Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1548177_0001.png
Profilmodel 2014 – Videregående uddannelser
En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende
klasse årgang, der forventes at få en videregående
uddannelse
Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang på lands-
plan vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat beskriver, hvor stor en andel af
ungdomsårgang 2014, som forventes at få en videregående uddannelse.
Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 9-10,
hvor også centrale begreber står defineret.
Hovedresultater
2014-ungdomsårgangen
Over 60 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at få en videregående
uddannelse:
62 procent af årgangen forventes at gennemføre en videregående uddan-
nelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse.
I 2012 og 2013 lå andelen også på 62 procent, og der er således ikke sket en
ændring de seneste tre år.
For drengene i årgang 2014 forventes 55 procent at opnå en videregående
uddannelse. For pigerne er tallet 69 procent.
28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående ud-
dannelse:
28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående uddan-
nelse.
Højst er forventningen for andelen for piger af udenlandsk herkomst med
32 procent, og på næsten samme niveau for danske piger med 31 procent.
Derimod forventes 26 procent af drenge af dansk herkomst og 24 procent af
drenge af udenlandsk herkomst at fuldføre en lang videregående uddannel-
se.
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregå-
ende uddannelse, tager en professionsbachelor:
21 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en professionsbache-
lor mod 4 procent, der forventes at opnå en akademisk bachelor som højest
fuldførte uddannelse.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0002.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 2 af 11
Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære
blandt ungdomsårgang 2014.
7 procent af ungdomsårgangen forventes at opnå en pædagogisk professi-
onsbachelor. 5 procent forventes at opnå en sundhedsfaglig professionsba-
chelor.
Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange
videregående uddannelser.
10 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en samfundsviden-
skabelig lang videregående uddannelse, og 6 procent forventes at opnå en
humanistisk lang videregående uddannelse.
Udvikling for ungdomsårgangen 2005-2014
Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregå-
ende uddannelse for perioden 2005-2014. Især andelen, der opnår en lang
videregående uddannelse, har været stigende for de ti ungdomsårgange.
Andelen, som forventes at opnå en kort videregående uddannelse som hø-
jeste uddannelsesniveau, har for de seneste ti årgange ligget på mellem 5
og 6 procent.
Andelen, som forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse
som højeste uddannelsesniveau, er 28 procent for årgang 2014 mod 25 pro-
cent for årgang 2005.
Andelen, som forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er steget
fra 17 procent i 2005 til 28 procent i 2014.
Der har overordnet været en stigning i andelen, der forventes at tage en
kort videregående uddannelser, men ikke i andelen som opnår en kort vi-
deregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Andelen, der kun opnår en kort videregående uddannelse som højest fuld-
førte, har ligget på 5-6 procent for de seneste ti ungdomsårgange. Til gen-
gæld er der en stigning i andelen, der først opnår KVU og derefter går videre
på en længere videregående uddannelse.
Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de sidste ti ungdomsår-
gange været mest populære.
For ungdomsårgang 2008 forventes 18 procent at opnå en professionsba-
chelor mod 21 procent af ungdomsårgang 2014. Niveauet har siden 2011
ligget på 21 procent.
Der har siden 2008 været en markant stigning i andelen, der forventes at
tage en lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk uddan-
nelse, dog med et mindre fald det seneste år.
Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelserne og de videregående
uddannelser på
http://www.uvm.dk/profilmodel
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0003.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 3 af 11
Resultaterne for ungdomsårgangene 2005-2014 er genberegnet på det opdaterede
datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opda-
teringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne oftest vil afvi-
ge lidt fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se evt. mere om dette på
linket ovenfor i notatet ”Om profilmodel 2014”.
Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder
fx, at unge, som både opnår en akademisk bachelor og en lang videregående ud-
dannelse, kun tælles under lang videregående uddannelse.
Ovenstående hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende.
2014 Ungdomsårgangen:
Over 60 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at få en videregående uddan-
nelse
Som det fremgår af figur 1, viser Profilmodel 2014, at 62 procent af ungdomsårgang
2014 forventes at fuldføre en videregående uddannelse.
Drenge af udenlandsk herkomst ligger i bund, da kun 50 procent forventes at fuldfø-
re en videregående uddannelse mod 55 procent af drenge af dansk herkomst.
Det er således på grund af den høje andel af piger, der forventes at fuldføre en lang
videregående uddannelse, at ungdomsårgangen samlet ligger over 60 procent. Sam-
let set ligger pigerne 14 procent point højere end drengene, hvor piger af dansk
herkomst ligger 14 procent point højere end drenge af dansk herkomst og piger af
udenlandsk herkomst ligger 18 procentpoint højere end drenge af udenlandsk her-
komst.
Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2014, som forventes at opnå en videregående
uddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
69
59
55
55
69
62
62
68
Andel i procent
50
Alle
Alle
Drenge
Dansk herkomst
Piger
Udenlandsk herkomst
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0004.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 4 af 11
28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse
Som det fremgår af figur 2 er der piger af udenlandsk herkomst som forventes at
fuldføre en lang videregående uddannelse, nemlig 32 procent, mod de danske piger
på 31 procent. Kun 23 procent af drenge af anden udenlandsk herkomst forventes
at fuldføre en lang videregående uddannelse mod 26 procent af drenge af dansk
herkomst.
Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2014, som forventes at opnå en videregående
uddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst.
Andel i procent
40
30
20
10
0
Alle
Drenge - dansk
herkomst
Piger -
dansk
herkomst
Drenge -
udenlandsk
herkomst
Piger -
udenlandsk
herkomst
6
6
5
6
5
28 28
23 26
34 31
20
23
31 32
Kort videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregående ud-
dannelse, tager en professionsbachelor.
21 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en professionsbachelor inden
for 25 år af afsluttet niende klasse. 4 procent forventes at opnå en akademisk ba-
chelor som den højest fuldførte uddannelse inden for 25 år.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0005.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 5 af 11
Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en mellemlang vide-
regående uddannelse, fordelt på type.
25%
Andel i procent
20%
15%
10%
5%
0%
2014
Akademisk bachelor
Professionsbachelorer
Øvrige mellemlange videregående uddannelser
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
4
3
21
Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære blandt ung-
domsårgang 2014
.
7 procent af ungdomsårgang 2014 forventes inden for 25 år at opnå en professions-
bacheloruddannelse inden for det pædagogiske område (fx lærere og pædagoger).
Dermed er det pædagogiske område det mest populære professionsbachelorområ-
de for ungdomsårgang 2014. Dernæst følger sundhedsfaglige professionsbachelorer
(fx sygeplejerske), som 5 procent af årgangen forventes at fuldføre. Desuden for-
ventes 3 procent af årgangen at opnå en teknisk professionsbachelor.
Figur 4 Andel af ungdomsårgang 2014, der forventes at fuldføre en professions-
bachelor, fordelt på type.
8%
Andel i procent
6%
4%
2%
7
5
3
6
0%
Ungdomsårgang 2014
Pædagogik.
Sundhed.
Teknik.
Øvrige
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange videre-
gående uddannelser.
10 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en samfundsvidenskabelig
lang videregående uddannelse. Dernæst følger humaniora, som 6 procent af årgan-
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0006.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 6 af 11
gen forventes at fuldføre. 4 procent af årgangen forventes henholdsvis at opnå en
naturfaglig og en tekniskfaglig lang videregående uddannelse, mens 3 procent af
årgangen forventes at opnå en sundhedsfaglig lang videregående uddannelse.
Figur 5 Andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnår en lang videre-
gående uddannelse, fordelt på type.
12
10
Andel i procent
8
6
4
6
4
3
4
1
Ungdomsårgang 2014
Humaniora
Natur
Samfund
Sundhed
Teknik
Øvrige
10
2
0
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Udviklingen for ungdomsårgangene 2005-2014
Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregående ud-
dannelse for perioden 2005-2014. Især andelen, der opnår en lang videregående
uddannelse, har været stigende for de 10 ungdomsårgange.
Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse
ligger stabilt for ungdomsårgangene 2005-2008 på 47-49 procent. For ungdomsår-
gang 2009-2011 var der en kraftig stigning til 61 procent. Niveauet er stagneret de
seneste tre år, hvor andelen, der forventes at gennemføre ligger på 62 procent for
alle tre årgange.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0007.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 7 af 11
Figur 6 Andel af ungdomsårgangene 2005-2014, som forventes at opnå en videre-
gående uddannelse 25 år efter niende klasse.
70
60
Andel i procent
50
40
30
20
10
0
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Videregående
uddannelse
2009
2013
2005
2006
2007
2008
2010
2011
2012
2014
Ungdomsårgang
Lang videregående
uddannelse
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Andelen, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse, som højst fuld-
førte uddannelse, har ligget på 5-6 procent for de ti seneste ungdomsårgange. An-
delen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en mellemlang videregående
uddannelse, som højst fuldførte uddannelse, er på 28 procent. Andelen har ligget
nogenlunde konstant for årgang 2010 til 2014 på 28 procent. Andelen, der tager en
lang videregående uddannelse, oversteg for årgang 2011 for første gang andelen,
der tager en mellemlang videregående uddannelse og er nu i 2014 på samme ni-
veau. Stigningen, der overordnet ses for videregående uddannelser, er i høj grad
reflekteret i stigningen af lange videregående uddannelser, som det fremgår i figur
6. Denne stigning er dog nu vendt til et lille fald i 2014.
Der har overordnet været en stigning i andelen, der forventes at tage en kort vide-
regående uddannelser, men ikke i andelen som opnår en kort videregående ud-
dannelse som højest fuldførte uddannelse.
Som det fremgår af figur 7, ligger andelen, der kun opnår KVU som højest fuldførte
på 5-6 procent for de seneste ti ungdomsårgange. Til gengæld er der en stigning i
andelen, der først opnår KVU og derefter går videre på en længere videregående
uddannelse.
Udviklingen på de korte videregående uddannelser for de ti seneste ungdomsår-
gange er vist i figur 8.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0008.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 8 af 11
Figur 7 Andelen, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse.
12%
10%
Andel i procent
8%
6%
Alle med KVU
4%
2%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Ungdomsårgang
KVU som højeste
fuldførte
uddannelse
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Figur 8 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2005-2014, der forventes at
opnå en kort videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, fordelt på
type.
2,0
1,8
1,6
Andel i procent
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
Bio- og
laboratorieteknik
Designfaglig
It-faglig
Samfundsfaglig
Sundhedsfaglig
Teknisk
Økonomisk-merkantil
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Ungdomsårgang
Øvrige
0,2
0,0
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de seneste ti ungdomsår-
gange været mest populære.
Af figur 9 fremgår det, at professionsbachelorer for de seneste ti ungdomsårgange
udgør den største andel af dem, der forventes at opnå en mellemlang videregående
uddannelse. Andelen er desuden steget markant fra årgang 2008, hvor 16 procent
forventes at opnå en professionsbachelor, til 21 procent for ungdomsårgangene
2011- 2014. Niveauet har ikke ændret sig markant for akademiske bachelorer og de
øvrige mellemlange videregående uddannelser. Pædagogik har for de seneste ti
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0009.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 9 af 11
årgange været den mest populære professionsbachelor område efterfulgt af sund-
hed.
Figur 9 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2005-2014, der forventes at
opnå en mellemlang videregående uddannelse, fordelt på type.
25%
Andel i procent
20%
15%
10%
5%
0%
Øvrige mellemlange
videregående uddannelser
Ungdomsårgang
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Akademisk bachelor
Professionsbachelorer
Figur 10 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2005-2014, der forventes at
opnå en professionsbachelor, fordelt på type.
10%
Andel i procent
8%
6%
4%
2%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Ungdomsårgang
Pædagogik.
Sundhed.
Teknik.
Øvrige
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Der har siden 2008 været en markant stigning i andelen, der forventes at tage en
lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk uddannelse, dog med
et mindre fald det seneste år.
For de lange videregående uddannelser har der siden 2008 været en markant stig-
ning i andelen, der tager samfundsvidenskabelige og humanistiske lange videregå-
ende uddannelser, dog med et mindre fald det seneste år. Andelen, der forventes at
opnå samfundsvidenskabelige uddannelser, er steget fra 7 procent i 2008 til 11 pro-
cent i 2013, og atter faldet til 10 procent i 2014. For humaniora er stigningen 2 pro-
centpoint fra 4 til 7 procent i 2013, med et fald til 6 procent i 2014. Desuden er an-
delen for naturfaglige uddannelser steget fra 2 til 4 procent i samme periode.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1548177_0010.png
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 10 af 11
Figur 11 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange 2005-2014, der forventes at
opnå en lang videregående uddannelse, fordelt på type.
12
10
8
Humaniora
Natur
Samfund
Sundhed
Teknik
Andel i procent
6
4
2
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Ungdomsårgang
Øvrige
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.
Mere om profilmodellen og resultaterne derfra
Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på
http://www.uvm.dk/profilmodel
. På websiden finder man også profilfigurer og
adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om meto-
den bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af histori-
ske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau.
Væsentlige definitioner og forudsætninger
Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som
fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når
du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdoms-
årgang, videregående og lang videregående uddannelse væsentlige begreber i dette
dokument og defineres derfor nedenfor.
Ungdomsårgang:
Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner 2014-
ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret
2013/2014.
De videregående uddannelser, herunder lange videregående uddannelser:
De videregående uddannelser omfatter de korte, mellemlange og lange videregå-
ende uddannelser. Kun højeste fuldførte videregående uddannelse opgøres. De
korte uddannelser omfatter erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregå-
ende uddannelser. De mellemlange uddannelser består af professionsbachelorer,
akademiske bachelorer samt øvrige mellemlange uddannelser. De lange videregå-
ende uddannelser betegner kandidat- og masteruddannelserne.
 BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Styrelsen for It og Læring, september 2015
Side 11 af 11
Profilmodellen:
Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil
uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:
Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdoms-
årgangen gik i ottende og niende klasse.
Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i
uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessy-
stemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.
Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem
formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også
anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid,
blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse.
Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en
videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og
derfor behæftet med usikkerhed.