Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 55
Offentligt
1545689_0001.png
Udkast 4. september 2015
Forslag
til
Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, som bringes i omsætning, gøres til-
gængeligt på markedet samt tilsluttes og anvendes.
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om, at loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kate-
gorier af apparater, faste anlæg og radioudstyr.
§ 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om, at loven ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og ra-
dioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at loven ikke finder anvendelse på radioudstyr, der ude-
lukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed eller
statens aktiviteter inden for strafferetsplejen.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan på baggrund af forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og
vedkommende anden minister fastsætte regler om anvendelse af henholdsvis apparater, faste anlæg eller
radioudstyr i forbindelse med aktiviteter som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på politiets anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr med
henblik på at forstyrre eller afbryde elektroniske kommunikationstjenester, der sker som led i indgreb foreta-
get i medfør af retsplejelovens § 791 c.
§ 3.
På handelsmesser, udstillinger og ved lignende lejligheder må der vises og demonstreres apparater,
faste anlæg og radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf,
hvis det ved synlig skiltning klart er anført, at disse apparater, faste anlæg eller radioudstyr hverken må gøres
tilgængelige på markedet eller anvendes, før de er bragt i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i
medfør heraf.
§ 4.
I denne lov forstås ved:
1) Apparat:
a) Et færdigproduceret elektrisk eller elektronisk apparat eller en kombination af sådanne appa-
rater, som gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til slut-
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning), Den Europæiske Unions
Tidende 2014, nr. L 96, side 79, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, EF-Tidende
2014, nr. L 153, side 62, og Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teletermi-
naludstyr (kodificeret udgave af Kommissionens direktiv af 16. maj 1988 om konkurrence på teleterminalmarkederne), Den
Europæiske Unions Tidende 2008, nr. L 162, side 20.
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
brugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion
kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et apparat af slutbrugeren el-
ler
c) mobile anlæg i form af en kombination af apparater og eventuelle andre anordninger, som er
beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
2) Fast anlæg: En kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet, in-
stalleret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted.
3) Radioudstyr: Et elektrisk eller elektronisk apparat, som tilsigtet udsender og/eller modtager radiofre-
kvenser med henblik på radiokommunikation og/eller radiostedbestemmelse, eller et elektrisk eller
elektronisk apparat, som skal suppleres med ekstraudstyr, f.eks. en antenne, for tilsigtet at udsende
og/eller modtage radiofrekvenser med henblik på radiokommunikation og/eller radiostedbestemmel-
se.
4) Elektromagnetisk kompatibilitet: Et apparat, fast anlæg eller radioudstyrs evne til at fungere tilfreds-
stillende i forhold til alle de elektromagnetiske fænomener, som kan konstateres på en given lokalitet,
uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forringe andre apparater, faste anlæg eller
radioudstyrs funktion.
5) Elektromagnetisk forstyrrelse: Et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe apparaters, faste an-
lægs eller radioudstyrs funktion.
6) Immunitet: Et apparat, fast anlæg eller radioudstyrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets
funktion forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse.
7) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et apparat eller af radioudstyr i EU.
8) Gøre tilgængeligt på markedet: Enhver levering af et apparat eller radioudstyr som led i erhvervsvirk-
somhed mod eller uden vederlag med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i EU.
9) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et apparat, fast anlæg eller radioudstyr,
eller som får et sådant apparat, fast anlæg eller radioudstyr konstrueret eller fremstillet og sælger dette
apparat eller radioudstyr under eget navn eller varemærke.
10) Bemyndiget repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som har mod-
taget en fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af spe-
cifikke opgaver.
11) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et apparat eller ra-
dioudstyr fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet.
12) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importø-
ren, som gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet.
13) Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren.
14) Teknisk specifikation: Et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et apparat eller radioudstyr
skal opfylde.
15) Harmoniseret standard: Harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1, litra c, i forordning
(EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF,
97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rå-
dets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF.
16) Overensstemmelsesvurdering: En proces til påvisning af, om et apparat eller radioudstyr er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav.
17) Overensstemmelsesvurderingsorgan: Et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver.
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
18) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at et apparat eller radioudstyr er i overens-
stemmelse med alle gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne
mærkning.
19) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et apparat eller radioudstyr, der
allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres.
20) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et apparat eller radioudstyr i
forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
21) Radiokommunikation: Kommunikation ved hjælp af radiofrekvenser.
22) Radiostedbestemmelse: Bestemmelse af en genstands position, hastighed og/eller andre egenskaber
eller indhentning af oplysninger om disse parametre ved hjælp af radiofrekvensers udbredelsesegen-
skaber.
23) Radiofrekvenser: Elektromagnetiske bølger med frekvenser under 3 000 GHz, som udbredes i rum-
met uden kunstig afskærmning.
24) Radiogrænseflade: Specifikation af, hvordan radiofrekvenser må anvendes.
25) Terminaludstyr: Apparat eller radioudstyr, der direkte eller indirekte gennem radiofrekvens- eller ka-
belbaseret teleinfrastruktur er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet med henblik på at
overføre, behandle eller modtage kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer
heraf.
26) Offentlige elektroniske kommunikationsnet: Enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret tele-
infrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester, og som stilles til
rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kom-
munikationsnet eller -tjenester.
27) Offentlig elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk over-
føring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio-
kommunikationsteknik eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder bå-
de tovejskommunikation og envejskommunikation, punkt til punkt-kommunikation og punkt til mul-
tipunkt-kommunikation, og som stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbru-
gere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
28) Udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester: Den, som med et kommercielt
formål stiller offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for andre.
29) Nettermineringspunkt: Den fysiske eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet,
som udgør en slutbrugers tilslutning til dette
.
30) Grænseflade: Teknisk specifikation, som muliggør, at terminaludstyr med eller uden radiofunktiona-
litet, der er indrettet i overensstemmelse med specifikationen, kan tilsluttes et offentligt elektronisk
kommunikationsnet og kommunikere via dette, samt de tekniske vilkår for denne radiokommunikati-
on eller tilslutning
.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at visse kategorier af apparater anses som radioudstyr, jf.
stk. 1, nr. 3, når Europa-Kommissionen har fastsat dette.
Kapitel 2
Apparater
Væsentlige krav
§ 5.
Apparater skal være udformet og fremstillet under hensyn til den nyeste udvikling, således at
3
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
1) de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste anlæg el-
ler radioudstyr kan fungere efter hensigten, og at
2) de har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med de-
res tilsigtede anvendelse, og som gør, at deres funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
Fabrikanter
§ 6.
Fabrikanter skal, når de bringer et apparat i omsætning, sikre, at det er konstrueret og fremstillet i
overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5.
Stk. 2.
Fabrikanter skal udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre eller få gennemført den relevante
procedure til vurdering af apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5, jf. regler herom fastsat
i medfør af § 16. Når apparatets overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved den
nævnte vurdering, skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring, hvorved de står inde for,
at apparatet opfylder kravene i loven og regler fastsat i medfør heraf. Fabrikanter skal opbevare den tekniske
dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 10 år, efter at de har bragt apparatet i omsætning.
Stk. 3.
Fabrikanter skal anbringe et CE-mærke på et apparat, der opfylder kravene i loven og regler fastsat
i medfør heraf, jf. stk. 2, inden de bringer apparatet i omsætning. Hvis dette ikke er muligt, anbringer fabri-
kanten CE-mærket på emballagen og de medfølgende dokumenter.
§ 7.
Fabrikanters navn, registrerede firmanavn, eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af apparatet. Hvis dette ikke er muligt, skal disse oplysninger fremgå af emballagen
eller et medfølgende dokument. Adressen skal angive ét sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplys-
ningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen.
Stk. 2.
Fabrikanter skal på apparatet anbringe et type-, parti- eller serienummer eller anden form for angi-
velse, der kan identificere apparatet. Hvis dette ikke er muligt på grund af et apparats størrelse eller art, skal
disse oplysninger fremgå af emballagen eller af et medfølgende dokument.
Stk. 3.
Fabrikanter skal sikre, at der følger en klar og forståelig brugsanvisning på et sprog, der er letfor-
ståeligt, med apparatet. Brugsanvisningen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at apparatet
kan anvendes efter hensigten.
Stk. 4.
Fabrikanter skal sikre, at der følger klare og forståelige oplysninger om eventuelle særlige forholds-
regler om apparatets samling, installering, vedligeholdelse eller anvendelse med apparatet. Oplysningerne
skal angives på et sprog, der er letforståeligt, og de skal sikre, at apparatet er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i § 5, når det tages i anvendelse. Fabrikanter skal desuden sikre, at der med apparater, som
ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5, hvis de anvendes i boligområder, følger klare op-
lysninger om, at de ikke må anvendes i sådanne områder, eller at der skal tages særlige forholdsregler for
anvendelsen. Disse oplysninger skal om nødvendigt også fremgå af emballagen.
§ 8.
Hvis fabrikanter ved eller burde vide, at et apparat, de har bragt i omsætning, ikke er i overensstem-
melse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at
bringe apparatet i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf eller om nødvendigt trække
det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Stk. 2.
Hvis apparatet, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal fabrikanten straks un-
derrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet. Fabrikanter skal på
4
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træffes for at eliminere
risici forbundet med apparater, de har bragt i omsætning.
Bemyndigede repræsentanter for fabrikanter
§ 9.
Fabrikanter kan ved en skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
Stk. 2.
Fabrikantens forpligtelser til at sikre, at apparatet er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse
med de væsentlige krav i § 6, stk. 1, og til at udarbejde teknisk dokumentation, jf. § 6, stk. 2, kan ikke udfø-
res af den bemyndigede repræsentant.
Stk. 3.
Fabrikantens udpegelse af den bemyndigede repræsentant efter stk. 1 skal som minimum sætte den
bemyndigede repræsentant i stand til at
1) opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i overensstemmelse med
§ 6, stk. 2, så dokumenterne står til rådighed for Energistyrelsen,
2) efter anmodning give Energistyrelsen alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendig for at
påvise apparatets overensstemmelse med reglerne, samt
3) på Energistyrelsens anmodning samarbejde om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som de
apparater, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt, udgør.
Importører
§ 10.
Importører må kun bringe apparater, der er i overensstemmelse med kravene i loven og regler fastsat
i medfør heraf, i omsætning.
Stk. 2.
Importører skal, inden de bringer et apparat i omsætning, sikre, at fabrikanten har gennemført eller
fået gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure og har udarbejdet den tekniske doku-
mentation, samt at der er anbragt et CE-mærke på apparatet.
Stk. 3.
Importører skal i 10 år, efter at et apparat er blevet bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-
overensstemmelseserklæringen som nævnt i § 6, stk. 2, så den står til rådighed for Energistyrelsen. Importø-
rer skal i samme tidsrum sikre, at den tekniske dokumentation som nævnt i § 6, stk. 2, kan stilles til rådighed
for Energistyrelsen på anmodning herom.
Stk. 4.
Hvis et apparat udgør en risiko, skal importøren underrette fabrikanten og Energistyrelsen om det.
§ 11.
Importørers navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af apparatet. Hvis dette ikke er muligt, skal disse oplysninger fremgå af emballagen
eller et medfølgende dokument. Adressen skal angive ét sted, hvor importøren kan kontaktes. Kontaktoplys-
ningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen. Importører skal
endvidere sikre, at fabrikantens navn og kontaktoplysninger m.v., fremgår af apparatet, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Importører skal sikre, at
1) der på apparatet er anbragt er type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan
identificere apparatet, jf. § 7, stk. 2,
2) der følger en brugsanvisning med apparatet, jf. § 7, stk. 3,
3) der følger oplysninger om eventuelle særlige forholdsregler i forhold til anvendelse, herunder i bolig-
områder, med apparatet, jf. § 7, stk. 4, og
4) opbevarings- og transportbetingelserne for et apparat, som de har ansvaret for, ikke bringer dets over-
ensstemmelse med de væsentlige krav i § 5 i fare.
5
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
§ 12.
Hvis importører ved eller burde vide, at et apparat, de har bragt i omsætning, ikke er i overensstem-
melse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at
bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller
kalde det tilbage.
Stk. 2.
Hvis apparatet, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal importøren straks un-
derrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet. Importører skal på
Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træffes for at eliminere
risici forbundet med apparater, de har bragt i omsætning.
Distributører
§ 13.
Distributører må kun gøre apparater, der er i overensstemmelse med kravene i loven og regler fastsat
i medfør heraf, tilgængelige på markedet.
Stk. 2.
Distributører skal, inden de gør et apparat tilgængeligt på markedet, kontrollere, at
1) der er anbragt et CE-mærke på apparatet, jf. § 6, stk. 3,
2) fabrikantens og importørens navn og kontaktoplysninger m.v. fremgår af apparatet, jf. § 7, stk. 1, og §
11, stk. 1,
3) der på apparatet er anbragt et type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan
identificere apparatet, jf. § 7, stk. 2,
4) der følger en brugsanvisning med apparatet, jf. § 7, stk. 3, og
5) der følger oplysninger om eventuelle særlige forholdsregler i forhold til anvendelsen, herunder i bo-
ligområder, med apparatet, jf. § 7, stk. 4.
Stk. 3.
Distributører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for apparater, som de har ansva-
ret for, ikke bringer apparaternes overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5 i fare.
Stk. 4.
Hvis et apparat udgør en risiko, skal distributører underrette fabrikanten eller importøren samt
Energistyrelsen om det.
§ 14.
Hvis distributører ved eller burde vide, at et apparat, de har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i
overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de sikre sig, at der træffes de nødvendi-
ge foranstaltninger for at bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne eller om nødvendigt trække det
tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Stk. 2.
Hvis apparatet, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal distributøren straks un-
derrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet. Distributører skal på
Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træffes for at eliminere
risici forbundet med apparater, de har gjort tilgængelige på markedet.
Tilfælde, hvor importører og distributører anses som fabrikanter
§ 15.
En importør eller distributør anses for at være fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som
fabrikanten, jf. §§ 6-8, hvis importøren eller distributøren bringer et apparat i omsætning under sit navn eller
varemærke eller ændrer et apparat, som allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre
overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Fastsættelse af regler om apparaters overensstemmelse, mærkning samt teknisk dokumentation
6
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
§ 16.
Energistyrelsen fastsætter regler om
1) procedurer til vurdering af apparaters overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5,
2) EU-overensstemmelseserklæring,
3) anbringelse af CE-mærke på apparater,
4) indholdet af teknisk dokumentation og
5) formodning for apparaters overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5 eller dele heraf, hvis appa-
raterne overholder harmoniserede standarder eller dele heraf.
Anvendelse af apparater
§ 17.
Apparater må anvendes, når de er
1) korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten, og
2) i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 5.
Stk.2.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger vedrørende anvendelse og installa-
tion af apparater.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af apparater i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Kapitel 3
Faste anlæg
Væsentlige krav
§ 18.
Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg skal sikre, at anlægget er konstru-
eret under hensyn til den nyeste udvikling, så
1) det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at apparater, andre faste anlæg og
radioudstyr kan fungere efter hensigten, og
2) det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med
dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
Stk. 2.
Et fast anlæg skal installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af
oplysningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse med henblik på at opfylde kravene i stk. 1.
Stk. 3.
Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen skal sikre, at den gode tekniske praksis nævnt i
stk. 2 er dokumenteret, så det godtgøres, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte
krav.
Stk. 4.
Energistyrelsen fastsætter regler om formodning for faste anlægs overensstemmelse med kravene i
stk. 1 og 2 eller dele heraf, hvis de faste anlæg overholder harmoniserede standarder eller dele heraf.
Apparater til indbygning i faste anlæg
7
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
§ 19.
Apparater, der alene er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg og i øvrigt ikke er gjort tilgæn-
gelige på markedet, er ikke omfattet af §§ 5-15 eller regler fastsat i medfør af § 16, nr. 1-4.
Stk. 2.
Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen skal sikre, at der med de i stk. 1 nævnte apparater
følger informationsmateriale, der
1) identificerer det i stk. 1 nævnte faste anlæg og beskriver dets karakteristika med hensyn til elektro-
magnetisk kompatibilitet,
2) oplyser om, hvilke forholdsregler der skal tages ved indbygningen af apparatet i det faste anlæg med
henblik på at sikre anlæggets overensstemmelse med de væsentlige krav i § 18, stk. 1 og 2, og
3) indeholder oplysningerne nævnt i § 7, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1.
Anvendelse af faste anlæg
§ 20.
Faste anlæg må anvendes, når de er
1) korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten, og
2) i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 18, stk. 1 og 2.
Stk.2.
Energistyrelsen fastsætter regler om særlige foranstaltninger vedrørende anvendelse og installation
af faste anlæg.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af faste anlæg i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Kapitel 4
Radioudstyr
Væsentlige krav
§ 21.
Radioudstyr skal være konstrueret således, at det
1) sikrer beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelse af ejendom,
2) er i overensstemmelse med de væsentlige krav for apparater, jf. § 5, samt
3) både anvender radiofrekvenser på en effektiv måde og understøtter en effektiv anvendelse af radiofre-
kvenser, så uacceptable forstyrrelser forebygges.
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om, at radioudstyr i særlige kategorier skal være konstrueret, såle-
des at det opfylder specifikke væsentlige krav, når Europa-Kommissionen har fastsat dette.
Fabrikanter
§ 22.
Fabrikanter skal, når de bringer radioudstyr i omsætning, sikre, at det er konstrueret og fremstillet i
overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf, og at radioudstyret kan
anvendes i mindst én EU-medlemsstat.
Stk. 2.
Fabrikanter skal udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre eller få gennemført den relevante
procedure til vurdering af radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat
i medfør heraf, jf. regler herom fastsat i medfør af § 32. Når radioudstyrets overensstemmelse med de gæl-
dende krav er blevet dokumenteret ved den nævnte vurdering, skal fabrikanter udarbejde en EU-
overensstemmelseserklæring, hvorved de står inde for, at radioudstyret opfylder kravene i loven og regler
8
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
fastsat i medfør heraf. Fabrikanter skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-
overensstemmelseserklæringen i 10 år efter, at de har bragt radioudstyret i omsætning.
Stk. 3.
Fabrikanter skal sikre, at der med radioudstyret følger en kopi af den fulde EU-
overensstemmelseserklæring eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring med en internetadresse,
hvor overensstemmelseserklæringens fulde tekst kan findes.
Stk. 4.
Fabrikanter skal anbringe et CE-mærke på radioudstyr, der opfylder kravene i loven og regler fast-
sat i medfør heraf, jf. stk. 2, og på emballagen, inden de bringer radioudstyret i omsætning. Fabrikanter skal
endvidere sikre, at et eventuelt identifikationsnummer på et bemyndiget organ er anbragt på radioudstyret
sammen med CE-mærket.
§ 23.
Fabrikanters navn, registrerede firmanavn, eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af radioudstyret. Hvis dette ikke er muligt, skal disse oplysninger fremgå af emballa-
gen eller et medfølgende dokument. Adressen skal angive ét sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontakt-
oplysningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen.
Stk. 2.
Fabrikanter skal på radioudstyret anbringe et type-, parti- eller serienummer eller anden form for
angivelse, der kan identificere radioudstyret. Hvis dette ikke er muligt på grund af radioudstyrets størrelse
eller art, skal disse oplysninger fremgå af emballagen eller af et medfølgende dokument.
Stk. 3.
Fabrikanter skal sikre, at der følger en klar og forståelig brugsanvisning og sikkerhedsinformation
på et sprog, der er letforståeligt, med radioudstyret. Brugsanvisningen skal indeholde de oplysninger, som er
nødvendige for, at radioudstyret kan anvendes efter hensigten.
Stk. 4.
Hvis der er begrænsninger eller krav om tilladelse for at anvende radioudstyret, skal fabrikanten
sikre, at der af emballagen fremgår oplysninger, som kan identificere de EU-medlemsstater eller de geografi-
ske områder i EU-medlemsstater, hvor sådanne begrænsninger eller krav findes. Disse oplysninger skal ud-
dybes i brugsanvisningen, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Hvis radioudstyret tilsigtet udsender radiofrekvenser, skal der ud over de i stk. 3 nævnte oplysnin-
ger medtages oplysninger i brugsanvisningen om de frekvensbånd, som radioudstyret anvender, og den mak-
simale effekt, som udsendes i disse frekvensbånd.
§ 24.
Fabrikanter kan, når de anser det for hensigtsmæssigt som følge af de med radioudstyr forbundne ri-
sici, for at beskytte slutbrugernes sundhed og sikkerhed tage stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort
tilgængeligt på markedet, undersøge radioudstyr, der ikke opfylder kravene eller er tilbagekaldt, og holde
distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning. Hvis de vurderer, at det er relevant, kan fabrikanter-
ne føre et register over klager over det pågældende radioudstyr.
Stk. 2.
Hvis fabrikanter ved eller burde vide, at radioudstyr, de har bragt i omsætning, ikke er i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de straks træffe de nødvendige foranstaltninger
for at bringe radioudstyret i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Stk. 3.
Hvis radioudstyret, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal fabrikanten straks
underrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultaterne heraf.
Fabrikanter skal på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træf-
fes for at eliminere risici forbundet med radioudstyr, de har bragt i omsætning.
9
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Bemyndigede repræsentanter for fabrikanter
§ 25.
Fabrikanter kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
Stk. 2.
Fabrikanters forpligtelse til at sikre, at radioudstyr er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse
med de væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf, jf. § 22, stk. 1, og til at udarbejde teknisk
dokumentation, jf. § 22, stk. 2, kan ikke udføres af den bemyndigede repræsentant.
Stk. 3.
Fabrikantens udpegelse af den bemyndigede repræsentant efter stk. 1 skal som minimum sætte den
bemyndigede repræsentant i stand til at
1) opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i overensstemmelse med
§ 22, stk. 2, så dokumenterne står til rådighed for Energistyrelsen,
2) efter anmodning give Energistyrelsen alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendig for at
påvise radioudstyrets overensstemmelse med reglerne samt
3) på Energistyrelsens anmodning samarbejde om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som
det radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt, udgør.
Importører
§ 26.
Importører må kun bringe radioudstyr, der er i overensstemmelse med kravene i loven og regler
fastsat i medfør heraf, i omsætning.
Stk. 2.
Importører skal, inden de bringer radioudstyr i omsætning, sikre, at
1) radioudstyret er konstrueret, således at det kan anvendes i mindst én EU-medlemsstat, uden at gæl-
dende krav om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes, jf. § 22, stk. 1,
2) fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation og har gennemført eller fået gennemført den
relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure, jf. § 22, stk. 2,
3) der følger en kopi af den fulde eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring med radioudstyret,
jf. § 22, stk. 3, og at
4) der er anbragt et CE-mærke på radioudstyret, jf. § 22, stk. 4.
Stk. 3.
Importører skal i 10 år, efter at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-
overensstemmelseserklæringen som nævnt i § 22, stk. 2, så den står til rådighed for Energistyrelsen. Importø-
rer skal i samme tidsrum sikre, at den tekniske dokumentation som nævnt i § 22, stk. 2, kan stilles til rådig-
hed for Energistyrelsen på anmodning herom.
Stk. 4.
Hvis radioudstyr udgør en risiko, skal importøren underrette fabrikanten og Energistyrelsen om det.
§ 27.
Importørers navn, registrerede firmanavn, eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af radioudstyret. Hvis dette ikke er muligt, skal disse oplysninger fremgå af emballa-
gen eller et medfølgende dokument. Adressen skal angive ét sted, hvor importøren kan kontaktes. Kontakt-
oplysningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen. Importører
skal endvidere sikre, at fabrikantens navn og kontaktoplysninger m.v., jf. § 23, stk. 1, fremgår af radioudsty-
ret.
Stk. 2.
Importører skal sikre, at
1) der på radioudstyret er anbragt et type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan
identificere apparatet, jf. § 23, stk. 2,
2) der følger en brugsanvisning og sikkerhedsinformation med radioudstyret, jf. § 23, stk. 3,
3) der følger oplysninger om begrænsninger eller krav om tilladelse for at anvende radioudstyret med ra-
dioudstyret, jf. § 23, stk. 4,
4) der følger oplysninger om frekvensbånd og sendeeffekt med radioudstyret, jf. § 23, stk. 5, og
10
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
5) opbevarings- og transportbetingelser for radioudstyr, som de har ansvaret for, ikke bringer dets over-
ensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf i fare.
§ 28.
Importører kan, når de anser det for hensigtsmæssigt som følge af de med radioudstyr forbundne ri-
sici, for at beskytte slutbrugernes sundhed og sikkerhed tage stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort
tilgængeligt på markedet, undersøge radioudstyr, der ikke opfylder kravene eller er tilbagekaldt, og holde
distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning. Hvis de vurderer, at det er relevant, kan importører-
ne føre et register over klager over det pågældende radioudstyr.
Stk. 2.
Hvis importører ved eller burde vide, at radioudstyr, de har bragt i omsætning, ikke er i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de straks træffe de nødvendige foranstaltninger
for at bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne eller om nødvendigt trække det tilbage fra mar-
kedet eller kalde det tilbage.
Stk. 3.
Hvis radioudstyret, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal importøren straks
underrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet. Importører skal på
Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træffes for at eliminere
risici forbundet med radioudstyr, de har bragt i omsætning.
Distributører
§ 29.
Distributører må kun gøre radioudstyr, der er i overensstemmelse med kravene i loven og regler
fastsat i medfør heraf, tilgængeligt på markedet.
Stk. 2.
Distributører skal, inden de gør radioudstyr tilgængeligt på markedet, kontrollere, at
1) radioudstyret må anvendes i mindst én EU-medlemsstat, jf. § 22, stk. 1,
2) der følger en kopi af den fulde eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring med radioud-
styret, jf. § 22, stk. 3,
3) der er anbragt et CE-mærke på radioudstyret, jf. § 22, stk. 4,
4) fabrikantens og importørens navn og kontaktoplysninger m.v. fremgår af radioudstyret, jf. § 23,
stk. 1, og § 27, stk. 1,
5) der på radioudstyret er anbragt et type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse,
der kan identificere radioudstyret, jf. § 23, stk. 2,
6) der følger en brugsanvisning og sikkerhedsinformation med radioudstyret, jf. § 23, stk. 3,
7) der med radioudstyret følger oplysninger om begrænsninger eller krav om tilladelse for at anven-
de radioudstyret, jf. § 23, stk. 4, og
8) der følger oplysninger om frekvensbånd og sendeeffekt med radioudstyret, jf. § 23, stk. 5.
Stk. 3.
Distributører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for radioudstyr, som de har an-
svaret for, ikke bringer radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat i
medfør heraf i fare.
Stk. 4.
Hvis radioudstyret udgør en risiko, skal distributører underrette fabrikanten eller importøren samt
Energistyrelsen om det.
§ 30.
Hvis distributører ved eller burde vide, at radioudstyr, de har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i
overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal de sikre sig, at der træffes de nødvendi-
ge foranstaltninger for at bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne eller om nødvendigt trække
det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
11
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Stk. 2.
Hvis radioudstyret, som er gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal distributøren straks
underrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf og eventuelle foranstaltninger, der er truffet. Distributører skal på
Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om de foranstaltninger, der træffes for at eliminere
risici forbundet med radioudstyr, de har gjort tilgængeligt på markedet.
Tilfælde, hvor importører og distributører anses som fabrikanter
§ 31.
En importør eller distributør anses for at være fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som
fabrikanten, jf. §§ 22-24, hvis importøren eller distributøren bringer radioudstyr i omsætning under sit navn
eller varemærke eller ændrer radioudstyr, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan
berøre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Fastsættelse af regler om radioudstyrs overensstemmelse, mærkning samt teknisk dokumentation
§ 32.
Energistyrelsen fastsætter regler om
1) procedurer til vurdering af radioudstyrs overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 eller regler
fastsat i medfør heraf,
2) EU-overensstemmelseserklæring,
3) anbringelse af CE-mærke og identifikationsnummer på et bemyndiget organ på radioudstyr,
4) indholdet af teknisk dokumentation,
5) formodning for radioudstyrs overensstemmelse med de væsentlige krav eller dele heraf i § 21 eller
regler fastsat i medfør heraf, hvis radioudstyret overholder harmoniserede standarder eller dele heraf,
og
6) angivelse af oplysninger som nævnt i § 23, stk. 4.
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om, at fabrikanter skal registrere typer af radioudstyr i visse kate-
gorier, inden det bringes i omsætning, herunder hvilke oplysninger der skal registreres og pligt til at anbringe
et registreringsnummer på radioudstyret, når Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om det.
Radiogrænseflader
§ 33.
Energistyrelsen fastsætter regler om radiogrænseflader med henblik på at fremme effektiv frekvens-
anvendelse og forebygge uacceptable forstyrrelser af anvendelse af frekvenser.
Anvendelse af radioudstyr
§ 34.
Radioudstyr må anvendes, når det
1) er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten og
2) er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Ud over de i stk. 1 nævnte krav kan Energistyrelsen med sigte på at varetage hensyn til folkesund-
heden fastsætte regler om yderligere krav i forhold til at anvende bestemte kategorier af radioudstyr.
Stk.3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radioudstyr i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Kapitel 5
12
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Offentliggørelse af grænseflader og tilslutning af terminaludstyr
§ 35.
Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal offentliggøre tekniske
specifikationer for de fysiske karakteristika for de grænseflader, som disse udbydere agter at anvende i deres
elektroniske kommunikationsnet eller tjenesteudbud i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikati-
onstjenester og tilslutning af terminaludstyr.
§ 36.
Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan ikke nægte tilslutning af
terminaludstyr til de pågældende net eller tjenester, hvis udstyret overholder de væsentlige krav i § 5 eller §
21 eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilslutning af terminaludstyr i til-
fælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Kapitel 6
Bemyndigede organer
§ 37.
Energistyrelsen fastsætter regler om krav til overensstemmelsesvurderingsorganer og offentlige
myndigheder, der ansøger om at blive udpeget til som bemyndigede organer at udføre overensstemmelses-
vurderingsopgaver vedrørende apparaters eller radioudstyrs overensstemmelse med kravene i loven og regler
fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter endvidere regler om:
1) proceduren for udpegning af bemyndigede organer,
2) de krav som gælder for bemyndigede organer ved udøvelse af deres aktiviteter,
3) styrelsens tilsyn med og adgang til at anmode om oplysninger fra bemyndigede organer,
4) adgangen til at klage over beslutninger truffet af bemyndigede organer samt
5) styrelsens adgang til at begrænse, suspendere eller tilbagekalde en bemyndigelse.
Kapitel 7
Oplysningspligt
§ 38.
Energistyrelsen kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som styrelsen finder relevant i forbin-
delse med sit tilsyn med overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf samt i forbindelse med ad-
ministration, undersøgelser og konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelser
herom, af
1) fabrikanter,
2) bemyndigede repræsentanter for fabrikanter,
3) importører,
4) distributører,
5) installatører og montører af faste anlæg,
6) udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, samt
7) ejere og brugere af apparater, faste anlæg og af radioudstyr
13
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Stk. 2.
Erhvervsdrivende skal på Energistyrelsens anmodning give styrelsen oplysninger, der identificerer
enhver erhvervsdrivende, som inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til dem, og enhver er-
hvervsdrivende, som de inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at fabrikanter af radioudstyr og software skal oplyse, om
påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 21
eller regler fastsat i medfør heraf, hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at disse oplysninger skal
afgives for specifikke kategorier af radioudstyr.
Stk. 4.
Teleklagenævnet kan af de i stk. 1 nævnte forpligtede kræve de nævnte oplysninger og materiale,
som nævnet skønner relevant for sine afgørelser om overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Kapitel 8
Tilsyn m.v.
§ 39.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Energistyrelsen træffer afgørelse om manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf og kan i den forbindelse
1) give en erhvervsdrivende påbud om at bringe et apparat eller radioudstyr i overensstemmelse med
kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf,
2) nedlægge forbud over for en erhvervsdrivende mod at bringe et apparat eller radioudstyr i omsæt-
ning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
3) give en erhvervsdrivende påbud om at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet,
4) give en erhvervsdrivende påbud om at kalde et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet,
5) give fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg påbud om at fremlægge do-
kumentationen nævnt i § 18, stk. 3,
6) nedlægge forbud mod, at et apparat, et fast anlæg eller radioudstyr anvendes, hvis apparatet, det faste
anlæg eller radioudstyret ikke anvendes i overensstemmelse med § 17 eller regler fastsat i medfør
heraf, § 20 eller regler fastsat i medfør heraf eller § 34 eller regler fastsat i medfør heraf,
7) give udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester påbud om at offentliggø-
re oplysninger som nævnt i § 35,
8) give udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester påbud om at tillade til-
slutning af terminaludstyr til deres net eller tjenester, jf. § 36, og
9) give en erhvervsdrivende påbud om at overholde øvrige forpligtelser i loven og regler fastsat i med-
før heraf.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan give en erhvervsdrivende påbud om at sikre, at radioudstyr ikke udgør en risiko,
når det bringes i omsætning.
Stk. 4.
Hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at en af Energistyrelsen truffet afgørelse som
nævnt i stk. 2 og 3 skal ændres eller trækkes tilbage, tilpasser styrelsen sin afgørelse i overensstemmelse
hermed eller trækker den tilbage.
§ 40.
Energistyrelsen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til erhvervsdrivendes
lokaliteter for at føre stikprøvevis kontrol med, om loven og de i medfør heraf fastsatte regler overholdes.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 1. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Hvis Energistyrelsen finder det nødvendigt, kan styrelsen hos en fabrikant eller importør uden beta-
ling herfor medtage et apparat eller radioudstyr med henblik på nærmere at undersøge, om dette er i overens-
14
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan, hvis styrelsen finder det nødvendigt, kræve, at en fabrikant eller importør uden
betaling herfor sender et apparat eller radioudstyr til styrelsen med henblik på, at styrelsen kan undersøge,
om dette er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5.
Hvis det ikke er muligt for Energistyrelsen at medtage eller få tilsendt et apparat eller radioudstyr i
medfør af stk. 3 eller 4, kan styrelsen, hvis den finder det nødvendigt, medtage apparatet eller radioudstyret
hos en distributør, eller kræve, at en distributør sender apparatet eller radioudstyret til styrelsen.
Stk. 6.
Når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller radioudstyr, som styrelsen har medtaget efter stk.
3 eller 5 eller har fået tilsendt efter stk. 4 eller 5, returnerer styrelsen apparatet eller radioudstyret til den er-
hvervsdrivende. Hvis apparatet eller radioudstyret efter Energistyrelsens vurdering ikke er egnet til at blive
gjort tilgængeligt på markedet efter undersøgelsen, returnerer styrelsen ikke apparatet eller radioudstyret.
Stk. 7
. Hvis et apparat eller radioudstyr, som Energistyrelsen returnerer efter stk. 6, 1. pkt., er i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, refunderer styrelsen de udgifter, som den erhvervs-
drivende kan dokumentere at have afholdt ved, at den erhvervsdrivende har sendt apparatet eller radioudsty-
ret til styrelsen i henhold til stk. 4 eller 5. Energistyrelsen refunderer endvidere udgifter, som en erhvervsdri-
vende kan dokumentere at skulle afholde som følge af, at styrelsen efter stk. 6, 2. pkt., ikke returnerer appa-
ratet eller radioudstyret, forudsat at apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med loven eller regler
fastsat i medfør heraf.
§ 41.
Hvis en erhvervsdrivende ikke giver de oplysninger eller fremlægger det materiale, som Energisty-
relsen kræver i henhold til § 38 i forbindelse med en konkret sag, eller hvis den erhvervsdrivende ikke lader
styrelsen medtage eller ikke sender et apparat eller radioudstyr til styrelsen i henhold til § 40, stk. 3-5, kan
styrelsen i medfør af § 39, stk. 2, nr. 2-4, over for den erhvervsdrivende træffe afgørelse om forbud mod
tilgængeliggørelse eller påbud om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af apparatet eller radioudstyret.
Apparater og radioudstyr, som udgør en risiko
§ 42.
Hvis Energistyrelsen finder, at et apparat kan udgøre en risiko for samfundsinteresser omfattet af
loven eller regler fastsat i medfør heraf, eller at radioudstyr kan udgøre en risiko for personers sundhed, sik-
kerhed eller andre samfundsinteresser omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, undersøger styrel-
sen det pågældende apparat eller radioudstyr i forhold til alle relevante krav i loven og regler fastsat i medfør
heraf.
Stk. 2.
I forbindelse med Energistyrelsens undersøgelse efter stk. 1 kan styrelsen, hvis den tekniske doku-
mentation for det undersøgte radioudstyr ikke er i overensstemmelse med kravene hertil i loven eller regler
fastsat i medfør heraf, anmode fabrikanten eller importøren om for egen regning at få foretaget en test af et
virksomhed, som kan accepteres af styrelsen, for at efterprøve, om udstyret er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Hvis et apparat eller radioudstyr udgør en risiko, og hvis det ikke er i overensstemmelse med kra-
vene i loven og regler fastsat i medfør heraf, træffer styrelsen i medfør af § 39, stk. 2, nr. 2-4, over for den
erhvervsdrivende afgørelse om forbud mod tilgængeliggørelse eller påbud om tilbagetrækning eller tilbage-
kaldelse af apparatet eller radioudstyret.
§ 43.
Hvis Energistyrelsen ved undersøgelsen efter § 42, stk. 1, finder, at radioudstyr er i overensstemmel-
se med loven og regler fastsat i medfør heraf, men udgør en risiko for personers sundhed, sikkerhed eller
andre samfundsinteresser omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, træffer styrelsen i medfør af §
39, stk. 2, nr. 3 eller 4, over for den erhvervsdrivende afgørelse om påbud om at trække apparatet eller radio-
15
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
udstyret tilbage fra markedet eller at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet, eller i medfør af
§ 39, stk. 3, påbud om, at radioudstyret ikke må udgøre en risiko, når det bringes i omsætning.
§ 44.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor radioudstyr har forårsaget eller kan forventes at ville for-
årsage uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation, fastsætte regler om, at erhvervsdrivende
ikke må bringe radioudstyret i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet, og at erhvervsdrivende
skal trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage fra markedet.
Apparater og radioudstyr, som ikke udgør en risiko
§ 45.
Hvis et apparat eller radioudstyr ikke er i overensstemmelse med kravene i loven eller regler fastsat i
medfør heraf, og hvor det pågældende apparat eller radioudstyr ikke udgør en risiko, træffer styrelsen i med-
før af § 39, stk. 2, nr. 1, over for den erhvervsdrivende afgørelse om påbud om at bringe et apparat eller ra-
dioudstyret i overensstemmelse med kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Hvis den erhvervsdrivende ikke efterkommer Energistyrelsens afgørelse efter stk. 1, træffer styrel-
sen i medfør af § 39, stk. 2, nr. 2-4, over for den erhvervsdrivende afgørelse om forbud mod tilgængeliggø-
relse eller påbud om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af apparatet eller radioudstyret.
Faste anlæg
§ 46.
Hvis Energistyrelsen finder, at der er tegn på, at et fast anlæg ikke er i overensstemmelse med krave-
ne i loven eller regler fastsat i medfør heraf, kan styrelsen, så længe det faste anlæg er i drift, i medfør af §
40, stk. 2, nr. 5, give fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af anlægget påbud om at fremlægge
dokumentation som nævnt i § 18, stk. 3.
Kapitel 9
Afskæring af instruksadgang
§ 47.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om styrelsens
varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager,
om styrelsens fastsættelse af regler på områder, hvor styrelsen ved lov er bemyndiget hertil, eller om styrel-
sens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke dispensere fra regler fastsat af ministeren i med-
før af loven.
Kapitel 10
Klageadgang
§ 48.
Energistyrelsens afgørelser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør heraf samt sagsbehandling
i forbindelse hermed kan påklages til Teleklagenævnet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Afgørelser om oplysningspligt efter § 38 og afgørelser truffet i medfør af § 49, stk. 1, kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Energistyrelsens afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 37 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
16
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Kapitel 11
Sanktions- og straffebestemmelser
Tvangsbøder
§ 49.
Undlader en forpligtet efter § 38, stk. 1, 2 eller 4, at afgive oplysninger, som Energistyrelsen eller Te-
leklagenævnet kan kræve, kan den pågældende myndighed pålægge den part, som oplysningspligten påhvi-
ler, tvangsbøder for at gennemtvinge, at oplysningerne afgives.
Stk. 2.
Efterkommer en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke en afgø-
relse om påbud truffet af Energistyrelsen i medfør af § 39, stk. 2, nr. 7 eller 8, kan styrelsen pålægge udbyde-
ren tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge, at udbyderen efterkommer afgørelsen.
Anvendelse af forordninger
§ 50.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler, der måtte være nødvendige for at anven-
de forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber på områderne for radioudstyr og elektromagnetiske
forhold, herunder regler om sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder ved manglende overholdelse af
forordninger.
Straf
§ 51.
Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 3, 18, stk. 1-3, og § 19, stk. 2.
2) i tilfælde, som ikke er omfattet af § 41, ikke afgiver oplysninger eller fremlægger materiale som
nævnt i § 38 eller
3) ikke efterkommer en afgørelse om forbud eller påbud truffet af Energistyrelsen i medfør af § 39, stk.
2, nr. 2-9, eller stk. 3.
Stk. 2.
I regler fastsat i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 52.
Loven træder i kraft den 20. april 2016, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 37 træder i kraft den 1. februar 2016.
Stk. 3.
§§ 1-3, § 4, stk. 1, nr. 3, og nr. 21-24, §§ 21-34, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 2 og 3, § 40, stk. 3-7, § 41,
§ 42, stk. 1-3, §§ 43 og 44 samt § 45, stk. 1, træder for så vidt angår radioudstyr i kraft den 13. juni 2016.
Stk. 4.
§ 1-3, § 4, stk. 1, nr. 25, og nr. 30, og stk. 2, §§ 5-17, §§ 35-36, § 38, stk. 1 og 2, § 39, stk. 2, § 40,
stk. 3-7, § 41, § 42, stk. 1 og 3, og § 45, stk. 1, træder for så vidt angår teleterminaludstyr i kraft den 13. juni
2016.
17
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
§ 53.
Den 20. april 2016 ophæves § 1, nr. 2, § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, § 2 a, stk. 3 og 4, § 6 a, § 10, stk. 2, og §
13, stk. 3 og 4, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr.
823 af 3. juli 2007.
Stk. 2.
Den 20. april 2016 ophæves § 2 e, § 3, § 4, § 4 a, § 4 b, § 4 c, § 4 d, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2,
§ 10, stk. 1, § 10 a, § 13, stk. 1, 2 og 5, § 14, § 16, § 17, § 18, § 22 og § 28, stk. 6 og 7, for så vidt angår elek-
triske og elektroniske apparater og faste anlæg i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007.
Stk. 3.
Den 13. juni 2016 ophæves § 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, § 2 a, stk. 1, 2, 5 og 6, § 2 b, §
2 c, § 2 d, § 2 e, § 3, § 4, § 4 a, § 4 b, § 4 c, § 4 d, § 5, § 6, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 1, 3 og 4, § 10 a, § 11, §
12, § 13, stk. 1, 2 og 5, § 14, § 16, stk. 1, § 17, § 18, § 20, § 21, § 22, § 24, § 25, § 26, § 27, § 28 og § 31 i
lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli
2007.
Stk. 4.
Den 13. juni 2017 ophæves lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007 forbliver i kraft, indtil de ophæves.
§ 54.
Apparater og faste anlæg, herunder radioudstyr, der er omfattet af bestemmelserne om elektriske og
elektroniske apparater, som er i overensstemmelse med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromag-
netiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, og regler fastsat i medfør heraf, og som er bragt
i omsætning inden den 20. april 2016, må også gøres tilgængelige på markedet og anvendes fra den 20. april
2016.
Stk. 2.
Teleterminaludstyr, som er i overensstemmelse med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, og regler fastsat i medfør heraf, og som er
bragt i omsætning inden den 13. juni 2016, må også gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra den 13.
juni 2016.
Stk. 3.
Radioudstyr, som er i overensstemmelse med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagne-
tiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, og regler fastsat i medfør heraf, må bringes i om-
sætning fra den 13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må også gøres tilgængeligt på markedet og anvendes
fra den 13. juni 2016.
Stk. 4.
Radioudstyr omfattet af bestemmelserne om apparater, der træder i kraft den 20. april 2016, jf. § 52,
stk. 1, og som er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, må bringes i omsætning fra
den 13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må også gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra den 13.
juni 2016.
§ 55.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
18
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2 Den overordnede baggrund for lovforslaget
1.2.1 Den EU-lovgivningsmæssige ramme i forordningen om akkreditering og markedsovervågning og afgø-
relsen om fælles rammer for markedsføring af produkter
1.2.2 EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Lovens formål
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Lovens anvendelsesområde
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Væsentlige krav for apparater, faste anlæg og radioudstyr
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Erhvervsdrivendes forpligtelser
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Betingelser for at anvende apparater og radioudstyr
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6 Bemyndigede organer
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Tilsyn
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8 Straffebestemmelser
2.8.1 Gældende ret
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
19
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets hovedindhold
Formålet med loven er at give fabrikanter, importører og distributører adgang til at bringe apparater, faste
anlæg og radioudstyr i omsætning og at gøre dem tilgængelige på markedet. Loven skal bidrage til et velfun-
gerende indre marked for radioudstyr, apparater og faste anlæg, der anvendes efter hensigten.
Med lovforslaget fastsættes de krav, der gælder for, at erhvervsdrivende må sælge radioudstyr (for eksempel
en mobiltelefon, babyalarm og tv-apparater), elektriske og elektroniske apparater, (for eksempel en computer
uden indbyggede komponenter til trådløs kommunikation, mikrobølgeovn og støvsuger) og faste anlæg (for
eksempel produktionsanlæg, malkeanlæg og faste elektroniske kommunikationsnet).
Der fastsættes bestemmelser om, at radioudstyr ikke må være til fare for brugernes sundhed eller sikkerhed.
Apparater, faste anlæg og radioudstyr må ikke forstyrre anden frekvensanvendelse eller andre apparaters
funktion, og at apparater og radioudstyr skal kunne bruges sammen med offentlige elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester. Brugere må anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, hvis de er i overensstem-
melse med kravene, korrekt installeret og vedligeholdt og anvendes efter hensigten.
Endvidere indeholder lovforslaget bemyndigelser til Energistyrelsen til at fastsætte nærmere krav til indhol-
det af fabrikanters overensstemmelseserklæringer, hvori fabrikanter erklærer overensstemmelse med de rele-
20
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
vante krav til produkternes konstruktion, samt krav til udformning af CE-mærkning og til overensstemmel-
sesvurderingsorganer, der ønsker at virke som bemyndigede organer.
Slutbrugere har adgang til at anvende produkterne under forudsætning af, at de er i overensstemmelse med
de væsentlige krav, korrekt installeret og vedligeholdt. Herudover er det en forudsætning, at slutbrugerne
anvender produkterne efter hensigten, og at de overholder eventuelle begrænsninger for anvendelsen. Det
kan for eksempel være krav om, at slutbrugeren skal indhente en forudgående tilladelse efter lov om radio-
frekvenser til at anvende specifikke radiofrekvenser, eller det kan være krav for at anvende et apparat, som er
fastsat for at undgå elektromagnetiske forstyrrelser
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af loven, herun-
der bestemmelser om en beskyttelsesprocedure i forhold til produkter, som kan udgøre en risiko for sundhed
og sikkerhed samt øvrige samfundsinteresser, der søges værnet ved loven. Der foreslås i den forbindelse
bestemmelser, som tager højde for, at salg af apparater og radioudstyr i stigende grad foregår via internettet.
Energistyrelsens muligheder for at føre tilsyn på området tilpasses derfor til denne situation, så det kan sik-
res, at de erhvervsdrivende både overholder lovgivningen og kan drive forretning i tillid til, at der er lige
konkurrencevilkår på markedet. Energistyrelsen vil i den forbindelse fokusere på at informere og vejlede de
erhvervsdrivende til at forstå reglerne og dermed overholde dem på en måde, så de oplever færrest mulige
byrder ved det.
Med forslaget til en ny lov gennemføres en struktur og en præcisering af reglerne, som gør reglerne klarere
og lettere at sætte sig ind i for de erhvervsdrivende i forhold til den gældende lov om radio- og teleterminal-
udstyr og elektromagnetiske forhold, og som derfor gør det lettere for de erhvervsdrivende at overholde reg-
lerne. Der foreslås blandt andet indsat kapitler i lovforslaget, der hver især beskriver de forpligtelser, som
henholdsvis fabrikanter, importører og distributører har, når de sælger apparater og radioudstyr.
1.2 Den overordnede baggrund for lovforslaget
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om har-
monisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-
direktivet), der indeholder bestemmelserne om apparater og faste anlæg, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet), der indeholder
bestemmelserne om radioudstyr, samt Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence
på markederne for teleterminaludstyr. Kravene er harmoniseret på tværs af alle EU-medlemsstater med hen-
blik på, at de omfattede produkter skal have fri bevægelighed i EU’s indre marked. Lovforslaget skal derfor
bidrage til et mere velfungerende indre marked for elektriske og elektroniske apparater og radioudstyr.
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet indeholder som følge af EU’s varepakke fra 2008 om markedsfø-
ring af produkter samt akkreditering og markedsovervågning så omfattende ændringer i struktur og formule-
ringer i forhold til de gældende direktiver fra 1999 og 2004, at der fremsættes et forslag til ny hovedlov. Som
det er tilfældet i dag i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, omfatter lovforsla-
get elektriske og elektroniske apparater, faste anlæg samt radio- og teleterminaludstyr.
Bestemmelser i lovforslaget, der gennemfører EMC-direktivet, skal træde i kraft den 20. april 2016, og be-
stemmelser i lovforslaget, der gennemfører radioudstyrsdirektivet og direktivet om konkurrence på teleter-
minalmarkederne skal træde i kraft den 13. juni 2016.
Med lovforslaget foreslås den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,
jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring
af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., og de i medfør heraf udstedte
bekendtgørelser om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og bemyndigede organer op-
hævet i takt med, at nye bestemmelser på områderne træder i kraft henholdsvis den 20. april 2016 og den 13.
juni 2016.
21
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
De mere centrale dele af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet foreslås, som det er tilfældet i lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, gennemført i lovforslaget, mens de mere detalje-
rede og tekniske regler om procedurer for overensstemmelsesvurdering m.v. foreslås udmøntet i bekendtgø-
relser udstedt af Energistyrelsen inden for de EU-retlige rammer i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet.
I radioudstyrsdirektivet videreføres ikke bestemmelserne i det gældende direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999
om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse om, at medlems-
staterne skal sikre, at oplysninger om udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters grænsefla-
der offentliggøres, så der kan fremstilles udstyr, som kan tilsluttes de pågældende net og tjenester, og for at
give slutbrugere mulighed for at træffe oplyste valg, når de anskaffer sig udstyr. De detaljerede bestemmelser
i direktivet om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester under visse bestemte
omstændigheder kan nægte slutbrugere at tilslutte telekommunikationsudstyr til udbydernes net og tjenester
videreføres heller ikke i radioudstyrsdirektivet. Det anføres i betragtningerne til radioudstyrsdirektivet, at
konkurrencen på markedet for terminaludstyr er tilstrækkeligt dækket af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, navnlig gennem med-
lemsstaternes forpligtelse til at sikre offentliggørelse af oplysninger om udbydernes grænsefladespecifikatio-
ner.
Direktivet om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr er oprindelig fra 1988 og udstedt i forbin-
delse med den begyndende liberalisering af telesektoren. Medlemsstaterne forpligtedes i direktivet til at op-
hæve eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder til et begrænset antal af virksomheder på teleområdet.
Tilsvarende rettigheder på markedet for salg og anvendelse af telekommunikationsudstyr skulle også ophæ-
ves. Liberaliseringen af teleområdet er nu gennemført. Derfor er alene direktivets artikel 3 om adgang til at
sælge og anvende telekommunikationsudstyr og artikel 4 om offentliggørelse af tekniske specifikationer for
grænseflader for tilslutning af udstyret til offentlige kommunikationsnet og -tjenester relevante at gennemfø-
re i forbindelse med, at de ovenfor nævnte bestemmelser i radio- og teleterminaludstyrsdirektivet ikke vide-
reføres i radioudstyrsdirektivet.
1.2.1 Den EU-lovgivningsmæssige ramme i forordningen om akkreditering og markedsovervågning og afgø-
relsen om fælles rammer for markedsføring af produkter
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet er begge affattet på baggrund af den såkaldte ny metode og vare-
pakken.
Ny metode er en reguleringsmetode, som har været anvendt i en årrække for at ensrette produktlovgivningen
i EU's indre marked. I lovgivningen for de enkelte produkter fastsættes obligatoriske væsentlige krav til kon-
struktionen, der for eksempel skal sikre brugernes sundhed og sikkerhed. Produkterne skal være i overens-
stemmelse med kravene for, at de må sælges og have fri bevægelighed på EU-markedet. De væsentlige krav
omsættes herefter til tekniske krav i harmoniserede standarder, som fabrikanter kan anvende til at skabe for-
modning for, at deres produkter er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Denne form for regulering
giver fabrikanter friere rammer, når de skal udvikle deres produkter.
Varepakken er en EU-lovgivningspakke vedtaget i 2008. Pakken består af en forordning (EF) 765/2008 af 9.
juli 2008 om akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og en af-
gørelse 2008/768/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter.
1.2.2 EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet harmoniserer i overensstemmelse med forordningen om akkredite-
ring og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og afgørelsen om fælles rammer
for markedsføring af produkter, som blandt andet indeholder referencebestemmelserne for fællesskabets
lovgivning for produkter, reglerne for at bringe produkter omfattet af direktiverne i omsætning og for at an-
vende produkterne. EU-medlemsstaterne må ikke på nationalt niveau indføre yderligere restriktioner end,
hvad der følger af de væsentlige krav om elektromagnetisk kompatibilitet for apparaters vedkommende og
22
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
beskyttelse af sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet samt effektiv frekvensanvendelse og
forebyggelse af uacceptable forstyrrelser for radioudstyrs vedkommende.
EMC-direktivet indeholder de obligatoriske krav for fabrikanter i forhold til at sikre, at apparater og faste
anlæg ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste anlæg og
radioudstyr kan fungere efter hensigten, og at apparaterne har tilstrækkelig modstandsdygtighed over for
elektromagnetiske forstyrrelser, så de selv kan fungere efter hensigten.
Radioudstyrsdirektivet indeholder ligeledes obligatoriske væsentlige krav for fabrikanter. Radioudstyr skal
beskytte sundhed og sikkerhed for personer og husdyr og beskytte ejendom, elektromagnetisk kompatibilitet
og anvende radiofrekvenser på en effektiv måde og understøtte en effektiv anvendelse af radiofrekvenser, så
uacceptable forstyrrelser forebygges. Det sidste har særlig betydning i forhold til rene tv- og radiofonimodta-
gere, der udelukkende modtager tv- og radioudsendelser (broadcast), og som nu er omfattet af radioudstyrs-
direktivet. Disse modtagere anvender ikke radiofrekvenser til udsendelse, men modtager udelukkende radio-
frekvenser, og da radioudstyrsdirektivet indeholder samme krav for alle typer af modtagere af radiofrekven-
ser, skal disse modtagere være mere robuste over for frekvensmæssige forstyrrelser og uønskede signaler.
Begge direktiver indeholder en række bestemmelser om forpligtelser for de erhvervsdrivende, dvs. fabrikan-
ter, bemyndigede repræsentanter for fabrikanter, importører og distributører. Der er krav i forhold til at iden-
tificere de involverede erhvervsdrivende i produktets forsyningskæde, indholdet af fabrikantens erklæring
om produktets overensstemmelse med de væsentlige krav, udformning af CE-mærkning, bemyndigede orga-
ner, en harmoniseret beskyttelsesprocedure i forhold til produkter, som kan udgøre en risiko for sundhed
samt øvrige samfundsinteresser. Endelig beskrives de procedurer, som fabrikanter skal anvende, når deres
produkters overensstemmelse med de væsentlige krav skal vurderes og dokumenteres, inden de bringes i
omsætning.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Lovens formål
2.1.1 Gældende ret
Formålet med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold er i forlængelse af liberali-
seringen af telesektoren i 1990’erne at fastsætte rammer, der fremmer et åbent, harmoniseret og mere dyna-
misk marked for radio- og teleterminaludstyr med henblik på at understøtte en samlet konkurrencebaseret
udvikling i telesektoren. Liberaliseringen af udstyrsmarkedet havde til formål gennem konkurrence at frem-
me brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af udstyr og tjenester. Den indtil da gældende tids-
krævende procedure med typegodkendelse og uvildige prøvninger af produkter som forudsætning for at sæl-
ge radio- og teleterminaludstyr blev ophævet med loven.
For apparater og faste anlæg er formålet at sikre, at disse produkter er i overensstemmelse med krav om elek-
tromagnetisk kompatibilitet, så de ikke fremkalder elektromagnetiske forstyrrelser eller lader sig påvirke af
sådanne forstyrrelser.
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Liberaliseringen af udstyrsmarkedet er gennemført fuldt ud i dag. Der er i dag fri adgang for fabrikanter og
andre erhvervsdrivende til at sælge produkter omfattet af loven. Samtidig er der fri adgang for slutbrugerne
til at anvende produkter og tilslutte terminaludstyr til offentlige elektroniske kommunikationsnet og –tjene-
ster.
Disse rettigheder er dog begrænset af de væsentlige krav til produkternes udformning og konstruktion af
hensyn til sikkerhed og sundhed, elektromagnetisk kompatibilitet og effektiv anvendelse af radiofrekvenser,
som følger af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet.
23
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Erhvervsdrivende sikres adgang til at bringe apparater og faste anlæg i omsætning og gøre dem tilgængelige
på markedet forudsat, at produkterne ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og ikke lader sig påvir-
ke af sådanne forstyrrelser.
For radioudstyrs vedkommende sikres erhvervsdrivende adgang til at bringe det i omsætning og gøre det
tilgængeligt på markedet forudsat, at det er i overensstemmelse med krav om beskyttelse af sundhed og sik-
kerhed for personer og husdyr og beskyttelse af ejendom, ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og
ikke lader sig påvirke af sådanne forstyrrelser samt sikrer effektiv frekvensanvendelse.
Slutbrugerne sikres ligeledes adgang til at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, som er i overens-
stemmelse med kravene, korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendes efter hensigten.
2.2 Lovens anvendelsesområde
2.2.1 Gældende ret
Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold finder anvendelse på salg, brug og tilslut-
ning af radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater samt faste anlæg.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på
visse kategorier af apparater og radio- og teleterminaludstyr som følge af undtagelser i EU-lovgivningen,
hvis produkterne er dækket af anden EU-lovgivning. Disse undtagelser drejer sig blandt andet om luftfarts-
området og det maritime område samt om radioudstyr, som anvendes af radioamatører. En særlig undtagelse
i den gældende lovgivning er, at radioudstyr som for eksempel tv-apparater, der udelukkende er beregnet til
at modtage radio- og tv-udsendelser, er undtaget fra reglerne om radioudstyr og alene omfattet af reglerne
om apparater.
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der vil som følge af et ændret anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet ske ændringer for visse produkt-
typer. Det drejer sig om radioudstyr som for eksempel tv-apparater, som udelukkende bruges til at modtage
radio- og tv-udsendelser med, og fastnetterminaludstyr som for eksempel fastnettelefoner og internetmo-
demmer.
Lovforslagets anvendelsesområde foreslås at omfatte apparater, faste anlæg og radioudstyr, der bringes i
omsætning, gøres tilgængeligt på markedet samt tilsluttes og anvendes.
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet fører til, at fastnetterminaludstyr som for eksem-
pel fastnettelefoner og internetmodemmer ikke længere er omfattet af radioudstyrsdirektivet, men i stedet af
reglerne om elektromagnetiske forhold i EMC-direktivet. Det indebærer en lempelse af byrderne for fabri-
kanter forbundet med at overholde reglerne om de konstruktionsmæssige krav til disse produkter. Omvendt
er radio- og tv-apparater, der alene modtager radiobølger, nu omfattet af reglerne om radioudstyr, som inde-
holder strengere krav til konstruktionen. Med denne udvidelse af anvendelsesområdet kan det sikres, at de
komponenter, som anvendes i radio- og tv-apparater, er robuste over for forstyrrelser fra anden frekvensan-
vendelse – eksempelvis kan det undgås, at tv-modtagelsen forstyrres af mobiltelefoni.
2.3 Væsentlige krav for apparater, faste anlæg og radioudstyr
2.3.1 Gældende ret
Apparater og faste anlæg skal ifølge lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold være
konstrueret således, at de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater,
faste anlæg og radioudstyr kan fungere efter hensigten. Desuden skal apparater og faste anlæg være mod-
standsdygtige over for de elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes, når de anvendes efter hensigten.
24
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Ud over at være i overensstemmelse med de ovenfor nævnte væsentlige krav for apparater skal radioudstyr
være konstrueret således, at det beskytter brugernes og andre personers sikkerhed, og at det effektivt udnytter
de radiofrekvenser, som er afsat til den pågældende form for radiokommunikation, så forstyrrelser af fre-
kvensanvendelsen undgås.
Endelig kan Europa-Kommissionen ved afgørelser fastsætte specifikke væsentlige krav for særlige kategorier
af radioudstyr for at sikre, at radioudstyret konstrueres på en særlig måde. Det kan blandt andet være for, at
radioudstyret skal kunne fungere sammen med bestemte former for tilbehør eller andet radioudstyr eller un-
derstøtte bestemte funktioner til gavn for slutbrugerne.
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af de væsentlige krav i radioudstyrsdirektivet fremgår blandt andet, at radioudstyr skal understøtte en effek-
tiv anvendelse af radiofrekvenser, så forstyrrelser forebygges. Dette har blandt andet betydning i forhold til
tv-apparater, der kun modtager radiosignaler. Sådanne tv-apparater er nu omfattet af radioudstyrsdirektivet
til forskel fra radio- og teleterminaludstyrsdirektivet, hvor de er undtaget. På baggrund af, at der efter radio-
udstyrsdirektivet skal gælde samme krav for alt radioudstyr, skal radiomodtagere generelt være mere robuste
over for eventuelle forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse. Selvom radiomodtagere ikke i sig selv forår-
sager uacceptable forstyrrelser, er modtageegenskaber en stadigt vigtigere parameter for effektivt at kunne
anvende radiofrekvenser, som er en begrænset ressource.
De væsentlige krav for apparater og faste anlæg foreslås videreført i lovforslaget, som de fremgår af den
gældende lov, i overensstemmelse med formuleringen af de væsentlige krav i EMC-direktivet.
De væsentlige krav for radioudstyr foreslås udformet i overensstemmelse med radioudstyrsdirektivet, så
radioudstyr skal konstrueres, så det har et højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed samt
for husdyr og ejendom, det skal være i overensstemmelse med de væsentlige krav for apparater i forhold til
elektromagnetisk kompatibilitet, og det skal anvende radiofrekvenser på en effektiv måde og understøtte en
effektiv anvendelse af radiofrekvenser, så uacceptable forstyrrelser forebygges.
2.4 Erhvervsdrivendes forpligtelser
2.4.1 Gældende ret
Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen har ansvaret for at sikre, at elektriske og elektroniske
apparater og radio- og teleterminaludstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav, når de markedsfø-
res.
Endvidere skal disse aktører sikre, at der er foretaget en vurdering af produktets overensstemmelse med de
væsentlige krav, som er dokumenteret i den tekniske dokumentation, og at der henholdsvis foreligger eller
medfølger en overensstemmelseserklæring. Aktørerne skal også sikre, at der medfølger brugsanvisning og
øvrige nødvendige oplysninger, og at produkterne er forsynet med CE-mærke til dokumentation af overens-
stemmelsen og eventuel anden mærkning, herunder advarselsmærke, hvis radioudstyret anvender radiofre-
kvenser, som ikke er harmoniseret til den specifikke anvendelse i hele EU.
Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller for installationen af et fast anlæg skal sikre, at anlæg-
get er i overensstemmelse med de væsentlige krav, og at der foreligger skriftlig dokumentation for anlægget,
som godtgør, at det er installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis. Desuden skal de sørge for, at
der for elektriske eller elektroniske apparater, som er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som
ikke sælges separat, medfølger informationsmateriale i forhold til at sikre anlæggets elektromagnetiske kom-
patibilitet.
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
25
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Apparater og radioudstyr, der bringes i omsætning på markedet, skal være i overensstemmelse med kravene,
der er fastsat i lovforslaget. Det følger af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at det påhviler de er-
hvervsdrivende at sikre dette i forhold til den rolle, de hver især spiller i forsyningskæden.
EU-harmoniseringslovgivning skal sikre et højt niveau for beskyttelse af samfundsinteresser som sundhed og
sikkerhed samt forbruger- og miljøbeskyttelse og fair konkurrencebetingelser mellem de erhvervsdrivende på
tværs af det indre marked.
Da visse pligter i forhold til udformningen og konstruktionen kun kan opfyldes af fabrikanter af apparater og
radioudstyr, er det relevant at sondre mellem fabrikanter og andre aktører i forsyningskæden. Det er desuden
relevant at sondre mellem importøren og distributøren, da det er importøren, som indfører apparater og ra-
dioudstyr fra tredjelande til EU’s indre marked. Importøren har derfor en særlig pligt til at sikre, at radioud-
styret er i overensstemmelse med kravene. I de foreslåede bestemmelser om de erhvervsdrivendes forpligtel-
ser fastsættes derfor på baggrund af direktivbestemmelserne pligter for de enkelte aktører i forsyningskæden,
som er forholdsmæssigt afpasset den enkeltes rolle.
Af hensyn til at skabe klarhed i de forpligtelser, som påhviler de enkelte aktører, lægger lovforslagets be-
stemmelser sig tæt op ad direktivernes struktur og formuleringer. Betegnelsen den ansvarlige for markedsfø-
ringen, som anvendes i den gældende lovgivning, videreføres ikke. I stedet fastsættes separate bestemmelser
for fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører for at opnå klarhed over de forplig-
telser, som gælder for de enkelte aktører.
Visse forpligtelser for erhvervsdrivende videreføres ikke i lovforslaget som følge af, at de ikke længere fin-
des i radioudstyrsdirektivet. Det drejer sig om, at en erhvervsdrivende skal underrette Energistyrelsen inden
salg af radioudstyr, der anvender radiofrekvenser, som ikke er harmoniseret i hele EU. Kravet om, at sådant
radioudstyr skal påføres advarselsmærkning, bortfalder ligeledes. Endelig bortfalder kravet om, at CE-mærke
skal anbringes på dokumenterne, som ledsager radioudstyr.
Det fremgår af lovforslaget, at fabrikanter er ansvarlige for, at deres apparater og radioudstyr er konstrueret
og fremstillet på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med reglerne. Fabrikanters overordnede forplig-
telse er således, at deres apparater, faste anlæg og radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
For faste anlæg har den ansvarlige for installationen - en montør, installatør eller lignende - tilsvarende for-
pligtelser.
Inden apparater eller radioudstyr bringes i omsætning, skal fabrikanter gennemføre en række administrative
skridt. Det drejer sig bl.a. om at vurdere produktets overensstemmelse med de væsentlige krav og udarbejde
teknisk dokumentation samt EU-overensstemmelseserklæring for at påvise, at produktet er i overensstem-
melse med de væsentlige krav. Til forskel fra den gældende lov er der mulighed for, at fabrikanter kan ved-
lægge radioudstyr en forenklet EU-overensstemmelseserklæring og angive en internetadresse, hvor den fulde
EU-overensstemmelseserklæring kan fås. Inden apparater og radioudstyr bringes i omsætning, skal fabrikan-
ter anbringe CE-mærke på apparaterne og radioudstyret og for radioudstyrs vedkommende ligeledes på em-
ballagen. For faste anlæg skal fabrikanten eller den ansvarlige for installationen sikre, at anlægget overholder
de væsentlige krav og er installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis.
Fabrikanter skal endvidere sikre, at slutbrugerne får tilstrækkelige oplysninger om apparaterne eller radioud-
styret, så slutbrugerne kan anvende produkterne efter hensigten. Oplysningerne kan for eksempel gives i
form af brugsanvisning, installationsvejledning eller sikkerhedsinformation.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at fabrikanter skal
registrere radioudstyr i visse kategorier, inden det bringes i omsætning. Energistyrelsen kan ligeledes fastsæt-
te regler om, hvilke konkrete oplysninger der skal registreres, og om pligt til at anbringe et registrerings-
nummer på radioudstyret.
26
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det fremgår af radioudstyrsdirektivet, at fabrikanter fra den 12. juni 2018 i et register oprettet af Europa-
Kommissionen skal registrere radioudstyr, inden de bringer det i omsætning, hvis det er omfattet af en kate-
gori af radioudstyr, som har vist sig at have en lav grad af overensstemmelse med de væsentlige krav. For-
målet med bestemmelsen er at forbedre effektiviteten af EU-medlemsstaternes markedsovervågning, idet
myndighederne på baggrund af oplysningerne i registret kan føre et mere målrettet tilsyn med radioudstyr
med en større sandsynlighed for ikke at være i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Endvidere bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at fabrikanter af radioudstyr og software
skal oplyse, hvordan kombinationer af deres radioudstyr og software vil i overensstemmelse med de væsent-
lige krav. Disse oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige. Energistyrelsen vil fastsætte sådanne regler,
hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at fabrikanter skal give oplysningerne for specifikke kate-
gorier af radioudstyr. Formålet med reglerne er at fremme gennemsigtigheden, så uafhængige fabrikanter kan
udvikle software til andre fabrikanters radioudstyr.
Importører spiller en særlig rolle i forhold til at sikre, at de apparater og det radioudstyr, de bringer i omsæt-
ning på markedet, er i overensstemmelse med kravene. Importøren skal, inden apparater eller radioudstyr
bringes i omsætning, sikre, at fabrikanten har overholdt kravene. Importøren må derfor kun bringe radioud-
styr, der opfylder kravene, i omsætning.
Distributører er en erhvervsdrivende i forsyningskæden, som ikke er fabrikant eller importør, og som sælger
apparater eller radioudstyr til andre distributører eller slutbrugere. Distributører skal handle med fornøden
omhu og kontrollere, at kravene er overholdt, og de må således ikke sælge produkter, som ikke er i overens-
stemmelse med reglerne.
2.5 Betingelser for at anvende apparater og radioudstyr
2.5.1 Gældende ret
Ifølge lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold må apparater og radioudstyr anven-
des, når de er korrekt installeret, vedligeholdt og anvendes i overensstemmelse med deres formål. Produkter-
ne skal ligeledes være i overensstemmelse med de væsentlige krav og forsynet med overensstemmelses-
mærkning i form af et CE-mærke og eventuel anden mærkning, hvilket for eksempel kan være advarsels-
mærke, hvis radioudstyr anvender radiofrekvenser, som ikke er harmoniseret til det pågældende formål i hele
EU.
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En bruger af et apparat eller radioudstyr skal anvende produktet korrekt og efter fabrikantens anvisninger.
Derfor skal brugeren foretage den korrekte installation og den nødvendige vedligeholdelse af radioudstyret
og må dermed ikke ændre produktet på en måde, som gør, at det ikke længere er i overensstemmelse med de
væsentlige krav.
Kravet i den gældende lov om, at apparater og radioudstyr kun må anvendes, hvis de er forsynet med over-
ensstemmelsesmærkning og eventuel anden mærkning, foreslås derfor ophævet som en forenkling. Overhol-
delse af disse formelle krav til fabrikanters mærkning af apparater eller radioudstyr bør ikke være en betin-
gelse for, om produktet konkret må anvendes, hvis det i øvrigt er korrekt installeret og vedligeholdt, anven-
des efter hensigten og er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Overholdelse af disse konkrete krav
vurderes tilstrækkelig til at beskytte sundhed og sikkerhed samt sikre elektromagnetisk kompatibilitet og
effektiv frekvensanvendelse.
Kravet om, at apparater og radioudstyr skal være forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærkning, for
at de må anvendes, foreslås ikke videreført.
27
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Brugere af apparater eller radioudstyr vil fortsat som i dag skulle sikre sig, at apparatet eller radioudstyret er
korrekt installeret og vedligeholdt, samt anvendes efter hensigten, og at apparatet eller radioudstyret er i
overensstemmelse med de væsentlige krav.
2.6 Bemyndigede organer
2.6.1 Gældende ret
Energistyrelsen udpeger i Danmark bemyndigede organer, som er virksomheder eller offentlige myndigheder
med særlige kompetencer til at vurdere produkters overensstemmelse med de relevante krav.
Det er i nogle af de procedurer, som fabrikanter skal anvende for at vurdere og påvise apparaters og radio- og
teleterminaludstyrs overensstemmelse med de væsentlige krav, inden produktet bringes i omsætning, obliga-
torisk at inddrage et bemyndiget organ i vurderingen.
Kravene, som stilles til ansøgere for at blive udpeget til bemyndiget organ, findes i bekendtgørelse om be-
myndigede organer udstedt i medfør af lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Der er blandt andet krav om, at organet, dets ledelse og personale ikke må have kommercielle interesser i
udstyrs- eller telebranchen, at organet skal udføre de pålagte opgaver objektivt og med faglig integritet, at
organet skal råde over tilstrækkelige personalemæssige ressourcer med de fornødne kompetencer og de nød-
vendige tekniske og administrative faciliteter, samt forsikringsmæssige forhold og tavshedspligt for organets
personale.
Energistyrelsen er i medfør af lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold på forhånd
bemyndiget til at yde teknisk rådgivning i forbindelse med vurdering af radio- og teleterminaludstyrs over-
ensstemmelse med de væsentlige krav.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at bemyndigede organer opfylder kravene for at varetage hvervet.
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af afgørelsen om fælles rammer for markedsføring af produkter, at de gældende regler om ud-
pegning af bemyndigede organer ikke har sikret et ensartet højt fagligt niveau for bemyndigede organer på
tværs af EU-medlemsstaterne. På den baggrund og for at sikre, at organerne udfører deres opgaver på ens og
fair konkurrencebetingelser, er der i afgørelsen fastsat ændrede procedurer for udpegning af og skærpede
krav til bemyndigede organer. Der er ligeledes fastsat mere udførlige krav til bemyndigende myndigheder i
forhold til deres vurdering af ansøgninger og tilsyn med bemyndigede organer.
De ændrede bestemmelser er på baggrund af afgørelsen om fælles rammer for markedsføring af produkter
indsat i både EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet og skal derfor gennemføres i dansk lovgivning.
Energistyrelsen foreslås som i dag bemyndiget til at fastsætte regler om de krav, som ansøgere skal opfylde,
for at få adgang til som bemyndigede organer at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver vedrørende
apparaters eller radioudstyrs overensstemmelse med kravene.
Der foreslås blandt andet nye regler om ansøgninger om bemyndigelse og en særlig procedure for underret-
ning af Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om ansøgninger.
En ansøgning om bemyndigelse kan vedlægges et certifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan udpe-
get i medfør af forordningen om akkreditering og markedsovervågning til bekræftelse af, at ansøgeren opfyl-
der kravene for at virke som bemyndiget organ. Hvis ansøgningen ikke er vedlagt et sådant certifikat, skal
den bemyndigende myndighed, hvis den vurderer, at organet opfylder kravene, i forbindelse med sin under-
retning af Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om ansøgningen medsende den nødvendi-
ge dokumentation for, at alle krav er opfyldt af det ansøgende organ. Hvis ansøgningen er vedlagt et certifi-
kat har Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater to uger til at gøre indsigelse. Hvis ansøgnin-
28
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
gen ikke er vedlagt et certifikat, er fristen for indsigelser to måneder. Den bemyndigende myndighed kan
ikke udpege ansøgeren til bemyndiget organ, før disse frister er udløbet, og der ikke er modtaget indsigelser
mod udpegningen.
Bestemmelserne om tilsyn med de bemyndigede organer er udbygget, ligesom Europa-Kommissionen på
eget initiativ kan undersøge et bemyndiget organs kompetence. Dette kan føre til, at Europa-Kommissionen
kan træffe afgørelse over for den bemyndigende myndighed om at sikre, at det bemyndigede organ overhol-
der reglerne, eller om nødvendigt at tilbagekalde bemyndigelsen.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om ansøgningsproceduren og de krav, som gælder
for bemyndigede organer ved udøvelse af deres aktiviteter, styrelsens tilsyn med og adgang til at anmode om
oplysninger fra bemyndigede organer, fabrikanters adgang til at klage over beslutninger truffet af bemyndi-
gede organer samt styrelsens adgang til at begrænse, suspendere eller tilbagekalde en bemyndigelse i tilfælde
af, at det bemyndigede organ ikke overholder kravene for sin virksomhed.
2.7 Tilsyn
2.7.1 Gældende ret
Ifølge den gældende lov fører Energistyrelsen tilsyn med overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør
heraf. Energistyrelsen har i den forbindelse uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til at føre
stikprøvekontrol i både grossist- og detailledet. Tilsynet kan både foregå på offentligt tilgængelige og ikke
offentligt tilgængelige steder.
Energistyrelsen kan ved tilsynet på stedet undersøge, om radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater eller faste
anlæg er i overensstemmelse med lovgivningen. Ud over tilsynet på stedet har Energistyrelsen mulighed for
at kræve alle de oplysninger, som styrelsen finder nødvendige for administrationen af loven, for eksempel
kopi af overensstemmelseserklæringer.
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at reglerne ikke er overholdt, træffer styrelsen afgørelse og kan blandt an-
det forbyde salget af radio- eller teleterminaludstyret, apparatet eller det faste anlæg eller pålægge fabrikan-
ten eller den ansvarlige for markedsføringen at trække produktet tilbage fra markedet. Energistyrelsen kan
også pålægge en bruger at standse med at anvende radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater eller faste an-
læg.
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energistyrelsens tilsyn er omfattet af forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i for-
bindelse med markedsføring af produkter. Forordningen fastlægger rammerne for Energistyrelsens markeds-
overvågning og fastlægger blandt andet, at styrelsen skal føre tilsyn i passende omfang, og hvilke foranstalt-
ninger styrelsen kan anvende i sit tilsyn, herunder tilsyn med dokumentation, fysisk kontrol og laboratorie-
undersøgelser samt adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter og udtagning af passende stikprøver. Forordnin-
gen fastlægger endvidere, at der skal træffes afgørelse om passende foranstaltninger ved overtrædelser.
Det fremgår af Europa-Kommissionens forslag til EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at der for visse
apparater og radioudstyr kan konstateres en relativt lav grad af overensstemmelse med de krav, der gælder
for dem. Der er derfor behov for at tilpasse tilsynsbestemmelserne, så Energistyrelsen får mulighed for at
føre et mere dækkende og effektivt tilsyn med apparater og radioudstyr.
De gældende regler om tilsyn tager udgangspunkt i, at apparater og radioudstyr sælges i fysiske butikker,
hvor Energistyrelsen har mulighed for at gennemføre tilsyn. Nu foregår salg af apparater og radioudstyr
imidlertid i stigende grad via internetbutikker. Den form for tilsyn, som foretages i fysiske butikker, er typisk
ikke egnet i forhold til at føre tilsyn med apparater og radioudstyr, der sælges via internettet. Dette gør det
vanskeligere for Energistyrelsen at undersøge, om apparater og radioudstyr for eksempel er mærket korrekt.
Der er derfor behov for at tilpasse Energistyrelsens muligheder for at føre tilsyn på området.
29
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det følger endvidere af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at Energistyrelsen i højere grad skal have
mulighed for at føre tilsyn hos de tidligere led i forsyningskæden, herunder fabrikanter og importører. Ener-
gistyrelsen skal derfor hos de erhvervsdrivende blandt andet have adgang til oplysninger om, hvem den på-
gældende har fået leveret apparater eller radioudstyr fra. Tilsyn hos fabrikanter eller importører vil i højere
grad kunne forebygge, at der sælges produkter på markedet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Tilsynsindsatsen er væsentlig for, at markedet for apparater og radioudstyr er velfungerende, og at de er-
hvervsdrivende både overholder reglerne og kan drive forretning i tillid til, at der er lige konkurrencevilkår.
Derfor er det væsentligt, at der effektivt kan gribes ind over for væsentlige overtrædelser af reglerne. Energi-
styrelsen vil informere og vejlede de erhvervsdrivende til at forstå reglerne og dermed overholde dem på en
måde, så de oplever færrest mulige byrder ved at efterleve reglerne. Tilsynsindsatsen vil tage udgangspunkt i
en risikobaseret kontrol, hvor i første række væsentlige overtrædelser af reglerne sanktioneres. Energistyrel-
sen fokuserer på at føre tilsyn over for de led i forsyningskæden, hvor der vil være størst effekt i forhold til at
sikre, at de produkter, som findes på markedet, overholder reglerne. Det vil sige hos fabrikanter og importø-
rer af apparater og radioudstyr, hvor det er muligt, fremfor de enkelte distributører i detailleddet.
Det foreslås, at Energistyrelsen som i dag skal have adgang til på erhvervsdrivendes lokaliteter at føre stik-
prøvevis kontrol med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Tilsynet vil tage udgangspunkt i
stikprøver i detailleddet, hvor apparater eller radioudstyr sælges.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at der er behov for mere grundige undersøgelser af et produkt, foreslås det, at
styrelsen fra en fabrikant eller importør uden betaling kan medtage eller kræve at få tilsendt et apparat eller
radioudstyr med henblik på at undersøge det nærmere. I tilfælde af, at det ikke er muligt for Energistyrelsen
at få et apparat eller radioudstyr fra fabrikanten eller importøren, kan styrelsen medtage eller få det tilsendt
fra en distributør. Disse regler gør det også muligt for Energistyrelsen at føre tilsyn med internetbutikker,
som ikke har et fysisk forretningssted eller lager med apparater eller radioudstyr.
Når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller radioudstyr, returnerer styrelsen det til den erhvervsdri-
vende. Hvis apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne, refunderer Energistyrelsen de
udgifter, som den erhvervsdrivende har afholdt ved at sende det til styrelsen. Hvis det ikke er muligt som
følge af undersøgelserne at returnere apparatet eller radioudstyret til den erhvervsdrivende, refunderer styrel-
sen endvidere de udgifter, som den erhvervsdrivende har ved ikke at kunne sælge det.
Herudover foreslås på baggrund af nye bestemmelser herom i direktiverne, at de erhvervsdrivende på styrel-
sens anmodning skal oplyse, hvem der inden for 10 år har leveret apparater eller radioudstyr til dem, og
hvem de har leveret apparater og radioudstyr til.
2.8 Straffebestemmelser
2.8.1 Gældende ret
Efter den gældende lov straffes fabrikanter, importører og distributører med bøde, hvis de sælger apparater
eller radioudstyr som ikke er i overensstemmelse med kravene.
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energistyrelsen vil fokusere på at informere og vejlede de erhvervsdrivende til at forstå reglerne og dermed
opleve færrest mulige byrder ved at overholde dem. På den måde kan det sikres, at markedet for apparater og
radioudstyr er velfungerende, og at de erhvervsdrivende både overholder reglerne og kan drive forretning i
tillid til, at der er lige konkurrencevilkår.
Derfor er det væsentligt, at der samtidig er mulighed for, at der kan gribes ind over for væsentlige overtræ-
delser af reglerne.
30
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det foreslås, at erhvervsdrivendes manglende overholdelse af bestemmelser om apparater og radioudstyr kan
følges op af afgørelser fra Energistyrelsen, som for eksempel pålægger den erhvervsdrivende at bringe over-
trædelser til ophør. Det kan være i form af et påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse med regler-
ne, et forbud mod at sælge et produkt, indtil det er bragt i overensstemmelse med reglerne, eller om at trække
et produkt tilbage eller kalde det tilbage fra markedet.
I tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke efterkommer en sådan afgørelse fra Energistyrelsen, kan den er-
hvervsdrivende straffes med bøde.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet er der som følge af forordningen om akkreditering og markeds-
overvågning i forbindelse med markedsføring af produkter og afgørelsen om fælles rammer for markedsfø-
ring af produkter fastsat nye regler om markedsovervågning, som kan få betydning for Energistyrelsens til-
syn med reglerne.
Der iværksættes en særlig procedure, hvis en tilsynsmyndighed i en medlemsstat for eksempel finder et pro-
dukt på markedet, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Hvis tilsynsmyndigheden kon-
staterer, at dette produkt også gøres tilgængeligt på markedet i andre medlemsstater, skal Europa-
Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes herom, og de øvrige tilsynsmyndigheder skal kontrol-
lere det pågældende produkt på deres markeder og i givet fald gribe ind over for overtrædelser af reglerne.
Det vurderes, at denne procedure kan føre til en stigning i antallet af tilsynssager. Dette vurderes dog at kun-
ne håndteres inden for den eksisterende ramme og vil derfor ikke have økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for staten. Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner
eller kommuner.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Importører skal sikre, at fabrikantens navn og kontaktoplysninger m.v. fremgår af apparater og radioudstyr
eller af emballage eller medfølgende dokumenter. Importører og distributører skal henholdsvis sikre og kon-
trollere, at der følger oplysninger om anvendte frekvensbånd og sendeeffekt med radioudstyr. Importører og
distributører skal ifølge de foreslåede bestemmelser sikre og kontrollere en række forhold vedrørende pro-
dukterne, inden de bringer disse i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet. Derfor vurderes de
ovennævnte forpligtelser alene at udgøre en marginal yderligere byrde for de erhvervsdrivende.
Det fremgår af lovforslaget, at importører og distributører af apparater og radioudstyr skal sikre, at opbeva-
rings- og transportbetingelserne for produkterne ikke bringer overensstemmelsen med de væsentlige krav i
fare. Dette indebærer i sig selv ikke en ny pligt for de erhvervsdrivende, idet der også i medfør af den gæl-
dende lovgivning er en forpligtelse til at sikre, at produkterne er i overensstemmelse med reglerne.
Endelig fører det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet til, at fastnetterminaludstyr er om-
fattet af reglerne om elektromagnetiske forhold. Det indebærer en lempelse af byrderne for fabrikanter i for-
hold til at overholde de konstruktionsmæssige krav. Omvendt er radio- og tv-modtagere, der alene modtager
lyd- og tv-udsendelser, nu omfattet af reglerne om radioudstyr, som indeholder skærpede krav til konstrukti-
onen. Det indebærer derfor en stigning i byrderne for fabrikanter af radio- og tv-modtagere. Samlet set vur-
deres stigningen i byrder for danske fabrikanter af radioudstyr at være marginal.
Lovforslaget vurderes således at medføre øvrige efterlevelseskonsekvenser i form af løbende efterlevelses-
omkostninger og omstillingsomkostninger, men disse omkostninger vurderes ikke at overstige 10 mio. kr. på
samfundsniveau årligt. Byrderne kvantificeres derfor ikke yderligere.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har afgivet præhøringssvar om de administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet i lovforslaget. TER vurderer, at det medfører løbende administrative lettelser,
løbende administrative byrder og potentielle omstillingsbyrder for erhvervslivet.
31
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
De administrative lettelser består i, at erhvervsdrivende ikke længere skal underrette Energistyrelsen inden
salg af radioudstyr, der anvender radiofrekvenser, som ikke er harmoniseret i EU. Derfor skal der heller ikke
længere være advarselsmærke på radioudstyr, som anvender disse radiofrekvenser. Disse krav i praksis kun
har omfattet meget få danske virksomheder, da der i Danmark produceres meget lidt af den type udstyr, der
skal notificeres. Det samme er tilfældet for ophævelsen af kravet om, at der ikke længere på de ledsagende
dokumenter for radioudstyr skal påføres et CE-mærke.
De løbende administrative byrder består i, at fabrikanter skal opbevare EU-overensstemmelseserklæringen i
10 år efter at apparater eller radioudstyr er bragt i omsætning. Da fabrikanter allerede er omfattet af krav om
opbevaring i 10 år af den tekniske dokumentation, som bl.a. ligger til grund for udarbejdelsen af overens-
stemmelseserklæringen vil den faktiske byrde forbundet med opbevaring af overensstemmelseserklæringen
vil være marginal. For importøren er kravet i sin eksplicitte form nyt, men da importøren i henhold til de
gældende regler skal sikre, at overensstemmelseserklæringen foreligger, og at den tekniske dokumentation i
en tiårig periode kan tilvejebringes, vurderes de løbende administrative byrder at være marginale. Hvis fabri-
kanter eller importører skal anskaffe sig nye it-systemer til journalisering af overensstemmelseserklæringer-
ne, medfører dette potentielt omstillingsbyrder. Endvidere skal fabrikanter af radioudstyr i brugsanvisningen
fremover indsætte oplysninger om anvendte frekvensbånd og maksimalt udsendt effekt, men idet fabrikanter
er i besiddelse af disse oplysninger, er byrden marginal.
Endelig indføres krav om, at importørens navn og kontaktoplysninger skal fremgå af apparatet eller radioud-
styret eller af emballagen eller et medfølgende dokument. Det forventes, at importørens kontaktoplysninger i
praksis angives af fabrikanten eller påsættes emballagen med en label. Mange produkter importeres til EU’s
indre marked af importører i andre europæiske lande. På den baggrund vurderes det, at kravet ikke medfører
væsentlige byrder for erhvervslivet.
Samlet vurderer TER, at lovforslaget medfører administrative byrder, som dog ikke overstiger 4 mio. kr. på
samfundsniveau årligt. Byrderne kvantificeres derfor ikke yderligere.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Bestemmelser i lovforslaget, der gennemfører EMC-direktivet, skal træde i kraft den 20. april 2016, og be-
stemmelser i lovforslaget, der gennemfører radioudstyrsdirektivet og direktivet om konkurrence på teleter-
minalmarkederne skal træde i kraft den 13. juni 2016.
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet harmoniserer i overensstemmelse med forordning (EF) 765/2008
af 9. juli 2008 om akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og
afgørelse 2008/768/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, som blandt andet
indeholder referencebestemmelserne for fællesskabets lovgivning for produkter, reglerne for at bringe pro-
dukter omfattet af direktiverne i omsætning og for at anvende produkterne. Der må ikke fastsættes yderligere
betingelser for produkternes fri bevægelighed, end der følger af kravene i direktiverne.
EMC-direktivet indeholder obligatoriske krav for fabrikanter i forhold til at sikre, at apparater og faste anlæg
ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste anlæg og radioud-
styr kan fungere efter hensigten, og at apparaterne har tilstrækkelig modstandsdygtighed over for elektro-
magnetiske forstyrrelser, så de selv kan fungere efter hensigten. Radioudstyrsdirektivet indeholder ligeledes
obligatoriske krav for fabrikanter. Radioudstyr skal beskytte sundhed og sikkerhed for personer og husdyr og
32
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
beskytte ejendom, overholde kravene til elektromagnetisk kompatibilitet og anvende radiofrekvenser på en
effektiv måde og understøtte en effektiv anvendelse af radiofrekvenser.
Direktiverne indeholder derudover en række forpligtelser for de erhvervsdrivende, dvs. fabrikanter, bemyn-
digede repræsentanter for fabrikanter, importører og distributører. Der er krav i forhold til at identificere de
involverede erhvervsdrivende i produktets forsyningskæde, indholdet af fabrikantens erklæring om produk-
tets overensstemmelse med kravene, mærkning af produkter, bemyndigede organer, en harmoniseret beskyt-
telsesprocedure i forhold til produkter, som kan udgøre en risiko for sundhed samt øvrige samfundsinteres-
ser. Endelig fastsættes de procedurer, som fabrikanter skal anvende, når deres produkters overensstemmelse
med de væsentlige krav skal vurderes og dokumenteres, inden de sælges på markedet.
Lovforslaget fastsætter på baggrund af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet de krav, som fabrikanter
skal overholde, når de konstruerer og fremstiller apparater, faste anlæg og radioudstyr, kravene til de er-
hvervsdrivende, som sælger produkterne, samt krav til apparater og radioudstyrs sporbarhed med sigte på at
identificere de enkelte produkter og erhvervsdrivende i produkternes forsyningskæde.
Der fastsættes krav om, at radioudstyr ikke må udgøre en fare for brugernes sundhed eller sikkerhed. Appa-
rater, faste anlæg og radioudstyr må ikke forstyrre anden frekvensanvendelse eller andre apparaters funktion,
og at apparater og radioudstyr skal kunne bruges sammen med offentlige elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester. Brugere må anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, hvis de er i overensstemmelse med
kravene, korrekt installeret og vedligeholdt og anvendes efter hensigten.
Der fastsættes bestemmelser om tilsyn, der bl.a. tager højde for, at salg af apparater og radioudstyr i stigende
grad foregår fra internetbutikker, som ikke nødvendigvis har et fysisk forretningssted eller lager. Myndighe-
dernes muligheder for at føre tilsyn på området tilpasses denne situation, så det kan sikres, at de erhvervsdri-
vende både overholder reglerne og kan drive forretning i tillid til, at der er lige konkurrencevilkår på marke-
det. Der vil i den forbindelse være fokus på at informere og vejlede de erhvervsdrivende til at forstå reglerne
og dermed overholde dem på en måde, så de oplever færrest mulige byrder ved det.
Med lovforslaget gennemføres der på baggrund af direktivernes formuleringer og opbygning en ny struktur
og præciseringer, som gør reglerne klarere og lettere at sætte sig ind i for de erhvervsdrivende, og som derfor
gør det lettere for de erhvervsdrivende at overholde reglerne. Der foreslås blandt andet indsat kapitler i lov-
forslaget, der beskriver de forpligtelser, som henholdsvis fabrikanter, importører og distributører skal over-
holde, når de sælger apparater og radioudstyr. De mere centrale dele af EMC-direktivet og radioudstyrsdirek-
tivet foreslås gennemført i lovforslaget, mens de mere detaljerede og tekniske regler om procedurer for over-
ensstemmelsesvurdering m.v. foreslås udmøntet i bekendtgørelser.
Lovforslagets bestemmelser om krav, som de erhvervsdrivende skal overholde, og om EU-
beskyttelsesproceduren i forhold til produkter, som kan udgøre en risiko for sundhed samt øvrige samfunds-
interesser, er en direkte gennemførelse af bestemmelserne herom i EMC-direktivet, radioudstyrsdirektivet
samt direktivet om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr. Der fastsættes ikke krav, som går
videre end EU-reglerne.
Lovforslagets bestemmelser om tilsyn er i overensstemmelse med de rammer, som er fastsat i henholdsvis
forordningen om akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og
direktiverne.
Forordningen fastlægger de overordnede rammer for markedsovervågningen og foreskriver blandt andet, at
der skal føres tilsyn i passende omfang, og at der i den forbindelse kan føres tilsyn med dokumentation, fy-
sisk kontrol af produkter og laboratorieundersøgelser samt kræves adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter
og udtagning af passende stikprøver.
33
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
1545689_0034.png
Udkast 4. september 2015
Det følger endvidere af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed
for at føre tilsyn hos de tidligere led i forsyningskæden, herunder fabrikanter og importører. Tilsynsmyndig-
heden har derfor hos de erhvervsdrivende blandt andet adgang til oplysninger om, hvem den pågældende har
fået leveret apparater eller radioudstyr fra. Tilsyn hos fabrikanter eller importører vil i højere grad kunne
forebygge, at der sælges produkter på markedet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Endelig gennemføres de relevante bestemmelser i direktiv om konkurrence på markederne for teleterminal-
udstyr. Direktivet pålægger medlemsstaterne at ophæve eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder til et
begrænset antal af virksomheder på teleområdet. Tilsvarende rettigheder på markedet for salg og anvendelse
af telekommunikationsudstyr skal også ophæves. Liberaliseringen af teleområdet er nu gennemført. Derfor er
alene direktivets artikel 3 om adgang til sælge og anvende telekommunikationsudstyr og artikel 4 om offent-
liggørelse af tekniske specifikationer for grænseflader for tilslutning af udstyret til offentlige kommunikati-
onsnet og –tjenester relevante at gennemføre som følge af, at de gældende bestemmelser herom i radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet ikke videreføres i radioudstyrsdirektivet.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober 2015 været sendt i høring hos
følgende høringsparter:
[…]
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen.
Negative konsekvenser/merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen.
Det ændrede anvendelsesområde for radio-
udstyrsdirektivet fører til, at fastnettermi-
naludstyr er omfattet af reglerne om elek-
tromagnetiske forhold. Det indebærer en
lempelse af byrderne for fabrikanter i for-
hold til at overholde de konstruktionsmæs-
sige krav.
EU-beskyttelsesproceduren kan føre til
en stigning i antallet af tilsynssager for
Energistyrelsen.
Importører skal sikre, at fabrikantens
navn og kontaktoplysninger m.v. frem-
går af apparater og radioudstyr eller af
emballage eller medfølgende dokumen-
ter, og importører og distributører skal
sikre og kontrollere, at der følger op-
lysninger om anvendte frekvensbånd og
sendeeffekt med radioudstyr. Importø-
rer og distributører af apparater og ra-
dioudstyr skal desuden sikre, at opbeva-
rings- og transportbetingelserne for
produkterne ikke bringer overensstem-
melsen med de væsentlige krav i fare.
Radio- og tv-modtagere, der alene mod-
tager lyd- og tv-udsendelser, er omfattet
af reglerne om radioudstyr, som inde-
holder skærpede krav til konstruktio-
nen.
De løbende efterlevelsesomkostninger
34
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
1545689_0035.png
Udkast 4. september 2015
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Erhvervsdrivende skal ikke længere under-
rette Energistyrelsen inden salg af radioud-
styr, der anvender radiofrekvenser, som ikke
er harmoniseret i EU. Kravet om CE-mærke
på de ledsagende dokumenter for radioud-
styr ophæves.
Konsekvenser for miljøet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
og omstillingsomkostninger vurderes
ikke at overstige 10 mio. kr. på sam-
fundsniveau årligt.
Fabrikanter og importører skal opbeva-
re EU-overensstemmelseserklæring i 10
år. Fabrikanter af radioudstyr skal i
brugsanvisningen indsætte oplysninger
om anvendte frekvensbånd og maksi-
malt udsendt effekt. Importørens navn
og kontaktoplysninger skal fremgå af
apparatet eller radioudstyret eller af
emballagen eller et medfølgende do-
kument. De administrative byrder vur-
deres ikke 4 mio. kr. på samfundsni-
veau årligt.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26.
februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet (omarbejdning), Den Europæiske Unions Tidende 2014, nr. L 96, side
79, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmoni-
sering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og
om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, EF-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og Kom-
missionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr (kodificeret udgave af Kommissionens direktiv af 16. maj 1988 om
konkurrence på teleterminalmarkederne), Den Europæiske Unions Tidende 2008, nr. L
162, side 20.
35
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslåede
stk. 1
er en indholdsmæssig videreførelse af § 2, stk. 1, i den gældende lov om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, og loven finder således anvendelse på apparater, faste anlæg
samt radioudstyr, der bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet samt tilsluttes og anvendes.
Det foreslåede
stk. 2
viderefører § 2, stk. 2, i den gældende lov, hvorefter Energistyrelsen har fastsat regler
om, at bestemmelserne i loven eller dele heraf samt regler fastsat i medfør af loven ikke finder anvendelse på
visse kategorier af apparater, faste anlæg og radioudstyr som følge af undtagelser i EU-lovgivningen.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at bestemmelserne i dette lovforslag eller i
regler fastsat i medfør heraf eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af apparater, faste
anlæg og radioudstyr, som er specifikt undtaget i EMC-direktivet eller radioudstyrsdirektivet. For at kunne
tage højde for eventuelle ændringer i disse kategorier er det fortsat mest hensigtsmæssigt at kunne fastsætte
regler om det i bekendtgørelsesform.
Energistyrelsen vil på den baggrund efter det foreslåede stk. 2 fastsætte regler, som gennemfører EMC-
direktivets artikel 2 og radioudstyrsdirektivets bilag 1, jf. artikel 1, stk. 2, om, at bestemmelserne om appara-
ter og radioudstyr, som det er tilfældet i dag, ikke finder anvendelse på produkter som omhandlet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og
om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF,
forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF. Denne forordning sikrer, at apparater og radioudstyr
til installering i fly m.v. er dækket af samme krav, som gælder i medfør af EMC-direktivet og radioudstyrsdi-
rektivet.
Radioudstyr, der anvendes af radioamatører, som defineret i artikel 1, nr. 56, i det Internationale Radioreg-
lement vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) vil, som det er tilfældet i dag, være
undtaget fra bestemmelserne om apparater, faste anlæg og radioudstyr under forudsætning af, at udstyret
ikke er gjort tilgængeligt på markedet. Denne undtagelse dækker også radioudstyr beregnet til at blive samlet
og benyttet af radioamatører, radioudstyr, som er ændret af og beregnet til radioamatører, og radioudstyr,
som konstrueres af radioamatører til eksperimentelle og videnskabelige formål i forbindelse med amatørra-
dio.
Apparater og radioudstyr i form af maritimt udstyr er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på
skibe og vil derfor være undtaget fra bestemmelserne i dette lovforslag.
Endvidere vil såkaldte specialkonstruerede evalueringssæt beregnet til professionelle brugere, som udeluk-
kende skal anvendes til forsknings- og udviklingsbrug være undtaget fra bestemmelserne. Evalueringssæt er
for eksempel komponenter og delenheder til apparater, faste anlæg eller radioudstyr til test, evaluering og
afprøvning i testlaboratorier i forsknings- eller udviklingssammenhænge. Der er tale om en snæver undtagel-
sesbestemmelse, idet alene et specialbygget evalueringssæt til brug for en professionel brugers anvendelse til
forskning eller udvikling, som ikke er gjort tilgængeligt på markedet, er omfattet. Det vil for eksempel sige,
at et gør-det-selv-samlesæt, som er gjort tilgængeligt på markedet, ikke vil være omfattet af undtagelsen.
Endelig undtages apparater eller faste anlæg, som efter deres natur ikke kan frembringe eller bidrage til kraf-
tigere elektromagnetisk udstråling, end at radioudstyr, apparater og faste anlæg kan fungere efter hensigten,
og hvis funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes,
når de anvendes efter hensigten. For at de pågældende apparater eller faste anlæg kan undtages, skal begge
36
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
betingelser være opfyldt. Det er en forudsætning, at apparaterne ikke indeholder aktive elektroniske kreds-
løb. Eksempler på apparater, som efter omstændighederne kan være omfattet af undtagelsen, er batterier og
akkumulatorer, højttalere uden forstærkere og lygter. Der findes en tilsvarende undtagelse i den gældende
lov.
Til § 2
Efter det foreslåede
stk. 1
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at loven og regler fastsat i
medfør heraf ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, der udelukkende anvendes i
forbindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 1, stk. 3, og pkt. 11 i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958, jf. traktatens (TFEU) artikel
346, stk. 1, litra b, og stk. 2, hvorefter den enkelte medlemsstat for så vidt angår elektronisk udstyr til militær
brug kan fravige den fællesskabsretlige regulering. Det er en forudsætning, at eventuelle nationale foranstalt-
ninger er proportionale og ikke forringer konkurrencevilkårene inden for det indre marked for produkter,
som ikke er bestemt specielt til militære formål. Derfor er det alene produkter, som er udviklet, konstrueret
og fremstillet til militære formål og udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende forsva-
ret, der er omfattet af undtagelsen. Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser er som hidtil omfattet af be-
stemmelserne herom i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser med senere ændringer.
I medfør af § 2, stk. 2, i den gældende lov kan Energistyrelsen fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven
eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af produkter. Denne bemyndigelse er blandt andet
udmøntet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvor-
efter reglerne ikke finder anvendelse på forsvarets anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr. Det
fremgår af bemærkningerne til den gældende lov, at alene undtagelsesmuligheden vedrørende forsvaret
umiddelbart forventedes udnyttet, idet der var tale om en videreførelse af de gældende regler på området, og
at Energistyrelsen på et senere tidspunkt kunne fastsætte regler om undtagelser i forhold til øvrige områder,
hvis der måtte vise sig behov for det.
Hjemlen til at undtage apparater, faste anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbindelse med
forsvarets aktiviteter vil ligeledes blive udmøntet i en kommende bekendtgørelse. Erhvervsdrivende kan
således for eksempel sælge apparater, faste anlæg eller radioudstyr til forsvaret, selvom de pågældende pro-
dukter ikke er i overensstemmelse med dette lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf, under forudsæt-
ning af at produkterne alene anvendes af forsvaret i forbindelse med dets aktiviteter.
Hvis der viser sig behov for fra lovens anvendelsesområde at undtage radioudstyr, der udelukkende anvendes
i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed, herunder statens øko-
nomiske stabilitet, hvis der er tale om aktiviteter, der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller anvendes
i forbindelse med statens aktiviteter inden for strafferetsplejen, som det ligeledes fremgår af undtagelsesbe-
stemmelsen i radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, kan Energistyrelsen i medfør af det foreslåede
stk. 2
fastsætte regler om det.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan Energistyrelsen på baggrund af forhandling mellem energi-, forsynings- og
klimaministeren og vedkommende anden ressortminister fastsætte regler om, hvordan henholdsvis apparater,
faste anlæg eller radioudstyr, som undtages i medfør af de foreslåede stk. 1 og 2, må anvendes. Det kan være
relevant at fastsætte restriktioner for anvendelsen for ikke at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser af
andre apparater eller uacceptable forstyrrelser af anden frekvensanvendelse. Hvis der i den forbindelse øn-
skes anvendt radiofrekvenser, som andre i medfør af lov om radiofrekvenser har fået udstedt tilladelse til at
anvende, vil det som udgangspunkt kræve, at der indgås aftaler med den eller de pågældende tilladelsesinde-
havere herom. Uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse er nærmere beskrevet i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 21.
37
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det foreslåede
stk. 4
er en indholdsmæssig videreførelse af § 4a i den gældende lov, som giver politiet mu-
lighed for at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr for at forstyrre eller afbryde elektroniske kom-
munikationstjenester, når det sker for at forhindre terroranslag og anden kriminalitet, jf. retsplejelovens § 791
c. Bestemmelsen blev indsat i den gældende lov for at gennemføre anbefaling 31 i ”Regeringens handlings-
plan for terrorbekæmpelse” fra 2005.
Efter retsplejelovens § 791 c i må politiet under visse nærmere fastsatte betingelser forstyrre eller afbryde
radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge,
at der vil blive begået en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om forbrydelser mod staten eller terrorisme, og
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Der er tale om en fravigelse fra betingelserne for at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr i de fore-
slåede i bestemmelser i §§ 17, 20 og 34. Det betyder, at politiet i særlige tilfælde lovligt kan anvende appara-
ter, faste anlæg og radioudstyr, som ikke er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten
eller i overensstemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede bestemmelser i §§ 5, 18 og 21 eller regler
fastsat i medfør heraf. Politiets anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr i andre tilfælde er ikke
omfattet af den foreslåede bestemmelse og skal derfor være i overensstemmelse med dette lovforslags be-
stemmelser eller regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse dækker de udstyrsmæssige aspekter ved anvendelse af apparater, faste anlæg og
radioudstyr, og suppleres derfor af § 6, stk. 5, i lov om radiofrekvenser, hvorefter politiet uden at have tilla-
delse hertil kan anvende radiofrekvenser med henblik på at forstyrre eller afbryde radiokommunikation m.v.
som led i indgreb foretaget i medfør af retsplejelovens § 791 c.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af § 3 i den gældende lov om, at apparater,
faste anlæg og radioudstyr kan præsenteres og demonstreres af enhver på handelsmesser og udstillinger m.v.,
selvom produkterne ikke overholder de gældende regler, under forudsætning af, at der ved synlig skiltning
klart gøres opmærksom på, at produkterne ikke er i overensstemmelse med reglerne og derfor for eksempel
ikke må sælges eller anvendes.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 5, stk. 3, og radioudstyrsdirektivets artikel
9, stk. 2.
For radioudstyr, der anvender radiofrekvenser, kan det være nødvendigt for den, som ønsker at demonstrere
radioudstyret, at have en tilladelse fra Energistyrelsen til at anvende de pågældende radiofrekvenser, jf. § 6,
stk. 1, i lov om radiofrekvenser. Hvis der tale om radiofrekvenser, det ikke kræver tilladelse at anvende, jf. §
6, stk. 2, i lov om radiofrekvenser og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse om anvendelse af radiofre-
kvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., skal den, som ønsker at demon-
strere radioudstyret, overholde de tekniske rammer, som fremgår af bekendtgørelsen.
Til § 4
Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af pro-
dukter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF er der indført klare definitioner af en række grund-
læggende begreber. Disse definitioner er indført i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet og foreslås der-
for gennemført i medfør af den foreslåede bestemmelse.
38
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Definitionen af apparat i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 1,
følger af EMC-direktivets artikel 3, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, og er en videreførelse af definitionen af apparater i § 2 a, stk. 3, i den gældende lov.
Ved et apparat i det foreslåede
litra a
forstås et færdigproduceret elektrisk eller elektronisk apparat eller en
kombination af sådanne apparater, som gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er be-
regnet til slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion
kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser.
En slutbruger forstås i denne sammenhæng som enhver fysisk eller juridisk person og er både erhvervsmæs-
sige brugere og forbrugere. En slutbruger forventes som udgangspunkt ikke at have særlige forkundskaber i
forhold til elektromagnetiske forhold.
For at være omfattet af definitionen i det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal et apparat kunne tænkes at fremkalde
elektromagnetiske forstyrrelser, eller dets funktion skal kunne tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrel-
ser. Et apparat, som efter sin natur ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere elektromagnetisk udstrå-
ling, end at radioudstyr, apparater og faste anlæg kan fungere efter hensigten, og hvis funktion ikke i uaccep-
tabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der normalt opstår, når det anvendes efter hensig-
ten, vil således ikke være omfattet af definitionen. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den foreslåe-
de bestemmelse i § 1, stk. 2.
Begrebet apparater skal forstås meget bredt, og der kan derfor ikke gives en udtømmende opregning af, hvad
der er omfattet heraf. Størrelsen eller formålet med apparatet er ikke afgørende for, om det er omfattet af
dette lovforslags bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf. Det afgørende er som nævnt ovenfor, om
apparatet kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller om dets funktion kan blive påvirket heraf.
Apparater kan opdeles i to hovedkategorier.
Den ene kategori er elektriske apparater. Elektriske apparater fungerer ved hjælp af elektricitet, men de inde-
holder ikke elektroniske kredsløb. Eksempler på elektriske apparater er hårtørrere, elkedler eller barberma-
skiner. Antallet af rent elektriske apparater på markedet er faldende, idet flere og flere apparater indeholder
elektroniske kredsløb.
Den anden kategori er elektroniske apparater. Elektroniske apparater indeholder et eller flere elektroniske
kredsløb. Et elektronisk kredsløb er en samling elektroniske komponenter, der omformer indkommende sig-
naler og udfører en funktion. Eksempler på elektroniske apparater er computere uden indbyggede komponen-
ter til trådløs kommunikation, mp3-afspillere og mikrobølgeovne.
Det fremgår af de foreslåede
litra b og c,
at apparater ligeledes er komponenter og delmontager beregnet til
at blive indbygget i et apparat af slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrel-
ser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser, samt mobile anlæg i form af en
kombination af apparater og eventuelt andre anordninger, som er beregnet til at blive flyttet og anvendt på en
række forskellige steder.
Definitionen af fast anlæg i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 2,
følger af EMC-direktivets artikel 3,
stk. 1, nr. 3. Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af definitionen i § 2 a, stk. 4, i den
gældende lov.
Et fast anlæg er en kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet, instal-
leret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted. Det vil sige, at der normalt er tale
om en tilpasset installation eller et maskinanlæg i form af en kombination af forskellige apparater og eventu-
elt andre anordninger, der er samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på det pågældende
sted.
39
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Eksempler på faste anlæg er malkeanlæg, industrielle fryseanlæg og stationære maskiner som produktionsan-
læg og pakkeanlæg samt faste elektroniske kommunikationsnet og fællesantenneanlæg.
Definitionen af radioudstyr i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 3,
følger af definitionen i radioudstyrs-
direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 1.
Radioudstyr er et elektrisk eller elektronisk apparat, som tilsigtet udsender og/eller modtager radiofrekvenser
med henblik på radiokommunikation og/eller radiostedbestemmelse, eller et elektrisk eller elektronisk appa-
rat, som skal suppleres med ekstraudstyr, f.eks. en antenne, for tilsigtet at udsende og/eller modtage radiofre-
kvenser med henblik på radiokommunikation og/eller radiostedbestemmelse.
Eksempler på radioudstyr er mobiltelefoner, radio- og tv-apparater samt trådløse mikrofoner, da de indehol-
der radiosendere og/eller -modtagere. Modtageren i et tv-apparat er en radiomodtager, hvis for eksempel tv-
signalet fremføres til tv’et gennem et antennekabel fra en tilsluttet inden- eller udendørs antenne eller fra en
parabolantenne. Et tv-apparat vil ligeledes være radioudstyr, hvis det er forsynet med sender og modtager, så
det kan anvende et trådløst net (wi-fi). Til forskel fra det gældende direktiv er radio- og tv-apparater, som
alene indeholder modtageudstyr, omfattet af radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioud-
styr i dette lovforslag og regler fastsat i medfør heraf. Lovforslagets bestemmelser om radioudstyr finder til
forskel fra de gældende regler også anvendelse på radioudstyr, som anvender radiofrekvenser under 9 kHz,
jf. definitionen af radiofrekvenser i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 23.
I den gældende lov forstås der ved teleterminaludstyr et produkt eller en relevant komponent heri, der mulig-
gør kommunikation, og som er beregnet til at blive tilsluttet nettermineringspunkter i offentlige elektroniske
kommunikationsnet.
Radioudstyrsdirektivet omfatter udelukkende radioudstyr. Terminaludstyr i form af fastnetterminaludstyr er
derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for radioudstyrsdirektivet. Fastnetterminaludstyr vil derfor være
omfattet af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag fra den 13. juni 2016, når bestemmelserne om
teleterminaludstyr i den gældende lov ophæves, jf. den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3. Derudover vil
det være omfattet af lavspændingsdirektivets bestemmelser.
Definitionen af elektromagnetisk kompatibilitet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 4,
følger af defini-
tionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 4. Der henvises for radioudstyrs vedkommende til denne defini-
tion i radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, om de væsentlige krav for radioudstyr.
Elektromagnetisk kompatibilitet er en betegnelse for et apparat, fast anlæg eller radioudstyrs evne til at fun-
gere tilfredsstillende i forhold til alle de elektromagnetiske fænomener, som kan konstateres på en given
lokalitet, uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forringe andre apparater, faste anlæg
eller radioudstyrs funktion. Et produkts elektromagnetiske kompatibilitet kan påvises af en fabrikant ved at
anvende den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure.
Definitionen af elektromagnetisk forstyrrelse i det foreslåede
stk. 1, nr. 5,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 5, hvortil der for radioudstyrs vedkommende henvises fra definitionen i radio-
udstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 8.
Der er tale om et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe udstyrs funktion. En elektromagnetisk forstyr-
relse kan være elektromagnetisk støj eller et uønsket signal og kan for eksempel forårsages af en ændring i
udbredelsesmediet. En ændring af udbredelsesmediet kan være at forsyne et apparat med et andet kabel, som
den elektromagnetiske forstyrrelse stammer fra.
Definitionen af immunitet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 6,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 6.
40
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Immunitet betegner et apparat, fast anlæg eller radioudstyrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets
funktion forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse.
Definitionen af at bringe i omsætning i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 7,
følger af definitionen i
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 10, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 10.
Et apparat eller radioudstyr bringes i omsætning, når det for første gang gøres tilgængeligt på markedet. Når
apparater og radioudstyr bringes i omsætning i Danmark, skal de være i overensstemmelse med bestemmel-
serne i dette lovforslag. Det er udelukkende fabrikanter eller importører, som kan bringe apparater eller ra-
dioudstyr i omsætning. En fabrikants eller importørs salg direkte til en slutbruger anses også som at bringe
det pågældende apparat eller radioudstyr i omsætning.
Definitionen af at gøre tilgængeligt på markedet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 8,
følger af defini-
tionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 9, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 9.
Begrebet at gøre tilgængeligt på markedet omfatter enhver levering, herunder til en anden erhvervsdrivende,
af et apparat eller radioudstyr, hvis dette skal anvendes af en slutbruger i EU. Hvis der for eksempel er tale
om levering af et apparat eller radioudstyr med henblik på indbygning i et andet produkt eller videreudvik-
ling eller med henblik på eksport ud af EU-markedet, vil leveringen ikke blive anset som, at apparatet eller
radioudstyret gøres tilgængeligt på markedet. Det er ikke afgørende, om den erhvervsdrivende leverer et
apparat eller radioudstyr mod vederlag, idet også en vederlagsfri levering anses som tilgængeliggørelse på
markedet.
Definitionen af en fabrikant i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 9,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 11, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 12.
En erhvervsdrivende, hvad enten der er tale om en fysisk eller juridisk person, er fabrikant, hvis den pågæl-
dende fremstiller eller får fremstillet apparater, faste anlæg eller radioudstyr uanset, om dette sker i Dan-
mark, i et andet EU-land eller i et land uden for EU, og sælger disse under eget navn eller varemærke.
Når en fabrikant bringer et apparat eller radioudstyr i omsætning på EU-markedet, herunder i Danmark, har
fabrikanten samme forpligtelser efter lovforslaget uanset, om fabrikanten er etableret inden for eller uden for
EU, eller om fremstillingen er foregået inden for eller uden for EU. Fabrikanter er ansvarlige for, at deres
apparater eller radioudstyr er udformet og fremstillet eller konstrueret på en sådan måde, at de er i overens-
stemmelse med reglerne.
Importører og distributører af apparater og radioudstyr kan under visse betingelser anses som fabrikanter, jf.
de foreslåede bestemmelser i §§ 15 og 31. En importør eller distributør anses ligeledes som fabrikant, hvis
den pågældende bringer en fabrikants apparat eller radioudstyr i omsætning eller gør det tilgængeligt på
markedet under sit eget navn eller varemærke. En importør eller distributør anses også som fabrikant, hvis
den pågældende ændrer et apparat eller radioudstyr, der er bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er
tale om et andet produkt, og det derfor er relevant på ny at vurdere, om apparatet er i overensstemmelse med
de væsentlige krav.
Definitionen af en bemyndiget repræsentant i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 10,
følger af definitio-
nen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 12, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 13.
En bemyndiget repræsentant kan være enhver fysisk eller juridisk person, som er udpeget ved en skriftlig
fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne og varetage specifikke opgaver.
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan fabrikanten udpege en bemyndiget repræsentant
til at handle på sine vegne. Den bemyndigede repræsentant skal være etableret inden for EU. Udpegningen af
41
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
den bemyndigede repræsentant skal ske ved en skriftlig fuldmagt for at skabe fuld klarhed over bemyndigel-
sens indhold og dens rammer. De opgaver, som kan delegeres til en repræsentant, er af administrativ karak-
ter, som det fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 9 og 25.
Definitionen af en importør i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 11,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 13, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 14.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et apparat eller ra-
dioudstyr fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet. Importører har en særlig rolle i forhold til at sikre,
at det apparat eller radioudstyr, de bringer i omsætning på markedet, opfylder de gældende krav, og at de
ikke bringer apparater eller radioudstyr i omsætning, som udgør en risiko eller ikke opfylder kravene i øvrigt.
Definitionen af en distributør i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 12,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 14, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 15.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som ikke er fabrikant eller importør,
og som gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet. En distributør erhverver et apparat eller
radioudstyr, som er bragt i omsætning af en fabrikant eller en importør eller er gjort tilgængeligt på markedet
af en anden distributør, til brug for videre distribution til en anden distributør eller levering til en slutbruger.
En erhvervsdrivende er for eksempel distributør, hvis den pågældende i Danmark eller et andet EU-land kø-
ber færdigfremstillede apparater eller radioudstyr, som den pågældende sælger videre til en anden distributør
eller direkte til slutbrugerne. Hvis den erhvervsdrivende derimod køber apparater eller radioudstyr uden for
EU, som vedkommende sælger videre på EU-markedet, anses den erhvervsdrivende som importør uanset,
om den erhvervsdrivende for eksempel selv sælger apparaterne eller radioudstyret direkte til slutbrugere i
Danmark.
Definitionen af en erhvervsdrivende i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 13,
følger af definitionen i
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 15, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 16.
Erhvervsdrivende er et samlebegreb for fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør og distributør.
Definitionen af en teknisk specifikation i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 14,
følger af definitionen i
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 16, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 17.
Teknisk specifikation er et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et apparat eller radioudstyr skal
overholde.
Definitionen af en harmoniseret standard i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 15,
følger af definitionen i
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 17, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 18.
En harmoniseret standard er en teknisk specifikation vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan på man-
dat fra Europa-Kommissionen med henblik på at gennemføre EU-harmoniseringslovgivning, og hvis refe-
rencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. De europæiske standardiseringsorganisationer er
Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardise-
ring (CENELEC), samt Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI).
En mindre kompleks måde for en fabrikant at sikre sig, at et apparat, fast anlæg eller radioudstyr overholder
de væsentlige krav, er at benytte en eller flere harmoniserede standarder, som dækker det pågældende pro-
dukt, og foretage de i den harmoniserede standard beskrevne prøvninger. Hvis produktet overholder kravene
i alle relevante harmoniserede standarder, er der en formodning for, at dette opfylder de væsentlige krav eller
de dele heraf, som standarden dækker. Det er ikke obligatorisk for fabrikanter at anvende harmoniserede
standarder. Hvis en fabrikant har anvendt en harmoniseret standard til at påvise overensstemmelse med de
42
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
væsentlige krav, giver det imidlertid en umiddelbar formodning for, at produktet er i overensstemmelse med
de væsentlige krav eller de dele heraf, som er dækket af de harmoniserede standarder. Fabrikanten bærer dog
stadig ansvaret for, at dette i praksis også er tilfældet.
Definitionen af overensstemmelsesvurdering i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 16,
følger af definitio-
nen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 20, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 21.
Overensstemmelsesvurderingen er den procedure, som en fabrikant skal gennemføre for at påvise, om et
apparat eller radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav eller specifikke dele heraf, inden
apparatet eller radioudstyret bringes i omsætning.
Definitionen af et overensstemmelsesvurderingsorgan i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 17,
følger af
definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 21, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 22.
Et overensstemmelsesvurderingsorgan er en virksomhed, der udfører opgaver i forhold til overensstemmel-
sesvurdering af apparater eller radioudstyr, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion.
Definitionen af CE-mærkning i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 18,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 25, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 26.
CE-mærkning er en indikator for et apparat eller radioudstyrs overholdelse af EU-lovgivningen. Når en fa-
brikant CE-mærker et apparat eller radioudstyr, erklærer den pågældende på eget ansvar, at dette er i over-
ensstemmelse med alle relevante krav, og garanterer, at apparatet eller radioudstyret må sælges i hele det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
CE-mærket angiver, at apparatet eller radioudstyret er blevet overensstemmelsesvurderet, inden det er sendt
på markedet, og opfylder lovkravene for at blive gjort tilgængeligt. Det betyder, at fabrikanten har sikret sig,
at apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentlige krav, eventuelt ved at det er blevet
undersøgt og godkendt af et bemyndiget organ til vurdering af overensstemmelse
Definitionen af tilbagekaldelse i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 19,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 22, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 23.
Tilbagekaldelse er enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et apparat eller radioudstyr, der allere-
de er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres til den pågældende erhvervsdrivende.
Definitionen af tilbagetrækning i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 20,
følger af definitionen i EMC-
direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 23, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 24.
Tilbagetrækning er enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et apparat eller radioudstyr i for-
syningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
Definitionen af radiokommunikation i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 21,
følger af definitionen i
radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 2.
Radiokommunikation er overførsel af information ved hjælp af radiofrekvenser. Det kan blandt andet anven-
des til udsendelse af lyd- (radiofoni) og tv-udsendelser, mobiltelefoni, datatransmission, trådløse lokalnet og
internetforbindelser samt telekonferencer, personsøgesystemer og navigation.
Definitionen af radiostedbestemmelse i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 22,
følger af definitionen i
radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 3.
43
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Radiostedbestemmelse er stedbestemmelse af en genstands position, hastighed og/eller andre egenskaber
eller indhentning af oplysninger om disse parametre ved hjælp af radiofrekvensers udbredelsesegenskaber.
Definitionen af radiofrekvenser i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 23,
følger af definitionen i radioud-
styrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 4, og svarer til definitionen af heraf i § 1, stk. 3, i lov om radiofrekvenser.
Radiofrekvenser er elektromagnetiske bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, som udbredes i rummet
uden kunstig afskærmning. Kunstig afskærmning kan være kabler, som radiofrekvenserne transporteres
igennem. At loven kun regulerer radiofrekvenser uden kunstig afskærmning betyder, at lovforslaget ikke
gælder radiofrekvenser, som transporteres i ledninger, kabler og apparater m.v. Det betyder, at frekvensan-
vendelsen i for eksempel et kabel-tv-anlægs kabler ikke i medfør af lovforslaget beskyttes mod forstyrrelser
fra en ikke-afskærmet anvendelse af radiofrekvenser uden for anlægget, hvis anlægget ikke er tilstrækkeligt
afskærmet.
Definitionen af radiogrænseflade i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 24,
følger af definitionen i radio-
udstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 5.
En radiogrænseflade er en specifikation af den regulerede anvendelse af radiofrekvenser.
Radiogrænseflader, der udstedes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, indeholder
oplysninger om, hvilke radiofrekvenser radioudstyr må anvende, og hvilke tekniske krav der stilles i forhold
til, hvordan radiofrekvenserne anvendes. Der kan i radiogrænseflader i øvrigt findes oplysninger om, hvor-
vidt der kræves tilladelse for at anvende de pågældende radiofrekvenser, eller om det kan ske uden tilladelse
samt oplysninger om sendeeffekt og eventuelle harmoniserede standarder, der gælder i forhold til den pågæl-
dende type af radioudstyr.
Definitionen af terminaludstyr i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 25,
følger af definitionen i artikel 1,
nr. 1, direktiv 2008/63/EF om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.
Begrebet terminaludstyr omfatter både radioudstyr og andet udstyr, der tilsluttes offentlige elektroniske
kommunikationsnet. En tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet er indirekte, hvis der er
indskudt et apparat mellem terminaludstyret og grænsefladen til det offentlige elektroniske kommunikations-
net.
Definitionen af offentlige elektroniske kommunikationsnet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 26,
er
identisk med definitionen heraf i § 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Definitionen af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 27,
er identisk med definitionen heraf i § 2, nr. 8, jf. nr. 7, i lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester.
Definitionen af udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i den foreslåede be-
stemmelse i
stk. 1, nr. 28,
følger af definitionen heraf i § 2, nr. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester.
Definitionen af nettermineringspunkt i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 29,
er identisk med definitio-
nen heraf i § 2, nr. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Definitionen af grænseflade i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 30,
er en indholdsmæssig videreførelse
af definitionerne af grænseflade og radiogrænseflade i § 2 c og § 2 d i den gældende lov.
44
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
I medfør af det foreslåede
stk. 2
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at visse kategorier af
apparater anses som radioudstyr, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3, når Europa-Kommissionen har truffet afgø-
relse om det.
Det foreslåede stk. 2 følger af radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 2, hvorefter Europa-Kommissionen kan
vedtage gennemførelsesretsakter for at afgøre, om visse kategorier af apparater opfylder definitionen af ra-
dioudstyr.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse implementerer EMC-direktivets artikel 6, jf. bilag I, punkt 1, som indeholder
kravene til, hvordan apparater skal være udformet og fremstillet. Det er de såkaldte væsentlige krav, som
fabrikanter skal sikre, at deres apparater er i overensstemmelse med, når apparaterne bringes i omsætning.
Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af de væsentlige krav for apparater i § 5, stk. 1, i den gæl-
dende lov.
De væsentlige krav for apparater er af teknisk karakter og er fastsat for, at apparater kan fungere tilfredsstil-
lende i de elektromagnetiske omgivelser, hvor de anvendes.
De væsentlige krav består i, at apparater skal være udformet og fremstillet under hensyn til den nyeste udvik-
ling, så de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre apparater, faste anlæg
eller radioudstyr kan fungere efter hensigten, og at de har den immunitet over for elektromagnetiske forstyr-
relser, der kan forventes i forbindelse med deres tilsigtede anvendelse, så de kan anvendes i overensstemmel-
se med deres formål.
De væsentlige krav foreskriver ikke en bestemt fremgangsmåde, en fabrikant skal anvende, eller specifikke
tekniske krav til, hvordan apparater skal være udformet og fremstillet, men opstiller i stedet kravene til resul-
tatet af fremstillingsprocessen. Når fabrikanter udformer og fremstiller apparater, kan de tilpasse udformnin-
gen og fremstillingen af deres apparater ved at tage hensyn til den nyeste udvikling og viden på området.
Slutresultatet skal være, at apparaterne ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og har den fornødne
immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser og dermed er i overensstemmelse med de væsentlige
krav.
Overholdelse af væsentlige krav fastsat på baggrund af harmoniseringslovgivning fra EU er generelt med til
at sikre et højt niveau for beskyttelse af samfundsinteresser som sundhed og sikkerhed samt forbruger- og
miljøbeskyttelse og fair konkurrencebetingelser mellem de erhvervsdrivende på tværs af det indre marked.
Apparater er omfattet af produktsikkerhedslovgivningen i forhold til sikkerhedsaspekter, som ikke reguleres
af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag.
Til § 6
Apparater, der bringes i omsætning og gøres tilgængelige på markedet, skal være i overensstemmelse med
kravene til apparater i dette lovforslag. Det påhviler de erhvervsdrivende at sørge for dette i forhold til den
rolle, de hver især spiller i forsyningskæden.
Alle erhvervsdrivende forventes at handle ansvarligt og i overensstemmelse med de gældende krav, når de
bringer apparater i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet. Erhvervsdrivende, der indgår i forsy-
45
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
ningskæden, skal derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kun gør apparater tilgænge-
lige på markedet, som er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
I de foreslåede bestemmelser om de erhvervsdrivendes forpligtelser i §§ 6-16 fastsættes der pligter for de
enkelte aktører i forsyningskæden, som er forholdsmæssigt tilpasset den enkeltes rolle.
Da visse forpligtelser kun kan opfyldes af fabrikanter af apparater, sondres mellem henholdsvis fabrikanter
og aktørerne længere fremme i forsyningskæden. Desuden sondres mellem importøren og distributøren, da
det er importøren, der indfører apparater fra tredjelande til EU’s indre marked, herunder det danske marked.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som fabrikanter af apparater skal overholde, og som umid-
delbart relaterer sig til apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i §
5.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 7, stk. 1-4, om fabrikanters forpligtelser.
En erhvervsdrivende anses som fabrikant af apparater, hvis den pågældende fremstiller eller får fremstillet
apparater uanset, om dette sker i Danmark, i en anden EU-medlemsstat eller i et land uden for EU. Når en
fabrikant bringer et apparat i omsætning på EU-markedet, herunder i Danmark, har fabrikanten samme for-
pligtelser efter dette lovforslag uanset, om fabrikanten er etableret inden for eller uden for EU, eller om appa-
ratet er konstrueret og fremstillet inden for eller uden for EU.
Fabrikanter er ansvarlige for, at deres apparater er konstrueret på en sådan måde, at de er i overensstemmelse
med reglerne. Importører og distributører af apparater kan under visse betingelser anses som fabrikanter af
apparater, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15.
Fabrikanters overordnede pligt, når de bringer apparater i omsætning, fremgår af det foreslåede
stk. 1,
hvor-
efter de skal sikre, at apparaterne er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 5.
Det følger blandt andet af denne overordnede forpligtelse for fabrikanter, at de skal sikre, at deres produkti-
onsprocesser er indrettet på en sådan måde, at de apparater, som de fremstiller, til enhver tid er i overens-
stemmelse med kravene. Denne forpligtelse gælder også i dag for fabrikanter i medfør af den gældende lov.
Det vil sige, at hvert enkelt apparat, som fabrikanten bringer i omsætning, skal være i overensstemmelse med
de gældende regler. Det vil derfor være relevant for fabrikanter løbende at tage hensyn til ændringer i appa-
raternes design eller konstruktion, ligesom ændringer i harmoniserede standarder eller tekniske specifikatio-
ner kan have betydning, navnlig hvor disse ændringer kan have indflydelse på, om apparatet på baggrund af
hidtil gennemførte overensstemmelsesvurderinger fortsat kan anses for at være i overensstemmelse med de
væsentlige krav. Ændringerne kan for eksempel gøre det nødvendigt for fabrikanten at gennemføre en ny
vurdering af overensstemmelsen med de væsentlige krav og opdatere EU-overensstemmelseserklæringen
eller at inddrage et bemyndiget organ med henblik på at vurdere apparatets overensstemmelse.
Inden fabrikanter bringer deres apparater i omsætning, skal de derfor udarbejde den tekniske dokumentation
og gennemføre eller få gennemført den relevante procedure til vurdering af apparatets overensstemmelse
med de væsentlige krav, jf. det foreslåede
stk. 2.
Når den relevante overensstemmelsesprocedure er gennem-
ført, skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring, hvorved de står inde for, at apparatet er i
overensstemmelse med reglerne. Denne erklæring og den tekniske dokumentation skal fabrikanter opbevare i
10 år efter, at de har bragt apparatet i omsætning. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste
eksemplar blev bragt i omsætning, for eksempel det sidste apparat i en produktionsserie.
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal fabrikanter anbringe et CE-mærke på apparater, der er i overensstem-
melse med reglerne, inden fabrikanten bringer apparaterne i omsætning.
46
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
CE-mærket angiver, at apparatet opfylder kravene for at blive bragt i omsætning. Det betyder, at fabrikanten
har sikret sig, at apparatet er i overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestemmelse i §
6, eventuelt ved, at det er blevet vurderet af et bemyndiget organ udpeget i henhold til regler fastsat i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 37. CE-mærket skal anbringes synligt og letlæseligt, og så det ikke kan
slettes, på apparatet eller dets mærkeplade. Hvis dette ikke er muligt på grund af apparatets art, skal CE-
mærket anbringes på emballagen og de dokumenter, som følger med apparatet. Det kan for eksempel være,
hvor apparatets størrelse eller overflade ikke gør det muligt at anbringe et CE-mærke herpå.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16 bemyndiget til blandt andet at fastæt-
te regler for procedurer til vurdering af overensstemmelse, indholdet af den tekniske dokumentation, EU-
overensstemmelseserklæringen samt CE-mærkning. Af reglerne vedrørende proceduren for vurdering af
overensstemmelse vil det blandt andet fremgå, om et bemyndiget organ skal inddrages i overensstemmelses-
vurderingen med henblik til at udføre en uafhængig vurdering af apparatets overensstemmelse.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som fabrikanter af apparater skal overholde, men som ikke
umiddelbart relaterer sig til apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestem-
melse i § 5. De krav, der stilles til fabrikanter i den forbindelse, fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 6.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 7, stk. 5-7, om fabrikanters forpligtelser og artikel 18
om oplysninger vedrørende anvendelse af apparater.
I medfør af de foreslåede bestemmelser i
stk. 1 og 2
skal fabrikanter sikre, at der af apparaterne fremgår
type-, parti- eller serienummer eller lignende til identifikation af apparaterne, ligesom fabrikanternes navn,
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse, hvor de kan kontaktes, skal fremgå
af apparaterne. Disse oplysninger skal fremgå af emballagen eller et ledsagende dokument, hvis det ikke er
muligt at sætte oplysningerne på apparatet på grund af dettes størrelse eller art. Fabrikanternes konktaktop-
lysninger skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen. Det vil blandt
andet sige, at de skal angives på et sprog, som benytter latinske bogstaver, hvis apparatet bringes i omsæt-
ning i Danmark.
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal fabrikanter sikre, at der med apparatet følger en klar og forståelig
brugsanvisning på et sprog, der er letforståeligt for forbrugere og andre slutbrugere. Sproget vil som ud-
gangspunkt være dansk, men kan for eksempel også være en sammenskrivning af dansk og norsk. En brugs-
anvisning skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at en almindelig slutbruger uden særlige
forkundskaber kan betjene og vedligeholde apparatet, så slutbrugeren kan anvende apparatet efter hensigten.
Udgangspunktet er derfor, at slutbrugere på baggrund af brugsanvisningen skal kunne anvende apparatet
uden at have behov for yderligere oplysninger. Ved apparater, som ikke er komplekse, kan brugsanvisning i
form af en tegning være tilstrækkelig.
Fabrikanter skal i medfør af det foreslåede
stk. 4
også sikre, at der med apparater følger klare og forståelige
oplysninger på et sprog, der er letforståeligt, om, hvordan apparatet skal samles, installeres, vedligeholdes
eller anvendes, hvis dette er nødvendigt for, at det vil være i overensstemmelse med de væsentlige krav i den
foreslåede bestemmelse i § 5, når slutbrugeren anvender det. Enhver forholdsregel, som en slutbruger skal
tage, skal fremgå af disse oplysninger. Eksempler på sådanne særlige oplysninger kan være, at der skal sikres
jordforbindelse, før et apparat anvendes, eller at der kan være særlige krav til kabler, som skal anvendes til at
forbinde apparatet med andre apparater. Oplysningerne kan for eksempel sættes ind i brugsanvisningen.
Hvis apparatet for eksempel sælges i en internetbutik, skal de samme oplysninger, som ville have været til-
gængelige for slutbrugere i en fysisk butik, være tilgængelige for slutbrugeren via internetbutikkens hjemme-
side.
47
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Der gælder en særlig oplysningsforpligtelse for fabrikanter af apparater, som ikke vil være i overensstem-
melse med de væsentlige krav, hvis de anvendes i boligområder. I boligområder vil apparater normalt skulle
anvendes i fysisk nærhed af andre apparater og radioudstyr, hvorfor risikoen for indbyrdes forstyrrelser er
større. Der skal med apparater, som ikke vil være i overensstemmelse med de væsentlige krav i sådanne situ-
ationer, følge klare oplysninger om, at de ikke må anvendes, eller at der skal tages særlige forholdsregler for
anvendelsen i sådanne områder, afhængig af hvor alvorlige de elektromagnetiske forstyrrelser må forventes
at være. Oplysningerne skal om nødvendigt også angives på emballagen, for eksempel hvis de ikke umiddel-
bart fremgår, når apparatets emballage ikke er åbnet. Bestemmelsen er relevant i forhold til apparater, der vil
frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, så andre apparater eller radioudstyr, der normalt anvendes i pri-
vate hjem, for eksempel radio- eller tv-modtagere, ikke kan fungere efter hensigten. For slutbrugere, der
ønsker at købe apparatet i en internetbutik eller via postordre, vil sådanne oplysninger normalt ikke være
umiddelbart synlige. I sådanne tilfælde skal oplysningerne være tilgængelige for slutbrugeren i produktbe-
skrivelsen på hjemmesiden eller i kataloget.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse vedrører fabrikantens forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt et apparat i
omsætning.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 7, stk. 8, om fabrikanters forpligtelser.
Hvis fabrikanten efter at have bragt et apparat i omsætning ved eller burde vide, at apparatet ikke er i over-
ensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal fabrikanten i medfør af det foreslåede
stk. 1
straks iværksætte foranstaltninger, der kan bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne. Hvis disse
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne, må fabrikan-
ten trække apparatet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være den egnede foran-
staltning i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
vedrører tilfælde, hvor et apparat, som en fabrikant har gjort tilgængeligt
på markedet, udgør en risiko. I så fald skal fabrikanten straks underrette Energistyrelsen om det og give sty-
relsen nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som fabrikanten måtte have iværksat for at afhjælpe, at
apparatet udgør en risiko. På Energistyrelsens anmodning skal en fabrikant samarbejde med styrelsen om
foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici forbundet med apparatet. Samarbejdet kan for eksempel
vedrøre karakteren af de tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med apparatet, eller udar-
bejdelse af annoncering, skiltning eller underretning af importører, distributører eller slutbrugere.
Risikobegrebet i forhold til apparater fastlægges ud fra en vurdering af, hvilke beskyttelseshensyn eller sam-
fundsinteresser der søges varetaget ved bestemmelserne om apparater, og som manglende overholdelse af
bestemmelserne derfor kan udgøre en risiko for. Dette har tæt sammenhæng med den risikovurdering i for-
hold til manglende overensstemmelse med kravene, som fabrikanter skal foretage, når de, inden de bringer
apparater i omsætning, gennemfører den relevante procedure til vurdering af apparaternes overensstemmelse
med de væsentlige krav, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16.
I de væsentlige krav til apparaters udformning og fremstilling i det gældende og det nye EMC-direktiv ind-
går der ikke beskyttelseshensyn vedrørende for eksempel sundhed og sikkerhed. For apparater er der derfor
som i dag ikke fastsat sådanne beskyttelseshensyn i de væsentlige krav til apparaters konstruktion i den fore-
slåede bestemmelse i § 5. I de væsentlige krav til apparater er der derimod angivet en bredere samfundsinte-
resse i form af at sikre elektromagnetisk kompatibilitet. Det vil sige, at det skal sikres, at et apparat kan fun-
gere i overensstemmelse med sit formål i forhold til de elektromagnetiske påvirkninger i det elektromagneti-
ske miljø, hvor det anvendes. Desuden må et apparat ikke frembringe kraftigere elektromagnetiske forstyr-
relser, end at andre apparater og faste anlæg samt radioudstyr kan fungere efter hensigten. Disse kriterier,
48
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
der følger af de væsentlige krav for apparater, er derfor afgørende for vurderingen af, om apparater udgør en
risiko i forhold til de samfundsinteresser, som EMC-reglerne søger at beskytte.
Til § 9
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan fabrikanten udpege en bemyndiget repræsentant
til at handle på sine vegne.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 8.
Udpegningen af den bemyndigede repræsentant skal efter det foreslåede
stk. 1
ske ved en skriftlig fuldmagt
for at skabe klarhed over bemyndigelsens indhold og dens omfang.
De opgaver, som kan udføres af en bemyndiget repræsentant, er af administrativ karakter, og det fremgår
derfor af det foreslåede
stk. 2,
at bemyndigede repræsentanter ikke kan sikre, at apparater er konstrueret og
fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, eller
udarbejde den tekniske dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 3,
at fabrikantens bemyndigelse af den bemyndigede repræsentant som
minimum skal sætte repræsentanten i stand til at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekni-
ske dokumentation i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, så dokumenterne står til rådighed
for Energistyrelsen. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar blev bragt i omsæt-
ning, for eksempel det sidste apparat i en produktionsserie. Derudover skal repræsentanten være i stand til
efter anmodning at give Energistyrelsen alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for at påvi-
se apparatets overensstemmelse med reglerne. Endelig skal repræsentanten på Energistyrelsens anmodning
om det samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som de apparater, der er
omfattet af den bemyndigede repræsentants bemyndigelse, udgør. Der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til apparater.
Eksempler på andre administrative opgaver, som en bemyndiget repræsentant kan udføre, er at udarbejde
EU-overensstemmelseserklæringen og at påsætte CE-mærke.
En bemyndiget repræsentant kan samtidig være importør eller distributør af apparater, som er omfattet af
repræsentantens bemyndigelse. I sådanne tilfælde skal den bemyndigede repræsentant også overholde for-
pligtelserne som henholdsvis importør eller distributør. Hvis en importør eller en distributør ønsker at udføre
administrative opgaver for en fabrikant i forhold til de relevante myndigheder, skal importøren eller distribu-
tøren have fuldmagt hertil af fabrikanten som bemyndiget repræsentant.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som importører af apparater skal overholde, og som umid-
delbart relaterer sig til apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i §
5.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 9, stk. 1, 2 og 7.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et apparat fra et tred-
jeland i omsætning på EU-markedet.
Det fremgår af betragtningerne til EMC-direktivet, at importører har en særlig rolle som den første erhvervs-
drivende i afsætningskæden, der er etableret i EU, i forhold til at skal sikre, at de apparater, de bringer i om-
sætning på markedet, opfylder de gældende krav, og at de ikke bringer apparater i omsætning, som udgør en
risiko eller ikke opfylder kravene i øvrigt.
49
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Importøren skal, inden et apparat bringes i omsætning, sikre, at fabrikanten, som i dette tilfælde ikke er etab-
leret i EU, har overholdt alle krav i loven og i regler fastsat i medfør heraf. Importøren må derfor efter det
foreslåede
stk. 1
kun bringe apparater, der opfylder kravene i loven og regler fastsat i medfør heraf, i omsæt-
ning. Heri ligger også, at importøren ikke må bringe apparater i omsætning, hvor denne har grund til at tro, at
apparatet ikke opfylder kravene, for eksempel at det ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Importøren spiller dermed en nøglerolle i forhold til at sikre apparaters overensstemmelse med reglerne.
Importører skal, inden de bringer et apparat i omsætning, i medfør af det foreslåede
stk. 2
sikre, at fabrikan-
ten har gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure og har udarbejdet den tekniske
dokumentation. Importører skal endvidere sikre, at fabrikanten har anbragt et CE-mærke på apparatet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3. Hvis importøren er i tvivl om, hvorvidt dette er sket, skal importøren
undlade at bringe apparatet i omsætning og eventuelt kontakte fabrikanten om det. Hvis importøren har bragt
apparatet i omsætning, skal denne foretage afhjælpende foranstaltninger i forhold til apparaterne, jf. den fo-
reslåede bestemmelse i § 12.
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal importører opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen i 10
år efter, at de har bragt et apparat i omsætning. De skal endvidere sikre, at den tekniske dokumentation kan
stilles til rådighed for Energistyrelsen på anmodning om det i 10 år efter, at de har bragt et apparat i omsæt-
ning. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar blev bragt i omsætning, for eksem-
pel det sidste apparat i en produktionsserie.
Det er således ikke et krav, at importøren er i besiddelse af den tekniske dokumentation. Fabrikanten kan
anse dokumentationen som forretningshemmeligheder eller forretningsfølsomme oplysninger. Hvis importø-
ren ikke selv er i besiddelse af den tekniske dokumentation, skal denne sikre, at fabrikanten stiller den tekni-
ske dokumentation til rådighed for sig til brug for fremsendelse til Energistyrelsen eller direkte for styrelsen.
Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at stille de dele af den tekniske dokumentation til rådighed, som
er nødvendige i forbindelse med en undersøgelse af manglende overholdelse af bestemte regler, eller i for-
hold til at godtgøre, at en eventuel manglende overholdelse af bestemte regler er afhjulpet.
I medfør af det foreslåede
stk. 4
skal importøren, hvis apparatet udgør en risiko, underrette fabrikanten og
Energistyrelsen om det. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk.
2, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til apparater.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som importører af apparater skal overholde, men som ikke
umiddelbart relaterer sig til apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestem-
melse i § 5. De krav, der stilles til importører i den forbindelse, er fastsat i den foreslåede bestemmelse i §
10.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 9, stk. 2-5, og artikel 18.
Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor importøren kan
kontaktes, skal i medfør af det foreslåede
stk. 1
fremgå af apparatet, eller, hvis dette ikke er muligt, for ek-
sempel fordi emballagen i så fald skal åbnes, af emballagen eller af et ledsagende dokument. Kontaktoplys-
ningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt, for slutbrugerne og Energistyrelsen. Det vil blandt
andet sige, at kontaktoplysningerne på apparater, der bringes i omsætning i Danmark, skal angives på et
sprog, som benytter latinske bogstaver.
Importører skal endvidere sikre, at fabrikantens navn og kontaktoplysninger m.v., jf. den foreslåede bestem-
melse i § 7, stk. 1, fremgår af apparatet.
50
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Importøren skal i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
sikre, at fabrikanten har anbragt et type-, parti- eller
serienummer på apparatet eller en anden form for angivelse, som kan identificere apparatet, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 7, stk. 2.
Importøren skal endvidere i medfør af det foreslåede
nr. 2
sikre, at der følger en klar og forståelig brugsan-
visning på et sprog, der er letforståeligt, med apparatet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3.
En brugsanvisning skal indeholde de nødvendige oplysninger, der skal til for, at en almindelig slutbruger kan
betjene og vedligeholde apparatet, så apparatet kan anvendes efter hensigten. Udgangspunktet er således, at
slutbrugere på baggrund af brugsanvisningen skal kunne anvende apparatet uden at have behov for yderlige-
re oplysninger. Ved apparater, som ikke er komplekse, kan brugsanvisning i form af en tegning være til-
strækkelig. Men ellers skal en brugsanvisningen skal være affattet på et letforståeligt sprog. Det vil som ud-
gangspunkt være dansk, men kan for eksempel også en sammenskrivning af dansk og norsk, så længe det er
letforståeligt for en dansk slutbruger.
Herudover skal importøren i medfør af det foreslåede
nr. 3
sikre, at der følger klare og forståelige oplysnin-
ger på et sprog, der er letforståeligt, om eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med
at samle, anvende, opbevare og vedligeholde apparatet. Oplysningerne skal sikre, at apparatet er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 5, når slutbrugeren anvender det, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4.
I medfør af det foreslåede
nr. 4
skal en importør sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et appa-
rat, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige krav i fare.
Der kan for eksempel være tale om at sikre, at apparaterne ikke udsættes for fugt, eller at de transporteres
under de foreskrevne temperaturforhold.
Den foreslåede bestemmelse er ny for importører. Men idet importører ikke i medfør af den gældende lov må
gøre apparater, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, tilgængelige på markedet, er det
allerede i dag en forudsætning, at importørerne sikrer, at apparaterne forbliver i overensstemmelse med de
væsentlige krav, mens de er i deres varetægt eller under transport på deres ansvar.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse vedrører importørens forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt et apparat i
omsætning.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 9, stk. 6..
Importører, som ved eller burde vide, at de har bragt et apparat i omsætning, som ikke er i overensstemmelse
med reglerne, skal i medfør af det foreslåede
stk. 1
straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger
for at bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne. Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til
at bringe apparatet i overensstemmelse med reglerne, må importøren trække apparatet tilbage fra markedet
eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være den egnede foranstaltning i den konkrete situation.
Denne bestemmelse suppleres af det foreslåede
stk. 2,
hvorefter importører, hvis apparatet udgør en risiko,
straks skal underrette Energistyrelsen og give nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse
med reglerne og de trufne afhjælpende foranstaltninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i § 8, stk. 2, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til apparater.
Importører skal på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træffes
for at eliminere risici forbundet med apparatet. Samarbejdet kan for eksempel vedrøre karakteren af de tiltag,
der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med apparatet, eller udarbejdelse af annoncering, skiltning
eller underretning af fabrikanter, distributører eller slutbrugere.
51
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forpligtelser i tiden inden, at denne gør et apparat til-
gængeligt på markedet.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 10, stk. 1-3.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person, som ikke er fabrikant eller importør, og som gør appara-
ter tilgængelige på markedet. En distributør erhverver apparater, som er bragt i omsætning af en fabrikant
eller en importør, eller som er gjort tilgængelige på markedet af en anden distributør, til brug for videre di-
stribution til en anden distributør eller levering til en slutbruger.
En erhvervsdrivende er for eksempel distributør, hvis den pågældende i Danmark eller et andet EU-land kø-
ber færdigfremstillede apparater, som den pågældende sælger videre til en anden distributør eller direkte til
slutbrugerne. Hvis den erhvervsdrivende derimod køber apparater uden for EU, anses den erhvervsdrivende
som importør uanset, om den erhvervsdrivende for eksempel selv sælger apparaterne til slutbrugere i Dan-
mark.
Det fremgår af EMC-direktivets artikel 10, at distributører skal handle med fornøden omhu over for kravene
i loven og regler fastsat i medfør heraf. Distributører skal være i stand til at vurdere, om en række formelle
krav er overholdt og dermed vurdere, om der er indikationer på, at et apparat ikke er i overensstemmelse med
reglerne. Distributører må derfor i medfør af den foreslåede
stk. 1
ikke gøre apparater, der ikke er i overens-
stemmelse med reglerne, tilgængelige på markedet. Heri ligger også, at distributøren ikke må bringe et appa-
rat i omsætning, hvor denne har grund til at tro, at apparatet ikke opfylder kravene, for eksempel at det ikke
er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Distributører skal, inden de gør et apparat tilgængeligt på markedet, i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
kontrollere, at der er anbragt et CE-mærke på apparatet. Efter det foreslåede
nr. 2
skal distributøren endvide-
re kontrollere, at fabrikanten og importøren har anbragt deres kontaktoplysninger, og efter det foreslåede
nr.
3
skal distributøren kontrollere, at der er anbragt et type-, parti- eller serienummer eller anden form for angi-
velse, der kan identificere radioudstyret.
I medfør af de foreslåede
nr. 4 og 5
skal distributøren kontrollere, at der følger en brugsanvisning og oplys-
ninger om eventuelle særlige forholdsregler med apparatet.
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal distributører sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et ap-
parat, som de har ansvaret for, ikke bringer apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i fare. Det-
te krav er med til at sikre, at et apparat overholder de væsentlige krav, når det tages i anvendelse. Der kan for
eksempel være tale om at sikre, at apparaterne ikke udsættes for fugt, eller at de transporteres under de fore-
skrevne temperaturforhold.
Den foreslåede bestemmelse er ny for distributører. Men idet distributører ikke i medfør af den gældende lov
må gøre apparater, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, tilgængelige på markedet, er det
allerede i dag en forudsætning, at distributørerne sikrer, at apparaterne forbliver i overensstemmelse med de
væsentlige krav, mens de er i deres varetægt eller under transport på deres ansvar..
Hvis et apparat udgør en risiko, skal distributøren ifølge det foreslåede
stk. 4
underrette fabrikanten eller
importøren samt Energistyrelsen om det. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i §
8, stk. 2, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til apparater.
Til § 14
52
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forpligtelser i tiden efter, at denne har gjort et apparat
tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 10, stk. 4.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
at hvis distributører ved eller burde vide, at et apparat, som de har gjort
tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal di-
stributørerne sikre, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe apparatet i over-
ensstemmelse med reglerne. Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe apparatet i over-
ensstemmelse med reglerne, må distributøren trække apparatet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt
efter, hvad der vil være den egnede foranstaltning i den konkrete situation.
Hvis et apparat, som en distributør har gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal distributøren
ifølge det foreslåede
stk. 2
straks underrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den
manglende overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf og de trufne afhjælpende foran-
staltninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, for en beskrivelse
af risikobegrebet i forhold til apparater.
Distributørerne skal på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træf-
fes for at eliminere risici forbundet med apparatet. Samarbejdet kan for eksempel vedrøre karakteren af de
tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med apparatet, eller udarbejdelse af annoncering,
skiltning eller underretning af fabrikanter, importører eller slutbrugere.
Til § 15
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en importør eller distributør anses som fabrikant, hvis den på-
gældende, uden at have fremstillet et apparat, bringer det i omsætning eller gør det tilgængeligt på markedet
det under sit eget navn eller varemærke.
En importør eller distributør anses ligeledes som fabrikant, hvis importøren eller distributøren ændrer et ap-
parat, der er bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er tale om et andet produkt, og det derfor er relevant
på ny at vurdere, om apparatet er i overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i
§ 5.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 11.
Til § 16
Energistyrelsen foreslås i medfør af
nr. 1-4
bemyndiget til at fastsætte regler om de forskellige procedurer,
som fabrikanter skal anvende for at vurdere og påvise apparaters overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 5, inden apparaterne bringes i omsætning.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til i den forbindelse at fastsætte regler om udarbejdelse og indhold af
den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring. Endvidere foreslås Energistyrelsen be-
myndiget til at fastsætte regler om, hvordan CE-mærke skal påsættes apparatet.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af § 6, stk. 2, og § 13, stk. 5, i den gældende
lov.
Endelig foreslås Energistyrelsen bemyndiget til i medfør af
nr. 5
at fastsætte regler om, at apparater, som er i
overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf, formodes at være i overensstemmelse med
de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 5 eller de dele heraf, som er omfattet af de pågældende
standarder.
53
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
De nævnte regler vil gennemføre og blive fastsat inden for rammerne af EMC-direktivets kapitel 3, som om-
handler apparaters overensstemmelse.
Til § 17
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at brugere må anvende apparater, hvis de er korrekt installeret og vedlige-
holdt, anvendes efter hensigten efter fabrikantens anvisninger for eksempel i brugsanvisningen og er i over-
ensstemmelse med de væsentlige krav for apparater, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 5.
Den foreslåede bestemmelse implementerer EMC-direktivets artikel 4.
Kravet i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 3, om, at apparater kun må anvendes, hvis de er forsynet med
overensstemmelsesmærkning og anden mærkning fastsat i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, foreslås at udgå. Overholdelse af disse formelle krav til fabrikanters mærkning af
apparater skal ikke være en betingelse for, om et apparat konkret må anvendes, hvis det i øvrigt er korrekt
installeret og vedligeholdt, anvendes i overensstemmelse med det tilsigtede formål og er i overensstemmelse
med de væsentlige krav for apparater i den foreslåede bestemmelse i § 5.
En bruger af et apparat skal anvende apparatet korrekt og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4. Brugeren må ikke anvende et apparat, som er ændret, så det
ikke længere er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Energistyrelsen bemyndiges i medfør af det foreslåede
stk. 2
til at fastsætte regler om særlige foranstaltnin-
ger om installation og anvendelse af apparater. Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 9, stk. 4,
i den gældende lov, og bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 5. Der kan i medfør af bestem-
melsen fastsættes specifikke begrænsninger over for brugere i forhold til at anvende apparater, hvis de forår-
sager eller kan forventes at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser, herunder på en konkret lokalitet. Det
kan dreje sig om begrænsninger i forhold til, hvor apparater må anvendes eller i forhold til, at brugerne skal
tage særlige forholdsregler, når de anvender apparaterne.
Det foreslåede
stk. 3
er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 20, stk. 3, om faste anlæg, § 34, stk.
3, om radioudstyr og § 36, stk. 2, om tilslutning af terminaludstyr en indholdsmæssig videreførelse af § 10 a i
den gældende lov, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
apparater i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiget til at fast-
sætte regler om, at bestemte apparater må anvendes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med loven
eller regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslåede stk. 3 svarer til § 32 i lov om radiofrekvenser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministe-
ren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid.
Til § 18
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
som er en delvis indholdsmæssig videreførelse af § 6 a i den gældende
lov, at fabrikanten eller den ansvarlige for installationen skal sikre, at det faste anlæg er i overensstemmelse
med de væsentlige krav i forhold til elektromagnetiske forstyrrelser og immunitet over for elektromagnetiske
forstyrrelser, som gælder for apparater, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5.
Fabrikanter er ansvarlige for faste anlæg, som de bringer i omsætning som en færdig enhed, mens den an-
svarlige for installationen er den montør, installatør eller lignende, som installerer eller samler og opstiller et
54
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
fast anlæg på det sted, hvor anlægget er forudbestemt til at blive anvendt permanent. Den ansvarlige for in-
stallationen kan også være fabrikanten.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 6, jf. bilag I, punkt. 1, i forhold til faste
anlæg.
Den ansvarlige personkreds i de gældende regler om faste anlæg foreslås begrænset, så den ansvarlige for
markedsføringen ikke længere indgår heri. Det skyldes, at de i forhold til faste anlæg relevante aktører, som
skal overholde de væsentlige krav til faste anlægs konstruktion og installationen samt pålægges de forpligtel-
ser, der gælder i forhold til dokumentation for overholdelse af disse væsentlige krav, er fabrikanten og den
ansvarlige for installationen. For faste anlæg vil der normalt ikke være andre led i afsætningskæden.
Et fast anlæg er ikke beregnet til at blive flyttet, efter det er blevet opstillet på det sted, hvor det skal anven-
des. Den forudgående procedure med overensstemmelsesvurdering og overensstemmelseserklæring samt
mærkning, som skal foretages af fabrikanter i forhold til apparater og radioudstyr, som bringes i omsætning,
gælder ikke for faste anlæg. Der gælder dog et dokumentationskrav som beskrevet nedenfor i forbindelse
med det foreslåede stk. 3.
Efter det foreslåede
stk. 2
er det ligeledes et væsentligt krav for faste anlæg, at anlægget installeres i overens-
stemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om anlæggets komponenters tilsig-
tede anvendelse. Dette væsentlige krav følger af EMC-direktivets bilag I, punkt 2.
God teknisk praksis betyder den installationsmæssige praksis, som det vil være relevant at tage i betragtning
for at sikre, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav på EMC-området på det sted,
hvor anlægget skal installeres og bruges. God teknisk praksis kan ikke tage højde for alle specifikke lokale
forhold, hvor faste anlæg installeres. Derfor skal der altid foretages en konkret vurdering i forhold til det
elektromagnetiske miljø, hvor et fast anlæg installeres og anvendes for at sikre, at anlægget konkret installe-
res i overensstemmelse med god teknisk praksis.
Iagttagelse af oplysningerne om anlæggets komponenters tilsigtede anvendelse betyder, at der ved installati-
onen af det faste anlæg skal tages hensyn til alle EMC-relaterede oplysninger fra fabrikanterne af komponen-
terne, som installeres i det faste anlæg. Et fast anlæg installeres på et forudbestemt sted, og derfor kan oplys-
ningerne foreskrive, at komponenterne skal installeres på det pågældende sted. Der kan derudover for ek-
sempel være tale om oplysninger om det elektromagnetiske miljø, som komponenterne skal anvendes i, om
at filtre eller afskærmning skal anvendes for at sikre elektromagnetisk kompatibilitet, specifikationer for
kabler, der skal anvendes til at tilslutte andre apparater til det faste anlæg, og særlige forholdsregler, der skal
tages ved brugen af anlægget.
Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af det faste anlæg skal i medfør af det foreslåede
stk. 3
udarbejde dokumentation, som godtgør, at anlægget overholder de væsentlige krav i de foreslåede bestem-
melser i stk. 1 og 2. Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 13, stk. 3 og 4, i den gældende lov.
Dokumentationen skal stilles til rådighed for Energistyrelsen på anmodning om det, så længe det faste anlæg
er i drift. Denne bestemmelse følger af EMC-direktivets artikel 19, stk. 1, sidste led.
Faste anlæg er meget forskellige både med hensyn til tekniske karakteristika, indretning, størrelse og anven-
delse. Det afgørende i forhold til den dokumentation, som skal udarbejdes, er, at dokumentationen beskriver
opbygningen af det konkrete faste anlæg. Der skal derudover redegøres for, hvor der kan være risiko for, at
anlægget ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, for eksempel fordi indbyggede apparater kan
give anledning til elektromagnetiske forstyrrelser eller have problemer med immunitet over for elektromag-
netiske forstyrrelser, samt hvordan disse risici er imødegået ved opbygningen og installationen af det faste
anlæg. Hvis et fast anlæg bliver ændret efter, at det er sat i drift, skal dokumentationen tilrettes, så den tager
højde for den ændrede udformning af det faste anlæg.
55
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Efter det foreslåede stk.
4
foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, at der vil være en
formodning for overensstemmelse med de væsentlige krav eller dele heraf, hvis fabrikanten eller den ansvar-
lige for installationen af et fast anlæg har anvendt harmoniserede standarder eller dele heraf til at godtgøre, at
anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Faste anlæg kan dog ofte have en sådan individuel
karakter, at det ikke er muligt at anvende harmoniserede standarder i forhold til dem.
Til § 19
Udgangspunktet er, at fabrikanter skal sikre, at apparater skal være konstrueret, så de er i overensstemmelse
med de væsentlige krav. Derudover skal fabrikanter, inden apparater bringes i omsætning, blandt andet gen-
nemføre eller få gennemført den relevante procedure til vurdering af apparaternes overensstemmelse, udar-
bejde en EU-overensstemmelseserklæring samt påføre den nødvendige mærkning, herunder CE-mærkning.
Med det foreslåede
stk. 1
indføres der i medfør af EMC-direktivets artikel 19, stk. 1, 2. led, en snæver undta-
gelsesbestemmelse i forhold til apparater, som alene er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som
derfor ikke gøres tilgængelige på markedet. Fabrikanten skal ikke overholde de ovenfor nævnte krav, gen-
nemføre de nævnte vurderinger og udarbejde den nævnte dokumentation i forhold til disse apparater.
I det foreslåede
stk. 2
angives de oplysninger, som i stedet skal fremgå af ledsagende informationsmateriale
til et apparat, der i medfør af det foreslåede stk. 1 er undtaget fra at overholde kravene til apparater, og som
fabrikanten eller den ansvarlige for installationen skal sikre følger med apparatet. Den foreslåede bestemmel-
se følger af EMC-direktivets artikel 19, stk. 1, 3. led.
Af informationsmaterialet skal fremgå oplysninger, som identificerer det specifikke faste anlæg, herunder
dets fysiske lokalitet, som apparatet skal indbygges i, samt anlæggets elektromagnetiske karakteristika. Disse
oplysninger skal sammen med oplysninger om særlige forholdsregler, der skal tages ved indbygningen af
apparatet, være egnede til at sikre det pågældende faste anlægs overensstemmelse med de væsentlige krav i
de foreslåede bestemmelser i § 18, stk. 1 og 2.
Herudover skal der indgå de oplysninger, som fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2, og §
11, stk. 1, om type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan identificere apparatet,
samt fabrikantens og importørens navne, registrerede firmanavne, eller registrerede varemærker og post-
adresser.
Til § 20
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at et fast anlæg må anvendes, hvis det er korrekt installeret og vedlige-
holdt, anvendes efter hensigten og er i overensstemmelse med de væsentlige krav for faste anlæg, som er
fastsat i de foreslåede bestemmelser i § 18, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse implementerer EMC-direktivets artikel 4 i forhold til faste anlæg og er en ind-
holdsmæssig videreførelse af § 10, stk. 2, i den gældende lov.
Energistyrelsen bemyndiges i medfør af det foreslåede
stk. 2
til at fastsætte regler om særlige foranstaltnin-
ger om installation og anvendelse af faste anlæg. Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 10, stk.
4, i den gældende lov, og bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 5.
Der kan i medfør af bestemmelsen fastsættes specifikke begrænsninger i forhold til at anvende faste anlæg,
hvis de forårsager eller kan forventes at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser, herunder på en konkret
lokalitet.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lov er udnyttet til at fastsætte regler om faste elektroniske
kommunikationsnets maksimalt tilladte udstråling i forhold til anvendelse af radiofrekvenser til bl.a. nød- og
56
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
redningstjenester og radiokommunikationstjenester til brug for flykommunikation og -navigation. Energisty-
relsen vil i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsætte en tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelses-
form.
Det foreslåede
stk. 3
er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 17, stk. 3, om apparater, § 34, stk. 3,
om radioudstyr og § 36, stk. 2, om tilslutning af terminaludstyr en indholdsmæssig videreførelse af § 10 a i
den gældende lov, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelse af faste anlæg i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i
fredstid.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsynings- og klimaministeren derfor bemyndiget til at
fastsætte regler om, at faste anlæg må anvendes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med lovens reg-
ler.
Det foreslåede stk. 3 svarer til § 32 i lov om radiofrekvenser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministe-
ren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid.
Til § 21
Det foreslåede
stk. 1
gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, som indeholder kravene til, hvordan ra-
dioudstyr skal være konstrueret. Det er de såkaldte væsentlige krav, som fabrikanter skal sikre, at deres ra-
dioudstyr er i overensstemmelse med, når udstyret bringes i omsætning.
Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede
nr. 1
sikre beskyttelse af personer og husdyrs sundhed og sikker-
hed samt beskyttelse af ejendom. Dette væsentlige krav dækker sikkerhedsrelaterede aspekter i forhold til
personer og husdyr samt beskyttelse af ejendom ved anvendelse af radioudstyr.
I radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, er det angivet, at sikkerhedskravene i direktiv 2014/35/EU
om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt
til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (omarbejdning), i det følgende kaldet lavspændingsdirekti-
vet, som skal gennemføres i dansk ret den 20. april 2016, skal overholdes, dog uden nedre grænse for spæn-
ding.
Det betyder, at radioudstyr skal overholde sikkerhedskravene i lavspændingsreglerne, selvom radioudstyr
fungerer ved en væsentligt lavere spænding end de nedre grænser på 50 volt vekselstrøm og 75 volt jævn-
strøm, idet radioudstyr virker ved hjælp af elektricitet. Således vil for eksempel en mobiltelefon, der fungerer
ved hjælp af et indbygget batteri med en lavere spænding end de nedre grænser i lavspændingsreglerne, være
omfattet.
Regler svarende til lavspændingsdirektivets er i dag gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 797 af 30.
august 1994 om ikrafttræden af Rådets direktiv 73/23/EF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemssta-
ternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som ændret
ved Rådets direktiv 93/68/EF af 22. juli 1993 om ændring af blandt andet EF-direktiv om elektrisk materiel
bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
Sikkerhedskravene i lavspændingsreglerne foreskriver, at radioudstyr skal have et højt beskyttelsesniveau for
personers sundhed og sikkerhed samt for husdyr og ejendom.
Det følger af kravene, at radioudstyr skal konstrueres sådan, at det kan tilsluttes på sikker og forsvarlig måde.
Reglerne skal sikre, at der under forudsætning af, at radioudstyret anvendes efter dets formål og vedligehol-
des forsvarligt, er sikret beskyttelse mod farer, som kan forårsages af radioudstyret, og at der er sikret mod
farer, som kan forårsages af ydre påvirkninger af radioudstyret. Farer, som generelt kan forårsages af elek-
57
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
trisk materiel, kan være fare for legemsbeskadigelse eller andre skader ved berøring af produktet, herunder
elektrisk stød, eller fare for personer, husdyr eller ejendom, som kan opstå under forudseelige overbelast-
ningsforhold, herunder fare for, at radioudstyret bryder i brand.
Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede
nr. 2
desuden være i overensstemmelse med de væsentlige krav
for apparater, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 5.
Radioudstyr skal altså være konstrueret sådan, at det sikrer et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kom-
patibilitet, så det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andet radioudstyr, appa-
rater eller faste anlæg kan fungere efter hensigten, og at det har den immunitet over for elektromagnetiske
forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at det kan anvendes
i overensstemmelse med dets formål.
I medfør af det foreslåede
nr. 3
skal radioudstyr endvidere være konstrueret sådan, at det både anvender ra-
diofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, og understøtter en effektiv anvendel-
se af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensan-
vendelse.
Det følger af de væsentlige krav, at en radiosender skal være konstrueret, så den, når den er korrekt installe-
ret og vedligeholdt, og når den anvendes til det formål, den er beregnet til, anvender radiofrekvenser på en
måde, der ikke forårsager uacceptable forstyrrelser af anden frekvensanvendelse.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om radiofrekvenser, at en forstyrrelse anses for uacceptabel, hvis den
er væsentlig og af en vis varighed eller tilbagevendende. Den skal samtidig forringe funktionaliteten for den
berørte bruger af radiokommunikationen, radiosender eller apparat. Derudover vil det bero på en samlet vur-
dering af omstændighederne, om en konkret forstyrrelse i det enkelte tilfælde er uacceptabel. Således vil der
blive lagt vægt på, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, om der er tale om en forstyrrelse af livsvigtig
frekvensanvendelse, for eksempel forstyrrelse af apparater til beskyttelse af liv eller helbred, eller en mindre
vigtig frekvensanvendelse, for eksempel en hobbybruger, hvis frekvensanvendelse bliver forstyrret. Forstyr-
relser, der for eksempel rammer apparater udelukkende beregnet til modtagelse, trådløst computertilbehør,
udstyr med kort rækkevidde, der anvender radiofrekvenser, som der ikke kræves tilladelse for at anvende,
samt apparater, der ikke indgår i systemer beregnet til at beskytte liv eller helbred, anses for at være af min-
dre væsentlig karakter og dermed ikke for uacceptable.
For at en radiomodtager er i overensstemmelse med de væsentlige krav, skal den være konstrueret sådan, at
den beskyttes mod uacceptable forstyrrelser, for eksempel fra tilstødende kanaler. I sådanne tilfælde vil en
radiomodtager bidrage til at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser. Selv om radiomodtagere som
udgangspunkt ikke i sig selv forårsager uacceptable forstyrrelser, er modtageegenskaber en stadigt vigtigere
parameter for at sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenser, når modtagerne gøres mere robuste over for
forstyrrelser og uønskede signaler.
I medfør af lov om radiofrekvenser fører Energistyrelsen blandt andet tilsyn med overholdelse af loven i
forhold til elektromagnetiske forstyrrelser og forstyrrelser af anvendelse af radiofrekvenser. Energistyrelsen
kan ved konstatering af overtrædelser af lov om radiofrekvenser og af regler samt vilkår i frekvenstilladelser
fastsat i medfør af loven, give ejeren eller brugeren af det apparat eller radioudstyr, som forårsager overtræ-
delsen, påbud om at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe forstyrrelsen, bringe fre-
kvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, og
standse driften af radioudstyr og apparater.
Tilsyn med elektromagnetiske forstyrrelser sker i medfør af lov om radiofrekvenser, fordi det i forstyrrelses-
tilfælde ikke umiddelbart er muligt at afgøre, om årsagen til forstyrrelsen er elektromagnetiske forstyrrelser
eller radiosignaler. Der ændres med dette lovforslag ikke på, hvordan Energistyrelsens tilsyn med forstyrrel-
ser føres.
58
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Energistyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser, hvad enten årsagen til forstyrrelsen er frekvensanven-
delse eller andre former for elektromagnetiske forstyrrelser, på stedet foretage undersøgelse af radioudstyr og
apparater og afbryde radioudstyr og apparater, som forstyrrer andet radioudstyr eller andre apparater, hvis
funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred. Europa-Kommissionen kan i medfør af radioudstyrs-
direktivets artikel 3, stk. 3, fastsætte, at bestemte kategorier af radioudstyr skal være i overensstemmelse med
en række yderligere væsentlige krav.
Energistyrelsen foreslås på den baggrund i medfør af
stk. 2
bemyndiget til at fastsætte regler om yderligere
krav til, at radioudstyr i særlige kategorier skal være konstrueret sådan, at det er i overensstemmelse med
yderligere væsentlige krav, hvis Europa-Kommissionen i konkrete afgørelser særskilt specificerer dette.
Ifølge radioudstyrsdirektivet kan disse yderligere væsentlige krav, som Europa-Kommissionen kan fastsætte,
omfatte krav til konstruktionen af radioudstyr for at sikre, at radioudstyret:
1) fungerer med tilbehør, herunder universalopladere, for at forenkle anvendelsen af radioudstyr og
mindske omfanget af affald og omkostninger,
2) fungerer via netværk sammen med andet radioudstyr,
3) kan tilsluttes grænseflader af passende type i hele Unionen,
4) ikke skader nettet eller dets funktion eller misbruger netressourcer på en sådan måde, at det medfører
en uacceptabel forringelse af tjenesten,
5) er i stand til at sikre, at personoplysninger om brugere og abonnenter og disses privatliv beskyttes,
6) understøtter funktioner, der sikrer beskyttelse mod svig,
7) understøtter funktioner, der er nødvendige for at få adgang til alarmtjenester,
8) understøtter funktioner, som gør det lettere for handicappede brugere at anvende det,
9) understøtter funktioner, som skal sikre, at software kun kan indlæses på radioudstyret, og hvis det er
dokumenteret, at radioudstyret herefter er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Europa-Kommissionen kan i medfør af det gældende radio- og teleterminaldirektiv ligeledes træffe afgørelse
om, at en række lignende krav skal gælde for radioudstyr. Denne bemyndigelse er i medfør af direktivets
artikel 3, stk. 3, litra e, blandt andet aktuelt udnyttet i to tilfælde, hvor Europa-Kommissionen har truffet
afgørelse om, at visse typer af radioudstyr til nød- og redningskommunikation inden for skibsfart samt lavi-
nesendere og -søgere, skal være kompatibelt med funktioner, der sikrer adgang til nødtjenester. Disse to af-
gørelser er gennemført i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold.
Til § 22
Radioudstyr, der bringes i omsætning på markedet, skal være i overensstemmelse med kravene til radioud-
styr i dette lovforslag. Det påhviler de erhvervsdrivende at drage omsorg for dette i forhold til den rolle, de
hver især spiller i forsyningskæden. Overholdelse af regler fastsat på baggrund af EU-
harmoniseringslovgivning er generelt med til at sikre et højt niveau for beskyttelse af samfundsinteresser
som sundhed og sikkerhed samt forbruger- og miljøbeskyttelse og sikre fair konkurrencebetingelser mellem
de erhvervsdrivende på tværs af det indre marked.
Alle erhvervsdrivende forventes at handle i overensstemmelse med de gældende krav, når de bringer produk-
ter i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet. Erhvervsdrivende, der indgår i forsyningskæden,
skal derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kun gør produkter tilgængelige på marke-
det, som er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
59
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
I de foreslåede bestemmelser om de erhvervsdrivendes forpligtelser i §§ 22-32 fastsættes der pligter for de
enkelte aktører i forsyningskæden, som er forholdsmæssigt afpasset den enkeltes rolle.
Da visse pligter kun kan opfyldes af fabrikanter af radioudstyr, er det relevant at sondre klart mellem fabri-
kanter og aktørerne længere fremme i forsyningskæden. Det er desuden relevant at sondre klart mellem im-
portøren og distributøren, da det er importøren, der indfører radioudstyr fra tredjelande til EU’s indre mar-
ked, herunder det danske marked.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som fabrikanter af radioudstyr skal overholde, og som umid-
delbart relaterer sig til radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmel-
se i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 1-5 og stk. 9, om fabrikanters forpligtelser
En erhvervsdrivende anses som fabrikant af radioudstyr, hvis den pågældende fremstiller eller får fremstillet
radioudstyr uanset, om dette sker i Danmark, en anden EU-medlemsstat eller et land uden for EU. Når en
fabrikant bringer radioudstyr i omsætning på EU-markedet, herunder i Danmark, har fabrikanten samme
forpligtelser efter dette lovforslag uanset, om fabrikanten er etableret inden for eller uden for EU, eller om
radioudstyret er konstrueret og fremstillet inden for eller uden for EU.
Fabrikanter er ansvarlige for, at deres radioudstyr er konstrueret på en sådan måde, at de er i overensstem-
melse med reglerne. Importører og distributører af radioudstyr kan under visse betingelser anses som fabri-
kanter af radioudstyr, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31.
Fabrikanters overordnede pligt, når de bringer radioudstyr i omsætning, fremgår af det foreslåede
stk. 1,
hvorefter de skal sikre, at radioudstyret er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige
krav i den foreslåede bestemmelse i § 21 eller i regler fastsat i medfør heraf.
Det følger blandt andet af denne overordnede forpligtelse for fabrikanter, at de skal sikre, at deres produkti-
onsprocesser er indrettet på en sådan måde, at det radioudstyr, som de fremstiller, til enhver tid er i overens-
stemmelse med kravene. Denne forpligtelse gælder også i dag for fabrikanter i medfør af den gældende lov.
Det vil sige, at hvert enkelt stykke radioudstyr, som fabrikanten bringer i omsætning, skal være i overens-
stemmelse med de på det pågældende tidspunkt gældende regler. Det vil derfor være relevant for fabrikanter
løbende at tage hensyn til ændringer i radioudstyrets design eller konstruktion, ligesom ændringer i harmoni-
serede standarder eller tekniske specifikationer kan have betydning, navnlig hvor disse ændringer kan have
indflydelse på, om radioudstyret på baggrund af hidtil gennemførte overensstemmelsesvurderinger fortsat
kan anses for at være i overensstemmelse med de væsentlige krav. Ændringerne kan for eksempel gøre det
nødvendigt for fabrikanten at gennemføre en ny vurdering af overensstemmelsen med de væsentlige krav,
opdatere EU-overensstemmelseserklæringen eller at inddrage et bemyndiget organ med henblik på at vurdere
radioudstyrets overensstemmelse.
Det er endvidere en forudsætning for, at fabrikanter må bringe radioudstyr i omsætning, at det er konstrueret,
så det kan anvendes i mindst én EU-medlemsstat. Det vil sige, at en fabrikant må bringe radioudstyr i om-
sætning i hele EU, hvis radioudstyret lovligt kan anvendes i én medlemsstat. Der kan for eksempel være tale
om, at den, der anvender radioudstyret, skal have en tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser,
eller at radioudstyret kan anvendes uden en sådan tilladelse, hvis de tekniske rammer, der måtte være fastsat
for anvendelsen, overholdes.
Inden fabrikanter bringer radioudstyr i omsætning, skal de udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre
eller få gennemført den relevante procedure til vurdering af radioudstyrets overensstemmelse med de væsent-
lige krav, jf. det foreslåede
stk. 2.
60
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Når den relevante overensstemmelsesprocedure er gennemført, skal fabrikanter udarbejde en EU-
overensstemmelseserklæring, hvorved de står inde for, at radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne.
Denne erklæring og den tekniske dokumentation skal fabrikanter opbevare i 10 år efter, at de har bragt ra-
dioudstyret i omsætning. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar blev bragt i om-
sætning, for eksempel det sidste eksemplar af radioudstyr i en produktionsserie.
Fabrikanter kan i medfør af det foreslåede
stk. 3
vælge imellem at lade en kopi af den fulde EU-
overensstemmelseserklæring eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring følge med radioudstyret.
Hvis en forenklet overensstemmelseserklæring vælges, skal den angive den internetadresse, hvor overens-
stemmelseserklæringens fulde tekst kan findes.
I medfør af det foreslåede
stk. 4
skal fabrikanter anbringe et CE-mærke på radioudstyr, der er i overens-
stemmelse med reglerne, inden radioudstyret bringes i omsætning.
CE-mærket angiver, at radioudstyret opfylder kravene for at blive bragt i omsætning. Det betyder blandt
andet, at fabrikanten har sikret sig, at radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf. CE-mærket skal anbringes synligt og letlæ-
seligt, og så det ikke kan slettes på radioudstyret eller dets mærkeplade, medmindre dette ikke er muligt på
grund af radioudstyrets art. CE-mærket skal også anbringes på radioudstyrets emballage.
Hvis fabrikanten har anvendt proceduren fuld kvalitetssikring i forbindelse med vurderingen af radioudsty-
rets overensstemmelse med de væsentlige krav, skal det bemyndigede organs identifikationsnummer sættes
på radioudstyret sammen med CE-mærket.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 32 bemyndiget til at fastsætte regler for
blandt andet procedurer til vurdering af overensstemmelse, indholdet af den tekniske dokumentation, EU-
overensstemmelseserklæringen samt CE-mærkning. Af de enkelte procedurer for vurdering af overensstem-
melse vil det blandt andet fremgå, om et bemyndiget organ skal inddrages i overensstemmelsesvurderingen
med henblik til at udføre en uafhængig vurdering af radioudstyrets overensstemmelse.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som fabrikanter af radioudstyr skal overholde, men som ikke
umiddelbart relaterer sig til radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede be-
stemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf. De krav, der stilles til fabrikanter i den forbindelse, frem-
går af den foreslåede bestemmelse i § 22.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 6-8 og stk. 10, om fabrikanters forpligtel-
ser.
I medfør af det foreslåede
stk. 1
skal fabrikanter sikre, at fabrikanternes navn, registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke samt en postadresse, hvor de kan kontaktes, fremgår af radioudstyret. Disse oplys-
ninger skal fremgå af emballagen eller et ledsagende dokument, hvis det ikke er muligt at forsyne radioud-
styret med oplysningerne på grund af dets størrelse eller art. Fabrikanternes kontaktoplysninger skal angives
på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen. Det vil blandt andet sige, at kontaktop-
lysningerne på radioudstyr, der bringes i omsætning i Danmark, skal angives på et sprog, som benytter latin-
ske bogstaver.
I medfør af det foreslåede
stk. 2
skal fabrikanter sikre, at der af radioudstyret fremgår et type-, parti- eller
serienummer eller lignende, som kan identificere radioudstyret. Disse oplysninger skal fremgå af emballagen
eller et ledsagende dokument, hvis det ikke er muligt at forsyne radioudstyret med oplysningerne på grund af
dets størrelse eller art.
61
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal fabrikanter sikre, at der med radioudstyret følger en klar og forståelig
brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog, der er letforståeligt for forbrugere og andre slutbruge-
re. Radioudstyr er et relativt komplekst produkt for brugere uden særlige forkundskaber i forhold til at an-
vende det. Derfor skal brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen være skriftlig og affattet på et sprog,
der er letforståeligt. Et sprog, der er letforståeligt, vil som udgangspunkt være dansk, men kan for eksempel
også være en sammenskrivning af dansk og norsk.
Brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen skal indeholde de nødvendige oplysninger for at samle, instal-
lere, anvende, opbevare og vedligeholde radioudstyret. De nødvendige oplysninger er de oplysninger, der
skal til for, at en almindelig slutbruger kan betjene og vedligeholde radioudstyret, så det kan anvendes efter
hensigten. Oplysningerne skal endvidere, hvis det er relevant for det pågældende radioudstyr, omfatte en
beskrivelse af tilbehør og komponenter, herunder software, som gør det muligt for radioudstyret at fungere
som tilsigtet. Slutbrugere skal som udgangspunkt på baggrund af brugsanvisningen kunne anvende radioud-
styret uden at have behov for yderligere oplysninger.
I medfør af det foreslåede
stk. 4
skal der af radioudstyret og af emballagen fremgå oplysninger om EU-
medlemsstater eller områder i EU-medlemsstater, hvor der for eksempel måtte være begrænsninger for at
anvende radioudstyret eller krav om tilladelse for at anvende de pågældende radiofrekvenser med radioudsty-
ret. Disse oplysninger skal uddybes i brugsanvisningen.
Hvis radioudstyret tilsigtet udsender radiofrekvenser, skal der endvidere i medfør af det foreslåede
stk. 5
i
brugsanvisningen indgå oplysninger om de frekvensbånd, radioudstyret anvender, og den maksimale effekt,
som der sendes med.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse vedrører fabrikantens forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt radioudstyr i
omsætning.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 5 og 11, om fabrikanters forpligtelser.
I medfør af det foreslåede
stk. 1
kan fabrikanter, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt på baggrund af en
risikovurdering af radioudstyret, fordi radioudstyret kan udgøre en fare for brugernes sundhed og sikkerhed,
foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, som er gjort tilgængeligt på markedet, og undersøge radioudstyr,
der ikke er i overensstemmelse med kravene eller er blevet tilbagekaldt. Endvidere kan fabrikanter i disse
situationer, hvis de vurderer, at det er relevant, føre et register over klager over det pågældende radioudstyr
og holde distributører orienteret, når de udfører en sådan overvågning af specifikt radioudstyr. Det kan for
eksempel være relevant, hvor der på baggrund af nye oplysninger om radioudstyret eller dets anvendelse kan
være en risiko for, at brugernes sundhed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet, selvom radioudstyret
overholdt de væsentlige krav på det tidspunkt, hvor det blev bragt i omsætning.
Stikprøvekontrol og etablering af et register over klager er eksempler på redskaber, som fabrikanter kan be-
nytte, når de skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved radioudstyr. Udtagning af stikprøver kan
medvirke til løbende at give fabrikanter et indtryk af sikkerheden ved deres radioudstyr. Stikprøvekontroller
vil dermed være med til at give fabrikanterne øget viden og skabe grundlaget for, at der kan konstrueres ra-
dioudstyr, der i højere grad vil beskytte sundhed og sikkerhed for brugere og husdyr samt beskytte ejendom,
jf. de væsentlige krav til radioudstyr. Behandling af klager og eventuelt etablering af et klageregister er me-
toder for fabrikanter til at indsamle relevant viden til gavn for fremtidig fremstilling af radioudstyr. Derved
kan fabrikanter også skabe det bedste grundlag for at kunne gribe ind, hvis de konstaterer, at radioudstyret
ikke er i overensstemmelse med kravene.
Et klageregister kan være et register, som alene indeholder oplysninger om og beskriver udviklingen i de
risici, der er ved det konkrete radioudstyr. Der er således ikke behov for oplysninger om brugerne af radioud-
62
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
styret. Hvis fabrikanter registrerer personlige data, skal de være opmærksomme på, at den til enhver tid gæl-
dende lovgivning om registrering af personoplysninger overholdes.
Hvis fabrikanten ved eller burde vide, at radioudstyr, som denne har bragt i omsætning, ikke er i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal fabrikanten i medfør af det foreslåede
stk. 2
straks iværksætte foranstaltninger, der kan bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne. Hvis disse
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne, må fabri-
kanten trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være den egne-
de foranstaltning i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vedrører tilfælde, hvor radioudstyr, som en fabrikant har gjort tilgænge-
ligt på markedet, udgør en risiko. I sådanne tilfælde skal fabrikanten straks underrette Energistyrelsen om det
og give styrelsen nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som fabrikanten måtte have iværksat for at
afhjælpe, at radioudstyret udgør en risiko, samt resultaterne heraf. På Energistyrelsens anmodning skal en
fabrikant samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici forbundet med
radioudstyr, fabrikanten har bragt i omsætning. Samarbejdet kan for eksempel vedrøre karakteren af de tiltag,
der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med radioudstyret, eller udarbejdelse af annoncering, skilt-
ning eller underretning af importører, distributører eller slutbrugere.
Risikobegrebet i forhold til radioudstyr fastlægges ud fra en vurdering af, hvilke beskyttelseshensyn eller
samfundsinteresser, der søges varetaget ved bestemmelserne om radioudstyr, og som manglende overholdel-
se af bestemmelserne derfor kan udgøre en risiko for. Dette har tæt sammenhæng med den risikovurdering i
forhold til overensstemmelse med kravene, som fabrikanter skal foretage, når de gennemfører den relevante
procedure til vurdering af radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav, inden de bringer radio-
udstyr i omsætning, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 32.
For radioudstyr er der gennem de væsentlige krav til radioudstyrs konstruktion fastsat beskyttelseshensyn,
der tilsigter, at radioudstyr, som er gjort tilgængeligt på markedet, skal overholde et højt beskyttelsesniveau
for sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelse af ejendom. I den forbindelse gælder sik-
kerhedskravene i lavspændingsdirektivet, dog uden nedre grænse for spænding som nærmere beskrevet i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21.
De væsentlige krav for radioudstyr omfatter bredere samfundsinteresser. Radioudstyr skal være i overens-
stemmelse med kravene til elektromagnetisk kompatibilitet, som er fastsat i de væsentlige krav for apparater,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 5. Derudover skal radioudstyr være konstrueret sådan, at det både anven-
der radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, og understøtter en effektiv an-
vendelse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden fre-
kvensanvendelse, jf. beskrivelsen heraf i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21.
Til § 25
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan fabrikanten udpege en bemyndiget repræsentant
til at handle på sine vegne.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 11.
Udpegningen af den bemyndigede repræsentant skal efter det foreslåede
stk. 1
ske ved en skriftlig fuldmagt i
papirform eller elektronisk form for at skabe klarhed over bemyndigelsens indhold og dens omfang.
De opgaver, som kan udføres af en bemyndiget repræsentant, er af administrativ karakter, og det fremgår
derfor af det foreslåede
stk. 2,
at bemyndigede repræsentanter ikke kan overlades at sikre, at radioudstyr er
konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22,
stk. 1, og at udarbejde den tekniske dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.
63
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det fremgår af det foreslåede
stk. 3,
at fabrikantens bemyndigelse af den bemyndigede repræsentant som
minimum skal sætte repræsentanten i stand til at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekni-
ske dokumentation i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, så dokumenterne står til rådig-
hed for Energistyrelsen. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar blev bragt i om-
sætning, for eksempel det sidste eksemplar af radioudstyr i en produktionsserie. Derudover skal repræsentan-
ten være i stand til efter anmodning at give Energistyrelsen alle oplysninger og al dokumentation, som er
nødvendig for at påvise, at radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne. Endelig skal repræsentanten på
Energistyrelsens anmodning om det samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træffes for at undgå
risici, som det radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants bemyndigelse, udgør. Der hen-
vises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, for en beskrivelse af risikobegrebet i
forhold til radioudstyr.
Eksempler på andre administrative opgaver, som en bemyndiget repræsentant kan påtage sig, er at udarbejde
EU-overensstemmelseserklæringen for radioudstyr omfattet af repræsentantens bemyndigelse og påsætte
CE-mærke og et bemyndiget organs identifikationsnummer på radioudstyret.
En bemyndiget repræsentant kan samtidig være importør eller distributør af radioudstyr, som er omfattet af
repræsentantens bemyndigelse. I sådanne tilfælde skal den bemyndigede repræsentant også overholde for-
pligtelserne som henholdsvis importør eller distributør. Hvis en importør eller en distributør ønsker at udføre
administrative opgaver for en fabrikant i forhold til de relevante myndigheder, skal importøren eller distribu-
tøren have fuldmagt hertil af fabrikanten som bemyndiget repræsentant.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som importører af radioudstyr skal overholde, og som umid-
delbart relaterer sig til radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmel-
se i § 21.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 12, stk. 1, 2 og 8.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer radioudstyr fra et
tredjeland i omsætning på markedet.
Det fremgår af betragtningerne til radioudstyrsdirektivet, at importører har en særlig rolle i forhold til at sik-
re, at det radioudstyr, de bringer i omsætning på markedet, opfylder de gældende krav, og at de ikke bringer
radioudstyr i omsætning, som udgør en risiko eller ikke opfylder kravene i øvrigt.
Importøren skal, inden radioudstyr bringes i omsætning, sikre, at fabrikanten, som i dette tilfælde ikke er
etableret i EU, har overholdt alle krav i loven og i regler fastsat i medfør heraf. Importøren må derfor efter
det foreslåede
stk. 1
kun bringe radioudstyr, der opfylder kravene i loven og regler fastsat i medfør heraf, i
omsætning. Heri ligger også, at importøren ikke må bringe radioudstyr i omsætning, hvor denne har grund til
at tro, at radioudstyret ikke opfylder kravene, for eksempel at det ikke er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav.
Importører skal, inden de bringer radioudstyr i omsætning, i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
sikre, at
radioudstyret er konstrueret sådan, at det kan anvendes i mindst én EU-medlemsstat, uden at de gældende
regler for anvendelse af radiofrekvenser overtrædes, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1. Det vil
sige, at en importør må bringe radioudstyr i omsætning i hele EU, hvis radioudstyret lovligt kan anvendes i
én medlemsstat. Gældende krav om anvendelse af radiofrekvenser kan for eksempel være, at den der anven-
der radioudstyret skal have en tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser, eller at radioudstyret
kan anvendes uden tilladelse under forudsætning af, at reglerne, der måtte gælde for at anvende radiofre-
kvenser uden tilladelse, overholdes. Endvidere skal importøren i medfør af de foreslåede nr. 2-4 sikre, at
64
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation og har gennemført eller har fået gennemført den re-
levante overensstemmelsesvurderingsprocedure for radioudstyret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk.
2, at der følger en kopi af den fulde eller forenklede overensstemmelseserklæring med radioudstyret, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, og at der er anbragt et CE-mærke på radioudstyret, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 22, stk. 4.
Importører skal i medfør af det foreslåede
stk. 3
i 10 år efter, at de har bragt radioudstyr i omsætning, opbe-
vare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til
rådighed for Energistyrelsen på anmodning om det. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste
eksemplar blev bragt i omsætning, for eksempel det sidste eksemplar af radioudstyr i en produktionsserie.
Det er således ikke et krav, at importøren er i besiddelse af den tekniske dokumentation. Fabrikanten kan
anse dokumentationen som forretningshemmeligheder eller forretningsfølsomme oplysninger. Men hvor
importøren ikke selv er i besiddelse af den tekniske dokumentation, skal denne sikre, at fabrikanten stiller
den tekniske dokumentation til rådighed for sig til brug for fremsendelse til Energistyrelsen, eller at fabrikan-
ten stiller dokumentationen til rådighed direkte for styrelsen. Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at
stille de dele af den tekniske dokumentation til rådighed, som er nødvendige i forbindelse med en undersø-
gelse af manglende overholdelse af bestemte regler, eller i forhold til at godtgøre, at en eventuel manglende
overholdelse af bestemte regler er afhjulpet.
I medfør af det foreslåede
stk. 4
skal en importør, hvis radioudstyr udgør en risiko, underrette fabrikanten og
Energistyrelsen om det. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk.
3, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til radioudstyr.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de krav, som importører af radioudstyr skal overholde, men som ikke
umiddelbart relaterer sig til radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede be-
stemmelse i § 21 eller regler udstedt i medfør heraf. De krav, der stilles til importører i den forbindelse, er
fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 26.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 12, stk. 2-5.
Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor importøren kan
kontaktes, skal i medfør af det foreslåede
stk. 1
fremgå af radioudstyret, eller, hvis dette ikke er muligt, for
eksempel på grund af radioudstyrets størrelse, af emballagen eller af et ledsagende dokument. Kontaktoplys-
ningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt for slutbrugerne og Energistyrelsen. Det vil blandt
andet sige, at kontaktoplysningerne på radioudstyr, der bringes i omsætning i Danmark, skal angives på et
sprog, som benytter latinske bogstaver. Importører skal endvidere sikre, at fabrikantens navn og kontaktop-
lysninger m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, fremgår af radioudstyret.
Importører skal i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 1
sikre, at fabrikanten har anbragt et type-, parti- eller
serienummer på radioudstyret eller en anden form for angivelse, som kan identificere radioudstyret, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2.
Importører skal endvidere i medfør af det foreslåede
nr. 2
sikre, at der følger en brugsanvisning og sikker-
hedsinformation med radioudstyret, som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3.
Radioudstyr er et relativt komplekst produkt at anvende for slutbrugere uden særlige forkundskaber. Derfor
skal brugsanvisningen være skriftlig og affattet på et letforståeligt sprog. Et letforståeligt sprog for slutbruge-
re vil som udgangspunkt være dansk, men kan for eksempel også være en sammenskrivning af dansk og
norsk.
65
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Brugsanvisningen skal indeholde de nødvendige oplysninger for at samle, installere, anvende, opbevare og
vedligeholde radioudstyret. De nødvendige oplysninger er de oplysninger, der skal til for, at en almindelig
slutbruger kan betjene og vedligeholde radioudstyret, så det kan anvendes efter hensigten. Oplysningerne
skal endvidere, hvis det er relevant for det pågældende radioudstyr, omfatte en beskrivelse af tilbehør og
komponenter, herunder software, som gør det muligt for radioudstyret at fungere som tilsigtet. Slutbrugere
skal som udgangspunkt på baggrund af brugsanvisningen kunne anvende radioudstyret uden at have behov
for yderligere oplysninger.
I medfør af de foreslåede
nr. 3 og 4
skal importører sikre, at der følger oplysninger om eventuelle begræns-
ninger eller om krav om tilladelse for at anvende radioudstyret og oplysninger om frekvensbånd og sendeef-
fekter med radioudstyret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 4 og 5.
Endelig skal importører i medfør af det foreslåede
nr. 5
sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for
radioudstyr, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige
krav i fare. Der kan for eksempel være tale om at sikre, at radioudstyret ikke udsættes for fugt, eller at det
transporteres under de foreskrevne temperaturforhold.
Den foreslåede bestemmelse er ny for importører. Men idet importører ikke i medfør af den gældende lov må
gøre radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, tilgængeligt på markedet, er det
allerede i dag en forudsætning, at importørerne sikrer, at radioudstyret forbliver i overensstemmelse med de
væsentlige krav, mens det er i deres varetægt eller under transport på deres ansvar.
Til § 28
Den foreslåede bestemmelse vedrører importørens forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt radioudstyr i
omsætning.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 12, stk. 6 og 7.
I medfør af det foreslåede
stk. 1
kan importører, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt på baggrund af en
risikovurdering af radioudstyret, fordi radioudstyret kan udgøre en fare for brugernes sundhed og sikkerhed,
foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, som er gjort tilgængeligt på markedet og undersøge radioudstyr, der
ikke er i overensstemmelse med kravene eller er blevet tilbagekaldt. Endvidere kan importører i disse situati-
oner, hvis de vurderer, at det er relevant, føre et register over klager over det pågældende radioudstyr og
holde distributører orienteret, når de udfører en sådan overvågning af specifikt radioudstyr. Det kan for ek-
sempel være relevant, hvis der på baggrund af nye oplysninger om radioudstyret eller dets anvendelse kan
være en risiko for, at brugernes sundhed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet, selvom radioudstyret
overholdt de væsentlige krav på det tidspunkt, hvor det blev bragt i omsætning.
Stikprøvekontrol og etablering af et register over klager er eksempler på redskaber, som importører kan be-
nytte, når de skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved radioudstyr. Udtagning af stikprøver kan
medvirke til løbende at give importører et indtryk af sikkerheden ved radioudstyret. Behandling af klager og
eventuelt etablering af et klageregister er metoder for importører til at indsamle relevant viden om radioud-
styr. Derved kan importører skabe et bedre grundlag for at gribe ind, hvis de konstaterer, at radioudstyret
ikke er i overensstemmelse med kravene.
Et klageregister kan være et register, som alene indeholder oplysninger om og beskriver udviklingen i de
risici, der er ved det konkrete radioudstyr. Der er således ikke behov for oplysninger om brugerne af radioud-
styret. Hvis importører registrerer personlige data, skal de imidlertid være opmærksomme på, at den til en-
hver tid gældende lovgivning om registrering af personoplysninger overholdes.
Hvis importøren ved eller burde vide, at radioudstyr, som importøren har bragt i omsætning, ikke er i over-
ensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal importøren i medfør af det foreslåede
stk. 2
66
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
straks iværksætte foranstaltninger, der kan bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne. Hvis disse
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe radioudstyret i overensstemmelse med reglerne, må impor-
tøren trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være den egnede
foranstaltning i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vedrører tilfælde, hvor radioudstyr, som en importør har gjort tilgænge-
ligt på markedet, udgør en risiko. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk.
3, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til radioudstyr.
I så fald skal importøren straks underrette Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysninger om
de afhjælpende foranstaltninger, som importøren måtte have iværksat. På Energistyrelsens anmodning skal
en importør samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici forbundet med
radioudstyr, importøren har bragt i omsætning. Samarbejdet kan for eksempel vedrøre karakteren af de tiltag,
der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med radioudstyret, eller udarbejdelse af annoncering, skilt-
ning eller underretning af fabrikanter, distributører eller slutbrugere.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forpligtelser i tiden inden, at denne gør radioudstyr til-
gængeligt på markedet.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 13, stk. 1-3.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person, som ikke er fabrikant eller importør, og som gør radio-
udstyr tilgængeligt på markedet. En distributør erhverver radioudstyr, som er bragt i omsætning af en fabri-
kant eller en importør, eller er gjort tilgængeligt på markedet af en anden distributør, til brug for videre di-
stribution til en anden distributør eller levering til en slutbruger.
En erhvervsdrivende er for eksempel distributør, hvis den pågældende i Danmark eller et andet EU-land kø-
ber færdigfremstillet radioudstyr, som den pågældende sælger videre til en anden distributør eller direkte til
slutbrugerne. Hvis den erhvervsdrivende derimod køber radioudstyr uden for EU, anses den erhvervsdriven-
de som importør uanset, om den erhvervsdrivende for eksempel selv sælger radioudstyret til slutbrugere i
Danmark.
Det fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 13, at distributører skal handle med fornøden omhu over for
kravene i loven og regler fastsat i medfør heraf. Distributører skal være i stand til at vurdere, om en række
formelle krav er overholdt og dermed vurdere, om der er indikationer på, at radioudstyr ikke er i overens-
stemmelse med reglerne. Distributører må derfor i medfør af den foreslåede
stk. 1
ikke gøre radioudstyr, der
ikke er i overensstemmelse med reglerne, tilgængeligt på markedet. Heri ligger også, at distributøren ikke må
bringe radioudstyr tilgængeligt på markedet, hvor denne har grund til at tro, at radioudstyret ikke opfylder
kravene, for eksempel at det ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Distributører skal, inden de gør radioudstyr tilgængeligt på markedet, i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
kontrollere, at radioudstyret er konstrueret sådan, at det kan anvendes i mindst én EU-medlemsstat, uden at
gældende krav om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1.
Distributører skal endvidere i medfør af de foreslåede
nr. 2-4
kontrollere, at der følger en fuld eller en for-
enklet EU-overensstemmelseserklæring med radioudstyret, at der er anbragt et CE-mærke på radioudstyret,
og at fabrikantens og importørens navn og kontaktoplysninger m.v. fremgår af radioudstyret, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i § 22, stk. 3 og 4, § 22, stk. 4, § 23, stk. 1 og § 27, stk. 1.
Herudover skal distributører i medfør af det foreslåede
nr. 5
kontrollere, at der på radioudstyret er anbragt et
type-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan identificere radioudstyret, og at der
67
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
medfølger brugsanvisning og sikkerhedsinformation samt oplysninger om eventuelle begrænsninger for at
anvende radioudstyret, de eventuelt anvendte frekvensbånd og maksimale sendeeffekter med radioudstyret,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 23, stk. 2-5.
I medfør af det foreslåede
stk. 3
skal distributører sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for radio-
udstyr, som de har ansvaret for, ikke bringer radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i fare.
Dette krav er med til at sikre, at radioudstyr overholder disse krav, når det tages i anvendelse. Der kan for
eksempel være tale om at sikre, at radioudstyret ikke udsættes for fugt, eller at det transporteres under de
foreskrevne temperaturforhold.
Den foreslåede bestemmelse er ny for distributører. Men idet distributører ikke i medfør af den gældende lov
må gøre radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, tilgængeligt på markedet, er
det allerede i dag en forudsætning, at distributørerne sikrer, at radioudstyret forbliver i overensstemmelse
med de væsentlige krav, mens de er i deres varetægt eller under transport på deres ansvar.
Hvis radioudstyr udgør en risiko, skal distributøren ifølge det foreslåede
stk. 4
underrette fabrikanten eller
importøren samt Energistyrelsen om det. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i §
24, stk. 3, for en beskrivelse af risikobegrebet i forhold til radioudstyr.
Til § 30
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forpligtelser i tiden efter, at denne har gjort radioudstyr
tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 13, stk. 4.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
at hvis distributører ved eller burde vide, at radioudstyr, som de har gjort
tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal di-
stributørerne sikre, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe radioudstyret i
overensstemmelse med reglerne. Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe radioudstyret i
overensstemmelse med reglerne, må distributøren trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det
tilbage alt efter, hvad der vil være den egnede foranstaltning i den konkrete situation.
Hvis radioudstyr, som en distributør har gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal distributøren
ifølge det foreslåede
stk. 2
straks underrette Energistyrelsen om det og give nærmere oplysninger om den
manglende overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf og de trufne afhjælpende foran-
staltninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, for en beskrivelse
af risikobegrebet i forhold til radioudstyr.
Distributørerne skal på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, der træf-
fes for at eliminere risici forbundet med radioudstyr, distributørerne har gjort tilgængeligt på markedet. Sam-
arbejdet kan for eksempel vedrøre karakteren af de tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forbundet
med radioudstyret, eller udarbejdelse af annoncering, skiltning eller underretning af fabrikanter, importører
eller slutbrugere.
Til § 31
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en importør eller distributør anses som fabrikant, hvis den på-
gældende, uden at have fremstillet radioudstyret, bringer det i omsætning eller gør det tilgængeligt på mar-
kedet under sit eget navn eller varemærke.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 14.
68
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
En importør eller distributør anses ligeledes som fabrikant, hvis importøren eller distributøren ændrer radio-
udstyr, der er bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er tale om et andet produkt, og det derfor er rele-
vant på ny at vurdere, om radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede be-
stemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf.
Til § 32
Energistyrelsen foreslås i medfør af det foreslåede
stk. 1, nr. 1-5,
bemyndiget til at fastsætte regler om de
forskellige procedurer, som fabrikanter skal anvende for at vurdere og påvise radioudstyrs overensstemmelse
med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf, inden radioud-
styret bringes i omsætning. Energistyrelsen foreslås bemyndiget til i den forbindelse at fastsætte regler om
udarbejdelse og indholdet af den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen. Endvidere
foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordan CE-mærke og identifikationsnummer
på et bemyndiget organ, som eventuelt har været inddraget i overensstemmelsesvurderingen, skal påsættes
radioudstyret.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af § 6, stk. 2, og § 13, stk. 5, i den gældende
lov, som er udmøntet i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Endelig foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, at radioudstyr, som er i overensstem-
melse med harmoniserede standarder eller dele heraf, formodes at være i overensstemmelse med de væsent-
lige krav i den foreslåede bestemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf, som er omfattet af de pågæl-
dende standarder eller dele heraf.
De nævnte regler vil således gennemføre og blive fastsat inden for rammerne af radioudstyrsdirektivets kapi-
tel III, som omhandler radioudstyrs overensstemmelse.
I medfør af det foreslåede
stk. 1, nr. 6,
foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, hvor-
dan de i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 4, nævnte oplysninger om eventuelle begrænsninger eller
krav om tilladelse for at anvende radioudstyr skal angives på emballagen. I den forbindelse skal EU-
medlemsstater eller de geografiske områder i EU-medlemsstater, hvor sådanne begrænsninger eller krav
findes, identificeres, og oplysningerne skal uddybes i brugsanvisningen. Sådanne regler vil blive fastsat, hvis
Europa-Kommissionen i medfør af radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 10, træffer afgørelse om, hvorledes
disse oplysninger nærmere skal angives.
I medfør af det foreslåede
stk. 2
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler for fabrikanters pligt til at
registrere radioudstyr i visse kategorier. Energistyrelsen vil fastsætte disse regler, når Europa-Kommissionen
gennem afgørelser har fastlagt de nærmere rammer for driften af et centralt register, som Europa-
Kommissionen stiller til rådighed, og for fabrikanters registrering heri. Reglerne vil gennemføre radioud-
styrsdirektivets artikel 5.
Det fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 5, at fabrikanter fra den 12. juni 2018 skal registrere radioud-
styr, inden de bringer det i omsætning, hvis det er omfattet af en kategori af radioudstyr, som Europa-
Kommissionen har udpeget, hvor radioudstyret har vist sig at have en lav grad af overensstemmelse med de
væsentlige krav. Europa-Kommissionen træffer på baggrund af oplysninger fra EU-medlemsstaterne om
deres markedsovervågningsaktiviteter og de erhvervsdrivendes overholdelse af reglerne samt en vurdering af
risikoen for manglende overholdelse af de væsentlige krav, afgørelse om, hvilke kategorier af radioudstyr der
skal udpeges. Europa-Kommissionen træffer også afgørelse om, hvilke elementer af den tekniske dokumen-
tation, fabrikanter skal stille til rådighed i forbindelse med registreringen af radioudstyr.
Formålet med bestemmelsen er ifølge betragtningerne til radioudstyrsdirektivet at forbedre effektiviteten af
EU-medlemsstaternes markedsovervågning, idet de på baggrund af oplysningerne i registeret kan føre et
mere målrettet tilsyn med radioudstyr, som der er en større grad af sandsynlighed for ikke er i overensstem-
69
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
melse med de væsentlige krav. Dette skal bidrage til et samlet højere niveau for overholdelsen af reglerne.
Det fremgår videre, at da registreringspligten udgør en byrde for erhvervsdrivende, skal pligten til at registre-
re radioudstyr kun indføres for kategorier af udstyr, hvor der ikke er konstateret et højt niveau for overhol-
delse af reglerne.
Til § 33
Efter det foreslåede
stk. 1
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler om radiogrænseflader, som er en
specifikation af den regulerede anvendelse af radiofrekvenser, med henblik på at fremme effektiv frekvens-
anvendelse og forebygge uacceptable forstyrrelser.
På samme måde, som det er tilfældet med regler udstedt i medfør af § 9 i den gældende lov, vil fastsættelsen
af regler ske i bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 8, stk. 1.
Energistyrelsen skal i henhold til proceduren herfor i direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (med sene-
re ændringer), som det sker i dag i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov underrette Europa-
Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om de radiogrænseflader, som styrelsen agter at fastsætte
regler om. Dette gælder dog ikke for radiogrænseflader, der fuldstændigt og uden afvigelser overholder Eu-
ropa-Kommissionens beslutninger og afgørelser om harmoniseret anvendelse af radiofrekvenser, som træffes
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspoli-
tisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen), eller radiogrænseflader i forhold til
radioudstyr, som må anvendes uden begrænsninger i EU-medlemsstaterne.
EU-medlemsstaterne er i medfør af informationsproceduredirektivet nævnt ovenfor forpligtet til at underrette
Europa-Kommissionen forud for udstedelse af love og administrative forskrifter, som regulerer blandt andet
tekniske forskrifter og standarder for varer og informationssamfundets tjenester. Proceduren har til formål at
sikre åbenhed omkring nye love og regler i EU/EØS til gavn for virksomheder og borgeres retssikkerhed
samt mulighed for forudgående kontrol af tekniske forskrifter, så de ikke skaber handelshindringer i det
indre marked.
Til § 34
Med det foreslåede
stk. 1
sikres retten for alle til at anvende radioudstyr, hvis det er korrekt installeret og
vedligeholdt samt anvendt efter hensigten er og i overensstemmelse med de væsentlige krav for radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 7, 1. punktum.
Kravet i § 10, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om, at radioudstyr kun må anvendes, hvis det er forsynet med
overensstemmelsesmærkning og anden mærkning som foreskrevet i bekendtgørelse om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold, foreslås at udgå. Overholdelse af disse formelle krav til fabrikanters
mærkning af radioudstyr skal ikke være betingelser for, om radioudstyret konkret må anvendes, hvis det i
øvrigt er det er korrekt installeret og vedligeholdt, anvendes efter hensigten og er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf.
En bruger af radioudstyr skal anvende radioudstyret korrekt og i overensstemmelse med fabrikantens anvis-
ninger, jf. de foreslåede bestemmelser i § 23, stk. 3 og 4. Brugeren må ikke anvende radioudstyr, som er
ændret, så det ikke længere er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Med det foreslåede
stk. 2
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte yderligere krav af begrænsende karakter
i forhold til at anvende bestemte kategorier af radioudstyr. Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videre-
70
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
førelse af § 10, stk. 3, i den gældende lov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag. Bestemmelsen gennemfører
radioudstyrsdirektivets artikel 7, 2. punktum.
De krav, som Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte, kan fastsættes for at varetage hensyn til
folkesundheden. Eventuelle krav vil blive fastsat på baggrund af og i overensstemmelse med sundhedsfaglig
rådgivning fra Sundhedsstyrelsen om blandt andet virkningerne af menneskers udsættelse for elektromagne-
tiske felter på grund af anvendelse af radiofrekvenser. Sundhedsstyrelsens rådgivning baserer sig blandt an-
det på anbefalinger fra WHO, International Commission on Non-Ionizing Radition Protection (ICNIRP) og
EU.
Det foreslåede
stk. 3
er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 17, stk. 3, om apparater, § 20, stk. 3,
om faste anlæg og § 36, stk. 3, om tilslutning af terminaludstyr, en indholdsmæssig videreførelse af § 10 a i
den gældende lov, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelse af radioudstyr i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiget til at fast-
sætte regler om, at radioudstyr må anvendes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med loven eller
regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslåede stk. 3 svarer til § 32 i lov om radiofrekvenser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministe-
ren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid.
Til § 35
§ 11 i den gældende lov samt § 20 i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold gennemfører artikel 4, stk. 2, i radio- og teleterminaludstyrsdirektivet. Denne bestemmelse viderefø-
res imidlertid ikke i radioudstyrsdirektivet. Af betragtningerne til radioudstyrsdirektivet fremgår det, at kon-
kurrencen på markedet for terminaludstyr i stedet kan varetages tilstrækkeligt af direktiv 2008/63/EF om
konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, herunder navnlig ved de nationale tilsynsmyndigheders
forpligtelse til at sikre offentliggørelse af oplysninger om tekniske grænsefladespecifikationer for netadgang.
Terminaludstyr er apparater eller radioudstyr, der direkte eller indirekte gennem radiofrekvens- eller kabel-
baseret teleinfrastruktur tilsluttes offentlige elektroniske kommunikationsnet med henblik på at overføre,
behandle eller modtage kommunikation i form af lyd, billeder tekst eller kombinationer heraf, jf. definitionen
i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 25. En tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikations-
net er indirekte, hvis der er indskudt et apparat mellem terminaludstyret og grænsefladen til det offentlige
elektroniske kommunikationsnet. En grænseflade er en teknisk specifikation, som muliggør, at terminalud-
styr, der er indrettet i overensstemmelse med specifikationen, kan tilsluttes et offentligt elektronisk kommu-
nikationsnet og kommunikere via dette, samt de tekniske vilkår for denne radiokommunikation eller tilslut-
ning, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 30.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 4 i direktiv 2008/63/EF om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr.
Pligten til at offentliggøre tekniske specifikationer for de anvendte grænseflader i de pågældende net eller
tjenesteudbud foreslås som i § 11 i den gældende lov pålagt udbydere af offentlige elektroniske kommunika-
tionsnet eller –tjenester.
Det er væsentligt for fabrikanter af terminaludstyr at kende til disse specifikationer for grænseflader. Græn-
sefladespecifikationerne skal være så detaljerede, at de giver fabrikanter grundlag for at konstruere terminal-
udstyr, som vil være i stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den pågældende grænseflade, og at
der kan gennemføres relevante prøvninger af, om terminaludstyret er i overensstemmelse med de væsentlige
71
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
krav, som gælder for udstyret. I den forbindelse vil offentliggørelse af grænsefladespecifikationer fremme
mulighederne for konkurrence inden for udvikling og fremstilling af terminaludstyr.
Offentliggørelse af grænsefladespecifikationer skal desuden give slutbrugere mulighed for at vurdere, om de
kan anvende bestemt terminaludstyr i forhold til den pågældende udbyders net eller tjenester. Til dette for-
mål er det nødvendigt at kende specifikationerne for grænseflader til offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester, som terminaludstyret skal tilsluttes.
Pligten til at indsende de pågældende grænseflader til Energistyrelsen videreføres ikke i den foreslåede be-
stemmelse. Medlemsstaterne skal dog i medfør af artikel 7 i direktivet om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr årligt orientere Europa-Kommissionen om overholdelsen af blandt andet artikel 4. Det kan
derfor med henblik på denne underretning af Europa-Kommissionen være nødvendigt for Energistyrelsen at
anmode de omfattede udbydere om at redegøre for, hvordan de har offentliggjort tekniske specifikationer for
de anvendte grænseflader i deres net eller tjenesteudbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, nr. 6.
Til § 36
§ 12 i den gældende lov gennemfører artikel 7, stk. 3-5, i radio- og teleterminaludstyrsdirektivet. Disse be-
stemmelser videreføres imidlertid ikke i radioudstyrsdirektivet. Af betragtningerne til radioudstyrsdirektivet
fremgår det, at konkurrencen på markedet for terminaludstyr i stedet kan varetages tilstrækkeligt af direktiv
2008/63/EF om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.
Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 3 i direktiv 2008/63/EF om konkurrence på markederne
for teleterminaludstyr.
I medfør af det foreslåede
stk. 1
sikres slutbrugere på samme måde som ved den gældende lovs § 12, stk. 1,
ret til at tilslutte terminaludstyr til offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester. Udbydere af
de pågældende net eller tjenester kan ikke nægte slutbrugere at tilslutte terminaludstyr til deres net eller tje-
nester. Dette giver slutbrugere adgang til at tilslutte terminaludstyr efter eget valg, hvilket fremmer grundla-
get for at fremstille terminaludstyr og dermed konkurrencen på markedet for terminaludstyr.
Ved tilslutning forstås den fysiske eller logiske tilslutning af terminaludstyr til en grænseflade som nævnt i
den foreslåede bestemmelse i § 35.
Retten til at tilslutte terminaludstyr er begrænset af, at terminaludstyret skal være i overensstemmelse med de
væsentlige krav i henholdsvis den foreslåede bestemmelse i § 5 for apparater og den foreslåede bestemmelse
i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf for radioudstyr. Er dette ikke tilfældet, kan udbyderne frakoble ter-
minaludstyret eller blokere for dets adgang til en eller flere tjenester.
Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 12, stk. 2. Den gældende ordning om, at
udbydere kan anmode om Energistyrelsens tilladelse til at nægte at tilslutte slutbrugere eller frakoble slut-
brugere, foreslås ikke videreført. Bestemmelsen videreføres ikke fra radio- og teleterminaldirektivet til ra-
dioudstyrsdirektivet. Hvis en slutbruger henvender sig til Energistyrelsen på baggrund af en udbyders næg-
telse af tilslutning, frakobling eller blokering, vil styrelsen efter den foreslåede bestemmelse behandle hen-
vendelsen og træffe afgørelse om, hvorvidt udbyderen er berettiget hertil. Energistyrelsen vil løbende vurde-
re udviklingen på området, idet styrelsen i medfør af artikel 7 i direktivet om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr årligt skal orientere Europa-Kommissionen om overholdelsen af blandt andet direktivets
artikel 3.
Det foreslåede
stk. 2
er som de foreslåede tilsvarende bestemmelser i § 17, stk. 3, om apparater, 20, stk. 3,
om faste anlæg og § 34, stk. 3, om radioudstyr en indholdsmæssig videreførelse af § 10 a i den gældende lov,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilslutning af terminaludstyr i til-
fælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer.
72
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiget til at fast-
sætte regler om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester påbydes at tillade
eller nægte tilslutning af teleterminaludstyr til deres net på en måde, der ikke er i overensstemmelse med
loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 32 i lov om radiofrekvenser, hvorefter energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastro-
fer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Til § 37
Der er tale om en delvis indholdsmæssig videreførelse af § 14 i den gældende lov. Der fastsættes i medfør af
den foreslåede bestemmelse regler, som gennemfører bestemmelser om bemyndigede organer i EMC-
direktivets kapitel 4 og radioudstyrsdirektivets kapitel 4.
Det fremgår af EMC-direktivets artikel 22 og radioudstyrsdirektivets artikel 24, at den bemyndigende myn-
dighed, som vil være Energistyrelsen i Danmark, ikke må udføre opgaver, som udføres af overensstemmel-
sesvurderingsorganer eller yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurrencemæssigt plan. Det vil
sige, at Energistyrelsen ikke fungerer som bemyndiget organ, selvom der ikke på EMC-området eller på
radioudstyrsområdet måtte blive udpeget et bemyndiget organ i Danmark.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om de krav, som overensstemmelsesvurderingsor-
ganer eller offentlige myndigheder skal opfylde, for at få adgang til som bemyndigede organer at udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaver vedrørende apparaters eller radioudstyrs overensstemmelse med kra-
vene i loven og i regler fastsat i medfør af loven.
I den forbindelse vil Energistyrelsen i medfør af det foreslåede
nr. 1
fastsætte regler om ansøgningsprocedu-
ren, herunder ansøgeres mulighed for at vedlægge en ansøgning et akkrediteringscertifikat fra et nationalt
akkrediteringsorgan udpeget i medfør af forordning 765/2008 om kravene til akkreditering og markedsover-
vågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Energistyrelsen sender ansøgninger, hvor styrelsen
vurderer, at ansøgeren opfylder kravene til at fungere som bemyndiget organ, til Europa-Kommissionen og
de øvrige EU-medlemsstater. Der er herefter en frist på henholdsvis to uger, hvis ansøgningen er vedlagt et
akkrediteringscertifikat, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning 765/2008 om kravene til akkreditering og markeds-
overvågning i forbindelse med markedsføring af produkter, eller to måneder for Europa-Kommissionen og
de øvrige EU-medlemsstater til at gøre indsigelse mod ansøgningen. Hvis der ikke er modtaget indsigelse
mod en ansøgning inden for disse frister, udpeger Energistyrelsen ansøgeren som bemyndiget organ.
Endvidere foreslås Energistyrelsen i medfør af de foreslåede
nr. 2-5
bemyndiget til at fastsætte regler om de
krav, som gælder for bemyndigede organer ved udøvelse af deres aktiviteter, styrelsens tilsyn med og adgang
til at anmode om oplysninger fra bemyndigede organer, fabrikanters adgang til at klage til Energistyrelsen
over beslutninger truffet af bemyndigede organer samt styrelsens adgang til at begrænse, suspendere eller
tilbagekalde en bemyndigelse, for eksempel i tilfælde af, at det bemyndigede organ ikke overholder kravene
for dets virksomhed.
De krav, som skal opfyldes for at blive udpeget til bemyndiget organ, fremgår af EMC-direktivets artikel 24
og radioudstyrsdirektivets artikel 26. Det drejer sig blandt andet om krav om, at ansøgeren skal være etable-
ret i Danmark, krav til indholdet af en ansøgning, organets uafhængighed, organisering samt til faglige og
tekniske kompetencer samt rådighed over de nødvendige personalemæssige ressourcer og faciliteter, som er
nødvendige for at kunne udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne.
Til § 38
73
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende bestemmelse om oplys-
ningspligt i § 20 i den gældende lov, hvorefter Energistyrelsen kan kræve alle oplysninger, som findes nød-
vendige for administrationen af loven. Kredsen af forpligtede til at give oplysninger til Energistyrelsen fore-
slås konkret opregnet i bestemmelsen. Endvidere præciseres Energistyrelsens og Teleklagenævnets adgang
til at stille krav om, hvordan oplysninger og materiale skal afgives.
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt er i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper begrænset af, at anvendelse kun kan ske i nødvendigt omfang, idet det ikke er
hensigten at pålægge de forpligtede aktører unødige administrative byrder, ligesom en anmodning om afgi-
velse af oplysninger eller materiale skal begrundes af Energistyrelsen og indeholde oplysning om formålet,
som oplysningerne eller materialet skal anvendes til.
Derudover gælder det almindelige forbud mod selvinkriminering, der blandt andet kan udledes af artikel 6,
stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en person, som er anklaget for en forbry-
delse, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til
at opklare den.
Dette indebærer som udgangspunkt ingen begrænsninger i forhold til at anvende dette lovforslags bestem-
melser om udøvelse af almindelig forudgående eller efterfølgende tilsyns- og kontrolvirksomhed.
Det følger imidlertid af § 10, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har Energistyrel-
sen en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person har begået en overtrædelse af lov-
forslaget, der kan medføre straf, eller kan det ikke udelukkes, at styrelsen i en konkret sag har grundlag for
mistanke om, at der er sket en overtrædelse af lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, som kan straf-
fes, kan den foreslåede bestemmelse ikke anvendes til at påbyde den pågældende at fremlægge oplysninger
eller foretage undersøgelser vedrørende de forhold, som er eller kan være omfattet af mistanken. Det skyldes,
at der er risiko for, at den pågældende påbydes at give oplysninger om, at vedkommende har begået noget
strafbart. Energistyrelsen må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan Energistyrelsen til brug for udførelsen af tilsynet med overholdelsen af dette
lovforslags bestemmelser og den generelle administration af lovforslagets bestemmelser stille krav om,
hvordan oplysninger og materiale skal afgives til styrelsen. Et eventuelt krav fra Energistyrelsen om oversæt-
telse af bestemte oplysninger fra et sprog, som styrelsen ikke kan forventes at beherske, til for eksempel en-
gelsk skal begrænses til de dele, som måtte være relevante i den konkrete sag.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører EMC-direktivets artikel 7, stk. 9, artikel 8, stk. 2, litra b, artikel 9, stk. 8,
artikel 10, stk. 5, samt artikel 19, stk. 3, og radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 12, artikel 11, stk. 2, litra b,
artikel 12, stk. 9, samt artikel 13, stk. 5.
Oplysningspligten påhviler også ejere og brugere af apparater, faste anlæg og radioudstyr.
Det foreslåede
stk. 2
har til formål at gøre det muligt at fastslå identiteten på erhvervsdrivende, som har gjort
apparater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, tilgængelige på markedet. Dette vil
gøre tilsynet med bestemmelsernes overholdelse mere effektivt, idet det kan medvirke til, at apparater og
radioudstyr kan spores gennem hele forsyningskæden.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører EMC-direktivets artikel 12 og radioudstyrsdirektivets artikel 15.
Erhvervsdrivende skal på Energistyrelsens anmodning give styrelsen oplysninger, der identificerer enhver
erhvervsdrivende, som inden for de seneste 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til dem. Enhver er-
hvervsdrivende skal derudover på anmodning fra Energistyrelsen give styrelsen oplysninger, der identificerer
enhver erhvervsdrivende, som de inden for de seneste 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til. Identi-
74
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
fikationen kan for eksempel ske ved fremlæggelse af fakturaer. Pligten for de erhvervsdrivende omfatter
altså udlevering til Energistyrelsen af de pågældende oplysninger, men der er for eksempel ikke pligt til at
føre et register over de pågældende erhvervsdrivende.
Det fremgår af betragtningerne til EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at de erhvervsdrivende i den
nævnte 10-årsperiode ikke er forpligtede til at ajourføre oplysningerne vedrørende de erhvervsdrivende, som
de har leveret apparater eller radioudstyr til, eller som har leveret apparater eller radioudstyr til dem. Det vil
sige, at efter levering er sket, skal adresseoplysninger og andre oplysninger, der kan anvendes til at identifi-
cere de pågældende erhvervsdrivende, ikke opdateres, hvis de senere i 10 årsperioden ændres.
Efter det foreslåede
stk. 3
bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at fabrikanter af radioudstyr
og software skal give oplysninger til styrelsen og Europa-Kommissionen om, hvordan påtænkte kombinatio-
ner af deres radioudstyr og software er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 22 eller regler fastsat i
medfør heraf. Oplysningerne skal gøres offentligt tilgængelige. Disse regler vil blive fastsat, hvis Europa-
Kommissionen træffer afgørelse om, at fabrikanter skal afgive disse oplysninger for specifikke kategorier af
radioudstyr. Det foreslåede stk. 3 gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 4. Efter denne bestemmelse
kan Europa-Kommissionen ligeledes træffe afgørelse om, hvordan fabrikanterne skal give de pågældende
oplysninger for de omfattede kategorier af radioudstyr.
Fabrikanter skal konstruere radioudstyr, så eventuelle kombinationer af radioudstyr og software er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav. Det fremgår af betragtningerne til radioudstyrsdirektivet, at gennemsig-
tigheden skal fremmes, så uafhængige fabrikanter kan udvikle software til andre fabrikanters radioudstyr.
Europa-Kommissionen kan for at fremme dette træffe afgørelse om, at fabrikanter af radioudstyr og software
på baggrund af en vurdering af kombinationen af det pågældende radioudstyrs og softwares overensstemmel-
se med de væsentlige krav skal afgive en udtalelse om overensstemmelsen. Udtalelsen skal indeholde ele-
menterne i en EU-overensstemmelseserklæring som omhandlet i radioudstyrsdirektivets bilag VI, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2. Det kan endelig indgå i Europa-Kommissionens afgørelse, at
fabrikantens oplysninger præcist skal identificere det radioudstyr og den software, som den pågældende har
vurderet, og at oplysningerne løbende skal opdateres.
Formålet med det foreslåede
stk. 4
er at give Teleklagenævnet hjemmel til at kræve alle oplysninger og mate-
riale, som nævnet skønner nødvendige i forbindelse med behandling af konkrete sager.
Til kapitel 8
De foreslåede bestemmelser dette kapitel fastlægger, hvordan Energistyrelsen fører tilsyn på området, og
hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe i den forbindelse.
Rammerne for Energistyrelsens tilsyn er fastsat i artikel 15, stk. 3, og 16-29 i forordning om kravene til ak-
kreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, jf. EMC-direktivets arti-
kel 37 og radioudstyrsdirektivets artikel 39.
Det fremgår blandt andet af forordningens artikel 19, stk. 1, om markedsovervågningsforanstaltninger, at
tilsynsmyndighederne i passende omfang skal føre tilsyn med produkternes egenskaber, og at tilsynet skal
baseres på dokumentation og om nødvendigt fysisk kontrol af produkterne og laboratorieundersøgelser af
passende stikprøver. Tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn ud fra en risikovurdering og i den forbindelse
tage hensyn til klager og andre oplysninger.
Af forordningens artikel 19, stk. 1, fremgår videre, at tilsynsmyndigheden kan forlange, at erhvervsdrivende
fremlægger den dokumentation og de oplysninger, som myndigheden anser for nødvendige for, at den kan
gennemføre tilsynet. I den forbindelse skal myndigheden, hvor det er nødvendigt og begrundet, have adgang
til de erhvervsdrivendes lokaliteter og til at tage passende stikprøver af de pågældende produkter. Det frem-
går endelig, at hvis erhvervsdrivende fremlægger prøvningsrapporter eller certifikater fra et akkrediteret
75
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
overensstemmelsesvurderingsorgan, som attesterer overensstemmelse med reglerne, skal tilsynsmyndighe-
den tage behørigt hensyn hertil.
Energistyrelsens tilsyn har til formål at medvirke til at sikre beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for perso-
ner og husdyr samt beskyttelsen af ejendom og andre samfundsinteresser som adgang til radiokommunikati-
on uden uacceptable forstyrrelser, effektiv frekvensanvendelse, et passende niveau af elektromagnetisk kom-
patibilitet samt en fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende.
For så vidt angår uacceptable forstyrrelser fører Energistyrelsen tilsyn i henhold til lov om radiofrekvenser.
Der kan her både være tale om forstyrrelser af frekvensanvendelse eller af apparater eller radioudstyr, og
forstyrrelserne kan blandt andet være forårsaget af apparater eller radioudstyr. Hvor forstyrrelsen medfører
en overtrædelse af reglerne i lov om radiofrekvenser, træffer Energistyrelsen afgørelse efter denne lov. Det
udelukker dog ikke, at der ved forstyrrelsen, hvor denne er forårsaget af et apparat eller radioudstyr, også kan
være tale om en overtrædelse af regler i dette lovforslag. Det kan for eksempel være, hvor apparatet eller
radioudstyret ikke overholder de væsentlige krav, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 5 og 21 eller regler
fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde kan Energistyrelsen også træffe afgørelse efter dette lovforslag.
Energistyrelsens tilsyn vil koncentrere sig om apparater og radioudstyr, hvor styrelsen vurderer, at der er
størst risiko for, at de ikke er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget, og om områder, hvor den muli-
ge skadevirkning af manglende overensstemmelse med kravene er størst i forhold til de interesser, som søges
beskyttet gennem lovforslaget. Energistyrelsen inddrager ved sin vurdering bl.a. oplysninger fra slutbrugere,
erhvervsdrivende eller andre myndigheder, herunder i andre EU-medlemsstater, som indikerer, at der kan
være apparater eller radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Energistyrelsen vil ofte indlede sit tilsyn hos distributørerne. Det skyldes, at det typisk er her, at styrelsen
bliver opmærksom på, hvilke apparater og radioudstyr der bliver solgt. Det er endvidere oftest distributører,
som sælger til slutbrugere, og som derfor råder over eksemplarer af de pågældende apparater eller radioud-
styr, som Energistyrelsen umiddelbart kan føre tilsyn med.
Den viden, som Energistyrelsen får ved at føre tilsyn hos distributørerne, kan styrelsen herefter bruge til at
føre tilsyn hos importøren eller fabrikanten, hvis der er anledning til det. Fabrikanter og importører har også
pligt til at sikre, at apparater eller radioudstyr, som de sælger, er i overensstemmelse med reglerne, og tilsyn
med en fabrikant eller importør, som befinder sig tidligere i forsyningskæden, vil have større effekt i forhold
76
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
til at sikre, at der ikke findes apparater eller radioudstyr på markedet, som ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, hvorefter de erhvervsdrivende har pligt til at give Energistyrelsen
oplysning om erhvervsdrivende, som de i løbet af de seneste 10 år har fået leveret apparater eller radioudstyr
fra, forbedrer styrelsens mulighed for at identificere fabrikanter og importører.
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at Energistyrelsen, som det er tilfældet efter den gældende lov, er
tilsynsmyndighed på området, og den fastlægger, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe (påbud og
forbud m.v.) blandt andet ved manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen gennemfører dele af kapitel 5 i EMC-direktivet om overvågning af EU-markedet, kontrol af
apparater, der indføres på EU-markedet og beskyttelsesprocedure på EU-plan og kapitel V i radioudstyrsdi-
rektivet om overvågning af EU-markedet, kontrol af radioudstyr, der indføres på EU-markedet, og EU-
beskyttelsesprocedure.
Energistyrelsen undersøger ved sit tilsyn efter det foreslåede
stk. 1,
om apparater og radioudstyr, som er
bragt i omsætning, er i overensstemmelse med reglerne.
Energistyrelsen vil som udgangspunkt føre tilsyn med dokumentation og mærkning af apparater og radioud-
styr for eksempel med en overensstemmelseserklæring, brugsanvisning eller CE-mærke. Hvor undersøgelsen
heraf indikerer, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med kravene, kan Energistyrelsen
finde det nødvendigt at undersøge apparatet eller radioudstyret mere grundigt, herunder at teste det.
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at et apparat eller radioudstyr ikke er i overensstemmelse med kravene,
eller at øvrige forpligtelser ikke er overholdt, kan styrelsen træffe afgørelse efter det foreslåede
stk. 2.
I de
foreslåede tilsynsbestemmelser i §§ 41-46 fremgår det, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe i bestem-
te situationer. I andre situationer fremgår det direkte af denne bestemmelses stk. 2, hvad der kan træffes af-
gørelse om. Det drejer sig om afgørelserne i de foreslåede nr. 5-9.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvurdering træffe afgørelse om den mindst indgribende
foranstaltning over for den erhvervsdrivende, hvor dette er tilstrækkeligt i forhold til at afhjælpe den mang-
lende overholdelse af reglerne.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 1,
kan Energistyrelsen give en erhvervsdrivende påbud om at sikre, at et appa-
rat eller radioudstyr er i overensstemmelse med kravene. Dette indebærer, at den erhvervsdrivende skal rette
de fejl eller mangler, som er årsag til, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med krave-
ne. Denne afgørelse kan for eksempel være relevant, hvor der er tale om en manglende overensstemmelse
med de formelle krav som manglende angivelse af kontaktoplysninger eller en manglende brugsanvisning, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 45.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 2,
kan Energistyrelsen forbyde, at en erhvervsdrivende gør et apparat eller
radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære, at den erhvervsdrivende forbydes at sælge det på-
gældende apparat eller radioudstyr eller på anden vis stille det til rådighed for andre, indtil den manglende
77
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
overensstemmelse med kravene er bragt i orden. Det kan for eksempel være, at apparatet eller radioudstyret
ikke er påført CE-mærke.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 3,
kan Energistyrelsen give den erhvervsdrivende påbud om at trække et appa-
rat eller radioudstyr tilbage fra markedet. Det vil sige, at den erhvervsdrivende skal sikre, at det ikke er mu-
ligt for en slutbruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller på anden måde erhverve det pågældende ap-
parat eller radioudstyr, før det er bragt i overensstemmelse med kravene. Det kan for eksempel betyde, at en
fabrikant skal sørge for, at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset hos alle distributører, og
fabrikanten kan være nødt til at få tilbageleveret apparater eller radioudstyr fra distributørerne for at sikre, at
apparaterne eller radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet medfører samtidig, at den erhvervsdrivende
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet, indtil de er i overensstem-
melse med kravene.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 4,
kan Energistyrelsen give den erhvervsdrivende påbud om at kalde et apparat
eller radioudstyr tilbage fra markedet, hvilket har til formål at sikre, at apparater eller radioudstyr, der er
solgt til slutbrugere, returneres. Den erhvervsdrivende skal således sikre, at alle apparater eller radioudstyr af
den pågældende type, som allerede er solgt eller på anden vis stillet til rådighed for slutbrugerne og andre, så
vidt muligt leveres tilbage til den erhvervsdrivende. Påbuddet medfører samtidig, at den erhvervsdrivende
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet, indtil de er i overensstem-
melse med reglerne. Det kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efterkommes af den erhvervsdrivende.
Der kan være tale om indrykning af annoncer i dagblade, hvori apparatet eller radioudstyret kaldes tilbage,
opslag i butikker, e-mails til kunder eller offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det kan også være en
kombination af flere tiltag.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 5,
kan Energistyrelsen give fabrikanten eller den ansvarlige for installationen
af et fast anlæg påbud om at fremlægge dokumentation for, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 18.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 6,
kan Energistyrelsen give en bruger forbud mod at anvende et apparat eller
radioudstyr eller et fast anlæg, hvis anvendelsen ikke er i overensstemmelse med de krav, der stilles hertil i
de foreslåede bestemmelser i §§ 17, 20 og 34.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 7,
kan Energistyrelsen give udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester påbud om at offentliggøre oplysninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 35.
Oplysningerne vedrører de tekniske specifikationer for grænseflader. Oplysningerne er nødvendige for fabri-
kanter, så disse kan fremstille udstyr, som kan tilsluttes disse net, og for slutbrugeres muligheder for at an-
vende terminaludstyr.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 8,
kan Energistyrelsen give påbud om, at udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester skal tillade, at der tilsluttes terminaludstyr til deres net, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 36.
Efter det foreslåede
stk. 2, nr. 9,
kan Energistyrelsen give en erhvervsdrivende påbud om at overholde en
forpligtelse, som efter lovforslaget eller regler fastsat i medfør heraf påhviler den pågældende erhvervsdri-
vende, og som ikke er omfattet af de øvrige påbud i de foreslåede nr. 1-8. Det drejer sig blandt andet om
78
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
situationer, hvor den manglende overensstemmelse med kravene ikke relaterer sig til et konkret apparat eller
radioudstyr.
Det kan for eksempel være, at en importør eller en distributør har undladt at sikre, at opbevaringen eller
transporten af et apparat eller radioudstyr ikke bringer overholdelsen af de væsentlige krav i fare, jf. de fore-
slåede bestemmelser i § 11, stk. 2, nr. 4, § 13, stk. 3, § 27, stk. 2, nr. 5 og § 29, stk. 3. Det kan også være,
hvis en erhvervsdrivende ikke underretter andre erhvervsdrivende, hvor de har pligt til det, jf. for eksempel
de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 4, § 13, stk. 4, § 26, stk. 4 og § 29, stk. 4. Energistyrelsen vil i medfør
af den foreslåede bestemmelse i disse situationer kunne påbyde en importør eller distributør at sikre opbeva-
rings- eller transportbetingelser, der er i overensstemmelse med kravene, eller påbyde en erhvervsdrivende at
underrette en anden erhvervsdrivende om et apparat eller radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med
kravene.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan Energistyrelsen, hvis styrelsen ved en undersøgelse af radioudstyr efter den
foreslåede bestemmelse i § 43 konstaterer, at radioudstyret er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget
eller regler fastsat i medfør heraf, men vurderes at udgøre en risiko for personers sundhed, sikkerhed eller
andre samfundsinteresser, træffe afgørelse om, at den erhvervsdrivende skal sikre, at radioudstyret ikke ud-
gør en risiko, når det bringes i omsætning. Energistyrelsen kan i den forbindelse ligeledes træffe afgørelse
om, at den erhvervsdrivende skal trække radioudstyret tilbage eller kalde det tilbage efter de foreslåede be-
stemmelser i stk. 2, nr. 3 og 4.
Efter det foreslåede
stk. 4
trækker Energistyrelsen en afgørelse tilbage eller ændrer den, hvis Europa-
Kommissionen træffer afgørelse om det. Europa-Kommissionen kan træffe en sådan afgørelse i de situatio-
ner, hvor et apparat eller radioudstyr udgør en risiko, og hvor apparatet eller radioudstyret ud over på det
danske marked også er gjort tilgængeligt på markedet i andre EU-medlemsstater. Proceduren, hvorefter Eu-
ropa-Kommissionen kan træffe afgørelse, er nærmere omtalt i bemærkningerne til de foreslåede bestemmel-
ser i §§ 42 og 43.
§ 40
Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af § 18 i den gældende lov. Energi-
styrelsen har efter den gældende bestemmelse adgang til mod behørig legitimation og uden retskendelse at
foretage markedskontrol i form af stikprøvevis kontrol i grossist- og detailleddet for at påse, at loven og de i
medfør heraf fastsatte regler overholdes og kan på stedet foretage undersøgelser af apparater, faste anlæg og
radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af kapitel 5 i EMC-direktivet om overvågning af EU-
markedet, kontrol af apparater, der indføres på EU-markedet og beskyttelsesprocedure på EU-plan og kapitel
V i radioudstyrsdirektivet om overvågning af EU-markedet, kontrol af radioudstyr, der indføres på EU-
markedet, og EU-beskyttelsesprocedure.
Af artikel 19 i forordningen om akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter, følger det, at kontrolmyndighederne skal have adgang til de erhvervsdrivendes lokaler og til at
udtage stikprøver af produkter, når det er nødvendigt og begrundet. Forordningen er ikke begrænset til at
gælde kontrol på offentligt tilgængelige lokaliteter, men handler om adgang til de erhvervsdrivendes lokalite-
ter i det hele taget. Myndighederne skal kunne få adgang til alle dele af de erhvervsdrivendes lokaliteter,
79
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
hvor det er nødvendigt og begrundet for at føre en effektiv kontrol, uanset om det kræver retskendelse eller
ej.
Efter forordningen om akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter
skal der i passende omfang foretages kontrol med produkter.
På den baggrund foreslås det, at Energistyrelsen efter det foreslåede
stk. 1
mod behørig legitimation og uden
retskendelse, fortsat har adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter for at føre stikprøvevis kontrol med, om
loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Ved lokaliteter forstås bl.a. fabrikations-, salgs- og lagerlo-
kaler samt transportmidler, som tilhører den erhvervsdrivende. Der fastsættes som i den gældende lov ikke
krav om indhentelse af retskendelse forud for kontrolbesøget, idet der ikke er et retsindhold for retten at tage
stilling til.
Muligheden skal kun benyttes, hvor den må anses for proportional ifølge det forvaltningsretlige proportiona-
litetsprincip. Om det er nødvendigt for Energistyrelsen at få adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter beror
blandt andet på, om styrelsen på anden måde kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for tilsynet. Det bety-
der eksempelvis, at hvis et tilsyn kan gennemføres ved gennemgang af dokumentation, vil der ikke blive
gennemført et tilsyn på stedet.
Energistyrelsen vil føre et passende tilsyn baseret på stikprøvekontrol. Det betyder, at Energistyrelsen ikke
vil føre et systematisk tilsyn med alle typer af apparater eller radioudstyr eller med alle erhvervsdrivende. En
stikprøvekontrol kan ske uden, at Energistyrelsen har en forudgående viden eller mistanke om, at en er-
hvervsdrivende gør apparater eller radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med kravene i loven, tilgæn-
geligt på markedet, eller den kan tage udgangspunkt i konkrete oplysninger, som styrelsen har fået. Stikprø-
vekontrollen kan for eksempel på baggrund af sådanne oplysninger rette sig mod en bestemt gruppe af er-
hvervsdrivende eller mod en bestemt type apparater eller radioudstyr.
Det er ligesom efter den gældende lov ikke en forudsætning for, at Energistyrelsen kan få adgang efter den
foreslåede bestemmelse, at styrelsen har viden om, at der på stedet er apparater, faste anlæg eller radioudstyr,
som ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf. For at Energistyrelsen kan føre
en effektiv kontrol, er det nødvendigt også at have adgang til steder, hvor styrelsen ikke på forhånd ved, om
der er apparater, faste anlæg eller radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med reglerne. Dette vil også
være med til at give Energistyrelsen viden om, hvordan tilsynsindsatsen skal tilrettelægges for at sikre, at
tilsynsindsatsen bliver så effektiv som muligt.
Energistyrelsen vil foretage en konkret og individuel vurdering af, om øjemedet vil forspildes, hvis den er-
hvervsdrivende varsles om blandt andet tid og sted og hovedformålet med tilsynet i medfør af reglerne i lov
nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af kontrolindgreb og oplysningsplig-
ter med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedsloven fastsætter generelle regler for frem-
gangsmåden, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af en række former for tvangs-
indgreb, der foretages uden for strafferetsplejen. Retssikkerhedsloven overfører en række af forvaltningslo-
vens bestemmelser om partsrettigheder til dette område, herunder bestemmelser om aktindsigt, begrundelse
og klagevejledning. I forhold til, om et tilsyn i medfør af det foreslåede stk. 1 skal varsles, tages det i be-
tragtning, om der er risiko for, at en erhvervsdrivende på baggrund af varslingen fjerner apparater eller ra-
dioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med kravene, inden tilsynet gennemføres. Der skal kunne gen-
nemføres en reel kontrol hos de erhvervsdrivende og et dækkende tilsyn med overholdelsen af reglerne. Ho-
80
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
vedparten af Energistyrelsens kontrolbesøg forventes at blive gennemført på offentligt tilgængelige lokalite-
ter hos de erhvervsdrivende. Det vil sige butikslokaler, hvor der forhandles apparater eller radioudstyr.
Muligheden for at få adgang uden retskendelse og mod behørig legitimation findes også i anden produktlov-
givning. Det drejer sig for eksempel om lov om produktsikkerhed, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel samt lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det kan være nødvendigt for Energistyrelsen at føre tilsyn på ikke offentligt tilgængelige lokaliteter, hvor der
ikke i et salgslokale findes repræsentative eksemplarer af apparatet eller radioudstyret, som er egnede for
styrelsen at føre tilsyn med, men hvor der i et lagerlokale findes flere eksemplarer. Det kan være, at de ek-
semplarer, som befinder sig i salgslokalet, ikke har emballage eller medfølgende dokumenter, som kan un-
dersøges. I sådanne tilfælde vil Energistyrelsen dog i første omgang bede den erhvervsdrivende om at få
udleveret et eksemplar fra lagerlokalet, så det ikke er nødvendigt for styrelsen selv at få adgang hertil. Det
kan også være nødvendigt for Energistyrelsen at føre tilsyn på en ikke offentligt tilgængelig lokalitet, for
eksempel hos en fabrikant eller en importør, som ikke har salgslokaler, eller hos en erhvervsdrivende, som
alene gør apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet via internettet.
Energistyrelsen har ikke adgang til at føre tilsyn med apparater eller radioudstyr, som befinder sig på et lager
hos en fabrikant, som endnu ikke har bragt apparaterne eller radioudstyret i omsætning. Energistyrelsen har
heller ikke adgang til at undersøge apparater, faste anlæg eller radioudstyr, som findes i private boliger. Dog
vil Energistyrelsen have mulighed for at føre tilsyn med produkter i de dele af en privat bolig, som benyttes
erhvervsmæssigt, for eksempel som lager for en internetbutik.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan politiet yde bistand, så Energistyrelsen får adgang til den erhvervsdrivendes
lokaliteter ved fysisk at gennemtvinge dette. Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 18, stk. 2, i
den gældende lov, idet der alene er foretaget sproglige justeringer.
Energistyrelsen fører som udgangspunkt tilsyn på stedet og undersøger for eksempel, om et apparat eller
radioudstyr er mærket korrekt, og om de nødvendige dokumenter medfølger. Dette tilsyn vil ofte foregå hos
distributørerne, hvor apparater eller radioudstyr gøres tilgængelige for slutbrugere, men kan også finde sted
hos en importør eller en fabrikant.
For at tage højde for, at salg af apparater og radioudstyr i stigende grad foregår via internettet foreslås det, at
Energistyrelsens muligheder for at føre tilsyn på området gennem de foreslåede bestemmelser i stk. 3-7 til-
passes blandt andet denne situation, så det kan sikres, at de erhvervsdrivende både overholder reglerne og
kan drive forretning i tillid til, at der er lige konkurrencevilkår på markedet.
Det foreslås, at Energistyrelsen i medfør af
stk. 3
hos en fabrikant eller importør uden betaling kan medtage
et apparat eller radioudstyr for at undersøge dette nærmere, herunder for at teste det. Energistyrelsen vil kun
medtage eksemplarer, hvis det ikke er muligt at gennemføre hele undersøgelsen af apparatet eller radioudsty-
ret på stedet, for eksempel fordi den umiddelbare undersøgelse kombineret med konkrete oplysninger om
udstyrets manglende overensstemmelse, som Energistyrelsen i øvrigt måtte være i besiddelse af, kan indike-
re, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, og at det er nødven-
digt med yderligere undersøgelser. Sådanne undersøgelser kan sjældent gennemføres på stedet. Det kan i
den forbindelse være nødvendigt for Energistyrelsen at få apparatet eller radioudstyret undersøgt et andet
sted, for eksempel på et testlaboratorium.
81
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Energistyrelsen kan også finde det nødvendigt at medtage et eksemplar af et apparat eller radioudstyr hos en
fabrikant eller en importør, hvor styrelsen forinden hos en distributør har undersøgt et tilsvarende apparat
eller radioudstyr og efter denne undersøgelse finder, at der er behov for at undersøge apparatet eller radioud-
styret nærmere. Distributøren har i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, pligt til at oplyse,
hvem der har leveret apparatet eller radioudstyret. Konkrete oplysninger om et apparat eller radioudstyrs
manglende overensstemmelse med reglerne, som Energistyrelsen har fået, herunder fra myndigheder i andre
EU-medlemsstater, kan ligeledes give styrelsen grund til at medtage et apparat eller radioudstyr fra en fabri-
kant eller en importør.
I stedet for at føre tilsyn med apparater eller radioudstyr hos den erhvervsdrivende foreslås det i
stk. 4,
at
Energistyrelsen kan anmode en fabrikant eller en importør om at sende eller aflevere et eksemplar af et appa-
rat eller radioudstyr til Energistyrelsen med henblik på nærmere undersøgelse. Dette er nyt i forhold til den
gældende lov. Det kan for eksempel være hensigtsmæssigt, hvor en erhvervsdrivende ikke har lokaliteter,
som er offentligt tilgængelige, fordi den erhvervsdrivende alene sælger apparater eller radioudstyr via inter-
nettet. Fremsendelsen til Energistyrelsen skal ske, uden at styrelsen skal betale herfor. Det gælder både i
forhold til betaling for apparatet eller radioudstyret og for betaling af omkostninger til forsendelsen.
Hvis det ikke er muligt for Energistyrelsen at medtage et apparat eller radioudstyr hos en fabrikant eller en
importør efter det foreslåede stk. 3, eller at få tilsendt dette efter det foreslåede stk. 4, kan styrelsen i medfør
af det foreslåede
stk. 5
i stedet tage apparatet eller radioudstyret med fra en distributør eller bede en distribu-
tør om at sende det til styrelsen. Det kan for eksempel være, at fabrikanten eller importøren ikke længere er i
besiddelse af et apparat eller radioudstyr, som er identisk med det, som styrelsen ønsker at undersøge.
I de tilfælde hvor en erhvervsdrivende ikke lader styrelsen medtage et apparat eller radioudstyr eller ikke
sender det til Energistyrelsen, kan styrelsen træffe afgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 41,
hvorefter styrelsen blandt andet kan forbyde den erhvervsdrivende at sælge apparatet eller radioudstyret.
Når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller radioudstyr, som styrelsen har medtaget eller fået tilsendt,
returnerer styrelsen i medfør af det foreslåede
stk. 6
apparatet eller radioudstyret til den erhvervsdrivende.
Energistyrelsen har ikke købt det pågældende apparat eller radioudstyr af den erhvervsdrivende, og det er
fortsat den erhvervsdrivendes ejendom. Energistyrelsen returnerer ikke apparater eller radioudstyr, som sty-
relsen vurderer ikke er egnede til efterfølgende at blive solgt eller på anden måde blive gjort tilgængeligt på
markedet. Det kan for eksempel være, hvor apparatet eller radioudstyret ved undersøgelsen er blevet skilt ad,
og det ikke er muligt at samle det igen.
Hvis Energistyrelsen efter at have undersøgt et apparat eller radioudstyr konstaterer, at apparatet eller radio-
udstyret er i overensstemmelse med alle relevante krav i loven eller regler udstedt i medfør heraf, refunderer
styrelsen efter det foreslåede
stk. 7,
de udgifter, som den erhvervsdrivende kan dokumentere at have afholdt i
forbindelse med fremsendelsen. Hvor Energistyrelsen efter de foreslåede stk. 3 eller 5 har medtaget et appa-
rat eller radioudstyr, har den erhvervsdrivende ikke afholdt udgifter, som styrelsen efter den foreslåede be-
stemmelse skal refundere. Hvis Energistyrelsen ikke returnerer et apparat eller radioudstyr til den Erhvervs-
drivende, refunderer styrelsen de udgifter, som den erhvervsdrivende har i den forbindelse. Det vil blandt
andet være udgifter, som svarer til den pris, apparatet eller radioudstyret ville kunne være solgt for på det
tidspunkt, hvor styrelsen tog apparatet eller radioudstyret med fra den erhvervsdrivende, eller hvor den er-
hvervsdrivende sendte det til styrelsen.
82
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Hvis apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med alle relevante krav i loven eller i regler
udstedt i medfør heraf, refunderer Energistyrelsen ikke udgifter.
Til § 41
I den foreslåede bestemmelse fastlægges det, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, hvis en erhvervs-
drivende ikke efterkommer styrelsens anmodning om at fremlægge oplysninger eller materiale, som styrelsen
anmoder om i forbindelse med tilsyn. Energistyrelsen kan efter den gældende lovs § 17, stk. 2, træffe tilsva-
rende afgørelser. Det foreslås videre, at Energistyrelsen kan træffe tilsvarende afgørelser i de tilfælde, hvor
en erhvervsdrivende ikke lader styrelsen medtage et apparat eller radioudstyr eller ikke sender dette til styrel-
sen.
Ifølge den foreslåede bestemmelse kan Energistyrelsen, hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer styrel-
sens anmodning om at fremlægge oplysninger eller materiale, træffe afgørelse om forbud mod tilgængelig-
gørelse af det pågældende apparat eller radioudstyr på markedet eller afgørelse om tilbagetrækning eller til-
bagekaldelse af apparater eller radioudstyr fra markedet. Den afgørelse, som måtte være blevet truffet, vil
herefter blive ophævet, hvis den erhvervsdrivende efterkommer Energistyrelsens anmodning. Energistyrelsen
vil herefter kunne træffe afgørelse om forbud eller om for eksempel tilbagetrækning fra markedet, hvis det på
baggrund af oplysningerne viser sig, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med regler-
ne.
Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbindelse med oplysninger eller materiale til brug for
en konkret tilsynssag. Det kan for eksempel omfatte tilfælde, hvor Energistyrelsen anmoder en erhvervsdri-
vende om at sende en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske dokumentation for et
produkt. Hvis den erhvervsdrivende ikke efterkommer anmodningen, eller hvis det, den erhvervsdrivende har
sendt, er mangelfuldt, vil Energistyrelsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og for eksempel
nedlægge forbud over for den erhvervsdrivende mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som det mang-
lende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de situationer, hvor Energistyrelsen anmoder en er-
hvervsdrivende om at fremlægge oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, for
eksempel hvor der er tale om materiale af statistisk karakter. Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse i
de tilfælde, hvor Energistyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, har anmodet en distributør
om at identificere en anden erhvervsdrivende, for eksempel en fabrikant, som denne har fået leveret appara-
ter eller radioudstyr fra.
Derudover gælder det almindelige forbud mod selvinkriminering, der blandt andet kan udledes af artikel 6,
stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en person, som er anklaget for en forbry-
delse, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til
at opklare den.
Dette indebærer som udgangspunkt ingen begrænsninger i forhold til at anvende dette lovforslags bestem-
melser om udøvelse af almindelig forudgående eller efterfølgende tilsyns- og kontrolvirksomhed.
Det følger imidlertid af § 10, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har Energistyrel-
sen en konkret mistanke om, at en fysisk person eller en juridisk person har begået en overtrædelse af lov-
forslaget, der kan medføre straf, eller kan det ikke udelukkes, at styrelsen i en konkret sag har grundlag for
mistanke om, at der er sket en overtrædelse af lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, som kan straf-
fes, kan den foreslåede bestemmelse ikke anvendes til at påbyde den pågældende at fremlægge oplysninger
83
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
eller foretage undersøgelser vedrørende de forhold, som er eller kan være omfattet af mistanken. Det skyldes,
at der er risiko for, at den pågældende påbydes at give oplysninger om, at vedkommende har begået noget
strafbart. Energistyrelsen må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvor en erhvervsdrivende ikke lader Energistyrelsen medtage et
apparat eller radioudstyr i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 40, stk. 3 eller 5, eller hvor den er-
hvervsdrivende ikke sender et eksemplar at et apparat eller radioudstyr, som Energistyrelsen har bedt om
efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4 eller 5. I sådanne tilfælde kan Energistyrelsen træffe afgørelse
om forbud mod tilgængeliggørelse af apparater eller radioudstyr på markedet eller afgørelse om tilbagetræk-
ning eller tilbagekaldelse af apparater eller radioudstyr fra markedet. Afgørelsen vil blive ophævet, hvis den
erhvervsdrivende sender eller afleverer apparatet eller radioudstyret til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan
herefter på baggrund af de nye oplysninger i sagen, som eksemplaret udgør, træffe en ny afgørelse, hvis der
er grundlag for det.
Til § 42
Bestemmelsen fastlægger, at Energistyrelsen skal foretage undersøgelser af apparater eller radioudstyr, som
styrelsen finder kan udgøre en risiko. Hvor Energistyrelsen ved undersøgelsen konstaterer, at apparater eller
radioudstyr udgør en risiko og ikke er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget eller regler fastsat i
medfør heraf, træffer Energistyrelsen afgørelse om det. Energistyrelsen kan i henhold til § 17, stk. 2, i den
gældende lov træffe tilsvarende afgørelser.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 38, stk. 1, 3 og 4, og radioudstyrsdirektivets artikel 21,
stk. 4, og artikel 40, stk. 1, 3 og 4.
Risikobegrebet i forhold til apparater og radioudstyr er beskrevet i bemærkningerne til de foreslåede be-
stemmelser om fabrikanters forpligtelser i de foreslåede bestemmelser §§ 8, stk. 2, og 24, stk. 3, ud fra en
vurdering af, hvilke beskyttelseshensyn eller samfundsinteresser, der søges varetaget ved bestemmelserne
om apparater og radioudstyr, og som manglende overensstemmelse af bestemmelserne derfor kan udgøre en
risiko for.
Hvor Energistyrelsen finder, at et apparat eller radioudstyr kan udgøre en risiko, undersøger styrelsen ifølge
det foreslåede
stk. 1
apparatet eller radioudstyret. Det kan for eksempel være relevant, hvor Energistyrelsen
ved undersøgelser i forbindelse med forstyrrelser af frekvensanvendelsen kan konstatere, at forstyrrelserne
stammer fra et stykke radioudstyr. Dette kan indikere, at radioudstyret ikke overholder de væsentlige krav,
og at radioudstyret kan udgøre en risiko for de samfundsinteresser, der søges varetaget ved bestemmelserne
om radioudstyr.
Energistyrelsen vil ved mistanke om risiko typisk i første omgang kontrollere, om apparatet eller radioudsty-
ret er mærket korrekt, eller om der foreligger den krævede dokumentation. En manglende overensstemmelse
med disse krav kan gøre, at Energistyrelsen finder det nødvendigt at undersøge apparatet eller radioudstyret
yderligere. Energistyrelsen kan dog også finde det nødvendigt at undersøge apparatet eller radioudstyret
yderligere, selvom apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med kravene.
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at den tekniske dokumentation ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger
om relevante data eller om de metoder, der er anvendt til at sikre, at radioudstyret overholder de væsentlige
krav i den foreslåede bestemmelse i § 21 eller regler fastsat i medfør heraf, kan styrelsen i medfør af det fo-
reslåede
stk. 2
anmode fabrikanten eller importøren om for egen regning at få foretaget en test af radioudsty-
84
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
ret hos et organ, som styrelsen kan acceptere, for at efterprøve, om radioudstyret overholder de væsentlige
krav. Energistyrelsen fastsætter en frist for, hvornår testen hos organet skal være gennemført.
Energistyrelsen pålægger ikke i medfør af bestemmelsen fabrikanten eller importøren at få foretaget den
pågældende test, men hvis fabrikanten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist får gennemført te-
sten, må styrelsen lægge til grund, at den tekniske dokumentation ikke er i overensstemmelse med kravene.
Energistyrelsen vil herefter kunne træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 3, eller efter den foreslåede be-
stemmelse i § 45, afhængig af, om radioudstyret udgør en risiko eller ej.
Energistyrelsen vil i tilfælde af risiko og manglende overensstemmelse med kravene i henhold til det foreslå-
ede
stk. 3
træffe afgørelse om forbud mod at gøre apparatet eller radioudstyret på tilgængeligt på markedet
eller afgørelse om, at apparatet eller radioudstyret skal kaldes eller trækkes tilbage fra markedet. Energisty-
relsen fastsætter en rimelig frist for, hvornår den erhvervsdrivende skal have efterkommet styrelsens afgørel-
se. Inden afgørelsen vil Energistyrelsen efter forvaltningslovens regler partshøre den erhvervsdrivende, og
den erhvervsdrivende vil bl.a. i den forbindelse have mulighed for at komme med bemærkninger til Energi-
styrelsens vurdering af sagen, herunder hvilken afgørelse der vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den mang-
lende overensstemmelse og risikoen.
Hvor Energistyrelsen på baggrund af undersøgelsen efter de foreslåede stk. 1 og eventuelt stk. 2 finder, at et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, og at det ikke er i overensstemmelse med kravene, og hvor appara-
tet eller radioudstyret også er gjort tilgængeligt på markedet i andre EU-medlemsstater, underretter styrelsen
Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om det. Hvis Europa-Kommissionen eller en anden
EU-medlemsstat inden for tre måneder gør indsigelse mod Energistyrelsens afgørelse, kan Europa-
Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse er berettiget. Hvis Europa-
Kommissionen træffer afgørelse om, at Energistyrelsens afgørelse ikke er berettiget, tilpasser styrelsen sin
afgørelse i overensstemmelse hermed eller trækker afgørelsen tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 39,
stk. 4.
Apparater og radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, indberettes til Europa-Kommissionen gennem fæl-
lesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger, det såkaldte RAPEX-system (Rapid Alert System),
som er etableret i medfør af forordning 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning. Europa-
Kommissionen offentliggør hver uge en oversigt over produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hensigten er,
at de enkelte medlemsstater efter at have modtaget informationen, undersøger, om tilsvarende produkter
findes på deres marked og sikrer, at der træffes passende foranstaltninger for at eliminere risikoen.
Til § 43
Det foreslås som noget nyt fastsat, at Energistyrelsen over for en erhvervsdrivende kan træffe afgørelse, hvor
radioudstyr udgør en risiko, selvom det er i overensstemmelse med kravene. Energistyrelsen kan ikke i hen-
hold til § 17, stk. 2, i den gældende lov træffe afgørelse over for en erhvervsdrivende, hvis radioudstyret er i
overensstemmelse med kravene.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 42.
Den foreslåede bestemmelse vedrører alene radioudstyr og omfatter de tilfælde, hvor Energistyrelsen efter en
undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, konstaterer, at det undersøgte radioudstyr er i
overensstemmelse med kravene i lovforslaget eller regler fastsat i medfør heraf, men vurderes at udgøre en
85
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
risiko for personers sundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser. Risikobegrebet i forhold til radioud-
styr er beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3.
I sådanne tilfælde træffer Energistyrelsen afgørelse om enten, at den erhvervsdrivende skal sikre, at radioud-
styret ikke udgør en risiko, når det bringes i omsætning, eller at radioudstyret trækkes tilbage fra markedet
eller kaldes tilbage. Energistyrelsen fastsætter en rimelig frist for, hvornår den erhvervsdrivende skal efter-
komme styrelsens afgørelse. Fristen vil afhænge af, hvor alvorlig risikoen vurderes at være, og hvor byrde-
fuldt det vil være for den erhvervsdrivende at efterkomme afgørelsen. Den erhvervsdrivende skal sikre, at
Energistyrelsens afgørelse efterkommes i forhold til alt tilsvarende radioudstyr, som denne har gjort tilgæn-
geligt på markedet.
Hvor Energistyrelsen træffer afgørelse efter denne bestemmelse, underretter styrelsen Europa-Kommissionen
og de øvrige EU-medlemsstater om det. Europa-Kommissionen træffer herefter efter drøftelse med EU-
medlemsstaterne afgørelse om, hvorvidt styrelsens afgørelse var berettiget, og styrelsen tilpasser om nød-
vendigt sin afgørelse i overensstemmelse hermed eller trækker afgørelsen tilbage, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 39, stk. 4.
Apparater og radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, indberettes til Europa-Kommissionen gennem fæl-
lesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger, det såkaldte RAPEX-system (Rapid Alert System),
som er etableret i medfør af forordning 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning. Europa-
Kommissionen offentliggør hver uge en oversigt over produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hensigten er,
at de enkelte medlemsstater efter at have modtaget informationen, undersøger, om tilsvarende produkter
findes på deres marked og sikrer, at der træffes passende foranstaltninger for at eliminere risikoen.
Til § 44
Ifølge den foreslåede bestemmelse kan Energistyrelsen i særlige tilfælde, hvor radioudstyr har forårsaget
eller med rimelighed kan forventes at forårsage uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig radiokommuni-
kation, fastsætte regler om, at erhvervsdrivende generelt forbydes at bringe radioudstyret i omsætning eller
gøre det tilgængeligt på markedet, at erhvervsdrivende skal trække radioudstyret tilbage fra markedet eller
kalde det tilbage fra markedet. Det vil være relevant for Energistyrelsen at fastsætte sådanne regler i situatio-
ner, hvor forstyrrelserne kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko, for eksempel ved forstyrrelse af radiofre-
kvenser, der benyttes af nød- og sikkerhedstjenester. Der vil være tale om en foranstaltning, som skal med-
virke til at sikre, at radioudstyr kun gøres tilgængeligt på markedet, hvis det opfylder kravene, jf. radioud-
styrsdirektivets artikel 6.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 7 i den gældende lov.
86
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det kan være relevant for Energistyrelsen at fastsætte sådanne regler i stedet for for eksempel at træffe afgø-
relser over for konkrete erhvervsdrivende i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 42, hvis antallet af
erhvervsdrivende med relation til produktet er meget stort. I sådanne tilfælde kan Energistyrelsen vurdere, at
eneste egnede metode til at gribe ind over for det konkrete radioudstyr er ved at udstede en bekendtgørelse.
I forhold til at gribe ind over for brugere af radioudstyr finder den foreslåede bestemmelse i § 34 anvendelse.
Til § 45
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det som noget nyt, at Energistyrelsen i de tilfælde, som er omfattet
af bestemmelsen, indledningsvis giver den erhvervsdrivende påbud om, at denne skal bringe apparatet eller
radioudstyret i overensstemmelse med kravene, jf. det foreslåede stk. 1. Hvis den erhvervsdrivende ikke ef-
terkommer dette påbud, træffer styrelsen afgørelse efter det foreslåede stk. 2. Den foreslåede bestemmelse
omfatter de tilfælde, hvor et apparat eller radioudstyr ikke er i overensstemmelse med kravene, men ikke
udgør en risiko.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 43 og EMC-direktivets artikel 40.
Et manglende CE-mærke kan være en indikation af, at det pågældende apparat eller radioudstyr ikke over-
holder de væsentlige krav, og at apparatet eller radioudstyret kan udgøre en risiko. Hvis CE-mærket for ek-
sempel har en forkert størrelse, er ulæseligt eller ikke er anbragt på emballagen, eller hvor det er tydeligt, at
det manglende CE-mærke skyldes en forglemmelse, udgør apparatet eller radioudstyret ikke nødvendigvis af
den grund en risiko.
Energistyrelsen kan efter det foreslåede
stk. 1
for eksempel give en erhvervsdrivende påbud om at vedlægge
en brugsanvisning til et apparat eller radioudstyr, eller angive kontaktoplysninger på apparatet eller radioud-
styret, hvor de måtte mangle.
Manglende overensstemmelse med kravene kan også efter den foreslåede bestemmelse vedrøre manglende
eller forkert anbragt identifikationsnummer på et bemyndiget organ på apparatet eller radioudstyret, en
manglende, ukorrekt eller ufuldstændig EU-overensstemmelseserklæring, manglende, ukorrekte eller ufuld-
stændige kontaktoplysninger på fabrikanten eller importøren, eller manglende, ukorrekte eller ufuldstændige
oplysninger om den tilsigtede brug af et apparat eller radioudstyr eller restriktioner herfor. Herudover kan
manglende overensstemmelse vedrøre manglende, ukorrekt eller ufuldstændig brugsanvisning, manglende
registrering af radioudstyr i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2,
eller manglende overensstemmelse med øvrige administrative krav.
Efter det foreslåede stk. 1 kan den manglende overensstemmelse også vedrøre den tekniske dokumentation.
Den erhvervsdrivende har pligt til at sikre, at denne kan stilles til rådighed for Energistyrelsen, når styrelsen
anmoder om det. Som ved manglende CE-mærke kan en manglende, ukorrekt eller ufuldstændig teknisk
dokumentation give en indikation af, at det pågældende apparat eller radioudstyr ikke overholder de væsent-
lige krav, og at apparatet eller radioudstyret kan udgøre en risiko.
Hvis den erhvervsdrivende ikke efterkommer et påbud efter det foreslåede stk. 1, træffer Energistyrelsen i
henhold til det foreslåede
stk. 2
afgørelse om forbud mod tilgængeliggørelse af apparater eller radioudstyr på
markedet eller afgørelse om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af apparater eller radioudstyr fra markedet.
87
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Til § 46
Bestemmelsen gennemfører dele af EMC-direktivets artikel 19 og er en delvis indholdsmæssig videreførelse
af § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Hvis der er tegn på, at et fast anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget eller regler fastsat
i medfør heraf, for eksempel hvis Energistyrelsen er blevet bekendt med, at et fast anlæg kan være kilde til
forstyrrelser, kan styrelsen ifølge den foreslåede bestemmelse give fabrikanten eller den ansvarlige for instal-
lationen af det faste anlæg påbud i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, nr. 5, om at fremlæg-
ge dokumentationen nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3. Den ansvarlige for installationen kan
som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 18 ud over fabrikanten være en montør,
installatør eller lignende, som har monteret eller installeret det faste anlæg.
Det skal i dokumentationen være nærmere beskrevet, hvordan det faste anlæg er installeret i overensstem-
melse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om dets komponenters tilsigtede an-
vendelse, så det godtgøres, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Pligten til at doku-
mentere overensstemmelsen består, så længe det faste anlæg er i drift.
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at det faste anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget
eller regler fastsat i medfør heraf, for eksempel fordi det ikke er blevet dokumenteret, at det faste anlæg er i
overensstemmelse med de væsentlige krav, eller fordi en nærmere undersøgelse af anlægget har vist, at an-
lægget ikke er i overensstemmelse med kravene i øvrigt, kan styrelsen i henhold til den foreslåede bestem-
melse i § 39, stk. 2, nr. 6, nedlægge forbud over for ejeren af det faste anlæg mod, at det anvendes.
Til § 47
Det foreslåede
stk. 1
er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i § 24 i den gældende lov og har
som den gældende bestemmelse til formål at sikre, at Energistyrelsen uafhængigt udøver sin virksomhed som
tilsynsmyndighed og dermed som selvstændig myndighed ved myndighedsopgaver i forhold til konkrete
sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om styrelsens udstedelse af regler på områder, hvor styrel-
sen ved lov er bemyndiget hertil, eller om styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter.
Afskæringen i det foreslåede
stk. 2
af energi-, forsynings- og klimaministerens adgang til at dispensere fra
regler fastsat af ministeren i medfør af dette lovforslag er en konsekvens af, at ministerens instruksadgang
over for Energistyrelsen er afskåret i forhold til behandling og afgørelse af konkrete sager, idet dispensation
vedrører behandlingen af konkrete sager. Den foreslåede bestemmelse er således ikke til hinder for, at mini-
steren i regler fastsat af ministeren bemyndiger Energistyrelsen til at dispensere fra reglerne i konkrete sager
eller generelt.
Til § 48
Efter det foreslåede
stk. 1
kan Energistyrelsens afgørelser truffet i medfør af dette lovforslag eller regler fast-
sat i medfør heraf påklages til Teleklagenævnet. Der kan ligeledes klages over Energistyrelsens sagsbehand-
ling. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, i den gældende lov.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre retssikkerhed omkring Energistyrelsens sagsbehandling,
idet der etableres en hovedregel om, at styrelsens afgørelser kan indbringes for et uafhængigt klagenævn,
Teleklagenævnet. I disse tilfælde kan der ikke klages til energi-, forsynings- og klimaministeren.
I medfør af det foreslåede
stk. 2
kan Energistyrelsens afgørelser om at pålægge en part at indsende eller på
anden vis fremlægge oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 38 samt afgørelser om tvangsbøder i
forbindelse med gennemtvingelse heraf i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 1, ikke påklages.
88
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Energistyrelsens indhentelse af oplysninger samt
håndhævelse af styrelsens afgørelser i den forbindelse ikke forsinkes af klager.
Den foreslåede bestemmelse forhindrer således ikke, at en udbyder af offentlige kommunikationsnet eller -
tjenester klager over en afgørelse fra Energistyrelsen om at pålægge tvangsbøder i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 49, stk. 2. der ikke omhandler indsendelse af oplysninger, men om at efterkomme påbud om
at offentliggøre oplysninger om grænseflader og om at tilslutte terminaludstyr.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan Energistyrelsens afgørelser, som træffes i medfør af regler udstedt i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 37, der giver Energistyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om bemyn-
digede organer, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der vil for eksempel være tale om bemyn-
digede organers afslag på at udstede en EU-typeafprøvningsattest, hvilket en fabrikant kan klage over til
Energistyrelsen. Da der vil være tale om meget teknisk prægede afgørelser, er det ikke relevant at give ad-
gang til at kunne påklage Energistyrelsens afgørelser til Teleklagenævnet.
Til § 49
Energistyrelsen og Teleklagenævnet foreslås med bestemmelsen givet hjemmel til i medfør af det foreslåede
stk. 1
at kunne pålægge enhver, der efter den foreslåede bestemmelse i § 38 har oplysningspligt, tvangsbøder,
hvis den pågældende ikke efterkommer Energistyrelsens afgørelse om at afgive de pågældende oplysninger.
For at der kan træffes afgørelse om tvangsbøder, er det en forudsætning, at kravet om oplysninger er konkret,
sagligt begrundet og tilstrækkeligt detaljeret for modtageren af anmodningen, så det står klart, hvordan det
kan efterkommes.
Anvendelsen af tvangsbøder forudsætter, at Energistyrelsen eller Teleklagenævnet forinden har anmodet en
af de forpligtede aktører om at fremkomme med materiale eller oplysninger efter den foreslåede bestemmel-
se i § 38, og at den pågældende ikke inden for en af Energistyrelsen eller Teleklagenævnet fastsat rimelig
frist efterkommer afgørelsen. Det kan være relevant, idet den almindelige kompetence for en myndighed til
at kunne tillægge en parts manglende medvirken til at oplyse en sag processuel skadevirkning ofte ikke vil
være tilstrækkelig til at kunne træffe en materielt korrekt afgørelse på det foreliggende grundlag i en konkret
sag, hvor den forpligtede ikke har bidraget med de fornødne oplysninger til sagen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan sanktionere enhver for-
pligtet aktørs manglende efterkommelse af en anmodning om at udlevere oplysninger, som skønnes relevante
i forhold til at føre tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf og træffe afgørelser om
det. Energistyrelsen og Teleklagenævnet får med bestemmelsen mulighed for administrativt at kunne gen-
nemtvinge udleveringen af oplysninger, idet adgangen til disse oplysninger er en forudsætning for at føre
tilsyn og træffe afgørelser.
Ligeledes kan Energistyrelsen efter det foreslåede
stk. 2
pålægge udbydere af offentlige elektroniske kom-
munikationsnet eller -tjenester tvangsbøder, hvis de ikke efterkommer et påbud truffet af Energistyrelsen i
medfør af de foreslåede bestemmelser i § 39, stk. 2, nr. 7 eller 8. For afgørelsen om tvangsbøder er det en
forudsætning, at påbuddet konkret, sagligt begrundet og tilstrækkeligt detaljeret for modtagen af anmodnin-
gen, så det står klart, hvordan det kan efterkommes.
Anvendelsen af tvangsbøder forudsætter således, at Energistyrelsen forinden har givet en udbyder af offent-
lige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester påbud i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 39,
stk. 2, nr. 7 eller 8, og udbyderen ikke inden for en af Energistyrelsen fastsat rimelig frist har efterkommet
påbuddet. Den foreslåede bestemmelse skal sikre henholdsvis Energistyrelsen og Teleklagenævnet reakti-
onsmuligheder, som i højere grad end truslen om at rejse straffesag med henblik på bødestraf kan gennem-
tvinge en efterkommelse af de nævnte afgørelser.
89
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Det er hensigten, at tvangsbødernes størrelse skal fastsættes, så tvangsbøderne fjerner eventuelle økonomiske
incitamenter for adressaten til ikke at levere oplysninger eller materiale, som den pågældende i henhold til
dette lovforslag eller regler fastsat i medfør heraf er forpligtet til at aflevere, eller til at undlade at efterkom-
me en afgørelse, som retter sig mod denne. Ved fastsættelsen af tvangsbødernes størrelse skal det derfor sik-
res, at beløbet er af en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende for adressaten.
Undlader en part fortsat efter at have været pålagt tvangsbøder at give de oplysninger, som Energistyrelsen
eller Teleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme en afgørelse som ovenfor nævnt fra
Energistyrelsen, kan bødens størrelse forhøjes, indtil bøden virker adfærdsregulerende for aktøren, herunder
set i forhold til den manglende efterkommelses betydning i sagen og den forpligtedes omsætning. Som ud-
gangspunkt skal enhver forhøjelse af tvangsbøden være på 50 procent.
Ved vurderingen af, om tvangsbødeinstrumentet skal bringes i anvendelse, vil der blive foretaget en propor-
tionalitetsafvejning af formålet med tvangsbøden set i forhold til overtrædelsens karakter, herunder betyd-
ningen af den manglende efterkommelse set i forhold til betydningen af anmodningen om oplysninger, of-
fentliggørelsen af oplysninger eller tilslutningen af terminaludstyr.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er ny, men tilsvarende bestemmelser findes for eksempel i § 80 i lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester og i § 54, stk. 1, nr. 5, i lov om radiofrekvenser.
Forordninger er bindende og gælder umiddelbart i alle EU-medlemsstater, og medlemsstaterne skal ikke
foretage gennemførelsesforanstaltninger. Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende forordninger på områderne for
radioudstyr og elektromagnetiske forhold. Der kan være tale om regler om manglende efterlevelse af afgørel-
ser, som er truffet i medfør af forordninger, og om sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder ved mang-
lende overholdelse af forordninger.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 42 og radioudstyrsdirektivets artikel 46.
Som det er tilfældet i dag i medfør af den gældende lov foreslås det i medfør af bestemmelsens
stk. 1, nr. 1,
at fabrikanter og ansvarlige for installationen af faste anlæg kan straffes med bøde, hvis det konkrete faste
anlæg ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, eller fabrikanten eller den ansvarlige for installa-
tionen ikke har dokumenteret dette, samt hvis der ikke følger tilstrækkeligt informationsmateriale med appa-
rater, der alene er bestemt til indbygning i det bestemte fast anlæg og i øvrigt ikke er gjort tilgængelige på
markedet.
Endvidere foreslås det, at forpligtede i de foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 1, 2, 4 og 5, som ikke frem-
lægger det materiale m.v., som Energistyrelsen eller Teleklagenævnet anmoder om, i tilfælde som ikke er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 41, kan straffes med bøde i medfør af det foreslåede
nr. 2.
Det vil sige, at hvis en erhvervsdrivende ikke afgiver de oplysninger m.v., som Energistyrelsen anmoder om
til brug for en konkret tilsynssag, for eksempel EU-overensstemmelseserklæring eller teknisk dokumentati-
on, vil styrelsen i stedet træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 41. I disse tilfælde kan Energi-
styrelsen træffe afgørelse om forbud mod tilgængeliggørelse af apparater eller radioudstyr på markedet eller
afgørelse om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af apparater eller radioudstyr fra markedet.
Det foreslås endelig i
nr. 3,
at erhvervsdrivende og brugere straffes med bøde, hvis de ikke efterkommer
Energistyrelsens påbud eller forbud. Det kan være i form af et påbud om at bringe et produkt i overensstem-
melse med reglerne, et forbud mod at sælge et produkt, indtil det er bragt i overensstemmelse med reglerne,
eller om at trække et produkt tilbage eller kalde det tilbage fra markedet.
90
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Straf efter det foreslåede nr. 3, forudsætter således, at Energistyrelsen forinden har truffet en afgørelse om
påbud eller forbud, jf. de foreslåede bestemmelser i § 39, stk. 2, nr. 2-9, eller stk. 3, som den erhvervsdriven-
de, fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, brugeren af et apparat eller radioudstyr
eller udbyderen af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke har efterkommet.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 44 og radioudstyrsdirektivets artikel 49.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
at loven træder i kraft den 20. april 2016, og at der er undtagelser hertil i
stk. 2-5. Ikrafttrædelsesdatoen følger tidspunktet, hvor EU-medlemsstaternes bestemmelser, der gennemfører
EMC-direktivet, skal træde i kraft.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 2,
at den foreslåede bestemmelse i § 37 træder i kraft den 1. februar 2016.
Bestemmelsen bemyndiger Energistyrelsen til at fastsætte regler om bemyndigede organer. Bestemmelsen
træder i kraft tidligere end de øvrige bestemmelser for at sikre, at bemyndigede organer kan udpeges og være
klar til at udføre opgaver vedrørende overensstemmelsesvurdering af apparater og radioudstyr fra det tids-
punkt, hvor bestemmelserne om apparater og radioudstyr træder i kraft, hvilket vil sige henholdsvis den 20.
april 2016 og den 13. juni 2016.
Af det foreslåede
stk. 3
fremgår det, at bestemmelser, som alene eller delvist omhandler radioudstyr træder i
kraft den 13. juni 2016, hvor EU-medlemsstaternes bestemmelser, der gennemfører radioudstyrsdirektivet,
skal træde i kraft. Indtil den 13. juni 2016 finder reglerne i den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf
anvendelse på radioudstyr.
Når bestemmelserne om radioudstyr træder i kraft den 13. juni 2016 bliver radioudstyr, som udelukkende er
beregnet til modtagelse af lyd- og tv-udsendelser, omfattet heraf, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1,
nr. 3. Indtil den 20. april 2016 er det pågældende udstyr omfattet af bestemmelserne om elektriske og elek-
troniske apparater, jf. § 1, stk. 2, jf. bilag 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 2007 om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Radioudstyr, som udelukkende er beregnet til modtagelse
af lyd- og tv-udsendelser, vil i perioden fra den 20. april 2016 til den 12. juni 2016 være omfattet af bestem-
melserne om apparater i dette lovforslag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 1.
Radioudstyr, som anvender radiofrekvenser under 9 kHz, vil fra den 13. juni 2016 være omfattet af bestem-
melserne om radioudstyr i dette lovforslag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, nr. 3 og 23.
Af det foreslåede
stk. 4
fremgår det, at de foreslåede bestemmelser om apparater for teleterminaludstyrs ved-
kommende træder i kraft den 13. juni 2016. Indtil den 13. juni 2016 vil teleterminaludstyr være omfattet af
bestemmelserne i den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf. Teleterminaludstyr er på baggrund af
radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde efter den 13. juni 2016 ikke længere omfattet bestemmelserne om
radioudstyr, men vil være omfattet af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 45 og radioudstyrsdirektivets artikel 50.
Af det foreslåede
stk. 1
fremgår det, at bestemmelser, som alene omfatter elektriske og elektroniske apparater
og faste anlæg i den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, ophæves den 20. april 2016.
Samme dato ophæves ifølge det foreslåede
stk. 2
bestemmelser i den gældende lov, som både omfatter elek-
triske og elektroniske apparater, faste anlæg, radioudstyr og teleterminaludstyr, for så vidt angår de elektriske
91
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
og elektroniske apparater og de faste anlæg. Det vil sige, at bestemmelserne fortsat finder anvendelse på
radioudstyr og teleterminaludstyr.
Bestemmelserne i den gældende lov, som omfatter radioudstyr og teleterminaludstyr, ophæves ifølge det
foreslåede
stk. 3
den 13. juni 2016.
Ifølge det foreslåede
stk. 4
ophæves den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, i sin
helhed den 13. juni 2017, hvorefter bestemmelser, som omfatter bemyndigede organer, ikke længere finder
anvendelse.
I medfør af det foreslåede
stk. 5
forbliver regler fastsat i medfør af den gældende lov i kraft, indtil de ophæ-
ves. Der vil for eksempel i overgangsperioden mellem 13. juni 2016 og 12. juni 2017 være behov for at op-
retholde den gældende bekendtgørelse om bemyndigede organer, idet fabrikanter kan vælge at erklære over-
ensstemmelse med de gældende regler for radioudstyr, som de bringer i omsætning i perioden. Endvidere
forbliver alle radiogrænseflader fastsat i medfør af § 9 i den gældende lov i kraft, indtil de ophæves.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 43 og radioudstyrsdirektivets artikel 48.
Bestemmelsen fastsætter, at apparater, faste anlæg og radioudstyr, som er i overensstemmelse med den gæl-
dende lov, fortsat må anvendes og gøres tilgængelige på markedet efter, at reglerne i dette lovforslag er trådt
i kraft. For radioudstyrs vedkommende må dette også bringes i omsætning i en periode på et år efter ikraft-
trædelsesdatoen, forudsat at det er i overensstemmelse med den gældende lov.
Det vil sige, at en fabrikant eller en importør skal have bragt apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret i
omsætning inden den fastsatte dato ved for eksempel at have solgt det til en distributør. Apparater, faste an-
læg eller radioudstyr, som ikke er bragt i omsætning inden denne dato, skal være i overensstemmelse med
reglerne i dette lovforslag.
At apparater, faste anlæg eller radioudstyr fortsat gøres tilgængelige på markedet fra den fastsatte dato bety-
der, at en distributør, som for eksempel på sit lager eller i sin butik har produkter, der er i overensstemmelse
med den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf, fortsat må sælge disse til andre distributører eller
slutbrugere.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
at apparater og faste anlæg, som er bragt i omsætning inden den 20. april
2016, fortsat må gøres tilgængelige på markedet og anvendes fra den 20. april 2016, hvis apparatet eller det
faste anlæg er i overensstemmelse med reglerne om elektriske og elektroniske apparater eller faste anlæg i
den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også radioudstyr, som indtil den 13. juni 2016 er omfattet af bestem-
melserne om elektriske og elektroniske apparater i den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf, men
som den 13. juni 2016 bliver omfattet af reglerne om radioudstyr i dette lovforslag. Det drejer sig blandt
andet om radioudstyr, som udelukkende er beregnet til modtagelse af lyd- og tv-udsendelser. Hvis dette ud-
styr er bragt i omsætning inden den 20. april 2016, må det derfor også gøres tilgængeligt på markedet og
anvendes fra den 20. april 2016.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår det, at teleterminaludstyr, som er bragt i omsætning inden den 13. juni 2016
fortsat må gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra den 13. juni 2016, hvis teleterminaludstyret er i
overensstemmelse med reglerne om teleterminaludstyr i den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf.
Teleterminaludstyr vil fra den 13. juni 2016 være omfattet af reglerne om apparater i dette lovforslag. Indtil
denne dato er det omfattet af reglerne i den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf.
92
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Af det foreslåede
stk. 3
fremgår det, at fabrikanter og importører fortsat må bringe radioudstyr, som er i
overensstemmelse med den gældende lov og regler fastsat i medfør heraf, i omsætning efter, at reglerne om
radioudstyr i dette lovforslag træder i kraft den 13. juni 2016, jf. den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 3 og
4. Udstyret må bringes i omsætning indtil den 12. juni 2017. Radioudstyr, som bringes i omsætning fra den
13. juni 2017, skal være i overensstemmelse med kravene i dette lovforslag.
Radioudstyr, som er bragt i omsætning inden den 13. juni 2017, må også gøres tilgængeligt på markedet og
anvendes fra den 13. juni 2016, hvis radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne i den gældende lov og
regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fabrikant eller en importør fra den 13. juni 2016 kan
bringe radioudstyr i omsætning, som er i overensstemmelse med dette lovforslag. Sådant radioudstyr må
endvidere gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra denne dato.
Af det foreslåede
stk. 4
fremgår det, at fabrikanter og importører fortsat må bringe radioudstyr, som er i
overensstemmelse med reglerne om apparater i dette lovforslag, i omsætning efter, at reglerne om radioud-
styr i dette lovforslag træder i kraft den 13. juni 2016, jf. de foreslåede bestemmelser i § 52, stk. 3 og 4. Ud-
styret må bringes i omsætning indtil den 12. juni 2017. Radioudstyr, som bringes i omsætning fra den 13.
juni 2017, skal være i overensstemmelse med reglerne i dette lovforslag.
Radioudstyr, som er omfattet af denne bestemmelse vil for eksempel være radioudstyr, som udelukkende er
beregnet til modtagelse af lyd- og tv-udsendelser, idet dette udstyr indtil den 13. juni 2016 vil være omfattet
af reglerne om apparater i dette lovforslag.
Radioudstyr omfattet af denne bestemmelse, som er bragt i omsætning i perioden fra den 20. april 2016 indtil
den 12. juni 2017, må også gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra den 13. juni 2016 og frem, hvis
radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne i dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fabrikant eller en importør fra den 13. juni 2016 kan
bringe radioudstyr omfattet af denne bestemmelse i omsætning, som er i overensstemmelse med reglerne om
radioudstyr i dette lovforslag. Sådant radioudstyr må endvidere gøres tilgængeligt på markedet og anvendes
fra denne dato.
Til § 55
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
93
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Lovudkast til forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Udkast 4. september 2015
Bilag
1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning)
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF
3. Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teletermi-
naludstyr
94