Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 23
Offentligt
Forslag
til
Lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i overensstemmelse med denne lov yde pristillæg efter udbud til
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt indgå samarbejdsaftaler med andre EØS-lande for at understøtte fremstilling
af elektricitet ved anvendelse af solcelleanlæg i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt
samfundsøkonomiske hensyn om at fremme energiproduktion fra vedvarende energikilder.
Stk. 2.
Loven skal særligt medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge
andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder.
§ 2.
Denne lov finder anvendelse på pilotudbud af pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet
installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også skal kunne etableres i andre EØS-lande.
§ 3.
I denne lov forstås ved følgende:
1)
VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme og anvendelse
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF.
Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende
tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad
der indtræder først.
Kapitel 2
2)
Pilotudbud af pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
§ 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved indkaldelse af tilbud ved et pilotudbud i overensstemmelse med
denne lov yde pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW elektricitet.
Heraf skal 2,4 MW også være udbudt til støtte af elektricitet, der fremstilles på solcelleanlæg i andre EØS-lande, som
Danmark har direkte elforbindelse til.
§ 5.
Udbud af pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i et andet EØS-land, som Danmark har
direkte elforbindelse til, jf. § 4, 2. pkt., er betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et
udvalg nedsat af Folketinget har indgået en samarbejdsaftale mellem Danmark og det pågældende EØS-land i
overensstemmelse med artikel 6-8 og 11 i VE-direktivet.
Stk. 2.
Samarbejdsaftaler efter stk. 1 skal indeholde vilkår om, at Danmark i overensstemmelse med artikel 6 i VE-
direktivet modtager statistisk overførsel af elektricitet fra et solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil Danmark vil kunne
udbetale pristillæg. En samarbejdsaftale kan herudover bl.a. indeholde vilkår om
1)
2)
3)
4)
5)
6)
gensidig åbning af udbud og andre støtteordninger mellem Danmark og et andet EØS-land,
import til det danske kollektive elforsyningsnet af den fremstillede elektricitet fra et solcelleanlæg i et andet EØS-
land, hvortil der ydes pristillæg fra Danmark,
eksport af den fremstillede elektricitet på et solcelleanlæg i Danmark, hvortil der ydes støtte fra et andet EØS-
land, til det kollektive elforsyningsnet i det pågældende EØS-land,
særlige vilkår for opstilling af solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil der ydes pristillæg fra Danmark,
særlige vilkår for opstilling af solcelleanlæg i Danmark, hvortil der ydes støtte fra et andet EØS-land,
tilsyn med solcelleanlæg beliggende i Danmark eller i et andet EØS-land,
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
7)
8)
opkrævning og inddrivelse af bod efter § 7, stk. 2,
håndhævelse af loven, eller af andre regler eller afgørelser i henhold til loven, eller af vilkår i et tilsagn om
pristillæg jf. § 8, stk. 2 og 3, der meddeles til støtte af elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg i et andet EØS-
land,
håndhævelse af lovgivning eller af andre regler eller afgørelser i henhold til lovgivning i et andet EØS-land om
støtte, der er meddelt et solcelleanlæg i Danmark fra det pågældende EØS-land,
9)
10) hvordan dansk pristillæg til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg i et andet EØS-land skal udbetales til en
støttemodtager af pristillæg efter loven,
11) hvordan støtte til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg i Danmark, der modtager støtte fra et andet EØS-
land, skal udbetales til støttemodtageren,
12) tilbagebetaling af støtte, der er modtaget i strid med loven, regler udstedt i medfør af loven, eller afgørelser
fastsat i medfør af loven,
13) tilbagebetaling af støtte, der er modtaget af en støttemodtager for et solcelleanlæg i Danmark fra et andet EØS-
land i strid med det andet EØS-lands lovgivning eller afgørelser el. lign.,
14) opkrævning af for meget udbetalt støtte,
15) udveksling af oplysninger om solcelleanlæg omfattet af samarbejdsaftalen,
16) krav til dokumentation for opfyldelse af vilkår efter stk. 2 og
17) klagesagsbehandling.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af bestemmelser i en
samarbejdsaftale efter stk. 1, jf. stk. 2, vedrørende støtte, der ydes fra andre EØS-lande til elektricitet fremstillet på
anlæg, der er beliggende i Danmark.
§ 6.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan indgå aftaler om udveksling af måledata og om tekniske specifikationer
med et distributionsselskab, transmissionsselskab eller lignende i et andet EØS-land for de solcelleanlæg, der er
beliggende i det pågældende EØS-land, og som modtager pristillæg efter denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan indgå en aftale efter stk. 1 med et distributionsselskab, transmissionsselskab eller lignende fra et
andet EØS-land, for de solcelleanlæg, der er beliggende i Danmark, og som modtager støtte fra det andet EØS-land.
Kapitel 3
Gennemførelse af pilotudbuddet
§ 7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter betingelserne for pilotudbuddet efter § 4.
Stk. 2.
Betingelser efter stk. 1, kan bl.a. vedrøre økonomiske forhold samt udformningen og tekniske forhold vedrørende
solcelleanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem.
Der kan stilles krav om, at der skal stilles sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet, og at der skal betales bod,
hvis vinderen af udbuddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for pilotudbuddet, herunder bl.a. om krav
til udformning af tilbudsmaterialet, om særlige forhold og vilkår efter stk. 1, om tilbudsbudsmaterialet kan indleveres på
et andet sprog end dansk, om overdragelse af et solcelleanlæg til en ny ejer, om ændring af placering af et
solcelleanlæg og om udbudsprocessen.
Kapitel 4
Tilsagn om pristillæg
§ 8.
Tilsagn om pristillæg til vindere af pilotudbuddet efter § 4 meddeles af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Tilsagn om pristillæg efter stk. 1 betinges af vilkår om,
1)
at solcelleanlægget tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, jf. dog § 5, stk. 2,
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
2)
3)
4)
5)
at produktionen fra solcelleanlægget ikke helt eller delvist anvendes til dækning af producentens eget forbrug
jf. dog § 5, stk. 2,
at solcelleanlægget ikke må modtage anden offentlig støtte,
at projektet ikke er påbegyndt, inden vinderen har modtaget tilsagn om pristillægget og
at størrelsen af den støtte, som fremgår af et tilsagn meddelt efter stk. 1 er vedtaget af Folketinget.
Stk. 3.
Et tilsagn efter stk. 1 kan indeholde andre vilkår, der finder anvendelse på pilotudbuddet.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om overdragelse, opsplitning og sammenlægning af
tilsagn.
Kapitel 5
Administration og udbetaling af pristillæg m.v.
§ 9.
Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager administration og udbetaling af pristillæg efter loven.
§ 10.
Efter ansøgning udbetales pristillæg efter denne lov for elektricitet produceret på et solcelleanlæg, i forhold til
hvilket, der er meddelt tilsagn om pristillæg efter § 8, stk. 1, såfremt betingelser og vilkår for tilsagn meddelt efter § 8 er
opfyldt.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og opkræver
beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 14.
anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 3.
Ejerskab til et solcelleanlæg, hvortil der skal udbetales pristillæg efter loven, og ændringer i ejerskabet skal
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan med frigørende virkning udbetale pristillæg efter stk. 1 samt
pristillæg til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der efter stk. 3, er anmeldt som ejer af solcelleanlægget, i
den periode udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetalingen skal ske til en anden.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om behandling af ansøgning om udbetaling af
pristillæg, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold og den dokumentation, ansøgeren skal
fremlægge for at opnå udbetaling af pristillæg.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-
4.
§ 11.
Udbetaling af pristillæg til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg sker på grundlag af måling af elektricitet, der
afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 10, og § 6.
Stk. 2.
Netvirksomhederne indberetter mængden af den elektricitet, der er fremstillet på solcelleanlæg omfattet af denne
lov til Energinet.dk. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af elproduktionen, jf. dog §
5, stk. 2, nr. 10, og § 6.
§ 12.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
virksomheder, borgere mv. omfattet af denne lov og den relevante myndighed om forhold, der er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf skal foregå digitalt jf. dog § 5, stk. 2. Myndigheden kan herefter afvise at behandle
ansøgninger og henvendelser, der ikke indsendes digitalt.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
meddelelsen.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov uden personlig underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift
eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med personlig underskrift.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet som afsender.
3
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Kapitel 6
Bortfald og tilbagebetaling af pristillæg
§ 13.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om, at tilsagn om pristillæg eller pristillæg i henhold
til denne lov helt eller delvist bortfalder, hvis:
1)
2)
3)
støttemodtager har tilbageholdt eller afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for
tilbudsmaterialet i pilotudbuddet, tilsagnet om pristillæg eller udbetalingen af pristillæg, eller
projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med tilbudsmaterialet eller vilkår i et tilsagn efter § 8, stk. 1-3,
eller
støttemodtageren ikke overholder denne lov, eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at mindre overtrædelser af stk. 1 ikke medfører helt eller
delvist bortfald af pristillæg.
Stk. 3.
Hvis pristillæg i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er udbetalt, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
kræve tilbagebetaling af det udbetalte beløb, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 12.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald efter stk. 1 af tilsagn om
pristillæg eller af pristillæg og om tilbagebetaling efter stk. 3 af udbetalt pristillæg.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 14.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med, at loven, regler, der er udstedt i medfør af loven,
samarbejdsaftaler efter § 5, stk. 1, tekniske aftaler efter § 6, og vilkår i tilsagn efter § 8, overholdes, jf. dog § 5, stk. 2,
nr. 6.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udøver tilsyn hos Energinet.dk og denne virksomheds helejede
datterselskaber for de opgaver og virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber
varetager i medfør af denne lov, herunder i medfør af § 17.
§ 15.
En støttemodtager efter loven skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn efter loven eller regler udstedt i
medfør af loven skal opfyldes, underrette energi-, forsynings- og klimaministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil
efter § 17, hvis betingelserne for tilsagn om pristillæg eller udbetaling af pristillæg ikke længere er opfyldt.
Stk. 2.
Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om pristillæg efter loven eller regler fastsat i
medfør heraf skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om pristillæg eller
udbetaling af pristillæg fortsat er opfyldt.
Kapitel 8
Tilbageholdelse af pristillæg
§ 16.
Udbetaling af pristillæg kan tilbageholdes, hvis støttemodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist
meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med
udbetalingen.
Stk. 2.
Udbetalingen genoptages, når støttemodtageren har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende
forhold.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for
tilbageholdelse og genoptagelse af pristillægget.
4
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Kapitel 9
Bemyndigelse
§ 17.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller Energinet.dk
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, undtagen
1)
2)
bemyndigelsen til at indgå en samarbejdsaftale med et andet EØS-land efter § 5, stk. 1 og
fastsættelse af tidspunkt for ikrafttræden af § 8, jf. § 20, stk. 2.
Kapitel 10
Klage
§ 18.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne
lov truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren, en institution under ministeriet eller Energinet.dk, som ministeren
har henlagt sine beføjelser til efter loven, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 17.
Stk. 2.
Afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige
administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 5.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter
loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning.
Energiklagenævnet.
Stk. 6.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf sammensættes Energiklagenævnet på samme
Stk. 7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Kapitel 11
Straf
§ 19.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 8, den,
der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i
henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende
har pligt til at afgive i henhold til § 15, stk. 1.
Stk. 2
. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder reglerne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttræden m.v.
§ 20.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8.
5
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
§ 21.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov
nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 900 af 4. juni 2013, og § 1 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændringer:
I
§ 2
indsættes som
stk. 6
:
”
Stk. 6
. Loven finder ikke anvendelse på solcelleanlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af støtte til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg, eller som modtager støtte fra et andet EØS-land i medfør af en samarbejdsaftale efter lov
om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.”.
§ 22.
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af
18. juni 2012, § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændring:
I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter ”energi”: ”opgaver som energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiger til
Energinet.dk i medfør af lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg”.
§ 23.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2 Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Rammer for pilotudbuddet af støtte til fremstilling af elektricitet på solcelleanlæg
nationalt og internationalt
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Samarbejdsaftaler med andre EØS-lande samt udbud af støtte til elektricitet fremstillet
på et solcelleanlæg i et andet EØS-land
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udbudsbetingelserne
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tilsagn om pristillæg, administration og udbetaling m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Digital kommunikation
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Bortfald og tilbagebetaling af støtte m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Tilsyn, oplysningsforpligtelser, delegation af myndighedsbeføjelser og straf m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Klagemuligheder
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Forholdet til anden lovgivning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Miljømæssige konsekvenser
7
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten og de statsstøtteretlige aspekter
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget skal muliggøre, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde et pilotudbud
af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt indgå samarbejdsaftaler med andre EØS-
lande. Pilotudbuddet skal omfatte støtte til elproduktion fra 20 MW installeret effekt på
solcelleanlæg. Heraf skal 2,4 MW åbnes for bud fra projekter beliggende i relevante EØS-lande.
Med relevante EØS-lande forstås de EØS-lande, som Danmark har direkte elforbindelser til, og som
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med.
Det primære formål med lovforslaget er at introducere budrunder som grundlag for at yde
driftsstøtte til miljøvenlig elproduktion i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (i det følgende benævnt
retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020), der trådte i kraft den 1. juli 2014 (offentliggjort i EF-
Tidende den 28. juni 2014). Retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020 fastsætter blandt andet, at
støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg som udgangspunkt skal ske ved udbud fra 2017.
Det følger imidlertid også af retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020, at der bør ydes støtte til
mindst 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder i 2015-2016 efter en
udbudsprocedure.
Formålet med åbningen af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i andre EØS-
lande er at adressere den potentielle forskelsbehandling af udenlandske el-producenter, som Europa-
Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system. Lovforslaget skal tilvejebringe en ramme for,
at energi-, forsynings- og klimaministeren, i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
statsstøtteafgørelser fra oktober 2014, kan åbne for støtte til 2,4 MW af pilotudbuddets kapacitet til
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg der er beliggende i andre EØS-lande. Det betyder, at
pilotudbuddet giver mulighed for, at der kan ydes støtte til elektricitet, der fremstilles på et
solcelleanlæg beliggende i et andet EØS-land. Forslaget skal således også være med til at sikre
PSO-systemets traktatmedholdelighed i årene 2015-2016.
Der er tale om en nyskabelse, da der ikke tidligere i Danmark er blevet udbudt støtte til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg.
Lovforslaget fastsætter rammerne for, under hvilke betingelser energi-, forsynings- og
klimaministeren kan yde støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i andre EØS-
lande, og om indgåelse af samarbejdsaftaler med de pågældende lande.
Forslaget indeholder også bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren om
gennemførelse af pilotudbuddet samt bestemmelser om betingelser for opnåelse af støtte,
administration, udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af støtte samt klageadgang. Med forslaget
sikres bl.a., at støtte alene kan oppebæres af projekter, som ikke ville blive gennemført uden støtte.
Hvis et projekt måtte være påbegyndt, uden at der først er opnået tilsagn om støtte fra energi-,
8
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
forsynings- og klimaministeren, anses anlægsejeren således for at have tilkendegivet, at projektet
kan gennemføres uden støtte, og elektricitet fra anlægget vil derfor ikke være støtteberettiget.
Det forventes, at loven vil kunne træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således
at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen om tilsagn om pristillæg,
hvilket først kan ske efter at pilotudbuddet er blevet notificeret og godkendt af Europa-
Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Det foreslås endvidere, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
1.2. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringens langsigtede mål er, at Danmark skal være
uafhængig af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til
at kunne dække det samlede danske energiforbrug.
Herudover blev der den 22. marts 2012 indgået en bred energipolitisk aftale mellem den daværende
regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020
(herefter benævnt Energiaftalen fra 2012).
Med Energiaftalen fra 2012 sikredes bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med
fokus på at spare på energien i samfundet og få mere vedvarende energi. Omstillingen til et
Danmark med en energiforsyning baseret primært på vedvarende energi hviler på troværdige,
stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik.
Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at energisystemerne i Europa samtidig er under
forandring i form af stigende grad af samarbejde og integration på tværs af landegrænserne. Mere
sammenhængende energisystemer og energimarkeder i EU giver mulighed for at udnytte det danske
energisystem i højere grad. Det kan give en fortsat høj forsyningssikkerhed med langt færre
omkostninger.
Energipolitikken er således i stigende grad et europæisk anliggende, hvor der er fastsat fælles mål
og rammer. Det gælder også for udbygningen med vedvarende energi og vedvarende energikilders
betydning i forhold til at sikre en effektiv reduktion af EU's drivhusgasudledning og forbedre
forsyningssikkerheden. Energiaftalen fra 2012 understøtter også de fælles EU-målsætninger.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme og anvendelse af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (herefter benævnt VE-direktivet) indgår som et vigtigt element i Europa-
Kommissionens samlede klima- og energipakke til at nedbringe EU's drivhusgasudledning, og
forbedre forsyningssikkerheden. Der henvises til 1. betragtning i VE-direktivets præambel herom.
VE-direktivet har i forlængelse heraf til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i
EU's samlede energiforbrug til 20 % i år 2020, jf. VE-direktivets præambelbetragtning nr. 13 og
artikel 3 (1).
Medlemsstaterne har i forlængelse heraf forskellige bindende nationale mål for andel af vedvarende
energi, som er opstillet i VE-direktivets bilag I, del A, tabellens tredje kolonne. Disse bindende
nationale overordnede mål er i overensstemmelse med et mål om, at andelen af energi fra
vedvarende energikilder af Fællesskabets udvidede endelige energiforbrug skal være mindst 20 % i
2020 jf. VE-direktivets artikel 3(1). Herefter skal Danmarks andel af vedvarende energi være på 30
% i år 2020.
9
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
I VE-direktivet opstilles der herudover generelle rammer for handel med vedvarende energi mellem
medlemsstaterne. Det vil sige, at medlemslande med store VE-potentialer kan sælge overskydende
VE til medlemslande med færre og dyrere VE-potentialer. Samtidig giver direktivet mulighed for
indgåelse af samarbejdsmekanismer om udveksling af VE mellem medlemslandene.
Efter VE-direktivet kan medlemslandene henholdsvis aftale og indføre ordninger med henblik på
statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder eller
samarbejde om fælles projekter i forbindelse med produktionen af elektricitet, opvarmning eller
køling fra vedvarende energikilder. Lovforslaget sætter rammerne for, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan indgå aftaler med andre EØS-lande om at indgå et sådant samarbejde indenfor
rammerne af VE-direktivet. På den måde muliggøres det, at VE-udbygningen kan finde sted, hvor
den er mest omkostningseffektiv.
Det fremgår af Bilag I til VE-direktivet, at for at de nationalt bindende mål i VE-direktivet kan nås,
er der fortsat et behov for nationale støtteordninger til fremme af vedvarende energi. Dette
anerkendes i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte 2014-2020 som opstiller
retningslinjer for tildeling af støtte, som Europa-Kommissionen kan godkende i de enkelte
medlemsstater.
Udgangspunktet i retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020 er, at driftsstøtte til elproduktion baseret
på vedvarende energikilder som udgangspunkt fra og med år 2017 skal tildeles efter en
udbudsprocedure, jf. retningslinjernes punkt 126. En udbudsprocedure er en ikke-diskriminerende
udbudsprocedure, der sikrer deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder, og hvor støtten
ydes på basis af tilbudsgiverens første bud eller en clearingpris. Desuden skal budgettet eller
mængden i forbindelse med udbuddet være bindende i den forstand, at ikke alle tilbudsgivere kan
modtage støtte, jf. retningslinjernes pkt. 19, nr. 43.
I henhold til punkt 126 i de nye retningslinjer bør der i en overgangsperiode, der dækker 2015 og
2016, ydes støtte til mindst 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra VE, ved udbud.
Støtte til fremme af vedvarende elektricitet i Danmark finansieres ikke via statens budget, men
derimod gennem en Public Service Obligation-betaling (PSO-betalingen), som elforbrugerne betaler
af deres elforbrug. PSO-betalingen anvendes i vid udstrækning til at finansiere foranstaltninger til
fremme af vedvarende energiproduktion.
Folketinget har i perioden 2012-2014 vedtaget støtteordninger til elproduktion fra solceller,
husstandsvindmøller og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone.
Europa-Kommissionen traf i oktober 2014 afgørelser om godkendelse af støtte til solcelleanlæg og
øvrige vedvarende energikilder - SA. 36204 (2013/N), og om støtte til husstandsvindmøller og
havvindmøller med et forsøgselement - SA. 37122 (2013/N). Afgørelserne er efterfølgende blevet
korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014 (herefter samlet benævnt Europa-
Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014).
Europa-Kommissionen problematiserede i statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014 PSO-betalingens
forenelighed med EUF-traktatens artikler 30 og 110 om forbuddet mod diskriminerende afgifter,
fordi udenlandsk produceret elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger til fremme af
vedvarende energi, som PSO-betalingen finansierer, selvom PSO-betalingen pålægges al
elektricitet, som forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i
udlandet.
10
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
I statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014 er der, for at afhjælpe denne potentielle
forskelsbehandling, anført som vilkår, at der vil blive åbnet op for det VE-pilotudbud, der skal
afholdes i 2015 og 2016, for VE-anlæg etableret i andre EØS-lande med op til 6 % af den udbudte
kapacitet eller op til 2,4 MW i denne toårsperiode (de største af de to tal skal finde anvendelse).
De 6 % er fastlagt på grundlag af Danmarks samlede import af grøn elektricitet fra nabolandene
(Norge, Sverige og Tyskland) divideret med den samlede elektricitetsforsyning i Danmark og
ganget med den årligt nyinstallerede kapacitet til grøn elektricitet. Importen af grøn elektricitet er
beregnet som den gennemsnitlige andel, som import (nærmere betegnet import, der ikke er i transit,
men til forbrug i Danmark) fra hvert naboland tegner sig for, ganget med vedvarende energikilders
andel af den samlede elproduktion i hvert af landene.
Den valgte formel afspejler Danmarks stilling som transitland for elektricitet fra Skandinavien til
EU-lande syd for Danmark, ved kun at tage hensyn til den del af elimporten, der rent faktisk
forbruges i Danmark (eftersom det kun er denne del, der er underlagt PSO-betalingen).
Det er et vilkår i statsstøtteafgørelserne, at Danmark gennemfører et pilotudbud på 20 MW,
svarende til 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder i 2015-2016, hvor 2,4
MW åbnes for projekter beliggende i andre EØS-lande.
Baggrunden for pilotudbuddet er således kravet i retningslinjernes punkt 126, og baggrunden for
kravet om åbning for øvrige EØS-lande er at adressere den potentielle diskrimination, som Europa-
Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system. Udbuddet er således en forudsætning for, at
det danske PSO-system kan anses for traktatmedholdeligt i 2015-2016 og er en forudsætning for at
støtteordningerne vedrørende solceller og husstandsvind kunne godkendes af Europa-
Kommissionen og derefter sættes i kraft i Danmark.
Ministeren har forud for Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014 ved brev af
den 9. oktober 2014 givet tilsagn til Europa-Kommissionen om bl.a. at åbne op for de VE-
pilotudbud, der gennemføres i 2015 og 2016 for producenter for solcelleanlæg beliggende i andre
EØS-lande. Energiforligskredsen har herudover i oktober 2014 tilsluttet sig pilotudbuddet, herunder
at åbne 2,4 MW af kapaciteten op for støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i
andre EØS-lande.
Det følger imidlertid af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014, at energi-,
forsynings- og klimaministeren i forbindelse med åbningen af udbuddet overfor anlæg beliggende i
andre EØS-lande kan stille følgende betingelser om:
1) Der skal være indgået en samarbejdsaftale efter VE-direktivet med det pågældende EØS-
land (herefter kan Danmark modtage statistisk overførsel af den vedvarende energi
produceret på et solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil Danmark udbetaler støtte).
2) Samarbejdsaftalen skal være gensidig (hvilket betyder, at når Danmark åbner et udbud helt
eller delvist op for solcelleanlæg i et andet EØS-land, så skal det pågældende EØS-land helt
eller delvist åbne op for støtte fra det pågældende EØS-land til VE produceret i Danmark).
3) Der skal ske fysisk import af elektricitet fra et solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil der
udbetales dansk støtte.
For at igangsætte pilotudbuddet, herunder åbningen over for støtte til solcelleanlæg i andre EØS-
lande, skal der herefter inden for kort tid fastlægges nærmere rammer for udbuddet, samt opnås en
samarbejdsaftale med et eller flere EØS-lande efter VE-direktivet, for en åbning af de 2,4 MW
overfor de pågældende EØS-lande.
11
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Pilotudbuddet forventes at blive åbnet for projekter beliggende i Tyskland. Årsagen er, at PSO-
systemets potentielle forskelsbehandling af udenlandske producenter kun er relevant for
producenter, der leverer elektricitet til forbrug i Danmark. Åbningen begrænses derfor til de EØS-
lande, som Danmark har direkte elforbindelser til, dvs. på nuværende tidspunkt Norge, Sverige og
Tyskland, og betinges af, at der skal indgås bilaterale samarbejdsaftaler om åbning af nationale
støtteordninger med de enkelte EØS-lande forud for pilotudbuddet.
Tyskland har ligesom Danmark forpligtet sig til at åbne udbud af støtte til solceller for anlæg
placeret i andre EØS-lande. Det vurderes derfor, at det vil være muligt at indgå en samarbejdsaftale
med Tyskland inden afholdelse af pilotudbuddet.
Samarbejdsaftalen og udbudsdesignet for pilotudbuddet vil blive forelagt Energiforligskredsen og
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, inden det offentliggøres i sin endelige form.
Baggrunden for, at der med dette lovforslag foreslås en særlig støttelov for pilotudbuddet skal for
det første findes i, at lovforslaget indeholder nyskabelser om det system, der skal regulere
pilotudbuddet, herunder særligt for så vidt angår åbningen over for støtte til elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg i udlandet.
Lovforslaget samt de regler, der skal udstedes i medfør heraf, samler endvidere alle bestemmelser,
der er relevante for pilotudbuddet af støtte til vedvarende energi fremstillet på solcelleanlæg i
Danmark og i andre EØS-lande, så potentielle tilbudsgivere nemt kan finde reglerne om
udbudsprocessen, udbudsbetingelserne, ansøgningsprocessen om udbetaling af støtte, om
klagemuligheder m.v.
Dette skal særligt ses i lyset af, at det bør være overskueligt for en udenlandsk investor at finde de
relevante regler til brug for pilotudbuddet. Det er således en af hensigterne med lovforslaget, at en
samling af bestemmelserne til brug for pilotudbuddet i sig selv skal være et redskab til at fremme
flest mulige tilbud, da en potentiel tilbudsgiver hermed nemmere og hurtigere kan deltage i
pilotudbuddet. Dette skal i sidste ende medføre den samfundsøkonomiske mest optimale udbygning
med vedvarende energi fra solceller, da det er hensigten at opnå den laveste pris, men samtidig også
en vis sikkerhed for etablering, og at flest mulige tilbudsgivere kan afgive et konkurrencedygtigt
tilbud.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Rammer for pilotudbuddet af støtte til fremstilling af elektricitet på solcelleanlæg nationalt og
internationalt
2.1.1. Gældende ret
I henhold til lov om fremme af vedvarende energi (herefter VE-loven) kan der opnås pristillæg til
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. For visse anlægstyper kan der søges om forhøjet pristillæg i
henhold til VE-lovens puljeordninger. De gældende pristillæg til elektricitet fra solcelleanlæg
fremgår af VE-lovens § 47.
VE-loven indeholder ikke regler om udbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Der
er således ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning hjemmel til afholdelse af et udbud af
støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, hverken for solcelleanlæg beliggende i Danmark
eller i udlandet.
12
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Eftersom der alene udbydes støtte, er pilotudbuddet ikke omfattet af de gældende EU-retlige
udbudsdirektiver, men udbuddet vil være omfattet af EU-traktatens grundlæggende regler og
principper om ligebehandling og gennemsigtighed, da udbuddet har en klar grænseoverskridende
interesse.
Det følger af pkt. 126 i retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020, at støtte i et udbud skal ydes efter
en konkurrencepræget udbudsprocedure baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende
kriterier.
De grundlæggende principper betyder for eksempel, at pilotudbuddet skal offentliggøres, så
interesserede aktører kan få mulighed for at finde og byde ind på udbuddet. Selve proceduren for
tildelingen af opgaven skal være gennemsigtig, hvilket også medfører en vis grad af offentlighed.
Endvidere skal alle tilbudsgivere behandles lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af bud.
Det betyder konkret, at der eksempelvis ikke kan udvælges bestemte aktører, som der ønskes bud
fra.
For så vidt angår pristillæg efter VE-loven kan der for solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2016
eller senere ikke ydes pristillæg efter VE-loven, når disse har en installeret effekt på 500 kW eller
derover, medmindre solcelleanlægget er omfattet af en overgangsordning. Baggrunden herfor er, at
retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020 indeholder nye betingelser for at kunne modtage støtte til
elektricitet fremstillet med vedvarende energikilder.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter pilotudbud
kan yde støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i Danmark og med en vis mængde i andre
EØS-lande. Der henvises til lovforslagets
§ 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i 2016 således kunne afholde et pilotudbud af støtte til
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der har til formål at sørge for, at ministeren opfylder
retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020, hvorefter der bør afholdes et pilotudbud på mindst 5 % af
den samlede planlagte VE-kapacitet i 2015-2016. Der henvises ovenfor til punkt 1.1. for en
nærmere beskrivelse heraf.
Samtidig adresserer forslaget den potentielle forskelsbehandling af udenlandske elproducenter, da
2,4 MW af pilotudbuddets kapacitet åbnes op for støtte til elektricitet fremstillet på anlæg i andre
EØS-lande, hvorefter det sikres, at Europa-Kommissionen anser den danske PSO-betaling for med
sikkerhed at være i overensstemmelse med EUF-Traktatens artikler 30 og 110 til og med år 2016.
Ministeren har i et tilsagnsbrev til Europa-Kommissionen af den 9. oktober 2014 forpligtet sig til, at
de vindende tilbudsgivere ikke samtidig skal kunne opnå eller opretholde anden statsstøtte til
samme projekt. Lovforslaget indeholder derfor i
§ 8, stk. 2, nr. 3
den begrænsning, at et
solcelleanlæg ikke kan modtage støtte både fra pilotudbuddet og efter en anden støtteordning i
henhold til dansk eller udenlandsk lovgivning, herunder heller ikke efter VE-lovens støtteordninger
for solcelleanlæg.
I tilsagnsbrevet af den 9. oktober 2014 til Europa-Kommissionen er der endvidere en forpligtigelse
om at kontrollere, at pilotudbuddet har en tilskyndelsesvirkning. Kravet om tilskyndelsesvirkning
følger af pkt. 49 i retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020, hvorefter en medlemsstat skal
godtgøre, at støtten vil tilskynde støttemodtagerne til at ændre adfærd i retning af det mål af fælles
interesse, der forfølges. Det følger videre af retningslinjernes pkt. 50, at Europa-Kommissionen
finder, at støtte ikke har nogen tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, hvis arbejdet på
13
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
projektet allerede er påbegyndt, før støttemodtageren indgiver sin ansøgning til de nationale
myndigheder. Dette medfører, at pilotudbuddet kun vil være åbent for nye investeringsprojekter.
Det betyder, at arbejdet på projektet ikke må være påbegyndt eller det første bindende tilsagn om
køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, ikke må være
blevet foretaget, alt efter hvad der indtræder først. Der henvises til lovforslagets §§
3, nr. 2 og 8, stk.
1, nr. 4.
2.2. Samarbejdsaftaler med andre EØS-lande samt udbud af støtte til elektricitet fremstillet på et
solcelleanlæg i et andet EØS-land
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke i den gældende danske lovgivning bestemmelser om samarbejdsaftaler om vedvarende
energi samt om udbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i et andet EØS-land.
VE-direktivets artikel 6-8 og artikel 11 giver mulighed for, at der indgås samarbejdsaftaler om
vedvarende energi mellem medlemsstaterne.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at indgå samarbejdsaftaler med
andre EØS-lande om gensidig åbning af udbud og støtteordninger mellem Danmark og et andet
EØS-land. Der henvises til lovforslagets § 4 og § 5.
Det er hensigten, at sådanne samarbejdsaftaler, som skal være i overensstemmelse med VE-
direktivets regler, skal gøre det muligt for Danmark at opnå en del af sine VE-mål ved at støtte
etablering af solcelleanlæg i udlandet, mens det andet land kan opnå en del af sine VE-mål ved at
støtte etablering af solcelleanlæg i Danmark. Med et sådant samarbejde opnår begge lande adgang
til flere mulige og potentielle placeringer. Samarbejdet kan derfor medføre en bedre
samfundsøkonomi for VE-udbygning i de berørte lande.
Samarbejdsaftalen vil herudover sætte rammerne for indregning af den vedvarende energi i de
danske nationale opgørelser.
Samarbejdsaftaler giver mulighed for, at elektricitet produceret på et anlæg i et EØS-land, som
modtager støtte fra et andet EØS-land, kan overføres statistisk til det land, der udbetaler støtten.
Herefter vil den producerede elektricitet tælle med i de mål for vedvarende energi, som det
betalende EØS-land har.
Hensigten er, at Danmark herefter skal modtage statistisk overførsel af den vedvarende energi, der
produceres på et solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil Danmark udbetaler støtte. Der henvises
til lovforslagets § 5, stk. 2.
Da hvert lands lovgivning kun gælder på landets eget område, skal samarbejdsaftalen mellem
landene regulere alle forhold af betydning for samarbejdet. Der henvises til § 5, stk. 2, nr. 1-17.
Her er det særligt relevant at regulere forhold omkring f.eks. udbetaling af støtte, herunder vilkår for
at modtage støtte og tilsyn med og dokumentation af at anlægget overholder disse vilkår. Desuden
skal samarbejdsaftalen f.eks. regulere mulighederne for at håndhæve krav overfor ejeren af et anlæg
i et andet land og ejerens mulighed for at klage over afgørelser truffet af danske myndigheder. Det
er således op til hvert medlemsland, at vurdere, hvordan samarbejdsaftalens vilkår skal effektueres i
praksis. Det er hensigten, at de krav Danmarks aftalepart i samarbejdsaftalen må stille til
14
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
modtagelse af den udenlandske støtte, skal implementeres via dette lovforslag samt
bekendtgørelser, der skal udstedes efter loven. Se hertil § 5, stk. 3.
Det forhold, at energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 5, stk. 2, nr. 6 kan aftale med
et andet EØS-land om tilsyn med udbetaling af dansk støtte til et anlæg i et andet EØS-stat,
medfører, at samarbejdsaftalen vil kunne sikre, at der bliver ført tilsyn med udbetaling af dansk
støtte til et solcelleanlæg i et andet EØS-land. Det forventes, at tilsyn skal foretages ved udveksling
af information om målinger og nettilslutning mellem Danmark og det andet EØS-land, og ikke ved
direkte tilsyn, i form af for eksempel en delegation fra Danmark, der går på tilsyn i det andet EØS-
land hos et solcelleanlæg, der modtager dansk støtte.
Der vil i en samarbejdsaftale efter § 5, stk. 2 kunne aftales og fastsættes regler om
dokumentationskrav, der skal foreligge, for at et vilkår anses for opfyldt. For eksempel vil
udmøntningen af betingelsen om fysisk import være afhængig af det EØS-land, som
samarbejdsaftalen er indgået med.
Det forventes, at samarbejdsaftalen udover opregningen i den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 1-17, som
der er anført eksempler på ovenover, også kan omfatte andre forhold af betydning for
pilotudbuddet. Opregningen i nr. 1-17, om hvilke vilkår samarbejdsaftalen kan indeholde, er derfor
ikke udtømmende, og energi-, forsynings- og klimaministeren vil således kunne indgå aftaler, der
indeholder vilkår også om andre forhold, herunder for eksempel om tvistløsningsinstrumenter og
andre forhold, der er af betydning for en bilateral aftale samt om forhold, der er sædvanlige ved
indgåelse af aftaler mellem lande.
Det forventes, at samarbejdsaftalen så vidt muligt vil indeholde de samme vilkår for dansk støtte til
anlæg i udlandet som for dansk støtte til anlæg i Danmark. Tilsvarende vil vilkårene for et anlæg i
Danmark, som modtager støtte fra et andet EØS-land, formentlig komme til at ligne vilkårene for
anlæg i det pågældende land, der modtager støtte fra hjemlandet. Der kan imidlertid være forhold
som gør, at værtslandet stiller særlige krav, som skal gælde for anlæg, der modtager støtte fra et
andet land. De endelige vilkår for anlæg, der modtager støtte i medfør af det danske pilotudbud, vil
fremgå af udbudsbetingelserne for pilotudbuddet. Se afsnit 2.3 for en beskrivelse af det påtænkte
pilotudbud.
Lovforslaget bemyndiger i § 4 energi-, forsynings- og klimaministeren til at udbyde støtte til
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med 2,4 MW installeret effekt, som er beliggende i et andet
EØS-land jf. lovforslagets § 4, jf. § 2. Det betyder, at anlæg i Danmark
og
anlæg i andre EØS-lande
vil kunne byde ind på de 2,4 MW af pilotudbuddet. Vinderne udpeges på baggrund af de kriterier
og den metode, der fremgår af udbudsbetingelserne.
Forslaget indebærer, at ministeren bemyndiges til at udbetale pristillæg til en vindende tilbudsgiver
for elektricitet fremstillet på et anlæg i et andet EØS-land, og således udenfor Danmarks grænser.
Det foreslås, at adgang til udbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ønskes
placeret i et andet EØS-land, gøres betinget af, at der er indgået en samarbejdsaftale efter VE-
direktivet mellem Danmark og det pågældende EØS-land.
Det følger af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014, at Danmark kan
betinge åbning af pilotudbuddet med, at samarbejdsaftalen skal være gensidig, og at den vedvarende
energi fra anlægget skal importeres til det danske kollektive elforsyningsnet (fysisk import). Se
ovenover under pkt. 1.2 for en beskrivelse af de betingelser, som Europa-Kommissionen har
accepteret, at Danmark kan stille, inden pilotudbuddet åbnes op for støtte til elektricitet fra
solcelleanlæg i andre EØS-lande.
15
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
2.3 Udbudsbetingelserne
2.3.1 Gældende ret
For så vidt angår tilrettelæggelsen af betingelserne for pilotudbuddet, skal disse fastsættes i medfør
af retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020. For så vidt angår støttekonfigurationen skal den
konfiguration, der bestemmes for pilotudbuddet, opfylde følgende vilkår, der følger af punkt 124 i
retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020:
1) Støtte skal ydes som et tillæg til den markedspris, hvortil producenterne afsætter deres
elektricitet direkte på markedet,
2) Støttemodtagerne skal være underlagt standardansvar for balancering, medmindre der ikke
findes konkurrenceprægede interdaymarkeder for balancering, og
3) der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at elproducenterne ikke tilskyndes til at
producere elektricitet til negative priser.
Der findes ikke i den gældende lovgivning bestemmelser om, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan regulere forhold og vilkår i forbindelse med tilrettelæggelsen af
udbudsbetingelser for et udbud af denne karakter.
Eftersom der alene udbydes støtte, er pilotudbuddet ikke omfattet af de gældende EU-retlige
udbudsdirektiver, men udbuddet vil være omfattet af EU-traktatens grundlæggende regler og
principper om ligebehandling og gennemsigtighed, da udbuddet har en klar grænseoverskridende
interesse.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det nærmere design af udbuddet er ikke fastlagt, og fastlægges ikke med lovforslaget.
Lovforslaget fastsætter en overordnet ramme for afholdelse af udbuddet og nogle grundlæggende
betingelser for tildeling af støtte. Se hertil især lovforslagets § 4 og §§ 7-8.
Udbudsdesignet vil, når dette er udarbejdet, blive forelagt for Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg. Herefter offentliggøres udbudsbetingelser og design med en uddybende beskrivelse af
udbudsform, tildelingskriterier, krav til indholdet af et tilbud, tidsfrister, kontaktpersoner,
betingelser for deltagelse i udbuddet, nettilslutning mv. samt en skabelon for tilsagn om støtte mv.
Der er herefter mulighed for at afgive bud som beskrevet i udbudsbetingelserne, og vinderne
udpeges på baggrund af de kriterier og den metode, der fremgår af udbudsbetingelserne.
Det er hensigten, at udbudsbetingelserne skal offentliggøres 90 dage inden ansøgningsfristen. Det
vurderes at være tilstrækkelig tid for potentielle budgivere, således at potentielle budgivere har
mulighed for at afgive robuste og pålidelige bud. Denne frist vil kunne fraviges og gøres kortere
eller længere, såfremt omstændighederne taler derfor.
Budgiver udformer sit bud på baggrund af udbudsbetingelserne. Det er budgivers ansvar, at buddet
er realistisk. Det er desuden budgivers ansvar, at budafgivningen sker indenfor tidsfristen og på
rette sted (dvs. på den rette internetportal eller til den rette adresse).
På baggrund af tildelingskriterier, som beskrives i udbudsbetingelserne, evalueres de indkomne bud
og vinderen eller vinderne kåres. Vinder(ne) vil herefter blive offentliggjort på en hjemmeside
sammen med de(t) vindende bud.
16
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at uddelegere opgaven med at afholde udbuddet. Det
forventes, at enten Energinet.dk eller Energistyrelsen vil afholde udbuddet. Den evaluerende
myndighed vil imidlertid fremgå af udbudsbetingelserne.
Når vinderen er kåret, udsteder myndigheden et tilsagn om støtte til vinderen. Tilsagnet vil være
betinget af, at de vindende støttesatser mv. vedtages af Folketinget ved ændringslovforslag til denne
lov og af, at vinderen overholder udbudsbetingelserne mv.
Vinderne af et udbud efter loven modtager således et tilsagn om på visse betingelser, at kunne opnå
pristillæg til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg. Tilsagnet vil gælde for solcelleanlæg med en
nærmere defineret installeret effekt. Betingelserne i tilsagnet vil bl.a. omfatte, at der kun kan opnås
pristillæg, såfremt Folketinget fastsætter regler om støtten og afregningsvilkår ved lov, en tidsfrist
for nettilslutning af solcelleanlægget og at det eller de realiserede solcelleanlæg har den
specificerede installerede effekt, der er opnået tilsagn om pristillæg til, og i øvrigt lever op til
udbudsbetingelserne (jf. punkter nedenfor).
I forlængelse af udbuddet vil der blive fremsat forslag om ændring af lov om pilotudbud af støtte til
solcelleanlæg, med henblik på at indsætte støtten og afregningsvilkår i loven. Denne lovændring er
en betingelse for, at der kan udbetales støtte til de anlæg, der har modtaget tilsagn om pristillæg i
medfør af pilotudbuddet.
Der vil kun kunne udbetales pristillæg efter denne lov, i det omfang betingelserne i et tilsagn om
pristillæg er opfyldt. Det er hensigten, at når betingelser er opfyldt, herunder når solcelleanlægget er
nettilsluttet, ansøger ejeren af solcelleanlægget om pristillæg ved at fremsende dokumentation til
Energinet.dk for, at der er opnået tilsagn og at betingelserne i tilsagnet er opfyldt.
Med tilsagnet om pristillæg følger samtidig en forpligtelse til at etablere et solcelleanlæg, som
opfylder betingelserne i tilsagnet, herunder betingelser om nettilslutning indenfor en given tidsfrist.
I udbudsbetingelserne kan der indgå krav om betaling af en bod, i tilfælde af at betingelserne ikke
opfyldes, ligesom der kan stilles krav om, at en vinder stiller sikkerhed for, at boden kan betales.
Lovforslaget indeholder i § 7, stk. 2 en opregning af vilkår, som energi-, forsynings- og
klimaministeren kan stille i udbudsmaterialet. Der er ikke tale om en udtømmende liste over vilkår,
og de vilkår, der stilles, skal være i overensstemmelse med pilotudbuddets overordnede hensigt om
opnåelse af lavest mulig pris, og en vis sikkerhed for realisation af projekter samt formålet med
dette lovforslag. Vilkårene skal endvidere være i overensstemmelse med EU-Traktatens
grundlæggende principper om ligebehandling og gennemsigtighed og retningslinjerne for statsstøtte
2014-2020. Se ovenfor under pkt. 2.1.1. og 2.3.1 for en beskrivelse af principperne og
retningslinjernes regler af relevans for udbuddet.
Ved udarbejdelse af udbudsbetingelserne og tilrettelæggelsen af udbudsprocessen for pilotudbuddet
lægges afgørende vægt på opnåelse af mest mulig konkurrence, således at støtten for de udbudte 20
MW gives med lavest mulige omkostninger for elforbrugerne.
Det er således hensigten, at den tilbudte støttesats vil være det eneste – og dermed afgørende –
kriterium ved udvælgelsen af, hvilke bud der vinder pilotudbuddet. De tilbudsgivere, der byder ind
med den billigste pris, vinder således støtte i pilotudbuddet. Det vil imidlertid være de konkrete
tildelingskriterier, der er beskrevet i de endelige udbudsbetingelser, som indkomne bud evalueres på
baggrund af, og som vinderen eller vinderne kåres ud fra.
Det er hensigten med pilotudbuddet, at støtten skal udmøntes i fri konkurrence, og at en elproducent
byder ind med et konkret projekt for en placering, som denne selv finder og udvikler og opnår de
nødvendige tilladelser til at opstille solcelleanlæg på.
17
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Pilotudbuddet forventes at kunne give en indikation på, hvad der er prisniveauet for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg.
Ved tilrettelæggelsen af pilotudbuddet fastsættes vilkår om eksempelvis støttekonfigurationen, dvs.
hvorledes støtten for eksempel skal ydes som et tillæg til den markedspris, hvortil elproducenterne
afsætter deres elektricitet direkte på markedet, og om støtteperioden m.v.
Det er forventningen, at pilotudbuddet vil tiltrække større projekter over 500 kW, idet solcelleanlæg
af denne størrelse på grund af skalaomkostninger generelt er billigere per opstillet kW end mindre
solcelleanlæg.
I Danmark vil solcelleanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover efter den 1. januar
2016 kun kunne få adgang til støtte til elektricitet gennem det foreslåede pilotudbud. Vindende
budgivere vil i øvrigt ikke kunne opnå eller opretholde anden dansk eller udenlandsk offentlig
støtte. Se nærmere om dette ovenfor under 2.1.2.
Det foreslås, at pilotudbuddet målrettes etablering af solcelleanlæg, som tilsluttes det kollektive
elforsyningsnet. Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 2, nr. 1.
Da der i forvejen er en væsentlig tilskyndelse til egenproduktion i kraft af fritagelse for energiafgift
og PSO-betaling, skal solcelleanlæg, der helt eller delvist leverer el til ejerens eget forbrug, ikke
kunne deltage i pilotudbuddet. Det foreslås derfor, at pilotudbuddet begrænses til anlæg, der ikke
leverer el til ejerens eget forbrug jf. lovforslagets
§ 8, stk. 2, nr. 2.
Pilotudbuddet vil blive gennemført i overensstemmelse med EU-traktatens grundlæggende
principper, herunder planlægges offentliggørelsen af udbuddet bl.a. at ske på officielle
udbudsplatforme, så der nås bredt ud til potentielle budgivere. Se ovenfor under pkt. 2.1.2. for en
nærmere beskrivelse herom.
Pilotudbuddet skal efter forslaget gennemføres af energi-, forsynings- og klimaministeren eller af
den, som ministeren bemyndiger hertil. Det forventes, at udbudsprocessen skal varetages af enten
Energistyrelsen eller Energinet.dk.
Pilotudbudsmaterialet forventes offentliggjort i første kvartal 2016 med frist for modtagelse af
tilbud sent forår 2016.
2.4. Tilsagn om pristillæg, administration og udbetaling m.v.
2.4.1. Gældende ret
Støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i dag i form af pristillæg og puljeordninger kan
efter den gældende lovgivning (VE-loven) opnås efter meddelelse af tilsagn. Et tilsagn efter VE-
loven giver en ret til solcelleanlægsejeren om at modtage et pristillæg, såfremt nærmere fastlagte
betingelser om nettilslutning m.v. er opfyldt. Herudover indeholder VE-loven regler om
administration og udbetaling af støtte efter et meddelt tilsagn.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er i lovforslaget fundet hensigtsmæssigt at videreføre det system om tilsagn, der følger af VE-
loven. Dette skyldes, at systemet er genkendeligt fra øvrig støtte til elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg, dvs. i henhold til VE-loven. Herudover udgør pilotudbuddet kun en ren
støtteordning, og indeholder ikke andre forhold, for eksempel køb af en vare eller tjenesteydelse
eller udbud af en koncession.
18
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Det foreslås således, at en vindende tilbudsgiver meddeles et tilsagn om støtte efter
§ 8, stk. 1,
på
vilkår, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i
§ 8, stk. 2 og 3,
herunder om at
solcelleanlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, ikke modtager anden offentlig støtte, at
Folketinget har godkendt det pristillæg, som fremgår af det pågældende tilsagn og at produktionen
fra anlægget ikke anvendes til dækning af ejerens eget elforbrug. Hvis der eksempelvis ligeledes er
fastsat vilkår om sikkerhedsstillelse i udbudsbetingelserne, vil dette også fremgå som vilkår af
tilsagnet, og garantien vil udgøre et bilag til det meddelte tilsagn. Det vil dog være de endelige
udbudsbetingelser, der endeligt angiver de betingelser og vilkår, der gælder for pilotudbuddet.
Det er som ovenfor nævnt en forudsætning for opnåelse af tilsagn om støtte efter udbuddet, at
projektet med etablering af solcelleanlægget ikke er påbegyndt, før tilsagnet gives.
Den støtte, der skal udbetales til en vindende tilbudsgiver i pilotudbuddet efter lovforslaget, er
imidlertid underlagt yderligere betingelser, og vedrører herudover også dansk støtte til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg i andre EØS-lande. Der skal derfor i lovforslaget fastsættes regler, der
skal håndtere disse forhold.
Endvidere foreslås det med
§ 21,
at lovforslaget undtages fra VE-lovens anvendelsesområde. Det
betyder, at VE-lovens regler om tilsagn samt om administration og udbetaling heraf ikke finder
anvendelse for pilotudbuddet.
Lovforslaget indeholder herudover i
kapitel 5
regler om administration og udbetaling af støtte efter
et tilsagn om pristillæg til en vindende tilbudsgiver. Det fremgår af
§ 10,
hvordan støtte udbetales til
støttemodtager. Støtten udbetales som udgangspunkt til ejeren af solcelleanlægget, uanset hvem, der
oprindeligt opnåede tilsagn om pristillæg til det pågældende anlæg. Det er derfor vigtigt, at
ændringer i ejerskabet anmeldes til ministeren. Imidlertid kan støtten udbetales til andre, såfremt
ejeren har anmeldt, at udbetalingen skal ske til en anden jf.
§ 10, stk. 4.
Herudover er der i
kapitel 5
anført regler for udbetaling af støtten. Herefter skal en vindende
tilbudsgiver, efter at vilkårene for tilsagnet efter loven, regler udstedt i medfør af loven og de vilkår,
der er fastlagt i tilsagnet efter
§ 8,
er opfyldt, ansøge energi-, forsynings- og klimaministeren om
udbetaling af støtte.
I
§ 10, stk. 5
er der foreslået bemyndigelse til ministeren om, at der kan fastsættes regler om
ansøgningsproceduren m.v.
Udbetalingen af støtten sker endvidere på grundlag af måling af den elektricitet, der afregnes som
leveret til det kollektive elforsyningssystem jf.
§ 11, stk. 1,
medmindre at der er aftalt en anden
ordning i en samarbejdsaftale med et andet EØS-land efter
§ 5, stk. 1,
for så vidt angår
solcelleanlæg i et andet EØS-land, der modtager dansk støtte efter lovforslaget.
For så vidt angår udbetaling af støtten til vindende tilbudsgivere efter loven forventes det, at
udbetaling til støtte af elektricitet fra et solcelleanlæg i Danmark eller i et andet EØS-land tidligst
vil kunne ske fra den 1. januar 2017.
2.5. Digital kommunikation
2.5.1. Gældende ret
Der er ikke i VE-loven, elforsyningsloven eller lov om Energinet.dk hjemmel til obligatorisk digital
kommunikation med myndighederne. Lovgivningen indeholder således i dag ingen hjemmel til at
beslutte, at tilbud, oplysninger m.v. efter den ved lovforslaget foreslåede lov skal indsendes digitalt
19
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
eller i bestemte formater. Hvis der skal være mulighed herfor, er det nødvendigt at skabe hjemmel i
lovforslaget til digital kommunikation.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret
til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de
nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes
regler, der giver en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at
fastsætte en pligt til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere
hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for borgere og virksomheder at benytte digital
kommunikation ved henvendelser om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslagets
§ 12,
indeholder forslag til at give energi-, forsynings- og klimaministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med
kommunikation om forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det kan
f.eks. dreje sig om indsendelse af tilbud under udbudsprocessen og indsendelse af erklæring efter
det foreslåede
§ 15, stk. 2.
2.6. Bortfald og tilbagebetaling af støtte m.v.
2.6.1. Gældende ret
VE-loven har en række bestemmelser om tilsagn, administration og udbetaling af pristillæg,
herunder til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med den foreslåede
§ 13
kan energi-, forsynings- og klimaministeren træffe afgørelse om, at tilsagn
om pristillæg eller pristillæg efter loven helt eller delvist bortfalder, hvis støttemodtageren afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for tilbudsmaterialet i pilotudbuddet eller i en
ansøgning om udbetaling af pristillæg, eller ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf,
eller hvis projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med tilbudsmaterialet eller andre vilkår
for tildelingen af støtte.
Det foreslås ligeledes, at ministeren kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte i de
tilfælde, hvor der sker bortfald.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at mindre overtrædelser ikke skal medføre
bortfald. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i tilbudsgiverens
tilbudsmateriale, mindre fristoverskridelser eller lignende.
Imidlertid kan ministeren i en sådan situation stadig opkræve tilbagebetaling af den støtte, der er
blevet udbetalt til støttemodtageren i perioden ved den mindre overtrædelse, uanset at selve
tilsagnet om pristillæg ikke bortfalder, og at støtteudbetalingen herefter fortsætter. Dette har
baggrund i, at ulovlig udbetalt statsstøtte i henhold til EU-retten skal søges tilbagesøgt.
Det foreslås endvidere, at ministeren kan opkræve beløb til dækning af for meget udbetalt støtte, og
udbetale beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt støtte.
20
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Som en konsekvens af ovenstående forslag om indføjelse af bestemmelser i loven vedrørende
bortfald og tilbagebetaling m.v. foreslås i
§ 21
en ændring af VE-loven, hvorefter denne ikke vil
finde anvendelse på solcelleanlæg, der modtager støtte efter den med dette lovforslag foreslåede
lov.
2.7. Tilsyn, oplysningsforpligtelser, delegation af myndighedsbeføjelser og straf m.v.
2.7.1. Gældende ret
VE-loven har en række bestemmelser om tilsyn, oplysningsforpligtelser og straf m.v. i forbindelse
med tildeling af pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.
Der findes ikke i gældende lovgivning en generel hjemmel til, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan delegere en bemyndigelse efter loven til en under Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet oprettet institution eller til Energinet.dk.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslagets
kapitel 7
omhandler energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med loven, regler
udstedt efter loven, samarbejdsaftaler, tekniske aftaler og vilkår i tilsagn om pristillæg. Ligeledes
indeholder forslaget bestemmelser om tilsyn med Energinet.dk, såfremt Energinet.dk bemyndiges
til at varetage en opgave efter loven.
Efter forslaget har tilbudsgivere og støttemodtagere pligt til at meddele energi-, forsynings- og
klimaministeren enhver oplysning, der har betydning for meddelelse af tilsagn om pristillæg,
støtteudbetaling og tilsyn med, at fastsatte vilkår overholdes. Ligeledes foreslås, at ministeren kan
indhente alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for varetagelse af tilsyn.
Den foreslåede
§ 15
indeholder en pligt for støttemodtageren til i hele perioden af egen drift at
underrette ministeren, såfremt betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Såfremt en støttemodtager ikke imødekommer en anmodning om at meddele oplysninger til brug
for tilsyn og kontrol med udbetaling af støtten, kan støtte tilbageholdes jf.
§ 16.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
kapitel 9
bemyndige en under ministeriet oprettet
institution eller Energinet.dk til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren, med
undtagelse af de forhold der er nævnt i
§ 17, nr. 1 og 2.
Baggrunden herfor er, at der herved skabes
mulighed for, at det i processen med tilrettelæggelsen af pilotudbuddet, herunder efter forhandlinger
med et andet EØS-land om en samarbejdsaftale efter
§ 5, stk. 1,
kan besluttes, hvem der skal
varetage de opgaver, som ministeren kan delegere efter
§ 17.
Det foreslås i
kapitel 11,
at afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af
oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter loven, straffes med bøde, med mindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Ligeledes foreslås hjemmel til, at der i regler, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes
bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.
Som konsekvens af ovenstående forslag om indsættelse af bestemmelser i den foreslåede lov om
tilsyn, oplysningsforpligtelser og straf m.v., foreslås det, jf. den foreslåede
§ 21,
at der i VE-loven
indsættes en bestemmelse om, at denne ikke skal finde anvendelse for den ved dette lovforslag
foreslåede lov.
21
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
2.8. Klagemuligheder
2.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der administrativ klageadgang til energi-, forsynings- og klimaministeren over
de afgørelser, som institutioner under ministeriet træffer, medmindre der er fastsat anden
klageadgang i lovgivningen. Ministerens afgørelse kan påklages til de almindelige domstole efter
Grundlovens § 63, der fastsætter retten til at få efterprøvet lovligheden af offentlige
forvaltningsmyndigheders afgørelser.
Der er ikke administrativ rekurs til ministeren over afgørelser truffet af Energinet.dk, da
Energinet.dk er et statsligt selskab, og ikke en institution under ministeriet. Energinet.dk's
afgørelser kan prøves ved de almindelige domstole.
Klagenævnet for Udbud vil ikke have kompetence til at behandle klager over udbudsprocessen efter
den foreslåede lov. Dette følger af afgrænsningen af anvendelsesområdet i lov om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v., hvorefter udbud af rene støtteordninger, der ikke samtidigt indeholder
eksempelvis indkøb af en vare eller udbud af en koncession, ikke er omfattet.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Eftersom det foreslås, at lovforslaget skal undtages fra VE-loven, vil § 66 i VE-loven om
klageadgang til Energiklagenævnet ikke finde anvendelse for de afgørelser, der træffes efter
lovforslaget, eller efter regler udstedt i henhold til lovforslaget.
Det foreslås, at alle afgørelser truffet efter loven, eller efter regler udstedt i medfør af loven skal
kunne påklages til Energiklagenævnet og ikke til energi-, forsynings- og klimaministeren, idet
nævnet skønnes at have den fornødne energifaglige ekspertise til at behandle sådanne klager. Der
henvises til lovforslagets
§ 18, stk. 1.
For så vidt angår klage over udbudsretlige forhold, træffer ministeren ikke ved gennemførelsen af
pilotudbuddet afgørelser, og klager over den udbudsretlige proces kan derfor ikke påklages til
Energiklagenævnet.
I forhold til udbud, der retter sig mod solcelleanlæg beliggende i andre EØS-lande er det
forventningen, at samarbejdsaftalen med dette andet land, jf. lovforslagets
§ 5, stk. 1,
vil indeholde
bestemmelse om, at en vindende tilbudsgiver, der modtager dansk støtte til elektricitet fremstillet på
et solcelleanlæg i et andet EØS-land, alene vil have adgang til at klage over afgørelser truffet i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf til Energiklagenævnet. Muligheden for, at andre
klageorganer aftales som de relevante i en given samarbejdsaftale med et andet EØS-land, holdes
dog åben. En ejer af et solcelleanlæg i et andet EØS-land, der modtager støtte fra Danmark, og en
ejer af et solcelleanlæg i Danmark, der modtager støtte fra et andet EØS-land, henvises derfor til at
rette deres klage til det klageorgan, som er aftalt i den pågældende samarbejdsaftale mellem
Danmark og det andet EØS-land.
2.9 Forholdet til anden lovgivning
2.9.1 Gældende ret
22
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Efter gældende ret kan der opnås støtte til alle solcelleanlæg efter VE-lovens § 47. De
administrative bestemmelser vedrørende støtte til elektricitet fra solcelleanlæg følger derfor også af
VE-loven.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets
§ 21,
at VE-loven ikke skal finde anvendelse på solcelleanlæg
omfattet af dette lovforslag. Det foreslås desuden, at VE-loven ikke skal finde anvendelse på
solcelleanlæg, der modtager støtte fra et andet EØS-land i medfør af en samarbejdsaftale indgået på
baggrund af den foreslåede lov.
Disse undtagelser medfører bl.a., at solcelleanlæg, der modtager støtte efter pilotudbuddet eller fra
et andet EØS-land i medfør af en samarbejdsaftale indgået efter den foreslåede lov, ikke samtidig
kan modtage støtte efter VE-loven, at Energinet.dk ikke er ansvarlige for at afsætte produktionen på
elmarkedet og afholde udgifter til balancering, og at VE-lovens administrative bestemmelser ikke
finder anvendelse på disse solcelleanlæg.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, regioner og
kommuner.
Omfanget af den støtte, der skal udbetales til en vindende tilbudsgiver, vil først være kendt efter
afholdelsen af pilotudbuddet. Det medfører, at de økonomiske konsekvenser først vil være kendt på
dette tidspunkt. Før støtten kan udbetales til en vindende tilbudsgiver, skal der indsættes hjemmel til
udbetaling af støtten i loven. Lovforslag herom forventes fremsat i indeværende folketingsår.
Det er forventningen, at støtten vil blive indsat i loven enten i form af en støttesats eller som den
samlede støtte, der gives til de vindende tilbudsgivere.
Afholdelse af pilotudbuddet i medfør af lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser.
Såfremt Energinet.dk udpeges til at varetage den udbudsretlige proces, vil omkostningerne hertil
skulle finansieres over Energinet.dk's tariffer.
Hvis Energistyrelsen udpeges til at varetage udbudsprocessen, vil udgifterne hertil blive afholdt
indenfor de eksisterende rammer.
Det forventes, at ministeren vil bemyndige Energinet.dk til at varetage den efterfølgende
administration og udbetaling af støtte til de vindende tilbudsgivere.
Det vurderes, at omfanget af potentielle klager til Energiklagenævnet som følge af pilotudbuddet vil
være begrænset. Der er dog usikkerhed om omfanget af klager, da der ikke tidligere har været
gennemført udbud af denne type.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har fået forelagt spørgsmål om, hvorvidt der
skal foretages en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser med henblik på en vurdering
af, om lovforslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.
Det er TER's vurdering, at dette ikke på nuværende tidspunkt er påkrævet, eftersom de væsentligste
konsekvenser først følger af det senere lovforslag, som indfører støtten i loven.
23
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Den ved dette lovforslag foreslåede lov vil således ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Herudover vurderes det, at de virksomheder, der deltager i pilotudbuddet efter lovforslaget, vil have
administrative omkostninger ved at deltage i udbuddet, da der skal udarbejdes tilbudsmateriale.
Derudover vil de virksomheder, der vinder støtte til at opsætte solceller have administrative opgaver
i forbindelse med ansøgning om udbetaling af støtte til etablering af solcellerne efter
§ 10, stk. 1.
Det vurderes at omkostningerne ved at deltage i udbuddet og ansøge om støtte vil være begrænsede.
Udgiften berører desuden udelukkende virksomheder, som selv vælger at deltage i pilotudbuddet.
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil isoleret set ikke have nogen miljømæssige konsekvenser, men kan få miljømæssig
betydning.
Opsætningen af solceller vil først og fremmest have betydning for CO
2
-udledningen, idet en øget
udbygning af solceller fortrænger brugen af fossile brændsler og vil føre til en reduktion af
udledningen af drivhusgasser, NO
x
og SO
2
m.v.
Udbygningen med 20 MW solcellekapacitet kan forventes at føre til en reduktion i
drivhusgasudledningen på ca. 10.000 ton CO
2
pr. år.
En del af reduktionen (op til 1.200 ton pr. år) kan forekomme i udlandet, men vil have samme effekt
på klimaet som en reduktion i Danmark.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for de borgere, som ønsker at byde på
pilotudbuddet. En borger skal i den sammenhæng udarbejde tilbudsmateriale, og herudover, hvis
borgeren vinder del i pilotudbuddet, vil der være administrative opgaver i forbindelse med
ansøgning om udbetaling af støtte til etablering af solcellerne efter
§ 10, stk. 1.
7. Forholdet til EU-retten og de statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget etablerer den retlige ramme for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde
et pilotudbud på 20 MW af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg efter Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte 2014-2020, hvorefter 5 % af den planlagte nye
elkapacitet fra VE i 2015-2016 bør udbydes.
Samtidig foreslås det, at 2,4 MW af pilotudbuddets kapacitet åbnes op for solcelleproducenter, der
ønsker at etablere et anlæg i et andet EØS-land, hvilket adresserer den potentielle
forskelsbehandling af udenlandske el-producenter, og dermed PSO-betalingens potentielle
uoverensstemmelse med EUF-traktatens artikler 30 og 110 for perioden 2015-2016.
Pilotudbuddet skal endvidere notificeres til Europa-Kommissionen, og den foreslåede
§ 8
om
tilsagn om pristillæg kan derfor først sættes i kraft efter, at Kommissionen har godkendt
pilotudbuddet efter statsstøttereglerne.
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
24
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
1540405_0025.png
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den [dato] til den [dato] til følgende
organisationer, myndigheder m.v.:
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet-Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA, CO2frit.dk, CO-industri, Concito, Danmarks
Naturfredningsforening Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dansk Energi, Dansk
Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Industri – DI Energi, Dansk
Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Regioner, De Grønne, Det Økologiske Råd, DI –
Organisation for erhvervslivet, DS Håndværk og Industri, Energiforbrugeren, Energiforum
Danmark, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, European
Solar Farms, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Solcelleejere, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, Gaia Solar, Green Force
Company, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KE Vind, KL (Kommunernes
Landsforening), Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, NOAH Energi og Klima, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SE Blue Renewables, Solar
Elements, Solaropti, Solenergi Danmark, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall, Vedvarende
Energi, Vendia Solar Systems, Viasol og WWF Verdensnaturfonden.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske og
administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske og
administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen økonomiske
konsekvenser.
Administrative konsekvenser
i form af udarbejdelse af
tilbudsmateriale til at deltage
i pilotudbuddet efter
lovforslaget samt
efterfølgende udarbejdelse af
ansøgning om støtte efter
§
10, stk. 1
for en elproducent,
der vinder et tilsagn om
pristillæg i pilotudbuddet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Øget udbygning af solceller
vil reducere såvel
drivhusgasudledningen som
udledningen af SO
2
, NO
x
m.v.
Administrative konsekvenser Ingen
Borgere, der ønsker at
25
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
1540405_0026.png
for borgerne
deltage i pilotudbuddet efter
lovforslaget vil skulle
iagttage de administrative
krav hertil.
De administrative krav
udgør udarbejdelse af
tilbudsmateriale til at deltage
i pilotudbuddet samt
efterfølgende udarbejdelse af
ansøgning om støtte efter
§
10, stk. 1
for en borger, der
vinder et tilsagn om
pristillæg i pilotudbuddet.
Ingen
Forholdet til EU-retten og de
statsstøtteretlige aspekter
Forslaget giver den retlige
ramme for, at energi-,
forsynings- og
klimaministeren kan afholde
et pilotudbud på 20 MW af
støtte til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg
efter de nye retningslinjer for
statsstøtte 2014-2020,
hvorefter 5 % af den
planlagte nye VE-elkapacitet
for 2015-2016 bør udbydes.
Samtidig åbnes 2, 4 MW af
pilotudbuddets kapacitet op
for elproducenter, der ønsker
at etablere et solcelleanlæg i
et andet EØS-land, hvilket
adresserer PSO-betalingens
potentielle
uoverensstemmelse med
EUF-traktatens artikler 30
og 110 for perioden 2015-
2016.
26
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
(§§ 1-23)
Til § 1
Det følger af det foreslåede
§ 1, stk. 1,
at den foreslåede lovs formål er at understøtte produktion af
energi ved anvendelse af solcelleanlæg i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt
samfundsøkonomiske hensyn om at fremme energiproduktion fra vedvarende energikilder.
Formålet skal fremmes gennem pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, samt
indgåelse af samarbejdsaftaler med andre EØS-lande.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at loven især skal medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og
internationale målsætninger om at forøge andelen af vedvarende energi. Således har eksempelvis
EU i VE-direktivet fastlagt en byrdefordeling for vedvarende energi, der er bindende for dansk
energipolitik frem mod 2020. EU har i VE-direktivet fastlagt bindende mål om, at vedvarende
energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af EU's samlede energiforbrug. Danmarks andel skal være på 30
pct. i 2020.
Til § 2
Det følger af den foreslåede
§ 2,
at lovens anvendelsesområde skal afgrænses til gennemførelse og
udmøntning af et pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet
installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også skal kunne etableres i andre EØS-lande.
Det følger af statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014, at Danmark i forbindelse med godkendelse af
støtten til solceller, husstandsvindmøller m.v. som udmøntet ved lov nr. 744 af 1. juni 2015, har
givet tilsagn om at åbne op for VE-pilotudbud, der skal gennemføres i 2015 og 2016, for
producenter fra andre EØS-lande, med op til 6 % af den udbudte kapacitet eller op til 2,4 MW i
denne toårige periode (det største af de to tal skal gælde).
Åbningen af pilotudbuddet skal adressere den potentielle diskrimination af importeret elektricitet,
jf. EUF-Traktatens artikel 30 og 110. Der henvises til de almindelige bemærkninger afs.1.2. Den
potentielle diskrimination vurderes at være i forhold til de EØS-lande, som det danske elnet er
direkte forbundet med. Det drejer sig reelt om Norge, Sverige og Tyskland. Herudover skal der
forud for udbuddet indgås en samarbejdsaftale med det andet EØS-land som der skal åbnes for. Det
vurderes på indeværende tidspunkt som mest realistisk, at udbuddet alene vil blive åbnet for
Tyskland.
Til § 3
Den foreslåede § 3 omfatter definitioner, som har betydning for den præcise afgrænsning og
forståelse af flere bestemmelser i denne lov.
Der foreslås i
nr. § 3, nr. 1
indsat en definition af "VE-direktivet" som værende Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme og anvendelse af energi
fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF. Baggrunden herfor er, at der er flere henvisninger til direktivet i den foreslåede lov.
Direktivet har betydning for bl.a. indgåelse af de samarbejdsaftaler mellem Danmark og andre
EØS-lande, der i henhold til forslaget til lovens § 5 skal indgås i de tilfælde, hvor der vil ske
27
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
pilotudbud af pristillæg til støtte af elproduktion fra solcelleanlæg også beliggende i andre EØS-
lande. Der henvises til forslaget til §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede § 10, stk. 1, gøres ydelse af pristillæg til den eller de vindende tilbudsgivere
betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse.
Begrebet projektets påbegyndelse får således central betydning i forhold til mulighed for at opnå
pristillæg og foreslås på den baggrund defineret i
nr. 2
i lovforslaget.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ”projektets påbegyndelse” skal forstås som enten
påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af
udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der
indtræffer først. Definitionen svarer til den definition, som fremgår af 1. pkt. i pkt. 19, nr. 44, i
retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der
er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve
kontrakten. Det betyder samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået aftale
om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg.
Pkt. 19, nr. 44, i retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020 indeholder endvidere en uddybning af,
hvad der forstås ved projektets påbegyndelse. Det fremgår således, at: ”Køb af grunde og
forberedende
arbejde
såsom
indhentning
af
tilladelser
og
indledende
gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet”. Dette betyder
eksempelvis, at der kan indhentes tilladelse fra kommunen til etablering af et solcelleanlæg, uden at
projektet af den grund anses for påbegyndt.
Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i retningslinjerne for statsstøtte 2014-2020, at: ”[i]
forbindelse med virksomhedsovertagelser er ”projektets påbegyndelse” tidspunktet for erhvervelsen
af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed”. Dette vurderes at gælde generelt,
således at projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for
erhvervelsen af projektet.
Det bemærkes, at en udvidelse af et anlæg betragtes som et selvstændigt projekt. Dette gælder også
udvidelser af eksisterende anlæg, som er blevet nettilsluttet før kravet om tilsagn forud for
projektets påbegyndelse.
Det er med den foreslåede definition hensigten at operere med den samme forståelse og
afgrænsning af ”projektets påbegyndelse”, som følger af VE-loven.
Til § 4
Med den foreslåede
§ 4
indsættes der hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
afholde pilotudbuddet af pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i Danmark med en
installeret effekt på 20 MW elektricitet. Heraf skal 2,4 MW af de 20 MW også kunne være
fremstillet på solcelleanlæg beliggende i andre EØS-lande.
Hermed skabes der grundlag for, at ministeren kan afholde pilotudbuddet. Bestemmelsen skal bl.a.
ses i sammenhæng med lovforslagets § 7 om den nærmere gennemførelse af pilotudbuddet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter også, at pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
i andre EØS-lande kun kan ydes til andre EØS-lande, som Danmark har en direkte elforbindelse til.
Der henvises til afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger for en overordnet beskrivelse af det
påtænkte pilotudbud og til afsnit 2.3 for en nærmere beskrivelse af den påtænkte proces for
fastlæggelse af udbudsbetingelser og afholdelse af pilotudbuddet.
28
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Til § 5
Det er efter den foreslåede
§ 5, stk. 1
en betingelse for pilotudbuddet af støtte til elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg, der ønskes etableret i et andet EØS-land, jf. forslagets § 4 og
bemærkningerne hertil, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem Danmark og det andet EØS-
land. Samarbejdsaftalen skal indgås i overensstemmelse med kravene hertil i VE-direktivets artikel
6-8 og artikel 11. Der henvises til punkt 1.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse af de
betingelser, som Europa-Kommissionen har accepteret, at Danmark kan stille for en åbning af
pilotudbuddet af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i andre EØS-lande, herunder
betingelserne om indgåelse af en samarbejdsaftale med et andet EØS-land. Der henvises ligeledes
til afsnit 2.2., hvor samarbejdsaftalernes funktion er nærmere beskrevet.
Det foreslås i forlængelse heraf, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at indgå
en sådan samarbejdsaftale med et andet EØS-land, men først efter at samarbejdsaftalen er blevet
forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg. Derved sikres det, at vilkår, der fremgår af en
samarbejdsaftale med et andet EØS-land er blevet forelagt et udvalg, der er nedsat af Folketinget.
Det relevante udvalg vil være Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget eller en efterfølger til dette
udvalg.
Det følger af den foreslåede
stk. 2,
at det skal indgå som obligatorisk vilkår i en samarbejdsaftale
omfattet af stk. 1, at Danmark modtager statistisk overførsel af elektricitet fra et solcelleanlæg i et
andet EØS-land, hvortil Danmark udbetaler støtte efter loven. Baggrunden for dette forslag er, at
samarbejdsaftaler omfattet af VE-direktivets bestemmelser giver mulighed for, at elektricitet
produceret på et anlæg i et EØS-land, som modtager støtte fra et andet EØS-land, kan overføres
statistisk til det land, der udbetaler støtten. Herefter vil den producerede elektricitet tælle med i de
mål, som det betalende EØS-land har for udbygning af vedvarende energi. Der henvises til punkt
1.2 i de almindelige bemærkninger for en uddybende beskrivelse af de bindende målsætninger for
vedvarende energi.
Det foreslås endvidere, at en samarbejdsaftale skal kunne omfatte de vilkår som er foreslået i stk. 2,
nr. 1-17.
Opregningen er ikke udtømmende, og andre vilkår, som energi-, forsynings- og
klimaministeren måtte aftale med et andet EØS-land, kan medtages. Sådanne andre vilkår skal være
forenelige med lovens målsætninger som beskrevet i § 1 og være nødvendige for, at pilotudbuddet
kan åbnes op for støtte til projekter beliggende i andre EØS-lande.
I
stk. 2, nr. 1,
foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan stille den betingelse, at
samarbejdsaftalen skal være gensidig, dvs. gensidig åbning af udbud og støtteordninger. Det
betyder, at, for at Danmark åbner pilotudbuddet op for støtte til projekter i andre EØS-lande, kan
ministeren stille som betingelse, at VE-anlæg i Danmark samtidig skal kunne opnå støtte fra det
pågældende andet EØS-land. I den forbindelse skal støtte ikke kun forstås som at danske VE-anlæg
kan deltage i et udbud, der afholdes af et andet EØS-land, men også som en åbning af andre
støtteordninger, som det pågældende EØS-land har foreslået at åbne op for. Et eksempel på en
sådan anden støtteordning kan være, at der kan søges om støtte igennem en puljeordning via
ansøgning til elektricitet produceret på anlæg i Danmark.
Det foreslåede
nr. 2
indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren som betingelse for åbning
af pilotudbuddet af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg i et andet EØS-land f.eks. kan
stille krav om, at der sker fysisk import af elektricitet fra det eller de solcelleanlæg, som der
udbetales støtte til, til det danske kollektive elforsyningsnet. Hvis der stilles krav om fysisk import,
vil samarbejdsaftalen også beskrive hvordan denne import skal dokumenteres jf. også
nr. 16.
29
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
For at der kan være tale om, at produktionen fra det pågældende anlæg fysisk importeres til
Danmark, skal anlægget levere sin elproduktion til det kollektive net i det pågældende EØS-land,
og dette EØS-land skal være direkte kabelforbundet med det danske kollektive elforsyningsnet.
Herudover vil der kunne stilles krav om, at importen dokumenteres på anden vis.
Det muliggøres samtidig, at ministeren med et andet EØS-land kan aftale en definition af fysisk
import, der passer til de konkrete forhold imellem EØS-landet og Danmark.
Med henblik på at adressere den situation, hvor et andet EØS-land har betinget sin støtte af f.eks. at
der sker fysisk import, dvs. eksport af elektricitet fra et solcelleanlæg i Danmark til det pågældende
EØS-land, foreslås det i
nr. 3,
at betingelse herom kan medtages i en samarbejdsaftale efter stk. 1.
Det foreslåede
nr. 4
vedrører muligheden for at fastsætte særlige vilkår for etablering af
solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil der udbetales støtte fra Danmark.
Bestemmelsen forudsættes anvendt, hvor et andet EØS-land betinger indgåelse af en
samarbejdsaftale med, at der skal indsættes særlige vilkår for etablering af solcelleanlæg på det
pågældende EØS-lands territorium, f.eks. når et sådant vilkår ikke fremgår af EØS-landets
lovgivning, eller regler udstedt i medfør heraf.
Et sådant særligt vilkår for anlæg, der ønskes etableret i andre EØS-lande vil fremgå af de
udbudsbetingelser for pilotudbuddet, som ministeren fastlægger, og vilkåret vil således udgøre en
del af udbudsmaterialet. Der henvises til § 7.
Bestemmelsen giver også energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at indsætte vilkår i
samarbejdsaftalen for opstilling af solcelleanlæg i et andet EØS-land, der modtager dansk støtte.
Sådanne ønsker kunne for eksempel være, at opstilling skal ske således, at der kan ske fysisk import
af den elektricitet, som solcelleanlægget producerer til Danmark.
Ved indførelse af sådanne særlige vilkår i en samarbejdsaftale er det afgørende, at der ikke hermed
sker en forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, der er i strid med EUF-traktatens princip om
ikkediskrimination. Inden et særligt vilkår påtænkes indført i en samarbejdsaftale, skal der derfor
foretages en EU-retlig vurdering af, om det særlige vilkår fører til diskrimination på baggrund af
nationalitet mod solcelleanlægsopstillere fra et andet EØS-land. Det forhold, at et andet EØS-land
sætter det som en betingelse for samarbejdsaftalen, at der indføres et særligt vilkår, medfører ikke,
at der hermed ikke skal foretages en vurdering om ikkediskrimination.
I det foreslåede
nr. 5
er den tilsvarende omvendte situation adresseret, hvorefter det foreslås, at en
samarbejdsaftale kan indeholde vilkår om, at der i et andet EØS-lands støtteordning skal gælde
særlige vilkår, f.eks. som ikke følger af dansk lovgivning, eller regler udstedt i medfør heraf, hvis
støtteordningen åbnes op for støtte til VE-anlæg beliggende i Danmark.
Det foreslåede
nr. 6
indebærer, at det kan aftales med et andet EØS-land, hvordan tilsyn med et
solcelleanlæg, f.eks. vedrørende udbetaling af støtte, skal foregå. Tilsyn med udbetaling af støtte
skal forstås som tilsyn med, at de vilkår, der gives i forbindelse med støtten, overholdes.
Det er hensigten, at Danmark og det pågældende andet EØS-land udveksler måledata og anden
information med henblik på, at der herved kan føres tilsyn med solcelleanlæg, der modtager
udenlandsk støtte. Det er således ikke forventningen, at tilsyn med anlæg der er beliggende i andre
EØS-lande og modtager dansk støtte, skal foregå ved, at der for eksempel sendes en dansk
delegation til det andet EØS-land for at inspicere, at anlægget er nettilsluttet eller lignende. Den
foreslåede bestemmelse indeholder dog adgang til, at ministeren kan aftale en anden tilsynsordning
med et andet EØS-land end alene udveksling af information. Der henvises endvidere til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger om samarbejdsaftalens funktion.
30
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Det følger af det foreslåede
nr. 7,
at der i en samarbejdsaftale efter stk. 1 kan indføres vilkår om
opkrævning og inddrivelse af bod, hvis ministeren har medtaget en bodsbestemmelse i
udbudsvilkårene for pilotudbuddet, jf. den foreslåede § 7, stk. 2. Bestemmelsen er medtaget af
hensyn til mulighederne for at kræve en bodsbestemmelse indfriet. For en nærmere beskrivelse af
udbudsbetingelser for pilotudbuddet henvises til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger og til
forslagets § 7, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.
Det følger af det foreslåede
nr. 8,
at det gennem samarbejdsaftalen kan aftales, hvordan og hvor
håndhævelse skal ske i situationer, hvor der sker overtrædelser af betingelser for dansk støtte til
elektricitet fremstillet på et anlæg i et andet EØS-land. Betingelserne, der skal håndhæves, kan følge
af lovgivning, regler udstedt i medfør af lovgivning, udbudsbetingelser eller afgørelser. Der
henvises endvidere til afs. 2.2 i de almindelige bemærkninger om samarbejdsaftalens funktion.
Det foreslåede
nr. 8
skal ses i sammenhæng med, at Danmark ikke har straffemyndighed over
modtagere af dansk støtte, som ikke har fast driftssted i Danmark, og som har opstillet et
solcelleanlæg i et andet EØS-land, ligesom et andet EØS-land som udgangspunkt heller ikke har
straffemyndighed over modtagere af støtte, der udbetales fra det andet EØS-land, når
støttemodtageren ikke har et fast driftssted i det andet EØS-land, og som har opstillet et
solcelleanlæg i Danmark. Der foreslås derfor tilvejebragt adgang til, at ministeren kan aftale med et
andet EØS-land, hvordan håndhævelse konkret kan ske.
Muligheden for at lade vilkår om håndhævelse indgå i en samarbejdsaftale skal bl.a. ses i
sammenhæng med den foreslåede § 19, der vedrører straf for overtrædelse af visse forhold omfattet
af loven, men efter sin ordlyd indebærer, at ejere af solcelleanlæg i et andet EØS-land, der modtager
støtte fra Danmark, kan være omfattet af håndhævelsesregler i kraft af en samarbejdsaftale.
Tilsvarende følger det af det foreslåede
nr. 9,
at det kan aftales, hvordan håndhævelse i Danmark
skal ske af de betingelser, som udbetaling af støtte er underlagt for støtte som ydes fra et andet
EØS-land til elektricitet fremstillet på et anlæg i Danmark. Betingelserne kan følge af det andet
EØS-lands lovgivning, regler udstedt i medfør af lovgivningen, udbudsbetingelser eller afgørelser.
De foreslåede
nr. 10
og
11
vedrører spørgsmålet om, hvordan udbetaling af støtte skal ske for hhv.
udbetaling af dansk støtte til en ejer af et solcelleanlæg i et andet EØS-land og udbetaling af støtte
til en ejer af et solcelleanlæg i Danmark, der modtager støtte fra et andet EØS-land. Det foreslås
her, at ministeren får mulighed for at aftale med et andet EØS-land, hvordan støtte skal udbetales,
og således også om dansk støtte skal udbetales for eksempel direkte til en ejer af et solcelleanlæg i
et andet EØS-land, igennem for eksempel et distributions- eller transmissionsselskab i det
pågældende EØS-land eller igennem en anden aktør, som det pågældende EØS-land udpeger til
opgaven.
På samme måde foreslås det, at samarbejdsaftalen kan indeholde mulighed for, at der kan udbetales
støtte fra et andet EØS-land direkte til en ejer af et solcelleanlæg i Danmark, men også igennem en
anden aktør i Danmark, for eksempel igennem Energinet.dk.
Den foreslåede
nr. 12
indebærer, at der kan indsættes vilkår i samarbejdsaftalen om tilbagebetaling
af dansk støtte, der er modtaget af et anlæg i et andet EØS-land i strid med loven, regler udstedt i
medfør af loven eller afgørelser fastsat i medfør heraf. Bestemmelsen er foreslået af hensyn til
mulighederne for at kræve støtte tilbagebetalt ved bortfald eller delvist bortfald af støtte efter den
foreslåede § 13.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er behovet for at lette inddrivelse af uberettiget
udbetalt støtte i udlandet.
31
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Tilsvarende følger det af det foreslåede
nr. 13,
at det kan aftales med et andet EØS-land, hvordan
tilbagebetaling af støtte vil skulle ske i forhold til anlæg i Danmark, der uberettiget har modtaget
støtte fra det pågældende EØS-land.
Det foreslås i
nr. 14,
at der kan aftales forhold om opkrævning af for meget udbetalt støtte for så
vidt angår anlæg beliggende i et EØS-land, der modtager dansk støtte. Baggrunden herfor er at der
herved muligvis kunne tilvejebringes grundlag for en lettere inddrivelse af en sådan opkrævning.
Samtidig indeholder bestemmelsen mulighed for, at det kan aftales med et andet EØS-land, hvordan
tilbagebetaling af støtte vil skulle ske i forhold til et anlæg i Danmark, der har modtaget for meget
udbetalt støtte fra det pågældende EØS-land.
Med
nr. 15
foreslås det, at det kan aftales, at udveksle oplysninger om de solcelleanlæg, der er
omfattet af samarbejdsaftalen. Dette skal både sikre, at danske myndigheder modtager relevante
oplysninger om de solcelleanlæg i udlandet, der modtager dansk støtte, og at danske myndigheder
modtager oplysninger om anlæg i Danmark, der modtager støtte fra et andet EØS-land. Sådanne
relevante oplysninger er eksempelvis om et anlæg i et andet EØS-land, der modtager dansk støtte,
samtidig modtager anden offentlig støtte i henhold til udenlandsk lovgivning.
Herudover vil det andet EØS-land have behov for oplysninger fra Danmark om anlæg i Danmark,
der modtager støtte fra det pågældende EØS-land, og om anlæg i det pågældende EØS-land, der
modtager støtte fra Danmark.
For at sikre en ensartet og velfungerende administration foreslås desuden med
nr. 16,
at en
samarbejdsaftale kan indeholde krav til dokumentation af opfyldelse af de vilkår, der er opstillet i
en samarbejdsaftale efter stk. 2.
Det foreslåede
nr. 17
vedrører spørgsmål om klageadgang for ejere af solcelleanlæg beliggende i et
andet land end det land, der yder støtte. Bestemmelsen muliggør, at det i en samarbejdsaftale efter
stk. 1
kan indgå, hvordan en tilbudsgiver, vindende tilbudsgiver eller støttemodtager skal kunne
klage over afgørelser, der træffes med henvisning til lovgivning, eller regler udstedt i medfør heraf,
men også over udbudsretlige forhold. Det tydeliggøres også hermed, at der kan aftales en anden
klageordning for disse situationer end, hvad der i øvrigt følger af den foreslåede
§ 18,
der omfatter
de klagebestemmelser, der som udgangspunkt skal gælde for den støtte, der udbetales fra Danmark.
Eftersom opregningen af vilkår, der kan stilles efter
stk.
2 ikke er udtømmende, kan der opstilles
yderligere andre vilkår. Der vil være tale om vilkår, som er nødvendige for at gennemføre en
gensidig åbning af støtteordninger. Muligheden for at aftale andre vilkår end de i nr. 1-17 nævnte,
skal sikre, at hvert lands støtteordning kan fungere i relation til solcelleanlæg beliggende i det andet
land.
Vilkår, der aftales efter
stk. 2,
og som har relevans for udbudsbetingelserne, skal også indeholdes i
udbudsbetingelserne for pilotudbuddet, som ministeren fastlægger efter den foreslåede
§ 7, stk. 2.
Sådanne vilkår vil således også fremgå af udbudsmaterialet for pilotudbuddet.
Det foreslås i
stk. 3,
at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler til
gennemførelse af bestemmelser i en samarbejdsaftale med et andet EØS-land om støtte, der ydes fra
det pågældende andet EØS-land til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg, der er beliggende i
Danmark.
Til § 6
Med den foreslåede
§ 6, stk. 1,
tilvejebringes hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan indgå aftaler om udveksling af måledata og om tekniske specifikationer med et
distributionsselskab eller et transmissionsselskab eller lignende aktør i et andet EØS-land for
32
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
solcelleanlæg, der er beliggende i det pågældende EØS-land, men som modtager dansk støtte efter
lovforslaget.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren også kan indgå sådanne aftaler for så vidt angår solcelleanlæg, der
er beliggende i Danmark, men som modtager støtte fra et andet EØS-land.
Denne udveksling af data er nødvendig, for at det land, som betaler støtten, kan føre tilsyn med, at
betingelserne for støtten er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 2 nr. 6 for en
nærmere beskrivelse af det påtænkte tilsyn.
Det er forventningen at Energinet.dk, efter bemyndigelse fra ministeren i henhold til den foreslåede
§ 17, vil kunne indgå tekniske aftaler med den relevante aktør i et andet EØS-land efter
bestemmelsen.
Til § 7
Det følger af det foreslåede
§ 7, stk. 1,
at inden pilotudbuddet igangsættes, fastsætter energi-,
forsynings- og klimaministeren de betingelser, som skal gælde for pilotudbuddet. Sådanne vilkår
skal fremgå af udbudsmaterialet, og vil også fremgå af det meddelte tilsagn om pristillæg jf. det
foreslåede § 8, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4,
som der henvises til i § 7.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at ministeren bl.a. skal kunne fastsætte betingelser i
pilotudbudsmaterialet om økonomiske forhold og om udformningen og tekniske forhold vedrørende
solcelleanlægget, eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende
elforsyningssystem, om betaling af bod, hvis vinderen af pilotudbuddet ikke overholder betingelser
fra sit tilbud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister, og om sikkerhedsstillelse for
gennemførelse af projektet.
Fastsættelse af betingelser om bod, eksempelvis ved at vinderen af budrunden skal betale en bod,
hvis udbudsbetingelserne viser sig ikke at være opfyldt eller vedkommende ikke længere vil vedstå
sit tilbud, men eksempelvis opgiver projektet eller ikke gennemfører det indenfor en på forhånd
fastsat tidsfrist, vil alt andet lige kunne sikre stor seriøsitet i buddene. Udsigten til at risikere en
eventuel bod kan dog tænkes at forhøje de økonomiske krav til støtte i de afgivne bud. Såfremt
ministeren vil benytte denne mulighed for bod, skal det fremgå udtrykkeligt af udbudsbetingelserne.
Det skal endvidere angives under hvilke betingelser denne udløses, ligesom størrelsen af en
eventuel bod må angives.
Opregningen i § 7, stk. 2, er ikke udtømmende, og energi-, forsynings- og klimaministeren kan
derfor med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætte andre og yderligere forhold og vilkår
end de, der er anført i det foreslåede stk. 2.
Efter modtagelse af buddene sammenholdes buddene med de vilkår, der efter udbudsmaterialet
lægges vægt på, med henblik på at finde vindere(n) af pilotudbuddet.
Det er hensigten at pilotudbuddet skal iværksættes i starten af 2016. Pilotudbuddet vil blive
gennemført i overensstemmelse med principperne fra EUF-traktaten. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2. for en nærmere beskrivelse af pilotudbuddet.
Det foreslås, at ministeren gives adgang til at fastsætte yderligere forhold omkring udbuddet i en
bekendtgørelse, jf. forslagets
§ 7, stk. 3.
I bestemmelsen er der opregnet eksempler på sådanne
yderligere forhold, men opregningen er ikke udtømmende.
33
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Baggrunden for, at ministeren skal kunne fastsættes nærmere regler om overdragelse af anlæg til en
ny ejer er at sikre, at de til enhver tid værende ejere har teknisk og finansiel kapacitet til at drive
anlæggene.
Til § 8
Med den foreslåede
§ 8, stk. 1,
præciseres, at meddelelse til en vinder eller vindere af det statslige
pilotudbud efter § 4 sker ved tilsagn om pristillæg. Ved pilotudbuddet fastsættes det økonomiske
tilskud igennem budrunden.
Når en vinder af pilotudbuddet er fundet, vil denne blive meddelt et tilsagn om pristillæg efter
bestemmelsen.
Det foreslås imidlertid, at tilsagn om pristillæg kun kan meddeles forud for et projekts
påbegyndelse. Hermed opfyldes det EU-retlige krav om tilskyndelsesvirkning. Der henvises til pkt.
2.1.2. i de almindelige bemærkninger herom. En betingelse for, at man kan vinde pilotudbuddet er
således, at man endnu ikke har påbegyndt projektet med etablering af det pågældende
solcelleanlæg.
Tilsagn om pristillæg er tillige betinget af opfyldelsen af fire yderligere vilkår.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at tilsagn om pristillæg betinges af, at solcelleanlægget tilsluttes det
kollektive elforsyningsnet og i det foreslåede stk. 2,
nr. 2,
at produktionen ikke helt eller delvist må
anvendes til dækning af producentens eget forbrug. Disse betingelser sikrer, at ejere af
solcelleanlæg, der modtager støtte efter loven, ikke kan anvende den fremstillede elektricitet til
egetforbrug, bortset fra til dækning af elforbruget i selve solcelleanlægget. Der kan således ikke
kobles elforbrugende enheder på solcelleanlægget, bortset fra dem, som er nødvendige for
anlæggets drift. Samme forpligtelse gælder for anlæg i et andet EØS-land, der modtager dansk
støtte. Det aftales i en samarbejdsaftale efter
§ 5, stk. 1
hvorledes tilslutning af et anlæg i et andet
EØS-land, der modtager dansk støtte, skal ske til elnettet i det pågældende EØS-land, således at
denne forpligtelse overholdes.
Muligheden for at anvende elektriciteten til dækning af eget elforbrug afskæres da der i forvejen er
en væsentlig tilskyndelse til egenproduktion i kraft af fritagelse for energiafgift og PSO-betaling.
I
nr. 3
foreslås det, at et tilsagn endvidere skal være betinget af, at anlægget ikke modtager anden
offentlig støtte. Alle former for offentlig støtte indregnes heri, herunder offentlig støtte både efter
dansk, men også efter udenlandsk lovgivning. Samtidig indregnes alle former for støtte heri,
herunder for eksempel støtte til fremstilling af elektricitet, teknologiudvikling, erhvervsudvikling
m.v.
Kontrol med at anlæg i et andet EØS-land, som modtager dansk støtte, ikke modtager anden
offentlig støtte forventes at foregå ved udveksling af oplysninger mellem Danmark og det
pågældende andet EØS-land. Det vil indgå i en samarbejdsaftale med det pågældende andet EØS-
land, hvordan der udveksles informationer om anlæg i det pågældende EØS-land, der modtager
støtte fra Danmark, jf. den foreslåede
§ 2, stk. 2, nr. 15.
Baggrunden herfor er, at ministeren forud for statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014 i et
tilsagnsbrev til Europa-Kommissionen af den 9. oktober 2014 har givet tilsagn om, at et projekt, der
modtager støtte efter pilotudbuddet ikke samtidig skal kunne modtage anden offentlig støtte.
Det følger af det foreslåede
nr. 4,
at det er en betingelse for meddelelse af tilsagn om pristillæg, at
projektet ikke er påbegyndt inden en vindende tilbudsgiver har modtaget tilsagn efter
stk. 1.
Dette
34
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
opfylder det krav om tilskyndelsesvirkning, der følger af pkt. 49 i retningslinjerne for statsstøtte
2014-2020. Der henvises herom i bemærkningerne til forslagets
§ 3.
Hvis det senere viser sig, at projektet har været påbegyndt inden vinderen har modtaget tilsagn om
pristillæg, kan der ikke udbetales pristillæg til projektet efter
§ 10.
Hvis dette først viser sig efter
udbetalingen af pristillæg er påbegyndt, vil ministeren kunne træffe afgørelse om hel eller delvis
bortfald af pristillæg og kræve allerede udbetalt pristillæg tilbagebetalt i medfør af den foreslåede
§
13.
Det foreslås i
nr. 5
at størrelsen af den støtte, som fremgår af et tilsagn, der er meddelt en vindende
tilbudsgiver efter
§ 8, stk. 1,
skal være vedtaget af Folketinget og således indsat i loven. Baggrunden
herfor er, at støttesatsen eller den samlede støtte, der gives til den vindende tilbudsgiver, hermed
lovfæstes, hvilket er en betingelse for, at udbetaling af støtten kan ske.
Det er hensigten i foråret 2016 at fremsætte for Folketinget et ændringslovforslag til dette
lovforslag, som skal indsætte støtten og afregningsvilkår, som vil følge af udbudsbetingelserne og
af de vindende bud.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at et meddelt tilsagn efter
§ 8, stk. 1,
kan indeholde andre vilkår
fastsat i medfør af loven eller regler fastsat i medfør heraf, end dem, der er opregnet i det foreslåede
stk. 2.
Et eksempel på et sådant andet vilkår kan være, at den vindende tilbudsgiver skal stille en
garanti for en eventuel sikkerhedsstillelse i udbuddet. Vilkår om garantistillelse vil i så fald fremgå
af tilsagnet, og selve garantien vil udgøre et bilag til det meddelte tilsagn.
Slutteligt foreslås det i
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsagn, herunder for
overdragelse af et tilsagn til andre, og om opsplitning og sammenlægning af tilsagn.
Pilotudbuddet skal notificeres til Europa-Kommissionen, og den foreslåede
§ 8
kan derfor først
sættes i kraft efter, at Europa-Kommissionen har godkendt pilotudbuddet efter statsstøttereglerne.
Det foreslås derfor, jf. forslagets § 20, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 8, som således først kan ske, efter at ministeren har modtaget en
godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Til § 9
Det foreslås med
§ 9,
at energi-, forsynings- og klimaministeren administrerer og udbetaler støtte til
en vinder i pilotudbuddet, som er blevet meddelt tilsagn om pristillæg efter
§ 8, stk. 1.
Det er hensigten, at ministeren efter sin delegationsbeføjelse i den foreslåede
§ 17
enten vil
bemyndige Energistyrelsen eller Energinet.dk til at varetage administration og udbetaling af støtten
efter
§ 9.
Til § 10
Det foreslås med
§ 10, stk. 1,
at pristillæg efter loven udbetales for elektricitet fremstillet på et
solcelleanlæg, der er blevet meddelet et tilsagn om pristillæg efter
§ 8, stk. 1.
Det følger desuden af det foreslåede
§ 10, stk. 1,
at der stilles krav om, at en vindende tilbudsgiver
indgiver en egentlig ansøgning til energi-, forsynings- og klimaministeren om udbetaling af støtte
på baggrund af det tilsagn, der er givet efter
§ 8, stk. 1,
når tilsagnsbetingelserne efter
§ 8, stk. 2, nr.
1-5
og evt.
§ 8, stk. 3,
er opfyldt, herunder når pristillæg og afregningsvilkår er indsat i loven, og
anlægget er etableret og nettilsluttet.
Denne ansøgning tjener til, at det kan kontrolleres, at det faktisk opførte anlæg opfylder
betingelserne i tilsagnet efter
§ 8.
Hvis anlægget opfylder betingelserne i tilsagnet, påbegyndes
udbetalingen af pristillægget.
35
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Det foreslås i
stk. 2,
at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udbetale beløb til berigtigelse af
for lidt udbetalt pristillæg, og opkræve beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg. Ved fejl i
målere eller i indberetninger af produktionsdata skal udbetalte pristillæg efterreguleres efter
almindelige fordringsretlige principper, således at for lidt udbetalte pristillæg efterbetales til
anlægsejeren, og for meget udbetalte tillæg kræves tilbagebetalt fra denne.
Bestemmelsen henviser endvidere til § 5, stk. 2, nr. 14, da ministeren kan have aftalt forhold med et
andet EØS-land i en samarbejdsaftale efter § 5, stk. 1 om opkrævning af for meget udbetalt støtte
for så vidt angår et anlæg beliggende i det pålæggende EØS-land, der modtager dansk støtte.
Baggrunden herfor er, at der herved kan tilvejebringes grundlag for en lettere inddrivelse af en
sådan opkrævning.
I forlængelse heraf foreslås det i
stk. 3,
at ejerskab til et solcelleanlæg, hvortil der udbetales støtte,
herunder ændringer i ejerskabet skal anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren. Der kan
fastsættes regler herom efter det foreslåede
stk. 6.
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om
ejerens identitet og overtagelsesdato. Der kan bl.a. stilles krav om, at anmeldelsen skal kvitteres af
den nye og den tidligere ejer med bekræftelse af, at de er bekendt med bestemmelserne i
stk. 4
om
udbetaling af pristillæg. Derved vil der blive sikret gennemsigtighed om, hvem der er berettiget til
at modtage pristillæg og efterbetaling af pristillæg for elproduktionen i en given periode.
Det præciseres i
stk. 4,
at energi-, forsynings- og klimaministeren som udgangspunkt kan udbetale
pristillæg til berigtigelse af for lidt udbetalt støtte med frigørende virkning til den, som er anmeldt
som ejer af et solcelleanlæg i den periode, som udbetalingen vedrører. Det fremgår dog af stk. 4, at
ministeren ikke med frigørende virkning kan foretage udbetaling til den, som er anmeldt som ejer i
støtteperioden, hvis ejeren af solcelleanlægget har anmeldt til ministeren, at udbetaling skal ske til
en anden. Dette kan være tilfældet, hvis køber og sælger af solcelleanlægget f.eks. har aftalt en
særlig dato for deres refusionsopgørelse, eller hvis elproducenten har transporteret retten til
tilgodehavende pristillæg til tredjemand.
Bestemmelserne om udbetaling med frigørende virkning gælder ikke i den modsatte situation, hvor
ministeren har et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pristillæg. Et sådant efterkrav mod
elproducenten må således rettes til den, som efter det i øvrigt oplyste var ejer i den pågældende
periode. Imidlertid vil anmeldelsessystemet efter
stk. 3
også her reelt kunne danne grundlag for at
identificere ejeren i den periode, som efterkravet vedrører.
Det foreslås i
stk. 5,
at ministeren kan fastsætte regler om behandlingen af ansøgninger om
udbetaling af støtte, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold og den
dokumentation, ansøgeren skal fremlægge for at opnå udbetaling af pristillæg. Baggrunden herfor er
at sikre klare rammer for ansøgningsproceduren og at fremme en effektiv sagsbehandling.
Af hensyn til anmeldelsesordningens effektivitet foreslås det i
stk. 6,
at der blandt andet skal kunne
fastsættes regler om anmeldelsers indhold og frister for, hvornår anmeldelser skal indgives.
Til § 11
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at udbetaling af støtte som udgangspunkt skal ske på baggrund af måling
af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Bestemmelsen henviser
herudover til hhv. § 5, stk. 2, nr. 10 og § 6, da udbetaling af dansk støtte til et anlæg i et andet EØS-
land skal ske på grundlag af den samarbejdsaftale, der er indgået med det andet EØS-land og evt.
tillige på grundlag af en teknisk aftale indgået med de relevante aktører i et andet EØS-land, der
fastlægger hvordan måling og indberetning af den mængde af elektricitet, der fremstilles på
anlægget, skal ske. Det er hensigten, at der skal ske udveksling af måledata med det andet EØS-
land, som der er indgået en samarbejdsaftale med. Der skal således aftales en ordning herom i en
36
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
samarbejdsaftale med et andet EØS-land efter § 5, stk. 2, for så vidt angår ejere af solcelleanlæg i et
andet EØS-land, der modtager dansk støtte og ejere af solcelleanlæg i Danmark, der modtager støtte
fra et andet EØS-land.
Den foreslåede
stk. 2
fastsætter, at netvirksomhederne indberetter mængden af den elektricitet, der
er fremstillet på solcelleanlæg i Danmark til Energinet.dk. Samtidig foreslås det, at det er
ministeren, der fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af produktionen. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at de tilsvarende forhold for solcelleanlæg. der er beliggende i et andet
EØS-land reguleres ved samarbejdsaftalen efter § 5, stk. 1 og evt. en teknisk aftale efter § 6.
Til § 12
Forslaget til
§ 12, stk. 1
indfører en generel hjemmel til digital kommunikation. Formålet med den
foreslåede bestemmelse er, at der indføres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således
at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for obligatorisk digital kommunikation.
Hermed bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om pligt til at
anvende digital kommunikation vedrørende kommunikation omfattet af denne lov, f.eks. i
forbindelse med indgivelse af tilbud eller af en række oplysninger, i henhold til den foreslåede lov,
herunder tilbud i udbudsprocessen efter § 7, ansøgning om udbetaling af støtte efter § 10, stk. 1, og
underretning og fremsendelse af erklæringer jf. § 15. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger
som ejeren af et solcelleanlæg skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af loven. Den
foreslåede bestemmelse er således møntet på kommunikation mellem den relevante myndighed
efter loven og virksomheder, borgere m.v.
Krav om digital indberetning gælder også andre, der indsender oplysninger m.v. på f.eks. en
ansøgers vegne, f.eks. en evt. konsulent eller advokat.
Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at
oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden. Det
fremgår udtrykkeligt af stk. 1, 2. pkt., at myndigheder kan afvise at behandle ansøgninger som ikke
er indsendt digitalt.
Modtages oplysninger på anden måde end den forskrevne digitale måde, anses indsendelse af
oplysningerne for mangelfuld og myndigheden har en forpligtigelse til at vejlede om, hvorledes
manglen kan afhjælpes, dvs. om pligten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7. Kun
hvis indsender af oplysningerne, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de
mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan oplysningerne anses for ikke
at være modtaget.
Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af
manglende anvendelse af den obligatorisk digitale selvbetjeningsløsning er en afgørelse og
indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om
eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse om afvisning vil normalt ikke hindre,
at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt.
Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan den
offentlige myndighed håndterer situationer, hvor en eventuel frist overskrides. Der vil således i
samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt, herunder
hensynet til en smidig håndtering af sagen.
Energistyrelsen anvender allerede i vid udstrækning almindelig e-mail-kommunikation med
virksomheder til udveksling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme
personoplysninger.
37
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandt
andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk
databehandling. Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle
iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved udvikling og
implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af
15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige
forvaltning. Persondatalovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens
§ 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige
foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til
personoplysninger. Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder imidlertid alene for offentlige myndigheder.
Bekendtgørelsens regler vil således ikke gælde for privates digitale kommunikation til
myndigheden. Datatilsynet anbefaler imidlertid generelt, at private dataansvarlige i videst muligt
omfang
tilrettelægger
sikkerhedsforanstaltningerne
i
overensstemmelse
med
sikkerhedsbekendtgørelsen.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælder
bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling af
personoplysninger, for eksempel forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post,
etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens
hjemmeside og etablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De
særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i
det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger. Ved
digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i
persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der
indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digital signatur eller lignende gives sikkerhed
for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret
undervejs (integritet). Lovforslaget ændrer ikke herved.
Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende
generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
Forslagets
§ 12, stk. 2
er en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren om at
fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital
signatur eller lignende, som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender.
Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til en relevant myndighed efter loven ikke
anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan også efter det foreslåede stk. 2 fastsætte regler,
hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske og juridiske personer for digital kommunikation.
38
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
En fysisk person kan fritages hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke at
personen er hindret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis
en person ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse,
hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en
særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske
vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID være en særlig
omstændighed. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer, for så vidt angår
kommunikation om personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om
personers erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er
tilfældet for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kommunikation
om personers private forhold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på kommunikation
om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunikation for fysiske personers
erhvervsaktiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger ganske særlige
omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres tidsbegrænset.
Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt også være omfattet af pligten til obligatorisk
digital kommunikation, i det omfang pligten ikke strider mod EU-retten. I den forbindelse er det
bl.a. afgørende om det er teknisk muligt for virksomhederne at kommunikere digitalt med
myndigheden. F.eks. hvis der stilles krav om NemID og har den udenlandske virksomhed ikke
mulighed for at opnå en NemID er det ikke teknisk muligt for virksomheden at kommunikere med
myndigheden og der må tilbydes alternative løsninger. Dog henvises der i § 12, stk. 2, 1. pkt. til den
samarbejdsaftale, som ministeren kan indgå med andre EØS-lande. Dette betyder, at en anden
ordning end den, som er forudsat i § 12 kan aftales i samarbejdsaftaler.
Bemyndigelsen i det foreslåede
stk. 2
til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-
systemer m.v. kan udnyttes til bl.a. krav om brug af et bestemt ansøgningssystem. På sigt kan det
evt. komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger og
indberetningssystemer, til brug for administration og kommunikation om forhold som er omfattet af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af det foreslåede
§ 12, stk. 3,
at en meddelelse anses for at være kommet frem til
adressaten, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for
at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet
af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret
og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at
være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe,
f.eks. fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller
starttidspunktet for beregning af klagefristen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datatilsyn. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan
modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-
systemet eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
39
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af
meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses
meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden
inden for en rimelig frist efter, at forhindringen er ophørt.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som det er frivilligt at sende digitalt, og på
meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.
Den foreslåede bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren i
stk. 4
vedrører digitale
underskrifter og kan udnyttes til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra
myndigheden digitalt. Det omfatter alle dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område,
således at dokumenterne kan udstedes uden personlig underskrift eller med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren i
stk. 5
til at fastsætte nærmere regler om, at
dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes
alene med angivelse af myndigheden som afsender, vil eksempelvis kunne tænkes anvendt til
fastsættelse af regler om maskinel udsendelse af kvitteringer for modtagelse af tilbud i
pilotudbuddet.
Til § 13
Den foreslåede
§ 13
i loven omhandler forhold om bortfald af tilsagn om pristillæg eller af
pristillæg samt om tilbagebetaling af støtte.
§ 13, stk. 1, nr. 1-3
omhandler de situationer, hvor der kan træffes afgørelse om, at et tilsagn om
pristillæg eller pristillæg i henhold til denne lov helt eller delvist bortfalder, og at allerede udbetalt
støtte efter det foreslåede
stk. 3
kræves tilbagebetalt, hvis forudsætningerne for støtten ikke
overholdes, eller hvis støtte er givet på et forkert grundlag.
Stk. 1
kan både være relevant i tilfælde, hvor der allerede er udbetalt pristillæg, og i tilfælde, hvor
der er givet tilsagn om pristillæg, men der endnu ikke er udbetalt støtte.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan således afgøre, at tilsagn om støtte bortfalder, hvis det
inden afgørelsen om meddelelse af tilsagn om pristillæg eller i forbindelse med sagsbehandlingen af
en ansøgning om pristillæg kommer frem, at der er tale om forhold omfattet af nr. 1-3. Tilsvarende
kan det afgøres, at retten til pristillæg bortfalder, hvis det kommer frem efter afgørelsen om
pristillæg efter
§ 10,
at et af forholdene i
nr. 1-3
er overtrådt.
Nr. 1
vedrører situationer, hvor støttemodtageren har tilbageholdt oplysninger eller afgivet urigtige
eller vildledende oplysninger på et tidspunkt i processen fra deltagelse i udbuddet til driftsfasen
hvor pristillægget udbetales. Der sigtes således mod alle situationer, hvor støttemodtager har søgt at
opnå pristillæg på et urigtigt eller misvisende grundlag.
Forhold omfattet af
nr. 2
vedrører derimod situationer hvor projektet ikke er gennemført i
overensstemmelse med det tilbud, der af afgivet, vilkår i udbudsmaterialet eller vilkår i medfør af
§
8 stk. 1-3.
Der kan således eksempelvis være tale om situationer, hvor det opførte anlæg har en
anden størrelse end der er givet tilbud på, at tidsfrister i udbudsmaterialet ikke er overholdt eller at
projektet er påbegyndt, inden vinderen af udbuddet har modtaget tilsagn om pristillæg.
40
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Endelig vedrører forholdet i
nr. 3
de øvrige situationer, hvor en støttemodtager ikke overholder
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren kan beslutte, at mindre overtrædelser af stk. 1 ikke skal medføre
helt eller delvist bortfald af støtte. Dette er fundet rigtigst med baggrund i de væsentlige
økonomiske konsekvenser, som et delvist eller helt bortfald af et tilsagn om pristillæg efter § 8, stk.
1, til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg vil have for den pågældende støttemodtager.
Det følger af forslaget til
stk. 3,
at ministeren kan kræve tilbagebetaling af beløb, der er blevet
udbetalt i situationer omfattet af
stk. 1, nr. 1-3.
Bestemmelsen henviser ligeledes til § 5, stk. 2, nr.
12, hvorefter ministeren i en samarbejdsaftale med et andet EØS-land efter § 5, stk. 2 kan aftale
andet om tilbagebetaling for en ejer af et solcelleanlæg i et andet EØS-land, der modtager dansk
støtte. Et eksempel kunne være, at der aftales en ordning, der muliggør en let inddrivelse af
tilbagebetalingskrav.
Endvidere foreslås det i
stk. 4,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald efter stk. 1 af
tilsagn om pristillæg eller af pristillæg og om tilbagebetaling efter stk. 4 af udbetalt støtte.
Til § 14
Det følger af det foreslåede
§ 14, stk. 1,
at energi-, forsynings- og klimaministeren har ansvaret for
at føre tilsyn med overholdelsen af loven, regler, der er udstedt i medfør af loven, samarbejdsaftaler
efter § 5, stk. 2, tekniske aftaler efter § 6 og vilkår i tilsagn efter § 8.
Bestemmelsen henviser til § 5, stk. 2, nr. 6, da det kan være blevet aftalt forhold om tilsyn i en
samarbejdsaftale. Herefter kan ministeren for eksempel have bemyndiget et andet EØS-lands
myndighed, transmissionsselskab, distributionsselskab eller lignende aktør til at føre tilsyn med
udbetaling af dansk støtte til et anlæg i det pågældende EØS-land.
Udgangspunktet for tilsyn i relation til støtte til anlæg beliggende i et andet EØS-land er, at
Danmark og et andet EØS-land udveksler måledata og anden relevant information i
overensstemmelse med det aftalte i en samarbejdsaftale efter § 5, stk. 1 og tekniske aftale efter § 6,
hvormed ministerens tilsynsforpligtelse efter § 14, stk. 1 opfyldes.
Det foreslås i
stk. 2,
at ministeren udøver tilsyn hos Energinet.dk for de opgaver, som selskabet
varetager efter loven. Bestemmelsen sikrer, at ministeren har samme tilsynsforpligtigelse efter
denne lov som efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.
Til § 15
Efter forslaget til
§ 15, stk. 1
skal en støttemodtager af egen drift underrette energi-, forsynings- og
klimaministeren om ændringer i forhold til betingelserne for at få tilsagn om pristillæg eller
modtage pristillæg. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der kan være forhold omkring
støttebetingelserne, som ministeren ikke er blevet bekendt med, og som ministeren dermed ikke
selv kan anmode støttemodtager om at udlevere.
Der kan eksempelvis være tale om situationer, hvor elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg nu
anvendes til producentens eget forbrug, at anlægget begynder at modtage anden offentlig støtte eller
at anlægget udvides eller reduceres.
Desuden foreslås det, at støttemodtageren efter lovens
stk. 2
på forlangende skal afgive erklæring
om, hvorvidt betingelserne for støtte fortsat er opfyldt. Dette kan være relevant, hvis energi-,
forsynings- og klimaministeren eksempelvis får mistanke om, at betingelserne for støtte ikke
længere er opfyldt, f.eks. at anlægget nu modtager anden offentlig støtte eller er blevet udvidet.
Bestemmelserne om oplysningspligt svarer til lignende bestemmelser i anden støttelovgivning.
41
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Til § 16
Det fremgår af forslaget til
§ 16, stk. 1,
at udbetaling af pristillæg til en støttemodtager kan
tilbageholdes under nærmere betingelser.
Pristillæg kan tilbageholdes, når støttemodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist
meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller
tilsyn og kontrol med udbetalingen. Tilbageholdelse vil være betinget af, at energi-, forsynings- og
klimaministeren, eller den som ministeren har bemyndiget hertil, har præciseret over for
støttemodtageren, hvilke oplysninger denne skal meddele. Der vil blive fastsat regler efter
stk. 3
om
svarfrister for støttemodtageren m.v.
Ifølge
stk. 2
genoptages udbetalingen, når støttemodtageren har meddelt nærmere angivne
oplysninger om det pågældende forhold. Udbetalingen vil være betinget af, at de oplysninger, som
meddeles, opfylder de krav, som energi-, forsynings- og klimaministeren, eller den som ministeren
har bemyndiget hertil, har stillet til dokumentationen. Når energi-, forsynings- og klimaministeren,
eller den som ministeren har bemyndiget hertil, finder, at de fornødne oplysninger er blevet
meddelt, vil tilbageholdte pristillæg blive udbetalt til støttemodtageren.
Der kan med hjemmel i
stk. 3
bl.a. fastsættes frist for, hvornår udbetalingen af tilbageholdte
pristillæg finder sted, herunder at pristillæg udbetales sammen med næste ordinære månedlige
udbetaling.
Til § 17
Det foreslås med
§ 17,
at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at overlade
sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet institution eller til Energinet.dk.
Delegation kan dog ikke ske af de i
§ 17, nr. 1-2
nævnte beføjelser, idet disse beføjelser kun kan
varetages af ministeren. Det er således kun ministeren, der kan indgå en samarbejdsaftale med et
andet EØS-land efter § 5, ligesom tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 8 jf. § 20, stk. 2 om
tildeling af tilsagn om pristillæg, kun kan fastsættes af ministeren.
Bestemmelsen sikrer, at ministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af
ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets område samt til det statslige selskab
Energinet.dk.
Det forventes, at Energistyrelsen eller Energinet.dk vil varetage håndteringen af udbudsprocessen,
at Energinet.dk vil varetage administrationen og udbetalingen af støtten, mens de øvrige beføjelser,
der kan delegeres efter
§ 17,
forventes at blive delegeret til Energistyrelsen.
Til § 18
Det er hensigten med det foreslåede
§ 18, stk. 1,
at klager over afgørelser truffet af ministeren, af en
myndighed under ministeriet, eller af Energinet.dk, som ministeren har henlagt sine beføjelser til
efter § 17, skal kunne indbringes for det uafhængige Energiklagenævn. Energiklagenævnet
behandler klager efter de fleste love på energiområdet, f.eks. lov om elforsyning og lov om
varmeforsyning. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnet også bliver klageinstans for
myndighedsafgørelser efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold hertil.
Det foreslås herefter i
stk. 2 og 3,
at afgørelser truffet af ministeren, af en institution under
ministeriet, eller af Energinet.dk, til hvilke ministeren efter § 17 har henlagt sine beføjelser, ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Endeligt er det fastsat,
at der ikke er mulighed for at indbringe afgørelser for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
42
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov vil blive behandlet i henhold til
Energiklagenævnets forretningsorden. Ifølge bestemmelsen i
stk. 3
er klagefristen 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den klageberettigede.
Forslaget i
stk. 4
angiver, at Energiklagenævnet kan delegere sin beføjelse efter loven til at træffe
afgørelse til Energiklagenævnets formand i et nærmere bestemt omfang. Delegationsbestemmelsen
forudsættes kun anvendt i sager eller sagstyper, hvor der overvejende kun er behov for juridisk
sagkundskab eller i sager, hvor nævnet har en fast praksis.
Det foreslås i
stk. 5
at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven
eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Forslaget i
stk. 6
fastsætter Energiklagenævnets sammensætning, som den sammensætning, nævnet
har efter lov om elforsyning. Det vurderes, at nævnsmedlemmer efter denne lov besidder den
relevante sagkundskab for de sagstyper, som lovforslaget angår. Slutteligt foreslås det i
stk. 7,
at
ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det er udgangspunktet at klageadgangen til Energiklagenævnet, og de tilhørende regler i
stk. 2
til
stk. 7,
også finder anvendelse for den støtte efter loven, der udbetales til en støttemodtager for støtte
til elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg i et andet EØS-land. Den foreslåede bestemmelse
henviser imidlertid til § 5, stk. 2, nr. 17, da der kan være blevet aftalt forhold om klageadgang og
klagesagsbehandling for sådanne støttemodtagere i en samarbejdsaftale med det andet EØS-land
efter § 5, stk. 2.
Til § 19
Det følger af det foreslåede
§ 19, stk.1,
at det vil være strafbart at afgive urigtige eller vildledende
oplysninger eller at fortie oplysninger af betydning for afgørelser der træffes i henhold til loven, og
i øvrigt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger, som er påkrævet i
medfør af § 15, stk. 1.
Det følger af
stk. 2,
at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne. Endelig følger det af
stk. 3,
at der også
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen henviser til § 5, stk. 2, nr. 8, da det er hensigten, at det aftales med et andet EØS-
land hvordan håndhævelse af regler m.v. skal ske for et solcelleanlæg, der er beliggende i et andet
EØS-land, og som modtager dansk støtte.
Det foreslåede § 5, stk. 2, nr. 8 skal ses i sammenhæng med, at Danmark ikke har straffemyndighed
over modtagere af dansk støtte, som ikke har fast driftssted i Danmark, og som har opstillet et
solcelleanlæg i et andet EØS-land, ligesom et andet EØS-land som udgangspunkt heller ikke har
straffemyndighed over modtagere af støtte, der udbetales fra det andet EØS-land, når
støttemodtageren ikke har et fast driftssted i det andet EØS-land, og som har opstillet et
solcelleanlæg i Danmark. Der henvises til bemærkningerne for § 5, stk. 2, nr. 8.
Til § 20
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Reglerne vedrørende tilsagn om pristillæg vil dog først kunne sættes i kraft i det omfang og fra det
tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse. Den foreslåede
§ 8
vil således først
blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens
43
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Lovudkast til forslag til lov om pilotudbud af støtte til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
afgørelse vedrørende støtteordningen (pilotudbuddet), hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren i medfør af det foreslåede
stk. 2
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.
Til § 21
Lov om fremme af vedvarende energi, jf. bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi
nr. 122 af 6. februar 2015, indeholder i kapitel 6 regler om støtte til elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg udenfor udbud, eksempelvis i VE-lovens § 47, stk. 7, hvorefter der ydes pristillæg
betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse for anlæg, som fysisk befinder
sig i Danmark. Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de gældende støttemuligheder til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg udenfor
udbud.
Det foreslås således med
§ 21,
at VE-loven ikke skal finde anvendelse på pilotudbuddet. Forslaget
skal således sikre, at der ikke udover støtten efter denne lov, ligeledes ydes pristillæg efter
eksempelvis VE-lovens § 47, stk. 7. De væsentligste konsekvenser heraf er, at solcelleanlæg, der
modtager støtte efter pilotudbuddet ikke samtidig kan modtage støtte efter eksempelvis VE-lovens §
47, ligesom salg og balancering af anlæggenes elproduktion ikke varetages af Energinet.dk i medfør
af VE-lovens § 52.
Det foreslås desuden, at VE-loven ikke skal finde anvendelse på anlæg, der modtager støtte fra
andre lande end Danmark. Denne bestemmelse skal sikre, at der ikke ydes dobbelt støtte til anlæg i
Danmark, som støttes fra et andet land i medfør af en samarbejdsaftale. Ligesom for anlæg omfattet
af det danske pilotudbud, er det hovedsageligt undtagelsen fra VE-lovens §§ 47 og 52, der har
betydning for ejeren af anlægget.
Der henvises til pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse af, hvorfor der foreslås
udarbejdelse af en ny støttelov for pilotudbuddet.
Til § 22
Det foreslås ved § 17 at energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige Energinet.dk til at
varetage opgaver efter loven. Ved
§ 22
sikres modervirksomheden i Energinet.dk mulighed for at
udføre opgaver efter loven uden at skulle udøve dem i et selvstændigt selskab med begrænset
ansvar.
Det forventes, at Energinet.dk bemyndiges til at varetage opgaver vedrørende administration og
udbetaling af støtte til den, der har vundet et tilsagn om pristillæg efter loven, og som i henhold til §
10, stk. 1 har modtaget afgørelse om, at der udbetales støtte.
Ministeren kan herudover bemyndige Energinet.dk til også i andre sammenhænge at varetage andre
opgaver efter loven, for eksempel vedrørende udbudsprocessen.
Til § 23
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
44