Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 4
Offentligt
1537366_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Høring om udkast til bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes
opgaver og aftaler om levering af elektricitet til elkunder
Til udvalgets orientering fremsendes hermed et udkast til en ny bekendtgørelse
om elhandelsvirksomhedernes opgaver og aftaler om le vering af elektricitet til
elkunder. Energistyrelsen har sendt bekendtgørelsen i den 3. juli med frist for
høringssvar den 13. august 2015.
Bekendtgørelsen skal fra engrosmodellens indførelse den 1. april 2016 erstatte
den gældende bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af elektricitet. De gældende regler i
bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet videreføres i den
nye bekendtgørelse med enkelte justeringer.
Desuden indføres der nye regler om aftaler omfattet af leveringspligten, om
varsling af forsyningsafbrydelser, om kontrakter med kunder, som er blevet
fordelt til en ny elhandelsvirksomhed grundet deres hidtidige
elhandelsvirksomheds konkurs eller lignende, om elhandelsvirksomhedernes
informationsaktiviteter og om den nye døgnservice, som skal viderestille
forbrugere med klager over nettekniske forhold til den relevante netvirksomhed
eller Energinet.dk.
Bekendtgørelsesudkastet er udarbejdet i dialog med branchen, Forbrugerrådet
Tænk, Energinet.dk, sekretariatet for Energitilsynet og sekretariatet for
Ankenævnet på energiområdet.
Orientering om to bekendtgørelser
Foruden ovenstående har Energistyrelsen udstedt følgende:
1. en ændret bekendtgørelse om netvirksomheders,
transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s overvågningsprogrammer i
henhold til lov om elforsyning (BEK nr. 667 af 19. maj 2015)
2. en ny bekendtgørelse om fordeling af aftagenumre ved en
elhandelsvirksomheds konkurs m.v. (BEK nr. 668 af 19. maj 2015)
Udkast til begge bekendtgørelser har været i høring i perioden 20. november –
17. december 2014.
Ministeren
10. juli 2015
J nr. 2015-1500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høring om udkast til bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og aftaler om levering af elektricitet til elkunder, fra energi-, klima- og forsyningsministeren
Bekendtgørelserne skal træde i kraft samtidig med ikrafttræden af henholdsvis
engrosmodellen og leveringspligten, der vil erstatte den gældende
forsyningspligt, den 1. april 2016.
Bekendtgørelsen er allerede udstedt nu, for at give aktørerne i sektoren g od tid
til at forberede sig på de nye regler.
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt