Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Odsherred Kommune
Att.: Thomas Adelskov, Borgmester
Rie Perry, Kommunaldirektør
Sagsnr.
2015 - 4091
Doknr.
251969
Dato
13-07-2015
Kære Thomas Adelskov og Rie Perry
Tak for jeres brev af 21. maj 2015 til min forgænger i det daværende Økonomi- og
Indenrigsministerium. I anmoder i brevet om, at Odsherred Kommune kan fritages fra
deponeringsreglerne i forbindelse med indgåelse af en lejeaftale vedr. undervisnings-
lokaler til en værdi af 11,3 mio. kr. Lejeaftalen vedrører et projekt med etablering af en
satellitenhed for den erhvervsrettede 10. klasse.
Formålet med deponeringsreglerne er at sidestille leje mv. med låneoptagelse. Med
deponeringen sikres det, at en lejeaftale ikke bliver attraktiv ud fra likviditetsmæssige
overvejelser i sig selv. Reglerne skal også sikre, at finansielle aftaler om lån, leje og
leasing ikke uhensigtsmæssigt binder kommende kommunalbestyrelsers fremtidige
dispositionsfrihed.
Der er i henhold til lånebekendtgørelsen ikke mulighed for at dispensere fra reglerne
om deponering. På den baggrund må jeg derfor meddele, at Odsherred Kommune
ikke kan fritages for kravet om deponering ved indgåelsen af lejeaftalen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann