Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 6
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om bekendtgørelse vedrørende tilskud til investeringer i store
eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme samt bekendtgørelse
om revision af regnskaber for tilskud i henhold til bekendtgørelse om
tilskud til investeringer i store eldrevne varmepumper til produktion af
fjernvarme
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering bekendtgørelse om tilskud til
investeringer i store eldrevne varmepumper til produktion af fjer nvarme samt
bekendtgørelse om revision af regnskaber for tilskud i henhold til
bekendtgørelse om tilskud til investeringer i store eldrevne varmepumper til
produktion af fjernvarme af 1. juli 2015.
Det blev med Finanslovsaftalen for 2015 aftalt, at der s kal etableres en to-årig
tilskudsordning med det formål at etablere og udbrede kendskabet til
anvendelsen af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Tilskudsordningen skal dokumentere de driftsmæssige og selskabsøkonomiske
fordele for fjernvarmeværkerne og skal medvirke til, at etableringen af store
varmepumper bliver mere udbredt. Der er afsat en pulje på i alt 55,2 mio. kr.
fordelt med 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,7 mio. kr. i 2016.
Tilskudsordningen tager udgangspunkt i anbefalingerne i ”Fjernvarmens rolle i
den fremtidige energiforsyning” fra marts 2014 udarbejdet under Energiaftalen
af den 22. marts 2012 samt analysen ”Store varmepumper til fjernvarme” fra
maj 2015 og omfatter på det grundlag de fjernvarmeværker, som i dag er helt
eller delvist baseret på naturgasfyret kraftvarme eller naturgasfyret fjernvarme,
og som ligger uden for centrale fjernvarmeområder.
Bekendtgørelserne har været i høring i perioden fra den 27. april til den 26. maj
2015.
Tilskudsordningen er helt overordnet blevet modtaget positivt af
høringsparterne, idet det dog er blevet bemærket fra nogle, at den burde
omfatte andre værker m.v. end blot de decentrale gasfyrede fjernvarmeværker.
Ministeren
10. juli 2015
J nr. 2015-486