EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 56
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Til: Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energi-, Forsy-

nings- og Klimaudvalg

Energistyrelsen

Center for Bygninger

3. september 2015

J.nr. 2015-3602

Ref. PEN/FHY/HEA

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning og

om ophævelse af direktiv 2010/30/EU

KOM (2015) 341 final

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremlagt forslag til forordning om ra m-

merne for mærkning af energirelaterede produkters energieffektivitet. Forord-

ningsforslaget skal, hvis det vedtages, træde i stedet for direktiv 2010/30/EU

”energimærkningsdirektivet”. Forslaget har til formål at fremme en mere effek-

tiv energianvendelse i EU, fremme lige markedsvilkår og forbrug erbeskyttel-

sen. Ifølge forslaget genindføres energimærkningsskalaen A – G, og der op-

rettes et produktregister over de produkter, som er omfattet af energimær k-

ning. Forordningsforslaget vil medføre behov for at ændre dansk lovgivning.

Forslaget medfører en begrænset forøgelse af dansk erhvervslivs administr a-

tive byrder og vurderes samlet set at være til fordel for danske virksomheder.

Forslaget vurderes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 310 af 15. juli 2015 fremlagt forslag til

forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning og om o p-

hævelse af direktiv 2010/30/EU. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 20. juli 2015. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 194 stk. 2, som er retsgrundlaget for energiforanstaltninger. Forslaget

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til forordning er en opfølgning på Kommissionens evaluering af det

gældende energimærkningsdirektiv og en konsekvens af bestemmelsen i

energimærkningsdirektivets artikel 14, hvorefter Kommissionen skal vurdere

direktivets og de tilhørende gennemførelsesforanstaltningers effektivitet og

rapportere resultaterne til Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har

fremlagt sin vurderingsrapport samtidig med offentliggørelsen af forslaget.

Kommissionens vurdering har afdækket to væsentlige mangler ved det nuv æ-

rende direktiv: a) energimærkets forringede effek tivitet på grund af klasserne

A+, A++ og A+++ og b) manglende overholdelse af kravene på grund af svag

håndhævelse, som udføres af medlemslandenes myndigheder. Desuden har

vurderingen vist, at de langstrakte reguleringsprocesser fører til vedtagelsen

af mindre effektive regler. Der er således eksempler på, at de data, som har

dannet grundlag for Kommissionens forslag til forordning, ikke længere var

tidssvarende på det tidspunkt, hvor forordningsforslaget blev endeligt vedt a-

get.

3. Formål og indhold

I oktober 2014 fastsatte Det Europæiske Råd et vejledende mål på mindst 27

pct. for forbedring af energieffektiviteten i 2030. DER besluttede ligeledes, at

dette mål bliver taget op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU -

niveau på 30 pct. Kommissionens forslag til forordning om energimærkning er

en del af Energiunions sommerpakke, der er en opfølgning på Kommissionens

udspil til en Energiunion. Forslaget til forordning om energimærkning træder i

stedet for direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelater e-

de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standar-

diserede produktoplysninger (omarbejdning).

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

Energimærkningen supplerer de tiltag, som gælder i henhold til forordninger i

medfør af ecodesigndirektivet, direktiv 2009/125/EC om rammerne for fast-

læggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (oma r-

bejdning).

Kommissionens forslag til forordning om energimærkning vil – ligesom det

gældende energimærkningsdirektiv – have karakter af en rammelovgivning og

vil først opnå virkning for konkrete produktkategorier, når der vedtages ge n-

nemførelsesforanstaltninger for disse. Forslaget indebærer, at gennemførel-

sesforanstaltningerne, på samme måde som det er tilfældet under det gæl-

dende direktiv, vedtages som delegerede retsakter. Som det også er tilfældet i

det gældende energimærkningsdirektiv, er biler og andre køretøjer til person -

og varetransport ikke omfattet af forslaget.

Hvis Kommissionens forslag vedtages forbliver de 12 gennemførelsesfora n-

staltninger, som er udstedt i medfør af det gældende energimærkningsdirektiv,

i kraft, indtil de inden for en periode på 5 år revideres.

Forslaget har til formål at effektivisere energimærkningsordningen gennem:



Bedre og mere præcise informationer om energirelaterede produkters

energieffektivitet til forbrugerne ved brug af en ny og mere robust ska-

la, hvor klasserne A+, A++ og A+++ forsvinder, men hvor der fortsat

anvendes en skala fra A til G med farvede pile.

Formindskelse af ”energispildet”, som skyldes ineffektiv markedsover-

vågning i medlemslandene ved at forpligte markedsovervågningsmyn-

dighederne til et tættere samarbejde, og ved at Kommission en i højere

grad påtager sig rollen som facilitator i dette samarbejde. Kommissio-

nen anfører, at energimærkning af produkter sammen med de min i-

mumsenergikrav, som følger af ecodesigndirektivet, forventes at lev e-

re halvdelen af den 20 procents forbedring af energieffektiviteten, som

er EU’s målsætning for 2020 samtidig med, at slutforbrugernes ener-

giomkostninger reduceres med € 100 mia. pr. år fra 2020 på grund af

lavere energiforbrug. Kommissionen oplyser dog, at 10 pct. af energi-

besparelserne i dag skønnes spildt på grund af manglende markeds-

kontrol.

En hurtigere beslutningsproces når nye produkter skal omfattes af

energimærkningen, og når eksisterende forordninger skal revideres.



For at nå disse mål foreslår Kommissionen:



Reetablering af den oprindelige energiskala med syv klasser markeret

med bogstaverne fra A til G, hvor A er den bedste klasse. Skalaen

”fremtidssikres” ved, at kravene for opnåelse af klasserne A og B bli-

ver så krævende, at disse klasser er tomme på det tidspunkt, hvor

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

skalaen fastlægges. Kommissionen forventer en så robust skala, at

det kun bliver nødvendigt at revidere skalaerne for de forskellige pr o-

dukter hvert 10. år.



Reskalering af energiklasserne for alle gældende 12 energimærk-

ningsforordninger inden for en periode på 5 år efter vedtagelsen af

forslaget.

Etablering af en database med et produktregister indeholdende de o p-

lysninger, som producenterne - af produkter omfattet af gennem-

førelsesforanstaltninger udstedt i medfør af forslaget - allerede er for-

pligtet til at oplyse over for forbrugerne eller over for de nationale mar-

kedsovervågningsmyndigheder. Producenterne pålægges at inddatere

de ønskede oplysninger før en produktmodel bringes i omsætning på

EU’s indre marked.

Klare forpligtelser om samarbejde omkring håndhævelse mellem med-

lemslandenes myndigheder og Kommissionen. Medlemslandene for-

pligtes til at følge op på de overtrædelser af energimærkningsreglerne,

som andre nationale tilsynsmyndigheder afdækker og til at formidle

resultatet af egen markedskontrol til de øvrige myndigheder. Desuden

forpligtes medlemslandene til at gennemføre informationskampagner i

forbindelse med ikrafttræden af ny lovgivning og i forbindelse med

ændring af den eksisterende energimærkning.

Opretholdelse af den nuværende enkle, sprogneutrale udformning af

energimærket med informationer om produktets forbrug af energi og

andre relevante ressourcer, når det anvendes.



Forordningsforslaget indeholder bestemmelser om anvendelse af harmonis e-

rede måle- og beregningsstandarder som led i udformningen af gennemførel-

sesforanstaltninger for konkrete produktgrupper. Det drejer sig især om sta n-

darder for bestemmelsen af energiforbruget i forhold til den tjeneste, som pr o-

duktet leverer. Forslaget er på dette punkt i overensstemmelse me d den prak-

sis, som Kommissionen har fulgt de seneste 4-5 år.

Kommissionens forslag indeholder en bestemmelse, hvorefter eventuelle nat i-

onale incitamentsordninger - som f.eks. ordninger med økonomisk tilskud ved

anskaffelse eller skatterabat, der dækker energimærkede produkter omfattet

af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til forslaget - alene skal omfatte

produkter, som ligger i den bedste energiklasse.

Kommissionen anfører, at erstatningen af det gældende direktiv med en fo r-

ordning i sig selv vil øge effektiviteten af energimærkningen, fordi lovgivnin-

gen derved bliver helt ens i medlemslandene.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

Derudover anfører Kommissionen, at energimærkning i EU fremmer varernes

frie bevægelighed ved at sikre, at der ikke indføres nat ionale energimærk-

ningsordninger i medlemslandene. Energimærkningen forbedrer desuden de

europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at tilskynde dem til at være

innovative og markedsføre produkter med bedre energieffektivitet. Europæi-

ske virksomheder opnår derigennem en konkurrencefordel på det internatio-

nale marked uden for EU.

Endelig anfører Kommissionen, at energimærkning og øget markedskontrol

sikrer lige konkurrencevilkår med producenter fra tredje lande, bl.a. fordi den

obligatoriske registrering i produktregistret gør det m uligt for tilsynsmyndighe-

derne at reagere hurtigt og effektivt over for produkter fra tredjelande, som

ikke er energimærkede korrekt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det forventes, at Euro-

pa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi vil behandle forsl a-

get.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det er vigtigt at sikre lige konkurrence vil-

kår for producenter og forhandlere, når det gælder de oplysninger om energ i-

forbrug, som kunderne får stillet til rådighed om energirelaterede produkter.

Det gælder især for de produkter, som i EU sælges over internettet. Derfor er

fælles EU-regler nødvendige.

Kommissionen anfører endvidere, at tilsynet i medlemslandene skal være

ensartet i hele Europa for at opnå et effektivt markedstilsyn. Uden et ensartet

tilsyn vil det indre marked blive undermineret, og erhvervslivet vil ikke have

incitament til at investere ressourcer i design, fremstilling og markedsføring af

energieffektive produkter. Etableringen af den foreslåede produktdatabase vil

gøre markedstilsynet mere effektivt.

Regeringen er enig med Kommissionen i disse betragtninger.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vedrører en række danske love og bekendtgørelser, herunder sæ r-

ligt:



Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede

produkter.

Bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011 om energimærkning af

energirelaterede produkter.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for energimærkningen af produk-

ter fra direktiv til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for kon-

sekvensændring af danske regler, herunder bl.a.



Energimærkningsloven, lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimær k-

ning af energirelaterede produkter.

Bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011 om energimærkning af

energirelaterede produkter

Økonomiske konsekvenser

Forslaget erstatter et eksisterende direktiv med samme anvendelsesområde.

Forslaget indeholder mere detaljerede bestemmelser om medlemslandenes

forpligtelser til at samarbejde i forbindelse med markedskontrollen af produ k-

ter, som omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i medfør af forslaget,

samt forpligtelser for medlemslandene til at gennemføre informationskampa g-

ner i forbindelse med energimærkning af nye produktkategorier og i forbindel-

se med revision af gældende energimærkningsforordninger.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke har nettokonsekvenser for EU’s bud-

get.

Forslagets krav om øget myndighedssamarbejde og samarbejde med Ko m-

missionen - herunder bl.a. forpligtelsen til at indberette og følge op på påbud

og forbud udstedt af tilsynsmyndigheder i andre medlemslande, den forøgede

informationsforpligtelse samt den forventede udvidelse af antallet af genne m-

førelsesforanstaltninger fra 12 til 24 - vil øge statens omkostninger til mar-

kedstilsyn og medføre forøgede

statslige omkostninger.

Det vurderes, at der

fra 2017 vil være behov for 1,44 mio. kr. årligt til lønsum, og at der fra 2017 og

frem vil være behov for en yderligere udvidelse på 0,39 mio. kr. årligt til øvrig

drift. Disse omkostninger afholdes inden for Energi-, Forsynings- og Klimami-

nisteriets eksisterende ramme.

Forslaget påvirker ikke kommunernes eller regionernes økonomi.

Forslaget vil opdatere energimærkningen af energirelaterede produkter, bl.a.

ved etablering af en klar og mere forståelig energiskala på mærket. Derved vil

de markedsfejl, som skyldes forbrugernes manglende eller ufuldstændige i n-

formationer om produkternes energieffektivitet, reduceres. Forslaget vil sål e-

des kunne have en positiv effekt på

samfundsøkonomien.

Forslaget vil generelt effektivisere den europæiske energimærkningsordning.

Derfor vil de gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages i medfør af fo r-

slaget, kunne medføre et mindre energiforbrug, hvilket alt andet lige vil kunne

medføre et lavere afgiftsprovenu for staten.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

erhvervsøkonomiske konsekvenser

i form af administrative byrder for

dansk erhvervsliv vurderes på samfundsplan at blive under 200.000 kr. årligt i

de første 5 år og derefter under 100.000 kr. pr. år i de efterfølgende år. Disse

omkostninger skyldes øgede administrative nettoomkostninger i forbindelse

med producenters registrering af produkter i produktregistret og derudover

administrative omkostninger for forhandlere i forbindelse med overgang til nyt

energimærke.

Da danske producenter af energirelaterede produkter generelt markedsfører

produkter med en høj energieffektivitet, forventes en mere effektiv energi-

mærkningsordning at medføre øget efterspørgsel efter danske produkter på

det europæiske marked. Forslaget vil derfor alt andet lige have en generel

positiv erhvervsøkonomisk effekt i Danmark. Samlet set vurderes de er-

hvervsøkonomiske fordele at blive større end de tilsvarende omkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Gennemførelsesforanstaltninger, som udstedes i medfør af forslaget, vil have

positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem en reduktion af

energiforbruget og dermed også medvirke til nedbringelse af udledningen af

drivhusgasser.

8. Høring

Kommissionens forslag til forordning blev sendt i høring i Specialudvalget for

Energi-, Forsynings- og Klimapolitik den 16. juli 2015 med frist for at afgive

høringssvar den 27. juli 2015. Efterfølgende er forordningsforslaget og et ek s-

trakt af udkast til rammenotat sendt i høring i specialudvalget med frist for

kommentarer den 27. august 2015.

Der er samlet indkommet syv høringssvar fra Danmarks Naturfredningsfo r-

ening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd,

Forbrugerrådet TÆNK og VedvarendeEnergi. CO-Industri har meddelt, at or-

ganisationen ikke agter at afgive høringssvar, og Dansk Industri har telef o-

nisk oplyst, at organisationen ikke har kommentarer til forslaget eller til udk a-

stet til rammenotat.

Danmarks Naturfredningsforening anser et opgør med A+++-ordningen som

nødvendigt og finder, at Kommissionens forslag er den rigtige udvikling.

Dansk Byggeri finder det væsentligt, at der sondres mellem produkter, som er

energiforbrugende og produkter, som ikke anvender energi, men som alligevel

påvirker energiforbruget, når de anvendes. Dansk Byggeri nævner, at vinduer

er et eksempel på et sådan ikke-energiforbrugende produkt. Dansk Byggeri

anfører, at vinduer er en del af bygningers klimaskærm, og at det ikke vil være

retvisende, at energimærke de ”passive” energiprodukter på samme måde

som f.eks. et køleskab.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

Dansk Energi ser positivt på, at energimærkningen ændres til den oprindelige

skala A-G og peger på vigtigheden af, at forbrugerne oplyses om ændringen.

Dansk Energi anbefaler, at energimærket også kommer til at omfatte informa-

tioner om, hvorvidt produktet kan anvendes ”energifleksibelt”, dvs. om det kan

tændes/slukkes, op-/nedreguleres i forhold til udbud og efterspørgsel af ener-

gi. Dette kunne eksempelvis gøres ved indførelse af en markeri ng af, om pro-

duktet er ”smart-grid-ready”. Dansk Energi anbefaler, at produkter til samme

formål, men med forskellige brændsler energimærkes efter ensartede princi p-

per.

Dansk Erhverv skriver i høringssvaret, at organisationen bakker op om forsl a-

gets formål og er enig i, at det kan opnås ved at ændre den eksisterende

mærkningsskala til en skala fra A til G. Dansk Erhverv anbefaler, at samarbe j-

det mellem Kommissionen og medlemslandene om håndhævelse af energ i-

mærkningsreglerne prioriteres meget højt. Dansk Er hverv stiller sig skeptisk i

forhold til forslaget om at etablere et produktregister og mener, at det vil blive

en byrdefuld opgave at indberette til et sådan register, i sær for de mange

mindre virksomheder.

Det Økologiske Råd er tilfreds med forslaget og finder opgøret med A+++

ordningen helt afgørende, hvis mærkningen skal have den bedst mulige e f-

fekt.

Det Økologiske Råd finder det desuden positivt, at



klasse A og B ved indførelsen efterlades tomme,

at reskaleringen gøres nemmere, når størstedelen af en produktgrup-

pe befinder sig i topklassen,

at der etableres en digital produktregisterdatabase, der vil lette tilgæ n-

geligheden af teknisk information til brug i markedsovervågning s- og

tilsynsarbejdet i medlemslandene og øge gennemsigtigheden,

det absolutte energiforbrug, holdbarhed og miljømæssig ’performance’

inddrages som yderligere oplysninger på energimærket ,

der ses på det faktum, at store produkter pga. deres effektivitet har

nemmere ved at nå de høje klassificeringer end mindre produkter,

selvom deres samlede energiforbrug overstiger de mindre produkters.

det sikres, at der ikke længere anvendes andre mærkninger, der ’efte r-

ligner’ det officielle energimærke på energimærkede produkter ,

der gives medlemslandene mulighed for at støtte brugen af de mest

energirigtige produkter gennem forskellige incitamenter ,

arbejdet med at energimærke flere produktgrupper fortsættes .



Det Økologiske Råd finder det hertil afgørende, at reskaleringen bliver foret a-

get hurtigt.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at en ren A-G-skala genindføres. Forbrugerrådet

er derudover tilfreds med at



der etableres et produktregister,

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning



information om produktets holdbarhed kan oplyses på energimærket,

der åbnes mulighed for en gradueret mærkningsskala, således at store

og mere energiforbrugende modeller af energirelaterede produkter i k-

ke får nemmere adgang til de høje klassificeringer end små og mindre

energiforbrugende produkter.

VedvarendeEnergi støtter, at der sker en simplificering af energimærk ningen

og finder det blandt andet positivt, at



der planlægges en reskalering af energimærkerne, således at ’A’ igen

bliver betegnelsen for den mest energieffektive klasse,

tomme klasser i bunden af skalaen ikke vises på mærket,

mærkningen af nye produkter og reskalering af eksisterende produkter

udformes således, at klasserne A og B fra begyndelsen er tomme,

der etableres en produktdatabase indeholdende alle produkter med

energimærker,

der planlægges gennemført forbrugerkampagner i forbindelse med

overgangen til de nye mærker.

VedvarendeEnergi finder det dog bekymrende, at det af forslaget fremgår, at

medlemslande ikke må forbyde eller begrænse salget af produkter, der ove r-

holder forordningsforslaget og relevante gennemførelsesforanstaltninger, og

at lande, der indfører økonomiske tilskudsordninger til anskaffelse af energ i-

mærkede produkter, skal give tilskuddene til produkter med det højeste ene r-

gimærke. VedvarendeEnergi finder, at den type tilskud bør reserveres til de

bedste 20 pct. af markedets produkter. Desuden peger VedvarendeEnergi på,

at der bør være information om produktets absolutte energiforbrug på energ i-

mærkerne, og at der mangler generelle retningslinjer for, hvordan produkters

energiforbrug skal måles. VedvarendeEnergi støtter, at energirelat erede pro-

dukter, som har samme anvendelsesformål, men forskellige brændsler ene r-

gimærkes efter samme kriterier.

9. Forhandlingssituationen

På nuværende tidspunkt foreligger der en række generelle tilkendegivelser

fra andre medlemslande. En del medlemslande mangler dog fortsat en endelig

godkendelse af deres foreløbige tilkendegivelser. På baggrundgrund af de

indledende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for energi forventes det, at der

blandt medlemslandene vil være bred tilslutning til de fleste elementer i Kom-

missionens forslag, herunder en tilbagevenden til en mærkningsskala med

klasserne A – G og etableringen af et produktregister.

Det forventes, at et flertal af medlemslandene vil kræve, at vedtagelsen af

konkrete gennemførelsesforanstaltninger følger en komitéprocedure , hvor det

er en nødvendig forudsætning for vedtagelse af en gennemførelsesforanstal t-

ning, at Kommissionen opnår et kvalificeret flertal blandt medlemslandenes

repræsentanter.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og anser en fælles e u-

ropæisk energimærkning af energirelaterede produkter for meget positiv og at

foretrække frem for forskellige nationale energimærkningsordni nger i med-

lemslandene.

Energimærkning af energirelaterede produkter er et yderst omkostningseffe k-

tivt virkemiddel til at opnå en mere effektiv energianvendelse i Europa, som

samtidigt kan medføre en reduktion i slutbrugernes energiomkostninger. Sa m-

tidig fremmer energimærkning af energirelaterede produkter teknologiudvikling

og markedsføring af mere energieffektive produkter, hvilket også gør produ k-

terne attraktive uden for EU. Da danske producenter generelt lægger vægt på

at producere energieffektive og i øvrigt miljøvenlige produkter frem for mindre

energieffektive men billigere produkter, vil en effektiv og fælles europæisk

energimærkning give danske virksomheder en konkurrencefordel også på

markeder uden for EU.

Regeringen finder, at den eksisterende energimærkningsskala med klasserne

A+, A++ og A+++ kombineret med forekomsten af en meget stor andel af alle

produkter i disse tre klasser har ført til en forringelse af energimærkets værdi

for forbrugerne. Under forhandlingerne om den seneste opdatering af energi-

mærkningsdirektivet i 2009 og 2010 støttede regeringen en fastholdelse af

klasserne A – G. Der var dog ikke tilstrækkelig opbakning hertil i Rådet. Re-

sultatet blev indførelsen af klasserne A+, A++ og A+++. Regeringen lægger

vægt på, at der denne gang etableres en ny, enkel og robust skala til afløs-

ning af den eksisterende skala med mulighed for reskalering, hvis en væsent-

lig andel af produkterne i en given kategori opnår den bedste energiklasse .

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at ændre det retlige

grundlag for energimærkningen fra et direktiv til en forordning, således at der

etableres det samme retlige grundlag i alle medlemslande. Regeringen finder

det desuden hensigtsmæssigt, at medlemslandene sikres indflydelse på hvilke

produkter, der omfattes af energimærkningskrav og på hvordan energiklas-

serne A – G fastlægges for de forskellige produkttyper. Regeringen foretræk-

ker at gennemførelsesforanstaltningerne får karakter af gennemførelsesret s-

akter.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en effektivisering af markeds-

tilsynet er nødvendig for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og lige ko n-

kurrencevilkår mellem producenter af energimærkede produkter. I den forbi n-

delse er samarbejdet mellem de nationale tilsynsm yndigheder et vigtigt ele-

ment. Regeringen er derfor positiv over for øget samarbejde mellem medlems-

landenes nationale markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen med

henblik på at sikre en høj grad af regeloverholdelse og en effektiv og ensartet

håndhævelsespraksis i alle medlemslande.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at øget samarbejde mel-

lem de nationale myndigheder og Kommissionen forudsætter en produktdata-

base. Regeringen er derfor positiv over for etableringen af en fælles europæ-

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 56: Grundnotat og nærhedsnotat om energimærkning

isk produktdatabase. Regeringen lægger vægt på, at den udformes enkelt,

herunder især med henblik på at virksomhedernes administrative byrder i for-

bindelse med inddatering til databasen minimeres. Produktdatabasen vil un-

derstøtte transparens på det indre marked for energirelaterede produkter og

derved fair konkurrence mellem producenterne. Transparens og lige konkur-

rencevilkår vil være en fordel for danske producenter, som overvejende er

små og mellemstore virksomheder.

Regeringen anser kravet om, at eventuelle nationale incitamentsordninger til

en eller flere produktkategorier med energimærke udelukkende må omfatte

produkter i den bedste energiklasse, for uhensigtsmæssigt. Kommissionens

forslag kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrencesitua tion, hvis der er få

modeller i den bedste energiklasse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.