Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 41
Offentligt
1544096_0001.png
Udkast til
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om
vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige
andre love
(Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
§1
I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1518 af 27. december 2009, § 14 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 1 i lov nr. 578 af 18.
juni 2012, § 23 i lov nr. 580 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 56 af 27. januar 2015 foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til: ”Energi-, forsynings- og klimaministeren”,
”miljøministeren” til: ”energi-, forsynings- og klimaministeren” og ”Miljøministerens” til:
”Energi-, forsynings- og klimaministerens”.
2.
§ 1,
affattes således:
Ӥ
1.
Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv
måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser for
forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling, demonstration og eksport af
vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og
spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til
forsyningssikkerhed, klima og naturen.”
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”1) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme
forsyningsart, som helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune og
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand eller behandler
eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme, og ”.
4.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”andre vandselskaber”: ”af samme forsyningsart”.
5.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3. Lovens § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 10, § 12 a, og kapitel 8 finder endvidere anvendelse
på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1.”
6.
I
§ 2, stk. 4,
udgår ”vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og”.
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0002.png
7.
I
§ 2, stk. 5,
udgår ”vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og” samt ”vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhedernes og”.
8.
I
§ 2, stk. 6,
ophæves
nr. 1
og
2.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.
9.
I
§ 3, stk. 1,
ændres ”prisloft” til: ”indtægtsrammer m.v.”.
10.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
”Forsyningssekretariatet skal foretage totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber med
en årlig debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter.
11.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Vandselskaber, for hvilke Forsyningssekretariatet skal foretage totaløkonomisk
benchmarking, jf. stk. 1, skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske
forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af
vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.”
12.
I
§ 4, stk. 3 og 4,
ændres ” resultatorienterede” til: ”totaløkonomiske”.
13.
§ 5 affattes således:
Ӥ 5.
Miljø- og Fødevareministeriet foretager årligt performance benchmarking af de
vandselskaber, der skal have fastsat en indtægtsramme efter § 6 eller en regnskabsmæssig
kontrolramme efter § 6 a.
Stk. 2.
Vandselskaber, der skal have fastsat en indtægtsramme efter § 6 eller en
regnskabsmæssig kontrolramme efter § 6 a, skal registrere og indberette nødvendige
oplysninger til brug for Miljø- og Fødevareministeriets beregning af vandselskabernes
performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt
forsyningssikkerhed.
Stk. 3.
Andre vandselskaber kan frivilligt deltage i performance benchmarkingen.
Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til Miljø- og
Fødevareministeriet. Meddelelse er bindende for vandselskabet for det efterfølgende
kalenderår.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om indhold og
udformning af performance benchmarking, herunder om, hvilke oplysninger
vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 2 og 3, og om opgørelses- og
målemetoder samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske
elektronisk, og om frister for indberetning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
ligeledes fastsætte regler om meddelelse om ind- og udtræden af frivillig performance
benchmarking, herunder om frister for indberetning. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af
performance benchmarking.”
14.
I overskriften til
kapitel 3
ændres ”Prisloft” til:
”Indtægtsrammer
m.v.”.
15.
§ 6
affattes således:
Ӥ
6.
Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber med en årlig debiteret
vandmængde over 800.000 kubikmeter én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter
og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter
,
jf. dog § 3. Indtægtsrammen
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0003.png
fastsættes for vandselskabets totaløkonomi, dvs. for omkostninger til drift og anlæg inden
for hver forsyningsart.
Stk. 2.
Indtægtsrammer, jf. stk. 1, fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i
vandselskabets årsregnskaber og tidligere fastsatte indtægtsrammer og korrigeres i forhold
til et generelt effektiviseringskrav samt et indeks for omkostningsudviklingen.
Indtægtsrammen kan endvidere korrigeres med et individuelt effektiviseringskrav.
Stk. 3.
Vandselskaber, jf. stk. 1, skal indberette oplysninger fra årsregnskabet til
Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets fastlæggelse af
indtægtsrammen. Vandselskaber skal på anmodning fra Forsyningssekretariatet give alle
oplysninger, som har betydning for fastsættelse af indtægtsrammen, til
Forsyningssekretariatet.
Stk. 4.
Giver et vandselskab ikke de oplysninger til Forsyningssekretariatet, som
vandselskabet har pligt til, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte de
manglende oplysninger.”
16.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ
6 a.
Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en
årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 kubikmeter én regnskabsmæssig
kontrolramme vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for
spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den regnskabsmæssige kontrolramme
fastsættes for vandselskabets totaløkonomi, dvs. for omkostninger til drift og anlæg inden
for hver forsyningsart.
Stk. 2.
Regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. stk. 1, fastsættes af Forsyningssekretariatet
med udgangspunkt i tidligere fastsatte regnskabsmæssige kontrolrammer og årsregnskaber
og korrigeres med et generelt effektiviseringskrav samt et indeks for
omkostningsudviklingen.
Stk. 3.
Vandselskaber, jf. stk. 1, skal indberette oplysninger fra årsregnskabet til
Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets fastlæggelse af den
regnskabsmæssige kontrolramme. Vandselskaber skal på anmodning fra
Forsyningssekretariatet give alle oplysninger, som har betydning for fastsættelse af den
regnskabsmæssige kontrolramme, til Forsyningssekretariatet.
Stk. 4.
Giver et vandselskab ikke de oplysninger til Forsyningssekretariatet, som
vandselskabet har pligt til, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte de
manglende oplysninger.”
17.
I
§ 7, stk. 1,
ændres ”prisloftet” til: ”indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige
kontrolramme” og ”det ændrede prisloft” til: ”den ændrede indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme”.
18.
§ 8
affattes således:
Ӥ
8.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol
af indtægtsrammen, jf. § 6, og den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, herunder om
beregningsmetode, hvilke økonomiske og andre oplysninger, der skal indgå i fastsættelsen,
samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk og frister for
indberetningen.”
19.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”økonomi- og erhvervsministeren” til: ”erhvervs- og vækstministeren”.
20.
I
§ 9, stk. 2,
ændres ”prisloft,” til: ”indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig
kontrolramme, jf. § 6 a, og” og ”og varetager kontrolfunktionen m.v. vedrørende
vandselskabernes interne overvågningsordning efter § 19” udgår.
3
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0004.png
21.
I
§ 9, stk. 3,
ændres ”lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
22.
§ 10, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, samt vandselskaber, som frivilligt deltager i den
totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, betaler en afgift til Forsyningssekretariatets
drift og opgavevaretagelse.
Stk. 2.
Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m
3
samt vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4,
stk. 3, betaler en grundafgift og en kubikmeterafhængig afgift, som opgøres efter en takst
pr. kubikmeter af vandselskabets årligt debiterede vandmængde (kubikmetertakst).
Vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m
3
betaler alene den
kubikmeterafhængige afgift.
Stk. 3.
Størrelsen af grundafgiften og kubikmetertaksten, jf. stk. 2, fastsættes årligt på
finansloven.”
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5.
23.
I
§ 11, stk. 3,
ændres ”prisloft” til: ” indtægtsrammer eller regnskabsmæssige
kontrolrammer” og ”prisloftet” til: ”indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige
kontrolramme”.
24.
I overskriften til
kapitel 5
indsættes efter ”Forbrugerforhold”: ”, kundeforhold”.
25.
Efter § 12 indsættes:
Ӥ
12 a.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan godkende oprettelsen af og
vedtægterne for et privat tvistløsningsorgan, som behandler sager om civilretlige tvister
vedrørende leveringsvikår mellem vand- og spildevandsforbrugende erhvervsdrivende og
vandselskaber.
Stk. 2.
Et privat tvistløsningsorgan kan alene godkendes, hvis tvistløsningsorganets
vedtægter indeholder bestemmelser om organets sammensætning og sagsbehandling, som
er betryggende for parterne, samt bestemmelser om sagkundskab, uafhængighed, habilitet,
gebyrer og omkostninger. Det er endvidere en betingelse for godkendelse, at
tvistløsningsorganets formand og eventuelle næstformænd er dommere.
Stk. 3.
Kapitel 8 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og regler
udstedt i medfør heraf, om tvangsfuldbyrdelse og omkostningsdækning for afgørelser
truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan finder
anvendelse på et privat tvistløsningsorgan efter stk. 1 med undtagelse af §§ 36-39.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse efter stk. 1. Ministeren kan endvidere tidsbegrænse eller
tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne herfor ikke længere skønnes at være til
stede. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagegebyrer og regler om, at
den ene part skal betale et beløb til et godkendt privat tvistløsningsorgan til dækning af
organets udgifter til sagens behandling, hvis den anden part får medhold i klagen eller
sagen forliges. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vandselskaber, der ikke
bidrager til dækning af udgifter til organets drift, skal betale et højere beløb end
vandselskaber, der bidrager til dækning af udgifter til organets drift.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om et privat tvistløsningsorgans behandling af sager.
§ 12 b.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fungere som sekretariat for et privat
4
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0005.png
tvistløsningsorgane, jf. § 12 a, stk. 1 og kan oppebære indtægter herved.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1
nævnte funktion.”
26.
I
§ 13
ændres ”det fastsatte prisloft” til: ”den fastsatte indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme” og ”prisloftet” til: ”indtægtsrammen eller den
regnskabsmæssige kontrolramme”.
27.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
”Lov om offentlighed i forvaltningen gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§
15-17 for vandselskaber, der er eller den 1. juli 2009 eller senere har været omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1.”
28.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere tillade, at en kommune
midlertidigt driver en almen vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om vandforsyning m.v., der
som ikke er kommunalt ejet, og undtager den vandforsyning fra kravet om organisering i
aktie- eller anpartsselskabsform.”
29.
I
§ 15, stk. 4,
ændres ”vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder” til: ”vandselskaber”.
30.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand
samt investeringsudgifter ved kloakering af rensningsanlæg” til: ”hovedaktiviteter omfattet
af” og ”vandprisen” til: ”vandprisen fastsat af det pågældende vandselskab”.
31.
I
§ 16
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2.
Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår.”
32.
I
§ 18, stk. 1,
ændres ”anden virksomhed” til: ”tilknyttet virksomhed”.
33.
§ 18, stk. 3, 1. og 2. punktum,
affattes således:
”Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte
virksomhed herunder om, hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1, og hvilke
konkrete typer virksomhed, der ikke er omfattet af reglerne om tilknyttet virksomhed, samt
om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke skal indgå i
beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet virksomhed i relation til
kravet om udskillelse, jf. stk. 1 . Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
omsætningen vedrørende den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre en af
ministeren fastsat procentdel opgjort i forhold til vandselskabets omsætning med
forsyningsaktiviteterne, jf. § 2, stk. 6, nr. 3 og 4. Den fastsatte procentdel skal ikke gælde
for tilknyttet virksomhed, hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af
erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandselskaber.”
34.
§ 19, stk. 1 og 2,
ophæves og i stedet indsættes:
”Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt
adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være
regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om
miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning
og lov om naturgasforsyning.”
5
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0006.png
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7
35.
§ 19, stk. 7 og 8,
som bliver stk. 6 og 7, ophæves.
36.
§ 24
affattes således:
Ӥ
24.
Energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge
udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren
vedrørende forhold omfattet af denne lov.”
37.
I
§ 30, stk. 1, nr. 2,
ændres ”registrere eller indberette” til: ”indberette”.
38.
§ 30, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
”3) undlader at indsende årsregnskaber til Forsyningssekretariatet eller efterkomme en
anmodning fra Forsyningssekretariatet om at stille data eller oplysninger til rådighed for
Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3,”
39.
I
§ 30, stk. 1, nr. 4,
ændres ”det af Forsyningssekretariatets fastsatte prisloft” til: ”den af
Forsyningssekretariatets fastsatte indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme”.
40.
I
§ 30, stk. 1, nr. 8,
ændres ”§ 19, stk. 5, eller stk. 6, 1. pkt.,” til: ”§ 19, stk. 4, eller stk. 5, 1.
pkt.”.
41.
I
§ 30, stk. 1, nr. 9,
ændres ”§ 19, stk. 6, 2. pkt.” til: ”§ 19, stk. 5, 2. pkt.”
42.
§ 33
ophæves.
43.
§ 36
ophæves.
44.
§ 37
ophæves.
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, § 144
i lov nr. 1520 af 27. december 2012 og § 1 i lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1 a
indsættes efter ”tilskyndelsesvirkning”: ”samt gennemsigtighed for
vandforbrugerne”.
2.
§ 3, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et
eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10
ejendomme.”
3.
I
§ 6
ændres ”§ 14 a” til: ”§ 14”.
4.
§ 13 a, stk. 1,
affattes således:
”En kommunalbestyrelse kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis udpegning efter §
11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser, jf. dog
§ 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”
6
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0007.png
5.
§ 13 b, stk. 1,
affattes således:
”Kommunalbestyrelsen skal inddrage alle berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen af
en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a.”
6.
§ 13 b, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7. bliver herefter stk. 6.
7.
I
§ 13 d, stk. 1,
ændres ”ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”, ”vandforsyningsanlægget” til: ”den almene vandforsyning” og ”anlægget”
til: ”den almene vandforsyning”.
8.
I
§ 13 d, stk. 2,
ændres ”Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning”.
9.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”anlæg” til: ”almene vandforsyninger” to gange.
10.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”.
11.
Efter
§ 14 a
indsættes:
Ӥ
14 b.
Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene med alle almene
vandforsyninger i kommunen.”
12.
I
§ 18, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlægs” til: ”en almen vandforsynings”.
13.
I
§ 29, stk. 1,
ændres ”ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”ved oprettelse
af en almen vandforsyning samt etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg”.
14.
I
§ 29, stk. 2,
ændres ”vandforsyningsanlægget” til: ”den almene vandforsyning”,
”anlægget” til: ”den almene vandforsyning” tre gange, og ”kommunalt anlæg” til:
”kommunalt ejet almen vandforsyning”.
15.
I
§ 29, stk. 3,
ændres ”et bestående alment vandforsyningsanlæg” til: ”en bestående almen
vandforsyning” og ”vandforsyningsanlægget” til: ”vandforsyningen” to gange.
16.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
”Miljø- og fødevareministeren kan helt eller delvist tilbagekalde indvindingstilladelsen til
en almen vandforsynings vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at
vandforsyningsanlægget helt eller delvist overtages og videreføres af en anden almen
vandforsyning. Miljø- og fødevareministeren træffer bestemmelse om den fremtidige
vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen.
Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Indehaveren af den
indvindingstilladelse, der tilbagekaldes, kan forlange, at det gøres til et vilkår for
tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning også overtager
vandforsyningsanlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang ejeren af dette
anlæg ikke fremtidigt kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.”
17.
I
§ 32, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” to
gange.
7
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0008.png
18.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”et andet alment vandforsyningsanlæg” til: ”en anden almen
vandforsyning”.
19.
I
§ 37, stk. 1,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” og
”anlægget” til ”vandforsyningsanlægget”.
20.
I
§ 38, 1. pkt.,
ændres ”et ikke alment vandforsyningsanlæg” til: ”en ikke almen
vandforsyning”.
21.
I
§ 39, stk. 2,
ændres ”private almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
22.
I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”
og ”anlæggets” til: ”anlæggenes”.
23.
I
§ 45, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”pålægge”: ” ejere af”.
24.
I
§ 45
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig forsyning i kommunen kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde pålægge en almen vandforsyning at forsyne et
område, der ligger uden for det naturlige forsyningsområde.”
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
25.
I
§ 45, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter ”forsyningspligten”: ”, jf. stk. 1, og om
vilkårene for supplerende forsyningspligt, jf. stk. 2,”.
26.
I
§ 45, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
27.
I
§ 46, stk. 1,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
28.
I
§ 46, stk. 2,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”,
”vandforsyningsanlægget” til: ”den almene vandforsyning” og ”det leverende
vandforsyningsanlæg” til: ”den leverende almene vandforsyning”.
29.
I
§ 46, stk. 3,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg til et andet alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning til en anden almen vandforsyning”.
30.
I
§ 46 a, stk. 1,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”, ”et andet
vandforsyningsanlæg” til: ”en anden almen vandforsyning” og ”vandforsyningsanlæg” til:
”almene vandforsyning”.
31.
I
§ 46 a, stk. 2,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” og ”et andet
vandforsyningsanlæg” til: ”en anden almen vandforsyning”.
32.
I
§ 47, stk. 1,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
33.
I
§ 47, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” og ”et
lokalt alment vandforsyningsanlæg” til: ”en lokal almen vandforsyning”.
34.
I
§ 48, stk. 1,
ændres ”kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og
vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde
samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg.” til: ” kan kommunalbestyrelsen efter
8
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0009.png
forhandling med berørte kommuner og almene vandforsyninger påbyde samarbejde
mellem almene vandforsyninger.”.
35.
I
§ 48
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan påbyde kommunalt samarbejde om
vandforsyningen.”
36.
I overskriften til
kap.
9 ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
37.
I
§ 49
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
38.
I
§ 50, stk. 1,
ændres ”anlægget” til: ”den almene vandforsyning”.
39.
I
§ 51, stk. 1,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
40.
I
§ 51, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” og
”anlægget” til: ”den almene vandforsyning”.
41.
I
§ 52, stk. 1,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”.
42.
I
§ 52, stk. 2,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
43.
I
§ 52 a, stk. 1,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”, og
”det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6” ændres til: ”den
indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for
forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a”.
44.
§ 52 a, stk. 1, nr. 13
affattes således:
”13) udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf.
kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og udgifter til
opgaver, der falder ind under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt
regler udstedt i medfør heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og
demonstreres.”
45.
I
§ 52 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 14:
”14) bidrag til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat
tvistløsningsorgan efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold.”
46.
I
§ 52 a, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning” og
”det pågældende vandforsyningsanlæg” til: ”den pågældende almene vandforsyning”.
47.
I
§ 52 a, stk. 3,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
48.
I
§ 52 a, stk. 4, § 52 b, stk. 3, og § 55, stk. 4-7,
ændres ”Miljøministeren” til: ”Energi-,
forsynings- og klimaministeren”.
49.
I
§ 52 b, stk. 1,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”.
9
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0010.png
50.
I
§ 52 b, stk. 2,
ændres ”ejeren af hvert enkelt vandforsyningsanlæg” til: ”hver enkelt almen
vandforsyning”.
51.
§ 53, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
”En almen vandforsyning fastsætter under overholdelse af den indtægtsramme eller den
regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6
eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, anlægs- og
driftsbidrag en gang årligt. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde, hvis der er saglige
og objektive grunde hertil, fastsættes forskelligt for forskellige geografiske områder. De
årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af
kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene
vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne
aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner.
De godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings
hjemmeside.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om
forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at
kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.”
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
52.
I
§ 53, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
53.
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 4, affattes således:
”Stk.
4.
Ved etablering af en forsyningsledning til en almen vandforsyning kan
kommunalbestyrelsen pålægge grundejere at betale bidrag til ledningsanlægget og til
eventuel stikledning og stophane, hvis der kan leveres vand til grundejerens ejendom til
almindelig brug fra forsyningsledningen.”
54.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 7, affattes således:
”Stk.
7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om almene
vandforsyningers takstfastsættelse, herunder om opbygning af takstblade, og om
fastsættelse af forskellige bidrag for forskellige geografiske områder, jf. stk. 1, herunder om
hvad der er saglige og objektive grunde.”
55.
I
§ 53 a, stk. 1 og 2,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
56.
I
§ 53 a, stk. 3,
ændres ”vandforsyningsanlæggets” til: ”den almene vandforsynings”.
57.
I
§ 55, stk. 1,
ændres ”For ethvert alment vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges” til:
”Almene vandforsyninger skal udarbejde”.
58.
§ 55, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning
og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.
Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde
bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene vandforsyninger, som forsyner
med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene
kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner. Det godkendte
regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.”
10
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0011.png
59.
I
§ 55, stk. 3,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
60.
I
§ 55, stk. 7,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
61.
I
§ 59 a, stk. 1,
ændres ”Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning” og ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
62.
I
§ 62, stk. 2,
ændres ”i et alment vandforsyningsanlæg” til: ”fra en almen vandforsyning”
og ”ikke-almene vandforsyningsanlæg” til: ”ikke-almene vandforsyninger”.
63.
I
§ 65, stk. 5,
ændres ”et vandforsyningsanlæg” til: ”ejeren af et vandforsyningsanlæg, den
almene vandforsyning” og ”anlæggets” til: ”ejeren af vandforsyningsanlæggets, den almene
vandforsynings”.
64.
I
§ 66, stk. 1,
ændres ”den til enhver tid værende ejer af et alment vandforsyningsanlæg” til
”enhver tid værende almene vandforsyning”.
65.
I
§ 66, stk. 2,
ændres ”ejeren” til: ”den almene vandforsyning” og ”ham” til: ”den almene
vandforsyning”.
66.
I
§ 69, stk. 1 og 3,
ændres ”Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse” til: ” De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland”.
67.
I
§ 71
indsættes efter ”udført af”: ” ejere af”
68.
I
§ 76, nr. 2,
ændres ”§ 45, stk. 2” til ”§ 45, stk. 3”.
69.
I
§ 84, stk. 2,
udgår: ”og i regulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2”.
70.
I
§ 87, stk. 2,
ændres ”vandforsyningsanlæggets” til: ”den almene vandforsynings”.
§3
I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7.
juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar
2013, § 1 lov nr. 902 af 4. juli 2013, og senest ved § 1 lov nr. 56 af 27. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til ”Energi-, forsynings- og klimaministeren”.
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”tilskyndelsesvirkning”: ”samt gennemsigtighed for ejere
af de tilsluttede ejendomme”.
3.
§ 1, stk. 4, 2. pkt. affattes således:
”I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes spildevandsforsyningsselskabets indbetaling til
dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 12
a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt udgifter til opgaver, der
falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om
11
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0012.png
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og udgifter til opgaver, der falder ind
under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt regler udstedt i medfør
heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.”
4.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
3.
Spildevandsforsyningsselskaber fastsætter en gang årligt størrelsen af differentierede
degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen
sker i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4-8. Hvis
spildevandsforsyningsselskabet vælger at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7, fastsætter
spildevandsforsyningsselskabet en gang årligt størrelsen af bidraget.
Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde, hvis der er saglige og objektive
grunde hertil, fastsætte kubikmetertakster og faste bidrag forskelligt for forskellige
geografiske områder. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den
indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for
spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. De af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte
kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i
den eller de kommuner, hvor spildevandsforsyningsselskabet transporterer eller behandler
spildevand. For spildevandsforsyningsselskaber, som transporterer eller modtager
spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene
kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte
kubikmetertakster og faste bidrag skal være tilgængelige på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.”
5.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes
af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de
kommuner, hvor spildevandsforsyningsselskabet transporterer eller behandler spildevand.
For spildevandsforsyningsselskaber, som transporterer eller modtager spildevand i flere
kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender
vedtægten for de øvrige kommuner. Betalingsvedtægten skal være tilgængelig på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.”
6.
I
§ 3
indsættes som stk. 8:
”Stk.
8.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fastsættelse af
forskellige kubikmetertakster og faste bidrag for forskellige geografiske områder, herunder
om hvad der er saglige og objektive grunde.”
§4
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 4 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr.
537 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 21 b, stk. 1,
ændres ”vandforsyningsanlæg” til: ”vandforsyninger”.
2.
I
§ 23, stk. 1,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
3.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
12
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0013.png
”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen,
herunder kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. En
spildevandsplan kan helt eller delvist udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.”
4.
I
§ 32, stk. 4,
indsættes efter ”herunder om”: ”planens indhold, ”.
5.
Efter § 32 a i kapitel 4 indsættes:
Ӥ
32 b.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i
spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, som fastlagt af kommunalbestyrelsen,
jf. § 32.
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid
med spildevandsplanen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om
forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af
forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.
Stk. 4.
Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller hvis aftalen
overtrædes, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at
forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen,
inden for en nærmere fastsat frist.
Stk. 5.
Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om forsyningspligt, herunder
omfang og tidsfrist, jf. stk. 1.
§ 32 c.
Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene med alle
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, i kommunen.”
6.
I
§ 64 a
ændres ”det eller de vandforsyningsanlæg” til: ”den eller de vandforsyninger”.
7.
I
§ 64 c, stk. 1,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger” og ”et
alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
8.
I
§ 64 c, stk. 3,
ændres ”det almene vandforsyningsanlæg” til: ”den almene vandforsyning”.
§5
I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 634 af 7. juni 2010, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
2.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til ”Energi-, forsynings- og klimaministeren”.
3.
§ 1
affattes således:
Ӥ
1.
Loven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
13
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0014.png
Stk. 2.
Ved virksomheder og forsyningsvirksomheder forstås i denne lov vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
4.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5:
”Stk.
5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om registreringsfri
selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4.”
5.
I
§ 4, stk. 1,
ændres ”1. februar” til: ”1. september”.
6.
I
§ 6
ændres ”senest den 1. maj hvert år” til: ”hvert år senest den 1. marts i året efter
indberetningsfristen, jf. § 4, stk. 1,”, og ”Indenrigs- og Sundhedsministeriet” ændres til:
”Social- og Indenrigsministeriet” tre steder.
7.
I
§ 7
ændres ”anden virksomhed” til ”tilknyttet virksomhed” to steder.
8.
I
§ 10, stk. 1, nr. 4,
ændres ”miljøministerens” til: ”energi-, forsynings- og
klimaministerens”.
9.
§ 13
ophæves.
10.
§ 14
ophæves.
§6
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 som ændret ved § 3 i
lov nr. 1498 af 23. december 2014, § 154 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 745 af 1.
juni 2015, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25 november 2013 som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 345 af 8. april 2014 og senest ved § 3 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
§8
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013 som ændret ved §
2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 35, stk. 11, nr. 1,
ændres ”lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
14
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0015.png
§9
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
24. juni 2013 som ændret senest ved § 1 i lov nr. 582 af 4. maj 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 1,
ændres ”lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners afståelse af vandselskaber”.
§ 10
I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 2015 foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 9,
ændres ”ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
2.
I
§ 10, stk. 4,
ændres ”et vandforsyningsselskab” til: ”en almen vandforsyning”.
3.
I
§ 23, stk. 1 og 2,
ændres ”Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning”.
4.
I
§ 23, stk. 3,
ændres ”ejeren af vandforsyningsanlægget” til: ”den almene vandforsyning”.
5.
I
§ 29, stk. 2, nr. 2,
ændres ”ejeren af et vandforsyningsselskab” til: ”en almen
vandforsyning”.
§ 11
I lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 3. juli 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 3,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
2.
I
§ 22, stk. 4,
indsættes efter ”for en”: ”almen”.
§ 12
I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010, som ændret ved § 2 i lov
nr. 490 af 21. maj 2013 og § 161 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 1, nr. 3,
ændres ”ejeren af et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
§ 13
15
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0016.png
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved §
2i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr. 538 af
29. april 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”et alment vandforsyningsanlæg” til: ”en almen vandforsyning”.
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”.
3.
I
§ 4, stk. 2,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene vandforsyninger”.
§ 14
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov
nr. 522 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 10,
ændres ”Almene vandforsyningsanlæg” til: ”Almene vandforsyninger”.
§ 15
I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 7. marts 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
ændres ”ikkealmene vandforsyningsanlæg” til: ”vandforsyningsanlæg, der
ikke er til almen vandforsyning”.
2.
I
§ 8, stk. 1, nr. 2,
ændres ”almene vandforsyningsanlæg” til: ”vandforsyningsanlæg til
almen vandforsyning”.
§ 16
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9.
september 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 5 c, nr. 4,
ændres ”i almene vandforsyningsanlæg” til: ”til almene vandforsyninger”.
§ 17
Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
henholdsvis § 1, nr. 13 og § 1, nr. 25.
16
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0017.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Baggrund
2.1.
Evalueringen af vandsektorloven
2.2.
Vandsektorens økonomiske potentiale
2.3.
Indholdet af vandsektorforliget
2.4.
Kontaktudvalg og evaluering af vandsektorreguleringen
2.5.
Kort om indholdet af regulering for vandselskaberne
3.
Lovforslagets hovedindhold
3.1.
Vandsektorloven
3.1.1. Økonomisk regulering
3.1.2. Performance benchmarking
3.1.3. Teknologiudvikling m.v.
3.1.4. Forsyningssekretariatets opgaver og finansiering
3.1.5. Mulighed for vand- og spildevandsbranchens oprettelse af et privat
tvistløsningsorgan
3.2.
Vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven og stoploven
3.2.1. Strukturudvikling
3.2.1.1.
Differentierede takster
3.2.1.2.
Stoploven
3.2.2. Myndighed og drift
3.2.2.1.
Den kommunale planlægning
3.2.2.2.
Forsyningssikkerhed
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgere
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
17
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0018.png
1. Indledning
Den 29. april 2015 indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti et forlig om en ny og forbedret
regulering af den danske vandsektor. Forligsaftalen er vedlagt som bilag til dette lovforslag.
Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er
gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser for forbrugerne og samtidig
understøtter innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal
endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og
miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klima og naturen.
Forslaget er baseret på principperne om mere effektivitet i vandsektoren, understøttelse og
videreudvikling af et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed, mindre bureaukrati i
organisering og tilsyn samt bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i reguleringen af vandsektoren i
overensstemmelse med det indgåede forlig. For så vidt angår forligsaftalens målsætning om
effektivitet skal loven sikre, at der i vandsektoren realiseres effektiviseringer for min. 1,3 mia. kr. i
2020.
Lovforslaget indeholder forslag til, at der i stedet for den nuværende økonomiske benchmarking på
vandselskabernes driftsomkostninger fremover skal foretages en økonomisk benchmarking af
vandselskabernes totaløkonomi, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Lovforslaget indeholder også forslag til, at vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde på
højst 800.000 kubikmeter ikke er omfattet af den totaløkonomiske benchmarking med henblik på
at mindske de administrative byrder for mindre vandselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16.
Lovforslaget indeholder forslag til, at vandselskaberne fortsat kan overføre midler til en fond, der
skal sikre fortsat teknologiudvikling inden for vandsektoren, jf. lovforslagets § 2, nr. 44 og § 3, nr. 3.
Lovforslaget indeholder herudover fjernelse af barrierer for vandselskabernes fusioner med henblik
på at styrke muligheden for fortsat konsolidering gennem sammenlægninger i vandsektoren, jf.
lovforslagets § 2, nr. 51, § 3, nr. 4 og § 5.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer Forsyningssekretariatets finansiering, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til bestemmelser, der skal styrke kommunernes
styringsmuligheder af vandselskaberne, herunder performance benchmarking, tydeliggøre
adskillelsen mellem myndighed og drift på vandsektorområdet, jf. lovforslagets §§ 2-4, samt
bestemmelser om privat tvistløsningsorgan for vand- og spildevandsområdet. Endelig indeholder
lovforslaget forslag til præcisering af stoploven.
2.
Baggrund
2.1.
Evalueringen af vandsektorloven
Miljø- og Fødevareministeriet har som forudsat i aftalen fra 2007 gennemført en evaluering af
vandsektorlovgivningen. Evalueringen blev gennemført af Deloitte, Lett og DHI i 2013 ved
rapporten ”Evaluering af vandsektorloven”, i det følgende omtalt som ”evalueringen”, hvor
resultaterne af evalueringen er tilgængelige.
18
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0019.png
Evalueringen viste et potentiale for at effektivisere vandsektorens driftsomkostninger på mellem
1,1-1,4 mia. kr., som endnu ikke er realiseret. Hertil kommer et potentiale på effektivisering af
anlægsomkostningerne mv.
2.2.
Vandsektorens økonomiske potentiale
I evalueringsrapporten er der anvendt beregninger på effektivisering af driften alene. Rapporten
viser, at vandsektorens effektiviseringspotentiale fordeler sig med 728-930 mio. kr. i
spildevandsforsyningsselskaberne, 272-326 mio. kr. i de kommunalt ejede almene vandforsyninger
og 94-108 mio. kr. i de forbrugerejede almene vandforsyninger.
Indhentning af effektiviseringer på min. i alt 1,3 mia. kr. i 2020 er besluttet delvist i ”Vækstplan DK
2013” og delvist i ”Aftale om en vækstpakke”, juni 2014.
Partierne bag vandsektorforliget fra 2007 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti) aftalte i
forbindelse med Socialdemokratiets, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkepartis aftale om ”Vækstplan DK 2013” bl.a. at gennemføre
effektiviseringer i spildevandssektoren for 700 mio. kr. i perioden 2014 til 2018.
Herudover har Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået ”Aftale om en vækstpakke”, juni
2014. I aftalen indgår bl.a., at der skal gennemføres effektiviseringer for minimum i alt 1,3 mia. kr. i
2020, heraf i alt 0,9 mia. kr. i spildevandsselskaberne (inkl. 0,7 mia. kr. der blev besluttet i
Vækstplan DK) og 0,4 mia. kr. i vandforsyningsselskaberne.
2.3.
Indholdet af vandsektorforliget
Den 29. april 2015 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti ”Aftale om en ny og forbedret
regulering af den danske vandsektor”.
Ifølge forliget skal følgende principper lægges til grund for en ny regulering af vand- og
spildevandssektoren:
Mere effektivitet i vandsektoren
Sektorens effektiviseringspotentiale skal indhentes for at sikre, at omkostningseffektiviteten
forbedres, så borgere og virksomheder får et kvalitetsprodukt til færre penge.
Understøtte og videreudvikle et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed
Reguleringen skal understøtte og udvikle en forsyning med høj sundheds- og miljømæssig
kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klima og naturen.
Mindre bureaukrati i organisering og tilsyn
De administrative byrder skal mindskes gennem en mere hensigtsmæssig implementering og
administration af reguleringsmodellen.
Bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren
Reguleringen skal understøtte en innovativ og intelligent efterspørgsel efter nye og bedre
vandteknologier. Samarbejdet med private selskaber skal styrkes bl.a. ved, at forsyningernes
driftserfaring og anlæg kan danne grundlaget for værdiskabende forretningsmodeller nationalt
og i eksportøjemed.
19
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0020.png
Under hensyntagen til de nævnte principper har forligskredsen besluttet følgende i forliget:
-
Den fremtidige benchmarkingmodel skal understøtte indberetning og kontrol på et
overordnet niveau samtidig med, at modellen tager højde for forskelle i vandselskabernes
investeringsbehov og forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og
energi.
Med henblik på at øge planlægningsmuligheder og økonomisk fleksibilitet skal der efter en
hensigtsmæssig overgang indføres fireårige prislofter for alle selskaber over 800.000
kubikmeter.
Den klare adskillelse mellem myndighed og drift skal fastholdes og styrkes. Det skal sikres,
at sektorlovgivningen afspejler, at kommunen har myndighedsansvaret for vand- og
spildevandsforsyning og dermed også det overordnede planlægningsansvar på området.
Samtidig skal det sikres, at sektorlovgivningen afspejler vandselskabernes driftsansvar, og
at kommunens styringsmuligheder i sektorlovgivningen til fastholdelse af krav til miljø,
klima, sundhed og forsyningssikkerhed styrkes.
Ved at opstille miljømæssige performanceparametre i en benchmarking af vandselskaberne
skabes et gennemsigtigt sammenligningsgrundlag, hvor udvalgte temaer inden for miljø,
sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed tydeliggøres på tværs af vandsektoren for
det enkelte vandselskab.
Forbrugernes, herunder erhvervsdrivendes klagemuligheder skal sikres for at styrke
forbrugersikkerheden og gennemsigtigheden i selskabernes fastsættelse af vilkår.
Forsyningssekretariatet skal sikre økonomisk effektivitet i vandselskaberne, så
målsætningen om at realisere effektiviseringer på min. 1,3 mia. kr. i 2020 opnås på den
mest omkostningseffektive måde under hensyntagen tilfastholdelse og gennemførelse af
krav til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.
Reguleringen skal fastsættes, så den i højere grad tilskynder til og understøtter
konsolidering i vandsektoren.
Forskning og udvikling skal fortsat fremmes, og der skal skabes gode rammer for
teknologiudvikling i den danske vandsektor.
For at sikre, at også forbrugerne hos de små forsyninger får lavere priser samtidig med, at
de administrative omkostninger lempes fastholdes de i dag omfattede forsyninger i loven.
Alle selskaber over 200.000 kubikmeter og højst 800.000 kubikmeter
undlades dog fra benchmarkingen.
-
-
-
-
-
-
-
-
2.4. Kontaktudvalg og evaluering af vandsektorreguleringen
Forligsparterne har aftalt, at den reviderede regulering evalueres igen i 2021.
Det er hensigten, at det eksisterende kontaktudvalg med deltagelse af branchen, KL, de involverede
ministerier, uafhængige eksperter og repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser fortsætter,
og i forbindelse med evalueringen i 2021 afgiver kontaktudvalget en redegørelse til energi-,
forsynings- og klimaministeren og forligskredsen.
2.5. Kort om indholdet af regulering for vandselskaberne
Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(vandsektorloven) indeholder en økonomisk regulering af alle de lovomfattede vandselskaber,
hvorved der fastsættes prislofter for vandselskaberne. I den økonomiske regulering indgår i dag et
generelt effektiviseringskrav til omkostninger til drift og vedligeholdelse. Det generelle
effektiviseringskrav suppleres af et individuelt effektiviseringskrav til de vandselskaber, hvor der er
særligt stort effektiviseringspotentiale. Det individuelle effektiviseringskrav baseres på en
resultatorienteret benchmarking af vandselskabers økonomiske driftsforhold.
Effektiviseringskravene er således i dag alene rettet mod drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
20
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0021.png
Vandselskaber er de selskaber der udøver vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed mod
betaling, som er omfattet af reglerne i vandsektorloven, og som efter vandforsyningsloven og
betalingsloven er forpligtede til at sikre forsyningen til de tilsluttede ejendomme. Vandselskaber
skal efter reguleringen i lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013 (vandforsyningsloven)
og lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
m.v. (betalingsloven) hvile i sig selv.
Vandselskaber kan udbyde (del)opgaver, f.eks. dele af driften, til private aktører uden at disse
aktører anses som vandselskaber omfattet af vandsektorloven, herunder af krav om økonomiske
rammer.
Miljølovgivningen, herunder lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse
(miljøbeskyttelsesloven), vandforsyningsloven og betalingsloven, regulerer sundhed, miljø,
forsyningssikkerhed og natur, og vandselskaberne er underlagt denne lovgivning ved varetagelsen
af deres virksomhed. Kommunerne og staten deler myndighedsansvaret.
Vandselskaberne stiller deres viden om teknologianvendelse og -udvikling i vand- og
spildevandssektoren til rådighed for private aktører i vandbranchen mod betaling på
markedsvilkår, som en tilknyttet aktivitet.
Lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010 om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger (stoploven) nedsætter kommunernes incitament til at afstå vandselskaber
og udtage midler fra vandselskaber ved at sikre, at der modregnes i kommunernes bloktilskud, hvis
der foretages handlinger omfattet af stoploven.
3. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i vandsektorloven, vandforsyningsloven,
betalingsloven, miljøbeskyttelsesloven og stoploven, samt konsekvensrettelser på baggrund heraf i
en række andre love.
Forslaget til ændring af vandsektorloven indeholder ændring af reglerne om vandsektorens
økonomiske regulering, herunder totaløkonomisk benchmarking af sektoren, krav om
effektivisering og indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer (tidligere prislofter), der
fastsættes for flere år frem (afsnit 3.1.1.), forslag til indførelse af performance benchmarking af
vandselskabernes inden for temaerne miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed
(afsnit 3.1.2.), præcisering af vandselskabernes opgaver, herunder reglerne om tilknyttet
virksomhed, og hvilke aktiviteter der er omfattet heraf, og teknologiudvikling (afsnit 3.1.3.) og
ændringer i reglerne om Forsyningssekretariatets opgaver og finansiering (afsnit 3.1.4.).
Lovforslaget indeholder også forslag om adgang til bedre klagemuligheder (afsnit 3.1.5.)
Lovforslaget indeholder præciseringer og ændringer af vandforsyningsloven og
miljøbeskyttelsesloven med henblik på at sikre en klarere adskillelse af myndighed og drift inden
for vandsektoren (afsnit 3.2.2), forslag til forbedrede muligheder for fusioner, herunder
præcisering og indførelse af differentierede takster i vandforsyningsloven og betalingsloven (afnit
3.2.1.1.), og nye bemyndigelser i stoploven til præcisering af reglerne om modregning i
kommunernes bloktilskud (afsnit 3.2.1.2), og endeligt forslag om sikring af kommunalbestyrelsens
styringsmuligheder af vandselskaberne (afsnit 3.2.2.).
Herudover indeholder lovforslaget en række mindre justeringer og præciseringer af
vandsektorloven, vandforsyningsloven, betalingsloven, miljøbeskyttelsesloven og stoploven, bl.a.
21
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0022.png
med henblik på at skabe bedre overensstemmelse mellem vandsektorloven og den øvrige
sektorlovgivning på vandsektorområdet.
Endeligt indeholder lovforslaget konsekvensrettelser i øvrig lovgivning på baggrund af de
foreslåede ændringer.
3.1. Vandsektorloven
Der kan ifølge evalueringen indhentes større effektiviseringsgevinster i vandselskaberne, hvis
effektiviseringskravene rettes mod både drift og anlæg. Det vil give vandselskaberne incitament til
at vælge effektive løsninger vurderet på både drift og anlægspris. Det må forventes at give
incitament til udvikling af teknologiske løsninger, som er konkurrencedygtige til gavn for
forbrugere, erhverv og miljøet.
Vandselskaber kan ifølge evalueringen bedre planlægningsmuligheder ved at få udmeldt
indtægtsrammer for flere år frem og ved, at der stilles krav om effektivisering af selskabernes total
økonomi. Dette vil samtidigt kunne bidrage til at mindske de administrative byrder for
vandselskaber og Forsyningssekretariatet.
Forslagene til ændringer i vandsektorloven skal medvirke til at give vandselskaberne bedre
planlægningsmuligheder, mere stabile forbrugerpriser og mindske de administrative byrder.
3.1.1. Økonomisk regulering af vandsektoren
3.1.1.1.
Gældende ret
Ifølge vandsektorlovens § 6 fastsættes et prisloft for vandselskaber omfattet af vandsektorloven. De
nærmere regler om prisloftreguleringen er fastsat i bekendtgørelse nr. 122 af 8. februar 2013 om
prisloftregulering m.v. af vandsektoren med hjemmel i vandsektorlovens § 8
(prisloftbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 1048 af 29. oktober 2010 om driftsomkostninger
til gennemførelse af miljømål og servicemål med hjemmel i lovens § 6-8.
Prisloftet er den samlede maksimale pris, som et vandselskab må opkræve til at dække de
nødvendige omkostninger, herunder til etablering, drift, vedligeholdelse, administration,
forrentning af lån og konsolidering. Prisloftet fastsættes som en samlet ramme for vandselskabets
indtægter. Forsyningssekretariatet har fastsat udgangspunktet for vandselskabernes prislofter,
som for 2011 på grundlag af oplysninger om de enkelte forsyningers økonomi i perioden 2003-
2005 er korrigeret med fradrag eller tillæg til afvikling af eventuel historisk over- eller
underdækning af vandselskabernes omkostninger til forsyningsvirksomheden.
Forsyningssekretariatet foretager ifølge lovens § 4 resultatorienteret benchmarking af
vandselskaberne. Der kan ifølge lovens § 6 fastsættes individuelle effektiviseringskrav på baggrund
af benchmarkingresultatet. Den resultatorienterede benchmarking bygger på en sammenligning af
vandselskabernes effektivitet, som beregnes på grundlag af vandselskabernes indberetning af
oplysninger om miljø-, service- og driftsforhold samt andre økonomiske forhold. Det fremgår af
bemærkningerne til den gældende § 8 i vandsektorloven, at effektiviseringskravet skal rettes mod
drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Vandselskaber kan ifølge lovens § 8, stk. 2, få tillæg til prisloftet til dækning af driftsomkostninger
til miljø- og servicemål. Disse tillæg ikke er underlagt effektiviseringskrav, jf. bemærkningerne til
lov nr. 578 af 18. juni 2012 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold. Staten og kommuner har beslutningskompetence for miljømål, mens kommuner og
22
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0023.png
vandselskaber har beslutningskompetence for servicemål. En række mål opfylder både kriterierne
for at være miljømål og servicemål.
Vandselskaber kan ifølge prisloftsbekendtgørelsen endvidere få tillæg til prisloftet til dækning af en
række nærmere bestemte driftsomkostninger, hvor tillægget er friholdt fra effektiviseringskrav. Det
er de såkaldte 1:1 omkostninger, der både omfatter omkostninger, som vandselskabet ikke har
indflydelse på, og omkostninger som vandselskabet kan få indflydelse på.
Prisloftsfastsættelsen sker ifølge prisloftbekendtgørelsen hvert år. Det samme gælder kontrollen
med overholdelse af prisloftet. Vandselskaber, som alene er vandforsyninger, med en debiteret årlig
vandmængde under 400.000 kubikmeter har dog mulighed for at få udmeldt prislofter for fire år af
gangen som fire enkelte prislofter for de fire år i perioden. Den første fireårige periode er fastsat for
2013-2016.
Kontrollen med overholdelse af prisloftet foretages i henhold til prisloftsbekendtgørelsen hvert år
for hver af de fastsatte omkostningskategorier. Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for, at
vandselskaber kan dække uforudsete omkostninger i driften inden for én omkostningskategori med
besparelser inden for andre omkostningskategorier, f.eks. ved salg af anlægsaktiver, eller ved
besparelser i et efterfølgende år.
3.1.1.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det fremgår af evalueringen, at der fortsat er et stort effektiviseringspotentiale i vandsektoren. Det
indgår i det politiske forlig, at der skal indhentes effektiviseringer i vandsektoren for minimum 1,3
mia. kr. i 2020. Det er vurderingen, at det er nødvendigt at fastholde en prisloftsregulering af de
lovomfattede vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, for at realisere de angivne
effektiviseringspotentialer.
Vandsektorloven er ifølge evalueringen ufleksibel og medfører administrative byrder for
vandselskaber og myndigheder.
Evalueringen har vist, at der er effektiviseringspotentialer i både de store vandselskaber, der
fortrinsvist er kommunalt ejede, og i de mindre fortrinsvist forbrugerejede vandselskaber. De små
vandselskabers omkostninger til administration af vandsektorlovens krav er høje sammenholdt
med effektiviseringspotentialerne. Det er derfor politisk besluttet, at effektiviseringspotentialet for
vandselskaber omfattet af vandsektorloven, der leverer, transporterer eller behandler højst
800.000 kubikmeter vand om året, skal indhentes, men at disse vandselskaberne skal friholdes fra
at deltage i den totaløkonomiske benchmarking. Det indebærer, at der alene kan stilles generelle
effektiviseringskrav til disse vandselskaber. Effektiviseringskravene for vandselskaber med en
debiteret årlig vandmængde på henholdsvis højst 800.000 kubikmeter vand og mere end 800.000
kubikmeter vand kan fastsættes forskelligt, idet effektiviseringen af de mindre vandselskaber alene
skal indhentes ved fastsættelse af et generelt krav, mens de større vandselskaber ud over et generelt
effektiviseringskrav også kan få fastsat individuelle krav].
Ifølge Forsyningssekretariatets opgørelse er der fortsat store forskelle mellem de enkelte
vandselskabers råderum inden for prisloftet, dvs. spændet mellem vandselskabernes faktiske
nødvendige omkostninger og det fastsatte prisloft. Det fremgår af forliget, at vandselskabernes
mulighed for uhensigtsmæssigt høje opsparinger skal begrænses. Derfor skal vandselskabernes
driftsomkostninger tilpasses til de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den nye
regulering. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at den eksisterende prisloftsregulering samt
årsregnskaberne kan give et grundlag for at vurdere de enkelte vandselskabers faktiske
omkostningsniveau.
23
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0024.png
Det fremgår af evalueringen, at effektiviseringspotentialerne bedre vil kunne indhentes, hvis
effektiviseringskravene omfatter vandselskabernes totaløkonomi.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at den gældende regulering af tillæg til prisloftet
for driftsomkostninger til at opnå miljømål og servicemål medfører omfattende administration, da
tillæggene gives uanset omkostningernes størrelse, dvs. også til små omkostninger. Endvidere kan
vandselskabernes tiltag samtidigt opfylde både miljømål og servicemål, mens
beslutningskompetence for de to typer mål påhviler henholdsvis stat og kommune eller kommune
og vandselskab. Det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt målet er besluttet af den rette aktør
eller er relevant for opfyldelse af målet.
Det er vurderingen, at det kan modvirke effektivisering af vandselskaberne, at tillæggene er fritaget
for effektiviseringskrav. Det er endvidere vurderingen, at vandselskaberne med en mere fleksibel
økonomisk regulering vil kunne få mindre behov for at få tillæg. Endelig er det vurderingen, at en
ensartet regulering af de forskellige typer af tillæg kan give administrative lettelser.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at fastsættelse af økonomiske rammer for flere
år frem for vandselskabernes indtægter vil give vandselskaberne bedre muligheder for langsigtet
planlægning og stabile forbrugerpriser. Det er endvidere vurderingen, at vandselskaberne kan få
større økonomisk fleksibilitet, hvis reguleringen omfatter totaløkonomien. Derved vil
vandselskaberne få mulighed for at anvende en besparelse inden for én omkostningskategori til
omkostninger inden for en anden kategori. Endvidere vil vandselskaberne kunne få større
fleksibilitet, hvis de får mulighed for at anvende ekstraordinære effektiviseringsgevinster til f.eks. at
dække underskud fra tidligere år, til opsparing eller til formål inden for rammerne af
vandforsyningsloven og betalingsloven.
Det vurderes, at vandselskaberne vil kunne kompensere for forøgede omkostninger i én
omkostningskategori ved tilsvarende besparelser i en anden kategori, hvis kontrollen ændres til en
kontrol af om den økonomiske ramme samlet set er overholdt.
3.1.1.3.
Foreslået ordning
Det foreslås, at den økonomiske regulering af vandselskaberne ændres således, at effektiviseringen
omfatter vandselskabets totaløkonomi, dvs. omkostningerne til drift og anlæg m.v. Det er
hensigten, at der i 2020 er indhentet effektiviseringer på minimum 1,3 mia. kr. Der henvises
endvidere til afsnit 2.2.
Det foreslås, at de mindre vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en debiteret vandmængde på
højst 800.000 kubikmeter årligt ikke skal deltage i den totaløkonomiske benchmarking, som
foreslås indført for de større vandselskaber, og derfor ikke skal have fastsat individuelle
effektiviseringskrav, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Det er hensigten, at der for disse vandselskaber skal
fastsættes et generelt effektiviseringskrav, som sikrer at effektiviseringspotentialet er indhentet i
2020. Det er endvidere hensigten, at der efter 2020 fortsat skal kunne fastsættes generelle
effektiviseringskrav. Det foreslås, at effektiviseringen gennemføres ved, at der for disse
vandselskaber udmeldes samlede regnskabsmæssige kontrolrammer for fire år frem.
Kontrolrammerne fastsættes og kontrolleres af Forsyningssekretariatet på grundlag af oplysninger i
årsregnskabet.
For vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde på mere end 800.000 kubikmeter foreslås,
at effektiviseringerne indhentes ved summen af et årligt generelt effektiviseringskrav på driften
suppleret med et effektiviseringskrav for anlægsomkostningerne, som fastsættes på grundlag af
24
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0025.png
produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Det
foreslås, at der endvidere skal kunne stilles supplerende individuelle effektiviseringskrav på f.eks.
op til to procent. Det foreslås, at effektiviseringen gennemføres ved, at der udmeldes samlede
indtægtsrammer for flere år frem. Indtægtsrammerne fastsættes på grundlag af årsregnskabet og
den totaløkonomiske benchmarking og kontrolleres på grundlag af oplysninger i årsregnskabet.
Det generelle effektiviseringskrav til disse vandselskaber opgøres således, at det samlede
effektiviseringspotentiale kan forventes at være indhentet i 2020.
For at sikre et ensartet grundlag for fastsættelse af de økonomiske rammer for vandselskaberne
foreslås det, at vandselskabernes indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer
fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i oplysninger om vandselskabets faktiske
og budgetterede omkostninger i tidligere år fra tidligere prislofter eller indtægtsrammer og
regnskabsmæssige kontrolrammer samt årsregnskaber, jf. det foreslåede stk. 2 i lovforslagets § 1,
nr. 15 og 16. F.eks. vil det for indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, der fastsættes
for 2017, være årene 2013-2016. Efter overgang til den nye økonomiske regulering fastsættes
indtægtsrammerne og de regnskabsmæssige kontrolrammer på grundlag af årsregnskaber og
tidligere fastsatte indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.
Det er hensigten, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarkingmodel, der omfatter
vandselskabets totaløkonomi, dvs. samtlige omkostninger vedrørende drift, anlæg m.v. Den
totaløkonomiske benchmarking baseres i videst muligt på samlede vurderinger af produkternes
pris og levetid samt nettoomkostninger. Det er hensigten, at modellen skal have til formål at
understøtte indberetning til og kontrol af indtægtsrammen på et overordnet niveau samt tage højde
for vandselskabernes investeringsbehov. Modellen vil blive udarbejdet af Forsyningssekretariatet i
tæt samarbejde med branchen.
Det er hensigten, at der efter en overgangsfase fastsættes bindende indtægtsrammer for fire år frem
for alle vandselskaber med en debiteret vandmængde på mere end 800.000 kubikmeter. I
overgangsfasen kan fastsættes bindende indtægtsrammer for kortere perioder på f.eks. ét eller to år
samt vejledende indtægtsrammer, og der vil kunne fastsættes fireårige bindende indtægtsrammer
for vandselskaber, der er effektive, jf. den totaløkonomiske benchmarking. Det vil medvirke til at
skabe mere forudsigelighed og bedre planlægningsmuligheder i forhold til vandselskabernes
økonomi.
For at give mulighed for mere enkel kontrol af vandselskaberne er det hensigten, at
Forsyningssekretariatet årligt alene skal kontrollere, at vandselskaber med en årlig debiteret
vandmængde på højst 800.000 kubikmeter overholder den regnskabsmæssige kontrolramme og
kontrollere, at vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter
overholder indtægtsrammen. Det er hensigten, at vandselskaberne skal have mulighed for at
indhente mindre væsentlige overskridelser af rammerne i et efterfølgende år. Det vil også bidrage
til mere jævne forbrugerpriser.
Det er hensigten, at de nærmere regler for den økonomiske regulering af vandselskaber, herunder
om indberetning til den totaløkonomiske benchmarking og muligheder for at få tillæg til
rammerne, fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.
3.1.2.
Performance benchmarking og ophævelse af kravet om procesorienteret
benchmarking
25
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0026.png
3.1.2.1.
Gældende ret
Vandsektorloven indeholder ikke regler om, at der skal foretages en performance benchmarking af,
hvordan vandselskaberne håndterer forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt
forsyningssikkerhed, herunder hvordan vandselskaberne gennemfører nye indsatser og tiltag
forbundet hermed.
I vandsektorlovens § 5 pålægges de vandselskaber, som skal have fastsat et prisloft, at foretage
procesorienteret benchmarking. Energi-, forsynings- og klimaministeren er bemyndiget til at
fastsætte regler om indholdet af procesorienteret benchmarking og om krav til offentliggørelse af
resultaterne. Bemyndigelsen er udnyttet i prisloftsbekendtgørelsen, hvor der er fastsat regler om, at
den valgte metode til procesorienteret benchmarking skal kunne anvendes som et ledelsesredskab
og give mulighed for, at vandselskaberne kan dele viden og erfaringer om en effektiv
tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. Endvidere er det fastsat, at den
procesorienterede benchmarking skal offentliggøres årligt på vandselskabets hjemmeside.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende vandsektorlovs afsnit 2.3 og i bemærkningerne til
den gældende § 5, at formålet med procesorienteret benchmarking er at forbedre
arbejdsprocedurer, metoder og processer. Det enkelte vandselskab kan frit vælge metode og
udbyder, dog under overholdelse af udbudsreglerne i anden lovgivning.
3.1.2.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Ved den resultatorienterede benchmarking opgøres og sammenlignes omkostninger, som de
enkelte vandselskaber har afholdt til drift over en periode for at måle vandselskabernes effektivitet.
Sammenligningen afspejler kun i et vist omfang de bagvedliggende forskellige hensyn, som kan
begrunde og nødvendiggøre afholdelse af udgifter til dækning af tiltag vedrørende miljø, sundhed,
energi og klima samt forsyningssikkerhed. Den resultatorienterede benchmarking viser derfor
heller ikke niveauet for de enkelte vandselskabers udledning, påvirkning eller håndtering indenfor
temaerne miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Behovet for omfanget og
karakteren af tiltag, som vedrører miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed er
forskelligt fra vandselskab til vandselskab.
Myndighederne og vandselskabernes bestyrelser pålægger vandselskaberne at gennemføre en
række indsatser med henblik på at sikre hensyn til bl.a. miljøbeskyttelse, sundhed,
forsyningssikkerhed, energieffektivitet og klima. Dette medfører, at karakteren og mængden af
tiltag, og dermed også omkostningerne forbundet hermed, varierer på tværs af vandselskaberne
afhængigt af de pågældende fysiske forhold, og myndighedernes og vandselskabernes bestyrelsers
prioriteringer.
For fortsat at sikre hensyn vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed
vurderes det, at der er behov for mere gennemsigtighed for så vidt angår vandselskabernes
performance inden for disse temaer. Med en opgørelse og en sammenligning af vandselskabernes
performance inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed, herunder ved måling
af parametre som for eksempel energiforbrug og vandkvalitet, vurderes det, at vandselskaberne og
myndighederne vil få et bedre vidensgrundlag for fremover at træffe beslutninger om anvendelse af
effektive løsninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at krav om offentliggørelse af resultaterne af en
sådan opgørelse og sammenligning vil skabe større gennemsigtighed for offentligheden og
myndigheder. Offentligheden og myndigheder vil kunne få indblik i vandselskabernes forhold
indenfor de nævnte temaer, herunder i indsatser, som finansieres af forbrugerne og
26
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0027.png
virksomhederne over taksterne. Det vurderes ligeledes, at kommunerne vil kunne inddrage
oplysningerne som et styringsredskab, for eksempel i forbindelse med spildevandsplanlægningen
og vandforsyningsplanlægningen.
Af vandsektorforliget fremgår det, at kravet om procesorienteret benchmarking skal ophæves.
Ophævelsen foreslås for at begrænse omfanget af vandselskabernes indberetningsporpligtelser.Det
vurderes, at procesorienteret benchmarking fortsat kan være et nyttigt redskab for nogle
vandselskaber, men at det fremover bør være et frivilligt redskab for vandselskaberne.
3.1.2.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Miljø- og Fødevareministeriet forpligtes til en gang årligt at udføre en performance
benchmarking af vandselskabernes performance inden for temaerne miljø, sundhed, energi, klima
og forsyningssikkerhed, som er adskilt fra den totaløkonomiske benchmarking, jf. lovforslagets § 1,
nr. 13. Performance benchmarking består af en sammenligning af vandselskaberne på en række
parametre, som for eksempel vandtab og brudfrekvens, vandkvalitet, omfang af overløb af
spildevand og energieffektivitet.
Det er ikke hensigten, at resultaterne af performance benchmarkingen skal have indflydelse på
fastsættelse af de regnskabsmæssige kontrolrammer eller indtægtsrammerne. Formålet med
performance benchmarkingen er alene at skabe øget gennemsigtighed og derigennem at bidrage til
vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds vidensgrundlag med henblik på at styrke
hensyn vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
Det foreslås, at vandselskaberne forpligtes til at registrere og indberette oplysninger til brug for
performance benchmarkingen, jf. det foreslåede stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 13.
Lovforslaget bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om indhold
og udformning af performance benchmarkingen, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne
skal registrere og indberette og om, hvilke krav der stilles til vandselskabernes opgørelses- og
målemetoder samt til indberetningsform. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler
om offentliggørelse af resultaterne af performance benchmarkingen jf. det foreslåede stk. 4 i
lovforslagets § 1, nr. 13.
Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte, at vandselskaberne måles og sammenlignes på en
række parametre inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Det er hensigten,
at det kan fastsættes, at resultaterne af performance benchmarkingen viser det enkelte
vandselskabs performance, vilkår for performance og placering i forhold til andre vandselskaber,
herunder vandselskaber med sammenlignelige forhold.
Det er hensigten, at performance benchmarkingen i videst muligt omfang tager udgangspunkt i
eksisterende data, men også oplysninger, som redegjort for under bemærkningerne til den i
lovforslagets § 1, nr. 13 foreslåede § 5, stk. 2.
Det foreslås, at det gældende krav i vandsektorlovens § 5 om procesorienteret benchmarking
ophæves. Det fremgår af vandsektorforligsaftalens indledning, at vandselskabernes administrative
opgaver forenkles mest muligt, og ophævelsen af kravet om procesorienteret benchmarking er en
følge heraf. Der vil således fremover ikke være krav om, at vandselskaberne foretager en
procesorienteret benchmarking, men vandselskaberne kan frivilligt vælge fortsat at foretage en
procesorienteret benchmarking.
27
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0028.png
Som en følge af ophævelsen af den gældende § 5 vil de udmøntende regler i
prisloftsbekendtgørelsen om kravet om procesorienteret benchmarking blive ophævet.
3.1.3.
Teknologiudvikling m.v.
3.1.3.1.
Gældende ret
Vandselskabers mulighed for at udnytte resultaterne af deres teknologiudvikling er omfattet af
relgerne i den gældende vandsektorloves § 18 og bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om
vandselskabers deltagelse i anden virksomhed, som fastsætter de nærmere bestemmelser om
vandselskabers mulighed for at deltage i anden virksomhed end hovedvirksomheden.
Det fremgår af bemærkningerne til vandsektorlovens § 18, stk. 3, at ”salg af bi- eller
overskudsprodukter skabt i forbindelse med vand- eller spildevandsaktiviteter” er eksempler på
tilknyttet aktivivitet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ”hvis der skal ske en væsentlig
forarbejdning af overskuds- eller biprodukter, for at produkterne bliver anvendelige eller salgbare,
vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en tilknyttet aktivitet”. Bekendtgørelsen omfatter bl.a.
salg af overskuds- eller biprodukter samt udnyttelse af overkapacitet ved udleje eller
bortforpagtning af bygninger, lokaler eller fast ejendom i øvrigt, salg af varme og el fra behandling
af spildevandsslam, fælles obligatoriske tømningsordninger fra samletanke og bundfældningstanke,
teknisk bistand til ejerkommunens udarbejdelse af vandforsyningsplaner og spildevandsplaner
samt måleraflæsning, afregning og indberetning for spildevandsforsyninger. Det omfatter bl.a.
aktiviteter, som vandselskabet er pålagt at udføre i medfør af lovgivningen, eller aktiviteter, der
forhindrer ressourcespild. Desuden stiller den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 1, krav om
selskabsmæssig adskillelse mellem vandselskaber og affaldshåndtering, der er reguleret af
miljøbeskyttelsesloven. Se også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34 om ændring af
vandsektorlovens § 19, stk. 1.
Af vandsektorlovens § 18, stk. 3, fremgår endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, at
omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb.
Beløbsgrænserne er i bekendtgørelsen fastsat som absolutte beløb i overensstemmelse med
bemærkningerne til § 18, stk. 3. Omsætningen i den tilknyttede virksomhed må f.eks. maksimalt
udgøre 10 mio. kr. , hvis vandselskabets omsætning udgør mere end 750 mio. kr.
Spildevandsforsyningsselskaber kan alene varetage udførelse, drift og vedligeholdelse af anlæg i
forbindelse med kommunale og private klimatilpasningsprojekter, hvis det sker i
overensstemmelse med bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 1431 af 16. december 2014 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering
af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.
Den gældende vandsektorlovs §§ 21-22 vedrører Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som har
til formål at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og
viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske
vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre
vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet.
Det er frivilligt for vandselskaberne at indbetale midler til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.
§ 52 a, stk. 1, nr. 13 i den gældende vandforsyningslov og § 1, stk. 4, 2. pkt. i den gældende
betalingslov for spildevand indeholder hjemler til vandselskabernes opkrævning af midler til
dækning af vandselskabernes indbetaling til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Gældende ret
indeholder ikke bestemmelser om, at vandselskaberne kan opkræve midler til dækning af
vandselskabernes indbetaling til andre fonde end Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.
28
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0029.png
3.1.3.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Evalueringsrapporten har peget på, at reguleringen af tilknyttet virksomhed kan begrænse
selskabernes incitament til teknologiudvikling og til effektiv udnyttelse af ressourcer og anlæg.
Teknologiudviklingen har f.eks. medført, at vandselskaber har fået bedre teknologiske muligheder
for at udvinde energi og råstoffer fra spildevand. Men omkostningerne til at udnytte ressourcrene
og indtægterne fra salg af ressourcerne indgår efter den gældende regulering ikke i vandselskabets
økonomi, fordi der er krav om, at aktiviteterne skal være regnskabsmæssigt adskilt eller udøves i et
selvstændigt selskab. Tilsvarende gælder vandselskabets udnyttelse af fysisk overkapacitet, f.eks.
ved udleje af bygninger, arealer eller overskydende kapacitet i fysiske anlæg.
Det er vurderingen, at bemærkningerne til den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 3, forhindrer, at
vandselskabernes aktiviteter som f.eks. salg af bi- eller overskudsprodukter, varme og el produceret
på spildevandsslam samt udnyttelse af fysisk overkapacitet, kan indgå i hovedvirksomheden.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at nogle af de aktiviteter, der med den gældende
regulering er kategoriseret som tilknyttet virksomhed, samtidig er aktiviteter som vandselskabet er
pålagt at udføre i medfør af lovgivningen. Det gælder f.eks. hvis vandselskabet er blevet pålagt at
varetage den obligatoriske tømning af septiktanke. Det gælder også affaldshåndtering, hvor der i
praksis er et betydeligt sammenfald mellem håndtering af vandselskabets affalds- eller
restprodukter som led i hovedvirksomheden og salg af overskuds- og biprodukter som tilknyttet
virksomhed. Endvidere kan kravet om selskabsmæssig adskillelse mellem vandselskaber og
affaldshåndtering efter den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 1, forhindre optimal udnyttelse af
vandselskabernes ressourcer, f.eks. spildevandsslammet.
Det er endvidere vurderingen, at bekendtgørelsen ikke sikrer, at vandselskaberne i tilstrækkeligt
omfang kan varetage de opgaver, som vandselskaberne skal varetage i overensstemmelse med
hensigten med betalingslovens regler om medfinansieringsordningen. Betalingslovens regler er
udmøntet i bekendtgørelsen om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale
og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.
Det er endvidere vurderingen, at omsætningsgrænserne fastsat som absolutte beløb ikke tager
højde for, at flere vandselskaber forventes at blive større ved fusioner, og at den absolutte
omsætningsgrænse for tilknyttet virksomhed dermed bliver mest begrænsende for de fusionerede
selskaber. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at det samtidig er de største
vandselskaber, der har størst potentiale for at bidrage til udvikling af teknologi inden for
forsyningsvirksomhed, herunder teknologi der kan sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne.
Det fremgår af vandsektorforligsaftalen, at vandselskaberne fremover skal have mulighed for at
oprette en teknologiudviklingsfond inden for fondslovens almindelige rammer.
3.1.3.3.
Den foreslåede ordning
Det er hensigten, at vandselskaberne skal kunne udnytte ressourcerne, f.eks. ved at sælge
overskuds- og biprodukter eller varme og el, som er produceret på grundlag af ressourcerne, som et
led i forsyningsaktiviteterne. Det forventes derfor, at bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed
ændres, så den ikke omfatter aktiviteter, som vandselskaber skal kunne udføre som et led i
forsyningens hovedvirksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, f.eks.aktiviteter til udnyttelse af
ressourcerne fra forsyningsvirksomheden eller udnyttelse af forsyningens anlæg i form af
bygninger, lokaler eller fast ejendom. Det er ikke hensigten med ændringen, at vandselskaber f.eks.
skal kunne opbygge kapacitet med henblik på udleje eller lignende, eller at et vandselskab skal
kunne varetage konventionel affaldsforbrænding, hvor vandselskabets eget affald udgør en mindre
del. Der henvises endvidere til forslaget om ophævelse af kravet om selskabsmæssig adskillelse
29
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0030.png
mellem vandselskaber og affaldshåndtering, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Det er endvidere hensigten,
at aktiviteter som vandselskaber er pålagt i medfør af lovgivningen, f.eks. obligatoriske
tømningsordninger for septiktanke, skal kunne udføres inden for vandselskabet uden
selskabsmæssig adskillelse. Det er ikke hensigten at ændre på betalingsreglerne for de obligatoriske
tømningsordninger. For klimatilpasningsprojekter, som er omfattet af betalingslovens regler om
medfinansiering, er det hensigten at vandselskaberne fortsat skal kunne varetage driften af
projekterne, men inden for hovedvirksomheden, og således at den kommunale skattefinansierede
del fortsat skal betales af kommunen.
Det foreslås, at der i lovens § 18, stk. 3, fastsættes en bestemmelse om, at den øvre grænse for
selskabernes akkumulerede omsætning med tilknyttet virksomhed skal følge omsætningen i
hovedvirksomheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det fremgår af den politiske aftale, at denne øvre
grænse fastsættes til 3 procent. Der er således ikke længere en beløbsmæssig højeste grænse.
De nærmere regler om vandselskabernes tilknyttede virksomhed og afgrænsning til
hovedvirksomheden, samt om omsætningsgrænsen, foreslås fastsat i bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i anden virksomhed med hjemmel i den foreslåede § 18, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 33.
Det foreslås endvidere, at vandselskaberne får mulighed for at opkræve midler til dækning af
indbetaling til en fond oprettet i medfør af fondsloven og regler udstedt i medfør heraf, som har til
formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres, jf. lovforslagets § 2, nr. 44 og § 3, nr.
3.
En sådan fond vil, i modsætning til den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, ikke
være en del af den statslige forvaltning og vil derfor ikke være underlagt Rigsrevisionens tilsyn.
Fondsloven medfører, at uddelinger fra en fond omfattet heraf skal være i overensstemmelse med
fondens formål, og fonden vil være omfattet af almindelige revisionsforpligtelser. For at sikre, at
der kun uddeles midler til udvikling og demonstration af vandteknologi, foreslås det, at den nye
fonds formål indsættes direkte i hjemlen til vandselskabernes opkrævning af midler til indbetaling
til fonden.
Ligesom vandselskabernes eventuelle supplerende udgifter til den eksisterende Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond vil også udgifter til en fond oprettet i medfør af fondsloven indgå i den
totaløkonomiske benchmarking af vandselskaberne efter dette lovforslag og dermed i de
kommende generelle og individuelle effektiviseringskrav, som bliver stillet til vandselskaberne.
3.1.4.
Forsyningssekretariatets opgaver og finansiering
3.1.4.1.
Gældende ret
Vandsektorlovens kapitel 4 indeholder regler om Forsyningssekretariatets virksomhed.
Forsyningssekretariatet blev oprettet med henblik på at gennemføre benchmarking og fastsætte
prislofter for vandselskaberne, orientere offentligheden om benchmarkingens resultater og
varetage kontrolfunktionen vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning, jf. den
gældende vandsektorlovs § 9, stk. 2. Forsyningssekretariatet er endvidere indberetningsmyndighed
i henhold til § 4 i stoploven, jf. den gældende vandsektorlovs § 9, stk. 3. Forsyningssekretariatet
servicerer og beskæftiger sig alene med vandselskaberne og finansieres alene af afgifter betalt af
vandselskaberne.
De nærmere regler for Forsyningssekretariatets arbejde er fastlagt i prisloftsbekendtgørelsen. I
henhold til prisloftbekendtgørelsen er det blandt andet Forsyningssekretariatet opgave at fastsætte
30
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0031.png
prislofter og effektiviseringskrav for vandselskaberne, føre kontrol med overholdelse af
prislofterne, og vurdere hvornår vandselskaberne kan få tillæg til prisloftet.
Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de vandselskaber, der er omfattet af
prisloftsreguleringen samt de vandselskaber, som frivilligt deltager i den resultatorienterede
benchmarking, jf. den gældende vandsektorlovs § 10, stk. 1. De vandselskaber, der benchmarkes og
får fastsat prislofter betaler årligt 31.000 kr. (2009), mens de vandselskaber, der frivilligt deltager i
benchmarkingen årligt betaler 11.357 kr. (2009), jf. den gældende vandsektorlovs § 10. Beløbene
afhænger ikke af vandselskabernes størrelse.
Bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2009 om Forsyningssekretariatets virksomhed indeholder
regler for Forsyningssekretariatets virksomhed og regler om betaling og opkrævning opkrævning af
vandselskabernes afgift.
3.1.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at der fortsat er behov for, at
Forsyningssekretariatet varetager benchmarking af vandselskaberne, fastlægger indtægts- og
kontrolrammer og orienterer offentligheden om benchmarkingens resultater. Der vil endvidere
være behov for, at Forsyningssekretariatet udvikler en ny totaløkonomisk benchmarkingmodel,
som skal bruges som grundlag for fastsættelse af indtægtsrammer for vandselskaberne.
Finansieringen af Forsyningssekretariatet skal svare til de opgaver, som Forsyningssekretariatet
skal varetage. Forsyningssekretariatets ressourcebehov har vist sig at variere fra år til år, hvilket
f.eks. var tilfældet, da Forsyningssekretariatet fik tillagt yderligere opgaver i forbindelse med
håndtering af vandselskabernes ansøgninger om tillæg til prisloft i forbindelse med
spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af klimatilpasningsprojekter.
Finansieringsmodellen i den gældende vandsektorlov er ikke tilstrækkeligt fleksibel, til at varetage
Forsyningssekretariatets varierende ressourcebehov. Der er behov for en model, som både tager
både højde for Forsyningssekretariatets varierende ressourcebehov og eventuelle ændringer i
antallet af lovomfattede vandselskaber. Hvis antallet af vandselskaber reduceres, f.eks. som følge af
fusioner, vil den nugældende model indebære, at finansieringen af Forsyningssekretariatet udhules.
Endelig er der behov for en model, som i højere grad sikrer en ligelig behandling af forbrugerne. Da
vandselskaberne omvælter afgiften til Forsyningssekretariatet på forbrugerne, er det således
forbrugerne, som indirekte betaler afgiften. Den nugældende model tager ikke højde for
vandselskabernes størrelse. Den takstforøgelse, som den enkelte forbruger vil få som følge af
vandselskabernes afgiftsbetaling til Forsyningssekretariatet, varierer derfor væsentligt afhængigt af,
om forbrugerne er tilknyttet et stort eller lille vandselskab. I et stort vandselskab er der således flere
forbrugere som deles om at betale afgiften sammenlignet med et lille vandselskab.
I evalueringen af vandsektorloven er der peget på, at mange vandselskaber efterlyser en endnu
tættere dialog mellem branchen og Forsyningssekretariatet. Der peges derudover på, at det er
administrativt tungt og overflødigt for vandselskaberne at opstille et program for intern
overvågning, som skal indberettes til Forsyningssekretariatet. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.
3.1.4.3.
Den foreslåede ordning
Eftersom Forsyningssekretariatets finansieringsbehov kan variere fra år til år, er det fordelagtigt at
anvende en fleksibel finansieringsmodel. Det foreslås derfor, at vandselskabernes afgift til
Forsyningssekretariatet fastsættes årligt på finansloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Det foreslås
desuden, at vandselskabernes samlede afgift sammensættes dels af en grundafgift for
31
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0032.png
vandselskaber, som deltager i den totaløkonomiske benchmarking og dels af en
kubikmeterafhængig afgift for alle vandselskaber, jf. det foreslåede stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 22.
Med denne model kan der tages højde for Forsyningssekretariatets varierende ressourcebehov. Det
foreslås, at afgiften betales af vandselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, samt vandselskaber,
som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
I henhold til lovforslagets § 1, nr. 22 skal vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde over
800.000 kubikmeter samt vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske
benchmarking, både betale grundafgiften og den kubikmeterafhængige afgift. Vandselskaber med
en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 kubikmeter skal derimod kun betale den
kubikmeterafhængige afgift. Denne differentiering begrundes i, at Forsyningssekretariatet bruger
flere ressourcer på de vandselskaber, som skal deltage i den totaløkonomiske benchmarking.
Grundafgiften skal repræsentere denne forskel. Grundafgiften afspejler ikke nødvendigvis
Forsyningssekretariatets reelle ekstraomkostninger men differentierer betalingen for
vandselskaber, som deltager i den totaløkonomiske benchmarking, fra vandselskaber, som ikke
deltager. Da både grundafgiften og kubikmetertaksten skal udregnes på baggrund af
Forsyningssekretariatets årlige ressourcebehov samt hvor mange vandselskaber som er omfattet af
vandsektorlovet i det pågældende år, foreslås det, at grundafgiften og kubikmetertaksten fastsættes
på finansloven.
Energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse i den gældende vandsektorlovs § 9, stk. 5
forventes udmøntet således, at der fastsættes nærmere regler om, at Forsyningssekretariatets tilsyn
med samt regulering og vejledning af vandsektoren f.eks. skal indeholde dialogbaserede elementer
med henblik på at inddrage branchen i arbejdet med f.eks. udarbejdelse af nye modeller og
lignende.
3.1.5.
Mulighed for vand- og spildevandsbranchens oprettelse af privat tvistløsningsorgan
3.1.5.1. Gældende ret
Vandselskabernes forbrugere kan i medfør af lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning
i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) § 19 klage til Forbrugerklagenævnet over
vandselskabernes leveringsbetingelser. Forbrugere (Forbruger forstås i overensstemmelse med
forbrugerklagelovens definition) kan indbringe klager, der udspringer af forsyningsaftalen mellem
forbrugeren og vandselskabet, herunder vedrørende opkrævning af takster, forkert måling, forkert
opgørelse af opkrævede restancer, forkert håndtering af inddrivelse hos dårlige betalere m.v.
Forbrugerklageloven hjemler i § 6 mulighed for, at forbrugere kan klage over erhvervsdrivende ved
private tvistløsningsorganer, som omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder. Det
er en forudsætning, at det private tvistløsningsorgan er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Forbrugerklagelovens § 6 indeholder en række minimumskrav til, hvilke bestemmelser
tvistløsningsorganets vedtægter skal indeholde. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om
organets sammensætning, sagsbehandling, uafhængighed, gebyrer og omkostninger. Derudover er
det et krav, at tvistløsningsorganets formand og eventuelle næstformand skal være dommere. Det
følger af forbrugerklagelovens § 6, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod betaling kan
fungere som sekretariat for godkendte tvistløsningsorganer.
Erhvervsdrivende falder som udgangspunkt uden for forbrugerklagelovens definition af
”forbruger”, hvorfor gældende ret som udgangspunkt ikke giver mulighed for, at virksomheder kan
få behandlet civilretlige klager over vandselskabers leveringsbetingelser ved et klagenævn.
32
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0033.png
3.1.5.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Med vandsektorforligsaftalens afsnit 6 har forligskredsen ønsket at sikre forbrugeres og
virksomheders muligheder for at klage over vandselskabernes leveringsvilkår. Det fremgår af
forligsaftalen, at dette for eksempel kan ske ved etablering af et privat tvistløsningsorgan, hvor både
forbrugere og erhvervsdrivende kan klage over vandselskabernes leveringsvilkår.
Energi- Forsynings og Klimaministeriet vurderer, at hvisvand- og spildevandsbranchen selv
opretter et privat tvistløsningsorgan for forbrugere og virksomheder og dermed også selv
udfærdiger vedtægterne, og herunder beslutter at sammensætningen af tvistløsningsorganet, vil
dette kunne medføre, at branchen i høj grad efterlever organets afgørelser. Derudover er det en
fordel, at faste repræsentanter med indgående branchekendskab kan deltage ved behandling af
klagesagerne. Derigennem etableres et grundlag for, at branchen er med til at tage ansvar for
samspillet med deres kunder, herunder at deres kunder behandles rimeligt og ensartet. På den
måde skabes der gode muligheder for, at vandselskaberne i høj grad efterlever et sådant
tvistløsningsorgans konkrete afgørelser.
På energiforsyningsområdet, som på en række punkter har ligheder med vand- og
spildevandsforsyningsområdet i relation til klagesager, blev der i 2004 oprettet et godkendt, privat
tvistløsningsorgan (Ankenævnet på Energiområdet). Dette ankenævn har opbygget en faglig
praksis for behandling af klagesager på forsyningsområdet for el, gas og varme. Vedrørende
fordeling af omkostninger til driften har de stiftende brancheorganisationer aftalt, hvorledes
fordelingsnøglen er mellem de tre forsyningsområder. Fordelingsnøglen fastsættes hvert år ved en
budgetforhandling og beregnes på baggrund af hver forsyningsområdes ressourcetræk. Hvert
forsyningsområde finansierer således udgifterne til de klagesager, som henhører under deres
forsyningsområde.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at der vil være betydelige synergieffekter
forbundet med at indføre mulighed for, at behandlingen af forbrugerklager og virksomhedsklager
over vand- og spildevandsforsyningsselskabers leveringsvilkår kan ske i et privat tvistløsningsorgan
efter principperne i forbrugerklagelovens § 6 og heraf afledt ret, herunder ved en udvidelse af de
eksisterende Ankenævn på Energiområdet.
3.1.5.3.
Foreslået ordning
Det foreslås, at energi- forsynings- og klimaministeren med en ændring af vandsektorloven får
hjemmel til at godkende oprettelsen af og vedtægterne for et privat tvistløsningsorgan, der
behandler civilretlige tvister, som udspringer af forsyningsaftalen mellem erhvervsdrivende og
vandselskaber. Tvisterne kan for eksempel omhandle leveringsvilkår, herunder om måling,
opgørelse af opkrævede restancer, forhold vedrørende opkrævning af bidrag, herunder
spildevandsforsyningsselskabers opgørelse vedrørende særbidrag, håndtering af inddrivelse hos
dårlige betalere m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Forhold som er bestemt ved en
myndighedsafgørelse er ikke omfattet af det, som et sådant tvistløsningsorgan kan tage stilling til.
Det foreslås, at godkendelse skal ske efter ansøgning på baggrund af vedtægter, som de stiftende
organisationer har udarbejdet. Videre foreslås det, at der opstilles en række minimumsbetingelser
til vedtægterne i det foreslåede stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 25. De konkrete kriterier vil dog blive
fastlagt endeligt i forbindelse med godkendelsen. Der vil i den forbindelse tages udgangspunkt i
principperne for forbrugerklagelovens § 6, herunder ved hensyntagen til særlige forhold, der gør
sig gældende for vand- og spildevandsbrancen.
33
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0034.png
Det foreslås, at forbrugerklagelovens kapitel 8 om tvangsfuldbyrdelse for afgørelser truffet af
Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan også finder anvendelse på et
privat tvistløsningsorgan, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Videre foreslås det at indsætte hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse, herunder vedrørende klagegebyrer, og at ministeren kan
tidsbegrænse eller tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne for at godkendelsen blev givet
ikke længere skønnes at være til stede. Det foreslås også, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om tvistløsningsorganets behandling af sager, herunder om afvisning af sager og
sagsbehandlingsfrister.
Endvidere foreslåes det i lovforslagets § 1, nr. 25, at indsætte § 12 b, som sikrer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har hjemmel til at fungere som sekretariat for et godkendt privat
tvistløsningsorgan, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 1, og oppebære indtægter herved.
Samtidigt foreslås en ændring af betalingsloven for spildevand og vandforsyningsloven, så
vandselskaberne over vand- og spildevandstaksterne får mulighed for at opkræve midler til
oprettelsen og driften af et sådant tvistløsningsorgan, jf. lovforslagets § 2, nr. 45, og § 3, nr. 3.
Ændringerne medfører en mulighed for vand- og spildevandsbranchen, herunder for
vandselskaberne, og pålægger ingen pligter.
3.2. Vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven og stoploven
3.2.1. Strukturudvikling
Evalueringsrapporten har påpeget, at der er store effektiviseringsgevinster at hente ved at lægge
forsyningsområder sammen med henblik på at skabe stordriftsfordele. Det gælder navnlig ved
fusioner af vandselskaber, hvilket vil sige, at to eller flere vandselskaber – oftest på tværs af
kommunegrænser – fusionerer til ét vandselskab. Evalueringen har også vist, at den gældende
regulering på følgende punkter kan virke hæmmende for sammenlægning og fusioner:
1. afskæring af fastsættelse af differentierede takster, og
2. stoplovens regler om modregning i bloktilskuddet ved selskabsmæssige omstruktureringer.
3.2.1.1. Takster for vand og spildevand
3.2.1.1.1 Gældende ret
Vand- og spildevandstaksterne fastsættes af de enkelte selskaber efter reglerne i
vandforsyningsloven og betalingsloven, hvorefter taksterne godkendes af kommunalbestyrelsen.
For så vidt angår vandforsyning regulerer den gældende vandforsyningslovs § 52 a, hvilke
omkostninger en vandforsyning kan få dækket over taksterne. Ved takster forstås de anlægs- og
driftsbidrag, som vandforsyningen er berettiget til at opkræve fra de tilsluttede ejendomme.
Anlægsbidrag betales ved tilslutning til vandforsyningen og driftsbidrag betales for den løbende
modtagelse af vand. Anlægsbidragets størrelse og de løbende driftsbidrag, skal tilsammen dække
vandselskabets nødvendige omkostninger, herunder til udførelse, drift og vedligeholdelse af
vandforsyningsanlægget samt administration. Taksterne betales af de ejendomsejere, der er
tilsluttet vandforsyningen. Den almene vandforsyning fastsætter årligt anlægs- og driftsbidragene
under overholdelse af vandselskabets prisloft.
Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves fra en ejendom i forbindelse med ejendommens
tilslutning til vandforsyningen og er normalt opdelt i et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et
34
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0035.png
bidrag til forsyningsledninger og et bidrag til stikledning. Anlægsbidrag, der ikke er fastsat i
takstbladet, skal aftales særskilt med vandforsyningen, og det fastsatte beløb skal godkendes af
kommunalbestyrelsen. Driftsbidraget betales løbende, dvs. én eller flere gange årligt, for alt leveret
vand. Driftsbidraget består af et bidrag baseret på det målte forbrug samt eventuelt et supplerende
fast driftsbidrag.
Som hovedregel skal det faste driftsbidrag samt kubikmeterprisen være ens for alle, hvilket
afspejler et solidaritetsprincip. Vandforsyningsloven er dog ikke til hinder for, at der
undtagelsesvist fastsættes differentierede takster i delområder i et forsyningsområde. Det er en
forudsætning, at en eventuel differentiering er baseret på saglige og objektive kriterier, og at
differentieringen skal ske på grundlag af vandforsyningslovens formål, hvilket vil sige
omkostningdækning, prissætning med tilskyndelsesvirkning, og at de forskellige
vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag.
For så vidt angår spildevand fremgår det af den gældende betalingslovs § 1, stk. 4, at udgifter til
udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og anlæg,
der er etableret efter den gældende betalingslovs § 7 a, dækkes over taksterne af ejerne af de berørte
faste ejendomme, der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, eller som er
kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet. Betaling for spildevand er opdelt i et
tilslutningsbidrag, som efter loven er fastsat som standardtilslutningsbidrag, og et
vandafledningsbidrag, som kan være opdelt i et fast bidrag og et kubikmeterafhængigt bidrag.
Det kubikmeterafhængige bidrag er for ejendomme, som opererer på markedsmæssige vilkår,
differentieret efter en degressiv trappe, hvorfor der betales den højeste takst for de 500 først afledte
kubikmeter spildevand og mindst for de sidste. Hertil kommer ejendomme, som har fået tilladelse
til at aflede efter det justerede betalingsprincip, hvilket indebærer, at ejendommen selv sørger for
transport af spildevandet til renseanlægget, men betaler spildevandsforsyningsselskabet for selve
rensningen.
Desuden opkræves særbidrag fra ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand, hvis
behandlingen giver anledning til udgiftskrævende foranstaltninger for
spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskabet kan endvidere i særlige tilfælde
fritage konkrete ejendomme for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra
afværgepumpninger, filterskyllevand, kølevand og opsamlet regnvand.
Lovgivningen for spildevandsforsyningsselskabernes takstopkrævning afspejler således som
udgangspunkt et
solidaritetsprincip,
hvilket indebærer, at der ikke kan fastsættes forskellige
takster for de forskellige tilsluttede ejendomme uanset geografisk beliggenhed inden for selskabets
forsyningsområde.
Vandselskaberne skal fastsætte taksterne på en sådan måde, at det af Forsyningssekretariatet for
det enkelte vandselskab fastsatte prisloft overholdes. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
vandselskabet er beliggende, påser overholdelsen af reglerne om takstfastsættelse ved en årlig
godkendelse af bidrag, regulativ og vedtægter. Det er det selskabsretlige hjemsted, som er
afgørende for, hvilken kommune der skal godkende taksterne.
3.2.1.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Der er i evalueringen påvist et stort effektiviseringspotentiale i sammenlægning af vandselskaber
på tværs af kommunegrænser. Prisbestemmelser i sektorlovene for vand og spildevand kan være til
hinder for at udnytte dette potentiale, da der ikke tages højde for, at der kan være et ønske om at
35
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0036.png
differentiere taksterne i et forsyningsområde, hvis f.eks. forsyningsområdet strækker sig over mere
end én kommune.
Solidaritetsprincippet kan derfor udgøre en betydelig barriere for, at beslutningen om
konsolidering træffes. Det kan netop være hensigtsmæssigt at sikre, at forbrugere, som inden en
fusion løbende har betalt for en forsvarlig og langsigtet investering i velfungerende anlæg, ikke
kommer til at betale for manglende investering i forældede anlæg, som tidligere har været
finansieret af lavere takster opkrævet hos andre forbrugere.
Uafhængigt af de omstændigheder, som kan ligge til grund forud for en fusion, kan der også
fremadrettet være forskel på kommunernes ambitionsniveau med hensyn til fastsættelse af
serviceniveau og krav til miljøinvesteringer, ligesom der kan være forskellige miljømæssige behov,
som bør kunne udmøntes i differentierede takster.
Det er uhensigtsmæssigt, at vandsselskabets hjemstedskommune skal godkende taksterne for hele
selskabets forsyningsområde, da det vurderes at være en hindring for fusioner, idet mange
kommuner ønsker at have parlamentarisk indflydelse på de udgifter, som pålægges kommunens
borgere.
3.2.1.1.3. Forslået ordning
Lovforslaget indeholder ændringer, der gør det muligt for vandselskaberne at fastsætte
differentierede takster for samme type forbrugere inden for vandselskabets forsyningsområde.
Det foreslås, at vandselskaber midlertidigt eller permanent kan fastsætte differentierede takster, jf.
det foreslåede stk. 1 i lovforslagets § 2, nr. 51 samt lovforslagets § 3, nr. 4. Forslaget indebærer, at
differentierede takster inden for et vandselskabs forsyningsområde alene kan fastsættes, hvis
differentieringen er saglig og objektiv.
For så vidt angår vandforsyning er der tale om en præcisering af gældende ret. Med bestemmelsen
præciseres det således, at der alene kan differentieres, hvis det sker på objektivt og sagligt grundlag.
For så vidt angår spildevand er de foreslåede regler om forskellige takster for forskellige geografiske
områder en justering af det gældende solidaritetsprincip.
Differentiering af taksterne kan fortsat ikke begrundes alene i, at der er forskel på, hvor store
omkostninger den enkelte ejendom giver anledning til, udelukkende fordi en tilsluttet ejendom er
placeret længere væk fra vandselskabet end andre. Differentiering udelukkende af geografiske
årsager vil således fortsat være udelukket, og solidaritetsprincippet skal opretholdes inden for
eventuelle geografisk afgrænsede områder, hvorimellem der er differentieret på sagligt og objektivt
grundlag. Afstand til vandselskabet anses ikke som saglig grund.
En kommunalbestyrelse kan ved aftale med en anden kommunalbestyrelse delgere sin kompetence
til godkendelse af takster. En sådan aftale vil indebære sideordnet delegation til en anden
myndighed. Kommunens aftale bør være så tilstrækkelig klar, at det fremgår, hvordan aftalen skal
kunne håndhæves, og hvordan en kommune skal kunne komme ud af den pågældende aftale igen.
Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om vandselskabernes fastsættelse af differentierede takster, jf. lovforslagets § 2, nr. 54 og § 3, nr. 6.
Det er ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen i første omgang, men det kan ikke udelukkes, at det
kan blive nødvendigt at fastsætte regler om vandselskabernes differentierede takstfastsættelse, idet
der over tid vil kunne opstå nye områder, som kan være objektive og saglige, men hvor både
vandselskaber og kommuner bliver i tvivl om, hvad der muligt. Ministeren får med bemyndigelsen
36
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0037.png
således hjemmel til at fastsætte regler om, hvad der menes med objektive og saglige grunde til at
differentiere taksterne, samt hvilke grunde, som er objektive og saglige. Bemyndigelsen indebærer
også, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan vandselskaberne kan fastsætte differentierede
takster.
3.2.1.2. Stoploven
3.2.1.2.1. Gældende ret
Kommuner, der ejer vandselskaber direkte eller indirekte, er omfattet af stoploven. Loven finder
anvendelse på kommunale vandforsyninger og kommunale spildevandforsyninger. Denne lov stiller
krav om, at kommunerne modregnes i bloktilskuddet, hvis de opnår et vederlag eller andre værdier
ved uddelinger fra et af dem ejet vandselskab. Efter den gældende § 2, stk. 3, registrerer kommuner
også uddelinger og afståelsessummer nede i ejerstrukturen, når der er tale om uddelinger fra eller
vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i virksomheder omfattet af den gældende
stoplovs § 1, og modtageren er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed. Ved
afståelser af forsyningsaktiviteter og registering efter den gældende § 2, stk. 3, vil modtageren af
vederlaget dog være den forsyningsvirksomhed, som afstår aktiviteten. En tilsvarende bestemmelse
findes ikke i el- og varmeforsyningslovenes bestemmelser om modregning i bloktilskuddet, som
ellers danner grundlag for stoploven.
Kommunalt ejede vandselskaber kan efter den gældende § 2, stk. 4, foretage visse
omstruktureringer uden at blive modregnet efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger
og spildevandsforsyninger. Det er tilfældet, hvis de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i
de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i
forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandel i samme indbyrdes forhold i den
virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Der er i
dag ikke regler om værdisætning af vandselskaber, som skal indgå i selskabsmæssige
omstruktureringer, herunder fusioner.
3.2.1.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Der findes ikke længere kommunalt ejede vandforsyninger og spildevandforsyninger, da vand- og
spildevandsforsyning med vandsektorlovens § 15 er udskilt fra kommunerne i aktie- eller
anpartsselskaber. Lovens titel og anvendelsesområde bør således konskvensrettes med henblik på
at afspejle disse organisatoriske krav.
Det vurderes, at reglerne i stoploven ikke er til hinder for omstruktureringer, herunder fusioner, af
vandselskaber og multiforsyningeskoncerne, jf. § 2, stk. 4. Det er dog en afgørende forudsætning
for anvendelse af bestemmelsen, at de enkelte vandselskaber inden en fusion værdiansættes
korrekt, således, at kommunernes ejerandele værdimæssigt er ens før og efter omstruktureringen,
da forkert værdiansættelse og deraf følgende forkerte ejerandele vil udløse modregning for
kommunerne. Det vurderes, at denne risiko for modregning i bloktilskuddet kan afholde
kommuner fra fusioner af vandselskaber.
3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om kommuners afståelse af vandselskaber, ligesom § 1
nyaffattes med henblik på at afspejle, at vandforsyning og spildevandsforsyning ikke længere kan
drives som en del af kommunerne, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Værdiansættelse af vandselskaber, som skal indgå i en selskabsmæssig omstrukturering, opleves
som et problem for branchen, hvilket kan medføre, at effektiviseringspotentialet ved fusioner ikke
udleves. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om betingelser for, at en selskabsmæssig omstrukturering er registreringsfritaget,
37
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0038.png
herunder hvad der forstås ved direkte eller indirekte ejerandelse i samme indbyrdes forhold, og om
den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæssige omstrukturing, jf. lovforslagets § 5,
nr. 4. Ministeren kan blandt andet fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som medfører –
hvis de opfyldes – at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Værdiansættelsen vil i sådanne
tilfælde per se være lovlig. Endvidere foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren
bemyndiges til at kunne fastsætte, at indberetningsmyndigheden kan og/eller skal godkende
forudgående, at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke medfører modregning.
Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte regler om, hvilke selskabsmæssige
omstruktureringer omhandlende overførsel af servicefunktioner til et serviceselskab fra
vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, der ikke skal registreres, herunder kan der
fastsættes krav til den selskabsmæssige omstrukturering.
På samme vis kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om omstruktueringerne, som
involverer selvstændige selskaber, som udøver tilknyttet virksomhed.
Udnyttelse er disse bemyndigelser vurderes at skabe langt større sikkerhed for vandselskaber og
ejerkommuner i processen omkring fusioner og andre selskabsmæssige omstruktureringer.
3.2.2.
Myndighed og drift
3.2.2.1.
Den kommunale planlægning
Kommunerne er forpligtede til at udarbejde indsatsplaner og vandforsyningsplaner, efter reglerne i
vandforsyningsloven, samt spildevandsplaner efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.
3.2.2.1.1.
Indsatsplaner efter vandforsyningsloven
3.2.2.1.1.1.
Gældende ret
Kommunalbestyrelserne skal udarbejde indsatsplaner med henblik på at sikre beskyttelsen af
drikkevandsinteresserne, jf. vandforsyningslovens § 13. Indsatsplanerne skal udarbejdes for de af
miljø- og fødevareministeren udpegede indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr.
5. Indsatsplanerne skal omfatte retningslinjer for kommunernes myndighedsudøvelse og konkrete
foranstaltninger med henblik på at sikre drikkevandet mod forurening fra alle relevante
forureningskilder, f.eks. nitrat og sprøjtemidler.
Herudover har kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg mulighed for at
vedtage en supplerende indsatsplan for andre områder end udpegede indsatsområder, hvis
kommunalbestyrelsen eller ejeren af det almene vandforsyningsanlæg vurderer, at den statslige
udpegning er utilstrækkelig til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf.
vandforsyningslovens § 13 a, stk. 1. Almene vandforsyningsanlæg er defineret i
vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10
ejendomme. Begrebet ”almene vandforsyningsanlæg” samt ”ejere af almene vandforsyningsanlæg”
ændres med dette lovforslag til ”almene vandforsyninger” overalt i vandforsyningsloven, se også
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2. Lovforslaget vil derfor herfra alene anvende begrebet
”almene vandforsyninger”.
En indsatsplan udarbejdet af en almen vandforsyning, jf. § 13 a, kan ikke vedtages endeligt før 12
uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget det færdige udkast til planen, jf.
vandforsyningslovens § 13 b, stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal her påse, at forslaget til plan ikke
strider mod retningslinjer udstedt af ministeren, regler fastsat i medfør af lov om vandplanlægning
eller indsatsplaner vedtaget efter § 13. Kommunalbestyrelsen kan lægge vægt på disse planer i
forbindelse med skønsbaseret myndighedsudøvelse.
38
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0039.png
Indsatsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december
2011 om indsatsplaner.
3.2.2.1.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Forligskredsen har i forligsaftalens afsnit 4 fastlagt, at det fremover alene skal være
kommunalbestyrelsen, der er planlægningsmyndighed for indsatsplanlægning til
drikkevandsbeskyttelse.
Formålet med vedtagelsen af den oprindelige vandsektorlov var bl.a. at sikre en klar adskillelse af
myndighed og drift, således at alene myndigheder varetager skattefinansierede
myndighedsopgaver, mens alene vandforsyningsselskaberne varetager den takstfinansierede drift
af selskaberne.
Udarbejdelse af indsatsplaner er på denne baggrund en myndighedsopgave, der påhviler
kommunalbestyrelsen. Den adskillelse af myndighed og drift, der er sket med vandsektorloven, er
ikke slået igennem for så vidt angår indsatsplaner, idet en almen vandforsyning også har mulighed
for at udarbejde en indsatsplan, jf. vandforsyningslovens § 13 a.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at udarbejdelse af indsatsplaner er så central en
opgave, at det alene bør være myndigheder, der udfører den. Almene vandforsyninger, jf.
vandforsyningslovens § 3, stk. 3, bør som hidtil inddrages tæt i den kommunale proces med
udarbejdelse og gennemførelse af indsatsplaner.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at det er
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at almene vandforsyninger alene i begrænset omfang har
udnyttet den gældende kompetence.
3.2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en almen vandforsynings kompetence til at udarbejde indsatsplaner ophæves. Det
vil herefter alene være kommuner, der som myndighed har kompetence til at udarbejde og vedtage
indsatsplaner, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Som en konsekvens heraf foreslås, at vandforsyningslovens § 13 b, stk. 1, ændres, så det fremgår, at
kompetencen efter § 13 a alene tilfalder kommunalbestyrelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og at
vandforsyningslovens § 13 b, stk. 6, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.
Der ændres ikke på almene vandforsyningers mulighed for at indgå aftaler med henblik på at
gennemføre en af kommunen vedtaget indsatsplan, jf. den gældende § 13 d, samt at indregne
udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som vandselskabet
indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang overvågning og
beskyttelse, der ligger uden for den offentlige grundvandsbeskyttelse, er nødvendig eller
hensigtsmæssig for den almene vandforsyning, jf. den gældende § 52 a, nr. 10.
Bekendtgørelse om indsatsplaner vil blive konsekvensrettet som følge af de foreslåede ændringer.
3.2.2.1.2.
Spildevandsplaner efter miljøbeskyttelsesloven
3.2.2.1.2.1.
Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 32. I bestemmelsen fastsættes en række krav til indhold og vedtagelse af
spildevandsplanen. Miljø- og fødevareministeren har i bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december
39
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0040.png
2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
(spildevandsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om spildevandsplaner, herunder yderligere
krav til indholdet af spildevandsplaner.
De kommunale spildevandsplaner regulerer udviklingen på spildevandsområdet i kommunen, og
sætter rammerne for de konkrete afgørelser, som kommunen skal træffe på området.
Spildevandsplanen må ikke være i strid med kommuneplanlægningen, jf. miljøbeskyttelseslovens §
32, stk. 2.
Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder
og renseforanstaltninger, områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på
at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet,
eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte
områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt
renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning
svarende til et bestemt renseniveau, hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab
omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers
kloakeringsområder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-8.
Herudover skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om den eksisterende tilstand af
kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, jf. § 32, stk. 1, nr. 4, og efter hvilken tidsfølge
projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført, jf. § 32, stk. 1, nr. 9.
Disse krav suppleres af spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvor det bl.a. fremgår af nr. 5, at
spildevandsplanen skal indeholde en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning
og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og
økonomiplan for arbejdet.
Kommuner kan samarbejde om udarbejdelsen af en spildevandsplan, f.eks. hvis der er spørgsmål,
der berører mere end en kommune.
3.2.2.1.2.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Forligskredsen har i forligsaftalens afsnit 4 ønsket at gennemsigtigheden og den klare adskillelse
mellem myndighed og drift fastholdes og styrkes.
Vandsektorloven har bl.a. til formål at adskille myndighed og drift. Kommunalbestyrelsen skal
derfor ikke tage stilling til rene driftsmæssige spørgsmål. Dette gælder også i forbindelse med
udarbejdelse af spildevandsplaner. Den kommunale spildevandsplan bør derfor alene omfatte
planer for forsyning af områder i kommunen, herunder kommunale retningslinjer for
myndighedsudøvelse, og ikke detaljerede driftsplaner. I forbindelse med myndighedsudøvelsen
skal kommunalbestyrelsen administrere i overensstemmelse med spildevandsplanen.
Spildevandsforsyningsselskabet har tilsvarende ansvaret for at tilrettelægge driften, så den kan
sikre en effektiv forsyning, jf. formålet med adskillelsen af myndighed og drift i vandsektorlovens §
1. Spildevandsforsyningsselskabet er ikke bundet af spildevandsplanen i dag.
De nuværende krav til indhold af spildevandsplanerne medfører risiko for, at den kommunale
myndighedsudøvelse indeholder driftsmæssige spørgsmål.
40
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0041.png
Oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg og planlagte fornyelser ligesom
oplysninger om tidsfølge for udførelse af nye anlæg, § 32, stk. 1, nr. 4 og 9, vurderes at være af
driftsmæssig karakter, og bør derfor ikke fremgå af spildevandsplanen. Med henblik på at forenkle
reguleringen bør planen i stedet anvendes til, at kommunalbestyrelsen fastlægger
forsyningsområder, herunder kloakeringsområder, mv. i overensstemmelse med § 32, stk. 1, nr. 1-3
og 5-8 samt til fastlæggelse af en forventet tidsplan for udbygning af forsyningsnettet.
Indholdet af spildevandsplaner er i dag reguleret af både miljøbeskyttelsesloven og
spildevandsbekendtgørelsen. Kravene i henholdsvis loven og bekendtgørelsen er i et vist omfang
overlappende. Med henblik på at forenkle lovgivningen bør de indholdsmæssige krav til
spildevandsplanen alene fremgå af spildevandsbekendtgørelsen.
3.2.2.1.2.3.
Den foreslåede ordning
Med henblik på at ensrette reguleringen og forenkle reglerne om spildevandsplaner foreslås det, at
alle de indholdsmæssige krav til spildevandsplanen fremadrettet skal fremgå af
spildevandsbekendtgørelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 4.
For at sikre den allerede gældende adskillelse af myndighed og drift forventes miljø- og
fødevareministerens gældende bemyndigelse udnyttes således, at de kommunale spildevandsplaner
fremover ikke omfatter spørgsmål af driftsmæssig karakter. I forbindelse med udnyttelse af
ministerens bemyndigelse til fastsættelse af indholdskravene til spildevandsplanerne forventes der
ikke at blive fastsat krav om udførlige oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt
planlagte fornyelser af anlæggene samt efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være
udarbejdet og anlæggene udført, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 4 og 9 og
spildevandsbekendtgørelsens § 5, nr. 5. Spildevandsplanen vil dog skulle indeholde en overordnet
forventet tidsplan for gennemførelse af forsyningen i de fastsatte forsyningsområder, herunder
kloakeringsområder. Spildevandsforsyningsselskabet vil fortsat efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen være forpligtet til at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en
spildevandsplan, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1.
Det kan være hensigtsmæssigt, at spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem flere
kommuner, f.eks. i tilfælde af fusioner af spildevandsforsyningsselskaber på tværs af
kommunegrænser. Dette er allerede muligt efter den gældende regulering, og der er derfor alene
tale om en præcisering af loven, jf. sidste punktum i lovforslagets § 4, nr. 3.
Spildevandsbekendtgørelsen vil efter lovforslagets vedtagelse blive konsekvensrettet.
3.2.2.1.3.
Vand- og spildevandsforsyningsforholdene i kommunen
3.2.2.1.3.1.
Gældende ret
Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at forhandle vandforsyningsplanerne og
spildevandsplanerne, jf. henholdsvis bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 2 og
spildevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Der er ikke i loven fastsat særlige tidsmæssige krav til,
hvornår kommunalbestyrelserne skal udarbejde, og dermed forhandle, nye planer.
Herudover er der ikke i dag fastsat særskilte krav til, at kommunalbestyrelsen skal drøfte vand- og
spildevandsforsyningsforholdene, herunder den fremadrettede forsyningsstruktur, med alle
kommunens almene vandforsyninger og alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af §
2, stk. 1, i vandsektorloven. Kommunalbestyrelserne vælger dog i vidt omfang allerede at gøre dette.
41
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0042.png
3.2.2.1.3.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Forligskredsen har i forligsaftalens afsnit 4 angivet, at en hensigtsmæssig vand- og
spildevandsforsyning skal sikres ved, at kommunen som myndighed og vandselskaberne i
kommunen mindst én gang om året drøfter forsyningsforholdene og behov for udbygning, med
henblik på at sikre overensstemmelse mellem kommunens planlægningsindsats og
vandselskabernes strategier.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at planlægge udbygningen af
forsyningsnettet i de enkelte kommuner. Det er derfor afgørende, at kommunerne sikrer løbende
inddragelse af vandselskaberne.
Kommunerne bør derfor i kraft af deres myndighedsrolle drøfte forsyningsforholdene i kommunen
med kommunens almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet af § 2,
stk. 1, i vandsektorloven, mindst én gang årligt. På mødet skal drøftes behovet for udbygning af
forsyningsnettet, herunder ledningsnet, faste anlæg mv. Drøftelsen skal sikre overensstemmelse
mellem kommunens planlægningsindsats og vandselskabernes strategier.
Udover almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber findes et meget stort antal ikke-
almene vandforsyninger og spildevandsanlæg, der ikke er en del af et
spildevandsforsyningsselskab, som omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, f.eks. spildevandslaug.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriet anslår, at der findes op til 50.000 ikke-almene
vandforsyninger, der kan forsyne op til 9 ejendomme pr. anlæg. Miljøministeriet har ligeledes
oplyst Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om, at Miljø- og Fødevareministeriet anslår, at
360.000 ejendomme ikke er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab.
Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis kommunen skal drøfte forsyningsforholdene med ikke-almene
vandforsyninger samt enkelt- og mindre udledere, f.eks. spildevandslaug, idet disse indvindere og
udledere som alt overvejende hovedregel ikke efter hverken den gældende eller fremtidige
regulering vil få krav om udbygning af f.eks. ledningsnettet, ligesom det meget store antal af de
respektive grupper gør, at det vil være umuligt for kommunen meningsfyldt at drøfte
forsyningsforholdene med alle indvindere eller udledere.
Dog vil det være hensigtsmæssigt for kommunen at inddrage alle almene vandforsyninger, uanset
om disse er omfattet af vandsektorlovens regulering eller ej, idet alle almene vandforsyninger har
forsyningspligt efter den gældende § 45, stk. 1.
3.2.2.1.3.3.
Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre en øget dialog mellem kommunalbestyrelserne og almene vandforsyninger
og spildevandsforsyningsselskaber foreslås det, at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte
forsyningsforholdene i kommunen med alle almene vandforsyninger og
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven, jf.
lovforslagets § 2, nr. 11 og § 4, nr. 5. Der fastsættes ikke særlige formkrav til drøftelsen, og
kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, hvorvidt den årlige drøftelse vil ske samlet for alle
kommunens almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber eller f.eks. enkeltvist.
3.2.2.2. Forsyningssikkerhed
3.2.2.2.1.
Forsyningspligt for almene vandforsyninger
3.2.2.2.1.1.
Gældende ret
I henhold til vandforsyningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. er en almen vandforsyning forpligtet til på
rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme inden for vandforsyningens
42
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0043.png
naturlige forsyningsområde.
Det naturlige forsyningsområde skal forstås som det område, som en
almen vandforsyning efter sin kapacitet og beliggenhed – herunder sin beliggenhed i forhold til
andre anlæg – naturligt kan forsyne, samt at afstanden fra de konkrete anlæg til de ejendomme, der
skal forsynes, er så kort, eller at der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen
af ledningen vil være en fornuftig disposition. De naturlige forsyningsområder adskiller sig fra de
forsyningsområder, som fastlægges for de enkelte almene vandforsyninger i vandforsyningsplanen,
idet disse forsyningsområder også omfatter områder, som først i fremtiden efter yderligere
udbygning af områderne naturligt kan forsynes fra vandforsyningen. Almene vandforsyninger er
således ikke i dag forpligtet til at forsyne ejendomme, der ligger uden for det naturlige
forsyningsområde.
Dog kan miljø- og fødevareministeren pålægge en almen vandforsyning, der er omfattet af
vandsektorloven, at levere vand til bestemte områder, jf. lovens § 46, stk. 1. Leveringen kan være til
områder, der kan ligge uden for vandforsyningens forsyningsområde eller uden for kommunen.
Leveringspligten indeholder ikke en forpligtelse til direkte forsyning til forbrugerne, men alene en
pligt til levering af vand til en anden almen vandforsyning, der herefter forsyner borgere og
virksomheder.
Reglerne om almene vandforsyningers forsyningspligt suppleres bl.a. af kommunalbestyrelsens
mulighed for at påbyde ejere af ejendomme tilslutning til et alment anlæg, jf. lovens § 29, stk. 3, 1.
pkt.
Herudover har miljø- og fødevareministeren mulighed for at pålægge en almen vandforsyning at
foretage udbygninger af de fysiske anlæg, der hører til den almene vandforsyning, med henblik på
at foretage udbygninger, der skønnes nødvendige af hensyn til vandforsyningsstrukturen, jf. lovens
§ 47, stk. 1.
3.2.2.2.1.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det fremgår af forligsaftalens afsnit 4, at kommunernes styringsmuligheder til fastholdelse af krav
til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed skal styrkes.
Som følge af den generelle tendens til konsolidering gennem sammenlægningerne i vandbranchen
af de frivillige bestyrelser i de mindre, forbrugerejede almene vandforsyninger, kan der i enkelte
tilfælde opstå en situation, hvor almene vandforsyninger vælger at nedlægge sig selv. Det kan
medføre, at enkelte områder ikke længere vil have en almen vandforsyning, hvis der ikke er nok
frivillige forbrugere til at oprette en ny almen vandforsyning eller videreføre den tidligere almene
vandforsyning. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelser om
problematikken.
I disse situationer vil et påbud om levering af vand til den pågældende almene vandforsyning ikke
være en tilstrækkelig løsning, da bestemmelsen forudsætter, at der ikke foretages direkte forsyning
af ejendomme, men levering til en anden almen vandforsyning.
De pågældende borgere vil i et vist omfang have mulighed for at etablere en privat boring, jf.
vandforsyningslovens § 18, stk. 2. Det er dog Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,
at denne løsning ikke er miljømæssig hensigtsmæssig, ligesom den kan have væsentlige
økonomiske konsekvenser.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at der i flere tilfælde kan være etableret
almene vandforsyninger i naboområder, der forholdsvis let kan overtage forsyningen af et område,
uanset om disse er omfattet af vandsektorloven. Det er ligeledes Energi-, Forsynings- og
43
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0044.png
Klimaministeriets vurdering, at disse sager typisk vil kunne løses gennem den almindelige
vandforsyningsplanlægning, jf. vandforsyningslovens § 14, og som hovedregel ikke vil kræve et
påbud om forsyning. Overtagelse af de konkrete fysiske anlæg sker på privatretlige vilkår.
Kommunalbestyrelsens mulighed for at påbyde ejere af ejendomme tilslutning til en almen
vandforsyning, jf. vandforsyningslovens § 29, stk. 3, 1. pkt. er ikke tilstrækkelig, idet bestemmelsen
ikke tager højde for situationen, hvor en almen vandforsyning ikke ønsker at forsyne de
pågældende ejendomme.
Det er ligeledes Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at den gældende § 47 ikke
favner situationen, hvor en almen vandforsyning skal overtage forsyning af et andet område, idet
bestemmelsen omfatter den fysiske udbygning af eksisterende anlæg og ikke forsyning af nye
områder.
3.2.2.2.1.3.
Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at pålægge en almen
vandforsyning at overtage forsyningen af et område, der ligger uden for både det naturlige
forsyningsområde og det i vandforsyningsplanen tillagte forsyningsområde, jf. lovforslagets § 2, nr.
24, med henblik på at sikre en tilstrækkelig vandforsyning i kommunen. Bestemmelsen vil kunne
anvendes i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis en eksisterende almen vandforsyning vælger at nedlægge
sig selv, således at et område ikke længere er forsynet.
Påbuddet vil kunne rettes til alle almene vandforsyninger, uanset om de er omfattet af
vandsektorlovens regler. Der tilsigtes ikke at ændre på den gældende praksis, hvorefter
kommunalbestyrelser og almene vandforsyninger som udgangspunkt løser de pågældende
situationer på frivillig basis gennem vandforsyningsplanlægningen, men alene at give
kommunalbestyrelsen en yderligere mulighed for at sikre en tilfredsstillende forsyning i
kommunen. Forinden meddelelse af et påbud skal kommunalbestyrelsen vurdere konsekvenser for
berørte borgere, herunder de økonomiske konsekvenser.
3.2.2.2.2.
Forsyningspligt for spildevandsforsyningsselskaber
3.2.2.2.2.1.
Gældende ret
Spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, har i dag en pligt til
at kloakere de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen.
Forsyningspligten fremgår dog ikke i dag udtrykkeligt af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om
tilslutning til spildevandsanlægget.
Forsyningspligten indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal føre stikledning frem til
grundgrænsen, så selskabet kan modtage spildevandet fra den pågældende ejendom. Når dette er
sket, har ejendomsejerne pligt til at tilslutte sig spildevandsforsyningsselskabet, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår ejendomsejer
senest skal have tilsluttet sig spildevandsforsyningsselskabet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk.
4, 2. pkt.
Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt
befæstede arealer, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Dvs. både almindeligt husspildevand
samt regnvand, der afledes fra befæstede arealer.
Ejendommens ejer skal betale et tilslutningsbidrag til spildevandsforsyningsselskabet. Betaling til
spildevandsforsyningsselskabet er reguleret af betalingsloven, hvor der bl.a. er fastsat et
44
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0045.png
standardtilslutningsbidrag for en boligenhed, jf. betalingslovens § 2, stk. 2. Tilslutningsbidraget
reguleres årligt og er i dag på ca. 37.000 kr. eksklusiv moms.
Funktionskrav og spildevandsforsyningsnettets kapacitet fremgår i dag af spildevandsplanen samt
fastlægges gennem aftaler mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet.
3.2.2.2.2.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det fremgår af forligsaftalens afsnit 4, at kommunerens styringsmuligheder til fastholdelse af krav
til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed sikres.
Spildevandsforsyningsselskaberne, som omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er næsten alle
kommunalt ejede, og var frem til selskabsudskillelsen overvejende en del af den kommunale
forvaltning. Kommunalbestyrelsens spildevandsplan, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, satte
rammerne for den konkrete forsyning af borgerne.
Kommunerne skal som udgangspunkt følge deres vedtagne planer og kan derfor ikke administrere i
strid med planerne, herunder spildevandsplanen. Kommunernes administration på
spildevandsområdet, både i forhold til forvaltningsmæssige afgørelser samt den konkrete
udbygning af forsyningsnettet, skulle inden selskabsudskillelsen ske i overensstemmelse med den
vedtagne spildevandsplan.
Der var derfor ikke behov for at fastsætte en regel om, at kommunalbestyrelsen skulle følge
spildevandsplanen i spildevandsvirksomheden.
I modsætning hertil står vandforsyningsområdet, hvor der historisk har været både den
kommunale vandforsyningsvirksomhed og forbrugerejede almene vandforsyninger. For at sikre en
tilfredsstillende udbygning af forsyningsnettet indeholder vandforsyningsloven en forsyningspligt
for almene vandforsyninger inden for det naturlige forsyningsområde, jf. vandforsyningslovens §
45, stk. 1, da forbrugerejede almene vandforsyninger ikke var bundet af vandforsyningsplanen, på
samme måde, som den kommunale vandforsyningsvirksomhed var.
Spildevandsplanen som instrument er dog ikke egnet til som helhed at blive gjort bindende for et
spildevandsselskab, da offentligretlige planer fastsætter rammerne for for de konkrete afgørelser,
der skal træffes inde for området, ligesom planerne er udtryk for den politiske beslutning om
udbygningen af forsyningsstrukturen i kommunen.
Vandsektorloven har ikke medført materielle ændringer i spildevandsforsyningsselskabernes
forpligtelser efter miljøbeskyttelsesloven mv. Spildevandsforsyningsselskabet er derfor i dag
omfattet af den samme forsyningspligt som den kommunale spildevandsforsyningsvirksomhed var.
Da spørgsmålet har givet anledning til drøftelser blandt bl.a. i kommuner og
spildevandsforsyningsselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, vurderer Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet, at forsyningspligten for spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, bør fastsættes udtrykkeligt i miljøbeskyttelsesloven.
Forsyningspligten indeholder en pligt til at lægge stikledning frem til grundgrænse samt at modtage
spildevandet fra den pågældende ejendom. Forsyningspligten gælder både fortsat at forsyne det
område, der allerede i dag forsynes samt at udbygge forsyningen, således at nye områder også vil
kunne tilsluttes spildevandsforsyningen. Den konkrete udmøntning af forsyningspligten er siden
spildevandsforsyningsvirksomhedernes udskillelse fra kommunen blevet fastlagt løbende gennem
drøftelser mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskab.
45
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0046.png
Funktionskrav og kapacitet af spildevandsforsyningsnettet fastlægges i dag gennem aftaler mellem
kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet og som vejledende standarder fra
Spildevandskommitteen, der er en kommitte nedsat under Ingeniørforeningen, IDA. I modsætning
hertil står vandforsyningsområdet, hvor det fremgår af vandforsyningslovens § 14, stk. 2, at almene
vandforsyninger ikke må anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplanen. Med denne
bestemmelse er vandforsyningsplanens indhold om udbygning, kapacitet, dimensionering mv. den
bindende ramme for kommunens almene vandforsyninger. Med henblik på at
kommunalbestyrelserne skal kunne fastlægge et niveau for spildevandsforsyningen i kommunen,
bør den samme bestemmelse indføres for spildevandsforsyningsselskaber i miljøbeskyttelsesloven.
Kommunalbestyrelsen har ikke i dag mulighed for at give et særskilt påbud om forsyning af et
område. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at der kun i meget få tilfælde
vil være et behov for at påbyde forsyning, idet kommuner og spildevandsforsyningsselskaber i dag
løbende sikrer opfyldelse af forsyningspligten gennem konkrete aftaler.
3.2.2.2.2.3.
Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt præciseres i
miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 5. Den foreslåede bestemmelse medfører en
forpligtelse for spildevandsforsyningsselskabet til at føre stikledning frem til en ejendoms
grundgrænse og modtage spildevandet fra den pågældende ejendom, når ejendommen er
beliggende i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, der fremgår af
spildevandsplanen.
Forsyningspligten gælder i de eksisterende og planlagte forsyningsområder, som hører til
spildevandsforsyningsselskabet. Den nærmere gennemførelse af forsyningen af et område skal
drøftes en gang årligt, jf. den foreslåede § 32 c i lovforslagets § 4, nr. 5.
På baggrund af drøftelsen aftaler spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen omfang
og tidsplan for udførelse af kloakeringen. Dette svarer til den gældende ordning i dag.
Såfremt det ikke er muligt at opnå en aftale på rimelige vilkår, eller hvis
spildevandsforsyningsselskabet bryder aftalen, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan påbyde
forsyning af et område, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 4 i lovforslagets § 4, nr. 5. Det er således
intentionen, at ordningen også fremover skal være bygget på aftaler mellem kommune og
spildevandsforsyningsselskab, og kun i undtagelsestilfælde vil det være nødvendigt at påbyde
forsyning.
Samtidig foreslås det, at det præciseres i miljøbeskyttelsesloven, at spildevandsforsyningsselskaber
skal følge spildevandsplanen, når selskabet anlægger ledningsnet, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2, i
lovforslagets § 4, nr. 5.
3.2.2.2.3.
Påbud om vandsamarbejder
3.2.2.2.3.1.
Gældende ret
Almene vandforsyninger har i dag mulighed for på frivillig basis at etablere vandsamarbejder.
Vandsamarbejder kan være relevante f.eks. i spørgsmål om gennemførelse af
grundvandsbeskyttende tiltag eller etablering af nødforsyninger imellem de forskellige almene
vandforsyninger. Der er ikke fastsat generelle regler om indholdet af et vandsamarbejde. Det kan
være tiltag, der enten gavner den almene vandforsyning direkte, f.eks. beskyttelse af
vandforsyningens eget indvindingsopland eller indirekte, f.eks. beskyttelse af
nabovandforsyningens indvindingsopland, hvor der kan etableres nødforsyninger til.
46
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0047.png
Som supplement til et frivilligt vandsamarbejde har miljø- og fødevareministeren med hjemmel i
vandforsyningslovens § 48, stk. 1, mulighed for at påbyde almene vandforsyninger at indgå i et
vandsamarbejde samt påbyde etablering af et kommunalt samarbejde om vandforsyningen på
tværs af kommunegrænser. Miljø- og fødevareministeren har ligeledes hjemmel til at fastsætte
vilkår for samarbejdet i tilfælde af uenighed, jf. § 48, stk. 2.
Den gældende § 48 blev indført med vandforsyningsloven af 1980 (lov nr. 299 af 8. juni 1978), hvor
amtsrådet havde kompetence til at påbyde vandsamarbejder til kommuner og til samarbejde
mellem både kommunale og private almene vandforsyninger. Med kommunalreformen blev
amtsrådet kompetence overført til miljøministeren (nu miljø- og fødevareministeren). Ved
vedtagelsen af vandsektorloven blev bestemmelsens sondring mellem kommunale og private
almene vandforsyninger ophævet.
3.2.2.2.3.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det fremgår af forligsaftalens afsnit 4, at kommunerens styringsmuligheder til fastholdelse af krav
til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed sikres.
Påbud om etablering af et vandsamarbejde mellem almene vandforsyninger kræver et stort
lokalkendskab særligt til den nuværende og fremtidige forsyningsstruktur i området. Miljø- og
Fødevareministeriet har oplyst, at i de sager ministeriet har behandlet vedrørende
vandsamarbejder mellem almene vandforsyninger, har det været nødvendigt at inddrage de
pågældende kommuner tæt i sagsbehandlingen. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at det er
ministeriets erfaring, at bestemmelsen i dag alene anvendes undtagelsesvist, hvor det ikke er muligt
at gennemføre et vandsamarbejde mellem almene vandforsyninger som en frivillig løsning.
Flere kommuner har efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets oplysninger fastsat særlige
krav til f.eks. serviceniveau, miljømæssige foranstaltninger m.v., i henhold til bekendtgørelse nr.
1048 af 29. oktober 2012 om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål, i
f.eks. kommunens vandforsyningsplan om kommunens almene vandforsyningers etablering af et
vandsamarbejde. Kommunerne har dog ikke med den gældende regulering mulighed for selv at
gennemtvinge de almene vandforsyningers deltagelse i vandsamarbejdet, uanset at det er fastsat
som miljømål.
På tidspunktet for vandforsyningslovens ikrafttræden i 1980 udøvede kommunerne
vandforsyningsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning. Et vandsamarbejde ville på
dette tidspunkt sandsynligvis indeholde den kommunale forvaltning som deltager. Det var derfor
nødvendigt med en overordnet myndighed, tidligere amtsrådet i dag miljø- og fødevareministeren,
med tilstrækkelig armslængde, der kunne forholde sig til et eventuelt behov for vandsamarbejdet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at kommunens ejerskab af den almene
vandforsyning ikke er til hinder for kommunalbestyrelsens udøvelse af myndighedsopgaven, og vil
derfor kunne påbyde almene vandforsyninger et eventuelt samarbejde inden for
kommunegrænsen, på lige fod med øvrige påbudsbestemmelser i vandforsyningsloven. Samtidig vil
en overførsel af miljø- og fødevareministerens kompetence i lovens § 48 til kommunerne
underbygge kommunernes status som den primære vandforsyningsmyndighed. Et påbud om
vandsamarbejde efter lovens § 48, stk. 1, vil derfor få samme myndighedsstruktur som de øvrige
påbud i loven.
3.2.2.2.3.3.
Den foreslåede ordning
47
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0048.png
På den baggrund foreslås det, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at påbyde
vandsamarbejde mellem almene vandforsyninger i en kommune overføres til
kommunalbestyrelserne, jf. forslagets § 2, nr. 34.
Da der kan være behov for at sikre et kommunalt samarbejde om vandforsyningen på tværs af
kommunegrænser fastholdes miljø- og fødevareministerens kompetence til at meddele påbud om et
sådan samarbejde i et nyt stykke 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 35.
Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser, der ikke kan etableres frivilligt, vil stadig kræve en
overordnet myndigheds beslutning om etablering af det pågældende vandsamarbejde.
3.2.2.2.4.
Opkrævning af passagebidrag
3.2.2.2.4.1.
Gældende ret
I henhold til vandforsyningslovens § 53, stk. 3, kan en almen vandforsyning pålægge ejendomme at
betale et passagebidrag. Miljø- og fødevareministeren er i den gældende § 53, stk. 4, bemyndiget til
at fastsætte regler om fastlæggelse af passagebidrag, herunder regler om midlertidig fritagelse for
betaling af bidrag. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1282 af 15. december 2011 om
pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3.
Er den almene vandforsyning omfattet af vandsektorlovens regler, kan den pålægge
passagebidraget uden kommunal godkendelse, jf. § 53, stk. 3, 1. pkt. Er den almene vandforsyning
ikke omfattet af vandsektorlovens regler, kræver det, at kommunalbestyrelsen godkender, at der
opkræves passagebidrag, jf. § 53, stk. 3, 2. pkt.
3.2.2.2.4.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det fremgår af forligsaftalens pkt. 4, at forligskredsen ønsker, at gennemsigtigheden og den klare
adskillelse mellem myndighed og drift fastholdes og styrkes.
Beslutning om at pålægge ejendomme et særligt bidrag er en forvaltningsretlig afgørelse. Det er
derfor alene kommunalbestyrelsen, der kan pålægge dette.
Ved hovedlovens udarbejdelse blev den gældende § 53, stk. 3, daværende § 53, stk. 2, videreført fra
den tidligere vandforsyningslov. Henvisningen til et selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
blev indsat som en konsekvens af vedtagelsen af vandsektorloven. Før dette henviste bestemmelsen
til etableringen af en forsyningsledning til kommunal vandforsyning.
Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at det altid skal være kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning om passagebidrag. Af de specielle bemærkninger til konsekvensændringen
som følge af vandsektorloven fremgår, at der alene er tale om sproglige konsekvensændringer som
følge af udskillelsen af forsyninger fra kommunerne.
En afgørelse om passagebidrag vil kunne påklages af de berørte parter til Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 75.
Som følge af ressortændringerne mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet varetages miljø- og fødeministerens kompetence til at fastsætte regler om
passagebidrag fremadrettet af energi-, forsynings- og klimaministeren.
48
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0049.png
3.2.2.2.4.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således at det udtrykkeligt fremgår, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om pålæg af passagebidrag for alle typer almene vandforsyninger. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 53.
49
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0050.png
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Staten
Finansieringen af Forsyningssekretariatets virksomhed tilpasses til de opgaver, der følger af
den politiske aftale, hvor der bl.a. sker ændringer i forhold til den økonomiske benchmarking
og den efterfølgende prisloftsfastsættelse. Ophævelse af programmet til intern overvågning
medfører til gengæld en mindre administrativ lettelse.
[Der er imidlertid ikke statsfinansielle omkostninger forbundet med en ændring af
Forsyningssekretariatets finansiering, idet Forsyningssekretariatet er en økonomisk uafhængig
myndighed, der finansieres af de vand- og spildevandsforsyninger, der er omfattet af
vandsektorloven.]
Ressourcebehovet i 2016 opgøres til [xx] mio. kr. Dette finansieringsbehov skyldes [xx].
Til finansiering af Forsyningssekretariatets virksomhed indføres dels en en fast grundafgift for
vandselskaber som deltager i den totaløkonomiske benchmarking (vandselskaber med en
debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter og vandselskaber, som frivilligt deltager) dels
en kubikmeterafhængig afgift for alle vandselskaber, målt i forhold til vandselskabernes
debiterede vandmængde. Denne model vil give et mere ensartet udslag på vandprisen for
forbrugerne, uanset om de bliver betjent af et større eller et mindre vandselskab.
[Eftersom Forsyningssekretariatets finansieringsbehov sandsynligvis vil variere år for år,
blandt andet på grund af Forsyningssekretariatets faldende udgiftsprofil og variationer i antal
vandselskaber og debiterede vandmængder, er det nødvendigt at anvende en fleksibel
betalingsmodel. Det foreslås derfor, at vandselskabernes samlede afgift til
Forsyningssekretariatets fastsættes i de årlige finanslove med mulighed for regulering på
tillægsbevillingslovene.]
Forsyningssekretariatet har sendt opgaven med videreudvikling af de økonomiske
benchmarkingmodeller i udbud og indgået kontrakt inden for rammerne af den nuværende
bevilling.
Der indføres en ny benchmarking af vandselskabernes performance inden for miljø, sundhed,
energi, klima og forsyningssikkerhed. Udviklingen af en model for performance benchmarking
forventes at beløbe sig til ca. 2 mio. kr., som afholdes inden for rammerne af den nuværende
bevilling i 2014-16. Heri indgår konsulentbistand på ca. 1,5 mio. kr. samt et ressourcetræk på
ca. 0,2 ÅV/år til udarbejdelse af kravspecifikation, deltagelse i workshops, kvalitetssikring af
materiale, udarbejdelse af vejledning mm. Videreudviklingen af systemet foreslås placeret i
Miljø- og Fødevareministeriet og forventes at indebære senere udgifter i begrænset omfang til
opdateringer af parametre mv. Den løbende drift af performance benchmarkingen forventes at
indebære et årligt ressourcetræk på ca. �½ ÅV og forventes at beløbe sig til ca. 0,3 mio. kr./år.
Hvis vand- og spildevandsbranchen vælger at benytte muligheden for oprettelse af et privat
tvistløsningsorgan, vil der skulle afsættes ressourcer til en statslig godkendelse af vedtægter for
dette.
Det skønnes, at der til administrative opgaver i forbindelse med lovforslaget og opfølgning
herpå vil blive anvendt ca. 5-6 ÅV i 2015-16 i Miljø- og Fødevareministeriet/Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet, herunder til konsulentbistand. Finansiering heraf sker ved
omlægning af ressourceanvendelsen inden for rammebevillingerne.
Kommunerne
50
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0051.png
Kommunerne får bedre styringsmuligheder overfor vandselskaberne, f.eks. som en mulighed
for at udstede påbud til et spildevandsselskab om at kloakere et område i overensstemmelse
med spildevandsplanen for et område.
Der stilles i øvrigt færre krav til indholdet af oplysninger i kommunernes spildevandsplaner.
Kommunernes eventuelle deltagelse i udviklingsarbejde omkring benchmarkingmodeller vil
være på frivillig basis og vil derfor ikke indebære økonomisk kompensation.
Der stilles krav til, at kommuner og vandselskaber mindst en gang årligt sammen drøfter
planlægning. Dette kan dog ses som en videreførelse af den i forvejen eksisterende kontakt i
forbindelse med kommunernes godkendelse af vandselskabernes takster.
Der foretages ingen ændringer i kommunernes mulighed for at give forsyningerne lånegaranti,
men kommunerne vil fremover kunne opkræve garantiprovision svarende til markedsvilkår.
Samlet skønnes ressourceanvendelsen i kommunerne at være på samme niveau som hidtil.
Lovforslaget indebærer ikke økonomisk/administrative konsekvenser for regionerne.
Forslaget om ændringer af andre regler inden for Miljøministeriets lovgivning skønnes ikke at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det private erhvervsliv påvirkes generelt ikke af lovforslaget på anden måde end gennem de
besparelser på vandprisen, som vil være resultatet af forsyningernes effektiviseringer.
Lovforslaget muliggør dog, at brancen kan oprette et privat tvistløsningsorgan, hvorved de
vandforbrugende erhverv kan få forbedret adgang til at klage over vandselskabet.
Forslaget forventes at have afledte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de
vandforbrugende erhverv, idet det er hensigten, at effektiviseringen af vandselskaberne skal
føre til lavere priser end der kan forventes uden effektivisering. Der kan herudover også være
positive konsekvenser for erhvervslivet i form af muligheder for teknologiudvikling,
arbejdspladser, eksport mv.
Vandselskaberne
Forslaget vedrører den økonomiske regulering af vandsektoren og har umiddelbare
konsekvenser for vandselskaberne, idet der ifølge aftalen mellem forligspartierne skal opnås en
effektiviseringsgevinst på min. 1,3 mia. kr. i 2020, fordelt med hhv. 400 mio. kr. i
effektivisering af vandforsyningsselskaberne og 900 mio. kr. i effektivisering af
spildevandsforsyningsselskaberne - heri indgår effektiviseringer, som følge af reduktioner i
spildevandsbetalingen for store vandforbrugere på 700 mio. kr. i
perioden 2014 til 2018, jf. Vækstplan DK (2013).
Hertil kommer en række ændringer, som har økonomisk/administrative konsekvenser:
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik
på en vurdering af de administrative konsekvenser af lovforslaget.
”TER vurderer, at forslaget samlet vil medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr. på
samfundsniveau årligt. Det betyder, at der skal foretages en AMVAB-måling for at kvantificere
51
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0052.png
lettelserne nærmere. I det konkrete tilfælde, har det ikke været muligt at foretage en AMVAB-
måling før den offentlige høring, grundet et ønske fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
om at udsende lovforslaget i offentlig høring inden en AMVAB-måling af lovforslaget kunne
foretages. Nedenstående vurdering af de administrative byrder bygger således alene på
antagelser fastsat i samarbejde med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. En nærmere
kvantificering af de administrative konsekvenser ved gennemførelse af en AMVAB-måling
forventes igangsat således, at nedenstående foreløbig vurdering af de administrative
konsekvenser kan opdateres med de endelige resultater af AMVAB-målingen inden lovforslaget
fremsættes i Folketinget.
Lovforslaget vurderes både at medføre administrative lettelser og byrder.
De administrative lettelser består i følgende:
Af lovforslagets § 1, nr. 15, følger, at vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, med en
debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter, fremover skal indberette oplysninger om
vandselskabets økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for
Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk
benchmarking. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at de i alt 178 vandselskaber
dermed fortsat skal indberette oplysninger om deres driftsomkostninger, men også mere
detaljerede oplysninger om deres anlæg. Det antages på den baggrund, at vandselskabernes
tidsmæssige forbrug til efterlevelse af de ændrede dokumentationskrav forventes at stige fra ca.
100 til ca. 150 mandetimer årligt. TER estimerer, at de administrative omkostninger, ved en
anslået timepris på 400 kr., dermed vil stige fra ca. 40.000 kr. om året pr. vandselskab til ca.
60.000 kr. om året pr. vandselskab. Dog følger det samtidig af lovforslaget, at indberetningerne
fremover skal finde sted hvert andet år mod hvert år i dag. Samlet set estimerer TER, at den
foreslåede ændring dermed vil medføre løbende administrative lettelser på ca. 1,8 mio. kr. på
samfundsniveau årligt.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, nr. 12, at vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2,
stk. 1, med en debiteret vandmængde på op til 800.000 kubikmeter, fremover friholdes fra
benchmarking. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at de i alt 154 lovomfattede
vandselskaber dermed fritages for at indberette oplysninger til Forsyningssekretariatet til brug
for benchmarkingen. Hvis det antages, at hvert af de omfattede virksomheder dermed opnår en
administrativ lettelse på 100 mandetimer årligt, til en anslået timepris på 400 kr. estimerer
TER at den konkrete lovændring samlet set vil medføre løbende administrative lettelser på ca.
40.000 kr. pr. virksomhed og ca. 6,2 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Det følger dog af lovforslaget, at vandselskaber med en debiteret vandmængde på op til
800.000 kubikmeter fremover kan vælge at deltage frivilligt i benchmarkingen. Disse
vandselskaber omfattes således også af kravene om at indberette oplysninger om
vandselskabets økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for
Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk
benchmarking. I praksis vil disse selskaber – fordi de fremadrettet indberetter på baggrund af
de ændrede dokumentationskrav og hyppighed – opnå den samme administrative lettelse som
vandselskaberne med en debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter. Hvis det i den
sammenhæng antages at 10 pct. af de i alt 154 vandselskaber med en debiteret vandmængde på
op til 800.000 kubikmeter frivilligt vælger at fortsætte med benchmarkingen, estimerer TER at
den foreslåede ændring samlet set vil medføre løbende administrative lettelser på ca. 150.000
kr. på samfundsniveau årligt.
52
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0053.png
Det følger ydermere af lovforslagets § 1, nr. 35, at alle vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2,
stk. 1, ikke længere skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver
vandselskabets tiltag, for at sikre, at aftaler der indgås af vandselskaber indgås på
markedsvilkår, samt sikre, at det kontrolleres på passende måde, om aftalerne indgås på
markedsvilkår. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af, at
aftalerne indgås på markedsvilkår, skal heller ikke længere offentliggøres og indberettes til
Forsyningssekretariatet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at ændringerne
omfatter 332 vandselskaber. Hvis det antages, at hvert af disse selskaber på baggrund af den
foreslåede ændring opnår en administrativ lettelse på 150 mandetimer årligt, til en anslået
timepris på 400 kr. estimerer TER, at ændringen vil medføre løbende administrative lettelser
på i alt ca. 60.000 kr. pr. vandselskab og ca. 20 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Slutteligt følger det af lovforslagets § 3, nr. 4, at alle spildevandsforsyningsselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, fremadrettet skal gøre deres betalingsvedtægt tilgængelig på det
enkelte spildevandsforsyningsselskabs hjemmeside fremfor, som i dag, at indrykke
betalingsvedtægten i de lokale medier. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at
ændringerne omfatter 111 spildevandsforsyningsselskaber. Hvis det antages at hvert af disse
sparer 2 mandetimer til en timepris på 400 kr., som følge af den foreslåede ændring, estimerer
TER de løbende administrative lettelser pr. virksomhed til ca. 800 kr. Samlet set vurderer TER
de løbende administrative lettelser til ca. 22.000 kr. på samfundsniveau årligt.
Samlet estimerer TER således, at lovforslaget medfører løbende administrative lettelser for ca.
28,2 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Forslaget medfører også nye administrative byrder for virksomhederne.
De administrative byrder består i følgende:
Af lovforslagets § 1, nr. 13, følger, at andre vandselskaber der ikke er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, fremadrettet kan deltage frivilligt i performance benchmarkingen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at der findes cirka 2.500 vandselskaber der
ikke er omfattet af vandsektorlovens regler. Ønsker vandselskaber at deltage frivilligt i
performance benchmarkingen, skal vandselskabet som noget nyt meddele ind- og udtræden af
benchmarkingen til Miljø- og Fødevareministeriet . Hvis det antages, at 5 pct. af de cirka 2.500
vandselskaber, dvs. 125 vandselskaber, ønsker at deltage frivilligt i performance
benchmarkingen, og at det videre antages, at hvert vandselskab skal bruge 1 mandetime til en
timepris på 400 kr. på at indsende meddelelse om enten ind- og udtræden udgør de
administrative byrder pr. virksomhed ca. 400 kr. TER estimerer på den baggrund, at den nye
informationsforpligtigelse samlet set vil medføre administrative omstillingsomkostninger på
ca. 50.000 kr. på samfundsniveau.
For disse vandselskaber, der frivilligt ønsker at deltage i performance benchmarkingen, følger
endvidere at disse fremadrettet skal foretage registrering af og indberette nødvendige
oplysninger til brug for Miljø- og Fødevareministeirets beregning af vandselskabernes
performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt
forsyningssikkerhed. Hvis det antages at hvert af de 125 frivilligt deltagende vandselskaber skal
bruge 100 mandetimer til en timepris på 400 kr. på at efterleve de nye oplysningskrav
estimerer TER, at de løbende administrative byrder udgør i alt ca. 40.000 kr. pr. virksomhed
og ca. 5 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
53
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0054.png
Ligeledes følger det af lovforslagets § 1, nr. 13, at alle vandselskaber jf. vandsektorlovens § 2,
stk. 1 fremadrettet skal foretage registrering af og indberette nødvendige oplysninger til brug
for Miljø- og Fødevareministeriets beregning af vandselskabernes performance inden for
forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed. Hvis det i lighed
med overstående antages, at hvert af de 332 lov-omfattede vandselskaber skal bruge 100
mandetimer, til en timepris på 400 kr. på at efterleve de nye oplysningskrav estimerer TER, at
de løbende administrative byrder udgør i alt ca. 40.000 kr. pr. virksomhed og ca. 13,3 mio. kr.
på samfundsniveau årligt.
Som noget nyt indeholder lovforslagets § 2, nr. 51 og 58 samt § 3, nr. 4 og 5 endvidere krav om,
at alle 332 vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal gøre hhv. deres godkendte
anlægs- og driftsbidrag, godkendte regulativer og godkendte kubikmetertakster og faste bidrag
tilgængelige på deres respektive hjemmesider. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har
oplyst, at 100 pct. af virksomhederne allerede lever op til kravene. Oplysningskravene vil
således ikke medføre nye administrative byrder.
Kravet om at gøre godkendte anlægs- og driftsbidrag, godkendte regulativer og godkendte
kubikmetertakster og faste bidrag tilgængelige på det enkelte vandselskabs hjemmeside
omfatter også de vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet vurderer dog, at mindst 50 % af de vandselskaber allerede gør
disse oplysninger tilgængelige på deres hjemmesider, hvorfor den nye
informationsforpligtigelse vurderes kun at omfatte 50 % af de selskaber, dvs. 1.250
vandselskaber. Hvis det antages, at hvert af disse vandselskaber skal bruge 0,50 mandetimer,
til en timepris på 400 kr. på at gøre oplysningerne tilgængelige på deres respektive
hjemmesider, estimerer TER de løbende administrative byrder pr. virksomhed til ca. 200 kr.
årligt og ca. 250.000 kr. på samfundsniveau årligt.
Samlet estimerer TER således, at lovforslaget medfører løbende administrative omkostninger
for ca. 18,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
TER estimerer på baggrund af overstående, at lovforslaget netto medfører administrative
lettelser på ca. 9,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt og at de samlede administrative
omstillingsomkostninger vil beløbe sig til ca. 50.000 kr.
Ovenstående foreløbige bemærkninger angår kun forslagets administrative konsekvenser.
Erhvervsstyrelsen sender et officielt høringssvar - herunder med en eventuel opdateret
vurdering af forslagets administrative konsekvenser - når det sendes i offentlig høring.
TER bemærker, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet jf. ’Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger’ bør sende lovforslag og bekendtgørelsesudkast
med administrative konsekvenser i høring hos TER senest 6 uger før den offentlige høring.
TER’s bidrag skal anvendes til den samlede konsekvensvurdering af erhvervsøkonomiske
konsekvenser, når lovforslag eller bekendtgørelsesudkastet sendes i offentlig høring.”
Øvrige administrative konsekvenser ud over de af TER vurderet:
Da modellen til finansiering af Forsyningssekretariatet ændres fra ens afgift for alle
vandselskaber uanset størrelse (undtagen vandselskaber som frivilligt deltager i
benchmarkingen) til en model med en variabel afgift, vil vandselskaberne enten opleve en
stigning eller et fald i afgiftsniveauet. Små vandselskaber skal betale en mindre afgift end hidtil
og store vandselskaber skal betale en større afgift. Da betalingen væltes over på forbrugerne, vil
54
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0055.png
den foreslåede model medføre et mere ensartet udslag på vandprisen for forbrugerne, uanset
om de bliver betjent af et større eller et mindre vandselskab. [Afgiftsniveauet forventes at
medføre xx konsekvenser for vandselskaberne.]
Kommunalbestyrelsen skal årligt have en drøftelse med vandselskaberne i kommunen om
forsyningsforholdene i kommunen. Denne drøftelse kan ske f.eks. i forbindelse med den årlige
takstgodkendelse, og forventes derfor ikke at have administrative konsekvenser for
vandselskaberne.
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU-fonden) er i sin nuværende form under
afvikling, men de nuværende bestemmelser erstattes af en mulighed for at oprette en ny
privatejet fond i medfør af fondsloven. Der opretholdes mulighed for, at vandselskabernes
deltagelse heri kan finansieres over vandprisen. Det er uvist, om vandselskaberne vil gøre brug
af denne mulighed, og derfor kan de eventuelle omkostninger ikke opgøres på nuværende
tidspunkt.
Der muliggøres oprettelse af et privat tvistløsningsorgan, som kan varetage behandling af
klager over leveringsvilkår fra såvel virksomheder som andre forbrugere. Et sådant privat
tvistløsningsorgan vil i givet fald skulle finansieres over vand- og spildevandstaksterne, hvorfor
der indføres en hjemmel for vandselskaberne til at opkræve midler hertil. Det er uvist, i hvilket
omfang vandselskaberne vil gøre brug af denne mulighed, og derfor kan de eventuelle
omkostninger ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Efterlevelsesomkostninger:
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig forsyning i kommunen, foreslås det, at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge en forsyning at forsyne et område, der
ligger uden for det naturlige forsyningsområde, jf. lovforslagets § 2, nr. 24. Dette er tænkt i
tilfælde af et selskab nedlægger sig selv, og der ikke opnås aftale om overtagelse af et andet
selskab. Det forventes kun at være aktuelt i særlige få tilfælde. Derfor vurderes
omkostningerne, population og hyppighed til nul og dermed forventes ingen
efterlevelsesomkostninger.
Lovforslagets § 4, nr. 5, præciserer, at spildevandsforsyningsselskaber skal forsyne ejendomme
i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, som fastlagt af kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen. Spildevandsforsyningsselskabet må ikke anlægge ledningsnet i strid med
spildevandsplanen, og kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om
forsyningsforholdene i kommunen omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten med
spildevandsforsyningsselskabet. Kan der ikke opnås en aftale på rimelige vilkår, eller hvis
aftalen overtrædes, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber at
forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden
for en nærmere fastsat frist. Dette er i tilfælde af, at et spildevandselskab er stoppet med at
forsyne et område, der jf. spildevandsplanen skal forsynes. Det forventes kun at ske
undtagelsesvis, og vil derfor kun være aktuelt i særlige få tilfælde. Derfor vurderes
omkostningerne, population og hyppighed til nul og dermed forventes ingen
efterlevelsesomkostninger.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
7.
55
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0056.png
Indførelse af performance benchmarking, der sætter mere fokus på vandselskabernes
præstationer inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed, forventes at
kunne bidrage til at medføre positive miljømæssige konsekvenser. Herudover får
vandselskaberne med den nye regulering bedre muligheder for at finansiere teknologiske
løsninger med midler, der tilvejebringes ved effektiviseringer, herunder teknologiske løsninger,
der har positiv effekt på miljøet.
8.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder og organisationer
Høringslisten
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
For kommunalt ejede
vandselskaber vil der være
følgende mindreudgifter:
Løbende udgifter på [30-50]
mio. kr. årligt, der spares på
vandprisen
Evt. mindreudgifter til dækning
af Forbrugerklagenævnets
behandling af vand- og
spildevandssager
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
For staten vil merudgifterne udgøre
ca. [xx] til udvikling af nye
benchmarkingmodeller samt drift.
9.
10.
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner:
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner:
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet:
Der forventes på længere sigt en
forbedret konkurrenceevne i
følgeindustri samt
effektivisering af vandsektoren.
Der forventes administrative
lettelser for ca. 28,2 mio. kr. på
samfundsniveau årligt.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet:
Ingen
Evt. klageadgangen (bedre
klagemuligheder)
Varierende udgifter til
Forsyningssekretariatet på [xx kr.]
efter 2016, der forudsættes dækket
ved indbetaling fra forsyningerne.
Statslig godkendelse af vedtægter
for et eventuelt privat
tvistløsningsorgan for vand- og
spildevandsforbrugende
erhvevsdrivende.
Der forventes administrative
omkostninger for ca. 18,6 mio. kr.
på samfundsniveau årligt. Hertil
kommer udgifter til finansiering af
et eventuelt privat
tvistløsningsorgan, finansiering af
Forsyningssekretariatet, og
eventuelle omkostninger til ny
privatejet fond, som konsekvens af
afvikling af Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond.
Deltagelse i et eventuelt privat
tvistløsningsorgan for vand- og
spildevandsforbrugende
erhvevsdrivende.
56
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0057.png
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Performance benchmarking
forventes at bidrage til at
medføre positive miljømæssige
konsekvenser
Evt. klageadgangen (bedre
klagemuligheder for borgere)
Ingen/klageadgang
Ingen
Ingen
Ingen
57
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0058.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
Til § 1
Til nr. 1 (ressortændring)
Konsekvensændring som følge af at ressortansvaret for vandsektorloven ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er overgået fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Til nr. 2 (vsl § 1)
Den gældende bestemmelse i vandsektorloven angiver, hvilke formål der skal lægges vægt på ved
administration af loven, herunder at forsyningssikkerhed, forbrugernes sundhed, miljøet, og
naturen har høj prioritet. Det foreslås med bestemmelsen at udvide formålet med vandsektorloven
til også at omfatte, at der ved administrationen af loven også skal lægges vægt på hensyn til klimaet
samt at loven skal medvirke til at forbrugerne får lavest mulige, stabile priser, og at loven samtidig
skal understøtte innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Dette
kan f.eks. ske ved oprettelse af en ny fond til udvikling og demonstration af vandteknologi i stedet
for Vandteknologiens Udviklingsfond (VTU-fonden), der forventes afviklet inden for en kortere
årrække.
Det er formålet med den foreslåede ændring at sikre, at vandsektorlovens regler administreres på
en sådan måde, at vandselskabernes forpligtelser efter anden lovgivning, f.eks.
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, kan opfyldes.
Både i den gældende og den foreslåede bestemmelse fremgår det også, at loven skal medvirke til at
sikre gennemsigtighed for forbrugerne. Den foreslåede ændring af vandsektorlovens formål
foreslås også indført i vandforsyningslovens § 1 a og betalingslovens § 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og
§ 3, nr. 1. Med henblik på at sikre gennemsigtigheden indeholder lovforslagets § 2, nr. 51 og 58 og §
3, nr. 4 og 5 regler om, at vandselskabernes regulativer, takstblade mv. skal offentliggøres på
vandselskabernes hjemmeside.
Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 , 51 og 58 samt § 3, nr. 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 3 og 4 (vsl § 2, stk. 1, nr. 1 og 2)
Den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1, præciserer vandsektorlovens anvendelsesområde for kommunalt
ejede vandselskaber. Den gældende bestemmelse henviser til de kommunale vand- og
spildevandsforvaltninger, der fandtes på tidspunktet for vandsektorlovens ikrafttræden. Da disse
alle er selskabsudskilt med den gældende regulering foreslås at henvise til de kommunalt ejede
vandselskaber.
Fremover gælder loven således bl.a. for alle vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre
vandselskaber af samme art, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af en kommune og
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand eller behandler eller
transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme.
Ved vandselskaber af samme forsyningsart forstås henholdsvis vandforsyningsselskaber og
spildevandsforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 2, sikrer, at lovens anvendelsesområde, på lige fod med nr.
1, skal vurderes for hver forsyningsart. Størrelsesgrænsen gælder således for henholdsvis
58
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0059.png
vandforsyningsdelen eller spildevandsforsyningsdelen, men skal som hidtil opgøres på
koncernniveau.
Til nr. 5 (vsl § 2, stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de bestemmelser i loven, der tillige finder anvendelse for de
mindre almene vandforsyninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og andre spildevandsanlæg, jf.
betalingslovens § 5, og som ikke er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og
4. Det drejer sig om vandsektorlovens § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 10, § 12 a og kapitel 8. Betydningen
heraf er, at de mindre vandselskaber frivilligt kan tilmelde sig den totaløkonomiske benchmarking,
ligesom ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette sig mod dem. I det tilfælde at et
privat tvistløsningsorgan oprettes, vil det ligeledes finde anvendelse for andre vandselskaber end
omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1 i vandsektorloven. Dog følger det af henvisningen til § 2, stk. 1,
i § 23, stk. 2, at bestemmelsen ikke omfatter de mindre almene vandforsyninger og andre
spildevandsanlæg, jf. betalingslovens § 5. Det indebærer, at ministeren ikke med hjemmel i den
gældende § 23, stk. 2, kan pålægge de mindre almene vandforsyninger og andre spildevandsanlæg,
jf. betalingslovens § 5, at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram.
Som konsekvens af ændringen af § 2, stk. 1, nr. 1, udgår begrebet ”vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder” fra bestemmelsen.
Til nr. 6 og 7 (vsl § 2, stk. 4 og 5)
De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede præcisering i § 2, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 8 (vsl § 2, stk. 6, nr. 1 og 2)
Den gældende bestemmelses nr. 1 og 2 definerede den kommunale vandforsyningsvirksomhed eller
spildevandsforsyningsmyndighed, der var en del af forvaltningen. Med vedtagelsen af den
gældende vandsektorlov blev alle disse forvaltninger selskabsudskilt. Den foreslåede ændring
ophæver derfor nr. 1 og 2.
Til nr. 9 (vsl § 3, stk. 1)
Ændringen er en konsekvens af nyaffattelsen af titlen til kapitel 3. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 10 og 11 (vsl § 4, stk. 1-2)
Det foreslås at præcisere, at Forsyningssekretariatet kun skal foretage totaløkonomisk
benchmarking af vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter.
Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 12 (vsl § 4, stk. 3 og 4)
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 13 (vsl § 5)
§ 5 nyaffattes med henblik på at erstatte kravet om en procesorienteret benchmarking med et krav
om performance benchmarking. Performance benchmarking har til formål at belyse
vandselskabernes performance vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
Performance benchmarking skal supplere men ikke påvirke resultaterne af den resultatorienterede
benchmarking.
59
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0060.png
Indførelse af performance benchmarking har til formål at skabe øget gennemsigtighed og
derigennem at bidrage til vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds
vidensgrundlag med henblik på fortsat at sikre hensyn vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og
forsyningssikkerhed. Det er således hensigten, at resultaterne af performance benchmarking bl.a.
kan tjene som beslutningsgrundlag for vandselskabernes bestyrelser såvel som kommunerne i
forbindelse med planlægningen af vandforsyningsaktiviteter og spildevandsaktiviteter.
Resultaterne kan bl.a. anvendes til at vurdere, i hvilken grad vandselskaberne placerer sig i forhold
andre vandselskaber, herunder i forhold til sammenlignelige vandselskaber.
Vandselskaberne kan fortsat frivilligt foretage en procesorienteret benchmarking, uanset at kravet
herom erstattes med en performance benchmarking. Det vil som hidtil være muligt at indregne
omkostninger hertil i de bidrag, som opkræves for forsyning med vand og spildevand efter
vandforsyningsloven og betalingsloven.
Udgifterne til performance benchmarking er, såvel som udgifterne til procesorienteret
benchmarking, omfattet vandselskabernes hjemmel til at opkræve midler over vand- og
spildevandstaksterne, jf. vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1 og betalingsloven for spildevand § 1,
stk. 4.
Til stk. 1
Med det foreslåede stk. 1 indføres en performance benchmarking for de vandselskaber, som efter de
foreslåede §§ 6 og 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, skal have fastsat enten en indtægtsramme
eller en regnskabsmæssig kontrolramme. Performance benchmarkingen er en sammenligning af
vandselskaberne på baggrund af oplysninger, som vandselskaberne skal registrere og indberette.
Bestemmelsen indebærer, at Miljø- og Fødevareministeriet ] forpligtes til en gang årligt at udføre
performance benchmarking med henblik på at belyse vandselskabernes performance inden for
miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
Performance benchmarking skal supplere men ikke påvirke resultaterne af den totaløkonomiske
benchmarking. Det er hensigten, at performance benchmarkingen skal skabe øget gennemsigtighed
og derved bidrage til vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds vidensgrundlag
med henblik på fortsat at fremme hensyn til sikring af miljø, sundhed, energi, klima og
forsyningssikkerhed. Det vil være frivilligt for vandselskaberne og kommunerne, om de ønsker at
gøre brug af resultaterne af performance benchmarkingen som supplement til grundlaget for deres
styring. Kommunerne kan for eksempel bruge resultaterne i deres dialog med vandselskaberne om
overholdelse af krav og ønsket udvikling, herunder ved den årlige drøftelse med vandselskaberne,
som foreslås i lovforslagets § 2, nr. 11 og § 4 nr. 5.
Til stk. 2
Bestemmelsen medfører, at de vandselskaber, som efter de foreslåede §§ 6 og 6 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 15 og 16, skal have fastsat enten en indtægtsramme eller en regnskabsmæssig kontrolramme,
forpligtes til at registrere og indberette oplysninger om miljø, sundhed, energi, klima og
forsyningssikkerhed til brug for Miljø- og Fødevareministeriets] beregning af vandselskabernes
performance enden for disse områder. Forpligtelsen kan omfatte oplysninger, som vandselskabet
umiddelbart er i besiddelse af, men også oplysninger, som kræver indsamling, undersøgelse eller på
anden vis bearbejdning.
Til stk. 3
Det foreslås, at vandselskaber, som ikke skal have fastsat enten en regnskabsmæssig kontrolramme
eller en indtægtsramme efter de foreslåede §§ 6 og 6 a, frivilligt kan indgå i performance
benchmarkingen. Mindre vandselskaber kan, på samme måde som større vandselskaber, have
60
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0061.png
driftsmæssige interesser i at sammenligne sig med andre vandselskaber for så vidt angår parametre
inden for temaerne miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. De vandselskaber, som
ønsker den frivillige performance benchmarking, skal meddele Miljø- og Fødevareministeriet ]
herom. Tilmelding er bindende for vandselskabet for det efterfølgende kalenderår.
Til stk. 4
Med bestemmelsen forslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om performance benchmarkingen, herunder om indhold og udformning. Det er
hensigten, at sammenligningen skal foretages på en række nærmere i bekendtgørelse definerede
parametre, som viser effekten af vandselskabernes indsatser inden for temaerne miljø, sundhed,
klima, energi samt forsyningssikkerhed. Parametrene kan for eksempel vise det enkelte
vandselskabs performance, vilkår for performance og placering i forhold til andre, herunder
selskaber med sammenlignelige forhold.
Ved udmøntning af reglerne om performance benchmarking er det hensigten, at det sikres, at
sammenligningen af vandselskaberne afspejler, at vandselskaberne kan have forskellige
forudsætninger for at sikre hensyn inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om indberetningen, indberetningens form
og om frister herfor samt om meddelelse om ind- eller udtræden i frivillig performance
benchmarking og om frister herfor. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
bestemmelser om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette, og om
opgørelses- og målemetoder, herunder om at indberetning skal ske elektronisk og om frister for
indberetning.
Endelig foreslås det med bestemmelsen, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om
offentliggørelse af resultaterne af performance benchmarkingen. Det er hensigten, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte bestemmelser om, at vandselskaberne skal
offentliggøre resultaterne af performance benchmarkingen med henblik på at skabe øget
gennemsigtighed og derved bidrage til vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds
vidensgrundlag for at fremme fortsat sikring af hensyn til miljø, sundhed, energi, klima og
forsyningssikkerhed.
Som følge af fastsættelse af regler om performance benchmarking og samtidig ophævelse af krav
om procesorienteret benchmarking vil reglerne i prisloftsbekendtgørelsen om procesorienteret
benchmarking blive ophævet.
Til nr. 14 (vsl kapitel 3)
Den foreslåede ændring af overskriften er en konsekvens af, at kapitlet fremover omhandler
regulering af indtægtsrammer, ikke prislofter. Angående begrebet ”indtægtsrammer” henvises til
bemærkningerne til de foreslåede §§ 6 og 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16.
Til nr. 15 (vsl § 6)
Til stk. 1
Prisloftreguleringen har i den gældende lov været ens for alle vandselskaber uanset deres størrelse.
Det foreslås, at der fastsættes en indtægtsramme for vandselskab med en debiteret årlig
vandmængde på mere end 800.000 kubikmeter. Det foreslås endvidere, at indtægtsrammen
fastsættes samlet for den totale økonomi. Betegnelsen ”indtægtsramme” er udtryk for, at der
fastsættes en ramme for vandselskabets indtægter, og at der ved kontrollen af overholdelsen påses,
at vandselskabets indtægter ikke samlet har oversteget rammen. Se endvidere bemærkningerne til
den foreslåede § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
61
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0062.png
Til stk. 2
Der har efter den gældende lov været fastsat et udgangspunkt for vandselskabernes prisloft baseret
på driftsomkostningerne i perioden 2003-2005. Der er i dag store forskelle på de enkelte
vandselskabers ”luft”, dvs. forskellen mellem prisloftet og de faktiske omkostninger. Det foreslås, at
indtægtsrammen i 2017 skal fastsættes på grundlag af vandselskabets faktiske samlede
omkostninger, som er afspejlet i vandselskabernes seneste årsregnskaber og prislofter, således at
vandselskabernes samlede faktiske omkostninger indgår i den nye totaløkonomiske regulering. De
nærmere regler herom fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 8, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18.
Til stk. 3
Det foreslås, at vandselskaberne forpligtes til at indberette oplysninger fra årsregnskabet til
Forsyningssekretariatet, da det er grundlag for fastsættelse af og kontrol med overholdelse af
indtægtsrammerne.
Vandselskaberne
skal
herudover
give
de
oplysninger,
som
Forsyningssekretariatet anmoder om, når disse har betydning for fastsættelse af
indtægtsrammerne. Forpligtelsen supplerer den foreslåede § 8, hvorefter der kan fastsættes regler
om indberetning af oplysninger til fastsættelse af indtægtsramme og regnskabsmæssig
kontrolramme. Herudover svarer bestemmelsen til den tidligere § 6, stk. 4.
Til stk. 4
Bestemmelsens indhold svarer til den tidligere § 6, stk. 3.
Til nr. 16 (vsl § 6 a)
Bestemmelsen er ny. Prisloftreguleringen har i den gældende lov været ens for alle vandselskaber
uanset deres størrelse.
Til stk. 1
Det foreslås, at der for vandselskaber omfattet af loven som har en debiteret årlig vandmængde på
højst 800.000 kubikmeter fastsættes en regnskabsmæssig kontrolramme i stedet for et prisloft.
Betegnelsen ”regnskabsmæssig kontrolramme” er udtryk for, at rammen for vandselskabets
overholdelse af rammen for indtægterne kontrolleres på grundlag af vandselskabets årsregnskab.
Det er hensigten, at kontrolrammerne skal udmeldes samtidigt for fire år gældende fra 2017. De
nærmere regler herom fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 8, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18.
Formålet med dette er at friholde disse vandselskaber fra den resultatorienterede benchmarking.
Vandselskaber, der har en årlig debiteret vandmængde på højst 800.000 kubikmeter skal fremover
fritages for den resultatorienterede benchmarking. I stedet vil disse vandselskaber modtage et
generelt effektiviseringskrav, der sikrer, at vandselskabernes effektiviseringspotentiale indhentes.
Undtagelserne gælder for alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens regler. Dvs.
forbrugerejede vandselskaber fritages for den resultatorienterede benchmarking, hvis de har en
årlig debiteret vandmængde fra 200.000 kubikmeter til højst 800.000 kubikmeter og kommunalt
ejede vandselskaber fritages for den resultatorienterede benchmarking, hvis de har en årlig
debiteret vandmængde på højst 800.000 kubikmeter.
Til stk. 2
Det foreslås, at den regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes med udgangspunkt i selskabets
årsregnskab og seneste prisloft, kontrol- eller indtægtsramme, så kontrolrammen afspejler
vandselskabets totaløkonomi. Rammen korrigeres med et generelt effektiviseringskrav og indeks
62
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0063.png
for omkostningsudviklingen i samfundet. Der skal ikke fastsættes indviduelle effektiviseringskrav.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til stk. 3 og 4
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 17 (vsl § 7, stk. 1)
Forslaget er en konsekvensændring af forslagene til ændring af § 6 og tilføjelse af ny § 6 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15 og 16. Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer.
Til nr. 18 (nyaffattelse vsl § 8)
Bestemmelsen nyaffattes i konsekvens af den foreslåede ændring af § 6 og den foreslåede nye § 6 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, der overordnet og ikke udtømmende beskriver, hvilke parametere
der indgår i fastsættelsen af henholdsvis den regnskabsmæssige kontrolramme og
indtægtsrammen. Det foreslås i bestemmelsen at yderligere og nærmere regler om fastsættelse og
kontrol af vandselskabernes indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer, fastsættes af
energi-, forsynings- og klimaministeren i en bekendtgørelse, der afløser den hidtidige
prisloftsbekendtgørelse.
Den økonomiske regulering forventes at omfatte vandselskabets totaløkonomi, dvs. selskabets
samlede omkostninger til drift og anlæg. Det betyder, at effektiviseringskravene vil kunne rettes
totaløkonomien i modsætning til gældende ret, hvor der alene kan effektiviseres på
driftsomkostninger.
Det er hensigten, at der efter en indfasningsperiode startende i 2017 skal fastsættes bindende
indtægtsrammer for fire år ad gangen for alle vandselskaber med en debiteret vandmængde over
800.000 kubikmeter årligt. Indtægtsrammerne forventes fastsat et år forskudt for henholdsvis
vandforsyningsselskaber og spildevandsselskaber af hensyn til effektiv udnyttelse af
Forsyningssekretariatets administrative ressourcer. I indfasningsperioden kan der for
spildevandsselskaber fastsættes en bindende og to vejledende indtægtsrammer og for
drikkevandsselskaber kan der fastsættes to bindende og to vejledende indtægtsrammer. For
vandforsyningsselskaber forventes de fireårige bindende indtægtsrammer første gang at blive
fastsat for for perioden 2023-2026 og for spildevandsselskaber for perioden 2022-2025.Det er
hensigten, at de mest effektive vandforsyningsselskaber kan få fastsat en fireårig bindende
indtægtsramme allerede for perioden 2019-2022, og de mest effektive spildevandsselskaber for
perioden 2018-2021.
Der kan i bekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om, hvad der forstås ved de mest effektive
vandselskaber, hvornår de kan få stillet et individuelt effektiviseringskrav og hvor stort dette krav
kan være.
Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om tillæg til væsentlige omkostninger til
tiltag, der gennemfører statsligt eller kommunalt fastsatte eller godkendte mål. Det omfatter bl.a.
mål, der efter den hidtidige regulering blev betegnet som miljømål eller servicemål, jf. den
gældende § 8 og bekendtgørelse nr. 1048 af 29. oktober 2012 om driftsomkostninger til
gennemførelse af miljømål og servicemål. Betegnelserne ”miljømål” og ”servicemål” vil ikke blive
videreført, da særligt ”miljømål” anvendes i en række andre specifikke sammenhænge, blandt andet
i vandplanreguleringen. Bekendtgørelse om miljømål og servicemål forventes ophævet. Det skal
herunder være muligt at få tillæg til væsentlige omkostninger til tiltag, som vandselskabet har
besluttet at gennemføre, og som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det er hensigten, at
tillæggene skal være omfattet af effektiviseringskrav.
63
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0064.png
Det er endvidere hensigten, at der skal kunne tages hensyn til omkostninger, som vandselskabet
ikke kan påvirke, herunder akkumuleret restskat, afgift på ledningsført vand,
tjenestemandspensioner og betaling til Forsyningssekretariatet. Det forventes desuden, at der
fastsættes regler om, at der kan gives tillæg til visse omkostninger i forbindelse med fusioner. Der
kan i den forbindelse fastsættes regler om, at tillæggene friholdes fra effektiviseringskrav.
Det er hensigten, at vandselskaberne skal kunne henlægge ekstraordinære effektiviseringsgevinster
som egenkapital. Forslaget tilsigter ingen ændring af hvile-i-sig-selv princippet efter
vandforsyningsloven og betalingsloven, og ændringen giver f.eks. ikke hjemmel til at udlodde
ekstraordinære effektiviseringsgevinster til ejerne.
Det foreslås, at der i bekendtgørelsen kan fastsættes nærmere regler om, hvordan kontrollen med
overholdelse af indtægtsrammen, jf. den foreslåede ændring af § 6, og den regnskabsmæssige
kontrolramme, jf. den foreslåede § 6 a, kan tilrettelægges og overtrædelser kan sanktioneres. Der
kan i den forbindelse fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af årsregnskabet.
Det er hensigten, at det fortsat skal være muligt at foretage en forholdsmæssig fordeling af
omkostningerne mellem vandselskaber og andre aktører, f.eks. kommuner, til foranstaltninger, der
tjener flere formål, f.eks. mellem skattefinansierede formål og takstfinansierede formål.
Det er endelig hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler
om formen af indberetning af oplysninger fra årsregnskabet, således at årsregnskabets oplysninger
kan udgøre grundlaget for fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer,
tillæg til disse samt kontrollen heraf.
Til nr. 19 (vsl § 9, stk. 1)
Konsekvensændring som følge af, at ressortansvaret er flyttet til erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 20 (vsl § 9, stk. 2)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagene til ændring af § 6, tilføjelse af en ny § 6a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15 og 16. og om ophævelse af § 19, stk. 7 og 8, jf. lovfroslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 21 (vsl § 9, stk. 3)
Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 22 (vsl § 10, stk. 1-4)
De gældende bestemmelser i § 10, stk. 1-4 ophæves og erstattes af tre nye stykker med henblik på,
at imødekomme Forsyningssekretariatets varierende ressourcebehov. Det er alene
vandselskabernes afgifter efter denne bestemmelse, som finansierer Forsyningssekretariatet. [Da
Forsyningssekretariatets ressourcebehov kan variere fra år til år, foreslås det, at vandselskabernes
afgift til Forsyningssekretariatets fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på
tillægsbevillingslovene.]
Det foreslås ligeledes, at vandselskabernes afgift sammensættes af både en grundafgift (fast beløb)
for med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter samt vandselskaber, som
frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking ihenhold til den foreslåede § 4, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12, og en kubikmeterafhængig afgift for alle vandselskaber. Med den gældende
regulering betaler alle vandselskaber omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3
og 4, et fast beløb på 31.000 kr. årligt (2009), og vandselskaber som frivilligt deltager i den
resultatorienterede benchmarking betaler et fast beløb på 11.357 kr. årligt (2009). Da beløbene er
64
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0065.png
faste og dermed ikke afhænger af vandselskabernes størrelse, medfører denne finansieringsmodel,
at forbrugerne i de mindste vandselskaber betaler en forholdsmæssig større del end forbrugerne i
de største vandselskaber.
Til stk. 1-4
Den nye finansieringsmodel i det foreslåede stk. 1 indebærer, at alle vandselskaber, jf. den
foreslåede § 2, stk. 1, samt vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske
benchmarking, jf. den foreslåede § 4, stk. 3, betaler en afgift til betaling af Forsyningssekretariatets
drift og opgavevaretagelse.
Det foreslås i stk. 2, at vandselskabernes afgift til Forsyningssekretariatet opdeles i en grundafgift
og en kubikmeterafhængig afgift, som opgøres efter en takst pr. kubikmeter af vandselskabets årligt
debiterede vandmængde (kubikmetertakst). Vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde
over 800.000 kubikmeter samt vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske
benchmarking, jf. den foreslåede § 4, stk. 3, skal både betale grundafgiften og den
kubikmeterafhængige afgift. Vandselskaber med en debiteret vandmængde på højst 800.000
kubikmeter skal derimod kun betale den kubikmeterafhængige afgift. Denne differentiering
begrundes i, at Forsyningssekretariatet bruger flere ressourcer på de vandselskaber, som skal
deltage i den totaløkonomiske benchmarking. Grundafgiften skal repræsentere denne forskel.
Afgiften afspejler ikke nødvendigvis Forsyningssekretariatets reelle ekstraomkostninger, men
differentierer betalingen for vandselskaber, som deltager i den totaløkonomiske benchmarking, fra
vandselskaber, som ikke deltager.
Det foreslås i stk. 3, at grundafgiften og kubikmetertaksten årligt skal fastsættes [på finansloven].
Størrelsen på grundafgiften vil afhænge af hvormange vandselskaber som forpligtes til at betale
grundafgift i det pågældende år. Denne afgift skal som beskrevet ovenfor alene betales af
vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter samt vandselskaber,
som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. den foreslåede § 4, stk. 3. Da disse
vandselskaber får fastsat indtægtsrammer og deltager i den totaløkonomiske benchmarking, skal
Forsyningssekretariatet anvende flere ressourcer til at servicere disse vandselskaber. Den
kubikmeterafhængige afgift opgøres efter en takst der opkræves pr. årligt debiterede vandmængde
(kubikmetertakst). Antallet af debiterede kubikmeter vand eller spildevand afgør derfor afgiftens
størrelse (antal kubikmeter × kubikmetertakst). Det er ikke hensigten, at modellen skal fungere
som en trappemodel med faste satser. Med debiterede vandmængde forstås det antal kubikmeter,
som vandselskabet leverer, afleder, indvinder, transporterer, behandler mv. mod betaling pr. år.
Størrelsen på den kubikmeterafhængige afgift og herunder kubikmetertakstens størrelse vil
afhænge både af alle vandselskabernes samlede debiterede vandmængde og antallet af
vandselskaber i det pågældende år, herunder antallet af vandselskaber med en årligt debiteret
vandmængde over 800.000 kubikmeter.
Det følger af § 8 i bekendtgørelsen om Forsyningssekretariatets virksomhed, at den årlige afgift,
som vandselskaberne skal betale til Forsyningssekretariatet, opkræves i 4. kvartal året før.
Forsyningssekretariatets afgift for 2016 vil således blive opkrævet i 4. kvartal 2015 i henhold til den
nugældende vandsektorlov. Afgiften for 2017 vil blive opkrævet i 4. kvartal 2016 i henhold til det
vedtagne lovforslag. Bekendtgørelsen om Forsyningssekretariatets virksomhed vil blive
konsekvensrettet i overensstemmelse med lovforslaget.
Til nr. 23 (vsl § 11, stk. 3)
Ændringen er en konsekvens af de foreslåede §§ 6 og 6a, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16. Der
henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
65
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0066.png
Til nr. 24 (vsl kapitel 5)
Med indsættelse af ordet
kundeforhold
i overskriften til lovens kapitel 5 er det hensigten at
præcisere, at kapitlet også vedrører forholdet mellem vandselskaber og erhvervsdrivende og ikke
kun forholdet imellem vandselskaber og forbrugere.
Til nr. 25 (vsl § 12 a)
Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der indføres en mulighed for oprettelse af et privat
tvistløsningsorgan, hvor erhvervsdrivende kan indbringe klager, der udspringer af
forsyningsaftalen mellem den erhvervsdrivende og vandselskabet, herunder om måling, opgørelse
af opkrævede restancer, forhold vedrørende opkrævning af bidrag, herunder
spildevandsforsyningsselskabers opgørelse vedrørende særbidrag, håndtering af inddrivelse hos
dårlige betalere m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Forhold som er bestemt ved en
myndighedsafgørelse er ikke omfattet af det, som et sådant tvistløsningsorgan kan tage stilling til.
I det foreslåede stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 25 fremgår en række betingelser for, at godkendelse kan
opnås. Det vil således være en forudsætning for godkendelse, at tvistløsningsorganets handlinger er
upartiske, at tvistløsningsorganet fremtræder neutralt, at der er åbenhed omkring
sagsbehandlingsprocedurer, at parterne har mulighed for at fremkomme med deres synspunkter,
herunder også til eventuelle ekspertudtalelser, samt at afgørelserne begrundes.
Det foreslås, at forbrugerklagelovens kapitel 8 om tvangsfuldbyrdelse og omkostningsdækning for
visse afgørelser også finder anvendelse på et privat tvistløsningsorgan, jf. lovforslagets § 1, nr. 25,
dog med undtagelse af forbrugerklagelovens §§ 36-39. Forbrugerklagelovens §§ 36-39 vedrører
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand og omkostningsdækning af retssagsomkostninger til
private forbrugere for at få fuldbyrdet afgørelser, som den erhvervsdrivende ikke efterlever. Det
vurderes, at der ikke er samme beskyttelsesbehov, herunder behov for omkostningsdækning, for så
vidt angår erhvervsdrivende, som for private forbrugere, da erhvervsdrivende er professionelle
forhandlingsparter og dermed bedre kan varetage egne behov.
Der foreslåes endvidere en betingelse for godkendelse om, at tvistløsningsorganets formand og
eventuelle næstformænd er dommere.
Med forslagets stk. 4 skabes der hjemmel til, at Energi- Forsynings og Klimaministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer og regler om, at den ene part, dvs.
vandselskabet eller den erhvevsdrivende, skal betale et beløb til et godkendt privat
tvistløsningsorgan til dækning af organets udgifter til sagens behandling, hvis den anden part får
medhold i klagen eller sagen forliges. Ministeren har efter bestemmelsen også mulighed for at
fastsætte beløbenes størrelse, herunder som differentierede beløb, således at vandselskaber, som
ikke bidrager til nævnets løbende drift, skal betale et højere beløb, end vandselskaber, som løbende
indbetaler til finansiering af det private tvistløsningsorgan. Beløbet vil også omfatte de mere
generelle omkostninger, der er forbundet med den konkrete sag, men vil ikke have pønal effekt.
Beløbenes størrelse vil således ikke skulle fastsættes efter et konkret skøn i den enkelte sag.
Ministeren kan endvidere efter bestemmelsen også tidsbegrænse og tilbagekalde godkendelsen.
Med forslagets stk. 5 foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om det private
tvistløsningsorgans behandling af sager. Det kan for eksempel være regler om afvisning af sager og
sagsbehandlingsfrister.
Med den foreslåede § 12 b, lovforslagets § 1, nr. 25, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fungere som sekretariat for et godkendt private tvistløsningsorganer, jf. § 12 a, stk. 1 og kan
66
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0067.png
oppebære indtægter herved. Endvidere kan Energi-, Forsynings- og Klimaministeren fastsætte
nærmere regler for denne funktion. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede § 12 a og 12 b
samt forbrugerklagelovens § 6 for eksempel kan oprettes et samlet privat tvistløsningsorgan for
forbrugere og erhvervsdrivende, hvortil klager over vandselskaber kan behandles, herunder ved en
udvidelse af det eksisterende private tvistløsningsorgan Ankenævnet på Energiområdet, som
sekretariatbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Til nr. 26 (vsl § 13)
Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 6 og tilføjelsen af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og
16. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til nr. 27 (vsl § 14, stk. 1)
Efter vedtagelsen af lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen har der kunnet
opstå tvivl om, hvorvidt alle helt eller delvist kommunalt ejede vandselskaber fortsat er omfattet af
offentlighedsloven, som hensigten var med den første vandsektorlov. Med den foreslåede
bestemmelse præciseres det, at offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i offentlighedsloven
§§ 11-12 og §§ 15-17 gælder for alle vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 28 (vsl § 15, stk. 2)
Med tilføjelsen foreslås energi-, forsynings- og klimaministerens beføjelser til midlertidigt at
undtage et vandselskab fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform udvidet.
Formålet med bestemmelsen er, at kommunen kan sikre, at ejendommene i et område fortsat
forsynes, mens kommunen træffer de nødvendige afgørelser til sikring af den fremtidige forsyning
af området. Med den foreslåede bestemmelse kan en kommune få tilladelse til midlertidigt at sikre
forsyningen i et område fra en almen vandforsyning, der ikke er kommunalt ejet og i den
forbindelse blive undtaget fra kravet om organisationsform. Det er ikke hensigten med
bestemmelsen, at kommunen permanent skal kunne drive eller overtage ejerskabet af
vandforsyningen uden at blive omfattet af krav til organiseringsform. Bestemmelsen suppleres af
lovforslagets § 2, nr. 24.
Til nr. 29 (vsl § 15, stk. 4)
Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.
De er ikke hensigten, at ændringen skal medføre materielle ændringer i bekendtgørelse nr. 319 af
25. marts 2010 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber. Denne
bekendtgørelse konsekvensrettes og ensrettes med begreberne, som anvendes i vandsektorloven og
stoploven.
Ændringen medfører ligeledes ingen materielle ændringer i reguleringen af kommunale
fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov. De kommunale fællesskaber er således fortsat
omfattet af lovforslaget på lige fod med de øvrige vandselskaber, der er omfatte af den foreslåede §
2, stk. 1.
Til nr. 30 (vsl § 16, stk. 1)
Med ændringsforslaget præciseres det, at kommunen kan give garanti for lån til det vandselskab,
der kan indregne de finansielle omkostninger på lånet i vandprisen. Det vil sige et vandselskab, der
varetager vandforsyningsaktiviteter eller spildevandsforsyningsaktiviteter i den pågældende
kommune. Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer.
Til nr. 31 (vsl § 16, stk. 3)
Med forslaget præciseres, at kommunen skal opkræve et vederlag for at meddele lånegarantien.
Forslaget har til hensigt, at holde det skattefinansierede og det takstfinansierede område adskilt,
67
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0068.png
ved at præcisere at kommunen ikke kan yde et direkte eller indirekte tilskud til vandselskabet ved
lånegarantien. Størrelsen af vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår, eventuelt med bistand fra
en finansiel rådgiver eller med inspiration fra Europa-Kommissionens meddelelse om statsstøtte i
form af garantier, selv om sigtet med bestemmelsen i vandsektorloven er et andet. Der tilsigtes i
øvrigt ingen ændringer.
Til nr. 32 (vsl § 18, stk. 1)
Der anvendes i den gældende bestemmelse flere forskellige betegnelser for vandselskabers
tilknyttede virksomhed. Det foreslås, at betegnelsen ensrettes til tilknyttet virksomhed. Der tilsigtes
i øvrigt ingen ændringer.
Til nr. 33 (vsl § 18, stk.3)
Bestemmelsen nyaffattes med henblik på at gøre det muligt for vandselskaber at udføre lovpligtige
aktiviteter og foretage andre hensigtsmæssige aktiviteter inden for vandselskabet.
Der er ikke tilsigtet ændringer i ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilknyttet
virksomhed ud over tilføjelsen af, at ministeren endvidere kan fastsætte hvilke konkrete aktiviteter,
der ikke er omfattet af reglerne om tilknyttet virksomhed.
Til stk. 3, 1. pkt.
Det er hensigten, at ministeren anvender den nye bemyndigelse til f.eks. at fastsætte, at reglerne
om tilknyttet virksomhed ikke finder anvendelse for aktiviteter, som vandselskaber skal udføre i
medfør af lov, og heller ikke for vandselskabers drift af medfinansieringsprojekter, som
vandselskabet selv medfinansierer i overensstemmelse med betalingslovens § 1, stk. 5, og regler
udstedt i medfør af betalingslovens § 1, stk. 6. For så vidt angår aktiviteter, som vandselskaber skal
udføre i medfør af lov, kan der f.eks. være tale om spildevandsforsyningsselskabers håndtering af
fælles obligatoriske tømningsordninger, jf. betalingslovens § 1, stk. 7, og regler udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, 3. pkt., om fastsættelse af regler om tømning. Bemyndigelsen
kan også anvendes til at fastsætte, at aktiviteter, som ministeren har fastsat ikke skal være omfattet
af reglerne om tilknyttet virksomhed, i stedet skal behandles som hovedaktivitet for vandselskabet,
f.eks. udnyttelse af ressourcer i spildevandsslam og udlejning af overskydende fysisk kapacitet i
vandselskabets anlæg, herunder til brug for kabler til elektronisk kommunikation og til
vandselskabers drift af medfinansieringsprojekter. Det er hensigten, at disse aktiviteter fortsat skal
finansieres i overensstemmelse med betalingsloven, således at tømningsordningen finansieres af de
ejendomme som er tilknyttet ordningen, og at klimatilpasningsprojekter under
medfinansieringsordningen skal finansieres af kommunen for så vidt angår kommunens andel af
projektet.
Til stk. 3. 2. pkt.
Det foreslås, at de faste beløbsgrænser for vandselskabernes omsætning med tilknyttet virksomhed,
der udøves i et særskilt selskab, ændres til en procentdel, f.eks. 3 pct.,af omsætningen med
vandselskabernes hovedvirksomhed.
Til nr. 34 (vsl § 19, stk. 1 og 2)
Kravet om selskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning på den ene side og affaldshåndtering på den anden side kan forhindre effektiv
ressourceudnyttelse af vandselskabets restprodukter. Miljøbeskyttelsesloven, der regulerer
affaldshåndtering, stiller ikke krav om selskabsmæssig adskillelse. Da der kan være økonomiske og
ressourcemæssige gevinster forbundet med effektiv udnyttelse af vandselskabernes restprodukter
foreslås det, at kravet om selskabsmæssig adskillelse ophæves. Kravet om regnskabsmæssig
adskillelse opretholdes.
68
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0069.png
Til nr. 35 (vsl § 19, stk. 7 og 8)
Efter de gældende regler skal vandselskaber udarbejde og indberette et program til intern
overvågning, som skal sikre, at vandselskaberne indgår aftaler på effektive vilkår og ikke betaler for
meget for ydelserne eller sælger for billigt og derved indirekte overfører midler til
interesseforbundne virksomheder. Ifølge evalueringsrapporten har Forsyningssekretariatet givet
udtryk for, at vandselskabernes indberetninger af programmerne for intern overvågning ikke er
egnet til en mere dybtgående analyse af vandselskabernes effektivitet. Desuden har
vandselskaberne som følge af prisloftreguleringen nu i en årrække haft fokus på økonomisk effektiv
drift af vandselskaberne. De administrative byrder forbundet med indberetningen og kontrollen
vurderes ikke at stå mål med udbyttet af ordningen.
Det foreslås derfor, at kravet om, at vandselskaber skal opstille et program for intern overvågning,
ophæves.
Til nr. 36 (vsl § 24)
Bestemmelsen nyaffattes som konsekvens af, at de specielle bemærkninger til bestemmelsen ikke
længere er retvisende.
Der nedsættes et kontaktudvalg med deltagelse af branchen, KL, de involverede ministerier,
uafhængige eksperter og repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser.
Det nedsatte kontaktudvalg skal i forbindelse med evalueringen i 2021 afgive en redegørelse til
ministeren og forligskredsen.
Den gældende stk. 2 ophæves, da der ikke forventes behov for at fastsætte regler om
kontaktudvalget. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.
Til nr. 37 (vsl § 30, stk. 1, nr. 2)
Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 38 (vsl § 30, stk. 1, nr. 3)
Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvorefter prisloftet erstattes af
henholdsvis en indtægtsramme for vandselskaber med debiteret vandmængde over 800.000 m³ og
en regnskabsmæssig kontrolramme for vandselskaber med en debiteret vandmængde på højest
800.000 m³.
Til nr. 39 (§ 30, stk. 1, nr. 4)
Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15 og 16.
Til nr. 40 og 41 (vsl § 30, stk. 1, nr. 8 og § 30, stk. 1, nr. 9)
Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 42 (vsl § 33)
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke finder anvendelse efter at den selskabsmæssige
adskillelse af vandselskaberne fra kommunerne er gennemført.
Til nr. 43 (vsl § 36)
Bestemmelsen, der omhandler fastsættelse af det første prisloft efter vandsektorlovens ikrafttræden
og derfor ikke længere finder anvendelse, foreslås ophævet.
69
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0070.png
Til nr. 44 (vsl § 37)
Bestemmelsen, der giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
kommunens varetagelse af visse administrative opgaver for visse vandselskaber i en
overgangsperiode frem til 1. januar 2013, foreslås ophævet, da den ikke længere finder anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1 (vfl § 1 a)
Vandforsyningslovens § 1 a afspejler i dag bl.a. gennemførelsen af vandrammedirektivets artikel 9
(hensynet til omkostningsdækning), samt den gældende vandsektorlov.
Vandforsyning er et naturligt monopol. De tilsluttede ejendomme kan således ikke selv
umiddelbart beslutte at blive forsynet af en anden almen vandforsyning. Vandforbrugerne har
derfor behov for at være sikret, at den almene vandforsyning er drevet på en måde, så de tilsluttede
ejendomme kan gøre sig bekendt med vilkår, prissætning mm. På den baggrund foreslås det, at
formålsbestemmelsen i vandforsyningsloven afspejler, at vandforsyningsloven skal medvirke til, at
der er gennemsigtighed i, hvordan den almene vandforsyning fastsætter takster og vilkår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 2, nr. 51 og 58 foreslåede bestemmelser om, at
almene vandforsyninger skal offentliggøre takster og regulativ på deres hjemmeside.
Enslydende bestemmelse foreslås i formålsbestemmelsen i betalingslovens § 1, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2.
Til nr. 2 (vfl § 3, stk. 3)
Bestemmelsen fastlægger, hvad der skal forstås ved en almen vandforsyning. Definitionen blev
indført i vandforsyningsloven af 1980, som definerede et ”alment vandforsyningsanlæg”. Da et
”anlæg” efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed,
foreslås begrebet ændret til ”en almen vandforsyning”. Det er den person, eller juridiske enhed, der
ejer de konkrete vandforsyningsanlæg, der er forpligtet efter loven som en almen vandforsyning. En
almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således både drives som et aktie-
eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution mv. Almene vandforsyninger, der er
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, vil blive betegnet som
vandselskaber i vandsektorloven og dennes bekendtgørelser. Som det fremgår omfatter begrebet
ikke ejere af vandforsyningsanlæg, der har forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10
ejendomme. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet man ikke i almindelighed
har fundet det rimeligt, at ejere af sådanne mindre anlæg skulle kunne pålægges de forpligtelser,
der er indeholdt i lovens kapitel 8. Der er ikke tilsigtet ændringer i de forpligtelser almene
vandforsyninger har med den gældende regulering. Hvor bestemmelsen forpligter både almene
vandforsyninger og ejere af ikke-almene vandforsyningsanlæg, herunder enkeltindvindere, er
anvendt udtrykket ”ejere af vandforsyningsanlæg”.
Til nr. 3 (vfl i § 6)
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af amtsrådets og hovedstadsrådets kompetence i den
gældende § 14 a, stk. 2 ved kommunalreformen.
Til nr. 4 (vfl § 13 a)
Almene vandforsyninger har kompetence til at vedtage indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse, jf.
den gældende § 13 a. Det foreslås, at denne kompetence ophæves, idet udarbejdelse af planer er så
central en myndighedsopgave, at almene vandforsyninger ikke skal udføre den. En indsatsplan
efter § 13 a kan danne baggrund for et pålæg om sprøjtemidler- eller nitratrestriktioner, jf.
70
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0071.png
miljøbeskyttelseslovens § 26 a. Bestemmelsen kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
at den statslige udpegning af indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 11, stk. 1, nr. 5, er
utilstrækkelige til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser.
Uanset den foreslåede ophævelse af almene vandforsyningers kompetence i den gældende § 13 a,
har de almene vandforsyninger stadig mulighed for at indgå aftaler med henblik på at gennemføre
en af kommunen vedtaget indsatsplan, jf. den gældende § 13 d, samt at indregne udgifter til
kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som den almene vandforsyning
indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang overvågning og
beskyttelse, der ligger uden for den offentlige grundvandsbeskyttelse, er nødvendig eller
hensigtsmæssig for den almene vandforsyningsvirksomhed, jf. den gældende § 52 a, nr. 10 i
vandforsyningsloven. Den offentlige grundvandsbeskyttelse består bl.a. af den statslige
grundvandskortlægning, regionernes oprydning af jordforureninger samt kommunernes
indsatsplaner. Almene vandforsyninger kan dog have en interesse i at supplere den offentlige
indsats, idet de herved på længere sigt kan opretholde en produktion uden for lange transporttider
for vandet og uden avanceret rensning, f.eks. for nitrat eller sprøjtemidler og således spare penge til
behandling og overvågning af behandlingsprocessen og/eller omlægning af ledninger, boringer og
andre anlæg.
Der ændres ikke på kommunernes gældende mulighed for at udarbejde indsatsplaner efter § 13 a,
for andre områder end statsligt udpegede indsatsområder. Som hidtil vil planlægningen skulle
baseres på en detaljeret kortlægning, som ved udpegede indsatsområder. Såfremt staten har udført
en detaljeret kortlægning, fordi området der ønskes indsatsplanlagt er placeret i et område med
særlige drikkevandsinteresser eller et indvindingsopland til almene vandforsyninger uden for disse,
kan denne grundvandskortlægning lægges til grund. Dog bør kommunen i sin indsatsplan redegøre
for, hvilke omstændigheder, der gør, at kommunen har vurderet anderledes end staten. Har
kommunen udført supplerende undersøgelser og kortlægning eller en hel kortlægning, skal
indsatsplanen baseres på disse oplysninger.
Bekendtgørelse om indsatsplaner vil blive konsekvensrettet, så det afspejles, at almene
vandforsyninger ikke kan vedtage indsatsplaner.
Til nr. 5-6 (vfl § 13 b, stk. 1 og ophævelse af stk. 7)
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, til § 13 a. Gennemførelsen af
en indsatsplan vil kræve et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og almene
vandforsyningsvirksomheder, og da indsatsplanen i visse tilfælde vil kunne få omfattende
konsekvenser for de berørte grundejere m.v., har kommunalbestyrelsen i § 13 b, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5, en pligt til at inddrage alle de berørte parter i processen. Det er de konkrete
parter i det berørte område, der skal inddrages, således alle berørte lodsejere eller virksomheder,
alle vandforsyningsvirksomheder (og/eller vandforsyningssamarbejder) og berørte kommuner. Det
nedsatte koordinationsforum skal informeres om, hvordan arbejdet med indsatsplanerne skrider
frem. Reglen supplerer den almindelige partshøringsregel i forvaltningslovens § 19, som vil skulle
anvendes i det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at foretage konkrete afgørelser på baggrund af
indsatsplanen.
Den foreslåede ophævelse af stk. 6, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 7-10, 12-15, 17-23, 26-33, 36-42, 46-47, 49-50, 52, 55-57, 59-65, 67 og 70
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 11 (§ 14 b)
71
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0072.png
Med forslaget indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til mindst én gang årligt at drøfte vand- og
spildevandsforsyningsforholdene med kommunens almene vandforsyninger samt
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4. Reglen, der er ny, svarer i vidt omfang til den praksis, der allerede er gældende i dag.
Drøftelsen af forsyningsforholdene skal omfatte den fremadrettede forsyningsstruktur, herunder
udbygning af forsyningsnettet, herunder ledningsnet, anlæg mv., og de almene
vandforsyningsanlægs og spildevandsforsyningsselskabernes strategier. Udbygningen af
ledningsnettet vil kunne omfatte etablering af ledninger i nye områder i overensstemmelse med
kommunens planlægning, ligesom også udbygning af anlæg, f.eks. indvindingsanlæg mv.
Drøftelsen vil i vidt omfang kunne sammenkobles med udarbejdelse af vandforsyningsplaner, jf.
vandforsyningslovens § 14. Der er ikke fastsat særlige formkrav til drøftelsen, som
kommunalbestyrelsen kan gennemføre på den måde, som kommunalbestyrelsen vurderer er bedst
egnet.
Tilsvarende bestemmelse foreslås indført for spildevandsforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 4,
nr. 5.
Der henvises herudover til lovforslagets afsnit 3.2.2.1.3.
Til nr. 16 (vfl § 32, stk. 1)
Forslaget er en konsekvens af ændring af ”et alment vandforsyningsanlæg” til ”en almen
vandforsyning”, jf. lovforslaget § 2, nr. 2. Bestemmelsen er alene nyaffattet af sproglige årsager, og
der tilsigtes ikke ændringer i den hidtidige retstilstand.
Til nr. 24 og 25 (vfl § 45, stk. 2 og 3)
Bestemmelsen, der er ny, giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at pålægge en
almen vandforsyning
forsyningspligt
til andre områder, end den almene vandforsynings naturlige
forsyningsområde med henblik på at sikre en tilstrækkelig vandforsyning i kommunen. Reglen
supplerer reglen i § 45, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der indeholder forsyningspligt for
almene vandforsyninger i det naturlige forsyningsområde. Reglen supplerer ligeledes
kommunalbestyrelsens kompetence i lovens § 45, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 23, samt
ministerens kompetence i § 46, jf. lovfroslagets § 2, nr. 27-29, til at pålægge almene
vandforsyninger, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven leveringspligt til andre almene
vandforsyninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Ministerens kompetence til at træffe afgørelse efter
§ 45, stk. 1, 2. pkt. er delegeret til kommunalbestyrelserne efter § 25 bekendtgørelse nr. 1451 af 11.
december 2007 om vandindvinding og vandforsyning.
Ved forsyningspligt forstås en forpligtelse for den almene vandforsyning til at sikre forsyning med
vand frem til og med vandforbrugeren. Ved leveringspligt forstås en forpligtelse til levering af vand
til en anden almen vandforsyning, der herefter sikrer forsyningen af vandforbrugerne.
Ved særlige tilfælde forstås f.eks. tilfælde, hvor en eksisterende almen vandforsyning nedlægger sig
selv. Omkostningerne i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten skal betales af
vandforbrugerne i det nytilsluttede område efter gældende ret. Forbrugerne vil derfor skulle betale
tilslutningsbidrag. Dette gælder uanset om forbrugerne tidligere har været tilsluttet en anden
almen vandforsyning. I begrebet ligger også, at det skal være en økonomisk fornuftig disposition for
både den almene vandforsyning og vandforbrugerne. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle
vurdere de økonomiske konsekvenser for både den almene vandforsyning og vandforbrugerne
forinden meddelelse af pålæg. Det konkrete påbud efter § 45, stk. 2, jf. lovfroslagets § 2, nr. 25, vil
kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
72
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0073.png
Som konsekvens af et påbud om forsyning uden for både det naturlige forsyningsområde og det i
vandforsyningsplanen tillagte forsyningsområde, bør vandforsyningsplanen tilrettes.
De konkrete fysiske anlæg vil kunne overtages i det omfang, der er enighed herom mellem den
nedlagte vandforsyning og den nye forsyner.
Den overtagende vandforsyning vil hensigtsmæssigt kunne fastsætte differentierede takster i de to
forsyningsområder med henblik på at på sigt kunne udligne de prismæssige forskelle. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 51.
Kommunalbestyrelsen får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at pålægge en almen
vandforsyning at forsyne et givent område, men ikke at fastsætte vilkårene for forsyningspligten.
Det foreslås, at uoverensstemmelser om vilkårene for forsyningspligten afgøres af ministeren, på
lige fod med uoverensstemmelser om vilkårene for forsyningspligten efter den gældende stk. 1. Det
foreslås ikke, at uoverensstemmelser om
omfanget
af forsyningspligten efter den foreslåede
bestemmelse vil skulle kunne afgøres af ministeren, da dette forventes håndteret i
kommunalbestyrelsens afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, der vil kunne indbringes for
Natur- og Miljøklagenævnet. Ministerens afgørelser kan ikke påklages efter den gældende § 76, nr.
2.
Den gældende stk. 2 bliver herefter stk. 3. Ændringen i stk.
3
er en konsekvensændring som følge af
det foreslåede stk. 2.
Til nr. 34 og 35 (vfl § 48, stk. 1 og 3)
Med forslaget overføres miljø- og fødevareministerens kompetence til at meddele påbud om
vandsamarbejder mellem almene vandforsyninger til kommunalbestyrelsen. Påbudsmuligheden
kan anvendes, hvor de almene vandforsyninger ikke ønsker frivilligt at etablere et vandsamarbejde,
men hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at sikre en planmæssig
udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og
beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning. Vandsamarbejder kan
være relevante f.eks. i spørgsmål om gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag, hvor et
vandsamarbejde f.eks. kan håndtere udarbejdelse af aftaler om dyrkningsrestriktioner på en
ejendom eller lignende. Vandsamarbejdet vil kunne varetage opgaver, der enten gavner den almene
vandforsyning direkte, f.eks. beskyttelse af vandforsyningens eget indvindingsopland eller
indirekte, f.eks. beskyttelse af nabovandforsyningens indvindingsopland, hvor der kan etableres
nødforsyninger til. Som en del af vandsamarbejdet vil de almene vandforsyninger kunne afholde
omkostninger til de relevante tiltag solidarisk.
Amtsrådet havde i den tidligere § 48 kompetence til at påbyde vandsamarbejder til kommuner og
til samarbejde mellem både kommunale og private almene vandforsyninger. Med
kommunalreformen blev amtsrådet kompetence overført til miljøministeren (nu miljø- og
fødevareministeren). Ved vedtagelsen af vandsektorloven blev bestemmelsens sondring mellem
kommunale og private almene vandforsyninger ophævet, da alle kommunale
forvaltningsvirksomheder med vandforsyning blev udskilt fra kommunerne, og organiseret som et
selvstændigt aktie- eller anpartsselskab ejet af kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke deltage direkte i vandsamarbejdet, da det vedrører almene
vandforsyninger. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at samarbejde med vandsamarbejdet, f.eks.
i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplaner og indsatsplaner mv. I den forbindelse vil
de almene vandforsyninger kunne bidrage med viden til brug for kommunalbestyrelsens
73
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0074.png
udarbejdelse af f.eks. de nævnte planer eller kommunens sagsforberedende arbejde i øvrigt. De
almene vandforsyninger vil ikke skulle udarbejde udkast til planerne eller sagsforberedende
arbejde for kommunen.
Reglen i § 48, stk. 1, jf. lovfroslagets § 2, nr. 34, suppleres af almene vandforsyningers mulighed for
at dække omkostninger til et frivilligt etableret vandsamarbejde over vandtaksten, jf.
vandforsyningslovens § 52 b, jf. § 52 a, stk. 1, nr. 10, der blev indført med lov nr. 479 af 1. juli 1998
om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning.
Almene vandforsyningers, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven, jf.
lovfroslagets § 1, nr. 3 og 4, mulighed for at få tillæg til indtægtsrammen eller den
regnskabsmæssige kontrolramme, jf. lovfroslagets § 1, nr. 15 og 16, for omkostninger til et påbudt
vandsamarbejde vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om den økonomiske regulering (tidl.
prisloftbekendtgørelse). Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.
Miljø- og fødevareministerens hjemmel til at fastsætte vilkår om samarbejdet i tilfælde af uenighed,
jf. den gældende § 48, stk. 2, ændres ikke.
Det foreslåede stk. 3, om miljø- og fødevareministerens kompetence til at påbyde kommunale
samarbejder om vandforsyningen på tværs af kommunegrænser svarer til den gældende ordning.
Reglen forhindrer ikke, at de almene vandforsyninger i hver sin kommune vælger at etablere et
vandsamarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er dog ikke muligt for de enkelte kommuner at
påbyde nabovandsamarbejdet at samarbejde med kommunens eget vandsamarbejde.
Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser vil ofte skulle følges op med en ændring af
vandforsyningsplanen. Miljø- og fødevareministeren har hjemmel til at påbyde
kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til vandforsyningsplanen, jf.
vandforsyningslovens § 14, stk. 3.
Til nr. 43 (vfl § 52 a, stk. 1)
Ændringerne er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvorefter den økonomiske
regulering af vandselskaber opdeles i en regnskabsmæssig kontrolramme for vandselskaber med en
debiteret vandmængde på højst 800.000 m³ og en indtægtsramme for vandselskaber med en
debiteret vandmængde over 800.000 m³, samt en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, om
opdatering af definitionen ”almene vandforsyninger” i vandforsyningslovens § 3, stk. 3. For så vidt
angår ændringen af definitionen henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Til nr. 44 (vfl § 52 a, stk. 1, nr. 13)
Med nyaffattelsen af § 52 a, stk. 1, nr. 13 er det ikke hensigten af ændre på
vandforsyningsselskabernes mulighed for at opkræve midler til den eksisterende Vansektorens
Teknologiudviklingsfond. Denne del af bestemmelsen foreslås opretholdt med henblik på at sikre
en forsvarlig administration af fonden frem mod fondens opløsning, se lovforslagets afsnit 3.1.3.
I bestemmelsen er indsat en ny hjemmel til at opkræve midler til en fond, som er oprettet efter
fondsloven og regler udstedt i medfør heraf. Det er frivilligt for det enkelte vandforsyningsselskab
om, og i hvilket omfang, vandforsyningsselskabet opkræver midler til indbetaling til en sådan fond.
Dog er det en betingelse, at fonden har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og
demonstreres.
Til nr. 45 (vfl. § 52 a, stk. 1, nr. 14)
74
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0075.png
Bestemmelsen er ny og medfører en mulighed for, at vandforsyningsselskaberne kan opkræve
midler over taksterne til bidrag til finansiering af et privat tvistløsningsorgan oprettet
efterhenholdsvis vandsektorlovens § 12 a, som foreslås indført i medfør af dette lovforslags § 1, stk.
25, og forbrugerklagelovens § 6.
Til nr. 48 (ressortændring)
Konsekvensændring som følge af at ressortansvaret for dele af vandforsyningsloven ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er overgået fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Til nr. 51 (vfl § 53, stk. 1)
Med ændringen foreslås det, at det nuværende stk. 1 ophæves og erstattes af nye stk. 1 og 2.
Til stk. 1
1. pkt. nyaffattes som konsekvens af lovforslagets øvrige bestemmelser, herunder den samtidigt
foreslåede ændring af den økonomiske regulering af vandselskaberne, hvor det bl.a. er hensigten
der skal udmeldes indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for flere år frem, og at
vandselskaber får mulighed for i nogle år at overskride rammen forudsat at overskridelsen
indhentes inden for en nærmere fastsat periode. Kommunalbestyrelsen kan derfor tage hensyn til
dette ved godkendelse af anlægs- og driftsbidragene (takster).
Det ændrede 2. pkt. er en præcisering af den gældende retstilstand, hvor der i dag er tvivl om, i
hvilket omfang en almen vandforsyningsvirksomhed kan fastsætte takster, som er differentierede
mellem ensartede kategorier af forbrugere. Udgangspunktet for fastsættelse af taksterne er primært
et solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler den samme kubikmetertakst for levering og afledning af
vand, samme administrationsbidrag og samme anlægsbidrag for tilslutning af sammenlignelige
ejendomme til anlægget. De fleste almene vandforsyningers takster fastsættes som én takst for én
type forbrugere i én kommune. Visse almene vandforsyninger differentierer taksterne på baggrund
af saglige og objektive kriterier. Det er f.eks. tilfældet, hvor en stor vandforbrugende virksomhed får
nedsat det faste kubikmeterbidrag, hvis det kan begrundes konkret i, at omkostningerne forbundet
med forsyningen af denne virksomhed er væsentligt mindre pr. kubikmeter end forsyningen af
mindre ejendomme.
Med det nye 2. pkt. foreslås det derfor at præcisere, at almene vandforsyninger kan differentiere
taksterne inden for selskabet, hvis der er saglige og objektive grunde hertil.
Ved saglig og objektiv differentiering forstås, at differentierede takster f.eks. kan begrundes i
historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller
forsyningsydelser. Fastsættelsen af differentierede takster kan ikke begrundes i hensyn til bestemte
forbrugerkategorier, f.eks.af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.
En takstdifferentiering kan endvidere være begrundet af en fusion, idet de fusionerede
vandforsyninger med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Forskellene kan være
begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i
forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i den almene
vandforsynings omkostninger til at drive forsyningen.
Bestemmelsen vil kunne anvendes ved en almen vandforsyning, der dækker flere kommuner (f.eks.
efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til den almene
vandforsynings opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske
område. Den almene vandforsyning kan som en følge heraf differentiere taksterne, så forbrugerne i
den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau, eller hvor nye tiltag er miljømæssigt
eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en kommune, som
75
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0076.png
ønsker et lavere niveau for miljø og service eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er miljømæssigt eller
forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.
Differentierede takster kan fastsættes i en overgangsperiode efter fusionen eller som en blivende
forskel i taksten. Dette vil gælde uagtet om almene vandforsyninger fusionerer på tværs af
kommunegrænser.
Det er med den foreslåede ændring af den økonomiske regulering, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16,
fortsat hensigten, at hvert vandselskab får udmeldt en samlet økonomisk ramme (tidligere prisloft)
uanset antallet af kommuner i selskabets forsyningsområde. Vandselskaberne skal ved
fastsættelsen af taksterne sikre, at indtægterne holder sig inden for den udmeldte ramme, også hvis
et vandselskab udnytter muligheden for at fastsætte differentierede takster.
Det tidligere 2. pkt. er nu 3. pkt. Efter gældende ret skal taksterne godkendes i den kommune, hvor
vandforsyningen er beliggende, hvilket vil sige den selskabsretlige hjemstedskommune. Dette pkt.
foreslås ændret således, at taksterne skal godkendes i den kommune, hvor vandet forbruges. Dog
foreslås det med 4. pkt., at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun den ene
kommunalbestyrelse godkender taksterne for alle kommuner (sideordnet delegation). F.eks. kan
det aftales, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender takster for alle kommuner, eller at alle
kommunalbestyrelser skal være enige om godkendelse af taksterne for alle kommuner, også selvom
der er indført differentierede takster. Kommuner der delegerer godkendelseskompetencen til en
anden kommune, bør sikre sig en klar aftale om bl.a. rækkevidden af kompetencefordelingen og om
eventuelt ophør af aftalen om delegation. Det kan ikke aftales, at takster ikke skal godkendes.
Ved godkendelse af taksterne skal kommunalbestyrelsen generelt påse, at differentieringen er
objektivt og sagligt begrundet. Kommunerne vil dog ikke kunne nægte at godkende taksterne alene,
fordi kommunen er i uenig i fastsættelsen af de differentierede takster, så længe differentieringen
er objektivt og sagligt begrundede.
Der er ikke i dag krav om, at det godkendte takstblad skal findes på den almene vandforsynings
hjemmeside. Det foreslåede 5. pkt. sikrer, at almene vandforsyningers takstblade skal være
tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til,
hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til
enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings priser. Se også bemærkninger til
lovforslagets § 2, nr. 51.
Til stk. 2
Det nye stk. 2 er en videreførelse af det tidligere stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 53 (vfl § 53, stk. 3)
Efter den gældende § 53, stk. 3, kan almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, vælge at opkræve passagebidrag uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen, hvorimod
almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal have
kommunalbestyrelsens godkendels af opkrævningen. Den gældende formulering af bestemmelsen
blev ændret ved vedtagelsen af vandsektorloven i 2009. Det foreslåede stk. 3, præciserer, at almene
vandforsyningers opkrævning af passagebidrag alene kan ske efter kommunalbestyrelsens pålæg
om, at de enkelte ejere af ejendommen skal betale bidraget. Bestemmelsen er en videreførelse af
den gældende § 53, stk. 3, hvorefter det kan pålægges de grundejere, til hvis ejendomme der kan
leveres vand til almindelig brug fra en forsyningsledning til en almen vandforsyning, selv om de
ikke i øjeblikket måtte ønske at slutte deres ejendom til ledningen. Opkrævningen af passagebidrag
76
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0077.png
er en forvaltningsretlig afgørelse, og kræver derfor, at kommunalbestyrelsen godkender
opkrævningen.
Opkrævning af passagebidrag kan ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1282 af 15. december 2011
om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3.
Bestemmelsen finder hovedsagligt anvendelse
dels
ved aktuelle udstykninger, hvor
udstykningsforetagendet bør betale vandledningerne i forbindelse med vejanlægget og ikke bør
kunne udskyde betalingen, til der senere kommer købere og ønsker tilslutning,
dels
i samlede
bebyggelser, hvor det findes naturligt, at der er vandledninger i vejene,
dels
i spredte bebyggelser,
hvor der er et almindeligt behov for vandforsyning fra en almen vandforsyning. I øvrigt bør den
faktiske udnyttelse af de bidragspligtige ejendomme ligge til grund for beregning af passagebidrag.
Bidragspligten omfatter ikke alene andelen i ledningsudgift, men også bidrag til stikledning til og
med stophane på de enkelte grunde.
Det skal altid være kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om at opkræve bidrag fra
grundejere, som ikke ønsker sig tilsluttet. Almene vandforsyninger kan kun gøre beslutningen om
at opkræve bidrag fra grundejere, der ikke er tilsluttet, gældende med kommunalbestyrelsens
godkendelse.
Til nr. 54. (vfl § 53, stk. 6)
Forslaget nyaffatter energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om takstblade. Med den nye formulering bemyndiges ministeren til – ud over den allerede
gældende mulighed for at fastsætte regler om opbygningen af takstbladet – at kunne fastsætte
regler om almene vandforsyningers takstfastsættelse og om fastsættelse af forskellige takster for
kategorier af vandforbrugere for geografiske områder. Der ændres ikke på den gældende
bemyndigelse til fastsætte regler om opbygningen af takstbladet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 2, nr. 51, foreslåede præcisering af, at der kan
fastsættes differentierede takster. Det kan ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt, at
ministeren fastsætter regler om vandforsyningernes fastsættelse af differentierede takster, idet der
over tid kan opstå tvivl om, hvilke grunde til differentiering er saglige og objektive. Ministeren
bemyndiges således til at fastsætte regler om, hvad der menes med saglige og objektive grunde til
differentiering.
I det omfang bemyndigelsen udnyttes, er det hensigten, at der tages udgangspunkt i, at
differentierede takster skal begrundes i historiske eller fremtidige faktiske forhold, som medfører
en forskel i forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Bemyndigelsen er dog ikke alene
begrænset hertil.
Til nr. 58 (vfl § 55, stk. 2)
§ 55, stk. 2, nyaffattes med henblik på, at ændre bestemmelsen således, at kommunalbestyrelserne i
alle kommuner, hvor vandet forbruges, skal godkende regulativet. Reglen foreslås at være
deklaratorisk, idet kommunerne kan beslutte, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender
regulativet. Der er ikke i dag krav om, at det godkendte regulativ skal gøres tilgængelig på almene
vandforsyningers hjemmeside. Miljø- og Fødevareministeriet anbefaler dette, og det fremgår
ligeledes af miljø- og fødevareministerens normalregulativ for almene vandforsyninger. Den
foreslåede bestemmelse sikrer, at almene vandforsyningers regulativer skal gøres tilgængeligt på
den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede
er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid kan finde
77
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0078.png
oplysninger om den almene vandforsynings leveringsbetingelser. Se også bemærkninger til
lovforslagets § 3, nr. 5.
Til nr. 66 (vfl § 69, stk. 1 og 3)
Den foreslåede ændring er alene en ændring af Danmarks og Grønland Geologiske Undersøgelser
(GEUS) til ”De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland”, der er det officielle
navn på GEUS.
Til nr. 68 (vfl § 76, nr. 2)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 2, nr. 24.
Til nr. 69 (vfl § 84)
Den gældende § 84, stk. 2, giver mulighed for, at overtrædelse af en kommunal almen
vandforsyning vil kunne straffes med bøde. Som følge af selskabsudskillelsen af vandforsyninger fra
kommunen, findes der nu kun kommunalt ejede almene vandforsyninger. Disse almene
vandforsyninger er organiseret i selskabsform, og anses som en privatretlig og ikke offentligretlig
parts. Regulativet, jf. lovforslagets § 2, nr. 58, indeholder vilkår for levering af vand fra den almene
vandforsyning. Som følge af selskabsudskillelsen sker leveringen af vand udelukkende mellem to
private parter. Leveringsbetingelserne hviler således på et privatretligtretligt grundlag, idet
borgernes og vandforsyningernes rettigheder og forpligtelser i forhold til forsyningen af et område
reguleres udtømmende i vandforsyningsloven. Der vurderes derfor ikke, at være et behov for, at
overtrædelse af leveringsbetingelser mellem to privatretlige parter vil kunne medføre bødestraf.
Den foreslåede ændring medfører, at der ikke vil kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af en
kommunalt ejet almen vandforsynings regulativ.
Til § 3
Til nr. 1 (ressortændring)
Konsekvensændring som følge af at ressortansvaret for betalingsloven ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er overgået fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Til nr. 2 (btl § 1, stk. 1)
Formålsbestemmelsen i betalingsloven er affattet i forbindelse med vedtagelsen af vandsektorloven
og som implementering af vandrammedirektivets artikel 9.
Spildevandsforsyning er et naturligt monopol. De tilsluttede ejendomme kan således ikke selv
beslutte at blive forsynet af et andet spildevandsforsyningsselskab. Ejere af tilsluttede ejendomme
har derfor behov for at være sikret, at spildevandsforsyningsselskabet er drevet på en måde, så de
tilsluttede ejendomme kan gøre sig bekendt med vilkår, prissætning mm. På den baggrund foreslås
det, at formålsbestemmelsen i betalingsloven afspejler, at betalingsloven skal medvirke til, at der er
gennemsigtighed i, hvordan spildevandsforsyningsselskaber fastsætter takster og vilkår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 2, nr. 51 og 58 foreslåede bestemmelser om, at
spildevandsforsyningsselskaber skal sikre, at takster og vedtægter på deres hjemmeside gøres
tilgængelige.
Enslydende bestemmelse foreslås i formålsbestemmelsen i vandforsyningslovens § 1 a, jf.
lovforslaget § 2, nr. 1.
Til nr. 3 (btl § 1, stk. 4, 2. pkt.)
78
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0079.png
Med nyaffattelsen indføres en mulighed for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan opkræve
midler over taksterne til bidrag til finansiering af et privat tvistløsningsorgan oprettet efter
henholdsvis vandsektorlovens § 12 a, som foreslås indført i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 25 og
forbrugerklagelovens § 6.
Det har ikke været hensigten at ændre på vandselskabernesmulighed for at opkræve midler til den
eksisterende Vansektorens Teknologiudviklingsfond, jf. den gældende vandsektorlovs §§ 21-22.
Denne del af bestemmelsen foreslås opretholdt med henblik på at sikre en forsvarlig administration
af fonden frem mod fondens opløsning, se lovforslagets afsnit 3.1.3.
I bestemmelsen er indsat en ny hjemmel til at opkræve midler til en fond, som er oprettet efter
fondsloven og regler udstedt i medfør heraf. Det er frivilligt for det enkelte vandselskabom, og i
hvilket omfang, vandselskabetopkræver midler til indbetaling til en sådan fond. Dog er det en
betingelse, at fonden har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.
Til nr. 4 (btl § 3, stk. 1)
Betalingslovens § 3, stk. 1, indeholder bl.a. regler om spildevandsforsyningsselskabernes
fastsættelse af takster. Spildevandstaksterne bygger efter den gældende regulering på et
solidaritetsprincip, der indebærer, at grundejere betaler efter ens takster i hele
spildevandsforsyningsselskabets område. Efter den gældende regulering skal alle grundejere
således betale samme kubikmetertakster og fast bidrag, hvis et sådan er indført. Dog er
kubikmetertaksten differentieret for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige
vilkår, idet sådanne ejendomme betaler efter en degressiv trappe, således at der betales højest takst
for de første 500 m³ afledt spildevand og lavest takst for spildevand over 20.000 m³. Inden for det
enkelte spildevandsforsyningsselskab betaler alle ejendomme, hvorfra der drives erhverv på
markedsmæssige vilkår, således efter de samme takster.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet med henblik på, at spildevandsforsyningsselskaberne midlertidigt
eller permanent kan fastsætte differentierede takster for vandafledningsbidrag, hvis der er saglige
og objektive grunde hertil. Samtidig konsekvensrettes den gældende § 3, stk. 1, i overensstemmelse
med det foreslåede om differentierede takster. Det vil alene være muligt at fastsætte differentierede
takster for vandafledningsbidraget, dvs. det kubikmeterafhængige bidrag og fast bidrag, hvis et
sådant er indført, jf. betalingslovens § 2 a, stk. 7. Særbidrag, tilslutningsbidrag m.fl. kan ikke
fastsættes differentieret. Bestemmelsen foreslås med henblik på at give vandselskaberne et øget
incitament til at fusionere. Der vil kunne fastsættes differentierede takster både midlertidigt og
permanent.
Bestemmelsen giver spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at fastsætte
vandafledningsbidrag for ellers ens ejendomme, hvis fastsættelsen af de forskellige takster er
begrundet i saglige og objektive forhold.
En takstdifferentiering kan endvidere være begrundet af en fusion, idet de fusionerende
vandselskaber med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Forskellene kan være
begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i
forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i
spildevandsforsyningsselskabets omkostninger til at drive forsyningen.
Ved saglig og objektiv differentiering forstås, at differentierede takster f.eks. kan begrundes i
historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller
forsyningsydelser. Fastsættelsen af differentierede takster kan ikke begrundes i hensyn til bestemte
forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.. Differentieringen
skal ske på baggrund af kriterier, som ikke indebærer et individuelt skøn.
79
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0080.png
Bestemmelsen vil kunne anvendes ved et spildevandsforsyningsselskab, der dækker flere
kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav
til spildevandsforsyningsselskabets opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte
kommunes område. Spildevandsforsyningsselskabet kan som en følge heraf differentiere taksterne,
så forbrugerne i den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau eller hvor nye tiltag er
miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en
kommune, som ønsker et lavere niveau for miljø og service eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er
miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.
Muligheden for at fastsætte differentierede takster ændrer ikke på, at hvert vandselskab fortsat får
udmeldt ét prisloft uanset antallet af kommuner, som er indeholdt i selskabets forsyningsområde.
Vandselskabets indtægter må samlet set ikke overstige det udmeldte prisloft.
Med forslaget til et nyt 5. pkt. foreslås det, at evt. fast bidrag og kubikmetertakster skal godkendes i
den kommune, hvor vandet afledes fra. Efter gældende ret skal bidragene godkendes i den
kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, hvilket vil sige den selskabsretlige
hjemstedskommune. Den foreslåede ændring sikrer, at den enkelte kommunalbestyrelse sikrer
godkendelse af differentierede takster i kommunens eget område.
Med det foreslåede 6. pkt. foreslås, at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun
den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for alle kommuner. F.eks. kan det aftales, at
kun den ene kommunalbestyrelse godkender takster for alle kommuner eller at alle
kommunalbestyrelser skal være enige om taksterne for alle kommuner også selvom der er indført
differentierede takster. Det kan ikke aftales, at takster ikke skal godkendes. Der er tale om
sideordnet delegation, og kommunalbestyrelserne bør derfor sikre, at aftalen om delegation er
udførlig og bl.a. regulerer, hvordan kommunalbestyrelsen kan trække sig ud af aftalen igen.
Ved godkendelse af de fastsatte bidrag skal kommunalbestyrelsen generelt påse, at en fastsat
differentiering er objektivt og sagligt begrundet. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke kunne nægte at
godkende taksterne pga. uenighed om fastsættelsen af de differentierede takster, så længe de er
objektivt og sagligt begrundede. Takstgodkendelse er således fortsat en legalitetsprøvelse af, om
taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen.
Det foreslås med det nye 7. pkt., at såvel takster som vedtægter skal gøres tilgængelige på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside med henblik på, at selskabets kunder kan finde
oplysninger om takster og vilkår for afledning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabet.
Dette er en ændring af gældende ret, hvor der ikke er krav om, at spildevandsforsyningsselskaberne
skal gøre de fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag tilgængelige, selvom det normalt sker
alligevel. Spildevandsforsyningsselskabernes vedtægter skal derimod efter gældende ret
offentliggøres ved f.eks. annoncering i lokale dagblade.
Endeligt konsekvensrettes bestemmelsen til den foreslåede ændrede økonomiske regulering,
herunder som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvorefter den økonomiske regulering af
vandselskaber opdeles i en regnskabsmæssig kontrolramme for vandselskaber med en debiteret
vandmængde på højst 800.000 kubikmeter og en indtægtsramme for vandselskaber med en
debiteret vandmængde over 800.000 kubikmeter.
Til nr. 5. (btl § 3, stk. 2)
80
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0081.png
§ 3, stk. 2, nyaaffattes med henblik på at præcisere, at det er den eller de kommuner, hvor
spildevandsforsyningsselskabet transporterer eller behandler spildevand, der skal godkende
betalingsvedtægten. Med den foreslåede regel kan kommunalbestyrelserne beslutte, at kun den ene
kommunalbestyrelse godkender regulativet. Se også bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 58.
Samtidig foreslås det, at betalingsvedtægten ikke længere skal offentliggøres i lokale medier, men
derimod skal gøres tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Til nr. 6 (btl § 3, stk. 8)
Med bestemmelsen foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabernes fastsættelse af differentierede takster.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det under lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede om, at der kan
fastsættes differentierede takster i et spildevandsforsyningsselskabs forsyningsområde. Det er ikke
hensigten at udnytte bemyndigelsen i første omgang. Det kan dog blive nødvendigt, idet der over
tid kan opstå tvivl om, hvilke grunde til differentiering er saglige og objektive. Bemyndigelsen vil
således kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvad grunde der vil være saglige og objektive, og
som dermed vil kunne begrunde fastsættelse af differentierede takster.
I det omfang bemyndigelsen udnyttes, er det hensigten, at der tages udgangspunkt i, at
differentierede takster skal begrundes i historiske eller fremtidige faktiske forhold, som medfører
en forskel i forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Bemyndigelsen er dog ikke alene
begrænset hertil.
Til § 4
Til nr. 1,2 og 6-8 (mbl § 21 b, stk. 1, § 23, stk. 1, § 64 a, § 64 c, stk.1 og 3)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 3 (mbl § 32, stk. 1)
Med forslaget opretholdes kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en samlet plan for
bortskaffelse af spildevand i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1. Indholdet af
spildevandsplaner reguleres i dag af både miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.
De indholdsmæssige krav til spildevandsplanen vil i henhold til forslaget alene fremgå ét sted.
De indholdsmæssige krav vil fremadrettet blive fastsat alene i bekendtgørelse om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Som følge af forslaget vil spildevandsplanerne fremadrettet ikke længere skulle indeholde rene
driftsmæssige oplysninger. Spildevandsplanen vil herefter ikke længere skulle indeholde en
tidsfølge for fornyelse af de enkelte kloakanlæg. Det er dog stadig muligt for kommunalbestyrelsen
at fastlægge visse forudsætninger for udbygning af spildevandsforsyningen, herunder tidshorisont
for forsyningsudbygning. Disse kan f.eks. fastlægges i samarbejde med
spildevandsforsyningsselskaberne på den årlige drøftelse af forsyningsforholdene, jf. lovforslagets §
4, nr. 5. Dog forventes der stadig fastsat krav til at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en
overordnet tidsplan for udførelse af ny forsyning.
Kravene i § 32, stk. 1, nr. 4 og 9 (”kloakrenoveringsplanen”) vil som følge af selskabsudskillelsen
alene skulle varetages af spildevandsforsyningsselskabet, som omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og ikke i spildevandsplanen. Det forventes, at selskaberne
varetager denne opgave gennem deres almindelige drift af spildevandsforsyningsselskabet.
81
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0082.png
Spildevandsbekendtgørelsen vil efter lovforslagets vedtagelse blive konsekvensrettet.
Til nr. 4 (mbl § 32, stk. 4)
Med forslaget præciseres det, at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse også dækker
fastsættelse af regler om indholdet af spildevandsplaner. Reglerne om spildevandsplaner og miljø-
og fødevareministerens hjemmel til at fastsætte regler om spildevandsplanen blev først indført med
miljøbeskyttelsesloven i 1973 (§ 21). Siden da er reglerne i vidt omfang blevet ophævet, nyaffattet og
flyttet til andre steder i loven for nu at fremgå af § 32. Der har i hele perioden været hjemmel til at
fastsætte regler om indholdet af spildevandsplanen, men det fremgår ikke længere udtrykkeligt af
bestemmelsen. De forskellige affattelser har givet anledning til drøftelser om, hvorvidt ministeren
har hjemmel til at fastsætte indholdsmæssige krav til spildevandsplaner. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at ministeren allerede i dag har den fornødne hjemmel til
fastsættelse af regler om indhold af spildevandsplaner. Da det dog har givet anledning til tvivl, bør
bestemmelsen præciseres så det udtrykkeligt fremgår, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om indholdet af spildevandsplaner.
For at sikre den allerede gældende adskillelse af myndighed og drift skal de kommunale
spildevandsplaner fremadrettet ikke skal omfatte spørgsmål af driftsmæssig karakter.
Se også bemærkningerne til § 4, nr. 5.
Til nr. 5 (mbl § 32b og § 32 c)
Til § 32 b
Bestemmelsen, der er ny, præciserer i
stk. 1
den gældende retstilstand og praksis i kommuner og
spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4. Som følge af selskabsudskillelsen af de kommunale spildevandsforsyningsvirksomheder
har spildevandsforsyningsselskaberne overtaget kommunernes pligter, herunder forsyningspligten.
Spildevandsforsyningsselskaberne er efter den foreslåede bestemmelse forpligtede til at forsyne en
ejendom, der ligger inden for spildevandsforsyningsselskabets eksisterende og planlagte
kloakeringsområde. Forsyningspligten forstås således, at spildevandsforsyningsselskabet forpligtes
til at føre stikledning frem til grundgrænsen, modtage spildevandet fra ejendommen og
transportere dette videre til behandling. Når stikledning er ført frem til grundgrænsen, har ejerne
af ejendommen en tilslutningspligt jf. § 28, stk. 4. Forsyningspligten gælder i de
kloakeringsområder, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen. I
overensstemmelse med administrativ praksis forstås forsyningspligten som hidtil således, at
ejendomsejer har ret til at aflede spildevandet ved gravitation fra stueplan. I tilfælde hvor det ikke
kan lade sig gøre, skal spildevandsforsyningsselskabet sikre afledningen på anden vis, f.eks. ved at
pumpe spildevandet frem til stik. Som en del af opfyldelse af forsyningspligten skal
spildevandsforsyningsselskabet også gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af ledningsnettet.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse, der er ny, præciserer den gældende praksis i kommuner og
spildevandsforsyningsselskaber. Den foreslåede regel medfører, at spildevandsforsyningsselskabet
ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, og at ledningerne skal dimensioneres
således, at spildevandsselskaberne sikrer en god og effektiv afledning af alt spildevand, herunder
regnvand fra tag- og overfladearealer i overensstemmelse med den politisk vedtagne
spildevandsplan. Reglen svarer til den gældende vandforsyningslovs § 14 a, stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1 i vandsektorlovens, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, må ikke udlede spildevand uden forudgående tilladelse fra
kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Derimod gælder der ikke et
tilsvarende tilladelsessystem for ledningsnettet. Med ledningsnettet forstås alle
82
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0083.png
spildevandsforsyningsselskabets ledninger, pumpestationer, bassiner mv. Ledningsnettet kan
normalt uden videre etableres af spildevandsforsyningsselskaberne, efterhånden som der bliver
brug for ledningerne på grund af ny tilslutning. Hvis man fra kommunalbestyrelsens side ønsker at
stille særlige krav til kloakledningsanlæggene – f.eks. om særlige funktionskrav, eller hvis
ledningerne siden skal forlænges til yderligere områder eller forbindes med andre ledningsnet – må
kravet normalt stilles i den spildevandsplan, der skal udarbejdes for kommunen efter den
foreslåede § 32, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Spildevandsplanen binder imidlertid ikke
spildevandsforsyningsselskaberne. Den foreslåede regel sikrer derfor, at i det tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har fastsat særlige funktionskrav til ledningsnet mv., skal
spildevandsforsyningsselskabet følge disse. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
fastsættelse af særlige funktionskrav sikre, at der er tale om proportionale krav. Fastsætter
kommunalbestyrelsen ingen krav, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet selv, hvilke
funktionskrav ledningsnettet skal leve op til, f.eks. Spildevandskomiteens standarder.
Forsyningspligten skal konkret udmøntes gennem aftaler mellem kommunalbestyrelsen og
spildevandsforsyningsselskabet, jf. det foreslåede
stk. 3.
Aftalerne skal være en del af den årlige
drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. den foreslåede § 32 c, og forventes at udmønte
kommunalbestyrelsens spildevandsplan. Aftalerne forventes ikke fornyet årligt, men kun i det
omfang, der er behov for yderligere udbygning af ledningsnettet mv. Det forventes ikke, at
spildevandsplanen skal revideres hver gang, der indgås en aftale om forsyning af et område, idet
spildevandsplanen skal fungere som rammen for aftalerne. Kommunalbestyrelsen kan ikke med
den foreslåede bestemmelse påbyde spildevandsforsyningsselskaberne opgaver eller forsyning i
andre områder, end det der fremgår af spildevandsplanen.
I det foreslåede
stk. 4
får kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde et
spildevandsforsyningsselskab, at forsyne et givent område, hvis der ikke kan opnås en aftale på
rimelige vilkår. Påbuddet vil kunne indeholde afgørelse om omfang af forsyningspligten. Med dette
forstås, at påbuddet skal forholde sig til det geografiske område, der ønskes forsynet. Herefter skal
spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmeselv foretage en vurdering af, hvordan påbuddet
bedst opfyldes. Med rimelige vilkår forstås at påbuddet ikke pålægger
spildevandsforsyningsselskabet uforholdsmæssigt store byrder, som selskabet ikke vil kunne
opfylde enten økonomisk eller praktisk. Påbuddet vil kunne påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet. Hvis spildevandsforsyningsselskabet ikke opfylder påbuddet, vil selskabet
kunne pålægges straf efter de gældende regler i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.
Miljø- og fødevareministeren bemyndiges i det foreslåede
stk. 5
til at kunne fastsætte regler om
forsyningspligten, jf. det foreslåede stk. 1. Bemyndigelsen forventes udmøntet ved en
bekendtgørelse, der f.eks. kan fastlægge tidsfrister for opfyldelse af forsyningspligt samt omfanget
af forsyningspligten.
Forslaget ændrer ikke på kommunalbestyrelsens forpligtelser til at sikre det kommunale beredskab,
jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskabsloven i tilfælde af f.eks.
oversvømmelse.
Til § 32 c (miljøbeskyttelseslovens § 32 c – drøftelse af forsyningsforhold)
Med forslaget indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at drøfte forsyningsforholdene med
kommunens spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
Drøftelsen vil skulle omfatte udbygningen og vedligeholdelsen af forsyningsnettet. Udbygningen vil
kunne omfatte etablering af ledninger i nye områder i overensstemmelse med kommunenes
83
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0084.png
planlægning, ligesom også udbygning af spildevandsforsyningsselskabernes rensningsanlæg mv.
Vedligeholdelsen (herunder gennemførelse af ”kloakrenoveringsplanen”) er afgørende for at sikre
den fortsatte forsyning af et område. Drøftelsen vil i vidt omfang kunne sammenkobles med
udarbejdelse af spildevandsplaner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 4.
Der henvises herudover til bemærkninger til § 2, nr. 12.
Til § 5
Til nr. 1 og 3 (stoplovens titel og § 1)
Efter den gældende ordlyd af lovens titel og § 1 finder loven anvendelse på kommunale
vandforsyninger og kommunale spildevandforsyninger. Efter vandsektorlovens § 15, stk. 1 kan
kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, hvis disse
aktiviteter udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog det
samtidigt fremsatte forslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, om ændring af vandsektorlovens § 15, stk.
2, der giver ministeren hjemmel til at tillade, at en kommune midlertidigt driver en almen
vandforsyning, og fritage forsyningsvirksomheden fra kravet til organiseringsformen.
Det foreslås, at lovens titel og anvendelsesområde konsekvensrettes i vandsektorloven,
betalingsloven og vandforsyningsloven.
For at undgå, at stoplovens bestemmelser er væsentligt anderledes end el- og
varmeforsyningslovenes bestemmelser om modregning i bloktilskuddet for uddelinger fra og
vederlag fra afståelser af el- og varmeforsyningsvirksomheder, foreslåes det med det nye § 1, stk. 2,
at begreberne ”virksomheder” og ”forsyningsvirksomheder” i stoploven skal forstås som
vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. På denne
måde fastholdes terminologien omkring virksomheder og forsyningsvirksomheder i
overenstemmelse med el- og varmeforsyningslovene.
Til nr. 2. (ressortændringen)
Konsekvensændring som følge af at ressortansvaret for stoploven ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er overgået fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 5)
Efter den gældende § 2, stk. 4, er kommuner undtaget fra kravet om registrering af vederlag i
forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer af vandselskaber, når ejerne ikke opnår andet
vederlag i den forbindelse, end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den
eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Denne bestemmelse
muliggør derfor omstruktureringer, som ikke medfører modregning for de involverede kommuner,
forudsat at der ikke ved omstruktureringen sker en ændring i forholdet mellem ejerkommunernes
ejerandele.
Det har været nævnt i evalueringsrapporten, at stoploven kan være til hinder for
omstruktureringer, idet kommuner risikerer modregning i bloktilskuddet, selv om de ikke
modtager andet vederlag end ejerandele. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor to eller flere
kommuner indskyder deres vandselskaber i et fælles holdingselskab, som ejer vandselskaberne.
Selve bestemmelsen i § 2, stk. 4, sikrer, at der er mulighed for fusionen uden modregning, men det
kræver, at vandselskaberne værdisættes korrekt, således at der ikke overføres værdi fra den ene
ejerkommune til den anden, da dette vil medføre modregning.
84
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0085.png
Der foreslås derfor et nyt stk. 5, hvormed energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om registeringsfri selskabsmæssig omstrukturering. Bemyndigelsen kan anvendes
til at fastsætte regler om betingelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er
registringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte eller indirekte ejerandelse i samme
indbyrdes forhold, og om den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæssige
omstrukturing. Ministeren kan blandt andet fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som
medfører – hvis de opfyldes – at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Værdiansættelsen vil i
sådanne tilfælde per se være lovlig. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte, at
indberetningsmyndigheden kan og/eller skal godkende forudgående, at en valgt værdiansættelse er
korrekt og dermed ikke medfører modregning. Det er hensigten, at energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter regler, som skal gøre værdiansættelse af selskaber lettere med henblik
på, at lette processen omkring selskabsmæssige omstruktureringer, herunder fusioner.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om selskabsmæssige
omstruktureringer, som involverer serviceselskaber og selvstændige selskaber, som udøver
tilknyttet virksomhed. Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte betingelser for, hvornår der er
tale om registreringsfrie selskabsmæssige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at
ejerandelene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de overførte funktioner for at sikre,
at ejerandele forbliver i samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.
Til nr. 5 og 6 (§§ 4 og 6)
Fristen for kommunernes indberetning, den 1. februar, ligger før kommunernes tidsfrist for
afsluttede og revisionspåtegnede kommunale regnskaber, jf. den kommunale styrelseslov. De
indberetninger, som kommunerne indsender 1. februar, jf. stoplovens § 4, er derfor ikke endelige,
og har som følge heraf revisionsforbehold for afslutning af årsregnskabet. Hvis modregningen sker
på et ufærdigt grundlag, skal modregningen efterreguleres, hvilket indebærer at sagen skal
behandles igen.
Det foreslås derfor med ændringen af stoplovens § 4, at fristen for, hvornår kommunerne skal have
registreret uddelinger og vederlag i medfør af stoplovens § 2, flyttes til den 1. september, således at
der indberettes endelige, afsluttede og revisionspåtegnede registreringer.
Den hidtidige frist på tre måneder fra kommunernes indberetning til Forsyningssekretariatets
meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet er ifølge Forsyningssekretariatets vurdering for kort
til at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer,
forrentning og eventuelle fradrag kan godkendes.
Det foreslås derfor, at fristen for, hvornår Forsyningssekretariatet skal give Social- og
Indenrigsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb ændres til fra 1. maj til 1. marts
det følgende år. Fremadrettet vil der således ske modregning i bloktilskuddet et år senere. Da de
hidtidige sager om modregning for uddelinger har vedrørt små beløb, og der som følge af det
gældende hvile-i-sig-selv princip for vandselskaber ikke forventes afståelser af vandselskaber i
samme omfang som på elforsyningsområdet, forventes det ikke at godkendte rådighedsbeløb vil
overstige kommunens bloktilskud, og at der derfor ikke vil være behov for at Social- og
Indenrigsministeriet beregner en forrentning af differencen.
Samtidig konsekvensrettes bestemmelsen, da ressortansvaret for kommunernes økonomi med kgl.
resolution af 28. juni 2015 er overgået til Social- og Indenrigsministeriet.
Til nr. 7 (§ 7)
85
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0086.png
Konsekvensrettelse som følge af foreslaget i § 1, nr. 32, med henblik på at sikre konsekvent
terminologi i forhold til vandselskabernes tilknyttede virksomhed.
Til nr. 8 (§ 10, stk. 1, nr. 4)
Konsekvensændring som følge af at ressortansvaret for stoploven ved
kongelig resolution af 28. juni 2015 er overgået fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Til nr. 9 og 10 (§§ 13 og 14)
Bestemmelserne er blevet inkorporeret i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven ved lov nr. 549
af 6. juni 2007 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om
varmeforsyning. Bestemmelserne er aldrig trådt i kraft.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne ophæves.
Til § 6
Til nr. 1 (konsekvensrettelse stoplovstitel)
Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 7
Til nr. 1 (konsekvensrettelse stoplovstitel)
Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 8
Til nr. 1 (konsekvensrettelse stoplovstitel)
Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 9
Til nr. 1 (konsekvensrettelse stoplovstitel)
Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 10
Til nr. 1-5 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 11
Til nr. 1-2 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 12
Til nr. 1 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
86
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0087.png
Til § 13
Til nr. 1-3 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 14
Til nr. 1 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 15
Til nr. 1 og 2 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 16
Til nr. 1 (konsekvensrettelse – alment vandforsyningsanlæg)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til § 17
Til stk. 1
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. marts 2016. Der henvises dog til stk. 2-4
Ved ikrafttræden 1. marts 2016. vil det passe med, at indberetninger til og fastsættelse af
indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer kan ske for 2017 efter de ændrede regler.
Eventuelle uafsluttede afgørelser om prislofter for tidligere år skal Forsyningssekretariatet afgøre
efter reglerne, som galt i det år, som prisloftet vedrører.
Forsyningssekretariatets eventuelle verserende sager efter vandsektorloven og stoploven skal
afgøres efter de hidtidige regler.
Til stk. 2
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
henholdsvis § 1, nr. 13 og § 1, nr. 25.
Det foreslås med stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 13 og254, idet henholdsvis udviklingen af
performance benchmarkning ikke kan være klar til den 1. marts 2016 henholdsvis fordi det endnu
ikke er afklaret, om ministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse m.v. af et privat
tvistløsningsorgan for vand- og spildevandsforbrugende virksomheder.
87
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0088.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1518 af 27. december
2009, § 14 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr.
578 af 18. juni 2012, § 23 i lov nr. 580 af 18. juni
2012 og § 3 i lov nr. 56 af 27. januar 2015
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til:
”Energi-, forsynings- og klimaministeren”,
”miljøministeren” til: ”energi-, forsynings- og
klimaministeren” og ”Miljøministerens” til:
”Energi-, forsynings- og klimaministerens”.
§ 1.
Loven skal medvirke til at sikre en vand-
og spildevandsforsyning af høj sundheds- og
miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til
forsyningssikkerhed og naturen og drives på en
effektiv måde, der er gennemsigtig for
forbrugerne.
2.
§ 1,
affattes således:
Ӥ
1.
Loven skal medvirke til, at vand- og
spildevandsforsyningen drives på en effektiv
måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver
lavest mulige stabile priser for forbrugerne og
samtidig understøtter innovativ udvikling,
demonstration og eksport af
vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere
medvirke til at sikre og udvikle en vand- og
spildevandsforsyning af høj sundheds- og
miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til
forsyningssikkerhed, klima og naturen.”
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”1) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen
med andre vandselskaber af samme
forsyningsart, som helt eller delvist, direkte eller
indirekte er ejet af en kommune og forsyner eller
har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme
med vand eller behandler eller transporterer
spildevand hidrørende fra mindst 10
ejendomme, og ”.
4.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”andre
vandselskaber”: ”af samme forsyningsart”.
5.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Lovens § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 10, § 12 a,
og kapitel 8 finder endvidere anvendelse på
andre vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2,
§ 2.
Loven omfatter i sin helhed
1) vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og
vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med
andre forsyningsvirksomheder eller
vandselskaber af samme art, som helt eller
delvis, direkte eller indirekte er ejet af en
kommune på tidspunktet for lovens
ikrafttræden og forsyner eller har til formål at
forsyne mindst ti ejendomme med vand eller
behandler eller transporterer spildevand
hidrørende fra mindst ti ejendomme, og
2) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen
med andre vandselskaber, som helt eller delvis,
direkte eller indirekte har samme ejerkreds og
leverer mindst 200.000 kubikmeter vand årligt
og forsyner eller har til formål at forsyne mindst
88
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0089.png
ti ejendomme eller behandler eller
transporterer mindst 200.000 kubikmeter
spildevand årligt hidrørende fra mindst ti
ejendomme.
Stk. 3.
Lovens § 4, stk. 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6,
og kapitel 8 gælder for alle vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og
vandselskaber.
Stk. 4.
De vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og
vandselskaber, der opfylder betingelserne for at
være omfattet af stk. 1, skal skriftligt anmelde
dette til Forsyningssekretariatet.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
Forsyningssekretariatets pligt til at registrere
anmeldte vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og
vandselskaber og om vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhedernes og
vandselskabernes anmeldelse efter stk. 4,
herunder om fristen for anmeldelse.
Stk. 6.
I loven forstås ved følgende begreber:
1) Vandforsyningsvirksomhed: Den del af den
kommunale forvaltning, der indtil
selskabsudskillelsen udøver
vandforsyningsaktiviteter.
2) Spildevandsforsyningsvirksomhed: Den del
af den kommunale forvaltning, der indtil
selskabsudskillelsen udøver
spildevandsforsyningsaktiviteter.
3) Vandselskab: Et selskab, herunder et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den
kommunale styrelseslov, en selvejende
institution, en forening el.lign., der udøver
vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter
mod betaling.
4) Forsyningsart: Vandforsyning eller
spildevandsforsyning.
5) Vandforsyningsaktivitet: Indvinding,
behandling, transport eller levering af
drikkevand mod betaling.
6) Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport,
behandling eller afledning af spildevand mod
betaling.
stk. 1.”
6.
I
§ 2, stk. 4,
udgår ”vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og”.
7.
I
§ 2, stk. 5,
udgår ”vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og” samt
”vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhedernes og”.
8.
I
§ 2, stk. 6,
ophæves
nr. 1
og
2.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.
89
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0090.png
§ 3.
Forsyningssekretariatet kan efter
ansøgning undtage et vandselskab fra
bestemmelserne i kapitel 2 om benchmarking,
kapitel 3 om prisloft og § 10 om betaling til
Forsyningssekretariatet. Undtagelse efter 1. pkt.
skal meddeles, såfremt ansøgeren
dokumenterer, at de af ansøgeren helt eller
delvis, direkte eller indirekte ejede
vandselskaber i de seneste 3 på hinanden
følgende år årligt har leveret, behandlet eller
transporteret mindre end 200.000 kubikmeter
vand eller spildevand.
9.
I §
3, stk. 1,
ændres ”prisloft” til:
”indtægtsrammer m.v.”
§ 4.
Forsyningssekretariatet, jf. kapitel 4, skal
foretage resultatorienteret benchmarking af de
vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft,
jf. kapitel 3.
Stk. 2.
Vandselskaber, der skal have fastsat et
prisloft efter kapitel 3, skal foretage registrering
af og indberette oplysninger om vandselskabets
miljø-, service- og driftsforhold og økonomiske
forhold til Forsyningssekretariatet til brug for
Forsyningssekretariatets beregning af
vandselskabernes effektivitet i form af
resultatorienteret benchmarking.
Stk. 3.
Andre vandselskaber kan frit vælge at
deltage i den resultatorienterede benchmarking
omfattet af stk. 1. Meddelelse om ind- og
udtræden af frivillig benchmarking gives til
Forsyningssekretariatet. Tilmelding er
bindende for det efterfølgende kalenderår.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
indhold og udformning af den
resultatorienterede benchmarking, herunder
om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal
registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og om
opgørelses- og målemetoder. Miljøministeren
fastsætter endvidere regler om indberetning af
registrerede oplysninger til
Forsyningssekretariatet om indberetningens
form, herunder at indberetning skal ske
elektronisk, og om frister for indberetning.
10.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
”Forsyningssekretariatet, jf. kapitel 4, skal
foretage totaløkonomisk benchmarking af
vandselskaber med en årlig debiteret
vandmængde over 800.000 kubikmeter.”
11.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Vandselskaber, for hvilke
Forsyningssekretariatet skal foretage
totaløkonomisk benchmarking, jf. stk. 1, skal
indberette oplysninger om vandselskabets
økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet
til brug for Forsyningssekretariatets beregning
af vandselskabernes effektivitet i form af
totaløkonomisk benchmarking.”
12. I
§ 4, stk. 3 og 4,
ændres
”resultatorienterede” til: ”totaløkonomiske”.
§ 5.
De vandselskaber, der skal have fastsat et
prisloft efter kapitel 3, skal foretage
procesorienteret benchmarking.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om
indholdet af den procesorienterede
13.
§ 5
affattes således:
Ӥ
5.
Miljø- og Fødevareministeriet foretager
årligt performance benchmarking af de
vandselskaber, der skal have fastsat en
indtægtsramme efter § 6 eller en
90
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0091.png
benchmarking.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
offentliggørelse af resultaterne af den
procesorienterede benchmarking.
regnskabsmæssig kontrolramme efter § 6 a.
Stk. 2.
Vandselskaber, der skal have fastsat en
indtægtsramme efter § 6 eller en
regnskabsmæssig kontrolramme efter § 6 a, skal
registrere og indberette nødvendige oplysninger
til brug for Miljø- og Fødevareministeriets
beregning af vandselskabernes performance
inden for forhold vedrørende miljø, sundhed,
energi og klima samt forsyningssikkerhed.
Stk. 3.
Andre vandselskaber kan frivilligt deltage
i performance benchmarkingen. Meddelelse om
ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives
til Miljø- og Fødevareministeriet. Meddelelse er
bindende for vandselskabet for det efterfølgende
kalenderår.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om indhold og udformning
af performance benchmarking, herunder om,
hvilke oplysninger vandselskaberne skal
registrere og indberette efter stk. 2 og 3, og om
opgørelses- og målemetoder samt om
indberetningens form, herunder at indberetning
skal ske elektronisk, og om frister for
indberetning. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan ligeledes fastsætte regler
om meddelelse om ind- og udtræden af frivillig
performance benchmarking, herunder om frister
for indberetning. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan endvidere fastsætte regler
om offentliggørelse af resultater af performance
benchmarking.”
Kapitel 3
Prisloft
§ 6.
For vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1,
fastsættes et prisloft for vandforsyning og et
prisloft for spildevandsforsyning, jf. dog § 3.
Stk. 2.
Prisloftet fastsættes af
Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de
historiske priser og korrigeres med et indeks for
omkostningsudviklingen, et generelt
effektiviseringskrav og et individuelt
effektiviseringskrav baseret på vandselskabets
benchmarkingresultat.
Stk. 3.
Indsender et vandselskab ikke de
oplysninger til Forsyningssekretariatet, som
vandselskabet har pligt til i henhold til kapitel 2,
kan Forsyningssekretariatet lægge
14.
Kapiteloverskriften til kapitel 3
ændres fra
”Prisloft” til: ”Indtægtsrammer m.v.”.
15.
§ 6
affattes således:
Ӥ
6.
Forsyningssekretariatet fastsætter for
vandselskaber med en årlig debiteret
vandmængde over 800.0000 kubikmeter én
indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og
én indtægtsramme for
spildevandsforsyningsaktiviteter
,
jf. dog § 3.
Indtægtsrammen fastsættes for vandselskabets
totaløkonomi, dvs. for omkostninger til drift og
anlæg inden for hver forsyningsart.
Stk. 2.
Indtægtsrammer, jf. stk. 1, fastsættes af
Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i
vandselskabets årsregnskaber og tidligere
fastsatte indtægtsrammer og korrigeres i forhold
91
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0092.png
erfaringsmæssige værdier for de manglende
oplysninger til grund for fastsættelsen af
prisloftet.
Stk. 4.
Forsyningssekretariatet kan anmode
vandselskaberne om de data eller oplysninger
ud over de indberetningspligtige, som
Forsyningssekretariatet finder relevante for
fastsættelsen af prisloftet.
til et generelt effektiviseringskrav samt et indeks
for omkostningsudviklingen. Indtægtsrammen
kan endvidere korrigeres med et individuelt
effektiviseringskrav.
Stk. 3.
Vandselskaber, jf. stk. 1, skal indsende
årsregnskaber til Forsyningssekretariatet til
brug for Forsyningssekretariatets fastlæggelse af
indtægtsrammen. Vandselskaber skal på
anmodning fra Forsyningssekretariatet give alle
oplysninger, som har betydning for fastsættelse
af indtægtsrammen, til Forsyningssekretariatet.
Stk. 4.
Giver et vandselskab ikke de oplysninger
til Forsyningssekretariatet, som vandselskabet
har pligt til, kan Forsyningssekretariatet
skønsmæssigt fastsætte de manglende
oplysninger.”
16.
Efter
§ 6
indsættes:
Ӥ
6 a.
Forsyningssekretariatet fastsætter for
vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en
årligt debiteret vandmængde på højst 800.000
kubikmeter én regnskabsmæssig kontrolramme
vandforsyningsaktiviteter og én
regnskabsmæssig kontrolramme for
spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den
regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for
vandselskabets totaløkonomi, dvs. for
omkostninger til drift og anlæg inden for hver
forsyningsart.
Stk. 2.
Regnskabsmæssige kontrolrammer, jf.
stk. 1, fastsættes af Forsyningssekretariatet med
udgangspunkt i tidligere fastsatte
regnskabsmæssige kontrolrammer og
årsregnskaber og korrigeres med et generelt
effektiviseringskrav samt et indeks for
omkostningsudviklingen.
Stk. 3.
Vandselskaber, jf. stk. 1, skal indsende
årsregnskaber til Forsyningssekretariatet til
brug for Forsyningssekretariatets fastlæggelse af
den regnskabsmæssige kontrolramme.
Vandselskaber skal på anmodning fra
Forsyningssekretariatet give alle oplysninger,
som har betydning for fastsættelse af den
regnskabsmæssige kontrolramme, til
Forsyningssekretariatet.
Stk. 4.
Giver et vandselskab ikke de oplysninger
til Forsyningssekretariatet, som vandselskabet
har pligt til, kan Forsyningssekretariatet
skønsmæssigt fastsætte de manglende
oplysninger.”
92
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0093.png
§ 7.
Forsyningssekretariatet kan efter
ansøgning fra et vandselskab meddele
dispensation fra prisloftet. Dispensationen skal
angive det ændrede prisloft og varigheden af
dette.
17.
I
§ 7, stk. 1,
ændres ”prisloftet” til:
”indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige
kontrolramme” og ”det ændrede prisloft” til:
”den ændrede indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme”.
§ 8.
Miljøministeren fastsætter regler om
prisloftet, herunder om beregningsmetode, og
om, hvilke økonomiske og andre oplysninger
der skal indgå i fastsættelsen. Ministeren kan
desuden fastsætte regler om miljømål og
servicemål, herunder om indregning og
eventuel fordeling af driftsudgifter til
gennemførelse af sådanne mål som tillæg til
prisloftet
18.
§ 8
affattes således:
Ӥ
8.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af
indtægtsrammen, jf. § 6, og den
regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a,
herunder om beregningsmetode, hvilke
økonomiske og andre oplysninger, der skal
indgå i fastsættelsen, samt om indberetningens
form, herunder at indberetning skal ske
elektronisk og frister for indberetningen.”
§ 9.
Miljøministeren opretter efter forhandling
med økonomi- og erhvervsministeren et
forsyningssekretariat.
19.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”økonomi- og
erhvervsministeren” til: ”erhvervs- og
vækstministeren”.
§ 9.
…
Stk. 2.
Forsyningssekretariatet gennemfører
benchmarking, fastsætter prisloft, orienterer
offentligheden om benchmarkingens resultater
efter reglerne i kapitel 2 og 3 og varetager
kontrolfunktionen m.v. vedrørende
vandselskabernes interne overvågningsordning
efter § 19.
Stk. 3.
Forsyningssekretariatet varetager
indberetningsmyndighedens opgaver efter lov
om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger.
§ 10.
De udgifter, der er forbundet med
Forsyningssekretariatets drift og
opgavevaretagelse, betales af
1) de vandselskaber, som sekretariatet
behandler benchmarking eller fastsætter
prisloft for, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, og
2) de vandselskaber, som frivilligt deltager i
benchmarking, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 2.
Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1,
betaler 31.000 kr. pr. år. Vandselskaber
omfattet af stk. 1, nr. 2, betaler 11.357 kr. pr. år.
Stk. 3.
I 2010 betaler vandselskaber omfattet af
20.
I
§ 9, stk. 2,
ændres ”prisloft,” til:
”indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig
kontrolramme, jf. § 6 a, og” og ”og varetager
kontrolfunktionen m.v. vedrørende
vandselskabernes interne overvågningsordning
efter § 19” udgår.
21.
I
§ 9, stk. 3,
ændres ”lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners
afståelse af vandselskaber”.
22.
§ 10, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, samt
vandselskaber, som frivilligt deltager i den
totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3,
betaler en afgift til Forsyningssekretariatets drift
og opgavevaretagelse.
Stk. 2.
Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt
debiteret vandmængde over 800.000 m
3
samt
vandselskaber, som frivilligt deltager i den
totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3,
betaler en grundafgift og en
kubikmeterafhængig afgift, som opgøres efter en
93
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0094.png
stk. 1, nr. 1, endvidere 14.000 kr. til dækning af
Forsyningssekretariatets etableringsudgifter.
Stk. 4.
De beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres
årligt med den i de successivt offentliggjorte
forslag til finanslov fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks med
niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt.
foretages første gang med virkning for 2011.
Stk. 5.
§§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende
anvendelse på opkrævning af afgifter efter
denne lov.
Stk. 6.
Miljøministeren fastsætter regler om
betaling og opkrævning.
§ 11. …
Stk. 3.
Endvidere skal Forsyningssekretariatet
offentliggøre afgørelser om fastsættelse af
prisloft og dispensation fra prisloftet.
takst pr. kubikmeter af vandselskabets årligt
debiterede vandmængde (kubikmetertakst).
Vandselskaber med en årligt debiteret
vandmængde på højst 800.000 m
3
betaler alene
den kubikmeterafhængige afgift.
Stk. 3.
Størrelsen af grundafgiften og
kubikmetertaksten, jf. stk. 2, fastsættes årligt på
finansloven.”
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5.
23.
I
§ 11, stk. 3,
ændres ”prisloft” til:
”indtægtsrammer eller regnskabsmæssige
kontrolrammer” og ”prisloftet” til:
”indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige
kontrolramme”.
24.
I
overskriften til kapitel 5
indsættes efter
”Forbrugerforhold”: ”, kundeforhold”.
Kapitel 5
Forbrugerforhold og offentlighed om
vandselskabers forhold
25.
Efter
§ 12
indsættes:
Ӥ
12 a.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan godkende oprettelsen af og vedtægterne for
et privat tvistløsningsorgan, som behandler
sager om civilretlige tvister vedrørende
leveringsvikår mellem vand- og
spildevandsforbrugende erhvervsdrivende og
vandselskaber.
Stk. 2.
Et privat tvistløsningsorgan kan alene
godkendes, hvis tvistløsningsorganets vedtægter
indeholder bestemmelser om organets
sammensætning og sagsbehandling, som er
betryggende for parterne, samt bestemmelser
om sagkundskab, uafhængighed, habilitet,
gebyrer og omkostninger. Det er endvidere en
betingelse for godkendelse, at
tvistløsningsorganets formand og eventuelle
næstformænd er dommere.
Stk. 3.
Kapitel 8 i lov om alternativ tvistløsning i
forbindelse med forbrugerklager og regler
udstedt i medfør heraf, om tvangsfuldbyrdelse
og omkostningsdækning for afgørelser truffet af
Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat
tvistløsningsorgan finder anvendelse på et privat
tvistløsningsorgan efter stk. 1 med undtagelse af
94
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0095.png
§§ 36-39.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om betingelserne
for godkendelse efter stk. 1. Ministeren kan
endvidere tidsbegrænse eller tilbagekalde en
godkendelse, hvis betingelserne herfor ikke
længere skønnes at være til stede. Ministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om
klagegebyrer og regler om, at den ene part skal
betale et beløb til et godkendt privat
tvistløsningsorgan til dækning af organets
udgifter til sagens behandling, hvis den anden
part får medhold i klagen eller sagen forliges.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
vandselskaber, der ikke bidrager til dækning af
udgifter til organets drift, skal betale et højere
beløb end vandselskaber, der bidrager til
dækning af udgifter til organets drift.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om et
privat tvistløsningsorgans behandling af sager.
§ 12 b.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
fungere som sekretariat for et privat
tvistløsningsorgane, jf. § 12 a, stk. 1 og kan
oppebære indtægter herved.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1
nævnte funktion.”
§ 13.
Opkrævning af betaling ud over det
fastsatte prisloft er ikke tilladt, medmindre
vandselskabet har opnået dispensation fra
prisloftet, jf. § 7.
26.
I
§ 13
ændres ”det fastsatte prisloft” til: ”den
fastsatte indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme” og
”prisloftet” til ”indtægtsrammen eller den
regnskabsmæssige kontrolramme”.
27.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
”Lov om offentlighed i forvaltningen gælder
bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§
15-17 for vandselskaber, der er eller den 1. juli
2009 eller senere har været omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1.”
§ 14.
Lov om offentlighed i forvaltningen
gælder for vandselskaber, der er omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1.
§ 15.
…
Stk. 2.
Kommuner kan kun deltage i aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne
udøves i et eller flere selskaber, som drives i
aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog § 32.
Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie-
28.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes efter 1. punktum:
”Energi-, forsynings-, og klimaministeren kan
endvidere helt eller delvist undtage en almen
vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om
vandforsyning m.v., der midlertidigt drives af en
kommune, men som ikke er kommunalt ejet, fra
kravet om organisering i aktie- eller
95
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0096.png
eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter
i det nystiftede selskab.
§ 15.
…
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
afvikling af mellemværender mellem
kommuner og deres vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder.
§ 16.
En kommune kan meddele garanti for lån,
der optages af et vandselskab til finansiering af
selskabets investeringsudgifter ved indvinding
og distribution af brugsvand samt
investeringsudgifter ved kloakering og
rensningsanlæg, i det omfang lånet kan
indregnes i vandprisen.
….
anpartsselskabsform.”
29.
I
§ 15, stk. 4,
ændres ”vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder” til:
”vandselskaber”.
30.
I
§ 16, stk. 1,
ændres ”af selskabets
investeringsudgifter ved indvinding og
distribution af brugsvand samt
investeringsudgifter ved kloakering af
rensningsanlæg” til: ”hovedaktiviteter omfattet
af” og ”vandprisen” til: ”vandprisen i det
pågældende vandselskab”.
31.
I
§ 16
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Kommunen opkræver et vederlag for
meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2.
Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår”.
§ 18.
Vandselskaber kan kun deltage i anden
virksomhed, når denne anden virksomhed har
nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og
når den udøves på kommercielle vilkår i et
selvstændigt selskab med begrænset ansvar.
Den tilknyttede virksomhed kan have andre
ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om
udskillelse i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar gælder dog ikke for anden
virksomhed, hvis samlede omsætning udgør
mindre end 2 mio. kr. årligt. Den tilknyttede
virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt
selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt
fra aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning.
32.
I
§ 18, stk. 1,
ændres ”anden virksomhed” til:
”tilknyttet virksomhed”.
§ 18.
…
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
den i stk. 1 nævnte virksomhed, herunder om,
hvilke aktiviteter der kan udøves efter stk. 1, og
om, at indtægter fra visse aktiviteter i relation
til kravet om udskillelse ikke skal indgå i
beregningen af vandselskabets samlede
omsætning fra anden virksomhed. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at
omsætningen i den tilknyttede virksomhed
33.
§ 18, stk. 3
,
1. og 2. punktum,
affattes
således:
”Energi-, forsynings-, og klimaministeren
fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte
virksomhed herunder om, hvilke aktiviteter der
kan udøves efter stk. 1, og hvilke konkrete
aktiviteter, der ikke er omfattet af reglerne om
tilknyttet virksomhed, og om, at indtægter fra
visse aktiviteter i relation til kravet om
udskillelse ikke skal indgå i beregningen af
96
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0097.png
maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat
beløb, og at det maksimale beløb ikke skal
gælde for tilknyttede virksomheder, hvor en af
ministeren fastsat andel af selskabet ejes af
private ejere, der ikke samtidig ejer
vandselskaber. Desuden kan ministeren
fastsætte regler om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold og om, at der skal
indhentes erklæringer fra vandselskabets
revisor eller en statsautoriseret revisor.
vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet
virksomhed. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at omsætningen i den tilknyttede
virksomhed maksimalt må udgøre en af
ministeren fastsat procentdel af vandselskabets
omsætning med forsyningsaktiviteterne, jf. § 2,
stk. 6, nr. 3 og 4. Den fastsatte procentdel skal
ikke gælde for tilknyttet virksomhed, hvor en af
ministeren fastsat andel af selskabet ejes af
erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der
ikke samtidig ejer vandselskaber.”
34.
§ 19, stk. 1 og 2,
ophæves og i stedet
indsættes:
”Aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning skal være
regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal
aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt
adskilt fra aktiviteter forbundet med
affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse
samt fra aktiviteter omfattet af lov om
elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om
naturgasforsyning.”
Stk. 3-8 bliver herefter stik. 2-7.
35.
§ 19, stk. 7 og 8,
som bliver stk. 6 og 7,
ophæves.
§ 19.
Aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning skal være
selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter
forbundet med affaldshåndtering efter lov om
miljøbeskyttelse.
Stk. 2.
Et vandselskab skal holde aktiviteter
forbundet med vandforsyning og
spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt.
Desuden skal aktiviteter forbundet med
vandforsyning eller spildevandsforsyning
holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter
omfattet af lov om elforsyning, lov om
varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.
…
Stk. 7.
Vandselskaber skal opstille et program
for intern overvågning, som beskriver
vandselskabets tiltag, for at sikre, at aftaler
omfattet af stk. 5 indgås på markedsvilkår, samt
sikre, at det kontrolleres på passende måde, om
aftalerne indgås på markedsvilkår. En
årsberetning med en beskrivelse af programmet
samt kontrollen af, at aftalerne indgås på
markedsvilkår, skal offentliggøres og
indberettes til Forsyningssekretariatet.
Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om de forhold, der er nævnt i stk. 7,
herunder om, hvad programmet for intern
overvågning skal indeholde, og hvordan det skal
kontrolleres.
§ 24.
Miljøministeren nedsætter et
kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i
vand- og spildevandsforsyningssektoren, og
som kan rådgive ministeren vedrørende forhold
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
kontaktudvalgets sammensætning og
virksomhed.
36.
§ 24
affattes således:
Ӥ
24.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge
udviklingen i vand- og
spildevandsforsyningssektoren, og som kan
rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet
af denne lov.”
97
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0098.png
§ 30.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at indgive anmeldelse til
Forsyningssekretariatet, jf. § 2, stk. 4,
2) undlader at registrere eller indberette
oplysninger efter § 4, stk. 2,
3) undlader at følge et pålæg fra
Forsyningssekretariatet om at stille data eller
oplysninger til rådighed for
Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 4,
4) opkræver betaling fra forbrugerne i strid med
det af Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft,
jf. § 13,
5) udøver vand- eller
spildevandsforsyningsaktiviteter i strid med §
15, stk. 1,
6) udøver anden virksomhed inden for
vandselskabet i større omfang end tilladt efter §
18, stk. 1,
7) undlader regnskabsmæssig adskillelse, jf. §
19,
8) indgår aftaler i strid med § 19, stk. 5, eller
stk. 6, 1. pkt., eller
9) undlader at forelægge tilstrækkelig
dokumentation efter § 19, stk. 6, 2. pkt.
37.
I
§ 30, stk. 1, nr. 2,
ændres ”registrere eller
indberette” til: ”indberette”.
38.
§ 30, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
”3) undlader at indsende årsregnskaber til
Forsyningssekretariatet eller efterkomme en
anmodning fra Forsyningssekretariatet om at
stille data eller oplysninger til rådighed for
Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 3, og § 6 a,
stk. 3,”
39.
I
§ 30, stk. 1, nr. 4,
ændres ”det af
Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft” til:
”den af Forsyningssekretariatet fastsatte
indtægtsramme eller regnskabsmæssige
kontrolramme”.
40.
I
§ 30, stk. 1, nr. 8,
ændres ”§ 19, stk. 5, eller
stk. 6, 1. pkt.,”” til: ”§ 19, stk. 4, eller stk. 5, 1.
pkt.”.
41.
I
§ 30, stk. 1, nr. 9,
ændres ”§ 19, stk. 6, 2.
pkt.” til: ”§ 19, stk. 5, 2. pkt.”
§ 33.
Salg af fast ejendom i forbindelse med
salg af en kommunal vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhed med henblik
på videreførelse af den kommunale virksomhed
i selskabsform, jf. § 15, stk. 1, kan ske uden
forudgående offentligt udbud, såfremt salget
sker senest den 30. juni 2010. Det er en
forudsætning, at den faste ejendom anvendes til
aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning.
§ 36.
Bestemmelserne om prisloftreguleringen i
kapitel 3 finder anvendelse for prisfastsættelsen
fra 2011.
42.
§ 33
ophæves.
43.
§ 36.
ophæves.
§ 37.
Miljøministeren kan fastsætte regler om,
at en kommune kan varetage visse
administrative opgaver for visse vandselskaber
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i en
overgangsperiode.
44.
§ 37
ophæves.
98
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0099.png
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1631 af 26.
december 2013, § 11 i lov nr. 86 af 28. januar
2014, § 144 i lov nr. 1520 af 27. december 2012
og § 1 i lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 1 a.
Loven har til formål at sikre hensynet til
princippet om omkostningsdækning, herunder
miljømæssige og ressourcerelaterede
omkostninger, og prissætning med
tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der
hensyn til, at de forskellige
vandanvendelsessektorer yder et passende
bidrag, og til princippet om, at forurener
betaler.
§ 3. …
Stk. 3.
Ved almene vandforsyningsanlæg
forstås anlæg, som forsyner eller har til formål
at forsyne mindst 10 ejendomme.
1.
I
§ 1 a
indsættes efter ”tilskyndelsesvirkning”:
”samt gennemsigtighed for vandforbrugerne”.
2.
§ 3, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Ved almene vandforsyninger forstås den
person eller juridiske enhed, der ejer et eller
flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller
har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.”
3.
I
§ 6
ændres ”§ 14 a” til: ”§ 14”.
§ 6.
Miljøministeren kan efter forhandling med
KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte
regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der
efter kapitel 6 og 8 er henlagt til ministeren, kan
udøves af kommunalbestyrelsen, når der
foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter §
14 a.
§ 13 a.
En kommunalbestyrelse eller ejeren af et
alment vandforsyningsanlæg kan vedtage en
indsatsplan for et område, hvis
kommunalbestyrelsen eller ejeren af
vandforsyningsanlægget finder, at udpegning
efter § 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at
sikre kommunens eller
vandforsyningsanlæggets interesser, jf. dog § 13
b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
4.
§ 13 a, stk. 1,
affattes således:
”En kommunalbestyrelse kan vedtage en
indsatsplan for et område, hvis udpegning efter
§ 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre
kommunens vandforsyningsinteresser, jf. dog §
13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
99
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0100.png
§ 13 b.
Den, der udarbejder en indsatsplan efter
§ 13 eller § 13 a, skal inddrage alle de berørte
parter i forbindelse med udarbejdelsen.
.…
Stk. 6.
En indsatsplan udarbejdet af ejeren af et
alment vandforsyningsanlæg efter § 13 a kan
ikke vedtages endeligt før 12 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget det færdige
udkast til planen. Kommunalbestyrelsen påser,
at bestemmelserne i stk. 1, § 13 a, stk. 2, og
yderligere retningslinjer udstedt af ministeren
efter § 15 eller § 16, stk. 1, er overholdt, samt at
hensynet til beskyttelsen af vandressourcerne i
øvrigt er tilgodeset. Hvis kommunalbestyrelsen
inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist gør
indsigelse mod udkastet, kan indsatsplanen ikke
vedtages endeligt, før der er opnået enighed.
Kan enighed ikke opnås mellem en
kommunalbestyrelse og en ejer af et alment
vandforsyningsanlæg, bortfalder indsatsplanen.
§ 13 d.
En kommunalbestyrelse eller ejeren af et
alment vandforsyningsanlæg kan for at
gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13
eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller
indehaveren af andre rettigheder over en
ejendom om dyrkningspraksis eller andre
restriktioner i arealanvendelsen eller indgå
aftale om salg af hele eller dele af ejendommen
til kommunen eller vandforsyningsanlægget.
Efter høring af ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg kan det i en aftale indgået
af kommunalbestyrelsen bestemmes, at
vandforsyningsanlægget helt eller delvis skal
betale det beløb, der ifølge aftalen tilkommer
ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder
over ejendommen under forudsætning af, at
anlægget har fordel af aftalen.
.…
Stk. 2.
Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg skal, inden der indgås
aftale efter stk. 1, meddele indholdet af den
påtænkte aftale til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke
strider mod regler fastsat i medfør af lov om
vandplanlægning eller indsatsplaner vedtaget
efter § 13 eller vil vanskeliggøre gennemførelsen
af disse planer. Fremsætter
5.
§ 13 b, stk. 1,
affattes således:
”Kommunalbestyrelsen skal inddrage alle
berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen
af en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a.”
6.
§ 13 b, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7. bliver herefter stk. 6.
7.
I
§ 13 d, stk. 1,
ændres ”ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”, ”vandforsyningsanlægget” til:
”den almene vandforsyning” og ”anlægget” til:
”den almene vandforsyning”.
8.
I
§ 13 d, stk. 2,
ændres ”Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning”.
100
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0101.png
kommunalbestyrelsen inden en frist af 2 uger
indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.
§ 14.
Kommunalbestyrelsen udarbejder planer
for, hvorledes vandforsyningen skal
tilrettelægges, herunder hvilke anlæg
forsyningen skal bygge på og hvilke
forsyningsområder de enkelte anlæg skal have.
En vandforsyningsplan kan helt eller delvis
udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.
§ 14 a. …
Stk. 2.
Almene vandforsyningsanlæg må ikke
anlægge vandledninger i strid med
vandforsyningsplaner.
9.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”anlæg” til: ”almene
vandforsyninger” to gange.
10.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger”.
11.
Efter
§ 14 a
indsættes:
Ӥ
14 b.
Kommunalbestyrelsen drøfter årligt
forsyningsforholdene med alle almene
vandforsyninger i kommunen.”
§ 18. …
Stk. 2.
Enhver grundejer, hvis ejendom er
beliggende uden for et alment
vandforsyningsanlægs naturlige
forsyningsområde, er, medmindre der må
antages at være nærliggende fare for, at vandet
ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af
drikkevand eller i øvrigt vil blive
sundhedsfarligt, berettiget til at indvinde
grundvand på egen grund til brug i husholdning,
jf. dog § 29.
12.
I
§ 18, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlægs” til: ”en almen
vandforsynings”.
101
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0102.png
§ 29.
Kommunalbestyrelsen kan for områder,
hvor vandforsyningen ud fra en samlet
vurdering ikke findes tilfredsstillende,
udarbejde planer for og overslag over udgifterne
ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Miljøministeren afgør herefter, 29) om
vandforsyningsanlægget skal gennemføres, i
hvilket omfang bestående og fremtidig
vandforsyning inden for området skal ske fra
anlægget, 96) på hvilke vilkår tilslutning til
anlægget skal ske, og om anlægget skal
gennemføres som kommunalt anlæg eller som
andelsselskab eller interessentskab.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal
tilsluttes et bestående alment
vandforsyningsanlæg, hvis tilslutningen findes
ønskelig ud fra en samlet vurdering af
forholdene i et område eller ud fra den enkelte
ejendoms forhold. 99) Er taksterne for bidrag til
vandforsyningsanlægget fastsat eller godkendt
af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53, stk. 1,
skal betaling til vandforsyningsanlægget ske på
grundlag af disse takster, medmindre
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, som gør, at taksterne ikke med
rimelighed kan anvendes.
13.
I
§ 29, stk. 1,
ændres ”ved udførelse af et
alment vandforsyningsanlæg” til: ”ved
oprettelse af en almen vandforsyning samt
etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg”.
14.
I
§ 29, stk. 2,
ændres
”vandforsyningsanlægget” til: ”den almene
vandforsyning”, ”anlægget” til: ”den almene
vandforsyning” tre gange, og ”kommunalt
anlæg” til: ”kommunalt ejet almen
vandforsyning”.
15.
I
§ 29, stk. 3,
ændres ”et bestående alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en bestående almen
vandforsyning” og ”vandforsyningsanlægget” til:
”vandforsyningen” to gange.
102
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0103.png
§ 32.
Miljøministeren kan helt eller delvis
tilbagekalde indvindingstilladelsen til et privat
alment vandforsyningsanlæg, når vægtige
grunde taler for, at anlægget videreføres af
kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis
overtages af et andet alment anlæg.
Miljøministeren træffer bestemmelse om den
fremtidige vandforsyning af de pågældende
forbrugere, herunder om vilkårene for
forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af
vandforsyningsanlægget kan forlange, at det
gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at
kommunen eller ejeren af det andet anlæg
overtager anlægget med grund og ledningsnet
efter § 37 i det omfang, ejeren ikke fremtidig kan
udnytte de pågældende værdier på
hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Miljøministeren kan helt eller delvis
tilbagekalde indvindingstilladelsen til et
vandforsyningsanlæg, når tilbagekaldelsen
skønnes nødvendig for at imødekomme en ny
ansøgning om indvindingstilladelse fra et
offentligt alment vandforsyningsanlæg, der
skønnes at have væsentlig større betydning for
en hensigtsmæssig vandforsyning end det
anlæg, hvis tilladelse der gøres indgreb i.
Tilbagekaldelsen kan betinges af, at der skaffes
anlæggets ejer tilladelse til vandindvinding
andetsteds, eller at kommunen leverer vand.
Vedrører den nye ansøgning indvinding af
overfladevand, kan miljøministeren på samme
måde gøre indgreb i andre rettigheder til
benyttelse af overfladevand, for så vidt
rettighederne ikke hviler på særlig adkomst.
§ 33. …
Stk. 2.
En tilladelse til vandindvinding kan også
udnyttes af fremtidige ejere af vedkommende
ejendom, når formålet med vandindvindingen
ikke ændres væsentligt. Overdragelse af en
vandindvindingstilladelse, der tjener til almen
vandforsyning, kræver dog ny tilladelse,
medmindre overdragelse sker til det offentlige
eller til et andelsselskab eller interessentskab af
forbrugere.
§ 37.
Til fordel for et alment
vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet
kræver det, og når der er givet tilladelse til
anlægget, ved ekspropriation
16.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
”Miljø- og fødevareministeren kan helt eller
delvist tilbagekalde indvindingstilladelsen til en
almen vandforsynings vandforsyningsanlæg,
når vægtige grunde taler for, at
vandforsyningsanlægget helt eller delvist
overtages og videreføres af en anden almen
vandforsyning. Miljø- og fødevareministeren
træffer bestemmelse om den fremtidige
vandforsyning af de pågældende forbrugere,
herunder om vilkårene for forsyningen.
Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Indehaveren af den
indvindingstilladelse, der tilbagekaldes, kan
forlange, at det gøres til et vilkår for
tilbagekaldelsen, at den overtagende almene
vandforsyning også overtager
vandforsyningsanlægget med grund og
ledningsnet efter § 37 i det omfang ejeren af
dette anlæg ikke fremtidigt kan udnytte de
pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.”
17.
I
§ 32, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” to gange.
18.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”et andet
alment vandforsyningsanlæg” til: ”en anden
almen vandforsyning”.
19.
I
§ 37, stk. 1,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” og ”anlægget” til
”vandforsyningsanlægget”.
103
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0104.png
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger
og indretninger, der er fast knyttet til arealer
eller bygninger, samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges
indskrænkninger i ejernes rådighed eller
erhverves ret til at udøve en særlig råden over
faste ejendomme, herunder til at udføre
prøveboringer og prøvepumpninger,
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse
eller ophævelse af eller foretages begrænsninger
i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt
andre rettigheder over faste ejendomme,
4) endeligt eller midlertidigt pålægges
indskrænkninger i eller foretages ophævelse af
rettigheder til benyttelse af overfladevand, når
benyttelsen hviler på særlig adkomst.
§ 38.
Til fordel for et privat ikke alment
vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet
kræver det, og der er givet tilladelse til anlægget,
ved ekspropriation pålægges faste ejendomme
rådighedsindskrænkninger med henblik på
ledningsføring. Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 39. …
Stk. 2.
Samme ret tilkommer efter fornøden
sikkerhedsstillelse og efter bemyndigelse fra
kommunalbestyrelsen private almene
vandforsyningsanlæg.
§ 45.
Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet
til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af
samtlige ejendomme inden for anlæggets
naturlige forsyningsområde. Miljøministeren
kan pålægge andre vandforsyningsanlæg, der
allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne
yderligere ejendomme inden for samme
bebyggelse.
Stk. 2.
Uoverensstemmelser om omfanget af og
vilkårene for forsyningspligten afgøres af
miljøministeren. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis det skønnes nødvendigt af hensyn
til den planmæssige udbygning af
vandforsyningen og en hensigtsmæssig
anvendelse af de eksisterende vandforekomster,
kan miljøministeren foretage ændringer i eller
sammenlægning af forsyningsområder for
almene vandforsyningsanlæg.
20.
I
§ 38, 1. pkt.,
ændres ”et ikke alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en ikke almen
vandforsyning”.
21.
I
§ 39, stk. 2,
ændres ”private almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
22.
I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger” og ”anlæggets” til:
”anlæggenes”.
23.
I
§ 45, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
”pålægge”: ” ejere af”.
24.
I
§ 45
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig
forsyning i kommunen kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde pålægge
en almen vandforsyning at forsyne et område,
der ligger uden for det naturlige
forsyningsområde.”
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
25.
I
§ 45, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes
efter ”forsyningspligten”: ”, jf. stk. 1, og om
104
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0105.png
vilkårene for supplerende forsyningspligt, jf. stk.
2,”.
26.
I
§ 45, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
§ 46.
Miljøministeren kan, hvis det skønnes
nødvendigt, pålægge et vandforsyningsanlæg,
der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, leveringspligt til bestemte områder.
Stk. 2.
Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg
om levering til områder uden for det
forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget
er tillagt i vandforsyningsplanen, skal det
leverende vandforsyningsanlæg i økonomisk
henseende holdes skadesløs i alle forhold
vedrørende leveringspligten, herunder for alle
udgifter ved anskaffelse af de anlæg m.v., der er
nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt
ved fremskaffelse og leveringen af vandet, jf. §
52 a.
Stk. 3.
Opstår der uenighed om leveringsprisen i
forbindelse med levering af vand fra et alment
vandforsyningsanlæg til et andet alment
vandforsyningsanlæg, som begge er omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, afgøres
spørgsmålet af miljøministeren.
§ 46 a.
Miljøministeren kan pålægge et
vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk.
1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, midlertidigt at overtage
driften af et andet vandforsyningsanlæg
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, såfremt
sidstnævnte vandforsyningsanlæg tages under
rekonstruktionsbehandling eller
konkursbehandling.
Stk. 2.
Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg
om midlertidig overtagelse af driften af et andet
vandforsyningsanlæg skal den overtagende
forsyning i økonomisk henseende holdes
skadesløs i alle forhold vedrørende
overtagelsespligten, herunder for alle udgifter i
øvrigt ved fremskaffelse og levering af vandet, jf.
§ 52 a.
27.
I
§ 46, stk. 1,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
28.
I
§ 46, stk. 2,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”, ”vandforsyningsanlægget” til:
”den almene vandforsyning” og ”det leverende
vandforsyningsanlæg” til: ”den leverende
almene vandforsyning”.
29.
I
§ 46, stk. 3,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg til et andet alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning til en anden almen
vandforsyning”.
30.
I
§ 46 a, stk. 1,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”, ”et andet vandforsyningsanlæg”
til: ”en anden almen vandforsyning” og
”vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyning”.
31.
I
§ 46 a, stk. 2,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” og ”et andet
vandforsyningsanlæg” til: ”en anden almen
vandforsyning”.
105
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0106.png
§ 47.
Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre
en rimelig vandforsyning, kan miljøministeren
pålægge udbygning af allerede eksisterende
almene vandforsyningsanlæg og fastsætte
vilkårene i denne forbindelse.
32.
I
§ 47, stk. 1,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
§ 47. …
Stk. 2.
Hvis et alment vandforsyningsanlæg, der
ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, ikke mener at kunne opfylde et pålæg
om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et
lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Vilkårene for overtagelsen
fastsættes i mangel af enighed af
miljøministeren.
§ 48.
Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre
en planmæssig udbygning af vandforsyningen
og sikre en hensigtsmæssig anvendelse,
kortlægning, overvågning og beskyttelse af de
eksisterende vandforekomster til
drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter
forhandling med de berørte kommuner og
vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt
samarbejde om vandforsyningen og påbyde
samarbejde mellem almene
vandforsyningsanlæg.
Stk. 2. …
33.
I
§ 47, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” og ”et lokalt alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en lokal almen
vandforsyning”.
34.
I
§ 48, stk. 1,
ændres ”kan miljøministeren
efter forhandling med de berørte kommuner og
vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt
samarbejde om vandforsyningen og påbyde
samarbejde mellem almene
vandforsyningsanlæg.” til: ” kan
kommunalbestyrelsen efter forhandling med
berørte kommuner og almene vandforsyninger
påbyde samarbejde mellem almene
vandforsyninger.”.
35.
I
§ 48
indsættes som stk. 3:
”Stk.
3.
Miljø- og fødevareministeren kan
påbyde kommunalt samarbejde om
vandforsyningen.”
Kapitel 9
Forholdet mellem et alment
vandforsyningsanlæg og forbrugerne.
§ 49.
Kan en ejendom forsynes med vand fra en
forsyningsledning, som et alment
vandforsyningsanlæg har ført forbi
ejendommen, har ejendommens ejer ret til at få
vand til almindelig brug indlagt i ejendommen.
§ 50.
Vandindlæg i de enkelte ejendomme skal
udføres og benyttes på en sådan måde at der
ikke opstår fare for forurening af vandet eller på
anden måde voldes ulemper. Ejendommens ejer
skal lade foretage de foranstaltninger, som
36.
I overskriften til
kap. 9
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
37.
I
§ 49
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
38.
I
§ 50, stk. 1,
ændres ”anlægget” til: ”den
almene vandforsyning”.
106
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0107.png
anlægget i den anledning pålægger ham.
§ 51.
Vand fra et alment vandforsyningsanlæg
må, bortset fra brand eller andre nødstilfælde,
ikke benyttes til andet formål eller i større
mængder end tilladt af anlægget. Spild af vand
ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved
anden uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der
er forbrugt eller gået til spilde som nævnt
ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens
ejer, således at vandmængden om nødvendigt
fastsættes efter anlæggets skøn.
Stk. 2.
Den, der modtager vand fra et alment
vandforsyningsanlæg, kan ikke forlange
erstatning for svigtende levering som følge af
utilfredsstillende trykforhold i
forsyningsledninger, mangler ved anlægget og
disses afhjælpning eller
vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget.
§ 52.
Almene vandforsyningsanlæg kan, når
anlæggets drift eller hensynet til
vandforekomsterne skønnes at gøre det
nødvendigt, træffe bestemmelse om
indskrænkning af vandforbruget, herunder med
hensyn til vanding af haver i tørkeperioder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge
almene vandforsyningsanlæg at træffe sådan
bestemmelse.
§ 52 a.
Ved levering af vand fra et alment
vandforsyningsanlæg kan der under
overholdelse af det prisloft, som måtte være
fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, i prisen indregnes de i denne
bestemmelse anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4.
Udgifterne omfatter
1) nødvendige omkostninger til indvinding og
distribution af vand,
2) lønninger og andre driftsomkostninger,
3) administration,
4) bidrag til dækning af udgifter til det
forsyningssekretariat, der er oprettet i medfør af
kapitel 4 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold,
5) driftsmæssige afskrivninger,
6) forrentning af fremmedkapital,
7) underskud fra tidligere perioder opstået i
forbindelse med etablering og væsentlig
udbygning af forsyningssystemerne,
39.
I
§ 51, stk. 1,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
40.
I
§ 51, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” og ”anlægget” til: ”den almene
vandforsyning”.
41.
I
§ 52, stk. 1,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger”.
42.
I
§ 52, stk. 2,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
43.
I
§ 52 a, stk. 1,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”, og ”det prisloft, som måtte være
fastsat for forsyningen i medfør af § 6” ændres
til: ”den indtægtsramme eller den
regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte
være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller
§ 6 a”.
107
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0108.png
8) henlæggelser til nyinvesteringer,
9) udgifter til rådgivning af vandforsyningens
kunder om vandbesparelser, finansiering af
vandbesparende foranstaltninger og deltagelse i
vandværkssamarbejder og lign.,
10) udgifter til kortlægning, overvågning og
beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget
indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at
indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende
overvågning og beskyttelse ud over den
offentlige kortlægning, overvågning og
beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig
for vandforsyningsanlægget,
11) udgifter til dækning af en fastsat økonomisk
godtgørelse, jf. § 64 c i lov om miljøbeskyttelse,
178)
12)udgifter til dækning af afgifter, jf. § 3, stk. 2, i
lov om afgift af ledningsført vand og § 11 b, 179)
og
13) bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der
falder ind under Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold.
44.
§ 52 a, stk. 1, nr. 13
affattes således:
”13) Udgifter til opgaver, der falder ind under
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf.
kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, og udgifter til opgaver, der
falder ind under en fond omfattet af lov om
fonde og visse foreninger samt regler udstedt i
medfør heraf, som har til formål at
vandteknologi fremmes, udvikles og
demonstreres. ”
45.
I
§ 52 a, stk. 1,
indsættes som nr. 14:
”14) bidrag til dækning af udgifter til oprettelse
og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan
efter Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse
med forbrugerklager § 6 og regler udstedt i
medfør heraf samt efter § 12 a i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold.”
46.
I
§ 52 a, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning” og ”det pågældende
vandforsyningsanlæg” til: ”den pågældende
almene vandforsyning”.
Stk. 2.
Hel eller delvis overdragelse af et alment
vandforsyningsanlæg må hverken direkte eller
indirekte føre til højere priser for ydelser fra det
pågældende anlæg, herunder som følge af
indregning af forøgede udgifter til finansiering
med fremmed kapital, driftsmæssige
afskrivninger eller forrentning af
indskudskapital.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 omfatter også prisfastsættelse
for salg af vand mellem almene
vandforsyningsanlæg.
47.
I
§ 52 a, stk. 3,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
48.
I
§ 52 a, stk. 4, § 52 b, stk. 3,
og
§ 55, stk. 4-
7,
ændres ”Miljøministeren” til: Energi-,
forsynings- og klimaministeren”.
108
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0109.png
§ 52 b.
Almene vandforsyningsanlæg kan
etablere et samarbejde med henblik på samlet
varetagelse af og fordeling af udgifterne til
kortlægning, overvågning og beskyttelse af
vandressourcerne som nævnt i § 52 a og andre
aktiviteter, der har til formål at forebygge eller
afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af
kvaliteten af disse vandressourcer.
Stk. 2.
Vilkårene for et samarbejde efter stk. 1
aftales af de deltagende parter, jf. dog stk. 3, §
48, stk. 2, og § 53. Det kan herunder aftales, at
samarbejdet skal overtage alle eller visse af de
beføjelser, som ejeren af hvert enkelt
vandforsyningsanlæg har efter denne lov med
undtagelse af opkrævning af bidrag som nævnt i
§ 53.
§ 53.
Et alment vandforsyningsanlæg fastsætter
under overholdelse af det prisloft, der måtte
være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov
om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt
ved levering af vand fra forsyningen. De årligt
fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal
efterfølgende godkendes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det
almene vandforsyningsanlæg er beliggende.
Kommunalbestyrelsen kan for almene
vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, træffe bestemmelse om
forhøjelse af visse former for bidrag, hvis
forhøjelsen er en nødvendig følge af, at
kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende
forhøjelsen af andre former for bidrag.
Stk. 2.
Såfremt et samarbejde etableret efter §
48 eller § 52 b omfatter almene
vandforsyningsanlæg i flere kommuner,
godkendes anlægs- og driftsbidrag af
kommunalbestyrelserne i forening.
Stk. 3.
Når en forsyningsledning til et alment
vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov
om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold etableres, kan der pålægges grundejere,
til hvis ejendomme der kan leveres vand til
almindelig brug, bidrag til ledningsanlægget og
til eventuel stikledning og stophane. For almene
vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, kan kommunalbestyrelsen
godkende, at der pålægges sådanne bidrag.
49.
I
§ 52 b, stk. 1,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger”.
50.
I
§ 52 b, stk. 2,
ændres ”ejeren af hvert
enkelt vandforsyningsanlæg” til: ”hver enkelt
almen vandforsyning”.
51.
§ 53, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
”En almen vandforsyning fastsætter under
overholdelse af den indtægtsramme eller den
regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte
være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller
§ 6 a i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, anlægs- og driftsbidrag en
gang årligt. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige
tilfælde, hvis der er saglige og objektive grunde
hertil, fastsættes forskelligt for forskellige
geografiske områder. De årligt fastsatte anlægs-
og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af
kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner,
hvor vandet forbruges. For almene
vandforsyninger, som forsyner med vand i flere
kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale,
at kun den ene kommunalbestyrelse godkender
bidragene for de øvrige kommuner. De
godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være
tilgængelige på den almene vandforsynings
hjemmeside.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan for almene
vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk.
1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, træffe bestemmelse om
forhøjelse af visse former for bidrag, hvis
forhøjelsen er en nødvendig følge af, at
kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende
forhøjelsen af andre former for bidrag.”
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
52.
I
§ 53, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres
”almene vandforsyningsanlæg” til: ”almene
109
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0110.png
.…
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om
opbygning af vandforsyningsanlæggenes
takstblade.
vandforsyninger”.
53.
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 4, affattes således:
”Stk.
4.
Ved etablering af en forsyningsledning
til en almen vandforsyning kan
kommunalbestyrelsen pålægge grundejere at
betale bidrag til ledningsanlægget og til eventuel
stikledning og stophane, hvis der kan leveres
vand til grundejerens ejendom til almindelig
brug fra forsyningsledningen.”
54.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 7, affattes således:
”Stk.
7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om almene
vandforsyningers takstfastsættelse, herunder
om opbygning af takstblade, og om fastsættelse
af forskellige bidrag for forskellige geografiske
områder, jf. stk. 1, herunder om hvad der er
saglige og objektive grunde.”
§ 53 a.
Kommunalbestyrelsen kan til fremme af
en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde
støtte til etablering, udbygning,
hovedistandsættelse og sammenlægning af
almene vandforsyningsanlæg, der ikke er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan, når særlige
forhold taler for det, yde støtte til driften af
almene vandforsyningsanlæg, der ikke er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold.
Stk. 3.
Støtte efter stk. 1 og 2 kan ydes på
betingelser, herunder at
vandforsyningsanlæggets takstsystem og
regnskab tilrettelægges på en nærmere angivet
måde.
§ 55.
For ethvert alment vandforsyningsanlæg
skal der udfærdiges et regulativ, som skal
indeholde nærmere regler om retten til
forsyning fra forsyningsledningerne, herunder
om forbruget skal måles ved vandmålere, og om
grundejernes forpligtigelser med hensyn til
vandindlæg. Regulativet kan endvidere
indeholde andre bestemmelser af almindelig
betydning for vandforsyningen.
Stk. 2.
Regulativet for almene
vandforsyningsanlæg udarbejdes af
vandforsyningsanlægget og godkendes af
55.
I
§ 53 a, stk. 1 og 2,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
56.
I
§ 53 a, stk. 3,
ændres
”vandforsyningsanlæggets” til: ”den almene
vandforsynings”.
57.
I
§ 55, stk. 1,
ændres ”For ethvert alment
vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges” til:
”Almene vandforsyninger skal udarbejde”.
58.
§ 55, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyninger
udarbejdes af den almene vandforsyning og
godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller
de kommuner, hvor vandet forbruges.
Regulativet for anlæg, der ejes af et
andelsselskab eller interessentskab, kan
indeholde bestemmelser om forbrugernes
110
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0111.png
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
vandforsyningsanlægget har hjemsted.
Regulativet for anlæg, der ejes af et
andelsselskab eller interessentskab, kan
indeholde bestemmelser om forbrugernes
medlemskab.
Stk. 3.
For almene vandforsyningsanlæg, der
forestås af staten, udfærdiges regulativet af
vedkommende minister.
…
Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om, at
et vandforsyningsanlæg skal offentliggøre
information om det leverede vands kvalitet.
Ministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger der som minimum skal
offentliggøres samt formen og hyppigheden
herfor.
§ 59 a.
Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg kan for at overvåge
kvaliteten af de vandressourcer, der indvindes
fra, etablere overvågningsboringer i
indvindingsoplandet. Kommunalbestyrelsen
kan som et vilkår i indvindingstilladelsen
fastlægge antallet og placeringen af
overvågningsboringerne. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om etablering af
overvågningsboringer for almene
vandforsyningsanlæg med eksisterende
indvindingstilladelser.
§ 62. …
Stk. 2.
Opfylder vandet i et alment
vandforsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, der
er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af
loven, drager kommunalbestyrelsen omsorg for,
at årsagen hertil påvises, og sørger for, at der
hurtigst muligt træffes udbedrende
foranstaltninger til genoprettelse af
drikkevandets kvalitet, herunder ved at give
påbud efter stk. 1. Det samme gælder ikke-
almene vandforsyningsanlæg, som leverer mere
end 3.000 m³ vand årligt, samt
vandforsyningssystemer, hvor vandet leveres
som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet.
§ 65. …
Stk. 5.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter finder
medlemskab. For almene vandforsyninger, som
forsyner med vand i flere kommuner, kan
kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene
kommunalbestyrelse godkender regulativet for
de øvrige kommuner. Det godkendte regulativ
skal være tilgængeligt på den almene
vandforsynings hjemmeside”.
59.
I
§ 55, stk. 3,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
60.
I
§ 55, stk. 7,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
61.
I
§ 59 a, stk. 1,
ændres ”Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning” og ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
62.
I
§ 62, stk. 2,
ændres ”i et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”fra en almen
vandforsyning” og ”ikke-almene
vandforsyningsanlæg” til: ”ikke-almene
vandforsyninger”.
63.
I
§ 65, stk. 5,
ændres ”et
vandforsyningsanlæg” til: ”ejeren af et
vandforsyningsanlæg, den almene
vandforsyning” og ”anlæggets” til: ”ejeren af
111
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0112.png
anvendelse, eller hvor det i øvrigt af
håndhævelsesmæssige eller miljø- eller
sundhedsmæssige årsager skønnes nødvendigt,
kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset
periode træffe beslutning om at udføre den
kontrol, som et vandforsyningsanlæg eller
indehaveren af en tilladelse efter loven ellers
skulle udføre som egenkontrol, for anlæggets
eller tilladelsesindehaverens regning. I
afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan
myndigheden fastsætte de krav, der er
nødvendige for myndighedens gennemførelse af
kontrollen.
§ 66.
Det påhviler den til enhver tid værende
ejer af et alment vandforsyningsanlæg at
berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet
følger af kapitel 11 a.
Stk. 2.
Efterkommer ejeren ikke et af
kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at
berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom
pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under
tvang af fortløbende bøder at berigtige
forholdet.
§ 69.
Den, der forestår udførelsen af en boring
efter vand, skal inden 3 måneder efter
udførelsen af boringen til Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse indsende
meddelelse om boringens beliggenhed og dens
indretning i hovedtræk, de forefundne jordlag,
vandstanden, kopi af fysisk/kemiske og
mikrobiologiske undersøgelsesresultater og
resultatet af afholdte prøvepumpninger samt
prøver af de gennemborede jordlag.
…
Stk. 3.
Den, der erhvervsmæssigt udfører en
grundvandsundersøgelse og udarbejder en
redegørelse om undersøgelsen, skal inden 3
måneder efter afgivelsen af redegørelsen
indsende et eksemplar med tilhørende bilag til
den pågældende kommunalbestyrelse og
Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse.
§ 71.
Enhver, der har retlig interesse heri, har
adgang til at gøre sig bekendt med de
undersøgelser og målinger, som er udført af
vandforsyningsanlæg til bedømmelse af
vandforsyningsanlæggets, den almene
vandforsynings”.
64.
I
§ 66, stk. 1,
ændres ”den til enhver tid
værende ejer af et alment vandforsyningsanlæg”
til ”enhver tid værende almene vandforsyning”.
65.
I
§ 66, stk. 2,
ændres ”ejeren” til: ”den
almene vandforsyning” og ”ham” til: ”den
almene vandforsyning”.
66.
I
§ 69, stk. 1
og
3,
ændres ”Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse” til: ”De
Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland”.
67.
I
§ 71
indsættes efter ”udført af”: ” ejere af”
112
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0113.png
anlæggets indvirkning på grundvandsstanden,
vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer
mv.
§ 76.
Følgende afgørelser kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed:
1) Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter
kapitel 3.
2) Fastsættelse af leveringsvilkår efter § 29 og §
45, stk. 2.
3) Afgørelser om sløjfning af
vandforsyningsanlæg efter § 36.
4) Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter
kapitel 9, bortset fra kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter § 55, stk. 2.
§ 84. …
Stk. 2.
I regler, der udfærdiges af
miljøministeren i henhold til loven og i
regulativer for kommunale
vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
reglerne.
§ 87. …
Stk. 2. Aftaler truffet i henhold til lov af 30.
november 1857 angående staden Københavns og
dens grunds forsyning med vand fra de nye
vandværker, jf. lov nr. 14 af 28. januar 1876,
bevarer deres gyldighed, medmindre andet
følger af vandforsyningsanlæggets regulativ.
68.
I
§ 76, nr. 2,
ændres ”§ 45, stk. 2” til ”§ 45,
stk. 3”.
69.
I
§ 84, stk. 2,
udgår: ”og i regulativer for
kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk.
2”.
70.
I
§ 87, stk. 2,
ændres
”vandforsyningsanlæggets” til: ”den almene
vandforsynings”.
§3
I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1149 af 11.
december 2012, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar
2013, § 1 lov nr. 902 af 4. juli 2013, og senest
ved § 1 lov nr. 56 af 27. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til:
”Energi-, forsynings- og klimaministeren”.
§ 1.
Loven har til formål at sikre hensynet til
princippet om omkostningsdækning, herunder
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
”tilskyndelsesvirkning”: ”samt gennemsigtighed
113
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0114.png
dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede
omkostninger, og prissætning med
tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages
hensyn til, at de forskellige
vandanvendelsessektorer yder et passende
bidrag, og til princippet om, at forurener
betaler.
for ejere af de tilsluttede ejendomme”.
§ 1.
…
Stk. 4.
Udgifter til udførelse, drift og
vedligeholdelse af
spildevandsforsyningsselskabers
spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret
efter § 7 a, herunder udgifter til opfyldelse af
anmodninger efter
miljøbeskyttelseslovens § 32 a
og regler fastsat i medfør heraf, dækkes af
bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom
(herunder umatrikulerede arealer), der tilleder
til spildevandsforsyningsselskabers
spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt
tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, jf. § 7
a. I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes
spildevandsforsyningsselskabets bidrag til
dækning af udgifter til opgaver, der falder ind
under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond,
jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold.
3.
§ 1, stk. 4, 2. pkt. affattes således:
”I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes
spildevandsforsyningsselskabets indbetaling til
dækning af udgifter til oprettelse og drift af et
godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 12 a i
lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold samt udgifter til opgaver,
der falder ind under Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, og udgifter til opgaver, der falder ind
under en fond omfattet af lov om fonde og visse
foreninger samt regler udstedt i medfør heraf,
som har til formål, at vandteknologi fremmes,
udvikles og demonstreres.”
§ 3.
Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter
en gang årligt størrelsen af differentierede
degressive kubikmetertakster, der varierer
afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen
sker i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af stk. 4-7. Hvis
spildevandsforsyningsselskabet vælger at
indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7,
fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en
gang årligt størrelsen af bidraget. De fastsatte
kubikmetertakster og bidrag skal overholde det
prisloft, der er fastsat for
spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i
lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. De af
spildevandsforsyningsselskabet fastsatte
kubikmetertakster og faste bidrag skal
godkendes af kommunalbestyrelsen en gang
årligt i den kommune, hvor
spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.
4.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
3.
Spildevandsforsyningsselskaber fastsætter
en gang årligt størrelsen af differentierede
degressive kubikmetertakster, der varierer
afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen
sker i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af stk. 4-8. Hvis
spildevandsforsyningsselskabet vælger at
indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7,
fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en
gang årligt størrelsen af bidraget.
Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige
tilfælde, hvis der er saglige og objektive grunde
hertil, fastsætte kubikmetertakster og faste
bidrag forskelligt for forskellige geografiske
områder. De fastsatte kubikmetertakster og
bidrag skal overholde den indtægtsramme eller
den regnskabsmæssige kontrolramme, der er
fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i
medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. De af
114
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0115.png
spildevandsforsyningsselskabet fastsatte
kubikmetertakster og faste bidrag skal
godkendes af kommunalbestyrelsen en gang
årligt i den kommune, hvor
spildevandsforsyningsselskabet transporterer
eller behandler spildevand. For
spildevandsforsyningsselskaber, som
transporterer eller modtager spildevand i flere
kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale,
at den ene kommunalbestyrelse godkender
bidragene for de øvrige kommuner. De
godkendte kubikmetertakster og faste bidrag
skal være tilgængelige på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.”
§ 3.
…
Stk. 2.
De nærmere regler om
betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der
udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og
godkendes af kommunalbestyrelsen. Den
godkendte vedtægt offentliggøres i lokale
medier.
5.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
De nærmere regler om
betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der
udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og
godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller
de kommuner, hvor
spildevandsforsyningsselskabet transporterer
eller behandler spildevand. For
spildevandsforsyningsselskaber, som
transporterer eller modtager spildevand i flere
kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale,
at den ene kommunalbestyrelse godkender
vedtægten for de øvrige kommuner.
Betalingsvedtægten skal være tilgængelig på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.”
6.
I
§ 3
indsættes som stk. 8:
”Stk.
8.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om fastsættelse af
forskellige kubikmetertakster og faste bidrag for
forskellige geografiske områder, herunder om
hvad der er saglige og objektive grunde.”
§4
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 879 af 26. juni 2010 som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 4 i lov nr.
1631 af 26. december 2013 og senest ved § 1 i
lov nr. 537 af 29. april 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 21 b.
Anvendelse af pesticider, dyrkning og
gødskning til erhvervsmæssige og offentlige
formål må ikke foretages inden for en radius på
25 m fra en boring, der indvinder grundvand til
1.
I
§ 21 b, stk. 1,
ændres
”vandforsyningsanlæg” til: ”vandforsyninger”.
115
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0116.png
almene vandforsyningsanlæg.
§ 23.
Når kommunalbestyrelsen efter
vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til, at
et alment vandforsyningsanlæg indvinder
overfladevand, kan den fastlægge et
beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke
må drives virksomhed eller findes oplag af
stoffer, produkter og materialer, der kan
forurene vandet. Dette gælder dog ikke
tilladelser som nævnt i vandforsyningslovens §
20, stk. 1, nr. 1 og 2.
2.
I
§ 23, stk. 1,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
§ 32.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan
for bortskaffelse af spildevand. Planen skal
indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder
og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er
indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -
pligten helt eller delvis,
3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er
indstillet på at give en ejendom tilladelse til
direkte tilslutning til
spildevandsrenseforsyningsselskabet,
4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt
planlagte fornyelser af disse,
5) eksisterende områder uden for
kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning,
og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning
til nedsivningsanlæg,
6) eksisterende områder uden for
kloakeringsområder, hvor der sker rensning
svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte
områder uden for kloakeringsområder, hvor der
skal ske rensning svarende til et bestemt
renseniveau,
7) hvorvidt der er tale om et
spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold,
8) afgrænsningen mellem de enkelte
vandselskabers kloakeringsområder, og
9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes
at være udarbejdet og anlæggene udført.
3.
§ 32, stk. 1,
affattes således:
”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for
bortskaffelse af spildevand i kommunen,
herunder kloakeringsområder for de enkelte
spildevandsforsyningsselskaber, som omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. En
spildevandsplan kan helt eller delvist
udarbejdes i samarbejde med andre
kommuner.”
§ 32.
Stk. 1 – 3. …
4.
I
§ 32, stk. 4,
indsættes efter ”herunder om”:
116
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0117.png
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om planlægningen efter stk. 1, herunder
om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og
procedure herfor. Inddragelse af offentligheden
kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte
regler om, at nærmere angivne forudsætninger
skal lægges til grund for planlægningen og
administrationen af loven.
”planens indhold, ”.
5.
Efter
§ 32 a
i kapitel 4 indsættes:
Ӥ
32 b.
Spildevandsforsyningsselskaber, som
er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, er
forpligtet til at forsyne ejendomme i
spildevandsforsyningsselskabets
kloakeringsområde, som fastlagt af
kommunalbestyrelsen, jf. § 32.
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, må ikke
anlægge ledningsnet i strid med
spildevandsplanen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen aftaler i
forbindelse med den årlige drøftelse om
forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c,
omfang og tidsfrist for opfyldelse af
forsyningspligten, jf. stk. 1, med
spildevandsforsyningsselskabet.
Stk. 4.
Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3,
på rimelige vilkår, eller hvis aftalen overtrædes,
kan kommunalbestyrelsen påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, at forsyne
et område inden for det kloakeringsområde, der
er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en
nærmere fastsat frist.
Stk. 5.
Miljø- og Fødevareministeren kan
fastsætte regler om forsyningspligt, herunder
omfang og tidsfrist, jf. stk. 1.
§ 32 c.
Kommunalbestyrelsen drøfter årligt
forsyningsforholdene med alle
spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, i
kommunen.”
117
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0118.png
§ 64 a.
Erstatning efter § 26 a betales af
kommunalbestyrelsen, eller, hvis
kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil,
helt eller delvis af det eller de
vandforsyningsanlæg, der har fordel af
beslutningen. Såfremt der opstår tvist om
fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres
spørgsmålet af taksationsmyndighederne
ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse,
jf. § 61.
§ 64 c.
Almene vandforsyningsanlæg udbetaler
en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den
grundejer, som omfattes af § 21 b. Godtgørelse
udbetales til ejere af grunde, hvorpå en boring er
beliggende. Ejes den pågældende grund af et
alment vandforsyningsanlæg, udbetales
godtgørelsen til den grundejer, som ejer den
største del af det areal, der omgiver
vandforsyningsanlæggets grund inden for en
radius på 25 m fra boringen.
6.
I
§ 64 a
ændres ”det eller de
vandforsyningsanlæg” til: ”den eller de
vandforsyninger”.
7.
I
§ 64 c, stk. 1,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger” og ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
§ 64 c.
…
Stk. 3.
Udbetalingen forudsætter, at den, der
omfattes af stk. 1, senest den 1. september har
fremsat krav om godtgørelse over for det almene
vandforsyningsanlæg. Kravet skal fremsættes
skriftligt og skal indeholde en angivelse af navn,
adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af
boringer, der er omfattet af § 21 b. Et fremsat
krav er gældende for en 10-årsperiode.
8.
I
§ 64 c, stk. 3,
ændres ”det almene
vandforsyningsanlæg” til: ”den almene
vandforsyning”.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§5
I lov om kommuners afståelse af
vandforsyninger og spildevandsforsyninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010,
foretages følgende ændringer:
Lov om kommuners afståelse af vandforsyninger
og spildevandsforsyninger
1.
Lovens titel affattes således:
”Lov om kommuners afståelse af
vandselskaber”.
118
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0119.png
2.
Overalt i loven ændres ”Miljøministeren” til
”Energi-, forsynings- og klimaministeren”.
§ 1.
Loven finder anvendelse på kommunale
vandforsyninger og kommunale
spildevandsforsyninger
(forsyningsvirksomheder).
3.
§ 1
affattes således:
Ӥ
1.
Loven finder anvendelse på kommunalt
ejede vandselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Ved virksomheder og
forsyningsvirksomheder forstås i denne lov
vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1.”
§ 2.
…
4.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5:
”Stk.
5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om registreringsfri
selskabsmæssige omstruktureringer efter stk.
4.”
§ 4.
Kommuner indberetter senest den 1.
februar hvert år de registreringer, som
kommunen i det foregående kalenderår har
foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget
uddelinger, afståelser eller omstruktureringer,
afgiver kommunen erklæring herom.
Miljøministeren udpeger den myndighed, der
skal modtage og behandle indberetningerne
(indberetningsmyndigheden).
5.
I
§ 4, stk. 1,
ændres ”1. februar” til: ”1.
september”.
§ 6.
Indberetningsmyndigheden giver senest
den 1. maj hvert år Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om de
godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet
forrentning og med eventuelle fradrag efter § 4,
stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
reducerer herefter kommunens statstilskud efter
bestemmelsen i § 15 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner.
Hvis det godkendte rådighedsbeløb overstiger
kommunens bloktilskud i det første
modregningsår, beregner Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en forrentning af
restbeløbet fra den 1. november i
indberetningsåret til den 1. juli i året efter
indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret.
6.
I
§ 6
ændres ”senest den 1. maj hvert år” til:
”hvert år senest den 1. marts i året efter
indberetningsfristen, jf. § 4, stk. 1,” og
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet” ændres til:
”Social- og Indenrigsministeriet” tre steder.
119
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0120.png
§ 7.
Forsyningsvirksomheder må kun deltage i
anden virksomhed, når denne har nær
tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når
den udøves på kommercielle vilkår i et
selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. §
18 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Midler anvendt i strid
hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk.
3. Miljøministeren træffer afgørelse om, at
forsyningsvirksomheden skal afstå eller afvikle
deltagelsen i anden virksomhed, der ikke har
nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og
meddeler en frist herfor.
§ 10.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der
1) undlader at registrere efter § 2,
2) undlader at indberette efter § 4,
3) anvender midler i strid med § 7 eller
4) undlader at efterkomme miljøministerens
afgørelse om afståelse eller afvikling af deltagelse
inden for den fastsatte frist herfor, jf. § 7.
7.
I
§ 7
ændres ”anden virksomhed” til
”tilknyttet virksomhed” to steder.
8.
I
§ 10, stk. 1, nr. 4,
ændres
”miljøministerens” til: ”energi-, forsynings-, og
klimaministerens”.
9.
§ 13
ophæves.
9.
§ 14
ophæves.
§6
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1307 af 24. november 2014 som ændret ved §
3 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, § 154 i lov
nr. 1520 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 745
af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners
afståelse af vandselskaber”.
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1329 af 25. november 2013 som ændret bl.a. ved §
3 i lov nr. 345 af 8. april 2014 og senest ved § 3 i
lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændring:
120
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0121.png
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners
afståelse af vandselskaber”.
§8
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1331 af 25. november 2013 som ændret ved §
2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1498
af 23. december 2014, foretages følgende
ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners
afståelse af vandselskaber”.
§9
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24.
juni 2013 som ændret senest ved § 1 i lov nr. 582
af 4. maj 2015, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger” til: ”lov om kommuners
afståelse af vandselskaber”.
§ 10
I lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 2015
foretages følgende ændringer:
§ 6. …
9) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet
af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med
henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,
a)at arealet ligger inden for et område, der i
regionplanen er udlagt som et indsatsområde,
og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for
en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf.
§ 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og
b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte
på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt,
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 9,
ændres ”ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
121
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0122.png
hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af
drikkevandsressourcen det pågældende sted.
§ 10.
…
Stk. 4.
Der kan endvidere oprettes bygningsløse
landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der
erhverves af en offentlig myndighed, et
vandforsyningsselskab, en fond, forening eller
anden juridisk person, jf. §§ 22-24. Oprettelse af
en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan
ske ved erklæring fra en praktiserende
landinspektør, hvis det godtgøres, at
betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.
2.
I
§ 10, stk. 4,
ændres ”et
vandforsyningsselskab” til: ”en almen
vandforsyning”.
§ 23.
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg
kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst
på en landbrugsejendom i landzone med
henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, når det sker i
overensstemmelse med en indsatsplan, som er
vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om
vandforsyning m.v.
Stk. 2.
Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse
erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha
eller derover af en landbrugsejendom i landzone
som en bygningsløs landbrugsejendom med
henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den
bygningsløse landbrugsejendom skal der
tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig
tilladelse må opføres nye bygninger på
ejendommen.
Stk. 3.
Hvis ejeren af vandforsyningsanlægget
ikke længere har behov for ejendommen eller
det pågældende areal til beskyttelse af
drikkevandsressourcen, skal ejendommen eller
det pågældende areal afhændes inden 6
måneder, medmindre der opnås dispensation
efter stk. 4.
3.
I
§ 23, stk. 1 og 2,
ændres ”Ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”En almen
vandforsyning”.
4.
I
§ 23, stk. 3,
ændres ”ejeren af
vandforsyningsanlægget” til: ”den almene
vandforsyning”.
§ 29.
…
Stk. 2.
Ved fradragsarealer efter stk. 1 forstås
følgende arealer:
1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt
uden jordbrugsmæssig værdi, herunder
søarealer, strandbredder og lign.
2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter
5.
I
§ 29, stk. 2, nr. 2,
ændres ”ejeren af et
vandforsyningsselskab” til: ”en almen
vandforsyning”.
122
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0123.png
lovgivningen eller efter en aftale med en
offentlig myndighed eller ejeren af et
vandforsyningsselskab, hvis aftalen har en
varighed på mindst 20 år.
§ 11
I lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse
nr. 895 af 3. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 6.
…
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om regionsrådets fastlæggelse af arealer
efter stk. 1, herunder at arealer uden for
områder med særlige drikkevandsinteresser og
uden for indvindingsoplande for nuværende og
fremtidige almene vandforsyningsanlæg ikke
skal fastlægges, og om tidsfrister, anvendelse af
it-systemer m.v.
§ 22.
…
Stk. 4.
Regionsrådet kan til fordel for en
vandforsyning, der vil gennemføre projekter
med henblik på at sikre nuværende eller
fremtidig vandindvinding, til eje eller
midlertidig brug ekspropriere rettigheder over
fast ejendom. Dette gælder, uanset om de
pågældende arealer indgår i oversigten, jf. § 18.
1.
I
§ 6, stk. 3,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
2.
I
§ 22, stk. 4,
indsættes efter ”for en”:
”almen”.
§ 12
I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg
af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål
m.m. (jordfordelingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010,
som ændret ved § 2 i lov nr. 490 af 21. maj 2013
og § 161 i lov nr. 1520 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 19.
Fast ejendom, der er købt i medfør af § 11,
skal hovedsagelig sælges som led i en
jordfordeling til
1) personer, der opfylder erhvervelsesreglerne i
lov om landbrugsejendomme,
2) anden offentlig myndighed, jf. § 22 i lov om
landbrugsejendomme,
3) ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf. §
23 i lov om landbrugsejendomme, eller
4) en fond, der har opnået en
1.
I
§ 19, stk. 1, nr. 3,
ændres ”ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
123
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0124.png
forhåndsgodkendelse eller konkret tilladelse, jf.
§ 24 i lov om landbrugsejendomme.
§ 13
I lov om afgift af ledningsført vand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som
ændret ved § 2i lov nr. 924 af 18. september
2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og
§ 2 i lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 2.
…
Stk. 2.
Afgift betales endvidere af ejeren af en
ejendom, der forsynes med ledningsført vand,
men ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg.
§ 4.
Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde
sig til registrering hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Almene vandforsyningsanlæg skal
anmelde sig til registrering hos told- og
skatteforvaltningen.
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”et alment
vandforsyningsanlæg” til: ”en almen
vandforsyning”.
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger”.
3.
I
§ 4, stk. 2,
ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til: ”almene
vandforsyninger”.
§ 14
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer:
§ 7.
…
Stk. 10.
Almene vandforsyningsanlæg skal efter
anmodning fra de kommunale myndigheder
mindst een gang årligt afgive oplysninger om
fordelingen af den mængde vand, hvoraf der
betales afgift efter lov om afgift af ledningsført
vand, på de enkelte ejendomme.
1.
I
§ 7, stk. 10,
ændres ”Almene
vandforsyningsanlæg” til: ”Almene
vandforsyninger”.
§ 15
I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 7. marts 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 8.
Stalde og lign. samt
gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for
mere end 3 dyreenheder må ikke etableres inden
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
ændres ”ikkealmene
vandforsyningsanlæg” til:
”vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen
124
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0125.png
for følgende afstande:
1) 25 m ikkealmene vandforsyningsanlæg.
2) 50 m til almene vandforsyningsanlæg.
3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer, jf.
dog stk. 2.
4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.
5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.
6) 15 m til beboelse på samme ejendom.
7) 30 m til naboskel.
vandforsyning”.
2.
I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres ”almene
vandforsyningsanlæg” til:
”vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning”.
§ 16
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1106 af 9. september 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
5 c.
Følgende driftsmidler afskrives på en
særskilt saldo:
1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller
derover, der anvendes til erhvervsmæssig
transport af passagerer eller gods, og som ikke
er omfattet af § 5 B.
2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.
3) Borerigge, produktionsplatforme og andre
anlæg til forundersøgelse, efterforskning,
indvinding og raffinering af olie og gas.
4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el
med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til
indvinding af vand i almene
vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens §
3, stk. 3.
5) Spildevandsanlæg.
1.
I
§ 5 c, nr. 4,
ændres ”i almene
vandforsyningsanlæg” til: ”til almene
vandforsyninger”.
Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog
stk. 2-3.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
henholdsvis § 1, nr. 13 og § 1, nr. 25.
§ 17
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf.
dog stk. 2-3.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
henholdsvis § 1, nr. 13 og § 1, nr. 25.
125
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0126.png
Bilag 2
Den 29. april 2015
Aftale
mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti
om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor
Forligsparterne bag den gældende vandsektorlov indgik den 1. februar 2007 en aftale om en mere
effektiv vandsektor.
På baggrund af Deloittes evaluering af vandsektorloven, er forligskredsen enig om, at en ny og
forbedret regulering af den danske vandsektor hviler på en vision om at opnå en økonomisk effektiv
vandsektor, der leverer vand og spildevandsrensning af høj miljø- og sundhedsmæssig kvalitet
gennem optimal udnyttelse af ressourcer og anvendelse af bedst mulige teknologier.
Forligskredsen er derfor enig om følgende bærende principper i en ny regulering:
1.
Mere effektivitet i vandsektoren
Sektorens effektiviseringspotentiale skal indhentes for at sikre, at
omkostningseffektiviteten forbedres, så borgere og virksomheder får et kvalitetsprodukt til
færre penge.
2. Understøtte og videreudvikle et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed
Reguleringen skal understøtte og udvikle en forsyning med høj sundheds- og miljømæssig
kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klima og naturen.
3. Mindre bureaukrati i organisering og tilsyn
De administrative byrder skal mindskes gennem en mere hensigtsmæssig implementering
og administration af reguleringsmodellen.
4. Bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren
Reguleringen skal understøtte en innovativ og intelligent efterspørgsel efter nye og bedre
vandteknologier. Samarbejdet med private selskaber styrkes bl.a. ved, at forsyningernes
driftserfaring og anlæg kan danne grundlag for værdiskabende forretningsmodeller
nationalt og i eksportøjemed.
Formål
Forligskredsen bag vandsektorloven er enig om, at formålet for en ny vandsektorlov skal afspejle
ovenstående principper. Det foreslås derfor, at vandsektorloven får følgende formål:
Vand- og spildevandsforsyningen skal drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for
forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser for forbrugerne og som samtidig understøtter
innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal medvirke til
at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som
tager hensyn til forsyningssikkerhed samt naturen. Overskud skal fortsat fastholdes i sektoren.
126
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0127.png
Forligskredsen bag vandsektorloven er enig i, at de grundlæggende principper skal understøtte en
forbedret regulering af vandsektoren ved indførsel af en række tiltag indenfor nedenstående
områder.
Udmøntningen af principperne vil ske i bl.a. lovforslag og bekendtgørelser, som forelægges for
forligskredsen inden høring.
1. Indhentning af effektiviseringspotentialer
Partierne bag vandsektorforliget er enige om at gennemføre effektiviseringer i vandsektoren for
minimum 1,3 mia. kr. i 2020, fordelt med hhv. 400 mio. kr. i effektivisering af
vandforsyningsselskaberne og 900 mio. kr. i effektivisering af spildevandsforsyningsselskaberne -
heri indgår effektiviseringer, som følge af reduktioner i spildevandsbetalingen for store
vandforbrugere på 700 mio. kr. i perioden 2014 til 2018, jf. Vækstplan DK (2013).
Effektiviseringerne opnås gennem et årligt generelt effektiviseringskrav til alle vandselskaber over
800.000 m3, der fremkommer som summen af et effektiviseringskrav på 2 pct. af
driftsomkostningerne og en procentdel af de resterende anlægsomkostninger afhængig af
produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv.
Der skal herudover stilles et årligt individuelt effektiviseringskrav til selskaber over 800.000 m3 på
maksimalt 2 pct. af de totaløkonomiske omkostninger til vandselskaber, der er ineffektive. Ud fra
benchmarkingen angives hvilke selskaber, der skal modtage individuelle krav. Det fastsættes i
reguleringen i hvilket omfang effektiviseringspotentialer udløser individuelle effektiviseringskrav.
Det vil fortsat være Forsyningssekretariatet, der – som uafhængig myndighed – har kompetencerne
til at fastsætte effektiviseringskrav.
Vandselskaber omfattet af vandsektorloven men med en produktion under 800.000 m3 skal
friholdes fra den resultatorienterede benchmarking og i stedet have et generelt effektiviseringskrav,
der sikrer, at disse selskabers effektiviseringspotentiale indhentes.
Definitionen i lovgivningen udarbejdes i forbindelse med udviklingen af den nye totaløkonomiske
benchmarkingmodel.
Forligskredsen er enig om at se på, om målet for indhentningen af effektiviseringspotentialerne er
nået, som en del af en evaluering i 2021.
Den nye regulering af vandselskaberne indebærer, at selskaberne fortsat har muligheder for at
foretage langsigtede investeringer, få løftet prisloftet ved indfrielse af legitimt fastsatte krav til
miljø, sundhed, forsyningssikkerhed og klima, som har væsentlig økonomisk betydning og derved
vælge holdbare løsninger.
2. Fremtidig benchmarking
Der lægges vægt på, at der udvikles en enkel og gennemsigtig benchmarkingmodel, der
understøtter indberetning og kontrol på et overordnet niveau, og som tager højde for forskelle i
vandselskabernes investeringsbehov samt forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø,
klima og energi.
Den økonomiske regulering af vandselskaberne skal ændres, så effektiviseringen af vandsektoren
indhentes på selskabernes totaløkonomi. For at styrke vandselskabernes incitament til at optimere
den samlede virksomhed og vælge de samlet set økonomisk og ressourcemæssigt mest effektive
127
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0128.png
løsninger, skal den totaløkonomiske benchmarking i videst muligt omfang baseres på samlede
vurderinger af produkternes pris og levetid samt nettoomkostninger.
Prisloftsreguleringen og den totaløkonomiske benchmarkingmodel skal udvikles, så den tager
højde for de aktiviteter, en forsyning udfører, herunder hensyn til sundhed, forsyningssikkerhed,
miljø, klima og energi. Desuden skal modellen indrettes således, at såfremt et selskab får pålagt et
miljø- og servicemål, skal der tages hensyn til dette i prisloft- eller benchmarkingmodellen.
Når de individuelle effektiviseringspotentialer skal beregnes, skal den totaløkonomiske
benchmarkingmodel tage højde for, at forsyningernes strukturer og rammevilkår er forskellige, og
at de benytter forskellige processer.
Der vil blive benchmarket hvert andet år.
Forligskredsen involveres igen inden fastlæggelsen af benchmarkingmodellen.
For at sikre færre administrative byrder afskaffes vandsektorlovens nuværende krav om
procesbenchmarking, og denne gøres frivillig for selskaberne.
En ny totaløkonomisk benchmarkingmodel vil blive udviklet i dialog med branchen, herunder de
lovomfattede vandselskaber og selskabernes brancheorganisationer. Repræsentanter for forbrugere
og virksomheder, samt andre relevante interessenter vil også blive hørt.
Forligskredsen orienteres årligt om resultaterne af den årlige benchmarking.
3. Øget fleksibilitet
Der indføres flerårige bindende prislofter med henblik på at øge vandselskabernes
planlægningsmuligheder samt økonomiske fleksibilitet.
Det er målet på sigt at indføre 4-årige bindende prislofter for alle selskaber over 800.000 m3.
For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye totaløkonomiske benchmarkingmodel, sådan at
effektiviseringspotentialer bliver afspejlet så retvisende som muligt før der fastlægges 4-årige
prislofter, fastlægges der i en opstartsfase fra 2017 et toårigt bindende og toårigt vejledende
prisloft.
Herefter vil de selskaber, der ikke modtager individuelle krav på baggrund af benchmarkingen, få
mulighed for at vælge fireårige prislofter. De selskaber, der får stillet et individuelt krav, vil fortsat
modtage prislofter, hvor de første to år er bindende, og de efterfølgende to år er vejledende.
Benchmarking og prisloftfastsættelse gennemføres forskudt mellem hhv. drikkevand- og
spildevandsselskaber for at udnytte Forsyningssekretariatets ressourcer bedst muligt. For
spildevandsselskaber fastsættes derfor første gang et et-årigt bindende og to-årige vejledende
prisloft fra 2017.
Prislofternes varighed evalueres i 2021 med henblik på at implementere fireårige bindende
prislofter fra 2022/2023.
Forsyningssekretariatet gennemfører årligt kontrol med overholdelsen af prisloftet. For at øge
vandselskabernes fleksibilitet og reducere vandselskabernes administrative byrder, gennemføres
128
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0129.png
kontrollen på et aggregeret niveau, hvor det alene sikres, at vandselskabernes samlede
omkostninger ikke overstiger det samlede indtægtsgrundlag.
Forligskredsen drøfter den konkrete model for prislofter forud for udstedelsen af regler herom.
Vandselskabernes opsparinger i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster fra år til år kan
henlægges som egenkapital eller anvendes til at gennemføre takstnedsættelser. Opsparede midler
kan frit anvendes inden for vandselskabets hovedvirksomhed.
Forligskredsen vil på baggrund af en evaluering i 2021 vurdere, om selskabernes opsparing har et
hensigtsmæssigt niveau i forhold til at sikre en sund kapitalstruktur og effektiv drift.
For at begrænse vandselskabernes mulighed for uhensigtsmæssigt høje opsparinger, tilpasses
selskabernes driftsomkostninger i prislofterne de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til
den fremtidige regulering.
Det eksisterende program for intern overvågning af vandselskabernes indkøb afskaffes med henblik
på at fjerne administrative byrder.
4. Kommunernes rolle som myndighed
Den gældende vandsektorlovs adskillelse af myndighed og drift har sikret en mere klar
opgavefordeling mellem kommuner og vandselskaber og har styrket de forskellige roller ved at
synliggøre ansvarsfordelingen mellem parterne. Forligskredsen ønsker, at denne gennemsigtighed
og klare adskillelse mellem myndighed og drift skal fastholdes og styrkes.
En hensigtsmæssig vand- og spildevandsforsyning skal sikres ved, at der stilles et krav om, at
kommunen som myndighed og vandselskaberne i kommunen mindst én gang om året drøfter
forsyningsforholdene og behov for udbygning, medhenblik på at sikre overensstemmelse mellem
kommunens planlægningsindsats og vandselskaberne strategier.
Det skal sikres, at sektorlovgivningen afspejler, at kommunen har myndighedsansvaret for vand- og
spildevandsforsyning, og dermed også det overordnede planlægningsansvar på området. Samtidig
skal det sikres, at sektorlovgivningen afspejler vandselskabernes driftsansvar, og at kommunens
styringsmuligheder i sektorlovgivningen til fastholdelse af krav til miljø, klima, sundhed og
forsyningssikkerhed sikres, f.eks. i form af muligheden for at udstede påbud til vandselskaberne om
at opnå fastsatte miljømål og servicemål ved driften af vand- og spildevandsforsyningen.
Vandselskaberne har fortsat ansvaret for at træffe de driftsmæssige beslutninger.
Herudover skal det sikres, at alene kommuner er planlægningsmyndighed for indsatsplanlægning
for drikkevandsbeskyttelse.
Når vandselskaber pålægges nye krav til miljø, klima, sundhed eller forsyningssikkerhed, som
medfører væsentligt øgede udgifter, vil disse udgifter medføre et løft i vandselskabernes prisloft.
Forligskredsen inviteres til drøftelse af hvordan kriteriet for ”væsentligt øgede udgifter” bør
fastsættes.
Forligskredsen lægger vægt på, at vandselskabernes bestyrelser har tilstrækkelig viden og faglig
kompetence til at kunne løfte bestyrelsesansvaret, herunder sikre, at selskabet drives i
overensstemmelse med lovgivningens krav i enhver henseende.
129
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0130.png
5. Høje krav til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed
Som led i kvalificering af det kommunale styringsgrundlag indføres obligatorisk benchmarking af
alle vandselskabernes performance inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
En sådan performancebenchmarking vil give kommunerne et bedre grundlag for deres styring af
vandselskaberne.
Ved at opstille miljømæssige performanceparametre i en benchmarking af vandselskaberne, skabes
et gennemsigtigt sammenligningsgrundlag, hvor udvalgte mål for miljø, sundhed, energi, klima og
forsyningssikkerhed tydeliggøres – på tværs af vandsektoren - for det enkelte vandselskab.
Miljøministeren iværksætter under tæt inddragelse af kommunerne og branchen udarbejdelse af en
performancebaseret benchmarkingmodel, der kan bidrage til en styrkelse af det kommunale
styringsgrundlag.
Den årlige performancebaserede benchmarking skal i størst muligt omfang basere sig på
eksisterende data, for derved ikke at pålægge selskaberne nye administrative byrder.
Forligskredsen drøfter en mere konkret model i efteråret 2015.
6. Forbrugernes klagemuligheder
For at styrke forbrugersikkerheden og gennemsigtigheden i selskabernes fastsættelse af vilkår
ønsker forligskredsen, at forbrugernes klagemuligheder fremadrettet skal sikres for eksempel ved
etablering af et privat brancheankenævn under Forbrugerklageloven, hvortil vandforbrugerne,
herunder både vandforbrugende virksomheder og borgere, vil kunne klage over vandselskabets
leveringsvilkår.
Mulighederne fastholdes for henholdsvis aktindsigt i kommunalt ejede vandselskaber efter
offentlighedsloven, og aktindsigt i alle vandselskabers miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven.
7. Forsyningssekretariatet – rolle og finansiering
Forsyningssekretariatet skal sikre økonomisk effektivitet i vandselskaberne, så målsætningen om at
realisere effektiviseringspotentialet med i alt 1,3 mia. kr. i 2020 opnås på den mest
omkostningseffektive måde under hensyntagen til fastholdelse og gennemførelse af krav til miljø,
sundhed og forsyningssikkerhed.
Reguleringen og kontrollen med vandselskabernes økonomiske effektivitet skal indeholde
dialogbaserede elementer for at understøtte det bedst mulige samarbejde mellem branchen og
Forsyningssekretariatet. Den nuværende praksis for dialog med branchen og vejledning af
vandselskaberne formaliseres i reguleringen. Det vil fortsat være Forsyningssekretariatet, der har
kompetence til at fastsætte effektiviseringskrav.
Finansieringen af Forsyningssekretariatet tilpasses med ændringer i opgaverne, herunder i
forbindelse med fremadrettede justeringer i Forsyningssekretariatets opgavebyrde.
Forsyningssekretariatet skal i lighed med resten af centraladministrationen imødekomme et årligt
effektiviseringskrav på to pct. af deres omkostninger.
130
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0131.png
Der indføres et differentieret gebyr, så selskabernes betaling afhænger af størrelse, og om de er
omfattet af benchmarkingen eller ej. Gebyrstrukturen vil blive forelagt forligskredsen.
Forligskredsen tager stilling til den endelige finansiering af Forsyningssekretariatet, når den
fremadrettede tilsynsopgave er endeligt fastlagt. Forligskredsen er enig om også at se på
sammenhængen mellem Forsyningssekretariatets opgaveportefølje og finansiering som en del af
evalueringen i 2021.
8. Konsolidering
Reguleringen skal fastsættes, så den i højere grad tilskynder til og understøtter konsolidering i
vandsektoren. Vandselskabernes udgifter til rådgivning vedr. fusionsmuligheder holdes uden for
prisloftsreguleringen.
Derudover skal kommunalt ejede vandselskaber, der fusionerer uden at sælge ejerandele, ikke være
omfattet af krav om modregning i bloktilskuddet.
I forbindelse med fusioner af vandselskaber skal det være muligt, at det fusionerede selskab
opkræver differentierede takster. Når fusioner gennemføres på tværs af kommunegrænser, skal det
fusionerede selskab kunne fastholde differentierede takster ud over en overgangsperiode.
Hvert vandselskab får fortsat udmeldt ét prisloft uanset antallet af kommuner, som er indeholdt i
selskabets forsyningsområde. Vandselskabets fastsættelse af forskellige takster vil også fortsat
skulle godkendes af de enkelte kommuner og må samlet set ikke overstige det udmeldte prisloft.
Vandselskaberne underlægges én samlet benchmarking, både for så vidt angår performance og for
så vidt angår økonomi.
9. Teknologiudvikling
Forskning og udvikling skal fortsat fremmes, og der skal skabes gode rammer herfor i den danske
vandsektor. Det er afgørende for forligskredsen, at vandselskaberne har fokus på teknologiledelse
og kan indgå i samarbejde med private virksomheder med det formål at understøtte de private
virksomheders eksport af danske løsninger i udlandet.
Vandselskaberne kan understøtte udviklingen i private virksomheder ved at deltage i samarbejder
mod betaling som en tilknyttet aktivitet. Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter skal ske på
kommercielle vilkår. Det skal fortsat sikres, at der ikke sker konkurrenceforvridning og
krydssubsidiering. Vandselskaberne skal understøtte udviklingen af værdiskabende
forretningsmodeller med henblik på at opnå en mere effektiv drift og understøtte danske
virksomheders eksportpotentialer på vandteknologiområdet.
Vandselskabernes hovedvirksomhed skal præciseres, så det fremgår, at opgaverne omfatter
forsyning af drikkevand, håndtering af spildevand og øvrige obligatoriske opgaver i medfør af
sektorlovgivning og anden relevant lovgivning, samt udnyttelse af overkapacitet på fysiske anlæg
samt egne restprodukter efter evt. nødvendig behandling.
Obligatoriske opgaver i medfør af sektorlovgivningen omfatter tømningsordninger for septiktanke,
måleraflæsning, drift af obligatoriske afdragsordninger til etablering af spildevandsanlæg,
kortlægning af oversvømmelsesrisici som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og drift
af konkrete klimatilpasningsprojekter.
131
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0132.png
For at fremme ressourceudnyttelse i samfundet og optimal økonomisk drift i selskaberne skal
udnyttelse af ressourcer i vand- og spildevandsstrømme som fx energi og fosfor samt udlejning af
overskydende fysisk kapacitet være en del af hovedvirksomheden.
Samarbejdet mellem vandselskaberne og private virksomheder skal fremmes med henblik på at
understøtte en mere effektiv drift i selskaberne og virksomhedernes teknologiudviklings- og
eksportaktiviteter. Det skal tydeliggøres i loven, at private aktører kan indgå i længerevarende
omfattende driftskontrakter med vandselskaber, uden at de bliver omfattet af hvile-i-sig-selv-
princippet, så længe et vandselskab omfattet af vandsektorloven har det overordnede ansvar for
gennemførelse og opretholdelse forsyningssikkerheden og øvrige krav fra myndighederne.
Salg af rådgivning fra vandselskabernes side kan kun foretages som en tilknyttet aktivitet. Det
gælder dog ikke rådgivning til vandselskabets egne forbrugere om specifikke forhold i tilknytning til
vandselskabets drift, fx vandbesparelser m.v. Sådan rådgivning er fortsat en del af
hovedvirksomheden.
Der er i lovgivningen fastsat en liste over aktiviteter, som selskaberne kan udføre som tilknyttet
aktivitet, dvs. som indtægtsdækket virksomhed, der udføres på markedsvilkår. Denne liste udvides
med muligheden for, at selskaberne mod betaling kan påtage sig drift af for-rensningsanlæg for
institutioner og virksomheder.
Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter er foruden den emnemæssige afgrænsning også omfattet
af en omsætningsmæssig afgrænsning. For det første skal akkumulerede aktiviteter, der overstiger
en bagatelgrænse på 2 mio. kr., selskabsudskilles. For det andet fastsættes en øvre grænse for
selskabernes akkumulerede omsætning på tilknyttede aktiviteter til 3 pct. af omsætningen i
hovedvirksomheden. Den procentvise grænse sikrer, at omsætningsgrænsen ikke bliver en barriere
i forbindelse med konsolidering. For det tredje kan vandselskaberne fortsat vælge uden
omsætningsloft at indgå i fælles virksomheder med private aktører, hvis vandselskaberne ejer
under 40 % af den fælles virksomhed.
Status på samarbejdet mellem vandselskaber og private virksomheder, herunder
omsætningsgrænsen på 3 pct. for tilknyttede aktiviteter og reglerne om 40/60-samarbejder og
grænsen for omsætningen på tilknyttede aktiviteter indgår i evalueringen i 2021.
Vandteknologiens Udviklingsfond videreføres ikke i regi af vandsektorloven. Vandselskaberne har
fremover mulighed for at oprette en teknologiudviklingsfond inden for fondslovens almindelige
rammer.
10. Grænsen for hvor mange vandselskaber der er omfattet af vandsektorloven
For at sikre, at også forbrugerne hos de små forsyninger får lavere priser samtidig med, at de
administrative omkostninger lempes fastholdes de i dag omfattede forsyninger i loven.
Alle selskaber mellem 200.000 og 800.000 m3 får udmeldt et fast generelt årligt
effektiviseringskrav og undlades således fra benchmarkingen frem mod næste evaluering af
vandsektorloven.
Det årlige faste effektiviseringskrav til disse selskaber fastsættes som en procentsats af selskabernes
totale omkostninger, sådan at driftseffektiviseringspotentialet i denne del af sektoren hentes i
2020.
132
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 41: Lovudkast om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)
1544096_0133.png
De af denne ordning omfattede selskaber skal hvert år alene indsende årsregnskaber til
Forsyningssekretariatet som dokumentation for, at selskaberne opfylder det generelle
effektiviseringskrav.
Forsyningssekretariatet vil i deres kontrol af forsyningernes overholdelse af effektiviseringskravet
tage højde for, om forsyningerne er blevet pålagt væsentlige store omkostningsforøgelser.
11. Beskatning
Vand- og spildevandsforsyninger er alle i dag selskabsudskilte og underlagt samme skatteregler.
Vandselskaberne skal fortsat være omfattet af de almindelige skattemæssige regler for selskaber.
Eventuelt akkumuleret restskat kan selskaberne finansiere som 1:1 omkostninger, der kan
udjævnes over flere år ved fx optagelse af lån over kassekreditten. Vandselskaberne skal desuden
have mulighed for at kunne finansiere restskat med ekstraordinære effektiviseringsgevinster.
SKAT udarbejder en vejledende beskrivelse, der særligt beskriver mulighederne for at foretage
skattemæssige afskrivninger ved deltagelse i klimatilpasningsprojekter. Hvis der viser sig
problemer i forhold til dette område, vil forligskredsen drøfte sagen på ny.
Forligskredsen igangsætter en analyse, der skal afdække, hvad forligskredsen og Folketinget i 2009
har besluttet vedr. både vandselskabernes skatteforhold og den såkaldte ’dåbsgave’, samt hvad
forudsætningerne for disse beslutninger var. Analysen skal også belyse de samlede konsekvenser af
de eksisterende skatteregler i vandsektoren, herunder i forhold til perioden 2010-2015. Der vil i den
forbindelse blive foretaget en analyse af, om selskaberne har tilstrækkelige muligheder for at leve
op til intentionerne bag indførslen af selskabspligt for vand- og spildevandsselskaber, herunder
intentionerne om, at vandselskaberne ikke skal betale skat i et nævneværdigt omfang. Analysen
skal også afdække konsekvenserne ved, at vandselskaberne alternativt får mulighed for at
straksafskrive investeringer finansieret af ”dåbsgaven” i en årrække på fx 5 år. Analysen forelægges
forligskredsen i 4. kvartal 2015. Forligskredsen mødes for at drøfte analyseresultaterne.
12. Evaluering
Den nye regulering evalueres i 2021.
Det nedsatte kontaktudvalg med deltagelse af branchen, KL, de involverede ministerier,
uafhængige eksperter og repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser afgiver i forbindelse med
evalueringen en redegørelse til ministeren og forligskredsen.
133