Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 43
Offentligt
Lovudkast 07092015
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning
(Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.)
§1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved
§ 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov nr. 577 af 4. maj
2015 og senest ved § 3 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. april 2016.«
2.
Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:
Ȥ
58 c.
Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værkers
anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21.
marts 2012. Tilskuddet kan ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til anlæg omfattet af stk. 1 med
udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige
markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet
med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh,
således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre
pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det
nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i
2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.
Stk. 4.
Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at anlægget er driftsklart og til rådighed for driften af
det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra anlægget være fremstillet ved
en højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet for den elektricitet, som anlægget producerer. Tilskuddet kan kun ydes, når der foretages
afskrivninger på anlægget. Tilskuddet kan ydes, uanset at der også ydes tilskud efter lov om
elforsyning § 58.
Stk. 5.
Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af
Energinet.dk. Energinet.dk skal senest den 31. december 2016 give tilsagn om tilskud til anlæg.
Stk. 6.
Staten afholder udgifterne til tilskud til anlæg efter stk. 1-3 og omkostningerne forbundet
med administration af ordningen efter stk. 5 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
Stk. 7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg
fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller suspenderes.
1