Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 43
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Orientering om høring af udkast til lov om ændring af lov om elforsyning
(Okt I)
7. september 2015
J nr. 2015-2043
Til udvalgets orientering oversendes hermed udkast til lov om ændring af lov om
elforsyning, som nu sendes i høring indtil den 17. september 2015.
Hovedformålet med ændringen af lov om elforsyning er at sikre, at Danmark
overholder vilkårene i Europa-Kommissionens afgørelse fra 14. juli 2015 om
godkendelse af støtteordning til produktion af elektricitet i naturgasfyrede
industrielle kraft-varme-værker (IKV'er).
Efter det nuværende lovgrundlag er det muligt for alle IKV'er uanset
brændselstype, at modtage støtte. Derfor foreslås det at ændre i § 58 c i lov om
elforsyning, således at det præciseres, at det er naturgasfyrede IKV'er, der kan
modtage støtte. Derudover foreslås loven ændret, så den sikrer overholdelse af
de vilkår, Europa-Kommissionens godkendelse stiller til bl.a. dokumentation
begrundet i EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskytte lse og energi 2014-
2020.
Endelig har lovforslaget også til formål at genoprette netvirksomheders adgang
til bl.a. at kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug fra dårlige betalere
indtil engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016.
Lovforslaget foreslås hurtigt behandlet i Folketinget af hensyn til at muliggøre,
at der kan ske udbetaling af støtte allerede i indeværende år.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt