BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af

elever inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen skal øges til 96

procent af eleverne frem mod 2015.

I 2014/15 var 95,2 procent af eleverne i de kommunale skoler inkluderet,

hvilket er en marginal stigning på 0,2 procentpoint fra skoleåret 2013/14.

Uanset elevernes køn, etniske herkomst og forældrenes uddannelse er flere

elever blevet inkluderet i den almindelige undervisning i perioden 2010/11 til

2014/15.

Jo højere uddannelsesniveau elevernes forældre har, jo større er andelen af

elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Dog er forskellen

mellem disse elevgrupper blevet mindre over tid.

Der er fortsat flere piger end drenge, der inkluderes, og der er fortsat flere

elever med dansk herkomst end udenlandsk herkomst, der inkluderes.

Forskellene mellem disse elevgrupper er uændret over tid.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Færre elever i segregerede tilbud

Der ses generelt en faldende tendens fra 2010/11 og frem i antallet af elever i se-

gregerede tilbud, jf. Tabel 1, både i antallet af elever på specialskoler m.v. og elever,

der går i specialklasser på folkeskoler. Tallene viser således, at ca. 6.800 færre ele-

ver siden 2010/11 modtager specialundervisning i et segregeret tilbud. Faldet er

særligt sket blandt eleverne, der går i specialklasser på folkeskoler.

Fra 2013/14 til 2014/15 ses en stigning i antallet af elever, der modtager specialun-

dervisning i den almindelige undervisning, fra godt 1.200 til knap 1.450. Der er såle-

des godt 200 flere elever, der får støtte i mindst ni timer om ugen i et integreret

tilbud. Fra 2012/13 til 2013/14 var en nogenlunde tilsvarende stigning på godt 250

elever. Det bemærkes, at disse tal for elever i integrerede tilbud ikke kan sammen-

lignes med tidligere skoleår, da specialundervisningsbegrebet blev ændret efter

skoleåret 2011/12.

Tabel 1 Elever, der modtager specialundervisning i segregerede og inkluderede

tilbud i kommunale skoler, 2010/11-2014/15

2010/2011 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15

Elever i kommunale skoler i alt

- Heraf i segregerede tilbud

1) Specialskoler m.v.

2) Specialklasser på folkeskoler m.v.

- Heraf i inkluderede tilbud

3) Normalklasser i folkeskoler m.v.

Elever, der modtager specialundervisning i alt

591.231 584.485 580.909 574.841 571.049

34.105

13.203

20.902

32.761

66.866

31.650

12.477

19.173

36.376

68.026

30.234

11.823

18.411

951

31.185

28.821

11.861

16.960

1.221

30.042

27.335

11.319

16.016

1.443

28.778

Anm.: Databrud fra 2011/12 til 2012/13 pga. nye specialundervisningsbegreb. Antallet af

elever i inkluderede tilbud og det samlede antal specialundervisningselever i 2012/13 og

frem, kan

ikke

sammenlignes med tidligere år. Antallet af elever i segregerede tilbud kan

godt sammenlignes over tid, da disse elever alle modtager mindst ni timers specialundervis-

ning om ugen og dermed ikke er påvirket af det ændrede specialundervisningsbegreb.

Opgørelsen omfatter kun elever i kommunale skoler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 2 af 7

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Skolerne nærmer sig målet om inklusion af 96 procent af

eleverne i normalklasser

Andelen af elever, der går i en almindelig folkeskoleklasse med eller uden støtte i

mindre end ni timer, er steget siden 2010/11, jf. Figur 1.

Målsætningen fra ’Aftale om kommunernes økonomi for 2013’ har været, at 96

procent af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning frem mod

2015. I 2014/15 er 95,2 procent af eleverne i kommunale skoler inkluderet i den

almindelige undervisning. I 2010/11 var 94,2 procent af eleverne inkluderet – altså

en stigning frem mod 2014/2015 på 1,0 procentpoint.

Den såkaldte inklusionsgrad påvirkes af, hvor mange elever, der går i kommunale

skoler i forhold til hvor mange elever, der går i private skoler (frie grundskoler og

efterskoler)

. Inklusionsgraden er dog steget til trods for, at andelen af elever på frie

grundskoler er steget.

Med de nuværende elevtal, og den nuværende fordeling mellem kommunale skoler

og frie grundskoler, vil det betyde, at andelen af elever, der modtager undervisning i

den almindelige klasse, skal øges med yderligere ca. 4.500 elever for at nå målet

om, at 96 procent af eleverne er inkluderet.

Figur 1 Andel elever i inkluderede tilbud (Inklusionsgrad), 2010/11-2014/15

100%

99%

98%

97%

96%

95%

94%

93%

92%

91%

90%

2010/11

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

Inklusionsgrad, kommunale skoler

Inklusionsmål

94,2%

94,6%

94,8%

95,0%

95,2%

Anm.: Inklusionsgraden er andelen af det samlede antal elever, der er inkluderet i den al-

mindelige undervisning. Opgørelsen omfatter kun elever i kommunale skoler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det skyldes, at inklusionsgraden alene beregnes på basis af elevtallet i de kommunale sko-

ler. Hvis flere elever vælger private skoler frem for folkeskoler, vil inklusionsgraden - alt

andet lige – falde (da det vil mindske nævneren (elevtallet i kommunale skoler) i beregnin-

gen af inklusionsgraden, men ikke vil påvirke tælleren (elever i segregerede tilbud)).

Side 3 af 7

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Inklusion sker på tværs af alle elevgrupper

Køn

Siden 2010/11 er der både flere drenge og flere piger, der er blevet inkluderet i den

almindelige undervisning, jf. Figur 2. Pigerne levede allerede i 2010/11 op til inklusi-

onsmålsætningen – i skoleåret 2014/15 var 97,3 procent af pigerne inkluderet i den

almindelige undervisning.

Der er generelt færre drenge end piger, der er inkluderet i den almindelig undervis-

ning, men der er i perioden sket en stigning fra, at 92,0 procent af drengene i

2010/11 var inkluderet til, at der i 2014/15 er inkluderet 93,3 procent af drengene.

Figur 2 Andel elever i inkluderede tilbud fordelt på køn, 2010/11-2014/15

100%

99%

98%

97%

96%

95%

96,6%

97,3%

94%

93%

92%

91%

90%

Drenge

2010/11

2011/12

92,0%

93,3%

Piger

2012/13

2013/14

2014/15

Anm.: Inklusionsgraden er andelen af det samlede antal elever, der er inkluderet i den al-

mindelige undervisning. Opgørelsen omfatter kun elever i kommunale skoler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 4 af 7

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Herkomst

Uanset herkomst er der siden 2010/11 flere elever, der inkluderes i den almindelige

undervisning, jf. Figur 3. Andelen af inkluderede elever med dansk herkomst er ste-

get fra 94,4 procent i 2010/11 til 95,3 procent i 2014/15. Blandt eleverne med uden-

landsk herkomst er der sket en stigning fra 93,2 procent i 2010/11 til 94,5 procent i

2014/15.

Over hele perioden er der færre inkluderede elever blandt elever med udenlandsk

herkomst end blandt elever af dansk herkomst – og forskellen er stabil på knap et

procentpoint over tid.

Figur 3 Andel elever i inkluderede tilbud fordelt på herkomst, 2011/12-2014/15

100%

99%

98%

97%

96%

95%

94%

93%

92%

91%

90%

Dansk herkomst

2010/11

2011/12

2012/13

Udenlandsk herkomst

2013/14

2014/15

94,4%

93,2%

95,3%

94,5%

Anm.: Inklusionsgraden er andelen af det samlede antal elever, der er inkluderet i den al-

mindelige undervisning. Opgørelsen omfatter kun elever i kommunale skoler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Side 5 af 7

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Forældrenes uddannelsesniveau

Jo højere uddannelsesniveau elevernes forældre har, jo større er andelen af elever,

der er inkluderet i den almindelige undervisning, jf. Figur 4. Blandt de elever, hvor

forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskolen, er 89 procent af eleverne

fra 2014/15 inkluderet. Til sammenligning er tallet blandt elever af forældre med en

videregående uddannelse 97,2 procent.

For alle elevgrupper ses en stigning i inklusionsgraden i perioden 2010/11 til

2014/15. Dertil kommer, at forskellen i inklusionsgraden mellem elever af forældre

med grundskolen som højeste uddannelse og de øvrige elevgrupper er blevet min-

dre i perioden.

Figur 4 Andel elever i inkluderede tilbud fordelt på forældrenes højeste fuldførte

uddannelse, 2010/11-2014/15

100%

98%

96,8%

93,8%

94,3%

93,3%

94,2%

97,2%

96%

94%

92%

90%

88%

86%

84%

82%

80%

Grundskole m.v.

2010/11

85,6%

89,0%

Gymnasial udd.

2011/12

2012/13

Erhvervsudd.

2013/14

Videregående udd.

2014/15

Anm.: Inklusionsgraden er andelen af det samlede antal elever, der er inkluderet i den al-

mindelige undervisning. Opgørelsen omfatter kun elever i kommunale skoler. Elever af for-

ældre med uoplyst uddannelse indgår under elever af forældre med grundskole som højeste

fuldførte uddannelse.

Side 6 af 7

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Værd at vide

Hvad er segregerede tilbud?

Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlings-

tilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ung-

domsskoler.

Hvad er inklusionsgrad?

Inklusionsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i

kommunale skoler, der modtager undervisning i en normalklasse.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 var den tidligere regering enige med

KL om en målsætning om, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den

almindelige undervisning frem mod 2015. Målsætningen om, at 96 procent af alle

elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, omhandler kun elever i kom-

munale skoler. Det svarer omtrent til andelen af elever, som blev inkluderet i skole-

året 1998/99, hvor inklusionsgraden var 96,1 procent.

Hvad er specialundervisning?

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser og undervisning

i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer.

Hvad er kommunale skoler?

Kommunale skoler dækker folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler

samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Udover specialundervisning i kommunale skoler omtalt i dette notat, findes der

også ca. 40 efterskoler med samlet særligt tilbud, som er rettet mod elever med

behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med gene-

relle indlæringsvanskeligheder. Der gik i 2014/2015 knap 3.000 elever på disse ef-

terskoler. Disse elever indgår

ikke

i dette notat.

Hvor finder jeg de enkelte kommuners inklusionsgrad?

De enkelte kommuners segregeringsgrad fremgår af særskilt notat.

Vil du vide mere?

Kig i ministeriets nye Ledelsesinformationssystem, LIS, hvor du kan finde en række

rapporter på kommune- og skoleniveau til brug for fx kommunernes kvalitetsrappor-

ter:

https://www.uddannelsesstatistik.dk/

Kig også i ministeriets databank, hvor du kan finde en lang række standardtabeller,

og hvor du også selv kan lave flere tabeller:

www.uvm.dk/databanken

Side 7 af 7