Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Erhvervsuddannelserne, hvad uddanner vi de unge til?
Nu har to af vores unge mennesker herhjemme, gennemført et af erhvervsuddannelsernes
grundforløb, med endog meget respektabelt resultat (karakteren 10 og 12) Også udtalelserne
fra erhvervspraktik stederne var flotte. Men da det så kom til at søge en reel elevplads, blev
det noget mere mudret. Det er stort set umuligt at finde en elevplads.
På Vilvorde i Roskilde har men eksempelvis over 300 elever igennem grundforløbet til
Dyrepasser om året, og kun mellem 50 – 60 elever afslutter den endelig uddannelse om året.
Går man ind på Praktipladsen.dk, vil man opdage at INGEN eller meget få virksomheder søger
dyrepasserelever. Det samme gælder IT uddannelserne m.fl., hvor der også kun er få pladser.
De fleste virksomheder siger ”Vi har ikke råd” og nogen siger også ”Det har vi ikke lyst til lige
nu” P.t. har 1 fra min datters hold, på ca. 80 elever, som blev færdige på grundforløbet marts
2015, vundet en elevplads, og det var faktisk kun fordi eleven kendte dem hun er blevet elev
hos.
Erhvervsvejlederne på Vilvorde er piv ringe til at klæde de unge på, ang. deres rettigheder,
pligter og muligheder. Ja vejledningen er nærmest ikke eksisterende, og skal de unge endelig
have fat i en vejleder, skal de være heldige hvis de overhovedet får et klart svar eller nogen
form for hjælp og vejledning overhovedet.
Eksempelvis oplyste vejlederne på Vilvorde IKKE, at eleven efter endt grundforløb, faktisk har
ret til uddannelseshjælp (læs: Kontanthjælp, hvis man er fyldt 18 år) efter blot 2 mdr., hvis
man ikke kunne finde en elevplads. Ligeledes undlod man, at oplyse eleven om, at man efter 6
mdr. forgæves søgen efter en elevplads, faktisk havde ret til at komme på grundforløb 2 (2.
del) og efterfølgende skolepraktik.
Vores unge tog en bil, og kørte rundt med uopfordrede ansøgninger hos virksomheder, der
var godkendt til at tage elever, men som ikke aktivt søgte nogen her på Sjælland. De fik ikke et
eneste svar på deres ansøgninger. Hvorimod de skriftlige ansøgninger sendt på mail og brev, i
det mindste svarede tilbage at de skulle søge senere.
Så der er altså alt for mange der kommer ind på erhvervsuddannelserne, og aldrig
gennemfører hele uddannelsen, pga. manglende elevpladser. Det betyder at køen bare bliver
længerer og længere, for hver generation der gennemfører et grundforløb. Samtidigt hopper
eleverne så til et nyt grundforløb på en anden linje, da de ikke kan få elevplads på den første.
Så det er altså skruen uden ende, og et håbløst tilfælde af dårlig offentlig forvaltning og
politisk makværk. Man kunne med fordel spørge:
Hvorfor lukker man flere ind på Erhvervsuddannelsernes grundforløb end der overhovedet er
plads til i den anden ende?
Hvorfor klæder man ikke de unge ordentligt på, i forhold til rettigheder, muligheder og
pligter?
Skolerne bruger ressourcer på at gennemføre grundforløb, hvor de godt ved, at der ikke er
hverken elevpladser eller job muligheder bagefter, hvorfor? Er det fordi de får penge alt efter
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 6/7-15 fra Arne J. Duhn, Korsør om erhvervsuddannelserne
hvor mange elever de har igennem, og ikke hvor mange der rent faktisk gennemfører hele
uddannelsen?
Har samfundet nogen som helst gavn af frustrerede unge, der bliver kylet rundt i systemet, og
ikke aner hvad der er op eller ned i deres verden?
Taber vi ikke bare den ene generation efter den anden på gulvet, og sender dem på varig
overførselsindkomst?
Hvorfor giver man ikke bare de unge SU i praktikperioderne på erhvervsuddannelsen?
Talte med en tysk fysioterapeut forleden, hun fortalte, at i Tyskland, lukker man ikke flere ind
på uddannelsen, end der er elev og praktikpladser til i området. Lyder det ikke lidt mere
realistisk og effektivt?
I Slagelse har man i det mindste lagt ”Ungehuset” (Jobcenter for unge under 30 år) på
Selandias område, så her kan eleverne gå direkte over og få kontakt med Jobkonsulenter og
sagsbehandlere. Sagsbehandlingen er hurtig, smidig og effektiv, og det hele er samlet på et
sted.
Desværre kan man ikke hjælpe de unge med elev- og praktikpladser, så hvad vil vores
politikere gøre ved det?
Der skrives og tales meget om Erhvervsuddannelserne i medierne, og de unge for skudt meget
i skoen. Meeen problemet er vel reelt at den tidligere regering ikke har fået skabt de
nødvendige elev- og praktikpladser til de unge, og at man bare uddanner løs, uden at skele til
behov og virkelighed.
Så politisk indgriben og handling er vel efterhånden på sin plads, hvis vi ikke skal tabe flere
generationer på gulvet, og efterlade dem på overførselsindkomst.
Mvh.
Arne J. Duhn
Korsør