BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt

på elevernes bopælskommune, 2014/15

Inklusionsgraden for hele landet er opgjort til 95,2 procent i skoleåret

2014/15. Inklusionsgraden varierer med knap ni procentpoint mellem

kommunerne fra 90 til 98,4 pct. (når der ses bort fra enkelte mindre ø-

kommuner).

Kommunernes inklusionsgrad

I dette notat ses på andelen af elever inkluderet i den almindelige folkeskole fordelt

på kommuner. Dette kaldes også inklusionsgraden. Inklusionsgraden er et udtryk

for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i kommunale skoler, der modta-

ger undervisning i en normalklasse.

Inklusionsgraden er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og ikke efter

institutionernes beliggenhedskommune. Det betyder, at elever, som modtager spe-

cialundervisning i et segregeret tilbud beliggende i en anden kommune end bopæls-

kommunen, medtælles i den kommune, hvor eleven har bopæl. Begrundelsen her-

for er, at det er bopælskommunen, der har ansvaret for elevernes skolegang.

Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlings-

tilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ung-

domsskoler.

Tabel 1 viser inklusionsgraden (kolonne D). Det skal bemærkes, at den politiske mål-

sætning om en inklusionsgrad på 96 procent i 2015 er et mål på nationalt plan.

Tabellen viser, at inklusionsgraden varierer mellem kommunerne. Inklusionsgraden

varierer mellem 90 procent og 98,4 procent (på nær Læsø med 100 procent). 27

kommuner har en inklusionsgrad, som ligger på eller over målsætningen på 96 pro-

cent, mens de resterende 71 kommuner har en inklusionsgrad under 96 procent.

Det skal bemærkes, at antallet af elever i de private skoler kan have betydning for

den opgjorte inklusionsgrad – særligt i tilfælde, hvor en stor andel af en kommunes

elever går i private skoler. Ved opgørelse af en inklusionsgrad inkl. elever i private

skoler er det dog kun i fem kommuner, hvor der kan konstateres en forskel i inklusi-

onsgraden på mere end to procentpoint.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Side 2 af 6

Tabel 1 Inklusionsgrad fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i

kommunale

skoler

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

571.049

3.264

3.638

4.498

5.618

3.040

3.270

3.363

4.508

1.843

5.969

12.014

355

6.507

3.768

4.414

5.493

7.180

5.857

5.001

4.698

4.493

7.410

6.829

2.188

5.782

3.609

5.588

5.410

2.443

5.785

6.942

2.891

B. Elever i

private sko-

ler

138.753

594

283

1.250

881

558

1.233

855

419

109

834

2.069

1.009

972

1.180

1.048

1.999

1.057

1.248

1.009

2.248

2.582

1.976

346

1.001

1.671

1.297

1.762

534

1.071

1.274

674

C. Segrege-

D. Inklusions-

rede elever grad, kommunale

skoler (D=1-C/A)

27.335

154

198

224

257

172

269

230

194

342

384

188

233

186

300

366

288

234

317

201

299

115

240

209

238

367

154

248

299

152

95,2%

95,3%

94,6%

95,0%

95,4%

97,5%

94,7%

92,0%

94,9%

98,4%

96,7%

97,2%

97,5%

94,1%

95,0%

94,7%

96,6%

95,8%

93,8%

94,2%

95,0%

92,9%

97,3%

95,6%

94,7%

95,8%

94,2%

95,7%

93,2%

93,7%

95,7%

94,7%

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Side 3 af 6

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-

9.773

5.538

6.924

6.971

6.326

9.181

5.976

5.173

2.463

4.745

2.296

4.438

4.730

2.580

9.652

37.256

6.941

1.028

3.278

2.175

3.285

6.010

151

4.553

4.172

1.734

3.726

3.408

2.710

8.808

2.172

17.958

2.714

9.645

3.814

6.164

2.172

1.545

1.413

2.587

1.500

1.979

715

1.550

767

919

599

625

1.570

505

2.296

13.609

1.375

208

833

596

1.292

965

926

1.122

855

678

581

1.318

1.626

973

4.750

794

2.760

472

1.924

488

259

282

511

298

294

233

285

105

209

186

231

441

126

531

1.950

274

171

108

186

206

263

261

256

201

218

613

727

271

527

121

291

95,0%

95,3%

95,9%

92,7%

95,3%

96,8%

96,1%

94,5%

95,7%

95,6%

91,9%

94,8%

90,7%

95,1%

94,5%

94,8%

96,1%

93,0%

94,8%

95,0%

94,3%

96,6%

100,0%

94,2%

93,7%

96,4%

93,1%

94,1%

92,0%

93,0%

95,4%

96,0%

90,0%

94,5%

96,8%

95,3%

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Side 4 af 6

Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

3.466

9.335

6.853

4.011

237

11.029

8.115

5.321

7.441

2.601

3.251

1.984

2.536

5.468

4.247

7.442

4.611

3.511

4.866

1.898

5.747

5.218

11.745

4.092

10.917

4.194

492

6.240

19.329

28.417

1.181

1.982

1.063

570

171

1.984

1.448

788

2.081

601

845

781

378

1.784

1.277

2.104

1.000

1.295

588

202

984

889

3.261

819

2.201

1.346

102

1.526

3.497

6.482

195

331

165

265

448

318

201

515

185

156

143

406

262

391

215

208

175

201

180

477

219

451

103

346

759

1.160

94,4%

96,5%

97,6%

93,4%

90,7%

95,9%

96,1%

96,2%

93,1%

96,5%

94,3%

92,1%

94,4%

92,6%

93,8%

94,7%

95,3%

94,1%

96,4%

96,5%

96,6%

95,9%

94,6%

95,9%

97,5%

96,3%

94,5%

96,1%

95,9%

Anm.: Elever med uoplyst bopælskommune eller fra Christiansø indgår ikke. ”Hele landet” er

derfor ikke nødvendigvis lig med summen af de enkelte kommuner.. Enkelte kommuner har

store udsving i antallet af segregerede elever i forhold til sidste års oplysninger. Opgørelsen

for de enkelte kommuner er derfor med forbehold for datakvaliteten af de oplysninger, som

skolerne indberetter til Danmarks Statistik.

Note 1: Kommunale skoler dækker over folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, special-

skoler samt dagbehandlingshjem og anbringelsessteder.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Side 5 af 6

Note 2: Private skoler dækker over efterskoler, efterskoler med samlet særligt tilbud samt

friskoler og private grundskoler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Notater om inklusion

Side 6 af 6

Værd at vide

Hvad er segregerede tilbud?

Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlings-

tilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ung-

domsskoler.

Hvad er inklusionsgrad?

Inklusionsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i

kommunale skoler, der modtager undervisning i en normalklasse.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 var den tidligere regering enige med

KL om en målsætning om, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den

almindelige undervisning frem mod 2015. Målsætningen om, at 96 procent af alle

elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, omhandler kun elever i kom-

munale skoler. Det svarer omtrent til andelen af elever, som blev inkluderet i skole-

året 1998/99, hvor inklusionsgraden var 96,1 procent.

Hvad er specialundervisning?

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser og undervisning

i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer.

Hvad er kommunale skoler?

Kommunale skoler dækker folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler

samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Udover specialundervisning i kommunale skoler omtalt i dette notat, findes der

også ca. 40 efterskoler med samlet særligt tilbud, som er rettet mod elever med

behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med gene-

relle indlæringsvanskeligheder. Der gik i 2014/2015 knap 3.000 elever på disse ef-

terskoler. Disse elever indgår

ikke

i dette notat.

Vil du vide mere?

Kig i ministeriets nye ledelsesinformationssystem, LIS, hvor du kan finde en række

rapporter på kommune- og skoleniveau til brug for fx kommunernes kvalitetsrappor-

ter:

https://www.uddannelsesstatistik.dk/

Kig også i ministeriets databank, hvor du kan finde en lang række standardtabeller,

og hvor du også selv kan lave flere tabeller: