Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 63
Offentligt
Lovgivning
Oversigt over lovgivning på ministerområdet
Energi-, forsynings- og klimaområdet er reguleret af en bred vifte af forskellige
love. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ansvaret for lovgivning på
følgende områder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Olie, gas og anden anvendelse af undergrunden
El-, naturgas- og varmeforsyning samt fjernkøling
Beredskab, forsyningssikkerhed og Energinet.dk
Affalds- og vandforsyning
Telekommunikation
Vedvarende energi
Energibesparelser
Klima og CO
2
Infrastruktur for geografisk information
16. september 2015
Formålet med dette notat er at give et overblik over væsentlig lovgivning på
disse områder.
1. Olie, gas og anden anvendelse af undergrunden
De væsentligste love på området for olie, gas og anden anvendelse af
undergrunden er undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.
Undergrundsloven
regulerer brugen af Danmarks undergrund, herunder
tilladelse til forundersøgelser, til efterforskning og indvinding af råstoffer, som
f.eks. kulbrinter og salt, samt til udnyttelse af geotermisk energi og til lagring a f
f.eks. naturgas i undergrunden. Loven skal sikre en hensigtsmæssig
anvendelse og udnyttelse af undergrundens ressourcer.
Kontinentalsokkelloven
bygger på Konventionen om den Kontinentale Sokkel
og fastslår, at udnyttelse eller udforskning af naturforek omster på den danske
kontinentalsokkel kun kan foretages af andre efter bevilling eller tilladelse fra
den danske stat. Loven kræver endvidere, at nedlæggelse af elkabler og
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokke lområde kun
kan ske efter tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.
1