EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 40
Offentligt

SAMLENOTAT

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

31. august 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Dagsorden

Side

Forberedelse af FN’s klimakonference COP21/CMP11, Paris,

Frankrig, 30. november - 11. december 2015.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

1. Forberedelse af FN’s klimakonference COP21/CMP11, Paris, Frankrig,

30. november - 11. december 2015

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

1. Resumé

På det ekstraordinære miljørådsmøde den 18. september 2015 lægger

det luxembourgske formandskab op til vedtagelse af rådskonklusioner

som led i forberedelsen af den 21. partskonference (COP21/CMP11) un-

der FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris den 30. november til 11. de-

cember 2015. Konklusionsudkastet fokuserer på EU’s visioner for COP21

og EU’s prioriteter for en ny global klimaaftale. Generelt fremhæves, at

EU ser COP21 som en historisk milepæl, der skal øge g lobal handling på

klimaområdet og accelerere transitionen til lavemissionssamfund. EU’s

hovedprioriteter behandles, herunder udformningen af en mekanisme for

løbende at vurdere den globale reduktionsindsats i aftalen, ambitionsni-

veauet for et langsigtet globalt reduktionsmål, og hvor stærkt et signal EU

skal sende vedr. klimafinansiering. Indledende drøftelser af udkastet har

vist, at der ikke er store uenigheder blandt medlemslandene om de over-

ordnede linjer i udkastet. Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af

rådskonklusionerne samt linjen i formandskabets udkast hertil. En vedta-

gelse af rådskonklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til

dansk ret, men indgåelsen af en global klimaaftale kan have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

På det ekstraordinære miljørådsmøde den 18. september 2015 lægger

det luxembourgske formandskab op til vedtagelse af rådskonklusioner

som led i forberedelsen af den 21. partskonference (COP21 /CMP11) un-

der FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris den 30. november til

11.december. Rådsmødet vil derudover være en anledning for ministrene

til at gøre status over den seneste udvikling i klimaforhandlingerne bl.a.

på baggrund af årets tredje forhandlingssession under UNFCCC i Bonn,

Tyskland, den 31. august til 4. september 2015.

Det luxemburgske formandskab har på baggrund af det lettiske formand-

skabs udkast og drøftelser på arbejdsgruppeniveau udarbejdet et udkast

til rådskonklusioner om EU’s prioriteter for en ny global klimaaftale ved

COP21.

Status i klimaforhandlingerne

Siden COP20 har klimaforhandlingerne være centreret om udkastet til en

aftaletekst for en global klimaaftale. På årets første forhandlingssession

på embedsmandsniveau i Genève i februar lykkedes det ikke at forkorte

forhandlingsteksten – tværtimod voksede teksten fra 39 til ca. 90 sider.

Det lykkedes dog at opnå enighed om, at denne tekst (Genève -teksten)

er det første formelle udkast til den globale aftale, hvilket var positivt, da

det giver et fælles grundlag for de resterende forhandlinger frem mod Pa-

ris. Årets anden forhandlingssession i Bonn i juni blev brugt på proces-

drøftelser og en mekanisk gennemgang af Genève-teksten, der kun førte

til en marginal forkortelse af teksten. Årets tredje forhandlingssession fin-

der sted i Bonn den 31. august til den 4. september. Forud for sessionen

fremlagde de to formænd for klimahandlingerne et såkaldt ”non-paper”,

hvori formændene har forbedret strukturen i Genève -teksten i elementer,

som skal indgå i selve klimaaftalen (f.eks. de overordnede forpligtelser og

principper), og områder som skal indgå i de tilhørende COP -beslutninger

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

(f.eks. detaljer vedr. implementering, der kan opdateres løbende). Tek-

sten er dog fortsat næsten 90 sider lang og derfor stadig ikke moden til

ministerdrøftelser om de centrale politiske optioner og kompromiser på

centrale spørgsmål som differentiering mellem i- og ulande, klimafinan-

siering og et langsigtet globalt reduktionsmål.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge EU’s forhandlingsposi-

tion til COP21 og signalere EU’s visioner og prioriteter for resultatet af

COP21. Afhængigt af udviklingen i klimaforhandlingerne vil der muligvis

også blive vedtaget rådskonklusioner om EU´s generelle forhandli ngspo-

sition senere på året. EU’s position om klimafinansiering vil blive fastlagt i

ECOFIN

til november.

I den generelle del af udkastet til rådskonklusioner fremhæves, at EU ser

COP21 som en historisk milepæl, der skal øge global handling på klima-

området og accelerere transitionen til lavemissionssamfund . Der henvises

også til de seneste anbefalinger fra FN´s klimapanel, IPCC , om bl.a. at

reducere de globale udledninger med 40-70 pct. i 2050 ift. 2010 for at

holde temperaturstigningen under 2 grader. I den forbindelse lægges op

til, at EU støtter et globalt reduktionsmål på mindst 60 pct. i 2050 ift.

2010, ligesom der refereres til G7-erklæringen fra juni 2015, som opfor-

drer til at stile efter den høje ende af spændet på 40-70 pct. samt at udfa-

se de globale drivhusgasudledninger i løbet af dette århundrede.

Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i følgende underafsnit:

Resultatet i Paris

I udkastet betones vigtigheden af at opnå enighed om et ambitiøst resul-

tat ved COP21 i Paris i form af en global, ambitiøs og juridisk bindende

aftale under UNFCCC med ambitiøse reduktionsforpligtelser fra alle par-

ter gældende fra 2020 samt en beslutning om at øge den globale redukti-

onsindsats før 2020. Dertil fremhæves EU’s bidrag (såkaldte ”

Intended

Nationally Determined Contribution”,

INDC) til den globale klimaaftale på

mindst 40 pct. reduktion af udledningerne i 2030 ift. 1990. Derudover op-

fordres de lande, som endnu ikke har fremlagt deres bidrag, til at gøre

det hurtigst muligt.

Reduktionsindsatsen

I udkastet fremhæves bl.a., at alle parter skal have reduktionsforpligtelser

for at blive part til den nye aftale, og at aftalen skal indeholde en evalue-

ring (”review”) af reduktionsforpligtelserne hvert femte år. Derudover

fremhæves, at der bør være fleksibilitet for de lande, som har mindst ka-

pacitet. Det fremhæves også, at aftalen bør indeholde robuste regler for

rapportering, måling og verifikation af parternes udledninger og forpligtel-

ser. Endvidere lægges op til, at EU og medlemslandene i fællesskab vil

opfylde deres forpligtelser under Parisaftalen på samme vis som under

Kyotoprotokollen. Det understreges, at aftalen bør adressere alle udled-

ninger og sektorer, og der opfordres til, at bl.a. FN’s søfartsorganisation

(IMO) og FN’s internationale luftfartsorganisation (ICAO) indfører global

regulering i de respektive sektorer hurtigst muligt.

For så vidt angår den globale reduktionsindsats før 2020 understreges

nødvendigheden af, at alle parter intensiverer indsatsen for at reducere

udledningen af drivhusgasser før 2020. I den forbindelse bekræftes, at

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

Rådet for økonomiske og finansielle anliggender.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

EU er klar til at samarbejde med andre parter, organisationer og den pri-

vate sektor om initiativer med et stort reduktionspotentiale, der kan bidra-

ge til at øge den globale reduktionsindsats. Det fremhæves, at der bl.a.

kan samarbejdes om sådanne initiativer i regi af den fransk -peruvianske

”Lima-Paris Action Agenda”

. I forlængelse heraf fremhæves vigtigheden

af at fortsætte og intensivere arbejdet med at øge den globale reduktion-

sindsats gennem konkrete initiativer og samarbejder efter COP21.

Tilpasning og klimafinansiering

I udkastet til rådskonklusioner fremhæves EU’s position om, at tilpasning

bør være en central del af en balanceret aftale i Paris. Det fremhæves

også, at aftalen bør indeholde en dynamisk tilgang, der løbende kan styr-

ke effektiviteten og implementeringen af tilpasningsindsatser. Desuden

bekræftes EU og medlemslandenes forpligtelse til at mobilisere deres del

af de 100 mia. USD om året fra 2020 fra en række forskellige finansielle

kilder, herunder offentlige og private. Derudover refereres til EU’s kom-

mende rådskonklusioner om klimafinansiering, der ventes vedtaget i

ECOFIN i november.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, ratificeret

af Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klima-

ændringer, ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusioner har ikke konsekvenser for dansk lov-

givning.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusioner har ikke i sig selv statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det kan

på nuværende tidspunkt ikke estimeres, hvilke økonomiske konsekvenser

indgåelsen af en global klimaaftale på COP21 i Paris vil have for Dan-

mark. Et nyt globalt klimaregime kan således være f orbundet med væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser for de lande, der deltager i dette,

herunder Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales

nærmere udformning, såvel som af en intern byrdefordeling i EU af så-

danne konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af rådskonklusioner skønnes ikke at berøre beskyttelses-

niveauet i Danmark.

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

”Lima- Paris action Agenda” (”L’Agenda

des Solutions”)

er en handlingsorienteret dagsorden,

der understøtter og supplerer den internationale aftale ved COP21 ved at mobilisere handling

fra særligt ikke-statslige aktører (byer, private virksomheder m.m.). D en handlingsorienterede

dagsorden er en stor prioritet for både det nuværende peruvianske - og det indkommende fran-

ske COP-formandskab.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

8. Høring

Samlenotatet er sendt i skriftlig høring i Energi-, Forsynings- og Klimapo-

litisk Specialudvalg fra den 24. august til den 31. august. Der er modtaget

høringsvar fra Dansk Byggeri, Dansk Industri (DI), CARE, Greenpeace

(GP), Landbrug og Fødevarer (L&F), NOAH og 92-gruppen (92G), som er

fremkommet med følgende bemærkninger:

Globalt langsigtet reduktionsmål

NOAH henviser til, at det bør angives, hvilke forudsætninger for at holde

sig under 2 grader, der tages udgangspunkt i. Derudover finder NOAH

det uacceptabelt, at FN´s klimapanels

(

IPCC) anbefalinger hviler på for-

udsætninger om atomkraft, karbon-fangst og -lagring (”Carbon Capture

and Storage”) kombineret med øget brug af biomasse.

92G og GP har anført, at en reference til IPCC’s anbefalinger om 40-70

pct. reduktioner er utilstrækkelig, og at Danmark bør arbejde for et globalt

mål om at udfase fossile brændsler og indfase 100 pct. vedvarende ener-

gi senest i 2050. Dertil bemærker 92G og GP, at referencen til G7’s er-

klæring fsva. dekarbonisering i dette århundrede bør præciseres i samle-

notatet. Både 92G og GP finder dekarboniseringsmålet brugbart, men

understreger at et langsigtet mål i aftalen bør være for 2050. CARE op-

fordrer til, at der arbejdes for et reduktionsmål på 70 pct. i 2050 samt et

delmål før 2050-reduktionsmålet. Endvidere finder CARE og GP, at Dan-

mark skal arbejde for en reference til en 1,5-gradersmålsætning. DI fin-

der, at en aftale skal være inden for IPCC’s anbefalinger om 40 -70 pct.

reduktioner, og understreger vigtigheden af et langsigtet investeringssig-

nal frem mod 2050.

Evalueringsmekanisme (”review”)

NOAH understreger relevansen af et femårigt ”review”. CARE støtter re-

geringens position om at sikre en fleksibel aftale, men finder det vigtigt, at

der foretages en status i 2020 – med mulighed for at øge ambitionsni-

veauet. DI støtter ligeledes op om et review og betoner, at der ikke skal

være en automatisk forøgelse af f.eks. EU’s bidrag til den globale aftale.

Endvidere påpeger DI, at alle initiativer bør baseres på konkrete vurde-

ringer af miljømæssige og økonomiske effekter. DI finder, at et review bør

tage højde for konkurrencevilkår og erfaringer med at udvikle instrumen-

ter til at fremme klimainvesteringer, og at EU skal fremme internationale

samarbejder om at sætte en pris på CO2. L&F støtter regeringens hold-

ning om, at EU’s bidrag bør modsvares af tilsvar ende ambitiøse bidrag

fra andre lande, og at EU på nuværende tidspunkt ikke bør forøge sit am-

bitionsniveau. 92G, CARE, GP og NOAH finder omvendt, at EU bør øge

sit bidrag til den globale aftale med henvisning til, at EU’s bidrag på

mindst 40 pct. ikke er tilstrækkeligt.

Derudover henviser 92G til, at EU bør fremsætte et 2025-mål inden okto-

ber, da dette vil gøre EU’s bidrag sammenlignelig med USA’s m.fl. 92G

og GP finder ikke, at et femårigt review vil være tilstrækkeligt, da dette ik-

ke ville tvinge landene til at fremsætte nye forpligtelser. I stedet under-

streger 92G og GP, at regeringen bør arbejde for en femårig forpligtel-

sesperiode, der skal sikre, at alle lande hvert femte år skal opjustere am-

bitionsniveauet. Endelig finder NOAH, at der er behov for at etablere en

global byrdefordeling af et langsigtet reduktionsmål.

Indsatsen med at øge de globale reduktioner før 2020

92G og DI støtter regeringens position om at øge reduktionsindsatsen før

2020. DI understreger dog, at det er en kort tidshorisont, h vor mange ak-

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

tører vil have lagt sig fast på indsatsen før 2020, og man derfor bør foku-

sere på konkrete initiativer inden for eksempelvis vedvarende energi og

energieffektivitet.

Klimatilpasning og klimafinansiering

DI er enig i vigtigheden af at vurdere muligheder for at styrke klimatilpas-

ning samt i regeringens linje på klimafinansiering. DI finder i den forbin-

delse, at Kommissionens forslag om at anvende kvotesalgsprovenuet til

international klimafinansiering interessant.

92G og CARE betoner, at Danmark bør prioritere klimatilpasning, herun-

der imødekomme ulandenes ønsker om konkrete og meningsfyldte tilpas-

ningsmål, samt at Danmark bør arbejde for et kvalitativt mål for tilpas-

ning, som forbinder reduktionsindsatsen med tilpasningsbehovet. Dertil

finder 92G og CARE, at ”loss and damage” (adressering af uoprettelige

skader som følge af klimaforandringer) bør få et selvstændigt afsnit i en

ny aftale. 92G og CARE understreger, at klimafinansiering bør gå til både

tilpasning og reduktionsindsatsen. CARE understreger, at forpligtelsen

om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 bør opfyldes, og at der bør

være balance (ideelt 50/50) mellem finansiering til tilpasning af reduktion-

sindsatsen. 92G mener, at Danmark bør arbejde for, at EU sætter konkre-

te mål og delmål på finansiering, og at samlenotatet bør kvalificere beho-

vet for klimafinansiering.

Endvidere henviser 92G til, at reduktionsindsatsen og tilpasningsindsat-

sen skal ses i sammenhæng, herunder at der vil være behov for at øge

klimafinansiering. Dertil understreger 92G og CARE, at fokus på privat

klimafinansiering ikke må tage opmærksomhed fra ilandenes forpligtelse

til at bidrage med offentlige midler. NOAH finder ikke, at offentlig finansie-

ring blot skal være en løftestang for privat investering, da det ifølge NO-

AH må være regeringen, der især skal løfte opgaven med at sikre Dan-

marks andel af klimafinansieringsforpligtelsen fra COP15. NOAH påpe-

ger, at samlenotet og rådskonklusionerne bør omhandle klimaretfærdig-

hed.

Skibs- og luftfartssektoren

92G finder ikke, at regeringen bør lægge sig fast på, hvilke organisationer

der skal forestå reguleringen af skibs- og luftfartssektoren. Dertil ønsker

92G, at regeringen udover at give IMO og ICAO en tidsfrist bør arbejde

for, at reguleringen af sektorerne bør mobilisere klimafinansiering.

Klimadiplomati

92G støtter Danmarks klimadiplomatiske arbejde for, at EU opbygger alli-

ancer med de progressive udviklingslande, og at regeringen aktivt videre-

fører et stærkt dansk klimadiplomati. 92G finder det dog vigtigt, at EU ar-

bejder for en ligeværdig alliance med de progressive udviklingslande og

ikke kun forsøger at overbevise om egne positioner. Derudover opfordrer

92G regeringen til ikke at reducere udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI,

herunder evt. reducere klimabistanden eller Danmarks nationale redukti-

onsmål for 2020. 92G finder, at det vil påvirke forhandlingerne om den

nye klimaaftale negativt og svække Danmarks indflydelse markant.

L&F bakker op om regeringens fokus på klimadiplomati og understreger,

at det er afgørende, at andre lande og nye store udledere også påtager

sig forpligtelser ift. at reducere deres udledninger. Dertil finder L&F, at

man via den klimadiplomatiske indsats kan arbejde for særlige løsninger i

landbrugs- og fødevaresektoren.

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

Øvrige emner

DI bakker op om rammer for opfølgning mv. (den såkaldte MRV-ramme)

for både klimaindsatsen og anvendelse af international klimafinansiering.

I forlængelse heraf understreger DI, at beskyttelse af internationale pa-

tentrettigheder er vigtigt. Dertil finder DI, at der er behov for at engagere

erhvervslivet i FN’s teknologimekanisme mv.

DI finder, at Danmark bør være åben overfor at søge andre juridiske kon-

struktioner end de gældende i Kyotoprotokollen for at sikre den internati-

onale indsats fremover.

DI påpeger også vigtigheden af en konkret implementering af EU’s 2030-

ramme på mellemlang sigt med balancerede virkemidler, der vil sikre vil-

kårene for de alle sektorer, der bidrager til klimaindsatsen. Det gælder

f.eks. at udvikle rammer ifm. revisionen af EU’s kvotedirektiv, der vil sikre

et robust, grønt investeringssignal og en tilstrækkelig beskyttelse af kon-

kurrenceudsatte sektorer.

L&F efterspørger, om der i høringen er særlige emner vedr. landbrug, skov-

brug og arealanvendelse, som tænkes at blive berørt. Derudover finder L&F,

at regeringen bør arbejde på at fremme et globalt regime med udbredelse

af de bedst mulige teknologier, hvor reduktioner i landbrugs- og fødeva-

resektoren belønnes.

Endelig fremhæver 92G, at EU bør øge sit 20 pct. reduktionsmål for

2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgrupper

for internationalt klima og miljø. Drøftelserne har vist, at der ikke er store

uenigheder om udkastet. Overordnet forventes således fortsat bred enig-

hed blandt medlemslandene om, at EU skal sende klare signaler om EU’s

prioriteter for en global klimaaftale, herunder ambitiøse reduktionsbidrag

fra især de store udledere, aftalens juridiske form, et dynamisk element i

aftalen, hvorledes tilpasning reflekteres i den globale aftale samt differen-

tiering mellem i- og ulande. Der vil muligvis være en forskellig betoning

af, hvor stærkt et signal EU skal sende om klimafinansiering i miljøråds-

konklusionerne. Som nævnt fastlægges EU’s position om klimafinansie-

ring i regi af ECOFIN. Dertil kan der være uenighed omkring detaljerings-

graden af de langsigtede reduktionsmål for 2050 og længere ude i fremti-

den.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af rådskonklusionerne samt

linjen i formandskabets udkast hertil. Fra dansk side anses det som cen-

tralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i forhandlingerne. Derfor vægter

regeringen behovet for en koordineret tilgang og fælles forståelse af EU´s

prioriteter frem mod Paris. Regeringen betoner også vigtigheden af en

klar og fokuseret kommunikation af EU’s prioriteter i rådskonklusionerne -

med særlig fokus af nedenstående.

Regeringen støtter, at EU arbejder for en juridisk bindende, ambitiøs,

global klimaaftale med reduktionsmål for alle parter. Det er regeringens

aktuelle vurdering, at det sandsynligvis ikke vil være muligt at opnå en

samlet aftale baseret på Kyoto-protokollens juridiske format, hvorfor rege-

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

ringen er åben over for at undersøge andre juridisk bindende aftalefor-

mer.

Regeringen bakker op om et globalt langsigtet reduktionsmål i tillæg til 2-

gradersmålsætningen. Regeringen støtter konkret, at en global klimaaf ta-

le vil indeholde et langsigtet globalt langsigtet reduktionsmål i 2050 på

40-70 pct. ift. 2010, som anbefalet af IPCC, og at man globalt stiler efter

den høje ende af dette spænd samt at udfase de globale drivhusgasud-

ledninger i løbet af dette århundrede, som G7-landene støtter i deres er-

klæring fra juni 2015. Det er ikke formålet med et langsigtet reduktions-

mål at etablere en global byrdefordeling, men et globalt langsigtet reduk-

tionsmål vil sende et stærkt investeringssignal i retning af klimavenlige

løsninger – også selvom den globale aftale i Paris ikke bliver så ambitiøs,

som Danmark og EU ønsker.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil sandsynligvis

ikke i sig selv være tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstig-

ning under 2 grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre, at aftalen bli-

ver fleksibel, så den globale reduktionsindsats kan øges løbende efter

Paris. Regeringen kan derfor støtte, at klimaaftalen vil indeholde en fem-

årig evalueringsmekanisme (”review”) af reduktionsindsatsen. En sådan

mekanisme bør dog ikke indebære en automatisk forøgelse af parternes,

herunder EU’s, bidrag. EU’s bidrag om mindst 40 pct. reduktion i 2030 ift.

1990 bør modsvares af tilsvarende ambitiøse bidrag fra andre lande. Re-

geringen støtter pt. ikke, at EU forøger sit ambitionsniveau. Stillingtagen

til en evt. forøgelse af EU’s ambitionsniveau bør afvente klarhed over det

samlede ambitionsniveau for en global klimaaftale.

Regeringen arbejder for ambitiøse reduktionsindsatser både før og efter

2020 samt øget inddragelse af private aktører. Ift. den globale reduktion-

sindsats før 2020 lægger regeringen vægt på, at indsatsen skal styrkes

gennem et øget samarbejde med bl.a. ikke-statslige aktører som den pri-

vate sektor med fokus på konkrete initiativer med et stort reduktionspo-

tentiale (f.eks. energieffektivitet, vedvarende energi og udfasning af sub-

sidier til fossile brændsler).

Regeringen støtter EU’s position om, at klimatilpasning og klimafinansie-

ring bør tillægges stor vægt i den nye aftale. Regeringen vil kunne støtte

en teknisk proces med fokus på at udbrede konkrete erfaringer og løsnin-

ger for klimatilpasning. Fsva. klimafinansiering betones det - i det om-

fang, der forud for ECOFIN i november, vil komme drøftelser herom - at

klimafinansiering er væsentlig for at støtte udviklingslandenes reduktions-

og tilpasningsindsatser. Klimafinansiering er således først og fremmest et

middel, som skal støtte udviklingslandenes omstilling til lavemissionsøko-

nomier, men regeringen betoner samtidig, at klimafinansiering i forhand-

lingerne bør bidrage til at sikre, at EU’s prioriteter imødekommes. Det er

dog fortsat ganske usikkert, hvordan det endelige kompromis om klimafi-

nansiering på COP21 vil se ud.

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af

den eksisterende klimafinansiering, herunder ved at offentlig klimafinan-

siering benyttes som løftestang for at mobilisere private investeringer. Of-

fentlige midler vil ikke være tilstrækkelige til at nå målsætningen om at

holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og mobilisering af

privat klimafinansiering vil således være afgørende for at løse klimaud-

fordringerne. Derfor arbejder regeringen for at fremme gode rammevilkår

og finansielle instrumenter, som kan adressere barrierer for at mobilisere

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Samlenotat til Europaudvalget samråd den 11/9-15 om rådsmødet (miljø) den 18/9-15

privat klimafinansiering. Derudover støtter regeringen EU’s prioriteter om,

at alle lande skal bidrage til at mobilisere klimafinansiering efter bedste

evne. Det betyder f.eks., at alle parter skal arbejde for at fremm e gode

rammevilkår for klimavenlige investeringer samt indtænke klimahensyn i

deres nationale politikker, mens nogle parter i tillæg skal bidrage med of-

fentlig finansiering.

Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale om-

fatter alle sektorer, herunder udledninger fra skibs- og luftfart, mens selve

reguleringen af den internationale skibs- og luftfarts CO2-udledning fort-

sat skal håndteres i regi af FN’s søfartsorganisation ( IMO) og FN’s inter-

nationale luftfartsorganisation (ICAO).

Regeringen arbejder for, at EU i FN´s klimaforhandlinger prioriterer foku-

seret og målrettet allianceopbygning med særligt de progressive ulande,

herunder de afrikanske lande og de små østater, samt øget klimadiplo-

mati for at sikre indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global klima-

aftale på COP21 med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt

de store udledere. Derfor arbejder regeringen videre med det danske ini-

tiativ ”Climate Diplomacy Action”, der har til formål at understøtte EU’s

klimadiplomatiske handlingsplan. Derudover arbejder regeringen gennem

EU for at sikre, at der tages hensyn til de mindst udviklede lande ved at

sikre, at der vil være fleksibilitet for disse i en ny aftale.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg .

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET