EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 34
Offentligt

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Rapport fra en arbejdsgruppe om metoder, begreber og

beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark

Juli 2015

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Indhold

Sammenfatning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Effekttilstrækkeligheden i Danmark

frem mod 2025

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tidligere analyser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Projektets formål

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afrapportering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisering og inddragelse af interessenter

. . . . . . . . . . . . . . .

Rapportens opbygning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger vedrørende metoden anvendt til

udarbejdelse af prognoser for effekttilstrækkelighed

. . . .

Anbefalinger vedrørende afrapportering

om tilstanden for elforsyningssikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger vedrørende opfølgende arbejde

med elforsyningssikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Resultater fra DAMVAD’s analyse af

forbrugers omkostninger ved planlagte

og ikke-planlagte strømafbrud

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund om elforsyningssikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Det danske elsystem

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

PROJEKTDELTAGERE

Energistyrelsen (formand)

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Danmarks Vindmølleforening

Energinet.dk

Forbrugerrådet Tænk

Landbrug & Fødevarer

Vindmølleindustrien

Det danske elsystem i en regional kontekst

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Centrale begreber

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Elforsyningssikkerhedsniveauet historisk

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ansvaret for opretholdelse af

elforsyningssikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Samspillet mellem effekttilstrækkelighed

og driften af elsystemet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stormen Allan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Europæisk og regionalt samarbejde om

sikring af elforsyningssikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag

Projektdeltagere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Sammenfatning

Det danske elsystem er under hastig forandring . Udbyg-

ningen af vedvarende energi og flere elektriske forbin-

delser til lande med forskellige produktionsteknologier

og forbrugsmønstre vil på sigt føre til et dansk elsystem,

der er markant anderledes, end det vi kender i dag . De

internationale forbindelser betyder, at Danmark i stigende

grad indgår i et regionalt elsystem frem for et nationalt

elsystem . Lignende tendenser gør sig gældende i vores

nabolande, og i marts 2015 tiltrådte Det Europæiske Råd

en plan for en Energiunion, hvor der blandt andet lægges

op til øget regionalt samarbejde om sikring af elforsy-

ningssikkerheden .

Ved elforsyningssikkerheden forstås “sandsynligheden

for, at der er el til rådighed for forbrugerne, når den efter-

spørges” .

Elforsyningssikkerheden i Danmark er i dag godt

99,99%, svarende til at en gennemsnitlig forbruger ikke

har el i omkring 40 minutter om året set over en længere

årrække . Langt de fleste afbrydelser af elforsyningen

skyldes det lokale elnet . Mangel på elproduktionskapacitet

i Danmark har ikke i historisk tid bidraget til manglende

levering af el til forbrugerne .

Danmark har høj elforsyningssikkerhed i en international

sammenligning . Dette skyldes især kabellægning af nettet,

som gør nettet mere robust over for fx storme .

Der kan skelnes mellem tre niveauer mht . bidrag til elforsy-

ningssikkerhed . Distributionsnettets bidrag til afbrydelser

er klart det største . På transmissionsniveau skelner man

mellem systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed .

Systemtilstrækkeligheden er et mål for, om der er nok vær-

ker, ledninger og udlandsforbindelser installeret . System-

sikkerheden er et mål for, hvor robust elsystemet er for fejl .

Energinet .d k har det overordnede ansvar for opretholdelse

af elforsyningssikkerheden .

Debatten om elforsyningssikkerhed har ændret fokus de

senere år fra kabellægning til sikring af en pålidelig elfor-

syning under den grønne omstilling . Den store mængde

vedvarende energi har indtil videre ikke haft indflydelse

på niveauet for forsyningssikkerhed i Danmark . Fremover

vil det dog være nødvendigt at sikre, at prognoserne for

effekttilstrækkelighed tager højde for vindkraftens rolle

i elforsyningen samt for udbygningen af internationale

forbindelser .

I januar 2015 igangsatte Energistyrelsen et projekt med

det formål at nå til enighed om de overordnede rammer

for elforsyningssikkerhed, og samtidigt at opdatere resul-

taterne fra Energistyrelsens rapport “Analyse

af elnettets

funktionalitet”

fra 2014 . Centrale aktører i elsektoren blev

inviteret til at deltage i projektet .

Projektet har haft tre overordnede opgaver:

skabe en fælles forståelse for, hvad elforsyningssikker-

hed er, og hvordan den opgøres med udgangspunkt i

Energistyrelsens rapport fra 2014 “Analyse

af elnettets

funktionalitet”

opdatere status for effekttilstrækkelighed frem mod

2025

gennemføre en analyse af omkostninger for forskellige

forbrugergrupper ved planlagte og ikke-planlagte

afbrydelser af elforsyning

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Fælles forståelse for, hvad elforsynings-

sikkerhed er, og hvordan den opgøres

Aktørerne, som har deltaget i projektet, er blevet enige om

en række anbefalinger til udvikling af prognoser for effekt-

tilstrækkelighed samt til afrapportering om effekttilstræk-

kelighed specifikt og tilstanden for elforsyningssikkerhed

generelt, og det videre arbejde med disse emner .

Der er fem overordnede anbefalinger til udarbejdelse af

fremtidige prognoser for effekttilstrækkelighed:

— Der anvendes en sandsynlighedsbaseret

metode i prognoser for effekttilstrækkelighed

Historisk er effekttilstrækkelighed blevet vurderet

ved hjælp af kapacitetsbalancer, hvor antallet af MW

fra termiske produktionsanlæg summeres og sammen-

lignes med det maksimale forbrug . Denne metode er

ikke længere retvisende, idet mangel på kapacitet ikke

nødvendigvis forekommer i spidslasttimen eller i timer,

hvor det er vindstille . En sandsynlighedsbaseret til-

gang, som inddrager flere variable (kraftværker, vind,

sol, de internationale forbindelser og transmissionsnet-

tet) er en mere retvisende metode .

— Afrapportering omkring effekttilstrækkelighed

opgøres som hyppigheden af forventet effektmangel

og forventet ikke-leveret energi

En sandsynlighedsbaseret tilgang til effekttilstrække-

lighed beregner risikoen for, at der opstår effektmangel

i en given periode (LOLP; Loss-Of-Load-Probability)

samt den forventede mængde af ikke-leveret energi

(EUE; Expected Unserved Energy) . Begge mål for effekt-

tilstrækkelighed kan omregnes til et antal minutter

pr . år . Beregnede værdier af EUE for fremtidige år kan i

princippet sammenlignes med den historiske opgørelse

af elforsyningssikkerhed i minutter .

— Ved udarbejdelse af prognoser for effekttil-

strækkelighed suppleres forudsætningerne med

en række følsomheder, der afspejler de væsentligste

usikkerheder i forhold til sikring af effekttilstrække-

ligheden fremover

Forudsætninger anvendt i effekttilstrækkeligheds-

analyser har stor betydning for resultaterne . Eftersom

der er stor usikkerhed omkring forudsætningerne, er

det vigtigt, at der suppleres med en række følsomheder,

som afspejler denne usikkerhed .

— Prognoser for effekttilstrækkelighed bør,

i det omfang det er hensigtsmæssigt, udarbejdes

i overensstemmelse med krav til afrapportering

om effekttilstrækkelighed, som Danmark har

forpligtet sig til internationalt

På internationalt plan er der flere overvejelser om at

udarbejde en fælles metode til at opgøre effekttilstræk-

keligheden, blandt andet i ENTSO-E og Energiunionen .

Fremtidige prognoser for effekttilstrækkelighed bør, i

det omfang det er hensigtsmæssigt, udarbejdes, så de

er i overensstemmelse med de internationale metoder .

— Prisfleksibelt forbrug bør så vidt muligt

inddrages i prognoser for effekttilstrækkelighed

Det anbefales, at prisfleksibelt forbrug inddrages i

prognoser for effekttilstrækkelighed og sammenlignes

med alternative tiltag til at opnå det ønskede niveau af

elforsyningssikkerhed, når der er tilstrækkelig viden

og data omkring potentialet for prisfleksibelt forbrug .

Deltagerne i projektet er enige om følgende anbefalinger

vedrørende rapportering af elforsyningssikkerheden:

— Afbrudsstatistik bør fordeles på årsager og gengives

for en længere periode end 10 år og inkludere antallet

af afbrudsminutter forårsaget af manglende effekt

Det skal give en større gennemsigtighed i udvikling i

effekttilstrækkelighed over tid og kan også bidrage til

at forbedre metoden og modellen .

— Energinet.dk bør i afrapporteringen inddrage

relevante indikatorer for tilstanden af elforsynings-

sikkerhed i Danmark

I afrapporteringen omkring elforsyningssikkerheden

bør det fremgå, om det har været nødvendigt at an-

vende mindre eller større indgreb i den almindelige

markedsfunktion for at sikre balance mellem udbud

og efterspørgsel .

Med hensyn til det videre arbejde med elforsyningssikker-

hed er aktørerne enige om følgende anbefalinger:

— Der videreføres et fagligt forum for drøftelse af

metodeudvikling for beregning af effekttilstrække-

lighed og elforsyningssikkerhed generelt

Opgørelsesmetoden til udarbejdelse af prognoser for

effekttilstrækkelighed bør være under konstant ud-

vikling . Der er et ønske om at videreføre samarbejdet

blandt aktørerne omkring de tekniske aspekter ved

udvikling af prognoser for effekttilstrækkelighed i

en mindre formel struktur end den anvendte i dette

projekt .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

— Anbefalinger i relation til arbejdet om udvikling

af et nyt EU-direktiv om elforsyningssikkerhed

Europa-Kommissionen vil under den kommende revi-

sion af elforsyningssikkerhedsdirektivet udarbejde en

europæisk metode til vurdering af effekttilstrækkelig-

hed i medlemsstaterne . Anbefalingerne fra projektet kan

udgøre et indspil til den danske forhandlingsposition .

— Anbefalingerne er et fagligt input til et evt.

lovgrundlag for El-reguleringsudvalgets forslag

om en årlig redegørelse for elforsyningssikkerhed

El-reguleringsudvalget foreslog, at Energinet .d k udar-

bejder en årlig forsyningssikkerhedsredegørelse til mini-

steren, som beskriver elforsyningssikkerheden historisk

og fremadrettet . Hvis forslaget implementeres, anbefales

det, at anbefalingerne fra projektet danner udgangs-

punkt for udvikling af et evt . lovgrundlag om udvikling

af en årlig redegørelse for elforsyningssikkerhed .

Det danske elsystems afhængighed af udlandet bliver

større over tid . Dette er ikke i sig selv et problem for

forsyningssikkerheden, men det bliver mere afgøren-

de at sikre tilgængeligheden af udlandsforbindelserne

og den kapacitet, der findes på den anden side af for-

bindelserne . Danmark har mere kapacitet i udlands-

forbindelser omkring 2020 end det maksimale danske

elforbrug og er på dette punkt langt bedre stillet end

nabolandene .

Der forekommer i den nationale beregning tilfælde

med effektmangel i DK2 (Østdanmark) i hele perioden .

Hyppigheden af effektmangel får dog først en væsentlig

størrelse efter 2020 .

Beregningerne antyder blandt andet, at tidsforskyd-

ningerne mellem de forskellige nabolande i elforbrug,

vindkraftproduktion og solcelleproduktion giver

mulighed for i betydeligt omfang at “dele forsynings-

sikkerhed” .

forskellige forbrugergrupper og er afhængige af længden

og tidspunktet afbruddet sker . Analysen når frem til medi-

an-omkostninger for afbrydelser på mellem 22 og 276 kr ./

kWh ved 4 timers afbrydelse . Højst for industri og service,

lavest for husholdninger og landbrug . Det er metodisk van-

skeligt at fastsætte forbrugeres omkostninger ved strøm-

afbrydelser, og analysens resultater skal derfor tolkes med

en vis varsomhed .

Status for effekttilstrækkelighed

frem mod 2025

Som en del af projektet er der udarbejdet en vurdering af

effekttilstrækkeligheden . Vurderingen er foretaget på

baggrund af dels nationale, dels regionale beregninger, der

inkluderer de lande Danmark er nærmest forbundet med

elektrisk . Resultaterne samt metode for beregningerne

vedrørende effekttilstrækkelighed er beskrevet i den tek-

niske baggrundsrapport fra Energistyrelsen, “Beregning

af effekttilstrækkelighed på SISYFOS”,

og kommer frem til

følgende resultater:

Den beregnede effekttilstrækkelighed i dag er god,

hvilket er konsistent med, at mangel på effekt ikke er

konstateret i nyere tid .

Analyse af omkostninger for forskellige

forbrugergrupper ved planlagte og

ikke-planlagte afbrydelser af elforsyning

DAMVAD har for Energistyrelsen udarbejdet en ekstern

konsulentanalyse af forskellige forbrugergruppers omkost-

ninger ved planlagte og ikke-planlagte strømafbrydelser .

Formålet med analysen har været at bidrage til en bedre

forståelse af, hvordan forbrug kan bidrage til elforsynings-

sikkerhed .

Analysen viser blandt andet, at alle forbrugere kan mini-

mere deres omkostninger ved strømafbrud, hvis afbruddet

varsles inden, samt at omkostningerne varierer mellem

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Indledning

Med den grønne omstilling følger mere fluktuerende

produktion fra vind og sol i elsystemet . Denne udvikling

har allerede været i gang over en årrække, særligt udbyg-

ningen af vindenergi, mens udbygningen af solceller er

steget kraftigt de senere år . Udviklingen betyder samlet

set, at produktionen af el bliver langt mere decentral, min-

dre styrbar og er afhængig af især vind- og solforholdene .

Dette kræver en ændret tilgang til drift og planlægning af

elsystemet, herunder i forhold til hvordan effekttilstræk-

kelighed opgøres, og hvordan der udarbejdes prognoser

for denne .

Elforsyningssikkerhed sikres af en kombination af: Centrale

kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindkraft, sol-

celler, elnettet, udlandsforbindelserne og produktionska-

pacitet i udlandet . Hertil kommer potentiale for både pris-

fleksibelt forbrug og frivillig afkobling af forbrug, evt . mod

betaling . Sidst men ikke mindst: En god drift af elsystemet

kan reducere risikoen for, at truende driftssituationer

udvikler sig til afbrud .

Traditionelt har elsystemet været bygget op omkring ter-

miske kraftværker, men nu spiller fluktuerende vedvaren-

de energi og de internationale forbindelser også en vigtig

rolle i elsystemet . Sammenkobling med nabolandene

har øget konkurrencen på elmarkedet . Udbygning med

vind- og solkraft, lave kulpriser og dæmpet efterspørgsel

har presset elprisen nedad de senere år . Det har reduceret

indtjeningsgrundlaget for kraftværkerne og mindsket

incitamentet for kraftværksejerne til at foretage ny- og

reinvesteringer . Samtidigt ældes de eksisterende termi-

ske kraftværker, og mange af værkerne tages i disse år ud

af drift . Denne udvikling finder ikke kun sted i Danmark .

Tyskland udbygger massivt med vind og sol, samtidigt

med at atomkraft afvikles . Sverige udbygger også kraftigt

med vind .

De nationale og regionale elmarkeder i Europa integreres

i stigende grad gennem internationale transmissionsfor-

bindelser . I marts 2015 tiltrådte Det Europæiske Råd en

plan for en Energiunion . Med Energiunionen lægges op til

en større koordinering og integrering af energi- og klima-

politikken på regionalt og EU-niveau . Der lægges blandt

andet op til et øget europæisk og regionalt samarbejde

om elforsyningssikkerheden for at udnytte kraftværks-

kapacitet mere effektivt på tværs af landegrænser . Dette

indebærer bl .a ., at man i højere grad skal kunne regne

med sine nabolande i situationer med knaphed . Danmark

er et af de lande i Europa med de stærkeste forbindelser til

nabolandene, og der udbygges fortsat . Udlandsforbindel-

serne får en stigende betydning for sikring af elforsyning

i Danmark .

I dag udgør prisfleksibelt forbrug en meget lille andel af det

samlede elforbrug, men med den stigende elektrificering

og intelligente elmålere hos alle forbrugere senest i 2020

forventes forbruget at komme til at spille en mere aktiv rolle

både på elmarkedet og i forhold til effekttilstrækkelighe-

den . På længere sigt forventes frivillig afkobling af forbrug

at kunne bidrage til sikring af forsyningssikkerhed .

Nettet spiller en central rolle for elforsyningssikkerheden .

Det danske elnet er meget stærkt . Store dele af nettet er

i dag kabellagt, og yderligere kabellægning forventes i

fremtiden . Kabellægningen af nettet har betydet, at storme

ikke udgør en risiko for elforsyningssikkerheden i samme

grad som tidligere .

Den store mængde vedvarende energi har indtil videre

ikke haft indflydelse på niveauet for forsyningssikkerhed

i Danmark . Fremover vil det dog være nødvendigt at sikre,

at prognoserne for effekttilstrækkelighed tager højde for

vindkraftens rolle i elforsyningen samt for udbygningen

af internationale forbindelser .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Tidligere analyser

I Energistyrelsens rapport “Analyse

af elnettets funktio-

nalitet”

fra 2014 kortlægges mange af de problemstillinger,

der er forbundet med at sikre en stabil elforsyning i takt

med, at der sker en stigende produktion af vedvarende

energi, og at der etableres flere internationale forbindelser .

Endvidere præsenteres en opdateret definition af begrebet

elforsyningssikkerhed, “sandsynligheden

for, at der el til

rådighed for forbrugerne, når den efterspørges” .

”Analyse

af elnettets funktionalitet”

fremlagde prognoser

for effekttilstrækkeligheden i Danmark, som var udarbejdet

ved at beregne sandsynligheden for, at der er tilstrækkelig

kapacitet til at dække den samlede danske efterspørgsel .

Prognoserne viste, at effekttilstrækkeligheden i Danmark i

2020 forventes at være på samme niveau som i dag . Dog kan

effekttilstrækkeligheden i Østdanmark muligvis udfordres,

hvis ikke Kriegers Flak idriftsættes i 2020 .

El-reguleringsudvalget har efterfølgende i deres rapport

“En

fremtidssikret regulering af elsektoren”

fra 2014 an-

befalet, at definitionen af elforsyningssikkerhed i “Analyse

af elnettets funktionalitet”

anvendes fremover, samt at

Energinet .d k udarbejder en årlig forsyningssikkerhedsre-

degørelse til ministeren, som beskriver elforsyningssik-

kerheden historisk og fremadrettet .

Projektets formål

I januar 2015 igangsatte Energistyrelsen et projekt med det

formål at nå til enighed om de overordnede rammer for el-

forsyningssikkerhed, og at opdatere resultaterne fra “Ana-

lyse af elnettets funktionalitet” .

Centrale interessenter fra

energibranchen blev inviteret til at deltage i projektet .

Formålet med den anden del af projektet har været at opda-

tere status for effekttilstrækkelighed med udgangspunkt i

de forudsætninger man er blevet enige om i projektet . Der

er udarbejdet en opdatering af prognoser for effekttilstræk-

kelighed i dag, i 2020 og i 2025 . Der er foretaget beregninger

på Danmark alene og regionale beregninger omfattende

Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og

Storbritannien, dvs . lande som Danmark er elmæssigt for-

bundet med eller kan blive forbundet med .

Formålet med den tredje opgave har været at undersøge,

forskellige forbrugergruppers omkostninger ved strøm-

afbrud, samt om varsling af strømafbrydelser overfor

forbrugere påvirker deres forventede omkostninger ved

forsyningssvigt . Definitionen af elforsyningssikkerhed

åbner for, at prisfleksible forbrugere kan bidrage til effekt-

tilstrækkeligheden . Frivillige afbrud har historisk ikke spil-

let en rolle i sikring af effekttilstrækkelighed, men på sigt

kan det muligvis bidrage til sikring af en pålidelig og om-

kostningseffektiv elforsyning . Der er i dag en begrænset

viden om forskellige forbrugeres villighed til at få afbrudt

deres forbrug, samt hvad de vil skulle have i økonomisk

kompensation .

Projektet har haft tre overordnede opgaver:

skabe en fælles forståelse for, hvad elforsynings-

sikkerhed er, og hvordan den opgøres med udgangs-

punkt i Energistyrelsens rapport “Analyse

elnettets funktionalitet”

opdatere status for effekttilstrækkelighed frem

mod 2025

gennemføre en analyse af omkostninger for

forskellige forbrugergrupper ved planlagte og

ikke-planlagte afbrydelser af elforsyning

Formålet med den første opgave har været at skabe en

fælles forståelse for, hvordan effekttilstrækkelighed

bidrager til elforsyningssikkerhed og metoden, hvormed

elforsyningssikkerhed opgøres i prognoser fremadrettet .

Resultaterne af opgaven bruges som input til fremtidige

rammer for arbejdet med opgørelser og afrapportering om

elforsyningssikkerhed, herunder den redegørelse for elfor-

syningssikkerhed, som El-reguleringsudvalget anbefaler,

at Energinet .d k fremover skal udarbejde . Fokus har været

på den overordnede metode og forudsætninger anvendt i

prognoser, samt på indikatorer anvendt i rapporteringen

af elforsyningssikkerhed .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Afrapportering

Afrapporteringen fra projektet består af 3 dele:

Denne hovedrapport som beskriver de overordne-

de resultater fra projektet, herunder en beskrivel-

se af metoden til at udarbejde prognoser for effekt-

tilstrækkelighed, og resultaterne af opdatering af

status for effekttilstrækkelighed i dag samt i 2020

og 2025 .

En teknisk baggrundsrapport fra Energistyrelsen

med opdatering af status for effekttilstrækkelig-

heden i dag, i 2020 og i 2025, herunder anvendt

model, data og forudsætninger .

En ekstern konsulentrapport fra DAMVAD om

forskellige forbrugergruppers omkostninger ved

planlagte og ikke-planlagte strømafbrydelser .

Følgende organisationer har deltaget

i både arbejds- og styregruppen:

•

Energistyrelsen (formand)

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Danmarks Vindmølleforening

Energinet .d k

Forbrugerrådet Tænk

Landbrug & Fødevarer

Vindmølleindustrien

KAPITEL 3

— Effekttilstrækkeligheden i Danmark frem mod 2025

Kapitlet beskriver resultaterne fra analysen af effekttil-

strækkeligheden i Danmark frem mod 2025, og hvordan

effekttilstrækkelighed er opgjort ved at gennemføre sand-

synlighedsberegninger i Energistyrelsens model, SISYFOS .

Hovedkonklusionerne fra en række følsomhedsanalyser

beskrives også .

KAPITEL 4

— Resultater fra DAMVADs analyse af forbrugeres

omkostninger ved planlagte og ikke-planlagte strømafbrud

Kapitlet består af projektdeltagernes perspektivering af

resultaterne fra DAMVADs analyse, og kommer med for-

slag til opfølgende analyser på baggrund af resultaterne fra

DAMVADs rapport . Kapitlet indeholder desuden et resumé

af DAMVADs resultater og konklusioner .

KAPITEL 5

— Anbefalinger

Kapitlet beskriver hvilke anbefalinger projektdeltagerne

er blevet enige om i løbet af projektet, samt opfølgning på

arbejdet i projektet .

BILAG

— Projektdeltagerne

Bilaget lister projektdeltagerne op .

Der har i løbet af første halvår 2015 været afholdt i alt tre

møder i styregruppen og seks møder i arbejdsgruppen .

Rapportens opbygning

Hovedrapporten er bygget op på følgende måde:

KAPITEL 2

— Baggrund om elforsyningssikkerhed

Kapitlet beskriver rammerne for elforsyningssikkerhed, og

hvordan elforsyningssikkerhed forstås af projektdelta-

gerne ved at redegøre for de centrale begreber omkring

elforsyningssikkerhed, det historiske niveau for forsynings-

sikkerhed, hvordan ansvar for elforsyningssikkerhed for-

deles i dansk lovgivning, og driften af det danske elsystem .

Kapitlet beskriver også det danske elsystem, sammen-

spillet mellem kraftværker, vind- og solkraft, elnettet, de

internationale forbindelser og forbruget, samt hvordan det

danske elsystem indgår i de større regionale elsystemer i

Centraleuropa og i Norden .

Organisering og inddragelse

af interessenter

Projektet har overordnet været organiseret i en styre-

gruppe, hvor de principielle beslutninger er blevet

taget og en arbejdsgruppe, som har bidraget til løs-

ning af selve opgaven . Begge grupper har været ledet

af Energistyrelsen .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Baggrund om elforsyningssikkerhed

Det danske elsystem

Det danske elsystem består af to delsystemer: Vestdanmark

(DK1) og Østdanmark (DK2) . Vestdanmark er elektrisk en del

af det kontinentale europæiske elsystem, mens Østdanmark

er en del af det nordiske elsystem med Sverige, Norge og Fin-

land . Øst- og Vestdanmark er forbundet af en jævnstrøms-

forbindelse under Storbælt . Herudover består elsystemet af:

•

Transmissions- og distributionsnettet, som transporte-

rer el mellem produktion og forbrug

•

De centrale kraftvarmeværker, der producerer el, og

tilføjer stabilitet til nettet ved at levere spændings- og

frekvensregulering

•

Decentrale kraftvarmeværker, der ligesom de centrale

kraftvarmeværker producerer el, men er mindre og

mere spredt over hele elsystemet

•

Havmølleparkerne, landmøller og solceller der produce-

rer en stor mængde af vedvarende energi til elsystemet

•

De internationale forbindelser der forbinder Danmark

til de nordiske og centraleuropæiske elsystemer, og

som spiller en vigtig rolle i elhandel mellem landene .

•

Prisfleksibelt forbrug og frivillig afkobling af forbrug1,

der i dag udgør en meget lille andel, men som forventes

at spille en større rolle på sigt .

Elnettet er delt i to niveauer, transmissionsnettet og

distributionsnettet . Transmissionsnettet er “elnettets

motorveje”, og ejes af Energinet .dk, mens distributions-

nettet er “elnettets mindre veje”, som transporterer el

det sidste stykke ud til forbrugere, og som ejes af netvirk-

somhederne .

Det danske transmissionsnet er sammenkoblet med udlandet

gennem seks el-forbindelser . Forbindelserne går til Sverige,

Norge og Tyskland, og styres i fællesskab af Energinet .dk

og systemoperatøren i det pågældende naboland . I Figur 1

ses Danmarks nuværende udlandsforbindelser, godkendte

forbindelser, samt forbindelser som er under overvejelse .

COBRA-forbindelsen til Holland er godkendt, mens Viking-

forbindelsen til Storbritannien undersøges .

De centrale kraftvarmeværker er termiske værker, der

anvender brændsler som kul, naturgas eller biomasse .

Deres produktion kan reguleres op og ned efter behov, og

hovedparten af de værker, der fyrer med fossile brændsler,

kan køre i kondensdrift – dvs . de kan producere el uden

at skulle producere fjernvarme samtidigt . Kondensdrift

tilføjer større fleksibilitet til elsystemet især om sommeren,

hvor varmebehovet er lavt . De fleste centrale kraftvarme-

værker er store, og de bidrager til at gøre nettet robust over

for forstyrrelser .

De decentrale kraftvarmeværker er også termiske værker,

men typisk kan de ikke producere el uden at producere

fjernvarme samtidigt . Decentrale værker kan dog frigøres

for en del af varmebindingen, hvis det skulle blive aktuelt .

De er som regel noget mindre end de centrale kraftvarme-

værker og er tilsluttet distributions- og fordelingsnettet

frem for transmissionsnettet .

Havmøller, landmøller og solceller er variable produk-

tionsanlæg – dvs . de producerer hhv . når vinden blæser,

eller solen skinner . Produktionen fra den enkelte mølle

er svær at forudse med stor nøjagtighed ved almindelige

Prisfleksibelt forbrug refererer til forbrug, der er prisfølsomt og deltager aktivt på spotmarkedet. Frivillig afkobling af forbrug refererer til forbrug,

der stiller sig til rådighed for systemoperatøren, der i perioder med knaphed kan afbryde elforsyning mod betaling af en på forhånd aftalt kompensation.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

FIGUR 1

Internationale transmissionsforbindelser mellem Danmark og nærtliggende elmarkeder.

Udlandsforbindelser

I drift

Norge – England

NSW

1.400 MW

2021

Besluttet / under udførelse

Undersøges

NORGE

vindhastigheder, men forudsigeligheden forbedres ved at

kigge på den samlede produktion fra mange vindmøller

spredt over et større geografisk område, fx Jylland . Selvom

solens placering i forhold til solcelleanlæggene er fuldt for-

udsigelig, kan produktion fra solceller alligevel være svær

at forudse, idet den påvirkes meget af skyer .

I dag udgør fleksibelt forbrug en meget lille andel af det

samlede elforbrug, men på længere sigt forventes det at

kunne bidrage til sikring af effekttilstrækkelighed gen-

nem frivillig forbrugsafkobling, evt . mod betaling .

SVERIGE

Skagerrak

1.700 MW

NordLink

1.400 MW

2020

Konti-Skan

Import 680 MW

Eksport 740 MW

FIGUR 2

Elforbrug og produktion 1990 – 2024.

NorNed

700 MW

Storebælt

600 MW

DK1 – England

Viking Link

1.400 MW

2022

DK2 – Sverige

Import 1.300 MW

Eksport 1.700 MW

Bornholm

60 MW

Vind

TWh

Sol

Centrale

Decentrale

Elforbrug

COBRAcable

700 MW

2020

HOLLAND

DK1 – Tyskland

Import 1.500 MW

Eksport 1.640 MW

—

Import 2.500 MW

Eksport 2.500 MW

KONTEK

2021

600 MW

DK1 – Tyskland (vest)

500-1,000 MW

2023

Kriegers Flak

400 MW

2019

‘90 ‘92 ‘94 ‘96 ‘98 ‘00 ‘02 ‘04 ‘06 ‘08 ‘10 ‘12 ‘14 ‘16 ‘18 ‘20 ‘22 ‘24

TYSKLAND

Kilde

Energinet.dk

Note

Årstal angiver forventet første hele driftsår.

Kilde

Energinet.dk

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Det danske elsystem i en

regional kontekst

Det danske elsystem er placeret mellem det vandkraft-

baserede elsystem i Norden og det termiske elsystem i

Centraleuropa . Danmarks stærke transmissionsforbin-

delser til udlandet betyder at man kan drage fordel af

disse forskellige systemer, og Danmark spiller en vigtig

rolle som transitland for transport af el mellem Norden og

Centraleuropa .

Danmarks placering mellem et lavprisområde (Norden)

og et højprisområde (Centraleuropa) giver gode mulighe-

der for at handle over grænser og er den bagvedliggende

årsag til, at der har været god samfundsøkonomi i de

eksisterende udlandsforbindelser . Danmark er derfor

et af de lande i Europa med de stærkeste forbindelser til

nabolandene . Figur 3 sammenligner Danmarks samlede

overførselskapacitet i udlandsforbindelser i forhold til

andre nationale elsystemer i 2020 . Summen af Danmarks

internationale forbindelser er større end spidslastforbru-

get . Det bidrager til at styrke effekttilstrækkeligheden i

Danmark .

Danmarks stærke elektriske sammenkobling med vores

nabolande gør, at den daglige drift er tæt knyttet til driften i

nabolandene . Forbindelserne til udlandet har en stor værdi

for Danmark . De sikrer en omkostningseffektiv anvendel-

se af produktionskapacitet gennem elmarkedet i Danmark

og i udlandet og reducerer omkostningerne forbundet med

at sikre tilstrækkelig forsyning af el til de danske forbru-

gere . De stærke udlandsforbindelser medvirker også til en

omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i

Danmark . Man skal derfor være forsigtig med at analysere

isoleret på dansk elproduktionskapacitet og forbrug, når

det drejer sig om effekttilstrækkelighed .

Centrale begreber

Elsystemets formål er at forsyne efterspørgslen . En kon-

stant balance mellem produktion og forbrug skal oprethol-

des, ellers er der risiko for strømafbrud og i værste tilfælde

systemkollaps .

Elforsyningssikkerhed kan brydes op i to elementer, system-

tilstrækkelighed og systemsikkerhed, som vist i Figur 4 .

Systemtilstrækkelighed

er elsystemets evne til at dække

forbrugernes samlede efterspørgsel og kan underopdeles

i effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed . Effekttil-

strækkelighed er systemets evne til at producere tilstræk-

kelig elektricitet til forbrugerne på de tidspunkter, hvor der

er behov for den . Nettilstrækkelighed er transmissions- og

distributionssystemets evne til at transportere tilstræk-

kelig elektricitet fra der, hvor den produceres, til der, hvor

den efterspørges . Effekttilstrækkelighed sikres af centrale

og decentrale kraftvarmeværker, solceller, vindmøller og

udlandsforbindelser, mens nettilstrækkelighed sikres ved

at have et tilstrækkeligt dimensioneret net . Hvis en situa-

tion med manglende systemtilstrækkelighed skulle opstå,

kontrolleres den ved at afkoble forbrugere i et begrænset

område . Det kaldes en kontrolleret afkobling eller brow-

nout . Det er ikke sket i Danmark til dato .

FIGUR 3

Kapacitet i udlandsforbindelser i forhold til maxforbrug 2020.

Procent

120

100

Samlet overførelseskapacitet i udlandsforbindelser som % af spidsforbrug

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Systemsikkerhed

er elsystemets evne til at håndtere

pludselige driftsforstyrrelser forårsaget af fx elektriske

kortslutninger, et pludseligt udfald af et kraftværk eller en

transmissionsforbindelse, uden at det påvirker elforsynin-

gen eller medfører strømafbrud . Forstyrrelser, der breder

sig ud i elsystemet på grund af manglende sikkerhed, kan

lægge store dele af elsystemet ned . Systemsikkerhed foku-

serer på at forhindre det ved at opstille sikkerhedsmekanis-

mer i komponenter, der enten kan isolere fejl fra resten af

systemet, eller afværge ukontrollerede strømninger ved at

sikre en alternativ vej i nettet .

FIGUR 4

Hierarkisk illustration af begreberne for elforsyningssikkerhed.

Hvis systemsikkerheden svigter, kan fejl hurtigt sprede sig

gennem elsystemet (en kaskadeudkobling) . Kaskadeud-

koblinger sker, når en fejl i én komponent får strømmen til at

flyde ukontrolleret til andre komponenter i elsystemet . Hvis

det forårsager fejl i én eller flere af de andre komponenter,

som dermed falder ud, kan det ende med, at overbelastnin-

gen hurtigt forplanter sig i systemet, idet alle komponenter

i elsystemet er forbundet til hinanden . Det kan ende med

en bølge af ukontrollerede strømninger, som bevæger sig

gennem elsystemet og forårsager fejl, eller betyder fx at

kraftværker kobler sig fra systemet for at beskytte deres

installationer . Det kan i sidste ende resultere i systemkol-

laps, også kaldet for et blackout, hvor hele systemet bryder

sammen .

Kaskadeudkoblinger forhindres i elsystemet ved at opstil-

le systemværn, som begrænser konsekvenserne af fejl .

Systemværn kan fx være relæer, der er en slags elektro-

nisk kontakt, der isolerer fejl fra elsystemet . Systemværn

kan også være sikring af tilstrækkeligt systembærende

egenskaber i elsystemet . Systembærende egenskaber til-

føjer stabilitet til elsystemet, og leveres som regel af enten

centrale kraftvarmeværker eller synkronkompensatorer .

I praksis er systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed

nært beslægtede . De adskilles i planlægningen, idet mangel

på tilstrækkelighed er en statisk tilstand, der kan forudses

med relativt stor sandsynlighed, og der er dermed mulighed

for at begrænse effekten . Systemsikkerhed er til gengæld

dynamisk, eftersom det omhandler pludselige hændelser,

der skaber ubalancer i elsystemet, som dermed påvirker

elforsyningen .

ELFORSYNINGSSIKKERHED

SYSTEMTILSTRÆKKELIGHED

SYSTEMSIKKERHED

Effekttilstrækkelighed

Evnen til at

dække den samlede

efterspørgsel

(produktion

+ int. forbindelser)

Nettilstrækkelighed

Evnen til at

levere strømmen

til forbrugerne

(Transmission – ENDK;

Distribution

– netselskaberne)

Evnen til at klare

udfald af

systemelementer

Evnen til at klare

pludselige

forstyrrelser

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Elforsyningssikkerheds-

niveauet historisk

Danmark har en høj elforsyningssikkerhed . Gennem

Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS) har dan-

ske elnetselskaber og Energinet .d k siden 1967 ført statistik

over fejl og afbrud i det danske el-forsyningsnet . Fra 1990

til i dag har elforsyningssikkerheden ligget på godt 99,99

pct ., hvilket svarer til, at der har manglet strøm i ca . 40

minutter i løbet af et enkelt år for en gennemsnitsforbru-

ger . De 40 minutter om året er et gennemsnit fordelt over

mange år og over alle forbrugere, som illustreret i Figur 5 .

I virkeligheden er der mange forbrugere, der ikke oplever

strømafbrydelse i løbet af et år, mens andre oplever en til

flere strømafbrydelser, der kan vare fra et minut til flere

timer .

Der sker langt flere afbrud i distributionsnettet end i trans-

missionsnettet, men som regel påvirker afbrud i distri-

butionsnettet kun få kunder, mens fejl i det overordnede

transmissionsnet påvirker mange . I Figur 5 angives afbrud

i distributionsnet “eget område”, mens afbrud på grund af

fejl i transmissionsnettet angives “udenfor eget område” .

I Danmark har mangel på elproduktionskapacitet ikke bi-

draget til strømafbrud, siden den omfattende registrering

af fejl i elforsyningen begyndte tilbage i 1960’erne .

I Figur 5 kan det ses, at der ikke har været store strøm-

afbrydelser i Danmark de sidste 10 år . Kabellægning af

distributionsnettet har spillet en væsentlig rolle i forbed-

ring af forsyningssikkerheden . Stormene i 2013 var på

niveau med stormene i hhv . 1999 og 2005, men de medfør-

te ikke nævneværdige strømafbrydelser sammenlignet

med de tidligere storme . Det skyldes hovedsageligt kabel-

lægning af luftledninger i distributionsnettet i den mellem-

liggende periode .

Det er nødvendigt at kigge på forsyningssikkerhed over

en længere årrække fx 20 - 25 år for at danne sig et retvi-

sende billede . Hændelser i transmissionsnettet, der fører

til forsyningssvigt, sker meget sjældent, men de har som

regel store konsekvenser for forsyning . Hvis tilstanden for

elforsyningssikkerhed ikke analyseres over en længere år-

række, vil de meget sjældne, men statistisk udslagsgivende

hændelser enten være usynlige eller påvirke statistikken

uforholdsvis meget over en kortere årrække .

Siden 1990 har der været fire omfattende strømafbrydelser,

som giver udslag i statistikken for elforsyningssikkerhed,

se boks .

FIGUR 5

Leveringssikkerhed i Danmark 1990 – 2014 .

1-24 kV

Fejl i eget område

1-24 kV

Planlagt i eget område

1-24 kV

Uden for eget område

1-99 kV

Force majeure

25-99 kV

Fejl i eget område

> 100 kV

Middelhistorisk

A rudsminutter pr. 1-24 kV leveringspunkter pr. år

140

120

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde

Dansk Energi

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Ansvaret for opretholdelse

af elforsyningssikkerhed

I elforsyningsloven er der forskellige bestemmelser,

der handler om elforsyningssikkerhed, og forskellige

myndigheder er tillagt opgaver og kompetencer i relation

hertil . Ifølge § 27a stk . 1 i elforsyningsloven har den danske

systemoperatør Energinet .d k det overordnede ansvar for

elforsyningssikkerheden . Der er i loven ikke en definition

af elforsyningssikkerheden men en angivelse af, at Ener-

ginet .d k skal opretholde den tekniske kvalitet og balance

inden for det sammenhængende elforsyningssystem og

sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktions-

kapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem .

Herudover har Energinet .d k ansvaret for den overordnede

infrastruktur, dvs . transmissionsnettet og udlandsforbin-

delserne . Energinet .d k kan ifølge § 27b i elforsyningsloven

med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden

mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop af kraft-

værker udskudt eller fremrykket

Energistyrelsen har også en række opgaver, der vedrører

forsyningssikkerheden . Energistyrelsens opgaver i

forhold til forsyningssikkerheden indbefatter blandt

andet at udstede bevilling til elproduktion for anlæg med

en kapacitet på over 25 MW . I bevillingen kan der stilles

vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme,

at elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsynings-

sikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste

produktionskapacitet, jf . § 50 stk . 3 i elforsyningsloven .

Denne bestemmelse er indtil nu ikke blevet anvendt . Det

er også fastlagt, at Energistyrelsen træffer afgørelser om,

hvorvidt kapacitet kan konserveres, tages permanent ud

af drift eller skrottes, jf . § 11 og § 12 i elforsyningsloven .

Afgørelser træffes efter høring af Energinet .d k .

I elforsyningsloven lægger lovbemærkningerne til § 27d

stk . 2 op til, at ministeren kan vurdere forsyningssikker-

heden og pålægge Energinet .d k at iværksatte nærmere

angivne foranstaltninger til sikring af elforsyningssikker-

heden .

Netvirksomhederne har ansvaret for at udbygge og drive

distributionsnettene og sikrer dermed leveringen til for-

brugerne . Inden for hvert netområde har en netvirksomhed

monopol på den fysiske distribution af el til forbrugerne .

Energitilsynet fører tilsyn med kvaliteten af netvirksom-

hedernes leverance af el .

STØRRE STRØMAFBRYDELSER

siden 1990

8. JANUAR 2005

Omkring 200.000 husstande over hele Danmark miste-

de strømmen, da en storm med vindstød af orkanstyrke

ramte det meste af landet. Hovedparten af strømafbry-

delserne skyldtes, at distributionsledningerne blev

beskadiget af væltede træer og flyvende genstande.

23. SEPTEMBER 2003

Sammen med det sydlige Sverige blev hele Østdanmark

ramt af en strømafbrydelse. Den primære årsag var en

dobbelt samleskinnefejl på en koblingsstation i Sydsve-

rige, som medførte et udfald af fire 400 kV-ledninger og

to blokke på kernekraftværket i Ringhals. Forud var der

sket et udfald af kernekraftværket Oskarshamn blok

3. Resultatet var et spændingskollaps i Sydsverige og

i Østdanmark. I Danmark havde de første forbrugere

strøm efter et par timer, og de sidste efter ca. seks timer.

28. DECEMBER 2002

Omkring en million mennesker i det nordlige og

vestlige Jylland var uden strøm i op til tre timer som

følge af to fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i det

vestdanske transmissionsnet.

Samspillet mellem effekt-

tilstrækkelighed og driften

af elsystemet

Som udgangspunkt sikres balancen mellem efterspørgsel

og produktion gennem handelen i elmarkedet .

Selv om markedet har vist sig at være et effektivt værktøj

til at balancere systemet med, er der bekymringer om,

hvorvidt markedet opstiller tilstrækkelige incitamenter

til at sikre nye investeringer i produktionskapacitet, der

kan bidrage til at sikre tilstrækkelig effekt og fleksibilitet,

når eksisterende anlæg tages ud af drift . Energinet .d k står

i spidsen for projektet, Markedsmodel 2 .0, som skal analy-

sere den nuværende markedsmodel og komme med forslag

3. DECEMBER 1999

Ca. 440.000 husstande mistede strømmen i århundre-

dets værste orkan. Strømafbrydelserne skyldes hoved-

sageligt skader på ledninger i distributionsnettet.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

til ændringer . Projektet afsluttes i efteråret 2015 . Derefter

skal der tages stilling til den videre opfølgning på projektet .

Spotmarkedet anvendes som det primære værktøj til

at balancere produktion og forbrug fra dag til dag . Efter

buddene på spotmarkedet er opgjort, stemmer produktion

og forbrug overens, og elsystemet er formelt set i balance i

det kommende døgn . Den forventede produktion eller det

forventede forbrug, der indgives på spotmarkedet, kan ikke

altid opfyldes, når elektriciteten fysisk skal leveres . Uba-

lancer opstår eksempelvis på grund af fejl i prognoserne

for vindmølleproduktion eller i forbrugsprognoserne, eller

fordi et kraftværk havarerer . Prognosefejl for vindkraft-

produktion er den hyppigste årsag til ubalance i det danske

elsystem . Stemmer forbrug og produktion ikke overens,

påvirkes balancen i elsystemet, hvilket i sidste ende kan

føre til strømafbrydelser .

Regulerkraftmarkedet anvendes til at opretholde balancen

i det samlede elsystem i driftstimen . Regulerkraft handles

på det fællesnordiske regulerkraftmarked . I løbet af drift-

stimen aktiveres bud på regulerkraftmarkedet i nødven-

digt omfang af Energinet .d k . Der dannes herefter en mar-

ginal timepris efter samme principper som i spotmarkedet .

Producenterne og forbrugerne betaler for ubalancer, de er

ansvarlige for . Ubalancer afregnes efter driftstimen .

SIKRING AF BALANCE

mellem udbud og efterspørgsel gennem det nordiske elmarked

DAGEN FØR

DRIFTSDØGNET

Dagen før driftsdøgnet foregår elhan-

del på spotmarkedet. El-leverandører

og producenter handler i spotmarkedet

for at dække produktion og forbrug for

det følgende døgn. Næsten 90 % af det

samlede elforbrug i Norden handles

her. Senest kl. 12.00 indmelder el-le-

verandører og producenter købs- og

salgsbud på mængde og pris til Nord

Pool Spot. Senest kl. 13.00 matcher

Nord Pool Spot alle købs- og salgsbud

under hensyn til de begrænsninger,

der er i elnettet. På denne måde ud-

regnes 24 timepriser for hele Norden

gennem en fælles prisberegningsalgo-

ritme, og systemet er i balance for det

efterfølgende døgn.

FREM TIL

DRIFTSØJEBLIKKET

Hvis forventet produktion eller forbrug

meldt ind på spotmarkedet skulle

ændre sig på grund fx kraftværkshavari

eller ændrede vindforhold, kan aktø-

rerne handle sig i balance på intraday

marked, Elbas. Intraday markedet

er åbent fra kl. 14.00 og frem til en

time før driftstimen. Herefter ligger

ansvaret for at balancere systemet

alene hos Energinet.dk, som gennem

en række systemydelser kan tilpasse

produktionen. Balancen opretholdes

blandt andet ved, at Energinet.dk

køber el (opregulering) eller sælger el

(nedregulering) på regulerkraftmarke-

det. Samtidig stabiliseres frekvensen i

nettet af de automatiske reserver i selve

driftsøjeblikket.

DAGEN EFTER

DRIFTSDØGNET

Efter driftsdøgnets afslutning ind-

samles målinger af reelt forbrug og

produktion og sammenholdes med

aktørplanerne. Herefter afregnes uba-

lancerne mellem planlagt produktion/

forbrug og de reelle mængder i det, der

kaldes balancemarkedet.

Energinet .dk indgår aftaler med nogle producenter om

at stå til rådighed med manuelle reserver . Det forpligter

producenten til at indsende bud på regulerkraftmarkedet

i en fast defineret periode . Det kompenseres med en rådig-

hedsbetaling . Ved evt . aktivering i regulerkraftmarkedet

betales markedsprisen for regulerkraft leveret . Rådigheds-

betalinger sikrer, at der altid er tilstrækkelig reserver til at

dække udfald af kraftværker, internationale forbindelser

eller prognosefejl for vindkraft . Producenter kan også und-

lade at binde sig til at stille kapacitet til rådighed i reguler-

kraftmarkedet, og i stedet frivilligt afgive regulerkraftbud,

når de finder det attraktivt .

Når elsystemets normale drift er truet, indfører Energinet .dk

skærpet drift . Der har været 5 situationer med skærpet drift

siden juni 2010 . Skærpet drift indebærer, at markedet suspen-

deres . Elsystemet styres i stedet direkte fra Energinet .d k's

kontrolcenter, og netselskaberne skal forberede beredskabs-

mæssige initiativer, så en større driftsforstyrrelse kan hånd-

teres . Derudover skal alle planlagte eller igangværende

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

arbejder på netanlæg indstilles, og nettet bringes snarest

muligt i den mest sikre driftstilstand . Hvis situationen

forværres yderligere, indtræffer nøddrift, hvor elsyste-

mets drift er ustabil, og der er lokale/regionale/lands-

dækkende afbrydelser . Der har ikke været tilfælde med

nøddrift siden 2010 .

Stormen Allan var en meget kraftig storm, hvor der både

blev målt rekord i middelvind og i maksimalt vindstød .

Energinet .dk indførte skærpet drift under stormen på

grund af de mange hændelser i elsystemet, der opstod

mens stormen passerede Danmark . Stormen viste, at det

danske elsystem er robust over for ekstreme vejrforhold

og kan modstå alvorlige hændelser, selv om det var tæt

på at forårsage en kontrolleret afkobling af en række

sjællandske forbrugere . Udkobling af forbrugere er et af

de redskaber, der altid har ligget i værktøjskassen for sel-

skaber som Energinet .dk . Men det tages meget sjældent i

brug . Det er ikke sket i Energinet .dk's 10-årige levetid .

STORMEN ALLAN

— Stormen Allan i oktober 2013 pressede elsystemet til det yderste.

Under stormen skete der en række kritiske hændelser:

KL. 12.50

Stormen kommer fra vest, og klokken

ca. 12.50 stopper de store vindmølle-

parker i Nordsøen med at lave strøm.

Når blæsten bliver for hård, standser

møllerne, for at de ikke skal tage skade,

når vingerne snurrer vildt. Det er i sig

selv ikke udsædvanligt, og er noget

elnettet er vant til at håndtere.

KL. 13.57

Energinet.dk's kontrolrum får de første

meldinger om fejl i det overordnede

elnet. Flere byer mister kortvarigt

strøm. Den første store fejl i elnettet

indtræffer, da en 400 kV-højspændings-

linje mellem Kassø i Sønderjylland og

Revsing ved Vejen, kobler ud. Udkob-

lingen skyldes en kortslutning, som kan

være genereret af en flyvende genstand

fx en trampolin, eller at to faser kommer

for tæt på hinanden. Linjen er en del af

rygraden i det jysk-fynske elnet og har

stor indflydelse på, hvor meget strøm

der kan importeres fra og eksporteres

til Tyskland. Linjen er nu ude, og

sammenholdt med stormens rasen

medfører det, at Energinet.dk melder

om “skærpet drift”.

KL. 14.41

Kobler også den ene af de to 400 kV høj-

spændingslinjer mellem Danmark og

Tyskland ud på grund af stormskader ca.

30 kilometer nede i Tyskland. Hvis den

anden 400 kV-linje også ryger, er lan-

dene kun forbundet med 220kV-linjer.

Derfor bliver alle reserveanlæg i Jylland

gjort klar, så balancen kan opretholdes,

hvis der skulle komme yderligere

stormskader på transmissionsnettet.

KL. 15.42

Udkobler en 150 kV transformer ved

Fraugde på Østfyn, da der opstår en in-

tern fejl i transformeren. Transformeren

er afgørende for den elektriske Storbælts-

forbindelse, og den falder også ud. På det

tidspunkt blev strømmen transporteret

fra øst mod vest. Der kommer dermed

mere pres på nettet i Vestdanmark. Der

skrues derfor op for importen fra Norge,

så elnettet stadig vil være i balance, hvis

den anden 400 kV-linje til Tyskland også

skulle blive lagt ned af stormen. Vedli-

geholdelsesvagten i Jylland kan ikke

komme ud til transformeren på grund af

uheld på Lillebæltsbroen. Ca. 16:20 falder

vindstyrken i Nordsøen, og havmøllerne

begynder at producere igen. Det letter

presset på det vestdanske elsystem.

KL. 16.21

132 kV-linjen Allerød-Stasevang i

Nordsjælland rammes af et væltet træ.

Det starter en kaskadeeffekt, hvor

både forbindelsen mellem Sjælland

og Tyskland og det store sjællandske

reservekraftværk, Kyndby, kobler ud.

KL. 17.00

De store havmølleparker ved Nysted og

Rødsand lukkes ned på grund af vind-

styrken, og det sjællandske elnet er ikke

længere i stand til at kunne håndtere

næste store fejl. For at forhindre et evt.

systemkollaps forberedes kontrolleret

afkobling af 500.000 sjællandske for-

brugere. DONG Energy og SEAS-NVE

bliver bedt om at stå klar til at udkoble

250 MW hver, hvis der er behov for det.

KL. 17.25

Energinet.dk kommer frem til stationen

ved Fraugde, og Storebæltsforbindel-

sen kommer op at køre. Strøm kan flyde

fra Vestdanmark mod øst, hvilket gør,

at situationen ikke længere er så sårbar,

og først på aftenen kan Energinet.dk

afblæse “skærpet drift”, og driftssitua-

tionen vender tilbage til normal.

Europæisk og regionalt

samarbejde om sikring af

elforsyningssikkerhed

Internationalt er der også et øget fokus på elforsyningssik-

kerheden, herunder værdien af regionalt samarbejde om

sikring af elforsyningssikkerheden .

I marts 2015 tiltrådte Det Europæiske Råd en plan om en

Energiunion baseret på tre overordnede principper: et sikkert

energiudbud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

I forlængelse af disse tre overordnede principper lægges i

Energiunionen vægt på fem elementer: 1) forsyningssik-

kerhed, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) øget

energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledningen og 5)

fremme af forskning og innovation .

Konkret vil Europa-kommissionen blandt andet komme

med forslag til et nyt elmarkedsdesign, der har til formål

at forbedre forsyningssikkerheden og understøtte den

grønne omstilling . I første omgang forventes kommissi-

onen at fremlægge et “consultation paper” i sommeren

DIREKTIV

for elforsyningssikkerhed

EU’s direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsy-

ningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer blev ved-

taget i 2006 (Direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006).

Med direktivet pålægges medlemslandene blandt

andet at sikre fastlæggelse af minimumsstandarder og

krav for elnettets driftssikkerhed. Medlemsstaterne

skal desuden træffe egnede foranstaltninger til at

opretholde balance mellem efterspørgslen efter elektri-

citet og den produktionskapacitet, der er til rådighed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at inddrage

elforsyningssikkerhed og investeringsplaner i den

rapport, medlemsstaterne er pålagt at offentliggøre og

sende til Europa-Kommissionen hvert andet år i hen-

hold til eldirektivet (artikel 4 i direktiv 2009/72/EF).

2015, hvor forskellige bud på europæisk markedsdesign vil

blive præsenteret . Målet er, at der skal komme forslag til ny

lovgivning i 2016 . Det er forventningen, at Kommissionen

først vil fokusere på regionale løsninger, som forløber for en

fælleseuropæisk løsning for at sikre større fremdrift i mar-

kedsudviklingen . I forlængelse af fokus på markedsdesign

forventes Kommissionen i 2016 at fremsætte forslag til en

revision af elforsyningssikkerhedsdirektivet . Kommissi-

onen forventes blandt andet at ville fastlægge acceptable

“risikoniveauer” for forsyningsafbrydelser og udarbejde en

fælles metode til at vurdere forsyningssikkerheden, hvor

spørgsmålet om tilgængelig produktionskapacitet for-

venteligt vil være i spil . På nuværende tidspunkt varierer

metoderne til at opgøre elforsyningssikkerhedssituationen

meget mellem medlemsstaterne i EU . Kommissionen vil

udvikle en metode, som tager højde for strømme på tværs

af grænserne, variabel produktion af vedvarende energi,

styring af efterspørgslen og lagringsmuligheder .

Danmark er allerede tæt integreret med nabolande på

energiområdet gennem blandt andet det nordiske elsam-

arbejde og den nordiske elbørs, NordPool, og har gode er-

faringer hermed . I lyset af at flere lande omkring Danmark

også er i gang med en grøn omstilling af energisektoren og

udlandets betydning for elprisen i Danmark, rummer et

større regionalt og europæisk samarbejde på energiområ-

det både muligheder og udfordringer for Danmark .

Tyskland har taget initiativ til en møderække blandt 12

nabolande heriblandt Danmark samt Kommissionen om

regionalt samarbejde om det fremtidige elmarked . Den

tyskledede regionale proces er et forsøg på, i en regional

sammenhæng, at adressere fælles udfordringer om

kapacitet, forsyningssikkerhed og omkostningseffektiv

indpasning af større mængde vedvarende energi . I juni

2015 blev man som resultat af processen enige om en fælles

hensigtserklæring med en række fælles principper for den

fremtidige udvikling af elmarkedet . Blandt de væsentligste

principper kan nævnes intern og ekstern infrastruktu-

rudbygning for at undgå flaskehalse, og at handel over

grænserne skal ske på markedsvilkår og ikke begrænses i

situationer med knaphed . Herudover vil man også udarbej-

de en fælles metode til vurdering af effekttilstrækkelighed

med henblik på at udarbejde en fælles regional effekttil-

strækkelighedsvurdering .

Generelt er sandsynlighedsberegninger til at vurdere

effekttilstrækkelighed i regionale elsystemer ved at vinde

indpas i EU-landene . Det Pentalaterale Energiforum (PLEF),

som består af TSO’erne (transmissionssystem operatører)

i landene Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxemburg,

Holland og Schweiz offentliggjorde i marts 2015 en fælles

regional effekttilstrækkelighedsvurdering ved hjælp af

en sandsynlighedsbaseret tilgang for årerne 2015/2016 og

2020/2021 . Det er første gang, at en sådan analyse er blevet

gennemført på regionalt plan . Arbejdet anvendes i ENTSO-E

(European Network of Transmission System Operators for

Electricity), hvor der arbejdes med en fælles sandsynligheds-

baseret metode til at vurdere effekttilstrækkeligheden, som

blandt andet tager højde for deling af kapacitet på tværs af

grænserne .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Effekttilstrækkeligheden i Danmark

frem mod 2025

Som baggrund for analysen i dette projekt har Energi-

styrelsen i samarbejde med arbejdsgruppen gennemført

en analyse af effekttilstrækkeligheden i Danmark i perio-

den frem mod 2025 . Beregningerne udgør blandt andet en

opdatering af effekttilstrækkelighedsberegningerne i

Elanalysen2 . Beregningerne er gennemgået i notatet:

Beregning af effekttilstrækkelighed på SISYFOS, Energi-

styrelsen 15-06-2015.

Effekttilstrækkelighed er historisk blevet vurderet ved

hjælp af kapacitetsbalancer, hvor antallet af MW fra

forskellige termiske produktionsanlæg summeres under

anvendelse af forskellige vægte og sammenlignes med

det maksimale elforbrug . Selv om der også internationalt

opereres med effektbalancer, er der en stigende erkendelse

af, at denne metode ikke giver et fyldestgørende billede

af effekttilstrækkeligheden3 . Sandsynlighedsbaserede

metoder er ved at blive udviklet – og anvendes i stigende

omfang . Se fx Common statement by the Ministries in the

Pentalateral Energy Forum d . 11 . marts 2015 .

I dette afsnit vurderes effekttilstrækkeligheden også ud

fra en sandsynlighedsbaseret metode .

Effekttilstrækkeligheden (sandsynligheden for at der

er værker og udlandsforbindelser nok) er en del af elfor-

syningssikkerheden (sandsynligheden for at der er el til

rådighed, når den efterspørges) .

Der er foretaget beregninger på Danmark alene og regio-

nale beregninger omfattende Danmark, Norge, Sverige,

Finland, Tyskland, Holland og Storbritannien, dvs . lande

som Danmark er elmæssigt forbundet med eller kan blive

forbundet med . I den nationale beregning er udlandet re-

præsenteret som punktleverandører . I den regionale bereg-

ning er lande uden for modellen med forbindelse til lande i

modellen også repræsenteret som punktleverandører .

Der er regnet på et sæt basisdata samt et antal følsomheder .

For danske kraftværksanlæg er benyttet Energinet .dk's

analyseforudsætninger . For decentrale kraftvarmeværker

er benyttet Dansk Fjernvarmes spørgeskemaundersøg-

else4 . For dansk vindkraft, solceller og elforbrug er benyttet

data fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2014 . For

udlandet er benyttet Entso-e data, Energinet .dk data samt

data konstrueret ud fra Platts databasen over europæiske

kraftværker .

Energistyrelsens sandsynlighedsbaserede model, SISYFOS,

er benyttet til beregningerne . SISYFOS beregner hyppig-

heden af forventet effektmangel (Loss-of-load-probability;

LOLP) samt forventet ikke-leveret energi (expected unser-

ved energy; EUE) . Begge mål for effekttilstrækkeligheden

omregnes til et antal minutter pr . år . SISYFOS beregner

desuden gennemsnitlig effekttilgængelighed, importaf-

hængighed og en række andre nøgletal . Det understeges, at

beregninger af denne type er meget usikre . Dels er en ræk-

ke af de anvendte data usikre (fx antagelser om fremtidige

lukninger af værker både i Danmark og udlandet), dels er

der statistisk usikkerhed på beregningsresultaterne . Den

første type usikkerhed belyses ved følsomhedsanalyser .

Analyse af elnettets funktionalitet. Energistyrelsen 2014.

IEA, Secure and Efficient Electricity Supply During Transition to Low Carbon Power Systems, 2013 ENTSO-E, Target Methodology for Adequacy Assessment,

October 2014 https://www.entsoe.eu/about-entso-e/system-development/system-adequacy-and-market-modeling/adequacy-methodology/Pages/default.aspx

Resultater fra rundspørge blandt decentrale kraftvarmeværker. Grøn Energi 2013.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Den statistiske usikkerhed imødegås ved at lave et stort

antal beregninger .

Hovedkonklusioner fra beregningerne:

•

Den beregnede effekttilstrækkelighed i dag er god,

hvilket er konsistent med, at mangel på effekt ikke er

konstateret i nyere tid .

•

Det danske elsystem gennemgår en udvikling, hvor

der bliver flere udlandsforbindelser, mere vindkraft

og solcelleproduktion og mindre central og decentral

kapacitet . Derfor bliver afhængigheden af udlandet

større over tid . Dette er ikke i sig selv et problem

for forsyningssikkerheden, men det bliver mere

afgørende at sikre tilgængeligheden af udlandsfor-

bindelserne og den kapacitet, der findes på den anden

side af forbindelserne . Danmark har mere kapacitet i

udlandsforbindelser omkring 2020 end det maksimale

danske elforbrug og er på dette punkt langt bedre

stillet end nabolandene .

•

Der forekommer i den nationale beregning tilfælde

med effektmangel i DK2 (Østdanmark) i hele perioden .

Hyppigheden af effektmangel får dog først en væsentlig

størrelse efter 2020 . Ved “væsentlig størrelse” forstås, at

antallet af minutter med effektmangel bliver ikke-for-

svindende i forhold til det samlede antal afbrudsminut-

ter, der skyldes lavspændings- og transmissionsnettet

(ca . 40 minutter/år) . Der forekommer først effektman-

gel i DK1 (Vestdanmark) omkring 2025, dog af en meget

begrænset størrelse . Effektmangel er opgjort i minutter

på to forskellige måder . LOLP-minutter angiver den for-

ventede hyppighed af effektmangel uden hensyntagen

til, hvor omfattende den bliver . EUE-minutter estimerer

den forventede forekomst af ikke-leveret energi og

omregner den til minutter, så disse i princippet kan

sammenlignes med de historiske minutangivelser .

Se Tabel 1 .

•

Disse niveauer af forekomsten af effektmangel er i

rimelig overensstemmelse med Elanalysen fra 2014 .

•

Den beregnede hyppighed af effektmangel i Danmark

i de regionale beregninger er mindre end i de nationale

beregninger . Ideelt burde de nationale og de regionale

beregninger give tilnærmelsesvist samme sandsynlig-

hed for effektmangel i Danmark, såfremt de indgåede

data er korrekte . Det kunne derfor tyde på, at de for-

udsatte sandsynligheder for, at nabolandene ikke kan

levere til Danmark, er overvurderede i den nationale

beregning . Beregningerne antyder således blandt

andet, at tidsforskydningerne mellem de forskellige

nabolande i elforbrug, vindkraftproduktion og solcel-

leproduktion giver mulighed for i betydeligt omfang at

“dele forsyningssikkerhed” .

•

Der er ikke i beregningerne taget hensyn til andre

begrænsninger på udlandsforbindelserne end de rent

fysiske . I virkeligheden kan der imidlertid forekomme

begrænsninger på udlandsforbindelserne, som er

markedsrelaterede snarere end fysiske . Det kan derfor

være relvant at anlægge en lidt konservativ vurdering

af udlandets evne til at levere til Danmark .

•

Det vurderes relevant at fortsætte med både regionale

og nationale beregninger af effekttilstrækkeligheden,

da begge typer af beregning kan belyse hvert deres

aspekt af elforsyningssikkerheden .

•

Den gennemsnitlige effektreserve (gennemsnitlig

effekt til rådighed i området forhold til maxforbrug) i

DK1 er større end i DK2 i hele perioden .

•

Effektmangel forekommer ikke kun under spidslast-

forbrug, og når det er vindstille . Derfor er traditionelle

effektbalancer ikke særligt gode til at sige noget om

effekttilstrækkeligheden (eller forsyningssikker-

heden) .

TABEL 1

Beregnet effektmangel (national beregning).

MINUTTER/ÅR

DK1

DK2

2015

<~0,02

0,27

0,15

2020

<~0,02

3,3

1,5

2025

1,3

0,7

Blå tal

LOLP omregnet til antal minutter pr. år med effektmangel.

Røde tal

Forventet ikke-leveret energi (EUE) omregnet til vægtede

minutter/år.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Der er udført en række følsomhedsanalyser.

Resultatet af disse gennemgås kort:

•

Hvis der ikke i omverdenen (navnlig Tyskland) i et

vist omfang bygges termisk kapacitet til erstatning af

lukket kernekraft og anden termisk kraft, kan sand-

synligheden for effektmangel i Tyskland stige mar-

kant . Dette vil reducere den danske effekttilstræk-

kelighed . En sådan udvikling i Tyskland vil næppe

finde sted i praksis, men beregningen understreger

vigtigheden af at følge med i udviklingen af kapacite-

ten i Tyskland og udlandet i øvrigt .

•

Øget havarihyppighed på udlandsforbindelserne og

øget sandsynlighed for, at nabolandene ikke kan le-

vere til Danmark, reducerer effekttilstrækkeligheden

markant .

•

Lukning af kernekraftværkerne Ringhals 1 og 2 ser

ikke ud til at have markant indvirkning på effekttil-

strækkeligheden i Danmark .

•

Hurtigere og mere omfattende lukning af decentrale

og centrale værker end forudsat i basisberegningen

reducerer effekttilstrækkeligheden i både DK1 og DK2 .

Mest markant i DK2 og mest markant efter 2020 .

•

En ekstra storebæltsforbindelse eller en forbindelse

til Storbritannien vil begge forbedre effekttilstræk-

keligheden . En ekstra storebæltsforbindelse vil dog

have langt den største effekt, da effekttilstrækkelig-

heden er lavest i DK2 . Denne vurdering omfatter alene

effekttilstrækkeligheden og ikke evt . andre fordele ved

forbindelserne .

•

Vindkraften bidrager til forsyningssikkerheden i den

forstand, at hvis vindkraften ikke havde været der, ville

effekttilstrækkeligheden være langt ringere, og hvis

der bygges mere vindkraft, vil effekttilstrækkelighe-

den forbedres .

•

Omkring 200 MW fleksibelt forbrug, der kan aktiveres

samtidigt ville kunne fjerne ca . halvdelen af den forven-

tede forekomst af effektmangel i 2025 .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Resultater fra DAMVAD’s analyse af

forbrugers omkostninger ved planlagte

og ikke-planlagte strømafbrud

Som en del af projektet har eksterne konsulenter fra

DAMVAD udarbejdet en særskilt analyse af forskellige for-

brugergruppers omkostninger ved planlagte og ikke-plan-

lagte strømafbrud . Formålet med analysen har været at

bidrage til opgørelsesmetoden for elforsyningssikkerhed .

Analysen og resultaterne er beskrevet i DAMVADs rapport

“Analyse

af omkostninger ved afbrydelser af elforsyning” .

En forbedring af forsyningssikkerheden, som f .eks . etable-

ring af en ny udlandsforbindelse eller indkøb af flere reser-

ver kan i princippet vurderes ved at sammenholde samfun-

dets omkostninger ved strømafbrud med omkostningen

ved at forbedre forsyningssikkerheden . Resultaterne fra

DAMVAD’s analyse giver et bidrag til en sådan vurdering,

men der er behov for yderligere analyser, før det er muligt

at lave konkrete vurderinger af denne slags . Det skyldes

dels, at estimaterne fra DAMVAD’s analyse er forbundet

med en vis usikkerhed, dels at analysen ikke inddrager alle

omkostningerne i samfundet ved et strømafbrud .

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt

forbrugergrupperne: husholdninger, industri, landbrug og

private serviceerhverv . I alt har 645 virksomheder og 1 .001

husholdninger besvaret undersøgelsen .

Analysen tager udgangspunkt i forbrugernes direkte mo-

netære omkostninger ved strømafbrydelser . Omkostnin-

gerne bestemmes i forhold til varigheden af strømafbrydel-

sen, hvornår på døgnet, ugen og året el-afbrydelsen finder

sted samt om afbrydelsen er varslet . DAMVAD’s analyse

giver dermed en indikation på størrelsen af omkostninger-

ne for forskellige forbrugergrupper ved forskellige typer af

strømafbrud .

Analysen viser, at alle forbrugere kan minimere deres

omkostninger ved strømafbrud, hvis afbruddet varsles

inden, samt at omkostningerne varierer mellem forskellige

forbrugergrupper, og afhængigt af længden og tidspunktet

afbruddet sker . De specifikke omkostningsestimater er dog

forbundet med en vis usikkerhed, bl .a . på grund af en lav

svarprocent for virksomhederne på grund af emnets kom-

pleksitet . Herudover er spørgeskemaundersøgelser generelt

forbundet med en vis usikkerhed, hvor typen af spørgsmål

kan have betydning for resultatet . I denne specifikke

undersøgelse kan det både for virksomheder og husholdnin-

ger være vanskeligt at forholde sig til deres omkostninger

ved et strømafbrud, eftersom der sjældent sker strømafbrud

i Danmark . Endelig må det formodes, at virksomheder med

høje omkostninger ved strømafbrydelser har haft en større

tilskyndelse til at deltage . Samlet betyder dette, at analy-

sens resultater skal tolkes med en vis varsomhed .

I analysen fra DAMVAD undersøges forbrugernes omkost-

ninger ved et strømafbrud, men et strømafbrud vil ikke

nødvendigvis kun medføre omkostninger for forbrugerne .

En analyse af omkostningerne ved strømafbruddet i 2003,

som COWI foretog, viste, at elsektoren havde betydelige

omkostninger ved afbruddet . En særskilt analyse af om-

kostninger i elsektoren ved strømafbrud vil derfor være

relevant i forhold til at opgøre de samlede samfundsøkono-

miske omkostninger ved et strømafbrud .

Nedenfor resumeres de væsentligste resultater fra

analysen . For en uddybende beskrivelse af analysen samt

resultater henvises til DAMVAD’s rapport “Analyse

af om-

kostninger ved afbrydelser af elforsyning” .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Hovedkonklusioner

fra DAMVAD’s analyse

Omkostninger for forskellige forbrugergrupper:

•

Analysen peger på, at industri og servicevirksomheder

har signifikant højere omkostninger end landbruget

og husholdningerne .

•

Alle forbrugergruppernes omkostninger per tabt kWh

stiger, jo længere afbruddet varer indtil afbrud af 4

timers varighed . Herefter er omkostningerne per kWh

faldende eller konstante, jf . figur 6 .

•

Samlet set kan det konkluderes, at hvis elsystemet

har behov for at købe / kompensere forbrugerne for

afbrydelser, så vil det for en et-minuts afbrydelse

være forbundet med færrest omkostninger pr . kWh

at afbryde landbruget, service eller husholdninger .

Ved afbrydelser af en time eller længere varighed vil

det være forbundet med færrest omkostninger at

afbryde husholdningerne og landbruget .

FIGUR 6

Normaliserede omkostninger(kr./kWh) som funktion af varighed, median.

Landbrug

(N=110)

1.000

Service

(N=331)

Industri

(N=147)

Husholdning

(N=897)

100

Timer

Kilde

DAMVAD 2015

Note

Omkostningsfunktionerne er præsenteret for referencescenariet ved lineær interpolering mellem de fire afbrydelsesvarigheder:

1 minut, 1 time, 4 timer og 12 timer. Logaritmisk skala. 50 pct. af husholdningerne angiver en omkostning på 0 kr., ved en strømafbrydelse

på hhv. 1 minut og 1 time.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

•

Mindst 50 pct . af husholdningerne angiver en direkte

monetær omkostning på 0 kr . ved en strømafbrydelse

på hhv . 1 minut og 1 time . Der er dog også nogle re-

spondenter, der har angivet, at en strømafbrydelse har

monetære omkostninger, også ved kortere varigheder,

hvilket trækker gennemsnittet for alle husholdninger

op på 9 kr . for 1 minut og 106 kr . for en time .

mens ændringen i omkostningerne for husholdnin-

gerne er ubetydelig .

•

Tidspunktet på dagen for afbrydelsen har stor be-

tydning for samtlige forbrugergrupper . Industri- og

servicevirksomheder har højest omkostninger per

tabt kWh inden for normal arbejdstid (08-16) . Mens

landbruget og husholdninger har klart højest omkost-

ninger om aftenen/natten .

Betydningen af om

strømafbruddet er planlagt eller ej:

•

Varsling kan bidrage til en betydelig reduktion af

omkostninger for samtlige forbrugergrupper . Med

en varsling af en el-afbrydelse på blot to timer kan

landbrugserhvervene, serviceerhvervene og hus-

holdningerne gennemsnitligt reducere deres om-

kostninger med knap en tredjedel . Resultaterne viser,

at industrivirksomhederne har brug for lidt længere

varsling for at opnå tilsvarende reduktioner .

•

Samlet set indikerer undersøgelsen, at alle forbruger-

grupper har brug for mellem 8 og 24 timers varsel for

at kunne reducere omkostningen mest muligt .

Betydningen af

forbrugeres strømsvigtsforanstaltninger:

•

En stor del af virksomhederne i undersøgelsen har

foretaget strømsvigtsforanstaltninger . Blandt land-

brugsvirksomhederne har 69 pct . en eller anden form

for strømsvigtsforanstaltning . Til sammenligning har

51 pct . og 46 pct . af hhv . service- og industrivirksomhe-

derne investeret i strømsvigtforanstaltninger .

•

De virksomheder, der har foretaget strømsvigtsforan-

staltninger, har generelt ikke lavere omkostninger per

kWh end de virksomheder, der ikke har gennemført

nogen foranstaltninger . I serviceerhvervene har de

faktisk væsentligt højere omkostninger per kWh .

Dette kan virke kontraintuitivt, men kan dække over,

at strømsvigtsforanstaltninger kun delvist reducerer

virksomhedernes omkostninger, og at der også er om-

kostninger forbundet ved selve driften af nødstrømsan-

læg . Det virker samtidigt plausibelt, at de virksomheder,

der har investeret i strømsvigtsforanstaltninger, inden

investeringen, havde højere omkostninger ved afbrud

end lignende virksomheder .

Kilde

DAMVAD

Betydning af årstid,

ugedag og tidspunkt på dagen:

•

Årstid har ganske omfattende betydning for især land-

bruget og husholdninger, mens der ikke er nogen særlig

sæsonvariation i omkostningerne for service- og indu-

strivirksomhederne .

•

Når der ses på betydningen af, om en elafbrydelse sker

i hverdagen vs . i en weekend/helligdag, tyder resulta-

terne på, at det har nogen betydning for erhvervslivet,

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Anbefalinger

Aktørerne er enige om en række anbefalinger til ud-

vikling af prognoser for effekttilstrækkelighed, samt til

Energinet .dk's afrapportering om effekttilstrækkelighed

specifikt og tilstanden for elforsyningssikkerhed generelt

og det videre arbejde med disse emner . Formålet med anbe-

falingerne er tredelt . De skal:

fremme en fælles forståelse for, hvordan effekttil-

strækkelighed bidrager til elforsyningssikkerhed, og

metoden hvormed effekttilstrækkelighed opgøres i

prognoser fremadrettet

danne mere præcise rammer for Energinet .d k's over-

vågning og rapportering af elforsyningssikkerhed

danne grundlag for det opfølgende arbejde

Anbefalingerne vedrørende opgørelsesmetoden for prog-

noser for effekttilstrækkelighed og opfølgende arbejde hen-

vender sig til både aktører, Energistyrelsen og Energinet .d k .

De er udviklet på baggrund af arbejdet med opdatering af

status for effekttilstrækkelighed i Danmark .

Anbefalingerne vedrørende rapportering af elforsynings-

sikkerheden henvender sig til Energinet .d k og deres rede-

gørelse for elforsyningssikkerhed og tager udgangspunkt

i El-reguleringsudvalgets forslag til elforsyningssikker-

hedsredegørelsen .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Anbefalinger vedrørende

metoden anvendt til

udarbejdelse af prognoser

for effekttilstrækkelighed

Der er fem overordnede anbefalinger

til udarbejdelse af fremtidige prognoser

for effekttilstrækkelighed.

Der anvendes en sandsynlighedsbaseret metode

i prognoser for effekttilstrækkelighed

Effekttilstrækkelighed er historisk blevet vurderet ved

hjælp af kapacitetsbalancer, hvor antallet af MW fra for-

skellige produktionsanlæg summeres under anvendelse

af forskellige vægtninger og sammenlignes med det mak-

simale elforbrug . Denne metode har sine begrænsninger

og er ikke længere en retvisende metode til at vurdere ef-

fekttilstrækkeligheden . Mangel på kapacitet forekommer

ikke nødvendigvis i spidslasttimen eller i timer, hvor det er

vindstille . De forskellige teknologiers bidrag til tilstrække-

lighed er reelt et spørgsmål om sandsynligheden for deres

rådighed, når der er efterspørgsel efter dem .

Selvom der internationalt fortsat opereres med kapacitets-

balancer, er der en stigende erkendelse af, at denne metode

ikke giver et fyldestgørende billede af den samlede elforsy-

ningssikkerhed5 . Tendensen er, at mange lande i stigende

grad anvender sandsynlighedsberegninger til at vurdere

effekttilstrækkelighed i elsystemet .

En sandsynlighedsbaseret tilgang, der inddrager flere vari-

able (kraftværker, vind, sol, de internationale forbindelser

og transmissionsnettet) giver et mere retvisende billede

af sandsynligheden for, at der er tilstrækkelig effekt til at

tilfredsstille forbruget i alle årets timer .

En sandsynlighedsbaseret tilgang til beregning af frem-

tidens elforsyningssikkerhed er også mere forenelig med

definitionen af elforsyningssikkerhed – “sandsynligheden

for at der er el til rådighed, når den efterspørges”-

end

effektbalancer .

Det anbefales derfor, at der anvendes en sandsynligheds-

baseret metode i prognoser for elforsyningssikkerhed .

Afrapportering omkring effekttilstrækkelighed

opgøres som hyppigheden af forventet effekt-

mangel og forventet ikke-leveret energi

En sandsynlighedsbaseret tilgang til effekttilstrækkelig-

hed måler i første omgang risikoen for, at der opstår effekt-

mangel i en given periode . Der anvendes flere forskellige

begreber til at beskrive resultaterne af sandsynlighedsbe-

regninger af effekttilstrækkelighed .

For at resultaterne af prognoser for effekttilstrækkelighed

bedre kan sammenlignes med den historiske opgørelse

af effekttilstrækkelighed anbefales det, at prognoser for

effekttilstrækkelighed opgøres som Loss Of Load Probability

(LOLP) - sandsynligheden for effektmangel i en given time -

og Expected Unserved Energy (EUE) - det samlede energifor-

brug, der forventeligt ikke dækkes af produktionen .

LOLP beskriver sandsynligheden for, at der skulle opstå ef-

fektmangel i en given time og beregnes ved hjælp af Monte

Carlo simuleringer . Det omsættes til et antal minutter per

år ved at gange sandsynligheden for, at der opstår effekt-

mangel med 8760 timer × 60 minutter .

IEA, Secure and Efficient Electricity Supply During Transition to Low Carbon Power Systems, 2013

ENTSO-E, Target Methodology for Adequacy Assessment, October 2014

https://www.entsoe.eu/about-entso-e/system-development/system-adequacy-and-market-modeling/adequacy-methodology/Pages/default.aspx

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

EUE beregner forventning til ikke-leveret energi i de timer,

hvor der opstår effektmangel . I Danmark er gennemsnits-

forbruget i et minut omkring 65 MWh . EUE udtrykkes

dermed ved at opgøre effektmangelen i modelkørslerne

og dividere med 65 MWh/minut . Det giver et udtryk for,

hvor meget energi, der ikke leveres på grund af manglende

effekttilstrækkelighed .

Ved beregning af EUE inkluderes mulige følgevirkninger

af effektmangel ved at estimere sandsynligheden for, at

effektmangel identificeret i modelberegningerne fører til

systemkollaps på grund af kaskadeafkoblinger forårsaget

af for få kørende centrale kraftværksblokke . Dermed ind-

går elementer af systemsikkerhed i EUE .

Den anvendte metode til beregning af EUE er udarbejdet af

Energinet .d k . Det anbefales, at der arbejdes videre med at

forbedre Energinet .d k's EUE-metode for at sikre robusthe-

den i metoden .

Forudsætninger, metoder og inputdata skal i videst muligt

omfang være transparente og være sammenlignelige med

data anvendt i andre europæiske lande og samarbejder fx

Nord Pool og ENTSO-E . Det anbefales derfor, at:

•

der så vidt muligt anvendes offentligt tilgængelige

data

•

der anvendes data udarbejdet efter en gennemskuelig

og veldokumenteret metode

Det anbefales, at forudsætningerne suppleres med en

række følsomhedsanalyser . Følsomhedsanalyser omfatter

ændringer i enkelte parametre en ad gangen for at belyse,

hvordan usikkerheder i forudsætningerne påvirker resul-

taterne i prognoser for effekttilstrækkelighed . Følsomheds-

analyser foretages som udgangspunkt for både op- og ned-

justering af den enkelte forudsætning .

Følsomhederne i prognoserne skal afspejle relevante em-

ner for elforsyningssikkerhed i fremtiden . Det anbefales,

at følsomhedsanalyser gennemføres inden for følgende

overordnede emner:

•

Produktionskapacitet i Danmark

Internationale forbindelser

Forbrugsfleksibilitet

Produktionskapacitet i udlandet

Prognoser for effekttilstrækkelighed bør,

i det omfang det er hensigtsmæssigt, udarbejdes

i overensstemmelse med krav til afrapportering

om effekttilstrækkelighed, som Danmark har

forpligtet sig til internationalt

På internationalt plan er der flere overvejelser om at udar-

bejde en fælles metode til at opgøre effekttilstrækkelighe-

den, blandt andet i ENTSO-E og Energiunionen . Fremtidige

prognoser for effekttilstrækkelighed bør, i det omfang det

er hensigtsmæssigt, udarbejdes, så de er i overensstem-

melse med de internationale metoder . Det vil give bedre

muligheder for at sammenligne niveauet for elforsynings-

sikkerhed i Danmark med resten af Europa .

Prisfleksibelt forbrug bør så vidt muligt ind-

drages i prognoser for effekttilstrækkelighed

Da definitionen af elforsyningssikkerhed blev opdateret i

2014, blev bisætningen “når den efterspørges” tilføjet den

hidtidige definition . Det inkluderer muligheden for at ind-

drage prisfleksibelt forbrug i beregning af effekttilstræk-

kelighed . Udrulning af intelligente elmålere frem mod

2020 vil give bedre vilkår for at analysere potentialet for

inddragelse af forbrug i tilstrækkelighedsanalyser .

Det anbefales, at prisfleksibelt forbrug inddrages i progno-

ser for effekttilstrækkelighed og sammenlignes med alter-

native tiltag til at opnå det ønskede niveau af forsynings-

sikkerhed, når der er tilstrækkelig viden og data omkring

potentialet for prisfleksibelt forbrug .

Ved udarbejdelse af prognoser for effekt-

tilstrækkelighed suppleres forudsætninger

med en række følsomheder, der afspejler de

væsentligste usikkerheder i forhold til sikring

af effekttilstrækkeligheden fremover

Det er vigtigt, at udgangspunktet for prognoser for effekt-

tilstrækkelighed repræsenterer et plausibelt billede af

fremtiden, der er genkendeligt for aktørerne i elsektoren .

Forudsætningerne anvendt i analyserne er afgørende for,

hvilke resultater man kommer frem til . Derfor har en stor

del af arbejdet under dette projekt fokuseret på at forstå

og komme til enighed om, hvilke forudsætninger der bør

anvendes i udvikling af prognoser .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Anbefalinger vedrørende

afrapportering om tilstanden

for elforsyningssikkerhed

El-reguleringsudvalget anbefalede, at

Energinet.dk hvert år udarbejder en

redegørelse til ministeren, der beskriver

tilstanden for elforsyningssikkerheden

med hensyn til en række nærmere fast-

lagte forhold.

Deltagerne i projektet er enige i følgende

anbefalinger vedrørende rapportering af

elforsyningssikkerheden. Energinet.dk

arbejder på at føre anbefalingen fra

El-reguleringsudvalget ud i livet, og den

første redegørelse forventes klar i løbet

af 2015.

Afbrudsstatistik bør fordeles på årsager

og gengives for en længere periode end 10 år,

og inkludere antallet af afbrudsminutter

forårsaget af manglende effekt

Hidtil har rapportering om afbrudsstatistik indeholdt

information om, hvorvidt strømafbrud skyldtes fejl i eget

distributionsområde eller fejl udenfor eget distributions-

område . Det anbefales, at afbrudsstatistik fremover også

inkluderer afbrud, der skyldes effektmangel, og disse situa-

tioner beskrives med henblik på bedre forståelse af, hvorfor

situationen er opstået . Det giver større gennemsigtighed

i udvikling i effekttilstrækkelighed over tid og kan også

bidrage til at forbedre metoden og modellen .

Det anbefales, at afbrudsstatistik gengives for en længere

periode end 10 år for at inkludere sjældne, men omfattende

begivenheder i elsystemet, som fx afbrydelser på grund af

systemsikkerhed m .v ., der giver gennemslag i afbrudssta-

tistikken .

være uhensigtsmæssige, men er også en mulighed for

at skabe dialog omkring de bagvedliggende årsager til

hændelser, og deraf følgende handlingstiltag . Hændelser

indberettes til ENTSO-E .

Det anbefales som supplement til ovenstående, at Energi-

net .d k's redegørelse for elforsyningssikkerhed inkluderer

en række indikatorer ledsaget af en forklaring af disse

indikatorers betydning for elforsyningssikkerheden . Indi-

katorerne fokuserer på eventuelle uhensigtsmæssige ud-

viklinger i elsystemet, herunder indgreb i markedsfunk-

tionen . Indikatorerne vedrører både elsystemets sikkerhed

og tilstrækkelighed .

Relevante indikatorer kunne være:

•

anvendt strategiske reserver

begrænset rådighed på udlandsforbindelserne

afkoblet forbrug både frivilligt og ufrivilligt

afviste revisionsplaner

tvangskørsler

situation med skærpet drift og nøddrift

manglende markedskryds

anvendt 2nd auctions, når de bliver implementeret

udsendt “urgent market messages” om høje priser

Energinet.dk bør i afrapporteringen

inddrage relevante indikatorer for tilstanden

af elforsyningssikkerhed i Danmark

Energinet .dk er allerede forpligtet til at indberette hæn-

delser i elsystemet ifølge EU’s forordning, EC 714/2009

vedrørende grænseoverskridende elhandel i det indre

marked . Formålet med indberetningsmetoden for hændel-

ser er at øge samarbejdet omkring driften af elsystemet .

Indberetningen omfatter primært hændelser forbundet

med systemsikkerhed og sikrer en fælles klassifikation af

hændelser . Opgørelsen af hændelser bidrager til at skabe

opmærksomhed om udviklinger i elsystemet, der kan

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Anbefalinger vedrørende

opfølgende arbejde med

elforsyningssikkerhed

Der videreføres et fagligt forum for

drøftelse af metodeudvikling for beregning

af effekttilstrækkelighed og elforsynings-

sikkerhed generelt

Opgørelsesmetoden til udarbejdelse af prognoser for ef-

fekttilstrækkelighed bør være under konstant udvikling .

Forudsætninger og politiske prioriteringer, herunder i

udlandet, ændrer sig med tiden, og modeller udvikles kon-

stant . Der er et ønske om at videreføre samarbejdet blandt

aktørerne i en mindre formel struktur end den anvendte i

dette projekt, hvor bl .a . de tekniske aspekter ved udvikling

af prognoser for effekttilstrækkelighed løbende kan drøf-

tes . Herudover kan betydningen for systemsikkerheden

som følge af udviklingen med færre centrale og decentrale

kraftværker, herunder forventninger til fremtidig mar-

kedsdeltagelse fra disse enheder, analyseres nærmere .

Det anbefales, at et fagligt forum bestående som udgangs-

punkt af deltagerne i arbejdsgruppen videreføres til at

drøfte metodeudvikling for beregning af effekttilstrække-

lighed og elforsyningssikkerhed generelt .

Anbefalingerne er et fagligt input til et

evt. lovgrundlag for El-reguleringsudvalgets

forslag om en årlig redegørelse for elforsynings-

sikkerhed

El-reguleringsudvalget foreslog, at Energinet .d k udarbej-

der en årlig forsyningssikkerhedsredegørelse til ministe-

ren, som beskriver elforsyningssikkerheden historisk og

fremadrettet . Hvis der skal udarbejdes en lovmæssig ram-

me for en sådan redegørelse, foreslås det, at anbefalingerne

i nærværende projektet inddrages .

Anbefalinger i relation til arbejdet

om udvikling af et nyt EU Direktiv om

elforsyningssikkerhed

Europa-Kommissionen vil under den kommende revision af

elforsyningssikkerhedsdirektivet udarbejde en europæisk

metode til vurdering af effekttilstrækkelighed i medlems-

staterne . Anbefalingerne fra projektet kan udgøre et indspil

til den danske forhandlingsposition .

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed

i Danmark

Bilag

Projektdeltagere

STYREGRUPPE

Energistyrelsen (formand)

Direktør Morten Bæk

ARBEJDSGRUPPE

Lars Nielsen,

Edward James-Smith,

Sandra Friis-Jensen

og Sigurd Lauge Pedersen

Ingeborg Ørbech

Stine Leth Rasmussen

og Christian Dahl Winther

Nina Detlefsen

Henrik Skotte

Carsten Vittrup

og Stine Grenaa Jensen

Søren Dyck-Madsen

Martin Risum Bøndergaard

Mikkel Stein Knudsen

Dansk Energi

Branchedirektør Troels Ranis

Adm . direktør Lars Aagaard

Dansk Fjernvarme

Danmarks Vindmølleforening

Energinet.dk

Direktør Kim Mortensen

Direktør Asbjørn Bjerre

Direktør Søren Dupont Kristensen

Forbrugerrådet Tænk

Vindmølleindustrien

Landbrug & Fødevarer

Vicedirektør Vagn Jelsøe

Adm . direktør Jan Hylleberg

Afdelingschef Jens Astrup Madsen

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Elforsyningssikkerhed i Danmark

1. udgave, 2015

Udgiver

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Tlf.: 33 92 67 00

Fax: 33 11 47 43

E-mail: [email protected]

www.ens.dk

ISBN

978-87-93180-04-8

Redaktion

Energistyrelsen

Design

e-Types & e-Types Daily

Der gøres opmærksom på, at denne

publikation er omfattet af ophavsretsloven.