning har den
førte energi- og klimapolitik i
Danmark herfor?”
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for de fem
spørgsmål, som jeg på bedste vis vil forsøge at
besvare i det følgende.
Udmeldingen om, at regeringen ikke vil
fastholde den forrige regerings nationale
klimamål om at reducere
drivhusgasudledningerne med 40 pct. i 2020,
har givet anledning til en del debat. Især er det
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0003.png
blevet fremført, at det er problematisk at slække
på de danske klimaambitioner forud for COP21 i
Paris til december, hvor ambitionen er at lande
en global klimaaftale for perioden efter 2020.
Lad mig derfor starte med at besvare
samrådsspørgsmål C.
Jeg vil først bekræfte, at regeringen fuldt ud
bakker op om den internationale politiske
målsætning om, at den gennemsnitlige globale
temperatur maksimalt må stige 2 grader over
det præindustrielle niveau.
Danmark forhandler gennem EU i FN’s
klimaforhandlinger. Her arbejder regeringen
målrettet for, at der på COP21 i Paris til
december indgås en ambitiøs, global og juridisk
bindende klimaaftale med
reduktionsmålsætninger for alle parter – og
især de store udledere.
Regeringen arbejder også for, at den nye globale
klimaaftale kommer til at indeholde et globalt
langsigtet reduktionsmål udover 2-
gradersmålsætningen. Konkret støtter
regeringen, at EU arbejder for en henvisning til
IPCCs anbefaling om et globalt reduktionsmål i
den høje ende af 40-70 pct. i 2050 ift. 2010.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0004.png
Men selv om en aftale i Paris vil være et stort
skridt fremad, vil den sandsynligvis ikke være
nok til at holde den globale temperaturstigning
under 2 grader. Derfor arbejder regeringen
gennem EU for, at aftalen bliver fleksibel, så
den globale reduktionsindsats kan øges løbende
efter Paris.
Og en ny global klimaaftale er kun en del af
svaret på, hvordan vi reducerer de globale
udledninger. Danmark har f.eks. bilaterale
energisamarbejder med flere store
vækstøkonomier - bl.a. Kina, Mexico, Tyrkiet,
Indonesien og Sydafrika - for at fremme
reduktionstiltag i landene. Det gavner både
klimaet, dansk eksport og danske
arbejdspladser.
Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at
regeringen er helt enig i, at en ambitiøs
klimaaftale i Paris er et vigtigt skridt på vejen i
forhold til at sikre, at den globale
temperaturstigning holdes på under 2 grader.
Dette bringer mig videre til samrådsspørgsmål
D.
Danmark forhandler som nævnt gennem EU i
de globale klimaforhandlinger.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0005.png
EU og medlemsstaterne har som en af de første
store aktører fremlagt et ambitiøst bidrag til
den nye globale klimaaftale. Bidraget består i et
EU-mål om mindst 40 pct. intern reduktion i
drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til
1990.
EU’s bidrag er et af de mest ambitiøse bidrag til
den nye globale klimaaftale, der indtil nu er
blevet meldt ud, og Danmark er derfor en del af
en meget ambitiøs blok i de globale
forhandlinger.
Og her er det vigtigt at slå fast, at ændringer i
Danmarks nationale 2020-målsætning ikke vil
ændre på det bidrag, Danmark via EU har
forpligtiget sig til at levere til den nye globale
klimaaftale.
Her vil jeg godt benytte lejligheden til at rette
en lille misforståelse, som jeg fornemmede
bredte sig, da jeg havde fornøjelsen af at være i
Europaudvalget i sidste uge.
På vores møde i Europaudvalget blev der spurgt
en ind til, om Danmark vil melde 37 eller 40
pct. CO2-reduktionsmål ind til EU eller FN
forud for COP21.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0006.png
Det er ikke sådan, at Danmark skal melde noget
CO2-reduktionsmål ind til hverken EU eller FN
forud for COP21 i Paris. Det er der heller ikke
nogen andre EU-lande, der skal.
Danmark – og alle andre EU-lande – bliver i de
internationale klimaforhandlinger
repræsenteret af et samlet EU. Så det er EU, der
på vegne af alle medlemslandene forhandler.
I COP21 vil EU som helhed gå til
forhandlingerne med et meget ambitiøst mål om
at reducere CO2-udledningerne med 40 pct. i
2030.
Danmark kommer ikke til at forhandle
selvstændigt, ligesom vi ikke skal melde
selvstændige mål ind som USA, Kina eller
Indien. Det gør vi som en del af EU.
Det gør nytte, at Danmark er en del af en større
europæisk og international indsats og påtager
sig de forpligtigelser, der følger af at være en del
af EU.
Sin størrelse taget i betragtning løfter Danmark
en stor del af byrden internt i EU. De nationale
mål for reduktioner i de danske
drivhusgasudledninger, som følger af EU
forpligtigelserne, udgør derfor i sig selv
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0007.png
ambitiøse reduktionsmål for den danske indsats
på klimaområdet.
Danmark har sammen med Luxembourg og
Irland det højeste mål i EU for reduktion af
udledningerne i 2020 i de ikke-kvotebelagte
sektorer, der dækker over udledninger fra bl.a.
transport, landbrug og individuel opvarmning.
Her skal Danmark reducere udledningerne med
20 pct. i forhold til 2005. Et mål Danmark er
godt på vej til at opfylde.
Danmark kommer til at påtage sig en væsentlig
del af indsatsen i forhold til at indfri EU’s
ambitiøse 2030-mål på 40 pct. reduktion af
udledningerne. Danmark vil få et nyt klimamål
for de ikke-kvotebelagte sektorer som landbrug
og transport i 2030. Målet vil blive fastsat som
led i byrdefordelingen mellem EU-landene i
forbindelse med udmøntningen af det
overordnede EU-mål for 2030. Forventningen
er, at Danmark også her vil få et reduktionsmål i
den høje ende sammenlignet med de øvrige EU-
lande.
Vores klimaindsats inden for elsektoren og
industrien er dog ikke underlagt nationale
målsætninger, men reguleres på EU-niveau
gennem EU’s kvotehandelssystem. Her skal
udledningerne reduceres i 2030 med 43 pct. i
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0008.png
EU samlet set. Det er godt for Danmark, at
reguleringen foregår på EU-niveau, så danske
virksomheder underlægges samme vilkår som
deres konkurrenter i resten af EU.
På den lange bane har regeringen et ambitiøst
mål for energi- og klimaområdet. Målet er, at
Danmark skal være uafhængig af fossile
brændsler i 2050, således at vi i 2050 kan
producere vedvarende energi nok til at dække
det samlede danske energiforbrug. Det ligger
fint i tråd med, at Det Europæiske Råd har
tilsluttet sig målet om at reducere EU's
udledninger af drivhusgasser med 80-95 % i
2050, sammenlignet med niveauet i 1990,
hvilket er Europas langsigtede bidrag til at
forhindre farlige klimaforandringer.
Der er således en række ambitiøse målsætninger
på klimaområdet helt frem mod 2050, som
regeringen arbejder for at opfylde. Hertil
kommer, at regeringen vil nedsætte en
energikommission, som skal komme med
anbefalinger til klima- og energipolitikken efter
2020.
Hvis man kaster et blik på effekten af den
danske klimapolitik, så vil de danske
drivhusgasudledninger ifølge den seneste
prognose være reduceret med ca. 37 pct. i 2020
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0009.png
i forhold til 1990. Det er en ganske omfattende
reduktion, som især vil være båret af en
markant omstilling af energisektoren til
vedvarende energi. Danmark er langt fremme
på dette område og er således et af de fem EU-
lande med den højeste andel af vedvarende
energi i elproduktionen i dag.
Her vil jeg for historieskrivningens skyld gerne
lige minde om, at vi faktisk ser ud til at nå
væsentligt længere med den grønne omstilling,
end vi forventede, da vi lavede energiforliget.
Da vi lavede energiforliget, var forventningen,
at andelen af vedvarende energi i 2020 ville
blive 35,8 pct. Det ser nu ud til at blive 37-39
pct. Så vi når længere end forventet.
Da vi lavede energiforliget, var forventningen,
at fortrængningen af fossile brændsler ville blive
25 pct. i 2020. Det ser nu ud til at blive 26-29
pct. i 2020. Så vi når længere end forventet.
Da vi lavede energiforliget, var forventningen,
at vi når op på at have halvdelen af vores
elproduktion forsynet med vindkraft i 2020. Det
mål ser vi også ud til at nå.
Så på to centrale parametre for den grønne
omstilling – udbygning af vedvarende energi og
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0010.png
fortrængning af fossile brændsler – der når vi
længere, end forventet, da vi lavede
energiforliget.
Dengang var vi alle meget stolte, for det var – og
er – en af de mest vidtgående og ambitiøse
planer for grøn omstilling i hele verden.
Og i dag kan vi se, at vi formentlig når længere
end det.
I den tidligere regerings klimaplan var
forventningen, at drivhusgasreduktionen ville
være 34 pct. i 2020. Det ser nu ud til at blive 37
pct. Så vi når længere end forventet.
Samtidig er Danmark sammen med Sverige er
det land i EU, der har udbygget andelen af
vedvarende energi i det samlede endelige
energiforbrug mest siden 2005. Forventningen
er, som nævnt, at vedvarende energi i 2020 vil
udgøre ca. 37-39 pct. af det samlede danske
energiforbrug.
Samlet set vil jeg således mene, at man må
betegne den danske klimapolitik og den danske
klimaindsats som særdeles ambitiøs.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker
at bringe en grøn realisme ind i den danske
1
0
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0011.png
klimapolitik. Det betyder bl.a., at Danmark ikke
skal løfte en isoleret dansk indsats, der ligger
langt ude over de internationale
klimaforpligtigelser og har minimal effekt på
den globale opvarmning. Især ikke hvis
konsekvensen er markante omkostninger for
den danske statskasse og det danske erhvervsliv
– med tab af vækst, beskæftigelse og
konkurrenceevne til følge.
Mange tiltag i landbrugssektoren vil pålægge
erhvervet yderligere omkostninger til fx
reduktion af kvælstof eller behandling af gylle
og dermed svække en branche, som i forvejen er
hårdt presset og have konsekvenser for
konkurrenceevne og beskæftigelse. Det samme
gør sig gældende for tiltag i transportsektoren,
hvor mobiliteten og væksten kan blive nedsat.
Det er derfor vigtigt for mig at slå fast, at vi er
og skal være ambitiøse på klimaområdet, men vi
skal samtidig være realistiske. Hvis omstillingen
bliver dyr for stat og erhvervsliv - og dermed
forringer konkurrenceevne, vækst og
beskæftigelse - er der heller ingen i udlandet,
der vil finde den danske vej attraktiv.
Så er der samrådsspørgsmål E.
1
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0012.png
Hertil kan jeg sige, at hvis et flertal i Folketinget
ønsker at fremsætte et forslag om målsætninger
på klimaområdet, vil jeg tage stilling til det, når
det foreligger.
I mellemtiden vil regeringen arbejde for, at der
er åbenhed omkring regeringens prioriteter og
målsætninger på klimaområdet, samt at
regeringen så vidt muligt vil arbejde for at sikre
brede aftaler, når det gælder beslutninger om,
hvordan den konkrete klima- og energipolitik
skal udmøntes på længere sigt.
Og nu til samrådsspørgsmål F
Påvirkningen af konkurrenceevnen for
industrien afhænger af udviklingen ift. udlandet
i dels elpriserne (inkl. PSO og afgifter), dels el-
intensiteten.
Helt overordnet set ligger elpriserne for
industrien under gennemsnittet i EU. Det skal
ikke mindst ses på baggrund af, at elafgiften til
proces blev sat ned til EU's minimumsniveau pr
1. januar 2014.
I forhold til elintensiteten ligger danske
industrivirksomheder i den europæiske elite
med hensyn til lavt energiforbrug pr. produceret
enhed, også når der korrigeres for forskelle i
1
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0013.png
branchestruktur. Det er bl.a. resultatet af mange
års energispareindsats.
Lad os i forhold til elpriser se nærmere på de to
lande, vi handler mest med, Sverige og
Tyskland:
Danske virksomheder betaler typisk
mindre
end
deres tyske kollegaer i samlet elpris. I Tyskland
er der imidlertid meget stor forskel på, hvad de
forskellige virksomheder betaler i PSO, da de er
underlagt meget forskellige vilkår alt afhængig
af deres størrelse og elintensitet. En direkte
sammenligning er derfor vanskelig.
Men den virkelighed, som mange af de store
danske elintensive virksomheder står overfor,
er, at deres tilsvarende (store og elintensive)
konkurrenter i Sverige og Tyskland betaler
mindre i afgifter og PSO, end de selv gør. Også
selv om man tager højde for de målrettede PSO-
tilskud, som vi lige har fået godkendt i EU. Til
gengæld er der mange mindre og mellemstore
tyske virksomheder, der betaler mere end deres
danske konkurrenter.
Under alle omstændigheder: Større PSO
belaster konkurrenceevnen. Det er et faktum,
som regeringen vil tage alvorligt. Regeringen vil
derfor løbende vurdere behovet for at forbedre
1
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0014.png
rammerne for de elintensive og
konkurrenceudsatte danske virksomheder. Dette
skal ske samtidig med, at virksomhederne sikres
enkle og robuste regler, så de administrative
byrder for erhvervslivet begrænses.
Endelig er der samrådsspørgsmål G
Vi har i Danmark en stor grøn industri, der
særligt bidrager til den danske eksport. Særlig
positiv er udviklingen inden for energiteknologi,
hvor eksport af grøn energiteknologi har været
stigende og i 2014 udgjorde knap 60 pct. af den
samlede eksport af energiteknologi. Den positive
udvikling inden for grønne varer og tjenester
betyder også jobskabelse særligt i industrien,
hvor omkring halvdelen af jobbene inden for
produktion af grønne varer og tjenester ligger.
Den grønne industris succes skyldes bl.a. den
støtte, der gives til produktionen af vedvarende
energi i Danmark. Det har på den ene side –
udover at sikre en grøn produktion – bidraget til
at udvikle og fremme produktionen af varer og
tjenester, men har også krævet finansiering i
form af bl.a. PSO. Vi er meget optaget af at sikre
en fornuftig balance mellem fordele og ulemper
ved at give støtte til vedvarende energi.
1
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0015.png
Højere støtte til vedvarende energi vil øge PSO-
omkostningerne for erhvervslivet i forhold til
udlandet og vil dermed alt andet lige forringe
konkurrenceevnen og hæmme væksten for
navnlig de energiintensive og
konkurrenceudsatte danske virksomheder.
Danske virksomheder producerede i 2013
grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. Heraf
udgjorde produktion relateret til vedvarende
energi og energibesparelser den største andel på
104 mia. kr. Eksporten af grønne varer og
tjenester var i 2013 på 65 mia. kr.
Maskinindustrien udgjorde en væsentlig del
heraf med 41 mia. kr. i kraft af
vindmølleproduktionen. Samlet set udgjorde
grønne varer og tjenester 6,4 pct. af den
samlede danske eksport.
Det er særligt inden for eksport af grøn
energiteknologi, at der er sket en stigning i
forhold til den samlede eksport. Eksporten af
grøn energiteknologi, som primært dækker over
udnyttelse af vedvarende energi og teknologi til
at øge energieffektiviteten, var i 2014 på 43,6
mia. kr. svarende til 58,5 pct. af den samlede
energiteknologieksport. Det er en stigning på
15,4 pct. i forhold til 2013.
1
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0016.png
Eksporten af øvrig energiteknologi, der primært
består af energi- og produktionsteknologi inden
for fossile brændsler, var i 2014 på 30,9 mia. kr.
svarende til 41,5 pct. af den samlede
energiteknologieksport og en stigning på 4,8
pct. i forhold til 2013.
Den samlede beskæftigelse ved produktion af
grønne varer og tjenester svarede i 2013 til
58.000 fuldtidspersoner, omkring 2,7 pct. af det
samlede antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark.
Heraf arbejder to tredjedele med grønne
produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens
en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse
som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i
industrien.
Danmark ligger som sagt i førerfeltet, når det
kommer til at have en ambitiøs klima- og
energipolitik, og vi skal fortsat tilhøre
førerfeltet. Det er med til at skabe grobund og
gode afsætningsmuligheder for vores dygtige,
grønne industri. Men det er ikke det samme
som, at vi ukritisk skal støtte nye teknologier.
Der skal sikres grøn realisme, også over for
skatteyderne og elforbrugerne.
Kan vi få sådan en dansk case op at stå, så vil
den også kunne eksporteres til andre lande, og
dermed skabe stabile afsætningsmuligheder på
1
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Talepapir fra samrådet den 17/9-15 (samrådsspm. C-G) om COP21 og national klima- og energipolitik
1547498_0017.png
den lange bane med flere produktive, grønne
jobs i Danmark til følge. Vi skal være
velovervejede i indsatsen.
Tak for ordet.
1
7