Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 5
Offentligt
1537372_0001.png
Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse
solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere
I medfør af § 47, stk. 9, § 50, stk. 2, 5 og 6, § 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 68, stk. 1, nr. 1, § 73 i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015 som ændret ved lov nr. 744 af 1. juni 2015,
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse vedrører pristillæg efter § 47, stk. 4-9, i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1)
Driftsomkostninger:
Omkostninger til almindelig vedligeholdelse af anlægget.
2) Etableringsomkostninger: Omkostninger til køb af anlægget, installation og nettilslutning af anlægget.
3)
Fælles solcelleanlæg:
Anlæg, som er nævnt i nr. 4 og tillige opfylder de betingelser, der er nævnt i §§ 3-6.
4)
Solcelleanlæg:
Teknisk enhed til elproduktion fra solceller, som er individuelt tilsluttet det kollektive
elforsyningsnet.
5)
Store virksomheder:
Virksomheder som ikke er omfattet af definitionen i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003
om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr.124 af 20. maj 2003,
s. 36).
Fælles solcelleanlæg organiseret i lav etableret på tag m.v.
§ 3.
Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 3, og stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås et
solcelleanlæg, som er etableret på taget af eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af
solceller, og som opfylder følgende betingelser fra tidspunktet for nettilslutningen:
1) Anlægget ejes af flere fysiske personer i forening med lige ejerandele, lige indflydelse og lige hæftelse eller af en
selvstændig juridisk enhed, som er direkte ejet af flere fysiske personer i forening, med lige ejerandele, lige indflydelse
og lige hæftelse.
2) Der er ikke ret til nettoafregning, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.
3) Anlæggets installerede effekt udgør 6 kW eller derunder pr. fysisk person, der enten er medejer af anlægget eller
direkte medejer af en juridisk enhed som nævnt i nr. 1. Der kan kun være en medejer pr. husstand.
4) Alle medejere er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højst 2 km fra det punkt, hvor anlægget er tilsluttet
det kollektive elforsyningsnet.
5) Ingen medejer eller anden person, som er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som en medejer, må være
tilknyttet solcelleanlæg, som er etableret i tilknytning til den adresse eller ejendom, hvor ejeren er bopælsregistreret i
CPR. Disse personer må således ikke
a) afregne elektricitet, som er fremstillet på sådanne solcelleanlæg og leveres til det kollektive elforsyningsnet,
b) nettoafregne elektricitet fra sådanne solcelleanlæg, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet,
c) være tilknyttet en forbrugsinstallation ejet af tredjemand, som afregner eller nettoafregner elektricitet fra sådanne
solcelleanlæg, eller
d) eje andele i en juridisk enhed, som ejer andele i sådanne solcelleanlæg.
6) Ingen medejer eller anden person, som er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som en medejer, må være
tilknyttet fælles solcelleanlæg som defineret i § 4 eller eje andele i andre fælles solcelleanlæg omfattet af denne
bekendtgørelse.
Stk. 2.
Den selvstændige juridiske enhed nævnt i stk. 1, nr. 1, kan også være en forening. I så fald sidestilles et
medlemskab med et ejerskab, og stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af foreningen.
Fælles solcelleanlæg ejet af en afdeling i en almen boligorganisation, en ejerforening m.v. etableret på tag m.v.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0002.png
§ 4.
Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 3, og stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, forstås
endvidere solcelleanlæg, som er etableret på taget af eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på
opsætning af solceller, og som opfylder følgende betingelser fra tidspunktet for nettilslutningen:
1) Anlægget ejes af en afdeling i en almen boligorganisation, en ejerforening, et boligfællesskab, jf. stk. 2, eller en
udlejer af en privat udlejningsejendom med flere boligenheder.
2) Anlæggets installerede effekt udgør 6 kW eller derunder pr. tilknyttet boligenhed, jf. dog stk. 3.
3) Anlægget er tilsluttet i ejendommens egen forbrugsinstallation.
4) Elektricitet fremstillet på anlægget nettoafregnes udelukkende i elforbrug til fælles faciliteter for de tilknyttede
boligenheder.
5) Personer, som er bopælsregistreret i de tilknyttede boligenheder, må ikke afregne eller eje andele m.v. som nævnt i §
3, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2.
Ved boligfællesskab i stk. 1, nr. 1, forstås andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber,
boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der
til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.
Stk. 3.
Det er endvidere en betingelse, at ejeren, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, alene ejer solcelleanlæg omfattet af stk. 1, som
samlet set har en installeret effekt, som udgør 6 kW eller derunder pr. tilknyttet boligenhed.
Stk. 4.
Antallet af tilknyttede boligenheder, jf. stk. 1, nr. 2, fastlægges på tidspunktet for nettilslutningen af det fælles
solcelleanlæg.
Fælles solcelleanlæg som ikke er etableret på tag m.v.
§ 5.
Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 4, og stk. 8, nr. 3, i lov om fremme af vedvarende energi forstås
solcelleanlæg, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, som ikke er etableret på taget af eller integreret i
bygninger, medmindre disse er opført med henblik på opsætning af solceller, og som opfylder de øvrige betingelser i §
3 fra tidspunktet for nettilslutningen.
Stk. 2.
Fælles solcelleanlæg, som ikke er etableret på taget af eller integreret i bygninger, medmindre disse er opført
med henblik på opsætning af solceller, og som opfylder de øvrige betingelser i § 4 fra tidspunktet for nettilslutningen, er
omfattet af § 47, stk. 5, nr. 2, og stk. 8, nr. 1.
Fælles solcelleanlæg nettilsluttet i perioden fra den 20. november 2012 til og med den 19. marts 2013
§ 6.
Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 4, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås et solcelleanlæg, der
opfylder betingelserne i §§ 3, 4 eller 5 fra tidspunktet for nettilslutningen.
Kapitel 2
Puljen på 20 MW årligt i perioden 2013-2016
Fordeling af puljen
§ 7.
Inden for en pulje på 3 gange 20 MW i 2015 og 20 MW i 2016 kan Energinet.dk give tilsagn om mulighed for
forhøjet pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som etableres og nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af
tilsagnet, jf. § 47, stk. 8 og 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. bekendtgørelsens § 12. Energinet.dk træffer
ligeledes afgørelse om ydelse af forhøjet pristillæg på baggrund af et tilsagn, jf. § 13.
Stk. 2.
Ansøgning om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg inden for puljen sker gennem ansøgningsrunder, som
afholdes af Energinet.dk mindst en gang årligt.
Stk. 3.
Der gives tilsagn om mulighed for pristillæg, som gælder for det kalenderår, som ansøgningsrunden afholdes i.
§ 8.
For puljen på 3 gange 20 MW i 2015 afholder Energinet.dk en ansøgningsrunde fra den 16. marts 2015 kl.
10.00 til og med den 31. maj 2015.
Stk. 2.
Energinet.dk kan for puljen nævnt i stk. 1 give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg inden for følgende underpuljer:
1) Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som er ejet af en afdeling af en almen
boligorganisation eller udlejere af en privat udlejningsejendom, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller
derunder pr. husstand, jf. § 47, stk. 8, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. dog nr. 4. Denne underpulje
omfatter 18 MW installeret effekt.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0003.png
2) Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som ikke er omfattet af nr. 1, hvor den samlede
installerede effekt udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. § 47, stk. 8, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi,
jf. dog nr. 4. Denne underpulje omfatter 12 MW installeret effekt.
3) Fælles solcelleanlæg som defineret i § 3 og omfattet af § 47, stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, og
fælles solcelleanlæg som defineret i § 5, stk. 1, og omfattet af § 47, stk. 8, nr. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.
Denne underpulje omfatter 15 MW installeret effekt.
4) Fælles solcelleanlæg som defineret i § 4 og omfattet af § 47, stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, og
fælles solcelleanlæg som nævnt i § 5, stk. 2, og omfattet af § 47, stk. 8, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
Denne underpulje omfatter 15 MW installeret effekt.
Stk. 3.
Energinet.dk træffer afgørelse om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg inden for underpuljerne i den
rækkefølge, som Energinet.dk modtager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere ansøgninger modtaget samme dag
tilsammen overstiger mængden af resterende watt i en underpulje, trækker Energinet.dk lod om den rækkefølge, der
skal træffes afgørelse om disse ansøgninger i. Hvis flere ansøgninger ønskes behandlet samlet, jf. § 12, stk. 4, nr. 14,
anses disse for modtaget ved sidst modtagne fyldestgørende ansøgning.
Stk. 4.
Hvis en fyldestgørende ansøgning overstiger antallet af resterende watt i en underpulje, tilbyder Energinet.dk
ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende watt i underpuljen eller
underpuljerne, hvis flere ansøgninger omfattet af forskellige underpuljer behandles samlet, jf. § 12, stk. 4, nr. 14.
Accepterer ansøgeren ikke dette, og er ansøgningen ikke ønsket opretholdt til en eventuel ny ansøgningsrunde, jf. stk. 6,
giver Energinet.dk afslag på ansøgningen.
Stk. 5.
Udnyttes et tilsagn delvist, jf. § 14, stk. 4 og 5, falder watt fra bortfaldne tilsagn tilbage i den relevante
underpulje, indtil ansøgningsrunden er afsluttet.
Stk. 6.
Hvis en eller flere underpuljer ikke udnyttes fuldt inden ansøgningsrundens udløb, jf. stk. 1, afholder
Energinet.dk en ny ansøgningsrunde fra den 1. oktober 2015 kl. 10.00 til og med den 31. oktober 2015, hvor den
resterende mængde watt fra alle underpuljer, herunder watt fra bortfaldne tilsagn, jf. § 14, stk. 4 og 5, fra den første
ansøgningsrunde fordeles efter den fremgangsmåde, som fremgår af stk. 3. Fremgangsmåden i stk. 4 finder endvidere
tilsvarende anvendelse ved fordeling af restpuljen, dog er der ikke mulighed for at opretholde ansøgningen til en
eventuel ny ansøgningsrunde. Puljen forhøjes med watt fra bortfaldne tilsagn, indtil den nye ansøgningsrunde er
afsluttet.
Stk. 7.
I den nye ansøgningsrunde efter stk. 6, indgår ansøgninger fra den første ansøgningsrunde, som ansøgerne ønsker
opretholdt, jf. § 12, stk. 6, med samme ansøgningstidspunkt som efter første ansøgningsrunde, jf. stk. 1 og 3.
Stk. 8.
Hvis puljen for 2015 ikke udnyttes fuldt ud, forhøjes puljen for 2016 med den resterende mængde watt, herunder
med watt fra bortfaldne tilsagn, jf. § 14, stk. 4 og 5.
§ 9.
For puljen på 20 MW for året 2016 afholder Energinet.dk en ansøgningsrunde fra den 1. februar 2016 kl. 10.00 til
og med den 31. maj 2016.
Stk. 2.
Energinet.dk giver tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg inden for de underpuljer, der er anført i § 8,
stk. 2, dog således at underpuljerne udgør 1/3 af den anførte mængde watt, forhøjet forholdsmæssigt med watt fra
bortfaldne tilsagn, jf. § 14, stk. 4 og 5, fra de tidligere ansøgningsrunder. Fordeling sker efter den fremgangsmåde, som
fremgår af § 8, stk. 3, og fremgangsmåden i § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen af underpuljerne.
Puljen forhøjes med watt fra bortfaldne tilsagn fra 2015, indtil den nye ansøgningsrunde er afsluttet.
Stk. 3.
Udnyttes et tilsagn fra ansøgningsrunden efter stk. 1 delvist, jf. § 14, stk. 4 og 5, falder watt fra bortfaldne tilsagn
tilbage i den relevante underpulje, indtil ansøgningsrunden er afsluttet.
Stk. 4.
De watt, som tillægges puljen efter stk. 2 som følge af bortfaldne tilsagn, fordeles med det for 2016 gældende
pristillæg.
§ 10.
Hvis en eller flere underpuljer ikke udnyttes fuldt ud inden ansøgningsrundens udløb, jf. § 9, afholder
Energinet.dk en ny ansøgningsrunde fra den 1. september 2016 kl. 10.00 og til og med den 31. oktober 2016, hvor den
resterende mængde watt fra alle underpuljer, herunder watt fra bortfaldne tilsagn, jf. § 14, stk. 4 og 5, fra den første
ansøgningsrunde fordeles efter den fremgangsmåde, som fremgår af § 8, stk. 3. Fremgangsmåden i § 8, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse ved fordeling af restpuljen, dog er der ikke mulighed for at opretholde ansøgningen til en
eventuel ny ansøgningsrunde. Puljen forhøjes med watt fra bortfaldne tilsagn, indtil den nye ansøgningsrunde er
afsluttet.
Stk. 2.
I den nye ansøgningsrunde efter stk. 1, indgår ansøgninger fra den første ansøgningsrunde, som ansøgerne ønsker
opretholdt, jf. § 12, stk. 6, med samme ansøgningstidspunkt som efter første ansøgningsrunde, jf. § 9, stk.
1, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 3.
Hvis Energinet.dk ikke fuldt ud giver tilsagn om mulighed for fordeling af pristillæg til puljen for 2016, lægges
den resterende watt til puljen for det følgende års ansøgningsrunde, i det omfang en sådan måtte blive afholdt.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0004.png
§ 11.
Indkaldelse til ansøgningsrunder skal som minimum ske ved annoncering på hjemmesiden
www.energinet.dk.
Kapitel 3
Ansøgning om tilsagn
§ 12.
Ansøgning om tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi og
kapitel 2 i denne bekendtgørelse indsendes til Energinet.dk. Der skal foreligge én ansøgning pr. anlæg. Hvis ansøgning
for et anlæg ønskes behandlet sammen med ansøgninger for et eller flere andre anlæg, skal dette angives i
ansøgningerne. Der skal anvendes et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Energinet.dk.
Stk. 2.
Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Energinet.dk eller hentes på hjemmesiden
www.energinet.dk.
Stk. 3.
Ansøgningsskemaer udfyldes elektronisk på hjemmesiden www.energinet.dk eller indsendes til Energinet.dk.
Stk. 4.
Ansøgning om tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, skal
som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Navn på ejeren eller ejerne af solcelleanlægget.
2) CPR-nr., CVR-nr. eller identifikationsnummer for en afdeling i en almen boligorganisation for ejeren eller ejerne.
3) Bopælsadresse på ejeren eller ejerne af solcelleanlægget.
4) Installationsadresse.
5) Telefonnummer eller e-mailadresse til ejeren eller ejerne.
6) Solcelleanlæggets nominelle effekt målt i kW.
7) Det forventede tidspunkt for nettilslutning af solcelleanlægget.
8) Skriftlig dokumentation for aftale om køb af solcelleanlæg, jf. dog stk. 9.
9) En bekræftelse på, at anlægget ikke er etableret, og at anlægget ikke vil blive etableret, hvis der ikke opnås støtte.
10) Købspris for anlægget.
11) Installationsomkostninger.
12) Om det skal foretages nettoafregning og i givet fald nettoafregningsgruppe for det ansøgte anlæg.
13) Angivelse af hvilke former for elafgift ejeren eller ejerne betaler.
14) Om ansøgningen skal behandles sammen med en eller flere andre ansøgninger.
Stk. 5.
For juridiske personer skal dokumentation for ejerforhold tillige indsendes.
Stk. 6.
Ansøgninger om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 8,
stk. 2, nr. 1 og 2, skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i stk. 4 og 5, samt indeholde oplysning om, at
ansøgningen, hvis den ikke har kunnet imødekommes, fordi en underpulje er opbrugt, skal opretholdes til en eventuel
ny ansøgningsrunde, som afholdes i samme kalenderår og med samme pristillæg.
Stk. 7.
Ansøgninger om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 8,
stk. 2, nr. 3 og 4, skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i stk. 4-6, samt indeholde oplysning om, hvorvidt
anlægget skal etableres på taget af en bygning eller integreres i en bygning, som ikke er opført med henblik på
opsætning af solceller.
Stk. 8.
Ansøgninger om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 8,
stk. 2, nr. 4, skal indeholde de oplysninger, som nævnt i stk. 4-7, samt indeholde oplysninger om, hvilke fælles
faciliteter, der skal afregnes for fællesforbrug og antallet af tilknyttede boligenheder.
Stk. 9.
Aftalen efter stk. 4, nr. 8, skal være betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Hvis køb af et solcelleanlæg er
omfattet af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter eller udbudsdirektivet, kan
ansøgeren i stedet for den dokumentation, som er anført i stk. 4, nr. 8, vedlægge et udbudsgrundlag, som er betinget af
opnåelse af tilsagn om pristillæg.
Stk. 10.
Store virksomheder skal endvidere fremsende dokumentation for, at anlægget ikke vil blive opstillet, hvis der
ikke bliver ydet pristillæg.
Stk. 11.
Ansøgningstidspunktet regnes fra den dag, hvor Energinet.dk har modtaget en fyldestgørende ansøgning.
Stk. 12.
Ansøgninger, som ikke er bekræftet i overensstemmelse med stk. 4, nr. 9, afvises.
Stk. 13.
Ansøgninger om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af
kapitel 2 i denne bekendtgørelsen, som ikke er imødekommet inden for samme kalenderår, bortfalder.
Stk. 14.
Ansøgninger om tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af
kapitel 2 i denne bekendtgørelse, som modtages uden for ansøgningsrunderne, afvises.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0005.png
Afgørelse om tilsagn
§ 13.
Energinet.dk træffer afgørelse om tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 47, stk. 7 og kapitel 2 i denne
bekendtgørelse, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk 2.
Når Energinet.dk modtager en ansøgning efter § 12, foretager Energinet.dk en kontrol af, om pristillægget efter §
47, stk. 7 og 47, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi har tilskyndelsesvirkning. Det kontrolleres ved at påse,
om ansøgers samlede omkostninger jf. stk. 4, er større end de omkostninger til køb af elektricitet fra det kollektive
elforsyningsnet, jf. stk. 5.
Stk. 3.
De værdier og oplysninger som anvendes ved kontrollen af tilskyndelsesvirkningen efter stk. 4 og 5, fastsættes
med udgangspunkt i den dag ansøgningen er fyldestgørende, jf. § 12, stk. 10.
Stk. 4.
Ansøgers samlede forventede omkostninger beregnes som summen af:
1) Etableringsomkostninger omregnet til en årlig ydelse under antagelse af en 20-årig afskrivningsperiode og med en
rente beregnet som den lange obligationsrente + 5 %.
2) Årlige driftsomkostninger.
3) Årlig betaling til netvirksomhed.
4) Eventuel rådighedsbetaling.
5) Eget forbrug af elektricitet fra anlægget.
6) Indtægter fra salg af overskydende elektricitetsproduktion fra anlægget.
Stk. 5.
De omkostninger til køb af elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet, som ansøger vil have, hvis anlægget
ikke blev etableret, beregnes som summen af:
1) Betaling for køb af elektricitet.
2) Betaling af elafgift.
3) Betaling af nettariffer.
4) Betaling for offentlige forpligtelser.
Stk. 6.
Hvis Energinet.dk’s kontrol i medfør af stk. 2, viser, at pristillægget ikke har tilskyndelsesvirkning, afslås
ansøgningen.
§ 14.
Et tilsagn gives pr. solcelleanlæg, og et tilsagn kan ikke opdeles i flere tilsagn.
Stk. 2.
Hvis et solcelleanlæg, hvortil Energinet.dk har givet tilsagn om mulighed for pristillæg, ikke nettilsluttes inden 2
år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.
Stk. 3.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 2 for anlæg omfattet af § 47, stk. 7, hvis
solcelleanlægget ikke opnår nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet og forholdet ikke kan
tilregnes ejeren af anlægget.
Stk. 4.
Hvis en ansøger om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på anlæg omfattet af kapitel 2 i
denne bekendtgørelse giver meddelelse til Energinet.dk om, at ansøgeren helt eller delvist ikke agter at udnytte et
tilsagn, bortfalder tilsagnet helt eller delvist, og watt svarende til det ikkeudnyttede tilsagn fordeles ved den først
kommende ansøgningsrunde i henhold til § 8, stk. 1 eller 6, § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.
Stk. 5.
Et tilsagn kan udnyttes delvist. Ved tilsagn efter kapitel 2 i denne bekendtgørelse vil den ikkeudnyttede watt
fordeles ved den først kommende ansøgningsrunde i henhold til § 8, stk. 1 eller 6, § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.
Stk. 6.
For anlæg, som opfylder betingelserne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, gælder at ansøgeren ikke
skal ansøge om tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 12 men alene afgørelse om pristillæg efter § 15 i denne
bekendtgørelse.
Afgørelse om udbetaling af pristillæg
§ 15.
Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter § 47, stk. 4-8, i lov om fremme af vedvarende energi, og denne
bekendtgørelse på baggrund af ansøgning.
Stk. 2.
Ansøgningen udfyldes elektronisk på
www.energinet.dk
eller indsendes til Energinet.dk bilagt dokumentation
for, at solcelleanlægget opfylder kravene til at kunne modtage pristillæg efter denne bekendtgørelse på tidspunktet for
nettilslutningen.
Stk. 3.
Energinet.dk fastsætter de nærmere krav til dokumentationen.
Stk. 4.
Pristillæg efter stk. 1, er betinget af, at elproduktionsanlægget er anmeldt til det register, som er nævnt i § 85 a,
stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregistret).
Stk. 5.
Hvis der ansøges om pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, eller der
ansøges om pristillæg på baggrund af et tilsagn efter § 47, stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, skal
dokumentationen endvidere være bilagt en erklæring om, at anlægget er etableret på taget af eller integreret i bygninger,
som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. Hvis bygningen er opført eller væsentligt ombygget inden for
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0006.png
12 måneder før tilsagnet eller ansøgningen, og byggetilladelse er påkrævet, skal ansøgningen om byggetilladelse samt
byggetilladelsen også være bilagt.
Ændring af pristillæg efter ændring af eleffekt
§ 16.
Energinet.dk træffer afgørelse som nævnt i nr. 1 og 2 om ændring af pristillæg efter § 47, stk. 4 og 5, i lov om
fremme af vedvarende energi samt om ændring af pristillæg, som er ydet på baggrund af et tilsagn efter § 47, stk. 7 og
8, i lov om fremme af vedvarede energi:
1) Hvis den installerede effekt forøges, således at den installerede effekt for et solcelleanlæg omfattet af § 47,
stk. 4, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, overstiger 400 kW, eller således at den installerede effekt for
solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 47, stk. 5, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi
overstiger 6 kW pr. husstand, eller således at et tilsagn i medfør af § 47, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi,
overskrides eller således, at forøgelsen finder sted 2 år eller mere fra det tidspunkt, hvor Energinet.dk har afgivet
tilsagn, skal der ansøges om pristillæg til al elektricitet fra anlægget efter de på tidspunktet for ændringen gældende
regler, jf. dog stk. 2.
2) Hvis betingelserne for at anse et solcelleanlæg for at være et fælles solcelleanlæg, jf. §§ 2-6, ikke længere er opfyldt,
skal der i stedet ansøges om pristillæg til al elektricitet fra anlægget efter de på tidspunktet for ændringen gældende
regler, jf. dog stk. 2 og 3.
3) Hvis den installerede effekt forøges, således at den installerede effekt ikke overstiger de grænser, som er nævnt i nr.
1, eller den grænse for fælles solcelleanlæg, som er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 1, nr. 2, ydes pristillæg til den
elektricitet, som stammer fra udvidelsen efter de på tidspunktet for ændringen gældende regler, jf. dog stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4.
Stk. 2.
Ændringen af pristillæg efter stk. 1 har virkning fra idriftsættelsen af ændringen af solcelleanlægget eller fra det
tidspunkt, hvor betingelserne for at være et fælles solcelleanlæg ikke længere er opfyldt, således at det tidsrum, hvori
der allerede er ydet pristillæg til det oprindelige solcelleanlæg, fragår i beregningen af støtteperioden. Er der ydet
forhøjet pristillæg til elektricitet fra et anlæg efter § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, § 47, stk. 5, nr. 1-4, og stk. 7, vil der dog højst
kunne ydes pristillæg i 10 år fra nettilslutningen af det oprindelige solcelleanlæg.
Stk. 3.
Hvis den manglende opfyldelse af betingelserne for at være et fælles solcelleanlæg skyldes, at en person ikke
længere opfylder § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, eller § 4, stk. 1, nr. 5, vil ændringen af pristillægget efter stk. 1, nr. 2, alene
gælde for elektricitet fra den pågældende ejers eller medlems ideelle andel, idet pristillægget fortsat vil kunne ydes til
elektricitet fra det resterende anlæg, forudsat betingelserne herfor i øvrigt måtte være opfyldt. Pristillægget ændres dog
ikke, hvis det, senest 3 måneder efter den manglende opfyldelse er indtrådt, sikres, at § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, og § 4,
stk. 1, nr. 5, igen er opfyldt. I tilfælde af en ejers eller medlems død beregnes fristen på 3 måneder fra det tidspunkt,
hvor boet ikke længere kan disponere over ejerandelen.
Stk. 4.
En forøgelse efter stk. 1, nr. 3, skal have egen produktionsmåler, i det omfang pristillægget til forøgelsen ikke
svarer til pristillægget for det oprindelige anlæg. Dette gælder også for de dele af et fælles solcelleanlæg, som udgår
efter stk. 3, medmindre ejeren anmoder Energinet.dk om at træffe afgørelse om en forholdsmæssig beregning af
pristillæg for elektricitet fremstillet på det samlede anlæg.
Stk. 5.
I forhold til anlæg, som opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, gælder stk. 1-4, dog
således at anlægget ikke vil kunne udvides i forhold til det anlæg, som ejeren har indgået en bindende og ubetinget
købsaftale om, hvis ejeren fortsat skal have mulighed for forhøjet pristillæg.
Stk. 6.
Elproducenten skal indgive anmeldelse om forøgelsen af anlægget til Energinet.dk forud for påbegyndelse af
projektet samt oplyse Energinet.dk om andre ændringer, jf. §§ 18 og 19. Anmeldelse af forøgelsen skal indgives på et
skema udarbejdet af Energinet.dk. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden
www.energinet.dk.
Fravalg og genoptagelse af pristillæg
§ 17.
En elproducent kan ved anmeldelse til Energinet.dk fravælge modtagelse af pristillæg efter § 47, stk. 4-9, i lov om
fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Elproducenten kan ved anmeldelse til Energinet.dk genoptage modtagelse af de nævnte pristillæg, dog tidligst 3
måneder efter den dato, hvor fravalget har virkning.
Stk. 3.
Fravalg og genoptagelse har virkning fra den første dag i en måned og med forudgående varsel på mindst en
måned. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i stk. 6.
Stk. 4.
Den periode, hvor pristillæg er fravalgt, medregnes i de fastsatte perioder for modtagelse af pristillæg i medfør af
§ 47, stk. 4-9, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 5.
Nødvendige administrative omkostninger ved fravalg og genoptagelse, som afholdes af den pågældende neteller
transmissionsvirksomhed og Energinet.dk, betales af elproducenten på grundlag af opgørelse over disse omkostninger.
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0007.png
Stk. 6.
Energinet.dk udarbejder anmeldelsesskema for fravalg og genoptagelse som nævnt i stk. 3 med ledsagende
vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden www.energinet.dk.
Kapitel 4
Underretning
§ 18.
Pristillæg efter § 47, stk. 4-9, i lov om fremme af vedvarende energi er betinget af, at modtageren af pristillæg
underretter Energinet.dk om alle forhold af betydning for berettigelsen til at modtage pristillæg og fastsættelsen af
størrelsen og varigheden af pristillæg. Underretningen skal ske, så snart pågældende forhold er indtruffet, eller fra det
tidspunkt, hvor modtageren af pristillæg er blevet bekendt med, at forholdet vil indtræffe.
§ 19.
Ejere og medlemmer af en forening, som ejer et fælles solcelleanlæg, har pligt til at meddele Energinet.dk alle
oplysninger, som er relevante for vurderingen af, om et anlæg opfylder betingelserne for at være et fælles solcelleanlæg.
Overdragelse
§ 20.
Et tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg eller pristillæg er bundet til den installationsadresse, der er angivet i
ansøgningen. Tilsagnet kan ikke overdrages til andre.
Stk. 2.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 1, 2. pkt., hvis der foreligger særlige omstændigheder,
eksempelvis hvor tilsagnet indgår som en underordnet del af en overdragelse.
Bortfald af tilsagn og pristillæg
§ 21.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg og tilsagn om pristillæg i
henhold til denne bekendtgørelse helt eller delvis bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller undladt at give oplysninger af betydning for afgivelsen af tilsagnet.
Stk. 2.
Såfremt et tilsagn om forhøjet pristillæg efter kapitel 2 bortfalder i henhold til stk. 1, fordeles watt for det
bortfaldne tilsagn ved den førstkommende ansøgningsrunde efter klagefristens udløb for Energinet.dks eller
Energiklagenævnets afgørelse, jf. § 8, stk. 1 eller 6, § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 22.
Energinet.dk’s afgørelser om tilsagn om pristillæg efter kapitel 2 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Energinet.dk’s afgørelser efter §§ 12-21 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet.
Stk. 3.
Klager over afgørelser nævnt i stk. 2 indgives skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 23.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver urigtige
oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger efter §§ 12 - 21 i denne
bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse
§ 24.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg
nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere ophæves.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høring af udkast til bekendtgørelser om solceller, andre mindre VE-anlæg og husstandsvindmøller, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1537372_0008.png
Energistyrelsen, den [dato]
Morten Bæk
/ Jane Glindvad Kristensen
8