Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 34
Offentligt
1542727_0001.png
24/06/15
Analyse af omkostninger ved
afbrydelser af elforsyning
Udarbejdet af DAMVAD
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0002.png
For information on obtaining additional copies, permission
to reprint or translate this work, and all other correspondence,
please contact:
DAMVAD
[email protected]
www.damvad.com
Copyright 2015
2
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0003.png
Indholdsfortegnelse
1
Sammenfatning
1.1
Hovedkonklusioner
4
4
8
8
10
10
10
12
12
13
14
15
15
16
21
24
24
26
28
30
32
33
34
35
35
36
37
38
39
43
48
2
Resume (Engelsk)
2.1
Main findings
3
Introduktion
3.1
3.2
Baggrund for analysen
Danmark og forsyningssikkerhed
4
Metode og datagrundlag
4.1
4.2
4.3
Forbrugersurveys
Datagrundlag
Omkostningsestimationer
5
Omkostninger for forskellige forbrugergrupper
5.1
5.2
5.3
Absolutte omkostninger ved elforsyningssvigt
Typer af omkostninger ved elforsyningssvigt
Omkostningsestimater
6
Betydning af om afbruddet er planlagt eller ej
6.1
6.2
Reduktion ved varsling
Nødvendig varslingstid
7
8
9
Betydning af tidspunkt på døgnet, ugen og året
Betydning af strømsvigtforanstaltninger
Analysens resultater i international sammenhæng
9.1
9.2
Svarprocent og kompleksitet
Danmark versus øvrige lande
10
Metodebilag
Forbrugersurveys
10.1
10.2
10.3
10.4
Datagrundlag
Kvalitetssikring af besvarelser
Repræsentativitet af analysens datagrund
Omkostningsestimeringmetode
11
12
Litteraturbillag
Bilagstabeller
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0004.png
1
Sammenfatning
Formålet med denne analyse er at undersøge om-
kostningerne for forskellige forbrugergrupper ved
planlagte og ikke-planlagte afbrydelser af elforsy-
ning. Analysen er finansieret af Energistyrelsen, og
indgår som delrapport i ”Elforsyningssikkerhed i
Danmark”.
Forbrugergruppers omkostninger er særligt rele-
vante i lyset af den nye definition af forsyningssik-
kerhed, hvor nuanceringen "når
strømmen efter-
spørges"
lægger op til at frivilligt, planlagt afkobling
af forbrugere kan bidrage til elforsyningssikkerhe-
den.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse
blandt forbrugergrupperne: husholdninger, industri,
landbrug og private serviceerhverv. I alt har 645
virksomheder og 1.001 husholdninger besvaret un-
dersøgelsen. Grundet emneområdets kompleksitet
har svarprocenterne for virksomhederne været for-
holdsvis lave. Det må samtidig formodes, at virk-
somheder med høje omkostninger ved elafbrydel-
ser har haft en større tilskyndelse til at deltage. Det
betyder, at analysens resultater skal tolkes med en
vis varsomhed, og at omkostningsestimaterne kan
være et overkantskøn.
Analysen kortlægger forbrugernes direkte mone-
tære omkostninger ved el-afbrydelser. Omkostnin-
gerne bestemmes ift. varigheden af el-afbrydelsen,
hvornår på døgnet, ugen og året el-afbrydelsen fin-
der sted samt om afbrydelsen er varslet.
1.1
Hovedkonklusioner
dustrivirksomheder vil fx typisk have et højere elfor-
brug end servicevirksomheder. Derfor beregnes
normaliserede omkostninger for samtlige forbruger-
grupper ved at sætte omkostningerne i forhold til
den mængde strøm i kWh, som virksomheden ikke
får leveret ved et givent afbrudsscenarie. De norma-
liserede omkostninger svarer samtidigt til den værdi
virksomhederne indirekte tillægger forsyningssik-
kerhed målt i kroner per kWh.
Analysen peger på, at industri og service virksom-
heder har signifikant højere omkostninger sammen-
lignet med landbruget og husholdningerne. Den ty-
piske servicevirksomhed har fx omkostninger ved
en afbrydelse på 4 timers varighed på 276 kr./kWh
og den typiske industrivirksomhed har omkostnin-
ger på 136 kr./kWh. Til sammenligning er landbru-
gets og husholdningers omkostninger på hhv. 22 og
29 kr./kWh. Størrelsesorden af omkostningerne og
rangeringen af forbrugergrupperne imellem er på
linje med resultater fundet i andre studier af omkost-
ninger af elafbrydelser bl.a. i Norge, jf. Kjølle (2008).
Alle forbrugergruppernes omkostninger per tabt
kWh stiger jo længere afbruddet varer indtil afbrud
af 4 timers varighed. Herefter er omkostningerne
faldende eller konstante for virksomhederne, mens
de er svagt stigende for husholdningerne, jf. figur
1.1. I et norsk studie, Kjølle (2008) og i et lignende
italiensk studie, Bertazzi et al. 2005, blev der også
fundet faldende normaliserede omkostninger for
virksomhederne efter en vis varighed. For begge
studier begyndte de normaliserede omkostninger
dog allerede at falde efter en times afbrud – også
for husholdningerne.
Omkostninger for forskellige forbrugergrupper
For at kunne sammenligne omkostninger ved elaf-
brydelser på tværs af forbrugergrupper er det nød-
vendigt at tage højde for, at virksomheders produk-
tion i forskellig grad afhænger af elforsyningen. In-
For afbrud af helt kort varighed (1 minut) har indu-
strivirksomhederne de højeste omkostninger, mens
omkostningerne for landbrug, service og hushold-
ninger er tæt på nul. Selv en kort strømafbrydelse i
industrien kan medføre forstyrrelser i produktionen,
4
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0005.png
hvorimod det ikke i nær samme grad forstyrrer de
øvrige sektorer. I en servicevirksomhed kører com-
puteren fx blot videre på det interne batteri, og i en
landbrugsvirksomhed betyder det heller ikke ret me-
get, at fx den automatiske fodring eller ventilationen
ikke fungerer et kort øjeblik. For husholdningerne
virker det også ret indlysende at en ganske kort af-
brydelse ikke medfører mange gener.
Samlet set kan det konkluderes, at hvis el-systemet
har behov for at kompensere forbrugerne for afbry-
delser, så vil det for et et-minuts afbrydelse være
forbundet med færrest omkostninger pr. kWh at af-
bryde landbruget, service eller husholdningerne.
Ved afbrydelser af en time eller længere varighed
vil det være forbundet med færrest omkostninger at
afbryde husholdningerne og landbruget.
Når der ses på hvilken type omkostninger virksom-
FIGUR 1.1
Normaliserede omkostninger(kr./kWh) som funktion
af varighed, median
1.000
hederne oplever ved et elforsyningssvigt, fremstår
tabt produktion og ekstra omkostninger for at ind-
hente tabt produktion som de vigtigste årsager. Til-
sammen udgør disse knap halvdelen af de samlede
omkostninger for landbrug og service, og to tredje-
dele af industriens omkostninger.
Forbrugergrupperne har også omkostninger ved
elafbrydelser, som er svære at værdisætte. Eksem-
pelvis angiver mere end 55 pct. af industri- og ser-
vicevirksomhederne, at et elafbrud har direkte be-
tydning for deres kunder. Landbrugsvirksomhe-
derne oplever problemer med ventilation og tempe-
ratur i stalde, udsat malkning, panik blandt høns
som forstyrrer æglægning samt generelle proble-
mer med stres og dyrevelfærd.
Betydningen af om bruddet er planlagt eller ej
Analysen peger på at varsling kan bidrage til en be-
tydelig reduktion af omkostninger for samtlige for-
brugergrupper.
Med en varsling af en el-afbrydelse på blot to timer
kan landbrugserhvervene, serviceerhvervene og
husholdningerne gennemsnitligt reducere deres
omkostninger med knap en tredjedel. Resultaterne
viser, at industrivirksomhederne har brug for lidt
længere varsling for at opnå tilsvarende reduktio-
ner.
Øges varslingstiden til 24 timer forud for elafbrud-
det, kan samtlige forbrugergrupper reducere sine
100
10
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Landbrug (N=110)
Service (N=331)
Timer
9 10 11 12
Industri (N=147)
Husholdning (N=897)
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Omkostningsfunktionerne er præsenteret for referencescenariet ved
lineær interpolering mellem de fire afbrydelsesvarigheder: 1 minut, 1 time,
4 timer og 12 timer. Logaritmisk skala.
Efter en times afbrud er de normaliserede omkost-
ninger højere for servicevirksomhederne end for de
øvrige sektorer, herunder også industrien. De høje
omkostninger for servicevirksomhederne ved afbry-
delser af lidt længere varighed hænger sammen
med at servicesektoren er langt mindre elforbrugs-
intensiv end industrien. Så snart en strømafbrydelse
medfører produktionsstop i servicesektoren er om-
kostningen derfor relativ høj i forhold til den mang-
lende ellevering.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0006.png
omkostninger med ca. 40 pct. Især industrien og
serviceerhvervene oplever gavn af den øgede vars-
lingstid fra 2 til 24 timer.
Samlet set indikerer undersøgelsen, at alle forbru-
gergrupper har brug for mellem 8 og 24 timers var-
sel for at kunne reducere omkostningen mest mu-
ligt. Industrien har dog generelt brug for længere
varslingstid end de øvrige grupper, hvilket nok skyl-
des, at de i højere grad skal planlægge/omstille pro-
duktionen.
synspunkt at have fleksibelt forbrug for såvel hus-
holdninger som landbrug i vinterhalvåret, hvor den
normaliserede omkostning er lavest, mens der ikke
er stærke indicier på sæsonvariation for service og
industrivirksomheder.
Betydning af ugedag
Når der ses på betydningen af, om en elafbrydelse
sker i hverdagen vs. i en weekend/helligdag, tyder
resultaterne på, at det har nogen betydning for er-
hvervslivet, mens ændringen i omkostningerne for
husholdningerne er ubetydelig.
Betydningen af årstid
Årstid har ganske omfattende betydning for især
landbruget og husholdninger, mens der ikke er no-
gen særlig sæsonvariation i omkostningerne for ser-
vice- og industrivirksomhederne.
Landbrugsvirksomhedernes absolutte omkostnin-
ger øges således i sommerhalvåret med gennem-
snitligt 15 pct., og de normaliserede omkostninger
med 35 pct. Mens landbruget typisk har lidt højere
absolutte omkostninger ved et elforsyningssvigt om
sommeren, fx pga. øget aktivitet i forbindelse med
såning, høst og vanding, er den øgede aktivitet ikke
forbundet med en tilsvarende stigning i strømforbru-
get. Omkostningen per kWh øges således betyde-
ligt i sommerhalvåret.
Husholdningernes sæsonafhængige omkostninger
fx omkostninger ved manglende opvarmning og lys
i vinterhalvåret, mere end modsvares af husholdnin-
gernes øgede strømforbrug i vinterhalvåret. Såle-
des, medfører et elafbrud i sommerhalvåret fremfor
i vinterhalvåret 36 pct. højere omkostninger per
kWh for husholdningerne.
Antages omkostningerne af elforsyningen kon-
stante over sæson, indikerer analysen altså, at det
bedst kan betale sig ud fra et samfundsøkonomisk
Absolut
Normaliseret
De absolutte omkostninger falder, ikke overra-
skende, ganske betydeligt med 50-58 pct. for ser-
vice- og industrivirksomhederne, såfremt afbruddet
sker i en weekend frem for på en hverdag. Faldet i
absolutte omkostninger er dog mindre end faldet i
forbrugernes strømforbrug i weekenden. Det bety-
der, at omkostningerne per kWh kun er ca. 16 pct.
lavere for servicevirksomhederne, mens industri-
virksomhederne faktisk har 11 pct. større omkost-
ninger per kWh, hvis afbruddet sker i weekenden, jf.
tabel 1.2. Dette kan måske forklares ved, at indu-
strivirksomhederne har automatiserede processer
som også kører i weekenden, hvor et elafbrud vil
være ekstra omkostningsfuldt.
TABEL 1.2
Ændring i omkostninger på weekend-/helligdag ift.
hverdag i absolutte (kr.) og normaliserede omkost-
ninger (kr./kWh)
Landbrug
Industri
Service
Husholdning
7,4%
17,4%
-58,1% -49,9%
11,0% -16,3%
-0,2%
-5,2%
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Gennemsnitlige ændringer
Til sammenligning kan nævnes, at et norske studie,
Kjølle (2010) fandt frem til faldende omkostninger
på weekenddage i forhold til hverdage for både ser-
vicevirksomheder og industrivirksomheder.
6
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
For landbruget er der tale om en svag stigning på 7
pct. i de absolutte omkostninger ved et afbrud i
weekenden. Dette kan hænge sammen med, at
landbruget fx har ikke-udsætteligt fodrings-, malk-
nings- og vandingsarbejde, der er relativt dyrere at
opretholde ved et strømafbrud i weekenden fremfor
på en hverdag. Sammen med et lavere strømfor-
brug i weekenden, medfører det, en stigning på 17
pct. i landbrugets omkostninger per kWh, hvis af-
bruddet sker i weekenden. Dette stemmer ret god
overens med det norske studie, Kjølle (2010), hvor
der også blev fundet en cirka 15 pct. højere omkost-
ning i weekenden end på hverdage for landbrugs-
virksomheder.
det om aftenen/natten mellem kl. 20-06 stiger hus-
holdningernes omkostninger med 76 pct. Hushold-
ninger anvender mindre strøm om aftenen/natten
(efter madlavning er færdig), og omkostninger ved
ikke at kunne anvende fx stereoanlæg/tv/internet er
stor ift. hvor stort elforbruget er.
Analysen peger på, at det ‘bedst kan betale sig’ at
målrette fleksibelt forbrug mod landbruget og hus-
holdningerne i dagtimerne, og mod industri- og ser-
vicevirksomheder i aften/natte timerne.
Betydningen af forbrugeres strømsvigtsforanstalt-
ninger
En stor del af virksomhederne i undersøgelsen har
foretaget strømsvigtsforanstaltninger. Blandt land-
brugsvirksomhederne har 69 pct. en eller anden
form for strømsvigtsforanstaltning. Til sammenlig-
ning har 51 pct. og 46 pct. af hhv. service- og indu-
strivirksomhederne investeret i strømsvigtforan-
staltninger.
De virksomheder, der har foretaget strømsvigtsfor-
Betydning af tidspunkt på dagen
Tidspunktet på dagen for afbrydelsen har stor be-
tydning for samtlige forbrugergrupper. Industri- og
servicevirksomheder har højest omkostninger per
tabt kWh inden for normal arbejdstid (08-16). Mens
landbruget og husholdninger har klart højest om-
kostninger om aftenen/natten.
Servicevirksomhedernes omkostninger kan særligt
reduceres, hvis afbruddet sker om morgenen inden
kl. 8 (-23 pct.), eller om aftenen/natten efter kl. 20 (-
20 pct.). Mens industrivirksomhedernes omkostnin-
ger særligt kan reduceres, hvis afbruddet sker om
aftenen/natten efter kl. 20 (-16 pct.).
anstaltninger, har generelt ikke lavere omkostninger
per kWh end de virksomheder, der ikke har gen-
nemført nogen foranstaltninger. I serviceerhver-
vene har de faktisk væsentligt højere omkostninger
per kWh.
Dette kan virke kontraintuitivt, men kan dække over,
Landbrugets omkostninger er lavest inden for nor-
mal arbejdstid. Sker afbrydelsen mellem kl. 16-20
stiger omkostninger per kWh med 20 pct. og efter
kl. 20 stiger omkostninger med hele 45 pct. ift. en
afbrydelse mellem kl. 08-16. Forklaringen kan fx
være, at elektrisk lys, ventilation og lign. er mere kri-
tisk efter kl. 16.
For husholdningerne er omkostningerne ved et elaf-
brud per kWh lavest mellem kl. 16-20. Sker afbrud-
at strømsvigtsforanstaltninger kun delvist reducerer
virksomhedernes omkostninger, og at der også er
omkostninger forbundet ved selve driften af nød-
strømsanlæg. Det virker samtidigt plausibelt, at de
virksomheder, der har investeret i strømsvigtsforan-
staltninger inden investeringen, havde højere om-
kostninger ved afbrud end lignende virksomheder.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0008.png
2
Resume (Engelsk)
The purpose of this analysis is to examine the costs
to different consumer groups caused by planned
and unplanned power outages. The analysis is
funded by the Danish Energy Agency and included
as a sub-report in the study “Security of power sup-
ply in Denmark”.
Consumer groups' costs are particularly relevant in
light of the new definition of security of power sup-
ply, where the nuances "when electricity is de-
manded” allows that a voluntary and planned de-
coupling of consumers can contribute to ensuring
the security of power supply.
The analysis is based on a survey of the following
consumer groups: households, industry, agricul-
ture, and the private service sector. A total of 645
companies and 1,001 households responded to the
survey. Due to the complexity of the subject area,
the response rates for companies was relatively
low. By extension, it is likely that companies that ac-
crued high costs from electrical outages had a
greater incentive to participate. Therefore, the re-
sults of the analysis should be interpreted with cau-
tion, and the cost estimates put forth in the report
may be on the high side.
The analysis identifies the direct monetary costs to
consumer accrued from electrical outages. The cost
is determined in relation to the duration of the power
outage, the time of day, week, and year the power
outage occurred, and weather the power outage
was expected.
2.1
Main findings
All consumer groups' losses per kWh increased
the longer the outage lasted up until 4 hours.
After this, the costs either fell or remained con-
stant (see Figure 2.1).
Overall, it is concluded that if the power system
is required to compensate consumers for inter-
ruptions, a one-minute break should be associ-
ated with the lowest costs per kWh for interrupt-
ing agriculture, services, or household interrup-
tions. Outages that have a duration of an hour
or longer should be associated with the lowest
costs for household and agricultural interrup-
tions.
FIGURE 2.1
NORMALIZED COSTS (KR/kWh) AS A FUNCITON
OF DURATION, MEDIAN
1.000
100
10
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Landbrug (N=110)
Service (N=331)
Timer
9 10 11 12
Industri (N=147)
Husholdning (N=897)
Source: DAMVAD 2015
Note: The cost functions are presented in the reference scenario by linear
interpolation between the four interruption durations: 1 minute, 1 hour, 4
hours, and 12 hours with a logarithmic scale of 50 percent of households,
indicating a cost of 0 kr. by power outage for 1 minute and 1 hour, respec-
tively.
Costs for different consumer groups
The analysis suggests that industrial and ser-
vice companies have significantly higher costs
compared to agricultural companies and house-
holds
The importance of whether or not the power out-
age is planned
Prior-notifications of power outages can contrib-
ute to significant cost reductions across all con-
sumer groups. A notification of just two hours
can give agricultural companies, service indus-
tries, and households cost reductions of almost
8
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
one third, on average. The results show that in-
dustrial companies need slightly earlier notifica-
tions to achieve similar reduction.
Overall, the survey indicates that all consumer
groups need between 8 and 24 hours prior-no-
tice about power outages to reduce costs as
much as possible.
accrued costs, and there are further costs asso-
ciated with operating emergency power sys-
tems. Therefore, it is plausible that companies
that have invested in power outage measures
have higher costs during interruptions.
The importance of the season, date, and time
In agricultural companies and households, the
seasons are especially important, while sea-
sonal variation has little effect on costs in ser-
vice and industrial companies.
The results suggest that there is no impact on
costs for businesses whether power outage oc-
cur in everyday life vs. on weekends/holidays,
while the change in costs for households in neg-
ligible.
The time of day during the outage is very im-
portant for all consumer groups. Industrial and
service companies accrue the highest costs per
kWh during normal working hours (08-16), while
agricultural companies and households have
the highest costs during the evening/nighttime.
The importance of consumer power failure
measures
A significant portion of the companies surveyed
have taken blackout measures. Among agricul-
tural companies, 69 percent have some sort of
power outage measure. In comparison, 51 per-
cent and 46 percent of service and industrial
companies have invested in power outage
measures, respectively.
Companies that have taken blackout measures
generally have lower costs per kilowatt than
companies that have not. In service industries,
there is a significantly higher cost per kWh. This
may seem counterintuitive, but implementing
power failure measures only partially reduces
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0010.png
3
Introduktion
3.1
Baggrund for analysen
3.2
Danmark og forsyningssikkerhed
I januar 2015 igangsatte Energistyrelsen et samar-
bejde med centrale aktører i energisektoren for at
definere, hvordan udviklingen i elforsyningssikker-
heden på kort og mellemlang sigt skal vurderes
fremover.
I 2005 blev Energistyrelsen og de daværende sy-
stemansvarlige, Eltra og Elkraft System enige om at
definere elforsyningssikkerhed som
”sandsynlighe-
den for, at der er el til rådighed for forbrugerne”.
De-
finitionen blev udvidet i Energistyrelsens rapport,
Analyse af elnettets funktionalitet, fra foråret 2014 til
”sandsynligheden for, at der el til rådighed for for-
brugerne, når den efterspørges”.
Nuanceringen, ”når
den efterspørges”
åbner for, at
frivillig, planlagt afkobling af forbrugere kan bid-
drage til elforsyningssikkerheden, og bør dermed
indgå i opgørelsesmetoden for elforsyningssikker-
hed. Frivillige afbrud har historisk ikke spillet en rolle
i elforsyningssikkerhed, men på sigt kan afbrydeligt
forbrug komme til at spille en rolle i sikring af en på-
lidelig og omkostningseffektiv elforsyning. I dag er
der en begrænset viden om forskellige forbrugeres
villighed til at få afbrudt deres forbrug, samt hvad de
vil skulle have i økonomisk kompensation.
Projektets formål har på den baggrund været, at un-
dersøge omkostningerne for forskellige forbruger-
grupper ved planlagte og ikke-planlagte afbrydelser
af elforsyningen. Dermed opnås helt ny viden om
forbrugernes villighed til at få afbrudt deres forbrug,
herunder hvilken økonomisk kompensation de skal
have for at acceptere afbrydelser.
Danmark har en høj grad af forsyningssikkerhed og
havde i perioden 2009-2013 EU's andet højeste ni-
veau af elforsyningssikkerhed målt på afbrudsmi-
nutter kun overgået af Luxemburg. For at sikre for-
syningssikkerheden sørger Energinet.dk for at have
rådighed over en vis mængde reserve- og reguler-
kraftkapacitet, hvilket er forbundet med omkostnin-
ger. Behovet for reserve- og regulerkraftkapacitet
forventes at vokse i fremtiden i takt med at andelen
af vedvarende energi i elforsyningen stiger. Analy-
sen er dermed særlig aktuel i lyset af den øgede
vindmølleudbygning i Danmark samt nedgang i re-
gulerbar termisk produktionskapacitet, og de udfor-
dringer det medfører for opretholdelse af forsy-
ningssikkerheden.
Analysen er ligeledes aktuel i lyset af den i decem-
ber 2014 udkomne rapport fra udvalget for el-regu-
leringseftersynet "En fremtidssikret regulering af el-
sektoren", hvor det anbefales at forbrugerne skal
kompenseres ved lav leveringskvalitet.
Fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør den sy-
stemansvarlige kun garantere elforsyningen i det
omfang forbrugerne er villige til at betale omkostnin-
gerne for leveringssikkerheden. Forbrugernes beta-
lingsvillighed vil være lig deres omkostninger i til-
fælde af afbrydelser i elforsyningen. Analysen af de
enkelte forbrugergruppers betalingsvillighed for for-
syningssikkerhed kan dermed bidrage til at forstå,
om det fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil
være billigere at kompensere forbrugerne frem for
at betale for den nødvendige reserve- og reguler-
kraftkapacitet, ligesom den også kan bidrage til at
bestemme det samfundsøkonomiske optimale ni-
veau for forsyningssikkerheden.
Tidligere internationale studier har vist, at forbruger-
nes omkostninger afhænger af forbrugergruppe
10
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
samt typen af afbrydelse, herunder tidspunkt og va-
righed, og om afbrydelsen er varslet eller ej. I dansk
sammenhæng har COWI tidligere for Energistyrel-
sen (2004) undersøgt forbrugernes omkostninger i
forbindelse med to konkrete strømafbrydelser.
Denne analyse bygger dog primært på kvalitative in-
terviews og tidligere internationale studier. Der har
derfor været behov for en økonomisk og kvantitativ
analyse af danske forbrugergruppers omkostnings-
struktur.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0012.png
4
Metode og datagrundlag
I det følgende præsenteres kort fremgangsmåden
for analysen og de metodiske valg der er taget. Den
valgte tilgang bygger bl.a. på The Council of Euro-
pean Energy Regulators (CEER’s) best practice an-
befalinger for undersøgelser af omkostninger ved
elforsyningssvigt. For nærmere uddybelse af de
metodiske valg, se metodebilag i kapitel 10.
4.1
Forbrugersurveys
lettere for respondenten at forestille sig, hvilke om-
kostninger, der er forbundet med et strømafbrud,
selvom det kun sjældent forekommer i Danmark
Referencetidspunkterne for henholdsvis virksomhe-
der og husholdninger kan ses i tabel 4.1. Respon-
denterne har vurderet omkostningerne på referen-
cetidspunktet for afbrud af henholdsvis 1 minut, 1
time, 4 timer og 12 timers varighed.
Analysen er baseret på en større spørgeskemaun-
dersøgelse blandt husholdninger og virksomheder i
industrien, landbruget og serviceerhvervene.
Med henblik på at værdisætte forbrugernes omkost-
ninger ved elafbrydelser anvendes en ’stated prefe-
rence’ tilgang, hvor forbrugerne direkte spørges til
deres omkostninger ved forskellige typer elforsy-
ningssvigt. Der fokuseres på ’direct-worth’ metoden,
hvor forbrugerne anslår sine direkte økonomiske
omkostninger ved el-afbrydelser. Direct-worth me-
toden er valgt, fordi den er særlig egnet til at kvanti-
ficere monetære effekter af el-afbrydelser.
1
Der er udformet to spørgeskemaer tilpasset hen-
holdsvis virksomheder og husholdninger. De første
spørgsmål i surveyen afdækker en række bag-
grundsoplysninger om respondenten, herunder det
årlige strømforbrug. Derefter spørges responden-
terne til deres forventede omkostninger ved et elfor-
syningssvigt på et specifikt referencetidspunkt,
samt hvordan omkostningerne fordeler sig på for-
skellige omkostningskomponenter, fx skader på ud-
styr, råvarer og færdigvarer, tabt produktion, om-
kostninger ved indhentning af produktion osv. Dette
skal sammen med det konkrete tidspunkt gøre det
Referencetidspunktet er valgt ud fra, hvornår re-
spondenternes omkostninger forventes at være
størst. Dette giver det bedst mulige grundlag for ef-
terfølgende at analysere betydningen af afbruddets
varighed, en eventuel varsling, samt tidspunktet for
afbrydelsen (sæson, ugedag, klokkeslæt) på forbru-
gergruppernes omkostninger. Konkret spørges til
den relative ændring i omkostninger, når der æn-
dres på én af referencescenariets fire parametre
(varsling, ugedag, årstid og klokkeslæt). I referen-
cescenariet er strømafbruddet af 4 timers varighed.
TABEL 4.1
Referencetidspunkter for de fire forbrugergrupper
Forbrugergruppe
Landbrug
Industri
Privat service
Husholdninger
Referencetidspunkt
Almindelig
hverdag
i
vinterhalv-
året(oktober-marts) uden var-
sel
på et tidspunkt
mellem kl.08
og 16.
Almindelig
hverdag
i
vinterhalv-
året
(oktober-marts)
uden var-
sel
på et tidspunkt
mellem kl.16
og 20.
Kilde: DAMVAD 2015
Note: I referencescenariet er strømafbruddet af 4 timers varighed
1
Særligt blandt husholdningerne ventes omkostningerne at bestå af om-
kostninger, der er vanskelige at værdisætte. Spørgeskemaet til hushold-
ningerne er derfor suppleret med en contingent valuation, også kaldet wil-
lingness to pay, hvor respondenterne oplyser, hvad de er villige til at betale
for at undgå en strømafbrydelse på referencetidspunktet.
12
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0013.png
4.2
Datagrundlag
TABEL 4.2
Svar fordelt på forbrugergrupper
Forbrugergruppe
Landbrug
Industri
Service
Husholdning
Total
Kilde: DAMVAD 2015
Dataindsamling
Dataindsamlingen er foretaget separat for hhv. virk-
somheder og husholdninger.
Til gennemførelse af undersøgelsen blandt hus-
holdninger, er anvendt Norstats husholdningspanel.
Dette har den fordel, at det har været muligt at sikre
et højt antal besvarelser, der er repræsentative for
befolkningen som helhed på en række baggrunds-
variable som husstandsindkomst, køn, alder, antal
personer i husstanden mv. (se bilagstabeller). I alt
er der opnået 1.001 fuldstændige besvarelser
blandt husholdningerne.
Fuldstændige
besvarelser
113
157
375
1.001
1.646
Kvalitetssikrede
svar
110
147
331
897
1.485
Kvalitetssikring
Til gennemførelse af undersøgelsen blandt virk-
somheder, er benyttet en tilfældig og repræsentativ
stikprøve fra DAMVADs virksomhedsdatabase på
knap 5.000 virksomheder med flere end 5 fuldtids-
årsværk, og knap 1.000 med færre end 5 fuldtids-
årsværk. Denne er suppleret med en udsendelse
blandt hhv. Dansk Industri og Landbrug og Fødeva-
rers medlemmer med henblik på at sikre et øget an-
tal besvarelser. I alt er der opnået 645 fuldstændige
besvarelser fordelt på hhv. landbrug, industri og pri-
vate serviceerhverv (se tabel 4.2).
Enkelte respondenter har angivet langt højere om-
kostninger – både absolut og ift. deres strømforbrug
–end andre inden for samme forbrugergruppe. I de
fleste tilfælde, har der ikke været konkrete indicier
på at disse observationer bør anses som fejlagtige,
men snarere er udtryk for, at enkelte virksomheder
og husholdninger har meget høje omkostninger ved
elforsyningssvigt, dvs. fordelingen er særdeles høj-
reskæv. Disse besvarelser er derfor bibeholdt i ana-
lysen, mens der i stedet er sikret, at analysen er ro-
bust overfor potentielle outliers (se nedenfor).
Repræsentativitet
Det skal understreges, at der for virksomhedssur-
veyen er tale om forholdsvis lave svarprocenter (5,3
og 12,6 pct. for hhv. den brede stikprøve og udsen-
delsen i samarbejde med Dansk Industri). Dette er
Besvarelserne er efterfølgende blevet gennemgået
omhyggeligt, med henblik på at fjerne åbenlyst fejl-
agtige besvarelser, protestsvar, osv. Kvalitetssik-
ringsproceduren har resulteret i et samlet antal be-
svarelser på 897 fra husholdningerne og 588 besva-
relser fra virksomhederne. For nærmere beskrivelse
af kvalitetssikringsproceduren, henvises til metode-
bilaget i kapitel 10.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
13
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0014.png
ikke overraskende i lyset af den krævede detalje-
ringsgrad og emneområdets kompleksitet
2
. Det be-
tyder imidlertid, at det for virksomhederne ikke er
muligt at bryde ned på mere detaljerede delbran-
cheniveau. For husholdningerne, har det været mu-
ligt at sikre, at besvarelserne er repræsentative for
populationen som helhed (se bilagstabeller).
Ses der på hvilken type virksomheder, der har valgt
at deltage i undersøgelsen ift. branchefordeling er
besvarelserne nogen lunde jævnt fordelt på del-
brancher (bilagstabel 12.8 og 12.9). Ses der på
størrelse derimod, er der en klar tendens til, at rela-
tivt store virksomheder har haft større villighed til at
besvare spørgeskemaet (se tabel 10.4. i metodebi-
lag). Det betyder også, at forbrugergruppernes typi-
ske årlige strømforbrug ligger noget over det typiske
strømforbrug i populationen, se bilagstabel 10.5.
Mens dette må formodes at have betydning for ni-
veauet af de absolutte omkostningsestimater, har
det ikke nødvendigvis betydning for analysens om-
kostningsestimater, da disse netop er normaliseret
med strømforbruget (se næste afsnit). Denne for-
modning bekræftes, af bilagstabel 10.6, hvor der
ikke fremgår nogen entydig sammenhæng mellem
virksomhedsstørrelse og de estimerede omkost-
ningsniveauer.
Det kan imidlertid stadig ikke udelukkes, at virksom-
heder der er følsomme over for elafbrud har haft en
større tilskyndelse til at deltage i undersøgelsen.
Samlet set skal analysens resultater derfor tolkes
med en vis varsomhed, ligesom det skal understre-
ges, at der kan være stor variation inden for de ana-
lyserede forbrugergrupper.
4.3
Omkostningsestimationer
I analysen præsenteres såvel absolutte omkostnin-
ger som såkaldte normaliserede omkostninger ved
forskellige afbrudsscenarier. Mens de absolutte om-
kostninger gengiver respondentens omkostning i kr.
og øre for et givent afbrud, angiver de normalise-
rede omkostninger respondentens omkostninger
set i forhold til det forventede strømforbrug i tids-
rummet for afbrydelsen (se metodebilag, for nær-
mere forklaring). De normaliserede omkostninger
har den fordel, at det er muligt at tage højde for for-
skelle i elforbrug på tværs af forbrugergrupper og
forskellige afbrudsscenarier, hvor respondentens
strømforbrug varierer. Ud over at opnå et omkost-
ningsestimat, som er korrigeret for forskelle i strøm-
forbrug, bliver de normaliserede omkostninger også
et udtryk for værdiansættelsen af forsyningssikker-
hed per kilowatt-time (kWh).
De absolutte og normaliserede omkostninger er
præsenteret ved medianer for forskellige varigheder
på referencetidspunktet. Medianer anvendes frem
for gennemsnit, da de giver et mere retvisende bil-
lede af omkostningsniveauerne, når omkostnin-
gerne er højreskævt fordelt og medianer er robuste
overfor potentielle outliers
3
. Når der ses på betyd-
ningen af forskellige afbrudsscenarier på omkost-
ningsniveauet, hvor respondenterne har angivet
procentvise ændringer ift. referencescenariet, er
gennemsnittet derimod det bedste mål for den typi-
ske virksomhed.
Sidst men ikke mindst testes statistisk signifikans af
udvalgte resultater ved hjælp af en regressionsmo-
del. Fremgangsmåden er beskrevet nærmere i me-
todebilag 10.
2
Statens energimyndighed i Sverige fandt i en undersøgelse, at de fleste
virksomheder havde meget dårligt kendskab til de tekniske og økonomi-
ske konsekvenser af strømsvigt, og kun en lille del af virksomhederne
kunne svare direkte på, hvordan de blev påvirket økonomisk.
3
En alternativ tilgang til denne problemstilling er at censurere data, base-
ret på en datadreven regel om hvad der karakteriserer en outlier, se fx
Kjølle et al. 2008, Consumer Costs Related to Interruptions and Voltage
Problems: Methodology and Results.
14
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0015.png
5
Omkostninger for forskellige forbrugergrupper
5.1
Absolutte omkostninger ved elforsy-
ningssvigt
gergrupperne. Mens de anslåede omkostninger i re-
ferencescenariet er på 25.000 kr. for den typiske
virksomhed inden for industri, anslår den typiske
virksomhed inden for hhv. serviceerhvervene og
landbrugserhvervene en omkostning på hhv. 8.000
kr. og 2.450 kr. Husholdningerne har ikke uventet,
de laveste anslåede absolutte omkostninger ved en
strømafbrydelse med en median på 78 kr. Det ses
samtidig, at der er stor variation, i de anslåede om-
kostningsniveauer. Der er således mellem 10 og 40
gange forskel på de anslåede omkostninger blandt
forbrugerne med de 25 pct. laveste og 25 pct. høje-
ste omkostninger i hver forbrugergruppe. Dette er
ikke overraskende, i lyset af de relativt brede forbru-
gergrupper.
Forbrugernes absolutte omkostninger som funktion
af varighed er illustreret i figur 5.2, baseret på de
anslåede omkostninger ved hhv. 1 minut, 1 time, 4
timer og 12 timers varighed (logaritmisk skala).
FIGUR 5.2
Absolutte omkostninger som funktion af varighed,
median, kr.
100.000
10.000
1.000
100
10
1
0
1
2
3
4
5
6
7
Timer
8
9
10
11
12
For at estimere omkostningerne ved elforsynings-
svigt, er samtlige respondenter blevet bedt om at
anslå deres omkostninger for et specifikt afbrydel-
sesscenarie, navnlig et ikke-varslet elforsynings-
svigt af fire timers varighed på en almindelig hver-
dag i vinterhalvåret i tidsrummet mellem kl.08 til 16
(16 til 20 for husholdninger).
Respondenterne bedes anslå omkostningerne ind-
beregnet effekten af eventuelle strømsvigtsforan-
staltninger (se kapitel 7, for en analyse af betydnin-
gen af strømsvingsforanstaltninger).
I tabel 5.1 fremgår de absolutte medianomkostnin-
ger for de fire forbrugergrupper, landbrug, industri,
private serviceerhverv og husholdninger, samt de
anslåede omkostninger for udvalgte percentiler.
TABEL 5.1
Absolutte omkostninger ved referencescenarie, for-
delt på forbrugergruppe
Landbrug
Top 10 pct.
Øvre kvartil
Median
Nedre kvar-
til
Antal
110
147
331
897
22.500
7.040
2.450
400
Industri
220.000
100.000
25.000
10.000
Service
100.000
40.000
8.000
1.000
Husholdning
500
240
78
0
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Top 10 pct. svarer til den 90. percentil. Det betyder, at ti pct. af virk-
somhederne har absolutte omkostninger, der er større end denne værdi.
Øvre kvartil, median og nedre kvartil svarer til hhv. den 75., 50. og 25.
percentil.
Landbrug (N=110)
Service (N=331)
Industri (N=147)
Husholdning (N=897)
Det ses her, at der er store forskelle i de absolutte
omkostningsniveauer ved en strømafbrydelse såvel
på tværs forbrugergrupperne som inden for forbru-
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Omkostningsfunktionerne er præsenteret for referencescenariet ved
lineær interpolering mellem de fire afbrydelsesvarigheder: 1 minut, 1 time,
4 timer og 12 timer. Logaritmisk skala (base 10). 50 pct. af husholdnin-
gerne angiver en omkostning på 0 kr., ved en strømafbrydelse på hhv. 1
minut og 1 time.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
15
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0016.png
Disse er, som ventet, stigende i varigheden af
strømafbrydelsen
4
, mens de marginale omkostnin-
ger er aftagende, således at omkostningerne vokser
mindre end proportionelt med varigheden. Det frem-
går samtidig, at de abolutte omkostninger generelt
er størst for industrien og lavest for husholdningerne
for samtlige varigheder.
Det bemærkes at mindst 50 pct. af husholdningerne
angiver en direkte monetær omkostning på 0 kr. ved
en strømafbrydelse på hhv. 1 minut og 1 time. Der
er dog også nogle respondenter, der har angivet, at
en strømafbrydelse
har
monetære omkostninger,
også ved kortere varigheder, hvilket trækker gen-
nemsnittet for alle husholdninger op på 9 kr. for 1
minut og 106 kr. for en time jf. tabel 5.3 nedenfor.
TABEL 5.3
Husholdningernes absolutte omkostninger ved refe-
rencescenarie, fordelt på varighed
1 min
Top 10 pct.
Øvre kvartil
Gennemsnit
Median
Nedre kvar-
til
Antal
897
897
897
897
1 time
4 timer
12 timer
’fx madkøb (restaurant/take away), brug af stearin-
lys, ødelagte produkter i køleskabet, ødelagt elek-
tronisk udstyr osv’. Husholdningerne kan altså op-
leve andre ikke værdisatte gener og ubehag, på
trods af at deres direkte monetære omkostning er 0
kr. Se afsnit 5.2 for en nærmere analyse af ikke-
økonomiske gener og ubehag og husholdningernes
villighed til at betale for at undgå disse. (figur 5.7. og
figur 5.9).
Referencetidspunktet repræsenterer jf. kapitel 4 det
tidspunkt, hvor forbrugergruppernes omkostninger
forventes at være størst. Det kan derfor anses som
et worst-case scenarie for de absolutte omkostnin-
ger ved et elforsyningssvigt. Niveauet, er dog føl-
somt over for den specifikke definition af afbrydel-
sesscenariet, ligesom det typisk vil være tæt forbun-
det med de deltagende virksomheders strømforbrug
– og dermed eksempelvis størrelse og branche. De
absolutte omkostningsniveauer skal derfor tolkes
med forsigtighed, ligesom man skal være varsom
med at sammenligne disse direkte med estimater
fra andre studier, hvor små variationer i reference-
scenariet kan have stor betydning for det absolutte
omkostningsniveau.
5
0
9
0
0
100
20
106
0
0
500
240
280
78
0
2.000
1.000
1.002
400
80
5.2
Typer af omkostninger ved elforsynings-
svigt
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Top 10 pct. svarer til den 90. percentil. Det betyder, at ti pct. af hus-
holdningerne har absolutte omkostninger, der er større end denne værdi.
Øvre kvartil, median og nedre kvartil svarer til hhv. den 75., 50. og 25.
percentil.
Analysen sigter på at analysere direkte monetære
såvel som direkte ikke-monetære omkostninger ved
elafbrydelser, jf. tabel 5.4 nedenfor
Ved direkte omkostninger, forstås omkostninger,
Samtidig skal det understreges, at der i dette
spørgsmål spørges til ’økonomiske omkostninger’
der opleves umiddelbart af forbrugeren selv, mod-
sat indirekte omkostninger, som følge af fx spillover
4
Dette er forskelligt fra betingelsen anvendt i kvalitetssikringsproceduren,
hvor de absolutte omkostninger ikke må være
aftagende
i varighed, men
godt kan være konstante.
16
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0017.png
effekter til virksomhedernes kunder og evt. efterføl-
gende konsekvenser af dette. Monetære omkost-
ninger refererer til udgifter der kan opgøres i kr. og
øre, mens ikke-monetære omkostninger er omkost-
ninger, som kan være svære at værdisætte, til trods
for, at de kan have stor betydning for forbrugeren.
TABEL 5.4
Forskellige forbrugeromkostninger ved strømafbry-
delser
Analysens
fokus
Udenfor
scope
Direkte om-
kostninger
Indirekte om-
kostninger
Monetære omkostninger
Ikke-monetære omkostninger
Monetære omkostninger
Ikke-monetære omkostninger
Dette skyldes, at hele 41 pct. af industrivirksomhe-
dernes omkostninger går til tabt produktion.
FIGUR 5.5
Fordelingen af virksomhedernes direkte, monetære
omkostninger
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Tabt produktion
Skader på udstyr, råvarer
eller færdigvarer
Ekstra omkostninger (fx
overtid)
Kilde: Tilpasset med inspiration fra (CEER’s) Guidelines for Good Practice
on Estimation of Costs due to Electricity Interruptions and Voltage Disturb-
ances, 2010
I realiteten kan grænsen mellem direkte ikke-mone-
tære og indirekte omkostninger, dog i visse tilfælde
være utydelig, eksempelvis når elafbrydelser har
konsekvenser for virksomhedens omdømme.
I det følgende ses der på hvilke typer omkostninger,
de forskellige forbrugergrupper forventer at opleve i
referencescenariet. Virksomheder og husholdnin-
ger gennemgås separat, da der er tale om forskel-
lige typer omkostninger i de to grupper.
Landbrug (N=87)
Industri (N=131)
Service (N=263)
Kilde: DAVMAD 2015
Note: Fordelingen er baseret på referencescenariet bekrevet i kapitel 4.
Omkostningskomponenterne summerer til 100 pct.
For servicevirksomhederne udgør andre typer om-
kostninger omvendt en relativt stor andel (39 pct.),
mens landbrugsvirksomhederne har en relativt hø-
jere omkostninger til hhv. skader på råvarer (16 pct.)
og opstart (16 pct.), end de øvrige forbrugergrupper.
Dette kan hænge sammen med, at landbrugsvirk-
somhederne i højere grad end de øvrige virksomhe-
der er nødt til at opretholde produktionen og f.eks.
foretage manuel fodring af dyr, men at det medfører
flere gener i form af ekstraarbejde, og omkostninger
til genopstart, herunder fx tilkobling af transportabel
nødgenerator.
Ud over direkte kvantificerbare omkostninger ved
strømafbrud, har virksomhederne en række ikke-
monetære omkostninger, der ikke direkte kan vær-
disættes. Disse er derfor blevet belyst mere kvalita-
tivt. I figur 5.6 ses andelen af virksomheder i de tre
Direkte omkostninger i virksomhederne
I figur 5.5 ses det, hvordan virksomhedernes di-
rekte, monetære omkostninger fordeler sig på for-
skellige typer af omkostninger.
Det fremgår her, at tabt produktion, samt ekstra om-
kostninger for at indhente tabt produktion, fx i form
af overtidsudbetalinger, repræsenterer de to vigtig-
ste omkostningskomponenter på tværs af forbruger-
grupper. Tilsammen udgør disse knap halvdelen af
de samlede omkostninger for landbrug og service,
mens de udgør omkring to tredjedele af industriens
absolutte omkostninger ved et elforsyningssvigt.
Omkostninger ved opstart
Andre
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
17
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0018.png
forbrugergrupper, der oplever forskellige typer ikke-
monetære omkostninger ved el-afbrydelser.
Omkring en fjerdedel i samtlige forbrugergrupper
har ikke angivet nogen ikke-monetære omkostnin-
ger i afbrudsscenariet. Mere end 55 pct. af industri-
og servicevirksomhederne oplever, at et elafbrud
har betydning for kunderne. Blandt landbrugsvirk-
somhederne opleves dette kun af 13 pct. Land-
brugsvirksomhederne oplever derimod i højere grad
(42 pct.), at en strømafbrydelse skaber ubehag og
panik end industrien (33 pct.) og serviceerhvervene
(26 pct.). Dette understøtter analysen af de mone-
tære omkostninger, der pegede på at landbrugsvirk-
somhederne i højere grad bibeholder produktion un-
der strømsvigt, dog med andre gener til følge. Det
bemærkes desuden, at især serviceerhvervene op-
lever, at en strømafbrydelse skaber fare for doku-
mentsikker og tyveri/kriminelle handlinger, mens ri-
sikoen for miljøskadelige udslip vurderes størst i
landbruget.
I alt har 13 industrivirksomheder, 34 landbrugsvirk-
somheder og 20 servicevirksomheder svaret, at de
har ”andre” ikke-monetære gener ved en el-afbry-
delse. Blandt industrivirksomhederne svarer flere,
at der kan ske større eller mindre skader på produk-
tionsanlægget, som gør, at det tager tid at starte
produktionen op igen. Endvidere svarer en del, at
de må sende folk hjem, fordi de ikke kan arbejde.
FIGUR 5.6
Virksomhedernes direkte, ikke-monetære omkostninger ved strømafbrud
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Landbrug (N=110)
Industri (N=147)
Service (N=331)
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Summerer ikke til 100, idet hver virksomhed kan opleve flere ikke-monetære konsekvenser ved et strømafbrud.
18
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0019.png
Blandt landbrugsvirksomhederne nævnes proble-
mer med ventilation og temperatur i stalde, proble-
mer med udsat malkning, panik blandt høns som
forstyrrer æglægning samt generelle problemer
med stres og dyrevelfærd. Ved længere strømsvigt
øges risikoen for dødsfald blandt dyr. Blandt ser-
vicevirksomheder nævnes manglende varme, tab af
troværdighed/image over for kunder.
omkostninger. For husholdningerne er samtlige di-
rekte omkostningskategorier derfor analyseret un-
der ét.
I figur 5.7 ses andelen af husholdninger, der har an-
givet forskellige typer monetære og ikke-monetære
omkostninger i det beskrevne referencescenarie.
Det fremgår endvidere, hvilket ubehag responden-
terne tilskriver de forskellige omkostningskatego-
rier.
Husholdningerne oplever især ubehag, fordi de ikke
kan bruge elektrisk lys (90 pct.) og computer og
trådløst internet (83 pct.), radio/stereoanlæg/TV (79
pct.) samt fordi deres køle- og frostvarer ødelægges
Direkte omkostninger i husholdningerne
For husholdningerne, kan det være svært at skelne
mellem monetære og ikke-monetære konsekven-
ser, ligesom sidstnævnte forventes at udgøre en
større andel af forbrugergruppens samlede direkte
FIGUR 5.7
Husholdningernes monetære og ikke-monetære omkostninger ved elafbrug fordelt på graden af ubehag
Kan ikke bruge elektrisk lys
Kan ikke bruge computer og trådløst internet til hjemme-
eller arbejdsbrug
Ødelagte varer pga. temperaturstigning i fryser/køleskab
Kan ikke bruge radio/stereoanlæg/TV
Kan ikke lave varm mad
Temperaturen i hjemmet falder
Øget risiko for ulykker i hjemmet
Kan ikke bruge vaskemaskine, tørretumbler eller
opvaskemaskine
Risiko for kriminelle handlinger
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Lidt
Stort
Meget stort
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Respondenterne er blevet spurgt til hvilket ubehag, de forbinder med de angivne omkostningstyper. Svarkategorien intet repræsenterer residualen.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
19
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0020.png
(81 pct.). Færrest forventer omvendt at opleve ube-
hag som følge af øget risiko for kriminelle handlin-
ger (51 pct.) og øget risiko for ulykker i hjemmet (55
pct.). Når graden af ubehag for f.eks. øget risiko for
kriminelle handlinger er vurderet lavere end f.eks.
det at man ikke kan bruge radio/stereoanlæg/tv i
hjemmet skyldes det formentligt, at den øgede risiko
for, at der som følge af strømafbrydelsen rent faktisk
sker en kriminel handling er vurderet lille.
Samlet set bekræfter analysen imidlertid, at hus-
holdningerne oplever en lang række omkostninger
ved elforsyningssvigt, der kan være svære at vær-
disætte direkte. Af denne årsag, er husholdningerne
også blevet spurgt til deres villighed til at betale for
at undgå de beskrevne elafbrud. I figur 5.8 præsen-
teres sammenhængen mellem husholdningernes
villighed til at betale for at undgå en el-afbrydelse af
fire timers varighed og deres anslåede monetære
omkostninger ved en sådan el-afbrydelse.
Der observeres en svag positiv sammenhæng mel-
lem husholdningernes monetære omkostninger og
deres villighed til at betale for at undgå el-afbrydel-
sen. Således er husholdninger, der har høje mone-
tære omkostninger forbundet med en el-afbrydelse,
generelt villige til at betale mere for at undgå en el-
afbrydelse end virksomheder med lave omkostnin-
ger. Det fremgår imidlertid, at husholdningernes vil-
lighed til at betale (directs worth) generelt er bety-
deligt lavere end deres angivne monetære omkost-
ninger (stated preferences). Dette ses også i tidli-
gere studier, fx Smith (1982) og Gerd (2008), men
gør det imidlertid vanskeligt at skønne værdien af
husholdningernes ikke-monetære omkostninger.
FIGUR 5.8
Sammenhæng mellem betalingsvillighed og om-
kostninger ved el-afbrydelse på fire timer
1400
1200
Betalingsvillighed
1000
800
600
400
200
0
0
200
400
600
800 1000 1200 1400
Omkostninger
Kilde: DAVMAD 2015
Note: Husholdninger med omkostninger og/eller en betalingsvillighed på
mere 1.400 kr. indgår ikke i figuren.
20
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0021.png
5.3
Omkostningsestimater
givne referencetidspunkt, mens landbrugsvirksom-
heder og husholdninger har relativt lavere omkost-
ninger set i forhold til det elforbrug, der ikke leveres
i afbrudsperioden. Mens den typiske servicevirk-
somhed har en normaliseret omkostning på 276 kr.
per kWh for et afbrud af 4 timers varighed, har den
typiske virksomhed i industrien en omkostning på
136 kr. per kWh. Den typiske landbrugsvirksomhed
og husholdninger ligger væsentlig lavere med nor-
maliserede omkostninger på hhv. 22 og 29 kr. per
kWh, der ikke leveres i afbrudsperioden. Til sam-
menligning kan nævnes, at den pris de fleste forbru-
gergrupper betaler for strøm rundt regnet er 2 kr. per
kWh inkl. afgifter, tariffer og moms.
Det ses samtidig, at der er forholdsvis stor variation
inden for grupperne, selv når der tages højde for for-
skelligt strømforbrug i afbrudsperioden. Det er for-
ventningen, at denne variation vil være mindre ved
anvendelse af mere detaljerede forbrugergrupper. I
lyset af antallet af besvarelser, er det imidlertid ikke
hensigtsmæssigt, at foretage yderligere opsplitnin-
ger på fx branche og husholdningsstørrelse.
For at kunne sammenligne omkostninger ved elaf-
brydelser på tværs af forbrugergrupper er det nød-
vendigt at tage højde for, at virksomheders produk-
tion i forskellig grad afhænger af elforsyningen. In-
dustrivirksomheder vil fx typisk have et højere elfor-
brug end servicevirksomheder. Derfor beregnes
normaliserede omkostninger for samtlige forbruger-
grupper ved at sætte omkostningerne i forhold til
den mængde strøm i kWh, som virksomheden ikke
får leveret ved et givent afbrudsscenarie. De norma-
liserede omkostninger svarer samtidigt til den værdi
virksomhederne indirekte tillægger forsyningssik-
kerhed målt i kroner per kWh. For nærmere uddyb-
ning af fremgangsmåden se metodebilag.
Normaliserede omkostninger for forbrugergrupper
I tabel 5.9 fremgår de normaliserede medianom-
kostninger ved referencescenariet for et afbrud af
fire timers varighed, samt udvalgte percentiler, for
de forskellige forbrugergrupper.
TABEL 5.9
Normaliserede omkostninger (kr./kWh) ved referen-
cescenarie, fordelt på forbrugergruppe
Landbrug
Top 10 pct.
Øvre kvartil
Median
Nedre
kvartil
Antal
110
147
331
897
186
74
22
2
Industri
896
363
136
24
Service
3.096
1.149
276
2
Husholdning
240
113
29
0
Normaliserede omkostninger for afbrudsvarigheder
For samtlige forbrugergrupper gælder, at de norma-
liserede omkostninger stiger væsentligt fra en varig-
hed på 1 minut, til en varighed på 4 timer, jf. tabel
5.10. De fleste virksomheder har således omkost-
ninger, der først indtræder, når strømafbruddet har
haft en vis varighed.
For både servicevirksomhederne og industrivirk-
somhederne er de normaliserede omkostninger
størst ved en afbrydelse af 4 timers varighed, mens
de falder ved en varighed på 12 timer, jf. figur 5.11.
Der er således visse omkostninger, der først indtræ-
der efter et vist tidsrum, fx tabt produktion pga.
manglede strøm i bærbare computere med batteri,
men som herefter er ikke påvirkes nævneværdigt af
hvorvidt, der er tale om en afbrydelse på 4 eller 12
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Top 10 pct. svarer til den 90. percentil. Det betyder, at ti pct. af virk-
somhederne har normaliserede omkostninger, der er større end denne
værdi. Øvre kvartil, median og nedre kvartil svarer til hhv. den 75., 50. og
25. percentil.
Det fremgår her, at service og industrivirksomhe-
derne har relativt høje omkostninger per kWh på det
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
21
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0022.png
timer. Et eksempel kan være virksomheder, hvis
mulighed for at levere planlagte ydelser ikke påvir-
kes ved et strømafbrud på mindre end en times va-
righed, fordi medarbejderne efterfølgende kan nå at
indhente det forsømte, mens et strømafbrud på 4
timer får betydning for virksomhedens mulighed for
at nå fastsatte deadlines m.v. Om afbruddet varer 4
eller fx 8 timer derimod, er af mindre betydning fordi
skaden allerede er sket.
et svensk studie fra 2005, hvor husholdningernes
medianomkostning var 0 helt op til 4 timers afbrud
5
.
Det dækker dog igen over variation blandt respon-
denterne (se afsnit 5.1.). 25 pct. af husholdningerne
har således en normaliseret omkostning på mere
end 35 kr./kWh ved et afbrud på 1 time, ligesom der
kan være ikke-monetære gener forbundet med et
elafbrud også for respondenter med en normaliseret
omkostning på 0 kr./kWh (se afsnit 5.2.).
For landbruget er der ingen signifikant forskel på
TABEL 5.10
Normaliserede omkostninger (kr./kWh) på referen-
cetidspunkt, fordelt på varighed. Median.
Varighed
1 minut
1 time
4 timer
12 timer
Antal
Kilde: DAMVAD 2015
omkostningsniveauet ved hhv. 4 og 12 timers varig-
hed.
Landbrug
0,0
9,5
21,6
22,3
110
Industri
7,8
111,0
135,9
94,4
147
Service
0,0
116,6
275,8
255,4
331
Husholdning
0,0
0,0
29,3
49,9
897
FIGUR 5.11
Normaliserede omkostninger(kr./kWh) som funktion
af varighed, median
1.000
100
10
For husholdningerne er er de normaliserede om-
kostninger størst ved el-afbrydelser af 12 timers va-
righed. Husholdninger har altså relativt højere om-
kostninger ift. det tabte strøm i afbrudsperioden,
hvis afbruddet varer 12 timer fremfor 4. Dette fore-
kommer sandsynligt i lyset af, at husholdninger ty-
pisk har en vis fleksibilitet ift. strømafhængige akti-
viteter over kortere perioder, mens udsatte gøremål
akkumuleres over længere tidsperioder samtidig
med at fx varer i køleskab og fryser først påvirkes
efter noget tid. Mindst 50 pct. af husholdningerne
har normaliserede omkostninger på 0 kr./kWh for af-
brydelser af 1 times varighed eller kortere. Dette er
på linje med resultater fundet i lignende studier, fx
For afbrud af helt kort varighed (1 minut) har indu-
strivirksomhederne de højeste omkostninger, mens
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Omkostningsfunktionerne er præsenteret for referencescenariet ved
lineær interpolering mellem de fire afbrydelsesvarigheder: 1 minut, 1 time,
4 timer og 12 timer. Logaritmisk skala (base 10). 50 pct. af husholdnin-
gerne angiver en omkostning på 0 kr., ved en strømafbrydelse på hhv. 1
minut og 1 time.
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Landbrug (N=110)
Service (N=331)
Timer
9 10 11 12
Industri (N=147)
Husholdning (N=897)
5
Carlsson og Martinsson (2005, Swedish Survey on Cost of Power Out-
ages,
http://www.ceer.eu/portal/page/portal/EER_HOME/EER_WORK-
SHOP/CEER-ERGEG%20EVENTS/Electricity/Continuity%20of%20Sup-
ply%20Regulation%20-%20September%202008/WD/CEER%20Work-
shop%20Lisbon%2012Sept08_Torstensson.pdf
22
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0023.png
omkostningerne for landbrug, service og hushold-
ninger er tæt på nul. Selv en kort strømafbrydelse i
industrien kan medføre forstyrrelser i produktionen,
hvorimod det ikke i nær samme grad forstyrrer de
øvrige sektorer. I en servicevirksomhed kører com-
puteren fx blot videre på det interne batteri, og i en
landbrugsvirksomhed betyder det heller ikke ret me-
get, at fx den automatiske fodring eller ventilationen
ikke fungerer et kort øjeblik. For husholdningerne
virker det også ret indlysende at en ganske kort af-
brydelse ikke medfører mange direkte økonomiske
omkostninger. Estimaterne for 1 minuts varighed,
må dog vurderes mindre robuste end de øvrige esti-
mater, da en så kort varighed kan være svær at for-
holde sig til.
Efter en times afbrud er de normaliserede omkost-
ninger højere for servicevirksomhederne end for de
øvrige sektorer, herunder også industrien. De høje
omkostninger for servicevirksomhederne ved afbry-
delser af lidt længere varighed hænger sammen
med at servicesektoren er langt mindre elforbrugs-
intensiv end industrien. Så snart en strømafbrydelse
medfører produktionsstop i servicesektoren er om-
kostningen derfor relativ høj i forhold til den mang-
lende ellevering.
Samlet set kan det konkluderes, at hvis el-systemet
har behov for at kompensere forbrugerne for afbry-
delser, så vil det for et et-minuts afbrydelse være
forbundet med færrest omkostninger pr. kWh at af-
bryde landbruget, service eller husholdninger. Ved
afbrydelser af en time eller længere varighed vil det
være forbundet med færrest omkostninger at af-
bryde husholdningerne og landbruget.
ikke skyldes tilfældig variation i besvarelserne. Re-
sultaterne viser, at industri og service virksomheder
har signifikant højere omkostninger sammenlignet
med landbruget, jf. tabel 5.12. Vi kan samtidigt ikke
afvise, at landbrug og husholdninger har ensartede
normaliserede omkostninger. Nærmere bestemt
estimeres de gennemsnitlige omkostninger per kWh
at være 416 pct. højere i industrien og 523 pct. hø-
jere i private serviceerhverv, sammenlignet med
landbruget. Det skal bemærkes, at der er tale om
gennemsnitsestimater, der anses for repræsenta-
tive for forbrugergrupperne, men som nødvendigvis
vil afvige fra medianomkostningerne vist i tabel 5.9
(for nærmere uddybning se bilag 10).
TABEL 5.12
Normaliserede omkostninger ved referencescena-
rie i forhold til landbruget.
Landbrug
(N=110)
Forskel,
pct.
-
Industri
(N=147)
416,0 % *
Service
(N=331)
523,4 % *
Husholdning
(N=897)
4,2 %
Kilde: DAMVAD 2015
Note: *=signifikant på 5% signifikansniveau. Regnet med robuste stan-
dardfejl.
Forskelle i omkostninger mellem forbrugergrupper
Vha. en regressionsmodel er det testet, hvorvidt
den observerede forskel mellem forbrugegrupper i
referencescenariet er statistisk signifikant – og altså
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
23
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0024.png
6
Betydning af om afbruddet er planlagt eller ej
Frivillige afbrud af elforsyningen har historisk ikke
spillet en rolle i elforsyningssikkerhed. På sigt kan
afbrydeligt forbrug imidlertid komme til at spille en
rolle i sikring af en pålidelig og omkostningseffektiv
elforsyning jf. kapitel 3. I dette kapitel undersøges
derfor betydningen af en eventuel varsling for de
forskellige forbrugergruppers omkostninger ved
elafbrud, og der ses nærmere på den nødvendige
varslingstid, for at forbrugerne kan reducere deres
omkostninger.
6.1
Reduktion ved varsling
Øges varslingstiden til 24 timer forud for elafbruddet
kan forbrugerne gennemsnitligt reducere deres om-
kostninger med yderligere otte til 18 procentpoint.
Især industrien og serviceerhvervene oplever gavn
af den øgede varslingstid fra 2 til 24 timer. Den la-
vere omkostningsreduktion for industrien forsvinder
altså, når der varslingstiden øges til 24 timer.
TABEL 6.1
Gennemsnitlig reduktion i omkostninger afhængigt
af varslingstid.
Varslingstid
2 timer
Landbrug
-31,3%
-39,5%
87
Industri
-24,3%
-40,6%
140
Service
-32,5%
-46,1%
267
Husholdning
-31,6%
-39,8%
664
For at afdække betydningen af en varsling af elaf-
brud for forbrugernes omkostninger, er forbrugerne
blevet bedt om at vurdere hvorvidt og hvor meget
det vil reducere deres omkostninger, hvis strømaf-
bruddet på referencescenariet er varslet hhv. 2 og
24 timer i forvejen
6
. Respondenterne har kunnet an-
give ændringer i intervallet 0% dvs. ingen reduktion
til 100 % således at varslingen eliminerer samtlige
forbrugeromkostninger. Alene de respondenter, der
har angivet omkostninger ved elafbrud, indgår i ana-
lysen.
Resultaterne indikerer, at en varsling kan reducere
forbrugeromkostningerne ved elafbrud betydeligt –
også for relativt korte varslingstider, jf. tabel 6.1.
Med en varsling på blot to timer kan landbrugser-
hvervene, serviceerhvervene og husholdningerne
gennemsnitligt reducere deres omkostninger ved en
el-afbrydelse med knap en tredjedel. Den gennem-
snitlige omkostningsreduktion for industrivirksom-
hederne ligger en anelse lavere med en forventet
omkostningsreduktion på knap en fjerdedel.
24 timer
Antal
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencescenariet
I tabel 6.2 og tabel 6.3 ses det, hvordan responden-
ternes forventede omkostningsreduktion fordeler
sig ved hhv. to og 24 timers varsling.
Det fremgår her, at mellem 23 pct. og 37 pct. af re-
spondenterne i de fire forbrugergrupper ikke vurde-
rer at kunne reducere deres omkostninger ved en to
timers varsling. Andelen er højest blandt hushold-
ningerne, mens den er lavest i landbruget. Omvendt
vurderer knap hver sjette – ca. 17 pct. – af hushold-
ningerne og servicevirksomhederne, at en to timers
varsling kan reducere deres omkostninger med 75-
100 pct. Det samme er tilfældet for omkring hver ti-
ende landbrugs eller industrivirksomhed.
6
Det er muligt at kende behovet for eventuelle planlagte afbry-
delser mellem 12 og 36 timer før det indtræffer vha. Nordpool's
el-marked produktion og forbrug på elnettet planlægges og frem-
skrives for det kommende døgn.
2 timers varsel er medtaget med tanke på, at der også kan ske
uforudsete variationer på elnettets forbrugs- eller produktions-
side.
24
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0025.png
ligger på omkring 45. pct. for de øvrige forbruger-
TABEL 6.2
Fordeling af reduktioner ved 2 timers varsling
Reduktion
0%
-10%
-25%
-50%
-75%
-100%
Antal
Landbrug
23,0%
13,8%
17,2%
35,6%
10,3%
0,0%
87
Industri
30,7%
21,4%
19,3%
19,3%
6,4%
2,9%
140
Service
33,7%
11,2%
10,1%
28,1%
8,2%
8,6%
267
Husholdning
37,0%
9,8%
10,4%
25,0%
8,9%
8,9%
664
grupper jf. også den gennemsnitslige reduktion i ta-
bel 6.1.
Signifikanttestning af betydningen af varsling
Ved hjælp af en regressionsmodel er det testet,
hvorvidt de forventede omkostningsreduktioner ved
varsling er statistisk signifikante, dvs. hvor sikre vi
kan være på, at
hele populationen
af husholdninger
og virksomheder, vil kunne reducere deres omkost-
ninger ved varsling, givet variationen i besvarel-
serne og stikprøvens størrelse. Estimaterne tager
samtidig højde for forbrugernes omkostningsni-
veau, således at reduktioner blandt virksomheder
med høje omkostninger per kWh har større betyd-
ning end reduktioner i virksomheder med lavere om-
kostninger per kWh (se også bilag afsnit 20.2, for
nærmere forklaring). Dette står i modsætning til den
deskriptive analyse ovenover, hvor reduktioner i
virksomheder med høje og lave omkostninger væg-
tes ligeligt.
De forventede omkostningsreduktioner er signifi-
kant forskellige fra nul på et 5 pct. signifikansniveau
for samtlige forbrugergrupper ved 24 timers vars-
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencescenariet
Det samme billede gør sig gældende ved en vars-
ling på 24 timer, hvor andelen, der slet ikke vil kunne
reducere deres omkostninger falder til mellem 17 og
28 pct. for hhv. landbrug og husholdninger, mens
andelen, der kan reducere deres omkostninger fuld-
stændigt stiger til mellem 17-20 pct. for service og
husholdninger, mod 5-9 pct. for industri og land-
brug. Der er altså generelt større spredning i den
forventede omkostningsreduktion for husholdninger
og servicevirksomheder ved såvel 2 og 24 timers
varsling.
TABEL 6.3
Fordeling af reduktioner ved 24 timers varsling
Reduktion
0%
-10%
-25%
-50%
-75%
-100%
Antal
Landbrug
Industri
Service
Husholdning
ling, mens det kun er tilfældet for service og hus-
holdninger ved 2 timers varsling, jf. tabel 6.4. Den
manglende signifikans ved 2 timers varsling skal
bl.a. ses i lyset af de relativt små stikprøver.
17,2%
18,4%
9,2%
28,7%
21,8%
4,6%
87
20,0%
13,6%
15,0%
20,7%
22,1%
8,6%
140
23,2%
7,5%
12,0%
22,1%
15,7%
19,5%
267
28,2%
10,8%
12,5%
20,5%
10,7%
17,3%
664
TABEL 6.4
Estimeret ændring i omkostninger ved varsling
Varslingstid
2 timer
Landbrug
-33,4 %
-49,7 % *
87
Industri
-34,8 %
-59,9 % *
140
Service
-55,1 % *
-79,7 % *
267
Husholdning
-49,3 % *
-64,9 % *
664
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencescenariet
24 timer
Antal
Ved en to timers varsling vurderer kun 29 pct. af in-
dustrivirksomhederne, at de kan reducere deres
omkostninger med 50 pct. eller mere, mens andelen
Kilde: DAMVAD 2015
Note: *=signifikant på 5% signifikansniveau. Regnet med robuste stan-
dardfejl. Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencesce-
nariet.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
25
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0026.png
Økonomisk er reduktionerne imidlertid betydelig for
samtlige grupper for både 2 og 24 timers varsling,
og ligger generelt lidt højere end i den deskriptive
analyse ovenover (se tabel 6.1). Det tyder på, at
især elforbrugere med relativt høje normaliserede
omkostninger kan reducere deres omkostninger
ved varsling.
6.2
Nødvendig varslingstid
reducere sine omkostninger ved en el-afbrydelse,
se figur 6.5.
For de fleste forbrugergrupper gælder, at størstede-
len (24-36 pct.) har brug for mellem otte og 24 timer.
Industrien har generelt brug for længere varslingstid
end de øvrige grupper. Mens 43 pct. af industrivirk-
somhederne har brug for 2 døgn eller mere, er det
samme tilfældet for omkring en fjerdedel af de øv-
rige forbrugergrupper. Det er dog samtidigt værd at
bemærke, at der kun er 14 pct. af industrivirksom-
hederne, der angiver at varsling slet ikke kan redu-
cere deres omkostninger, mens det samme er tilfæl-
det for knap hver fjerde husholdning.
I den foregående analyse er forbrugerne blevet bedt
om at forholde sig til to forhåndsbestemte varslings-
tider. Det er med andre ord muligt, at visse forbru-
gergrupper har brug for såvel længere som kortere
varslingstider. Forbrugerne er derfor blevet bedt om
at anslå den nødvendige varslingstid for, at de kan
FIGUR 6.5
Nødvendig varslingstid
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Mindre end 1
time
1-4 timer
5-8 timer
8-24 timer
2 døgn
Mere end 2
døgn
Varsling kan
ikke reducere
omkostninger
Landbrug (N=87)
Industri (N=140)
Service (N=267)
Husholdning (N=664)
Kilde: DAMVAD 2014
Note: Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencescenariet
26
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0027.png
Den gennemsnitlige omkostningsreduktion, ved
den varslingstid som forbrugere selv vurderer er
nødvendig er stort set på niveau med en varslingstid
på 24 timer, jf. tabel 6.6 og tabel 6.1. Mens gennem-
snitsreduktionen for landbruget stiger med et pro-
centpoint fra 40 til 41 pct., øges reduktionen med
ca. 5 procentpoint for industrien. Samlet set indike-
rer undersøgelsen dermed, at de fleste omkost-
ningsreduktioner vil kunne opnås med varslingstider
på 24 timer eller mindre.
TABEL 6.6
Gennemsnitlig reduktion i omkostninger ved nød-
vendig varslingstid.
Landbrug
Reduktion
Antal
-41,4%
87
Industri
-45,6%
140
Service
-49,0%
267
Husholdning
-41,2%
664
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Inkluderer kun respondenter med omkostninger i referencescenariet
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
27
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0028.png
7
Betydning af tidspunkt på døgnet, ugen og året
Som beskrevet i kapitel 4, er respondenterne blevet
bedt om at oplyse deres forventede omkostninger
ved et elforsyningssvigt på et konkret referencetids-
punkt (se tabel 4.1.). Dette gør det lettere for re-
spondenten at forestille sig, hvilke omkostninger,
der er forbundet med et strømafbrud, selvom det
kun sjældent forekommer i Danmark. Specifikatio-
nen af referencescenariet har samtidig den fordel,
at det er muligt at undersøge betydningen af tids-
punktet for el-afbrydelsen for de forskellige forbru-
gergruppers omkostninger. Dette er særlig relevant,
såfremt, der er tale om planlagte afbrydelser.
Omvendt er den gennemsnitlige ændring i hushold-
ningernes absolutte omkostning negativ, således at
et elafbrud i sommerhalvåret fremfor i vinterhalvåret
alt andet lige medfører lavere omkostninger for hus-
holdningerne. Dette kan eksempelvis hænge sam-
men med øgede gener ved manglende opvarmning
og belysning i vinterhalvåret end i sommerhalvåret.
Disse mere end modsvares imidlertid af husholdnin-
gernes øgede strømforbrug i vinterhalvåret, hvorfor
omkostningerne per kWh er lavere i vinterhalvåret
end i sommerhalvåret.
Antages omkostningerne af elforsyningen kon-
Betydning af årstid
For alle forbrugergrupper er undersøgelsens refe-
rencescenarie en hverdag i vinterhalvåret. For at
undersøge betydningen af sæson, er responden-
terne derfor blevet spurgt til om deres omkostninger
i referencescenariet, ville påvirkes af, at strømaf-
bruddet skete i sommerhalvåret (april-september)
frem for om vinteren.
De gennemsnitlige ændringer i industriens og ser-
viceerhvervenes absolutte, såvel som normalise-
rede omkostninger ved en el-afbrydelse om som-
meren frem for om vinteren er tæt på nul, jf. tabel
7.1. Se bilag 10 for nærmere forklaring af beregnin-
gen af ændring i normaliserede omkostninger.
For landbrugsvirksomhederne øges de anslåede
absolutte omkostninger i sommerhalvåret gennem-
snitligt med 15 pct., mens den gennemsnitlige æn-
dring af de normaliserede omkostninger er 35 pct.
Mens landbruget typisk har højere absolutte om-
kostninger ved et elforsyningssvigt om sommeren,
fx pga. øget aktivitet i forbindelse med såning, høst
og vanding er den øgede aktivitet ikke forbundet
med en tilsvarende stigning i strømforbruget. Om-
kostningen per kWh øges således betydeligt i som-
merhalvåret.
stante over sæson, indikerer analysen altså, at det
bedst kan betale sig ud fra et samfundsøkonomisk
synspunkt at have fleksibelt forbrug for såvel hus-
holdninger som landbrug i vinterhalvåret, mens der
ikke er stærke indicier på sæsonvariation for service
og industrivirksomheder.
TABEL 7.1
Ændring i omkostninger ved en afbrydelse i som-
merhalvåret frem for vinterhalvåret i absolutte (kr.)
og normaliserede omkostninger (kr./kWh)
Landbrug
Absolut
Normaliseret
14,7%
34,5%
Industri
-1,9%
12,2%
Service
0,7%
3,7%
Husholdning
-10,9%
36,3%
Kilde: DAMVAD 2014
Note: Gennemsnitlige ændringer af omkostningsniveauet
Betydning af ugedag
Når der ses på betydningen af, om en elafbrydelse
sker i hverdagen vs. i en weekend/helligdag, tyder
resultaterne på, at det har nogen betydning for er-
hvervslivet, mens ændringen i omkostningerne for
husholdningerne er ubetydelig, jf. tabel 7.2.
For service og industrier, falder de absolutte om-
kostninger ikke overraskende ganske betydeligt
med 50-58 pct., såfremt afbruddet i en weekend
frem for en hverdag, og dermed ligger uden for al-
28
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0029.png
mindelige arbejdstider. Faldet i absolutte omkost-
ninger er dog mindre end faldet i forbrugernes
strømforbrug i weekenden. Det betyder, at omkost-
ningerne per kWh kun er ca. 16 pct. lavere for ser-
vicevirksomhederne, mens der er tale om en stig-
ning på 11 pct. for industrien, såfremt afbruddet sker
i weekenden fremfor på en hverdag.
For landbruget er der tale om en svag stigning på 7
pct. i de absolutte omkostninger ved et afbrud i
weekenden. Dette kan igen hænge sammen med at
landbruget fx har ikke-udsætteligt fodrings-, malk-
nings- og vandingsarbejde, der er relativt dyrere at
opretholde ved et strømafbrud i weekenden fremfor
på en hverdag. Sammen med et lavere strømfor-
brug i weekenden, medfører det, en stigning på 17
pct. i landbrugets omkostninger per kWh, såfremt
afbruddet sker i weekenden.
TABEL 7.2
Ændring i omkostninger på weekend-/helligdag ift.
hverdag i absolutte (kr.) og normaliserede omkost-
ninger (kr./kWh)
Landbrug
Absolut
Normaliseret
Industri
Service
Husholdning
(-20 pct.). Mens industrivirksomhedernes omkost-
ninger særligt kan reduceres, hvis afbruddet sker
om aftenen/natten efter kl. 20 (-16 pct.).
TABEL 7.3
Ændring i absolutte (kr) og normaliserede (kr/kWh) om-
kostninger med hensyn til tidspunkt på dagen
Tidspunkt Omkostning
06-08
Absolut
Normaliseret
Absolut
Normaliseret
Absolut
16-20
Normaliseret
Absolut
Normaliseret
Landbrug Industri Service Husholdning
3,5%
9,8%
R
5,1%
20,4%
6,9%
44,6%
-11,6%
-7,8%
R
-37,2%
-6,7%
-48,4%
-16,3%
-34,4%
-22,9%
R
-31,8%
-13,5%
-51,7%
-19,6%
R
-7,6%
76,2%
-15,5%
41,2%
-14,3%
36,6%
08-16
20-06
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Gennemsnitlige ændringer. Referencetidspunkt markeret med R
Landbrugets omkostninger er lavest inden for nor-
mal arbejdstid. Sker afbrydelsen mellem kl. 16-20
stiger omkostninger per kWh med 20 pct. og efter
kl. 20 stiger omkostninger med hele 45 pct. ift. en
afbrydelse mellem kl. 08-16. Forklaringen kan fx
være, at elektrisk lys, ventilation og lign. er mere kri-
tisk efter kl. 16.
For husholdningerne er omkostningerne ved et elaf-
7,4%
17,4%
-58,1% -49,9%
11,0% -16,3%
-0,2%
-5,2%
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Gennemsnitlige ændringer
Betydning af tidspunkt på dagen
Tidspunktet på dagen for afbrydelsen har stor be-
tydning for samtlige forbrugergrupper. Industri- og
servicevirksomheder har højest omkostninger per
tabt kWh inden for normal arbejdstid (08-16). Mens
landbruget og husholdninger har klart højest om-
kostninger om aftenen/natten, jf. tabel 7.3. Som for-
ventet fremgår det også, at de absolutte omkostnin-
ger generelt reduceres uden for referencescenariet.
Servicevirksomhedernes omkostninger kan særligt
reduceres, hvis afbruddet sker om morgenen inden
kl. 8 (-23 pct.), eller om aftenen/natten efter kl. 20
brud per kWh lavest mellem kl. 16-20. Sker afbrud-
det om aftenen/natten mellem kl. 20-06 stiger hus-
holdningernes omkostninger med 76 pct. Hushold-
ninger anvender mindre strøm om aftenen/natten
(efter madlavning er færdig), og omkostninger ved
ikke at kunne anvende fx stereoanlæg/tv/internet er
stor ift. hvor stort elforbruget er.
Analysen peger på, at det ‘bedst kan betale sig’ at
målrette fleksibelt forbrug mod landbruget og hus-
holdningerne i dagtimerne, og mod industri- og ser-
vicevirksomheder i aften/natte timerne.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
29
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0030.png
8
Betydning af strømsvigtforanstaltninger
En række virksomheder har investeret i strømsvigt-
foranstaltninger. Det kan eksempelvis være UPS-
anlæg eller nødstrømsgeneratorer, men det kan
også være en havari-/produktionsforsikring. De virk-
somheder, der har strømsvigtforanstaltninger for-
ventes dermed alt andet lige at have lavere omkost-
ninger ved el-afbrydelser end tilsvarende virksom-
heder, der ikke har strømsvigtsforanstaltninger.
Gennemførte strømsvigtsforanstaltninger
Blandt landbrugsvirksomhederne har 69 pct. en el-
ler anden form for strømsvigtsforanstaltning. Til
sammenligning har kun 51 pct. og 46 pct. af hhv.
service- og industrivirksomhederne investeret i
strømsvigtforanstaltninger, jf. figur 8.1. Dette kan
hænge sammen med, at der inden for flere land-
brugserhverv er forsikringsmæssige krav om nød-
strømsforanstaltninger.
Andelen af nødstrømsforanstaltninger kan umiddel-
bart lyde højt, men disse tal dækker over nød-
strømsforanstaltninger i bred forstand. Ser man på
UPS/nødstrømsgenerator isoleret set er tallene
hhv. 50 % for landbrug, knap 40 % for service og
cirka 35 % for industri. Til sammenligning kan næv-
nes, at en rapport fra Ea Energianalyse, som har af-
dækket nødstrømsanlæg i statslige og regionale in-
stitutioner, når frem til, at der for ministerier og sty-
relser er 10 ud af 44 med nødstrømsanlæg. Samti-
digt skriver rapporten, at alle institutionerne, med
meget få undtagelser, har etableret UPS-anlæg.
Den mest udbredte strømsvigtforanstaltning i samt-
lige forbrugergrupper er installation af en UPS eller
en nødstrømsgenerator. Dette er tilfældet for halv-
delen af landbrugsvirksomhederne, og 39 og 35 pct.
af hhv. service og industrivirksomhederne. Kun 3 til
8 pct. af virksomhederne i forbrugergrupperne har
kontaktet netselskabet. Det vides ikke hvad kontak-
terne til netselskaberne generelt dækker over, men
en respondent har svaret, at de har fået etableret to
redundante forsyningslinjer på hver sin lokalitet og
med hver sin transformerstation, hvilket sandsynlig-
vis er noget, der har været drøftet med netselsk-
abet. Det kan også tænkes, at nogle virksomheder
måske spørger netselskabet, om der kan træffes af-
tale med netselskabet om mobil nødgenerator eller
andet, inden virksomheden eventuelt træffer andre
foranstaltninger.
FIGUR 8.1
Andel af virksomheder med strømsvigtforanstaltnin-
ger, fordelt på type og forbrugergruppe
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Omkostninger til strømsvigtsforanstaltninger
Det er også spurgt til respondenternes udgifter til
evt. strømsvigtforanstaltninger. I figur 8.2 ses forde-
lingen af de anslåede udgifter til strømsvigtsforan-
Landbrug (N=110)
Kilde: DAMVAD 2015
Industri (N=147)
Service (N=331)
staltninger. Kasserne angiver, udgifterne til nød-
strømforanstaltninger for den midterste halvdel af
observationerne, og prikken angiver medianen. Det
fremgår her, at industriens medianudgift ligger på
10.000 kr. om året, mens halvdelen af landbrugs- og
30
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0031.png
servicevirksomhederne årligt betaler 5.000 kr. eller
mindre for nødstrømforanstaltninger.
Der er imidlertid stor variation i de årlige udgifter,
især for industri og servicevirksomheder. Fx betaler
de 25 pct. industrivirksomheder med de højeste år-
lige udgifter mere end 40.000 kr. årligt, mens top 25
pct. blandt servicevirksomhederne betaler mere end
15.000 kr. om året.
omkostninger forbundet ved selve driften af nøds-
strømsanlæg. Det virker samtidigt plausibelt, at de
virksomheder, der har investeret i strømsvigtsforan-
staltninger inden investeringen, havde højere om-
kostninger ved afbrud end lignende virksomheder.
TABEL 8.3
Normaliserede omkostninger (kr./kWh) hhv. med og
uden strømsvigtforanstaltninger, fordelt på forbru-
gergruppe
Landbrug
Industri
Service
FIGUR 8.2
Fordelingen af årlige omkostninger til nødstrømsan-
læg (25., 50. og 75. percentil)
1.000 kroner
med
Me-
dian
Antal
76
28
uden
0
34
med
139
67
uden
127
80
med
421
168
uden
219
163
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Landbrug (N=72)
Industri (N=60)
Service (N=140)
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Omkostninger ved referencescenarie. Alle former for nødstrømsan-
læg. Der er tilsvarende også set på omkostninger udelukkende for virk-
somheder med UPS/nødstrømsgeneratorer. Dette ændrer ikke billedet.
.
Kilde: DAMVAD 2015
Note: 75., 50. og 25. percentil er præsenteret i figuren.
Note: Stikprøvestørrelsen er mindre 588, da ikke alle virksomheder har
angivet deres årlige omkostninger til nødstrømsanlæg.
Betydning af strømsvigtsforanstaltninger
De virksomheder, der har foretaget strømsvigtsfor-
anstaltninger, har generelt ikke lavere omkostninger
per kWh end de virksomheder, der ikke har gen-
nemført nogen foranstaltninger. I serviceerhver-
vene har de faktisk knap dobbelt så høje omkost-
ninger sammenlignet med servicevirksomheder,
der ikke har foretaget foranstaltninger jf. tabel 8.3.
Dette kan virke kontraintuitivt, men kan dække over,
at strømsvigtsforanstaltninger kun delvist reducerer
virksomhedernes omkostninger, og at der også er
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
31
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
9
Analysens resultater i international sammenhæng
Internationale studier af omkostningerne som følge
af strømafbrydelser har ligesom dette studie vist, at
omkostningerne afhænger af opgørelsesmetoden
samt en række parametre, herunder:
Sektor
Tidspunkt for strømafbrydelsen
Varighed af strømafbrydelsen
Varsling
højere omkostninger end offentlig service. Offentlig
service har lavere omkostninger end industrien.
Når den normaliserede omkostning for (privat) ser-
vice i de forskellige studier er så høj som den er
skyldes det, at servicesektoren generelt er karakte-
riseret ved en meget lav elforbrugsintensitet. Her-
med bliver normaliseringsfaktoren lille og den nor-
maliserede omkostning, selv for en mindre absolut
omkostning, høj. Denne forklaringsmekanisme er
den samme som i Kjølle 2010, hvor man nåede frem
til det overraskende resultat, at nogle af de store in-
dustrivirksomheder havde lave normaliserede om-
kostninger i sammenligning med øvrige industrier
og erhverv. Her var årsagen, at de store industrivirk-
somheder var meget elforbrugsintensive, hvilket re-
sulterede i lave normaliserede omkostninger.
Tidspunkt for strømafbrydelsen
Med hensyn til tidspunktet for strømafbrydelsen har
studiet vist, at den normaliserede omkostning for
landbrug og husholdninger er højere om sommeren
end om vinteren, hvilket helt eller delvist skyldes at
elforbruget er lavere om sommeren end om vinte-
ren. For industri og service er der ikke fundet nogen
markant ændring i den normaliserede omkostning
som følge af at afbrydelsen sker en i sommerhalv-
året i stedet for vinterhalvåret.
Ser man på betydningen af weekenddage i forhold
til hverdage, så har studiet indikeret en højere nor-
maliseret omkostning i weekenden for landbrug og
industrivirksomheder og en lavere normaliseret om-
kostningen i weekenden for servicevirksomheder og
husholdninger. For husholdninger er forskellen dog
meget beskeden.
De forskellige kombinationer af tidspunkt, varighed,
varsling m.v. betegnes ofte "strømafbrydelsessce-
narier".
Hovedresultaterne af en række internationale stu-
der er kort opsummeret i litteraturbilaget kapitel 11.
Betydningen af sektor
Dette studie har vist, at omkostningen som følge af
elforsyningssvigt er meget forskellig afhængigt af
sektoren. Den normaliserede omkostning er gene-
relt lavere for husholdninger og landbrug end for in-
dustri og service. Eksempelvis er der for reference-
scenariet fundet en medianomkostning på 276
DKK/kWh for service, 136 DKK/kWh for industri, 29
DKK/kWh for husholdninger og 22 DKK/kWh for
landbrug.
Denne rangordning er i overensstemmelse med re-
sultaterne fra eksempelvis Kjølle 2010, hvor de nor-
maliserede omkostninger for de samme sektorer er
fundet til hhv. 166,5 NOK/kWh, 107,3 NOK/kWh,
12,7 NOK/kWh og 13,8 NOK/kWh, ligeledes for en
fire timers afbrydelse.
Rangordningen ser ligeledes ud til at være i over-
ensstemmelse med resultaterne fra Elforsk 2006
(se bilag). I dette studie er der foretaget en opdeling
mellem privat og offentlig service, og her ser det ud
som om, at de private serviceerhverv har markant
Sammenlignes med internationale studier, så har et
svensk studie refereret i SINTEF, 2010 vist at hus-
holdninger oplever en højere absolutte omkostning
på weekenddage end på hverdage. Derimod er der
32
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0033.png
for husholdninger ifølge det svenske studie ikke no-
gen klar korrelation mht. årstiden. Hvis der er tale
om en afbrydelse på en hverdag, så er der den hø-
jeste omkostning om sommeren, men omvendt gæl-
der det, at hvis afbrydelsen sker på en weekenddag,
så er der den højeste omkostning om vinteren. Det
svenske studie forholder sig alene til de absolutte
omkostninger.
De forskellige internationale studier når generelt
frem til – ikke kun for servicevirksomheder og indu-
strivirksomheder – at de normerede omkostninger i
kr./kWh ved afbrydelser på mere end en time falder
med øget varighed af strømafbrydelsen. Dette re-
sultat for forbrugsgrupperne er generelt lidt forske-
ligt fra resultaterne i indeværende studie.
Betydning af varsling
Et norsk studie, Kjølle et al. 2008, forholder sig lige-
ledes til de absolutte omkostninger og når frem til
en cirka 15 pct. højere omkostning for husholdnin-
ger på weekenddage end på hverdage, hvilket er
lidt forskelligt fra de cirka 0 pct. fundet i indevæ-
rende studie.
Blandt de undersøgte internationale studier beskæf-
tiger kun det svenske studie sig med betydningen af
varsling. Af dette studie fremgår det, at omkostnin-
gerne som følge af strømsvigt reduceres betydeligt,
når afbrydelsen varsles på forhånd.
I indeværende studie nåede vi frem til at varsling
I modsætning til husholdninger, så gælder det for
industri, kommerciel service samt offentlig service
ifølge det norske studie (Kjølle et al. 2008), at om-
kostningerne er lavere, hvis afbrydelsen sker på en
weekenddag frem for en hverdag. Herudover viser
samme studie, at den absolutte omkostning for in-
dustri, kommerciel service samt offentlig service er
højest, hvis afbrydelsen sker i arbejdstiden, mens
den for husholdninger er højest, hvis afbrydelsen
sker om aftenen.
Varighed af strømafbrydelsen
Studiet har vist, at de normaliserede omkostninger
til at starte med stiger med øget varighed af strøm-
afbrydelsen, hvorefter de for servicevirksomheder
og industrivirksomheder begynder at falde igen. Det
kan tolkes derhen, at afbrydeler af meget kort varig-
hed har relativ lille betydning, hvorimod afbrydelser
af en vis varighed medfører betydelige gener. End-
videre gælder det, at når først strømafbrydelsen har
haft en vis varighed og skaden er sket, så betyder
det relativt mindre at afbrydelsen fortsætter et
stykke tid endnu.
kunne reducere omkostningerne for den typiske
virksomhed med ca. 40 pct.
9.1
Svarprocent og kompleksitet
I Sverige udgav Statens energimyndighed i forlæn-
gelse af strømafbrydelsen som ramte Sydsverige
og Sjælland den 23. september 2013 en rapport om
årsager til og konsekvenser af strømafbrydelsen.
Rapporten indeholder også information om omkost-
ningerne ved forsyningssvigt baseret på bl.a. en in-
terviewundersøgelse.
Af rapporten fremgår det, at de fleste virksomheder
og organisationer har meget dårligt kendskab til de
tekniske og økonomiske konsekvenser af strøm-
svigt. Langt de fleste virksomheder oplyste, at de
ikke har analyseret eller opgjort de økonomiske
konsekvenser af strømsvigt og kun en lille del af
virksomhederne kan svare direkte på spørgsmålet
om, hvordan de er blevet påvirket økonomisk. De
øvrige gav grove skøn over omkostningerne og om-
sætningstab.
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
33
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0034.png
Denne kompleksitet af spørgsmålene og det forhold
at mange virksomheder har begrænset viden om
konsekvenserne af strømsvigt kan være en medvir-
kende årsag til den relativt lave svarprocent i under-
søgelsen. Dansk Industri har for nogle år tilbage
gennemført en undersøgelse af omkostninger
blandt des medlemmer, og her havde virksomhe-
derne også vanskelligt ved at svare.
På trods af at kompleksiteten af spørgsmålene i sur-
veyen i dette studie er reduceret ift. bla. Gerd
(2008), og generelt forsøgt forenklet, blev det påpe-
get i nogle af tilbagemeldingerne på pilot testene af
spørgeskemaerne, at det var meget svært, særligt i
løbet af kort tid, at svare på virksomhedens omkost-
ning. Man kan måske derfor gå ud fra, at kun de
virksomheder som i forvejen har beskæftiget sig
med spørgsmålet, eller hvor spørgeskemaet har
ramt en person, som relativt nemt har kunnet svare
på spørgeskemaet, har svaret.
9.2
Danmark versus øvrige lande
Den fortsatte udbygning med vindkraft i Danmark vil
alt andet lige stille større krav til reserve- og regu-
lerkraft. Derfor har det også været særligt relevant
at få belyst forbrugernes omkostninger ved plan-
lagte og ikke-planlagte strømafbrydelser, idet det gi-
ver en foreløbig indikation af omkostninger forbun-
det med at anvende frivillig afkobling af forbrugere
som reserver i elsystem.
Den danske elsektor er karakteriseret ved, at pro-
duktionssiden består af termiske kraft- og kraftvar-
meværker i kombination med en meget betydelig
andel vindkraft. Allerede i dag udgør elproduktionen
fra vindmøller rundt regnet 39 % af det samlede år-
lige elforbrug – og i 2020 er det målsætningen, at
vindkraften skal udgøre 50 %.
Sammenlignet med vores nabolande er der således
store forskelle på hvordan elektriciteten produceres.
I Norge er der f.eks. en meget stor andel vandkraft.
I Sverige er der ligeledes en betydelig mængde
vandkraft foruden, at der også er atomkraft. I Tysk-
land er der en stor andel termisk kraft, ligesom Tysk-
land også har en betydelig elproduktion fra vindmøl-
ler (knap 10 %) og solceller (godt 6 %).
34
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0035.png
10 Metodebilag
Det metodiske grundlag for analysen følger i over-
vejende grad de norske studier på området, samt
CEER’s best practice anbefalinger
7
for undersøgel-
ser af omkostninger ved elforsyningssvigt. Analysen
baserer sig på to separate surveyundersøgelser
blandt danske virksomheder og husholdninger.
Forbrugersurveys
Surveytilgang
Der er udformet to spørgeskemaer tilpasset hen-
holdsvis virksomheder og husholdninger. De første
spørgsmål afdækker en række baggrundsoplysnin-
ger om respondenten, herunder husstandsind-
komst, køn, alder, årligt strømforbrug.
De næste spørgsmål afdækker respondenternes
forventede monetære og ikke-monetære omkost-
ninger ved et elforsyningssvigt. Der tages udgangs-
punkt i et givet tidspunkt på dagen, ugen og året.
Det konkrete tidspunkt skal gøre det lettere for re-
spondenten at forestille sig hvilke omkostninger, der
er forbundet med et strømafbrud, selvom det kun
sjældent forekommer i Danmark.
Referencetidspunktet er valgt ud fra, hvornår re-
spondenternes omkostninger forventes at være
størst. Tabel 10.1 viser referencetidspunkterne for
henholdsvis virksomheder og husholdninger.
Respondenterne har vurderet omkostningerne på
referencetidspunktet for afbrud af henholdsvis 1 mi-
nut, 1 time, 4 timer og 12 timers varighed.
Strømafbruddet af 4 timers varighed på reference-
tidspunktet bruges som referencescenarie, når re-
spondenterne efterfølgende skal vurdere den rela-
tive ændring i omkostninger, når der ændres på én
af referencescenariets fire parametre (varsling, uge-
dag, årstid og klokkeslæt). Respondenterne kan an-
give ændringer inden for intervallet -100% til
+100%.
Argumentet for at vælge et referencetidspunkt, hvor
omkostningerne er relativt høje, er, at det ikke giver
mening at bede respondenterne om at vurdere den
relative ændring, hvis de ingen omkostninger har på
referencetidspunktet. For at sikre brugbare resulta-
ter gælder det altså om at vælge et referencetids-
punkt, hvor flest muligt har omkostninger ved et el-
forsyningssvigt.
Valget af referencetidspunkt gør endvidere, at de
absolutte omkostningsniveauer, der præsenteres i
rapporten, som udgangspunkt kan betragtes som
worst-case.
Kilde: DAMVAD 2015
TABEL 10.1
Referencetidspunkter for de fire forbrugergrupper
Forbrugergruppe
Landbrug
Industri
Privat service
Husholdninger
Referencetidspunkt
Almindelig
hverdag
i
vinterhalv-
året(oktober-marts) uden var-
sel
på et tidspunkt
mellem kl.08
og 16.
Almindelig
hverdag
i
vinterhalv-
året(oktober-marts) uden var-
sel
på et tidspunkt
mellem kl.16
og 20.
7
The Council of European Energy Regulators (2010)
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
35
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0036.png
Metode til værdiansættelse
Spørgeskemaundersøgelsen er en stated prefe-
rence tilgang, hvor forbrugerne skal vurdere om-
kostningerne ved elforsyningssvigt. I analysen foku-
seres på direct worth, altså forbrugernes direkte
økonomiske omkostninger ved elforsyningssvigt.
Den metode er særligt velegnet til at undersøge
virksomhedernes omkostninger, fordi økonomiske
omkostninger udgør en relativ stor del af deres sam-
lede omkostninger ved elforsyningssvigt. Derimod
forventes husholdningernes omkostninger i højere
grad at bestå af omkostninger, som er svære at
værdiansætte økonomisk. Spørgeskemaet til hus-
holdningerne er derfor suppleret med en contingent
valuation, også kaldet willingness to pay, hvor re-
spondenterne oplyser, hvad de er villige til at betale
for at undgå en strømafbrydelse på referencetids-
punktet.
10.1 Datagrundlag
3.000 virksomheder fra DAMVADs virksomhedsda-
tabase, der alle har ansatte svarende til minimum et
årsværk.
De første besvarelser tydede på en lav svarprocent,
særligt blandt små virksomheder. Der blev derfor fo-
retaget endnu en udsendelse af surveyet til en stik-
prøve på knap 3.000 virksomheder, hvor de helt
små virksomheder (mindre end 5 årsværk) ikke var
repræsenteret.
Udsendelsen til de to stikprøver gav samlet set 278
fuldkomne besvarelser, hvilket svarer til en svarpro-
cent på 5,3 pct., jf. Tabel 10.2. Udfordringen ved at
udsende undersøgelsen med mail til virksomheder
fundet i DAMAVDs virksomhedsdatabase er, at
man ikke får direkte kontakt til den person i virksom-
heden, der er bedst egnet til at besvare spørgeske-
maet.
På grund af emnets kompleksitet og af hensyn til
Den primære datakilde er resultaterne fra spørge-
skemaundersøgelsen. Analysens datagrundlag in-
deholder derfor både information om betydningen af
el-afbrydelser samt baggrundsoplysninger om hver
respondent, eksempelvis virksomhedens branche
og antal ansatte, mens der for husholdninger ek-
sempelvis er oplyst antal personer i husstanden.
Baggrundsoplysningerne indgår både direkte i ana-
lysen og anvendes i øvrigt til at vurdere resultater-
nes repræsentativitet inden for hver af de fire forbru-
gergrupper.
Spørgeskemaet til virksomhederne er udsendt af tre
omgange. I første omgang er surveyet udsendt med
mail til et tilfældigt og repræsentativt udsnit af knap
svarprocenten er det vigtigt at henvende sig til per-
sonen i virksomheden, der kender virksomhedens
elforbrug og konsekvenserne for virksomheden ved
afbrydelser i elforsyningen.
Den tredje udsendelse af spørgeskemaet skete der-
for i samarbejde med Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer. Dette skyldes, at det tidligere har vist sig
at give højere svarprocent at have en brancheorga-
nisation som medudsender. Derudover kunne bran-
cheorganisationerne bidrage med kontaktoplysnin-
ger til den person i medlemsvirksomhederne, der
var bedst egnet til at besvare spørgeskemaet. Un-
dersøgelsen blev udsendt til 725 af Dansk Industris
medlemmer og gav en betydeligt højere svarpro-
cent på næsten 13 pct.
8
8
Det er ikke muligt at opgøre antallet af adspurgte blandt Landbrug og
Fødevares medlemmer.
36
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0037.png
Undersøgelsen blandt husholdninger er foretaget af
Norstat, som har udsendt spørgeskemaet til deres
panel af husholdninger, der er repræsentativt på en
række baggrundsvariable som husstandsindkomst,
køn, alder, antal personer i husstanden mv. Der er
modtaget i alt 1.001 fuldkomne besvarelser, og be-
svarelserne fordeler sig ligeledes repræsentativt på
disse parametre (se bilagstabeller).
TABEL 10.2
Besvarelser og svarprocenter for udsendelserne
Stik-
prøve
Dansk
Industri
Landbrug
& Fødeva-
rer
Tele-
fonin-
ter-
views
Hushold-
ningspa-
nel
rapport fra SBi
9
har 90% af alle husstande i Dan-
mark et elforbrug på mellem ca. 800 og 14.000 kWh.
Det anses derfor som urealistisk, hvis en hushold-
ning har oplyst et strømforbrug, der ikke ligger i in-
tervallet mellem 400 og 25.000 kWh om året, og be-
svarelsen er da frasorteret.
TABEL 10.3
Svar fordelt på forbrugergruppe
Forbrugergruppe
Landbrug
Industri
Fuldkomne besva-
relser
113
157
375
1.001
1.646
Kvalitetssikrede
svar
110
147
331
897
1.485
Fuld-
komne
besva-
relser
Svar-
procent
278
91
79
197
1.001
Service
Husholdning
Total
5,3%
12,6%
-
-
-
Kilde: DAMVAD 2015
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Ved telefoninterviews, husholdningspanel og udsendelse i samar-
bejde med L&F er det ikke muligt at opgøre antallet af adspurgte, og svar-
procenten er derfor uoplyst.
Virksomheder varierer betydeligt i størrelse og det
er derfor vanskeligt at definere et interval, der defi-
nerer et realistisk elforbrug. Det forudsættes derfor
blandt virksomhederne, at strømforbruget skal være
større end 1000 kWh om året, hvilket svarer til en
lille husholdning (f.eks. enmandsvirksomhed som
ikke kræver el-forbrugende udstyr af betydning).
En yderlig kvalitetskontrol sker på baggrund af re-
spondenters omkostninger ved el-afbrydelser af for-
skellig varighed. Der er dermed indført en logisk re-
striktion, der kræver, at omkostningerne ikke afta-
ger, når varigheden af el-afbrydelsen forlænges.
10.2
Kvalitetssikring af besvarelser
Analysens datagrundlag består alene af kvalitets-
sikrede besvarelser. Inden kvalitetssikringen frasor-
teres ufuldkommene besvarelser, fordi de delvise
besvarelser kun indeholder ganske få svar, som
ikke kan bidrage nævneværdigt til analysen. Tabel
10.3 viser, hvordan de fuldkomne og kvalitetssik-
rede besvarelser fordeler sig på forbrugergrupper.
Kvalitetssikringen består af en kontrol af responden-
ternes oplyste årlige strømforbrug og omkostninger
ved strømafbrud af forskellig varighed. Ifølge en
Ud over de generelle regler for kvalitetssikring er
besvarelserne med de 5 pct. højeste normaliserede
omkostninger gennemgået for at se, om de høje
SBi 2005:12 Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til
hvad og hvorfor?
9
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
37
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0038.png
omkostninger relativt til strømforbruget skyldes fejl-
indtastninger. Kun få besvarelser vurderes at være
fejlindtastninger og indgår derfor ikke i analysen.
10.3
Repræsentativitet af analysens data-
grund
I spørgeskemaundersøgelser gælder det generelt
om at indsamle oplysninger fra et repræsentativt ud-
snit af individer fra den gruppe, som man ønsker at
undersøge.
lave svarprocent gjorde, som nævnt ovenfor, at der
blev udsendt til endnu en stikprøve, hvor relativt
store virksomheder var overrepræsenteret. På
grund af den højere svarprocent blandt større virk-
somheder og oversamplingen i den anden stikprøve
er større virksomheder overrepræsenteret blandt
respondenterne i forhold til populationen af alle dan-
ske virksomheder. Tabel 10.4 viser, at der blandt re-
spondenterne er relativt få virksomheder med 1-4
årsværk.
I bilagstabellerne 11.8 og 11.9 ses repræsentativi-
Norstat har indsamlet husholdningers besvarelser
via deres husholdningspanel. De har løbende moni-
teret besvarelserne, så de er repræsentative for be-
folkningen som helhed på en række baggrundsvari-
able som husstandsindkomst, køn, alder, antal per-
soner i husstanden mv. (se bilagstabeller).
Virksomhedsbesvarelser er, som beskrevet, ind-
hentet af tre omgange. Den første stikprøve blev ud-
trukket, således at den var repræsentativ på bran-
che (21 gruppering) og størrelse (årsværk). Den
teten på underbrancher for forbrugergrupperne in-
dustri og service. Fordelingen viser en pæn grad af
repræsentativitet i forhold til alle virksomheder in-
den for de to forbrugergrupper.
Betydningen af overrepræsentation af større virk-
somheder
Fordelingen af virksomhedernes strømforbrug er
præsenteret i figur 10.5. Kasserne angiver strømfor-
bruget for den midterste halvdel af observationerne,
TABEL 10.4
Virksomheder fordelt på antal årsværk
Landbrug
Respondenter
62,7%
28,9%
6,0%
2,4%
0,0%
0,0%
83
Population
88,8%
10,4%
0,6%
0,1%
0,0%
0,0%
11.415
Respondenter
13,8%
31,7%
22,1%
24,1%
5,5%
2,8%
145
Industri
Population
61,2%
23,9%
8,0%
5,2%
1,1%
0,5%
12.030
Respondenter
30,6%
43,9%
13,3%
7,0%
3,6%
1,5%
331
Service
Population
77,3%
16,9%
3,7%
1,6%
0,3%
0,2%
137.965
Årsværk
1-4
5 - 19
20 - 49
50 - 199
200-499
500+
Antal
Kilde: DAMVAD 2015
38
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0039.png
og prikken angiver medianen og dermed strømfor-
bruget for den typiske virksomhed i stikprøven.
Sammenlignes medianen med det gennemsnitlige
strømforbrug blandt erhvervene opgjort af Dan-
marks Statistik, fremgår det, at den typiske virksom-
hed i stikprøven har et betydeligt større strømfor-
brug end den gennemsnitlige virksomhed generelt.
Mens dette peger på, at overrepræsentationen af
større virksomheder i stikprøven, der har betydning
for niveauet af de absolutte omkostningsestimater,
har det ikke nødvendigvis betydning for analysens
omkostningsestimater, da disse normaliseres med
strømforbruget.
FIGUR 10.5
Strømforbrug for virksomhederne
MWh
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Landbrug
(N=110)
Kilde: DAMVAD 2015
dog stadig ikke udelukkes, at virksomheder der er
følsomme over for elafbrud har haft en større til-
skyndelse til at deltage i undersøgelsen.
TABEL 10.6
Normaliserede medianomkostninger (kr./kWh) for-
delt på forbrugergruppe og antal årsværk
Landbrug
1–4
5 – 19
20 – 49
50 - 199
200 - 499
500+
22
25
9
76
-
-
Industri
258
161
115
100
57
100
Service
314
328
252
306
22
219
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Der er ingen landbrugsvirksomheder, der beskæftiger mere end 199
årsværk.
10.4 Omkostningsestimeringmetode
Håndtering af outliers
Omkostningerne er højreskævt fordelt. Det betyder,
at der er enkelte respondenter med langt højere om-
kostninger end andre inden for samme forbruger-
gruppe. De største omkostninger trækker gennem-
snitsomkostningerne væsentligt op. Derfor kan gen-
nemsnittet være misvisende, hvis det forstås som et
Industri (N=147) Service (N=331)
generelt billede af omkostningsniveauet inden for
en forbrugergruppe. Som tidligere nævnt er de eks-
treme observationer gennemgået for at slette even-
tuelle indtastningsfejl. I de fleste tilfælde er disse ob-
servationer ikke vurderet at være fejlindtastninger,
og disse outliers illustrerer derfor, at enkelte virk-
somheder har meget høje omkostninger ved elfor-
syningssvigt.
For at synliggøre det karakteristiske ved omkostnin-
gernes fordeling præsenteres både gennemsnit og
median i de deskriptive tabeller af omkostningsni-
veauer. Gennemsnittet er højere end medianen,
Virksomhedernes normaliserede omkostninger for-
delt på forbrugergrupper og virksomhedernes stør-
relse (målt ved fuldtidsbeskæftigelse) er præsente-
ret i tabel 10.6. Der tegner sig ikke et entydigt bil-
lede af en sammenhæng mellem virksomhedernes
normaliserede omkostninger og virksomhedsstør-
relse. Mens dette dermed peger på, at overrepræ-
sentationen af større virksomheder ikke har betyd-
ning for analysens omkostningsestimater, kan det
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
39
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0040.png
hvilket er karakteristisk for en højreskæv fordeling,
hvor enkelte høje observationer trækker gennem-
snittet op.
Normalisering
Respondenter med højere strømforbrug forventes,
alt andet lige, at have større omkostninger ved et
elforsyningssvigt. For at kunne sammenligne om-
kostningerne på tværs af forbrugergrupper og af-
brudsscenarier er det derfor nødvendigt at beregne
et normaliseret omkostningsmål. Normaliserings-
faktoren i denne analyse er at dividere med respon-
dentens forventede strømforbrug i tidsrummet for
afbrydelsen. Normaliseringsfaktoren gør det derfor
også muligt at sammenligne omkostningerne på for-
skellige tidspunkter, hvor respondentens strømfor-
brug varierer.
Ud over at opnå et omkostningsestimat, som er kor-
rigeret for forskelle i strømforbrug, bliver de norma-
liserede omkostninger også et udtryk for værdian-
sættelsen af forsyningssikkerhed per kilo-Watt-time
(kWh).
Den mængde strøm (kWh) som respondenten ikke
får leveret ved et afbrudsscenarie er beregnet på
baggrund af en el-forbrugsprofil for den pågæl-
dende forbrugertype, samt hvad respondenten har
oplyst som sit årlige strømforbrug.
Profilmodellerne er hentet fra Elforbrugspane-
lerne
10
, og de viser, hvordan elforbrugernes strøm-
forbrug fordeler sig på timeniveau hen over året. I
analysen er de seneste profilmodeller fra 2012 an-
vendt. Profilmodellerne findes på et detaljeret bran-
cheniveau og kan på dette detaljerede niveau kob-
les til branchekoden, der for hver respondent er ind-
hentet som baggrundsoplysning fra virksomheds-
databasen.
Der tages altså ikke bare højde for, hvilken forbru-
gergruppe en respondent tilhører, men også ek-
sempelvis hvilken type af industrivirksomhed. Lige-
ledes skelnes der i profilmodellen mellem hus-
stande med og uden elvarme, hvilket også kan kob-
les til oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen.
Afbrudsscenarierne specificerer ikke præcist i hvil-
ken time på året strømafbruddet indtræffer. Estima-
tionen af den ikke-leverede strøm baserer sig derfor
på et gennemsnit hen over de timer, der er omfattet
af afbrudsscenariet. Eksempelvis beregnes den
ikke-leverede strøm på virksomhedernes reference-
tidspunkt som et gennemsnit af virksomhedens el-
forbrug for alle timer i vinterhalvåret mellem klokken
8 og 16.
Estimationsmetode
De absolutte og normaliserede omkostninger er
præsenteret ved medianer for forskellige varigheder
på referencetidspunktet. Medianer anvendes frem
for gennemsnit, da de giver et mere retvisende bil-
lede af omkostningsniveauerne, når omkostnin-
gerne er højreskævt fordelt og medianer er robuste
overfor potentielle outliers
11
. Når der ses på betyd-
ningen af forskellige afbrudsscenarier på omkost-
ningsniveauet, hvor respondenterne har angivet
procentvise ændringer ift. referencescenariet, er
gennemsnittet derimod det bedste mål for den typi-
ske virksomhed.
Derudover er de gennemsnitlige procentvise æn-
dringer for både absolutte og normaliserede om-
10
11
http://www.elforbrugspanel.dk/
En alternativ tilgang til denne problemstilling er at censurere data, ba-
seret på en datadreven regel om hvad der karakteriserer en outlier, se fx
Kjølle et al. 2008, Consumer Costs Related to Interruptions and Voltage
Problems: Methodology and Results.
40
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0041.png
kostninger beregnet for variationer af strømafbry-
delser i forhold til referencescenariet. Ændringen i
de absolutte omkostninger er beregnet som et gen-
nemsnit af de procentvise ændringer, som respon-
denterne har oplyst. Ændringen i de normaliserede
omkostninger er beregnet ved at korrigere den pro-
centvise ændring i omkostninger med ændringen i
strømforbruget mellem de to scenarier. Det gøres
ved hjælp af denne formel:
∆������������������������������������������������ ������������. =
∆ ������������������������������������ ������������. +1
−1
∆ ������������ø�������������������������������� + 1
relative betydning for de normaliserede omkostnin-
ger, når der sker en absolut ændring i den uaf-
hængige variabel X.
I de to kørsler af modellen, som indgår i rapporten,
er den uafhængige variabel henholdsvis forbruger-
gruppe og varslingstid. For den sidste kørsel gælder
det, at estimationen foretages separat for hver for-
brugergruppe.
Med regressionsmodellen undersøges det, hvordan
forbrugergruppe og varslingstid påvirker de norma-
liserede omkostninger. I den deskriptive analyse
blev respondenternes gennemsnitlige reduktion ved
varsling beregnet. I modsætning til den deskriptive
analyse af respondenternes gennemsnitlige reduk-
tion ved varsling tager regressionsanalysen også
højde for hvilke virksomheder, der reducerer sine
omkostninger. Det betyder, at det påvirker forbru-
gergruppens reduktion mere, hvis virksomheder
med relativt høje normaliserede omkostninger i re-
ferencescenariet nyder gavn af varslingen.
, hvor
Δ
står for den relative ændring.
Den tredje type af estimater, der præsenteres i ana-
lysen er lavet ved regressionsanalyser. De normali-
serede omkostninger indgår som afhængig varia-
bel, og omkostningerne logaritmetransformeres for
at gøre dem normalfordelte. Det giver denne funkti-
onelle form:
ln(���������������������������������������������������� ������������. ) = ���½
1
���� + ����
Transformationen gør, at den afhængige variabel
bliver normalfordelt, hvilket er en forudsætning for
at kunne lave en OLS regressionsanalyse. Endvi-
dere bidrager transformationen til at håndtere out-
liers, idet de meget høje omkostninger får mindre
betydning efter transformationen.
En ulempe ved logaritmetransformationen er, at den
ikke er defineret i tilfælde af omkostninger er nul.
Dette problem er løst ved at lægge 1 kr. til de nor-
maliserede omkostninger inden logaritmetransfor-
mationen. Ligningen der bruges i regressionen ser
således ud:
ln(���������������������������������������������������� ������������. +1) = ���½
1
���� + ����
På grund af modellens funktionelle form skal esti-
materne
β
fortolkes som semi-elasticiteter, altså den
TABEL 10.7
Normaliserede medianomkostninger (kr./kWh) for-
delt på forbrugergruppe og antal årsværk
Landbrug
1–4
5 – 19
20 – 49
50 - 199
200 - 499
500+
22
25
9
76
-
-
Industri
258
161
115
100
57
100
Service
314
328
252
306
22
219
Kilde: DAMVAD 2015
Note: Der er ingen landbrugsvirksomheder, der beskæftiger mere end 199
årsværk.
Der er en svag tendens til at store virksomheder, der
som minimum beskæftiger 200 årsværk, har lidt me-
dianomkostninger per kWh i afbrudsscenariet end
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
41
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
øvrige virksomheder inden for samme forbruger-
gruppe. Resultaterne indikerer dog ikke noget enty-
digt billede af en sammenhæng mellem virksomhe-
dernes normaliserede omkostninger og virksom-
hedsstørrelse. Det skal bemærkes at dettes står i
modsætning til de absolutte omkostninger, hvor
størrelse, strømforbrug og absolutte omkostningsni-
veauer typisk vil være tæt forbudne.
42
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
11 Litteraturbillag
Omkostninger ved elforsyningssvigt – Rapport ud-
arbejdet af COWI for Energistyrelsen, december
2014
I projektet er der set på de samfundsøkonomiske
omkostninger ved elforsyningssvigt ved hjælp af en
udarbejdet model, som gør det muligt at beregne de
samlede omkostninger fordelt på erhverv, hushold-
ninger og elsektoren. Indledningsvist er også fore-
taget en gennemgang af en række undersøgelser af
omkostningerne ved konkrete strømsvigt i andre
lande. Her viser en svensk undersøgelse, at de fle-
ste virksomheder og organisationer har meget dår-
ligt kendskab til de tekniske og økonomiske konse-
kvenser af strømsvigt. Langt de fleste virksomheder
oplyste, at de ikke har analyseret eller opgjort de
økonomiske konsekvenser af strømsvigt og kun en
lille del af virksomhederne kan svare direkte på
spørgsmålet om hvordan de er blevet påvirket øko-
nomisk.
I den udviklede omkostningsmodel indgår for er-
hvervene tab som følge af skader med årsag i
strømsvigtet, tabt produktiv aktivitet som følge af
manglende udnyttelse af f.eks. maskiner og ar-
bejdskraft samt ekstraudgifter ved indhentning af
tabt produktion. Herudover indgår også omkostnin-
ger for husholdningerne og for elsektoren. Generelt
gælder det, at omkostningerne for de tre forskellige
forbrugergrupper er vurderet på basis af en kombi-
nation af data indhentet fra interview samt data fra
tidligere undersøgelser. Vurderingen af de sam-
fundsøkonomiske omkostninger ved elforsynings-
svigt tager afsæt i, at der er forskel på privatøkono-
miske og samfundsøkonomiske omkostninger ved
forsyningssvigt. Forskellen bunder i, at hvad der op-
træder som et (privatøkonomisk) tab for en aktør,
kan være en gevinst for en anden aktør og dermed
samfundsøkonomisk en neutral effekt. For eksem-
pel vil tabt omsætning for en virksomhed kunne be-
tragtes som et tab for denne, men hvis en anden
virksomhed, som ikke er ramt af svigtet, kan over-
tage denne omsætning, vil denne virksomhed have
gevinst af svigtet. Den samfundsøkonomiske om-
kostning ved svigtet er forskellen mellem de to virk-
somheders tab og gevinst.
Samlet set er omkostningerne som følge af to kon-
krete ikke-varslede strømsvigt, det ene en 2�½ times
afbrydelse i Vestdanmark den 28. december 2002
(en lørdag) og det andet en 4 timers afbrydelse i
Østdanmark den 23. september 2003 (en tirsdag),
vurderet til hhv. 33,4 kr./kWh og 57,62 kr./kWh. Pro-
jektet har ikke set på betydningen af varsling.
Power Outage Cost Evaluation: Reasoning, Me-
thods and an Application – Reichl et. al, 2013
Artiklen præsenterer forskellige metoder til vurde-
ring af omkostningerne som følge af strømafbrydel-
ser. Artiklen redegør endvidere for, at de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger kan opdeles
på følgende tre kategorier:
Direkte omkostninger
Indirekte omkostninger
Langsigtede makroøkonomiske omkostninger
De direkte omkostninger er de omkostninger, som
er en direkte konsekvens af afbrydelsen, f.eks. re-
paration af defekt el-infrastruktur, som er nødvendig
for at genetablere elforsyningen. De direkte omkost-
ninger er sædvanligvis begrænsede og kan blive
opgjort ret præcist. De er underordnede i forhold til
de indirekte økonomiske tab, som derimod kan
være meget betydelige. De indirekte tab følger som
en konsekvens af at der mangler strøm, f.eks. pro-
duktionsstop i industrier og tomgangtab (bemanding
og lign.) i serviceerhverv. Den tredje omkostnings-
kategori har at gøre med f.eks. virksomheders lang-
sigtede valg mht. hvor de skal etablere sig (af hen-
syn til elforsyningssikkerhed) samt deres øgede
produktionsomkostninger på lang sigt som følge af,
at de får behov for at etablere backup systemer og
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
43
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0044.png
lign. De langsigtede makroøkonomiske omkostnin-
ger er ikke forsøgt kvantificeret i artiklen, som alene
har opgjort de direkte og indirekte omkostninger.
I artiklen er med Østrig som case set på omkostnin-
gen som følge af en 4 timers strømafbrydelse en
sommerdag samt en 48 timers strømafbrydelse en
vinterdag. De beregnede normerede omkostninger
for forskellige sektorer i €/kWh er vist i tabel 11.1.
TABEL 11.1
Omkostning pr. manglende ellevering, €/kWh
Sektor
Workday,
summer, 4
hours
5.7
2.7
6.1
1.9
1.4
73.7
61.8
10.8
22.9
29.9
20.8
20.7
24.2
23.8
10.2
1.3
8.3
Workday,
winter, 48
hours
2.6
1.0
2.4
0.8
0.5
31.1
28.3
4.6
9.4
11.9
7.3
7.4
10.4
10.6
5.2
1.69
3.93
dog ikke om forskellen i omkostning overvejende
skyldes forskellen i tidspunktet for strømafbrydelsen
eller forskellen i varigheden af strømafbrydelsen.
Artiklen sammenligner også en række internatio-
nale studier udført for forskellige sektorer og ved
brug af forskellige metoder. Resultatet er vist ne-
denfor i tabel 11.2 og viser den normerede omkost-
ning i €/kWh som følge af en én-times strømafbry-
delse i det givne scenarie og for den givne sektor
som analyseret i den enkelte undersøgelse.
Som det fremgår af de forskellige internationale stu-
dier, så varierer omkostningen som følge af en én-
times strømafbrydelse for husholdninger fra 0.21
€/kWh til 20.03 €/kWh, mens omkostningen for ikke-
husholdninger varierer fra 6.94 €/kWh til 216 €/kWh
Agriculture
Mining
Manufacturing
Electricity and gas sup-
ply
Water supply, waste ma-
nagement
Construction
Wholdsale and retail
trade
Transport
Accommodation and
food services
Information and com-
munication
Finance and insurance
Real estate
Professional, scientific
and technical services
Administrative and sup-
port services
Public sector
Households
Total
Kilde: Reichl et al.; JSRR, Article no. JSRR.2013.017
Som det fremgår, så er den normerede omkostning
i stort set alle tilfælde lavere i tilfældet med en 48
timers afbrydelsen en vinterdag end i tilfældet med
en 4 timers omkostning en sommerdag. Det fremgår
44
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0045.png
.
TABEL 11.2
Sammenligning af omkostningsestimater
Kilde: Reichl et. al, 2013
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
45
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0046.png
The Value of Supply Security: the Costs of Power
Outages to Austrian Households, Firms and Public
Sector – Reichl J. et. al, 2012
I denne anden artikel af Reichl et al. fra 2012 er gen-
nemført nogenlunde tilsvarende analyser som i den
forrige omtalte artikel og ved anvendelse af samme
model (Austrian Power Outage Simulation Tool of
Economic Losses, APOSTEL). Her er blot set på
omkostningen som følge af en 12 timers strømaf-
brydelse en sommerdag.
Ved sammenligning med resultatet fra den forrige
artikel fremgår det, at den normerede omkostning
for alle sektorer er mindre i tilfældet af en 12 timers
strøafbrydelse end i tilfældet med en 4 timers afbry-
delsen. Dette indikerer, at når først skaden er sket
(4 timer), så betyder det ifølge den østrigske ana-
lyse uforholdsmæssigt mindre, at strømafbrydelsen
varer yderligere 8 timer, dvs. den normerede om-
kostning er marginalt aftagende, i hvert fald ved
sammenligning mellem 4 og 8 timers afbrydelse.
TABEL 11.3
Normaliserede omkostninger (kr./kW), trimmet mid-
delværdi for alle sektorer ekskl. husholdninger
Industri
Han-
del/ser-
vice
52
171
542
1.270
110
440
1.007
Offentlig
sektor
Land-
brug
Ikke varslet
1 minut
1 time
4 timer
24 timer
Varslet
1 time
4 timer
24 timer
56
166
440
27
78
228
7
23
82
13
61
173
472
3
35
116
305
3
8
21
100
Kostnader av elavbrott, Elforsk rapport 06:15.
Som det fremgår af tabellen så reduceres omkost-
ningen i alle tilfælde, når strømafbrydelsen varsles.
Herudover fremgår det af tabellen, at den normali-
serede omkostning i alle tilfælde øges, når varighe-
den af strømafbrydelsen øges. Dette er et andet re-
sultat end det som fremgår af øvrige undersøgelser,
men det skyldes, at normaliseringen her er pr. kW
og ikke pr. kWh. Hvis resultaterne i den svenske un-
dersøgelse omregnes til kr./kWh, ser det ud til, at
omkostningerne også her er faldende med øget af-
brudsvarighed (hvilket dog naturligvis afhænger af,
hvor meget den afbrudte effekt var tiltænkt anvendt
under afbruddet).
Kostnader av elavbrott – En studie av svenska
elkunder. Elforsk rapport 06:15, januar 2006
I studiet er set på husholdningers betalingsvillighed
for at reducere antallet af strømafbrydelser samt
omkostningen for virksomheder, landbrug og den
offentlige sektor som følge af strømafbrydelser af
forskellige længde og afhængigt af om afbrydelsen
er varslet på forhånd eller ej. Sammenlignet med et
tidligere studie fra 1994 er der fundet en generel for-
øgelse af både betalingsvilligheden samt omkost-
ningerne.
En sammenfatning af nogle af resultaterne fra stu-
diet er vist i tabellen nedenfor.
Study on Estimation of Costs due to Electricity In-
terruptions and Voltage Disturbances, SINTEF,
Desember 2010
I dette stude er set på forskellige metoder til opgø-
relse af omkostningerne som følge af strømafbry-
delser samt omkostningerne i tilfælde af spæn-
dingsforstyrrelser på nettet. Første del af studiet in-
deholder en række guidelines vedr. bl.a. gennemfø-
relse af omfattende spørgeskemaundersøgeler
46
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0047.png
blandt husholdninger og industrien. Ifølge guideli-
nen er "direct worth" metoden velegnet for hushold-
ninger, industri, kommerciel service samt offentlig
service. "Congingent valuation" metoden er veleg-
net for husholdninger og offentlig service. Som en
alternativ omkostningsestimeringsmetode kan for
husholdninger også anvendes "Conjoint analysis".
For større industrier samt infrastruktur anbefaler
guidelinen, at omkostningen som følge af strømaf-
brydelser bestemmes ud fra en case-baseret til-
gang.
Anden del af studiet indeholder en oversigt over en
række internationale studier og en beskrivelse/sam-
menligning af de anvendte metoder. Til eksempel er
nedenfor vist resultatet af et studie for hhv. Italien
og Norge. Figurerne viser de normaliserede om-
kostnings som følge af strømafbrydelser for forskel-
lige varigheder og for forskellige metoder.
Både det italienske og det norske studie viser, at
den normaliserede omkostning falder med øget va-
righed af strømafbrydelsen omend denne korrela-
tion dog ikke er så signifikant for de norske hushold-
ninger.
FIGUR 11.3
Omkostningsestimater Italien
En sammenligning af resultaterne viser, at omkost-
ningsestimatet i meget høj grad afhænger af den
valgte metode. Af figurerne fremgår det, at "willing-
ness to pay" metoen resulterer i et signifikant lavere
omkostningsestimat end en "direct worth" metoden.
Denne forskel er særlig udtalt for erhvervene og in-
dustrien. Herudover viste det italienske studie også
at "direct worth" metoden resulterer i et højere om-
kostningsestimat end "willingness to accept" meto-
den. Generelt gælder det ifølge studiet, at "willing-
ness to pay" metoden giver det laveste omkost-
ningsestimat, "willingness to accept" metoden det
Kilde: Bertazzi et al. 2005
Kilde: Kjølle et al. 2008
FIGUR 11.4
Omkostningsestimater Norge
højeste omkostningsestimat og "direct worth" meto-
den et estimat mellem disse to øvrige estimater. Når
dette ikke er tilfældet i det italienske studie fremfø-
res som mulig årsag, at det er lettere at afgive pro-
testsvar til "direct worth" spørgsmål og at italienere
af kulturelle årsager er tilbøjelige til at afgive protest-
svar, hvilket studiet også viser.
7
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
47
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0048.png
12 Bilagstabeller
TABEL 12.1
Kønsfordeling for respondenter og population
Mand
Respondenter
Danmark
Kilde: DAMVAD 2015
Kvinde
42,4%
50,7%
57,6%
49,3%
TABEL 12.2
Aldersfordeling for respondenter og population
18-29
Respondenter
Danmark
Kilde: DAMVAD 2015
30-39
14,1%
15,1%
40-49
16,4%
17,9%
50-59
18,5%
16,7%
60+
36,4%
30,9%
14,6%
19,4%
TABEL 12.3
Fordeling på husstandstype, respondenter og population
Villa/parcelhus
Respondenter
Danmark
50,9%
51,2%
Rækkehus
11,3%
13,2%
Lejlighed
33,7%
33,1%
Anden type
4,1%
2,4%
Kilde: DAMVAD 2015
48
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0049.png
TABEL 12.4
Fordeling på region, respondenter og population
Hovedstaden
Respondenter
30,5%
31,4%
Sjælland
15,1%
14,5%
Syddanmark
20,2%
21,3%
Midtjylland
21,3%
22,5%
Nordjylland
12,8%
10,4%
Danmark
Kilde: DAMVAD 2015
TABEL 12.5
Fordeling på højest fuldførte uddannelse, respondenter og population
Folke-
skole/grund-
skole
Respondenter
22,5%
Danmark
8,8%
35,4%
8,4%
15,7%
8,4%
0,9%
Gymnasial
udd.
Erhvervs
udd.
Mellemlang
Kort videre-
videregående
gående udd.
udd.
Lang videre-
gående udd.
Andet
29,5%
7,8%
32,7%
4,7%
14,0%
6,6%
4,5%
Kilde: DAMVAD 2015
TABEL 12.6
Respondenter fordelt på husstandsstørrelse
1 pers
Respondenter
Kilde: DAMVAD 2015
2 pers
45,8%
3 pers
12,8%
4 pers
10,0%
Flere end 4 pers
4,6%
Ikke besvaret
0,2%
26,6%
TABEL 12.7
Respondeter fordelt på husstandsindkomst
<100
Respondenter
2,6%
100-199
10,9%
200-299
12,6%
300-399 400-499
14,1%
11,7%
500-599 600-699
9,0%
7,7%
700-799 800-899
7,4%
4,3%
900-999
2,4%
1.000+ Ukendt
3,1%
14,2%
Kilde: DAMVAD 2015
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
49
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0050.png
TABEL 12.8
Industrivirksomhedernes fordeling på underbrancher, respondenter og population
Industribrancher
Råstofindvinding
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Tekstil- og læderindustri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Olieraffinaderier mv.
Kemisk industri
Medicinalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel og anden industri mv.
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
I alt, antal
Kilde: DAMVAD 2015
Respondenter
2,0%
6,8%
2,7%
6,1%
0,7%
0,7%
0,7%
10,2%
12,9%
2,0%
4,8%
19,0%
0,7%
12,2%
7,5%
10,9%
147
Danmark
1,2%
9,8%
3,9%
8,6%
0,0%
1,4%
0,5%
6,5%
16,7%
3,4%
2,7%
10,3%
1,7%
16,7%
4,9%
11,8%
12.030
50
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0051.png
TABEL 12.9
Servicevirksomhedernes fordeling på underbrancher, respondenter og population
Servicebrancher
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauranter
Forlag, tv og radio
Telekommunikation
It- og informationstjenester
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Rådgivning mv.
Forskning og udvikling
Reklame og øvrig erhvervsservice
Rejsebureauer, rengøring og anden ope-
rationel service
I alt, antal
Kilde: DAMVAD 2015
Respondenter
13,9%
28,8%
4,8%
7,0%
2,1%
0,9%
6,4%
4,5%
4,2%
14,2%
0,6%
3,3%
9,1%
331
Danmark
15,0%
27,4%
5,9%
7,7%
1,6%
0,2%
4,6%
6,9%
10,8%
9,7%
0,4%
3,3%
6,5%
110.509
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM
51
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Rapport om elforsyningssikkerhed i Danmark, fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
1542727_0052.png
Badstuestræde 20
DK-1209 Copenhagen K
Tel. +45 3315 7554
Norsk adresse 123
N-2390 Oslo
Tel +47 2345 1254
52
ANALYSE AF OMKOSTNINGER VED AFBRYDELSER AF ELFORSYNING | DAMVAD.COM