Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 30
Offentligt
1541223_0001.png
F R E M S K Y N D E T K U L AF V I K L I N G - K O N S E K V E N S -
VURDERING
17. juni 2015
Rev 20. august 2015
Forsyning
Baggrund.
Det fremgik af SR-regeringsgrundlaget, at kul skal udgå af elforsyningen 2030. Klima- ener-
gi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen udmeldte i oktober 2014 et ønske om at
fremrykke kulafviklingen til 2025.
Der var åbent samråd herom i Folketingets KEB-udvalg den 25-11-2014 med udgangspunkt i
samrådsspørgsmål C:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil realisere sit meget
vidtgående energi- og klimapolitiske mål om at forbyde kul i det danske energiforbrug fra
2025, uden at det øger borgernes og erhvervslivets energiomkostninger og dermed svækker
konkurrenceevnen, vækst og beskæftigelse?
Under samrådet blev partierne stillet en redegørelse for konsekvenserne af at fremskynde ku-
lafviklingen i udsigt i løbet af foråret 2015.
Denne redegørelse foreligger nu. Redegørelsen er udarbejdet af Energistyrelsen og har været i
høring hos de involverede kraftværksselskaber samt Dansk Energi og Dansk Fjernvarme.
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
Resumé.
Der er allerede i perioden fra slutningen af 1980’erne gennemført en betydelig kulafvikling. I
dag er der ca. 15 anlæg, som kan fyre med kul. Af disse har de fleste helt eller delvist omlagt
til andre brændsler, mens 3-4 anlæg ikke har konkrete planer om at afvikle kul. Et kulforbud
vil ramme de enkelte anlæg forskelligt, idet der er forskel på, hvor mange erhvervskunder de
enkelte anlæg leverer fjernvarme til, hvor langt anlæggene allerede er gået m.h.t. biomasse-
ombygning, og i hvilket omfang de enkelte anlæg leverer ren elproduktion.
På baggrund af dels beregninger fra Dansk Energi, dels Energistyrelsens egne beregninger
vurderes en fremskyndet kulafvikling at være forbundet med ekstraomkostninger i 2025 af
størrelsesordenen 1,4 mia. kr. (Dansk Energi) hhv. 0,5-1,8 mia. kr. (Energistyrelsen).
Kraftvarmeproduktion på biomasse vil i de fleste tilfælde være selskabsøkonomisk attraktivt
for kraftværkerne i forhold til kulfyring (hvilket er hovedårsagen til den allerede stedfundne
omlægning til biomasse). Men samfundsøkonomisk er der tale om ekstraomkostninger, fordi
biomasse er dyrere end kul. Ren elproduktion (kondens) på biomasse er dyrere end ren
elproduktion på kul, både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk.
Et kulforbud vil derfor medføre, at kondensproduktionen på de danske kraftværker vil gå ned
og i væsentligt omfang erstattes af elproduktion i udlandet. Erstatningsproduktionen i
udlandet vil i et vist omfang være kulbaseret, men en del vil være baseret på andre brændsler,
navnlig naturgas.
Et kulforbud vil medføre en stor reduktion af CO
2
-udledningen i Danmark og en mindre
forøgelse af CO
2
-udledning i udlandet, primært som følge af øget kulforbrug i Tyskland .
Dansk Energi har beregnet CO
2
-reduktionen i Danmark til 7,6 mio. tons, mens netto-
reduktionen andrager 2,6 mio. tons i 2025. At der opstår en nettoreduktion skyldes som nævnt
at en del af elproduktionen overtages af anlæg med andre brændsler som fx naturgas. Dette er
ved fastholdt CO
2
-pris.
De skønnede omkostninger ved et kulforbud forudsætter, at Danmark kan udveksle strøm
med udlandet, når behovet eksisterer. Omfanget af udlandsforbindelser og de kriterier og re-
striktioner, der er gældende for udveksling påvirker således omkostningen.
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
Metodeovervejelser.
En vurdering af konsekvenserne af fremskyndet kulafvikling (i forhold til 2030, som fastlagt i
regeringsgrundlaget fra oktober 2011) kræver en vurdering af ”business-as-usual” (BAU) for
perioden 2025-2030 uden en fremskyndelse af kulafviklingen. Det vil sige af, hvad der ville
være sket ”af sig selv”.
Det, der skal vurderes, er således forskellen i omkostninger samt konsekvenser for CO
2
og
forsyningssikkerhed mellem fremskyndet kulafvikling og BAU.
Som BAU er taget udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning for 2014, suppleret
med vurderinger fra kraftværksejerne. På denne baggrund har Energistyrelsen vurderet, hvad
der forventeligt vil ske med de relevante kraftværker ”af sig selv”.
Der er til brug for arbejdet anvendt to modelberegninger. Den ene er gennemført af Dansk
Energi på den såkaldte Balmorel-model. Den anden er gennemført af Energistyrelsen på en
foreløbig version af IntERACT-modellen, der er under afsluttende udvikling. Begge
beregninger omtales nedenfor.
Et ”kulforbud” i perioden 2025-2030 kan have konsekvenser på forskellig måde:
Et kulfyret anlæg kan presses til at lukke før tiden og demed miste en potentiel indtægt
på elmarkedet. Eventuelle biomassefyrede erstatningsanlæg kan evt. være mindre
fleksible og dermed på sigt reducere elforsyningssikkerheden.
Et kulfyret anlæg kan blive presset til at konvertere til andet brændsel ”før tiden”.
Et allerede biomasseombygget (udtags-)anlæg, der overvejende kører som
kraftvarmeværk (modtryk) kan miste muligheden for at tjene penge i enkelte år med
høj elpris ved at producere (kondens-)el på kul.
Et biomassefyret anlæg, der udelukkende bruger kul som nødbrændsel, bliver nødt til
at installere mulighed for alternativt nødbrændsel.
3
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0004.png
Status for de kulfyrede kraftværker.
Der er 15 anlæg i drift, der kan fyre med kul. Tabel 1 giver en status.
Tabel 1. Eksisterende anlæg, der kan fyre med kul. Kilde: Energiproducenttællingen samt di-
verse kraftværkssager.
Grøn: Bruger ikke eller stort set ikke kul i dag.
Rød: Godkendt til bio-
masseombygning.
Blå: Fyrer med kombination af kul og biomasse.
Sort: Fyrer med kul i dag.
Blok
Amagerværket blok 1
Amagerværket blok 3
Avedøreværket
blok 1
Avedøreværket blok 2
Størrelse
MW
70
250
250
560
Etableret
1971/2008
1989
1991
2001
Bemærkning
Ombygget til biomasse 2008. Brugte sidst kul i 2010.
Kulfyret. HOFOR planlægger at bygge ny
biomasseenhed ~2020.
Kulfyret. Ombygges til biomasse. Færdig 01-10-2016.
Vil da kunne fyre med kul, olie eller biomasse.
Fyrer med naturgas og biomasse. Fik kultilladelse som
følge af den snævre energiaftale 21. februar 2008 – men
har ikke gjort brug af den og har ikke miljøtilladelse til
kul. Har anvendt 0,05-3,7 % kul 2009-12 til test.
Kulfyret. Varmeaftale udløber 2017. Har fået tilsagn om
tilskud fra VE til proces ordningen til biomasseombyg-
ning. Kræver dog EU-godkendelse. Anlægsbeslutning
ikke truffet.
Kulfyret. Kørte relativt lidt i 2012-13 pga lave spotpriser.
Betinget driftsklar. Fremtid uafklaret.
Fyrer med kul og biomasse. Godkendt til fuld
biomassefyring april 2015.
Kulfyret. Overtaget af Fjernvarme Fyn 2015. Ingen
planer om biomasse.
Kulfyret; tilsatsfyring med halm. Ved at blive ombygget
til biomasse. Færdig 01-10-2016. Vil da kunne fyre med
kul, olie eller biomasse.
Kulfyret; tilsatsfyring med halm. Betinget driftsklart.
Fremtid uafklaret.
Kulfyret. Ingen planer om biomasse. Varmekontrakt
udløber 2019.
Kulfyret. Godkendt til 40 % biomasse. Investerings-
beslutning ikke truffet.
Oprindeligt kulfyret. Overvejende biomasse siden 2012 -
med kul er reservebrændsel.
Oprindeligt kulfyret. Ombygget til gas og biomasse. Kul-
fyring reelt opgivet 2001 pga kulhåndterings- og trans-
portproblemer.
50 % kul. Særlig afgiftsfritagelse på grund af varmeleve-
ring til industri.
Asnæsværket blok 2
147
1961/1992
Asnæsværket blok 5
Østkraft
blok 6
Fynsværket blok 7
Studstrupværket
blok 3
640
37
443
376
1981
1995
1991
1984
Studstrupværket blok 4
Esbjergværket blok 3
Nordjyllandsværket
Randersværket
Herningværket
376
412
425
41
84
1985
1992
1998
1983
1983
Grenå Kraftvarmeværk
18
1991
4
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0005.png
Der anvendes ikke kul på fjernvarmeværker.
I de sidste 15 år er en række kulfyrede værker lukket (se tabel 2). Herudover lukkede kraft-
værkspladserne Midtkraft i Århus og Nordkraft i Ålborg i 1990’erne. Ligeledes skiftede Sva-
nemølle- og H. C. Ørstedsværket fra kul til naturgas i 1994.
Tabel 2. Oversigt over kulfyrede danske kraftværksblokke, der er lukket efter år 2000
1
.
Blok
Amagerværkets blok 2
Asnæsværkets blok 3
Asnæsværkets blok 4
Stigsnæsværket blok 1
Stigsnæsværkets blok 2
Fynsværkets blok 3
Nordjyllandsværket blok 2
Enstedværket blok 3
Størrelse
(MW)
136
270
270
143
270
269
275
627
Lukket
~2003
~2002
~2007
~2009
~2009
~2010
~2011
~2012
Bemærkning
Brugte biomasse/olie 2004-2009
Lukket som konsekvens af godkendelse af
Avedøreværkets blok 2.
Lukket som konsekvens af godkendelse af
Avedøreværkets blok 2.
Delvist biomassefyret. Generator bevaret aht.
stabilisering af elnettet.
1
Lukningstidspunkterne er ikke eksakte, da kraftværker ofte lukker gradvist.
5
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0006.png
Historisk udvikling og fremskrivning af kulforbruget.
I figur 1 nedenfor ses den historiske udvikling i brændselsforbruget til el og fjernvarme
2
samt
udviklingen frem til 2025 ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2014 (BF2014).
Figur 1. Kilde: Energistyrelsens statistik og Basisfremskrivning 2014.
Der ses en betydelig kulafvikling i den historiske periode. Desuden falder kulforbruget
fremover yderligere ifølge BF2014 til et niveau omkring 40 PJ i 2025. Det meste af
kulforbruget på kraftværkerne forventes altså at forsvinde af sig selv inden 2025.
Antagelserne om kraftværkernes fremtidige brændselsomlægninger og lukninger er usikre og
ændrer sig i takt med udmeldinger fra kraftværksejerne, som igen er stærkt afhængige af
markedsudviklingen samt regler for tilskud og afgifter. Energistyrelsen har derfor under
udarbejdelse af redegørelsen søgt at verificere eller korrigere antagelserne i BF2014 ved at
gennemgå kraftværkernes status på en række møder med kraftværksejerne.
På baggrund heraf kan konsekvenserne af fremskyndet kulafvikling for de enkelte blokke
skitseres kvalitativt som i tabel 3 nedenfor. Det understreges, at der er tale om
Energistyrelsens vurdering, og at denne hviler på en forudsætning om, at samproduktion af el
og varme på biomasse med de gældende priser, tilskud og afgifter er selskabsøkonomisk
attraktivt, mens dette ikke gælder kondensproduktion på biomasse.
2
Der lå i 2012 et kulforbrug på ca. 5 PJ uden for el- og fjernvarmesektoren. Det anvendtes i industrien.
6
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0007.png
Tabel 3. Konsekvenser af fremrykket kulafvikling for de enkelte blokke. Konsekvenserne
gradueret efter
ingen eller meget begrænsede konsekvenser (grøn),
moderate konsekvenser
(sort) og
væsentlige konsekvenser (rød).
Blok
Amagerværkets blok 1
Amagerværkets blok 3
Avedøreværkets blok 1
Avedøreværkets blok 2
Asnæsværkets blok 2
Asnæsværkets blok 5
Østkraft blok 6
Størrelse
(MW)
70
250
250
560
147
640
37
Konsekvens af fremrykket kulafvikling.
Ingen.
Ingen.
Begrænsede. Blokken antages ombygget til biomasse før 2025.
Kulforbud vil fjerne mulighed for kondens-elproduktion på kul.
Ingen. Har allerede besluttet ikke at anvende kul.
Ingen under forudsætning af at biomasseprojektet gennemføres
med tilskud fra VE til proces.
Anlægget forventes ikke at få væsentlig driftstid.
Begrænsede. Et kulforbud vil betyde, at man ved brug af
overbelastningsevnen på anlægget (når sverigeskablet er ude) må
anvende olie.
Brændselsomlægning, som ellers ikke ville finde sted. Varmele-
verance til gartnere kommer til at stige i pris. Særligt forhold
vedr. kølevand
3
.
Er ved at blive ombygget til 100 % biomasse. Kulforbud vil fjerne
mulighed for kondens-elproduktion på kul.
Anlægget forventes ikke at få væsentlig driftstid.
Brændselsomlægning (evt. lukning), som ellers ikke ville finde
sted.
Muligvis brændselsomlægning, som ellers ikke ville finde sted.
Blokken er til salg – uvist hvad en fremtidig ejer vil gøre med
blokken.
Muligheden for at bruge kul som reservebrændsel ved fx havari af
biomassebrænder mistes.
Kul allerede opgivet.
Varmeleverance til industri kommer til at stige i pris.
Fynsværkets blok 7
443
Studstrupværkets blok 3
Studstrupværkets blok 4
Esbjergværket blok 3
Nordjyllandsværket
376
376
412
425
Randersværket
Herningværket
Grenå Kraftvarmeværk
41
84
18
3
Der er muligt, at Fynsværkets kølevandsudledningstilladelse ophører omkring 2020. Det vil nødvendiggøre en
ombygning til modtryksværk, som i sig selv vil reducere kulforbruget uden at have nogen direkte relation til den
fremrykkede kulafvikling.
7
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
Dansk Energi’s beregning.
Dansk Energi har i december 2014 regnet på konsekvenserne af en udfasning af kul i 2025 for
det danske elsystem, statens provenu og de centrale kraftværker. Beregninger er udført med
el- og varmemarkedsmodellen Balmorel. Modellen omfatter en repræsentation af el- og
fjernvarmesystemet i Norden og i nabolandene. Modellen beregner bl.a. produktion,
transmission og elpriser baseret på forudsætninger for udviklingen af brændselspriser,
udbygning med vedvarende energi, etablering af en elektrisk forbindelse til Storbritannien, og
andre vigtige parametre. Der regnes kun på elsystemet i 2025.
Dansk Energi opstiller to scenarier: et basisscenarie, hvor de eksisterende
kulkraftvarmeværker fortsat anvender kul, og et alternativt scenarie, hvor det antages, at tre
centrale kulfyrede kraftvarmeværker i Vestdanmark på i alt 1.150 MW konverteres til tre
flisfyrede kraftvarmeværker på samlet 400 MW i 2025. De flisfyrede kraftvarmeværker
antages at være modtryksværker.
Af øvrige antagelser kan nævnes:
Middel CO
2
-pris fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 (110 kr./ton i 2025)
Nye afgiftssatser efter vækstpakke og 15 øre/kWh i biomassestøtte.
Kabel mellem Danmark og UK på 700 MW er etableret inden 2025.
Tilgængelighed på forbindelsen mellem Jylland og Tyskland ca. 50% (varierer time for
time).
Samme udbygning af vindkraft i begge scenarier.
Investeringsbeslutninger i udlandet påvirkes ikke af dansk kulforbud.
Omkostninger fra Energistyrelsens og Energinet.dk’s teknologikataloger.
Øvrige værker er ens i de to scenarier, men biomassekonverterede værker mister
muligheden for at køre kulkondens.
I basisscenariet forventes det, at kulkraftværkerne vil producere 9,5 TWh elektricitet i løbet af
2025. Det er på niveau med produktion fra kulkraftværkerne i dag. I det alternative scenarie
erstattes de danske kulkraftværkers produktion med elproduktion baseret på biobrændsler,
naturgas og kul. Nettoeleksporten falder med ca. 7 TWh i scenariet med hurtig kuludfasning.
Som det fremgår af tabellen forventer Dansk Energi på baggrund af deres antagelser og
beregninger, at en kuludfasning i 2025 vil betyde en samfundsøkonomisk tab på ca. 1,4 mia.
kr. Omkostningerne til energiproduktion i Danmark falder med 1,6 mia. kr. (hvilket er en
besparelse) men elhandelsbalancen reduceres med 2,7 mia. kr. (pga faldende eksport).
Meromkostningerne til investeringer i flisfyrede kratfvarmeværker som erstatning for de
eksisterende kulfyrede kraftvarmeværker udgør ca. 0,3 mia. kr., mens indtægter fra
flaskehalse i de internationale forbindelser stiger en anelse (primært på grund af øget
prisspænd mellem Danmark og de nordiske lande). De direkte tab ved manglende
elproduktion på kul udgør ca. halvdelen af de 1,4 mia. kr. Resten udgøres primært af øgede
omkostninger til el- og varmeproduktion på biomasse samt investering i biomasseværker.
8
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0009.png
Energiprod.
Omkostninger
(mio. kr.)
Total DK
Heraf ØstDK
Heraf VestDK
-1601
-112
-1488
Investeringer
og fast D&V
(mio. kr.)
291
0
291
Elhandels-
balance (mio.
kr.)
2755
281
2475
Flaskehals-
indtægter (mio.
kr.)
-49
-47
-1
Total omkost-
ning (mio. kr.)
1397
121
1276
Dansk Energi forventer en reduktion i CO
2
- og energiafgiftsprovenu for staten, hvis kul
udfases i 2025, på 478 mio. kr. Hertil kommer øgede PSO-omkostninger på 285 mio. kr. på
grund af øgede omkostninger til støtte af biomasse.
Beregningerne viser endvidere, at CO
2
-udledningen fra el- og fjernvarmeproduktion i
Danmark falder med 7,6 mio. tons i 2025. Emissionerne i udlandet forventes at stige med 5
mio. tons hovedsageligt på grund af øget elproduktion på kul i Tyskland. Det er ikke hele den
kulbaserede elproduktion, der forsvinder i Danmark, som erstattes af kulbaseret el i udlandet.
En del af ”erstatningsproduktionen” produceres på anlæg med andre brændsler, bl.a. naturgas.
Den fremskyndede kulafvikling medfører således en nettonedgang i CO
2
-udledningen i EU på
2,6 mio. tons, som dækker over en stor reduktion i Danmark og en stigning i udlandet. Dette
resultat gælder dog ved fastholdt kvotepris. De frigivne kvoter fra kuludfasning i Danmark vil
i princippet føre til en lille kvoteprisreduktion, som kan medføre øget kvoteforbrug andre
steder i EU.
Resultaterne fra Dansk Energi’s beregninger er meget følsome over for ændringer i
produktionsporteføljen i Tyskland og etablering af en forbindelse til det britiske elmarked.
I kulafviklings-scenariet erstattes som nævnt 1150 MW kulkraft med ca. 400 MW flisfyrede
anlæg. Det medfører altså alt andet lige en lavere dansk elkapacitet. Dansk Energi har
beregnet, at HVIS denne kapacitet erstattes med gasturbiner i Danmark for at fastholde
kapaciteten på det, den ellers ville have været, vil det medføre ekstra omkostninger på ca, 0,3
mia. kr. i 2025 (annuiserede investeringer).
9
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
Energistyrelsens beregning på IntERACT
I dette afsnit beskrives de beregninger, der er foretaget med IntERACT-modellen ved frem-
rykket kuludfasning.
Overordnet peger beregninger med IntERACT, ligesom Energistyrelsen basisfremskrivning,
på, at der vil ske en udfasning af kul frem mod 2035. De drivende faktorer bag dette resultat
er i særlig grad den forudsatte CO
2
-kvotepris samt teknologiantagelser, særligt knyttet til sol-
celler og havvindmøller og eludvekslingen med udlandet.
IntERACT er et kombineret energiteknisk og samfundsøkonomisk modelværktøj. Modellen er
under udvikling med finansiering fra energitaftalen af 22. marts 2012. Modellen består af to
koblede delmodeller. Den ene er en generel ligevægtsmodel, der beskriver de makroøkonomi-
ske sammenhænge. Den anden er en detaljeret teknisk energisystemmodel, som er en dansk
udgave af den internationalt udbredte TIMES-model.
Modellen beskriver såvel drifts- som investeringsbeslutninger i perioden fra 2015–2050 på
baggrund af fuld forudsigelighed, baseret på de bl.a. forudsatte priser, afgifter, fremtidige tek-
nologiomkostninger og den forventede fremtidige efterspørgsel.
Styrken i IntERACT ligger i evnen til at beskrive de fundamentale samfundsøkonomiske
sammenhænge ud fra økonomisk teori, og samtidig have en god beskrivelse af energitekniske
sammenhænge. Omvendt er svagheden ved IntERACT f.s.v.a. forsyningssektoren, at model-
len er meget aggregeret på værk- og tidsniveau.
IntERACT-modellen er som nævnt under udvikling og betragtes ikke som færdig. Således er
resultaterne fra modelkørslerne i høj grad illustrative og behæftet med betydelig usikkerhed.
Til analysen er anvendt et udsnit af den samlede IntERACT model, hvor fokus er på forsy-
ningssektoren. Efterspørgsel efter el og fjernvarme i DK-Øst og DK-Vest er som udgangs-
punkt givet eksogent med data fra BF2014 frem til 2025. Herefter antages det, at el- og fjern-
varmeforbruget vokser med henholdsvis 1,12 % og 0,15 % årligt. I modellens nuværende
form vurderes ikke omkostninger ved forstærkning af elinfrastrukturen.
Fremskrivningen af pris på kul, olie, naturgas og CO
2
-kvoter er baseret på World Energy Out-
look 2014 ”New-policy-scenariet”. Biomassepriserne er baseret på konsulentrapporter fra
2013 og 2014.
I analysen indgår ligeledes afgiftssatser efter vækstpakken og 15 øre/kWh til elproduktion ba-
seret på biomasse.
Der er i analysen set på tre forskellige scenarier:
A. Ingen aktiv politik vedr. kuludfasning (BAU forløb)
B. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2030
C. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2025
10
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0011.png
Kuludfasning i 2025 er forbundet med ekstra omkostninger.
Alle scenarier er forbundet med en øget investering i biomassebaseret elproduktion. Dette er i
alt væsentligt drevet af antagelser omkring CO
2
-kvotepris, støtten til elproduktion på biomas-
se samt teknologiomkostninger ved at konvertere visse eksisterende kulkraftværker til 100 %
biomassefyring. For alle tre scenarier spiller solceller en væsentlig rolle for elforsyningen ef-
ter 2025. Hvis kuludfasningen sker i 2025 (scenarie C) peger analysen på, at dette vil give an-
ledning til fremrykkede investeringer i solcelle-kapacitet og biomassekapacitet sammenlignet
med scenarie A og B.
Det skal bemærkes, at resultatet knyttet til solceller i særlig grad er styret af nye teknologifor-
udsætninger for solceller samt potentialevurderingen knyttet til solceller. Der arbejdes p.t.
med at forfine potentialevurderingen i IntERACT for såvel solceller som VE-teknologier ge-
nerelt. Også derfor skal der tages forbehold for resultaterne knyttet til såvel kapacitet for og
elproduktion fra solceller. I fald potentialet for at installere solceller reduceres, vil det fx kun-
ne afstedkomme en øget udbygning af anden VE-kapacitet.
Figur 2. Elektricitetsproduktion i PJ opgjort på brændselstype for Danmark
Note:
A. Ingen aktiv politik vedr. kuludfasning
B. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2030
C. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2025
11
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0012.png
Efter 2025 optræder der fortsat kulkapacitet i scenarie C på grund af levetiden for værkerne.
Kapaciteten anvendes dog ikke efter 2030 i scenarie B og efter 2025 i scenarie C jf. figur 2 og
3.
Figur 3. Udvikling i Elkapacitet (MW) frem mod 2050
A. Ingen aktiv politik vedr. kuludfasning
B. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2030
C. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2025
Analysen på IntERACT peger på, at de samlede omkostninger knyttet til at drive forsynings-
sektoren under de givne forudsætninger øges med op imod 1,8 mia. kr. i 2025 sammenlignet
med en reference uden kuludfasning. De højere systemomkostninger hænger især sammen
med stigende brændselsomkostninger knyttet til øget brug af biomasse samt investeringsom-
kostninger knyttet til solcelle- og biomassekapacitet.
Elprisen vil i 2025 være i størrelsesordenen 2 % højere sammenlignet med et scenarie uden
kuludfasning. Det svarer til en prisstigning på ca. én øre per kWh for el i forhold til grundfor-
løbet.
Det skal bemærkes, at de 1,8 mia. kr. ikke nødvendigvis afspejler de samfundsøkonomiske
omkostninger knyttet til en udfasning af kul i 2025. Vurderingen af de samfundsøkonomiske
omkostninger forudsætter en vurdering af såvel de afledte konsekvenser for energisystemet
ved kuludfasning samt en vurdering af de overordnede makroøkonomiske effekter herunder
effekten på statens provenu. Når IntERACT modellen er færdigudviklet, vil det i højere grad
blive muligt at give et bud på de samlede samfundsøkonomiske omkostninger for tiltag på
energiområdet.
12
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
CO
2
-kvotepris og udlandsforbindelser er af stor betydning.
Det skal understreges, at resultatet ovenfor i særlig grad er følsomt overfor antagelserne ved-
rørende anvendelse af udlandsforbindelser og CO
2
-kvotepris.
CO
2
-kvoteprisen er en drivende faktor for omkostningerne knyttet til kuludfasning. Hvis CO
2
-
kvoteprisen fra World Energy Outlook 2014 ”New policy scenarie” erstattes med middels-
kønnet for CO
2
-kvoteprisen fra BF2014, vil der fortsat blive anvendt kul i forsyningssektoren
(også efter 2035). Tilsvarende er den forudsatte kvotepris selvsagt afgørende for omkostnin-
gerne knyttet til en politik vedrørende kuludfasning, fordi en høj kvotepris er en katalysator
for udfasning af kul. Ved en lav kvotepris vil der derfor være mere kul, der skal udfases, og
omkostninger vil være højere relativt til en reference uden kuludfasning. Anvendes middels-
kønnet fra BF2014 (101 kr. per ton i 2025) frem for kvoteprisen fra ”New policy” (174 kr. per
ton i 2025), øges omkostningerne ved udfasning af kul med i omegnen af 0,3 mia. kroner i
2025 til 2,1 mia. kr.
Endelig bemærkes, at IntERACT modellen i sin nuværende form fortolker den politiske mål-
sætning om at sikre forsyningssikkerhed med en forholdsvis grov beskrivelse af eludvekslin-
gen med udlandet. Således ligger der en stærkt bindende antagelse om, at Danmark ikke er
nettoimportør af el set over et enkelt år. Dette har væsentlig betydning for resultaterne, idet
fleksibiliteten mht. udnyttelse af kapaciteten på udlandsforbindelserne begrænses i modellen.
Hvis antagelsen vedrørende elimporten løsnes, vil omkostningerne knyttet til udfasning af kul
i 2025 reduceres fra 1,8 mia. kr. til 0,5 mia. kr. Dette resultat skal tages med det væsentlige
forbehold, at det forudsætter, at Danmark som udgangspunkt vil kunne importere strøm fra
udlandet, når behovet eksisterer, idet den danske elkapacitet i denne beregning er lavere end i
beregningen med importrestriktionen.
Det understreges, at resultaterne fra kørslerne på den foreløbige udgave af IntERACT model-
len er behæftet med betydelig usikkerhed. De bør derfor fortolkes med forsigtighed. Der er i
det videre arbejde planlagt en væsentlig forbedring af håndteringen af udlandet og dertil hø-
rende bedre beskrivelse af målsætningen om forsyningssikkerhed.
Vurderingen af omkostningerne er stabile ved mindre solcelleudbygning.
På baggrund af høringssvarene er redegørelsen udbygget med en ekstra beregning, der illu-
strerer betydningen af teknologiantagelser knyttet til solceller. Beregningen viser, at de vurde-
rede omkostninger i 2025 af kuludfasning i et vist omfang kan ses som robuste.
Som illustrativt eksempel antages det, at det ikke længere er muligt at investere i de to billig-
ste solcelleteknologier fra teknologikataloget. Konsekvensen af dette er, at solcelleudbygnin-
gen reduceres, samt at systemomkostninger øges for alle tre scenarier, idet alle scenarier nu
ikke har mulighed for at udnytte de billigste solcelleteknologier. Scenarierne betegnes nu hhv.
A2,B2 og C2.
De samlede højere systemomkostninger ved kuludfasning i 2025 beregnes i dette tilfælde til
ca. 1,6 mia. kr. i 2025 relativt til det nye BAU forløb (Scenarie A). Det skal understreges, at
denne ’lavere’ omkostning primært skyldes, at Scenarie A2 ligger på en højere samlet sy-
stemomkostning end Scenarie A, nu hvor de billigste solcelleteknologier ikke er til rådighed.
13
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0014.png
Højere omkostninger for solceller betyder, at der i scenarie C2 i højere grad investeres i bio-
massekraftvarme i 2025. Dette afslører en indlåsningseffekt, hvor denne nye kapacitet bliver
stående i resten af værkernes levetid. Således udskydes investeringer i solceller sammenlignet
med scenarie A2 og B2, hvor der ikke er et tilsvarende behov for at fremrykke investeringer i
kapacitet til at erstatte kulkraft i 2025. Dette kan tydeligst ses ved sammenligning med scena-
rie B2, hvor kuludfasningen er sat til 2030. Her sker en betydelig større opførsel af solcelle-
kapacitet i 2030 (3380 MW), mens opførsel af biomassekapacitet er lavere i B2 end i C2, jf.
figur 4.
Electricity Production [PJ] by fuel - ELC - DK
300
250
Exogenous Import
200
Exogenous Export
Solar
150
Wind Off-Shore
Wind On-Shore
Biomass (WCH,WPE,STR)
100
50
Waste
Nat Gas
0
Coal
-50
-100
A
B
2010
C
A
B
2015
C
A
B
2020
C
A
B
2025
C
A
B
2030
C
A
B
2035
C
Figur 4. Elektricitetsproduktion i PJ opgjort på brændselstype for Danmark
Note:
A2. Ingen aktiv politik vedr. kuludfasning – reduceret solcelleteknologi
B2. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2030 – reduceret solcelleteknologi
C2. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2025 – reduceret solcelleteknologi
14
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0015.png
Capacity Power Production [MW] by Fuel - ELC - DK
25000
20000
Solar
Wind Off-Shore
Wind On-Shore
15000
Biomass (WCH,WPE,STR)
Biogas
Waste
10000
Nat Gas & Bio Synt Nat Gas
Heavy Fuel Oil and Diesel
Coal
5000
0
A
B
C
A
B
C
A
B
C
A
B
C
A
B
C
A
B
C
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Figur 5. Udvikling i Elkapacitet (MW) frem mod 2050
A2. Ingen aktiv politik vedr. kuludfasning – reduceret solcelleteknologi
B2. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2030 – reduceret solcelleteknologi
C2. Politik, der sikrer udfasning af kul i 2025 – reduceret solcelleteknologi
Endelig bemærkes, at der findes en række andre muligheder for modelteknisk at vurdere ro-
bustheden af resultatet vedrørende udbygningen af solceller, som modellens beregninger i før-
ste omgang viser. Uanset hvordan håndteringen sker i den endelige IntERACT model bemær-
kes, at dette både har indflydelse på BAU scenariet og alternativforløbet, som udfasning af
kul skal sammenlignes med.
15
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
1541223_0016.png
Juridiske muligheder for fremskyndet kulafvikling.
Der kan principielt peges på to veje mod udfasning af kulanvendelse:
Incitamentsvejen: Den grønne omstilling på kraftværkerne drives i dag i vidt omfang
af pristillæg og afgiftsfritagelse: For biomasse er der et tilskud på 15 øre/kWh til el-
produktion. Hertil kommer det indirekte tilskud via CO
2
-kvotesystemet og afgiftsfrita-
gelsen af biomasse. Desuden blev der med energiaftalen fra 2012 indført en VE-
procespulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. fra 2014 og frem. Disse økonomi-
ske incitamenter gør i et vist omfang – men ikke i alle tilfælde - omstilling til biomas-
se økonomisk fordelagtig. Yderligere tilskud til biomasseanvendelse på kraftværkerne
vil skulle statsstøttegodkendes.
Regelvejen: Der er i dag ikke hjemmel i elforsyningsloven til at pålægge elproducen-
terne at udfase kulanvendelse, og det kan give problemer i forhold til grundlovens ek-
spropriationsbestemmelse at skaffe og håndhæve en sådan hjemmel. Det skyldes, at
alle større elproduktionsanlæg - herunder brændselsanvendelsen - inden etableringen
er blevet godkendt af Energistyrelsen, og en sådan begunstigende godkendelse er som
udgangspunkt en rettighed, der kan være beskyttet af grundlovens § 73. Man kan evt.
indføre et forbud mod etablering af nye kulfyrede anlæg. Dette kunne fx gøres i
”kraftværksbekendtgørelsen”
4
, som er den bekendtgørelse, kraftværker godkendes ef-
ter. Dette vil dog næppe have stor effekt, eftersom der ikke p.t. ser ud til at være no-
gen, der ønsker at bygge nye kulkraftværker i Danmark.
4
Bekendtgørelse 565 af 2. juni 2014.
16
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Redegørelse om fremskyndet kuludfasning - konsekvensvurdering
17