Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Profilmodel 2014 – Videregående uddannelser
En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende
klasse årgang, der forventes at få en videregående
uddannelse
Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang på lands-
plan vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat beskriver, hvor stor en andel af
ungdomsårgang 2014, som forventes at få en videregående uddannelse.
Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 9-10,
hvor også centrale begreber står defineret.
Hovedresultater
2014-ungdomsårgangen
Over 60 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at få en videregående
uddannelse:
62 procent af årgangen forventes at gennemføre en videregående uddan-
nelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse.
I 2012 og 2013 lå andelen også på 62 procent, og der er således ikke sket en
ændring de seneste tre år.
For drengene i årgang 2014 forventes 55 procent at opnå en videregående
uddannelse. For pigerne er tallet 69 procent.
28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående ud-
dannelse:
28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående uddan-
nelse.
Højst er forventningen for andelen for piger af udenlandsk herkomst med
32 procent, og på næsten samme niveau for danske piger med 31 procent.
Derimod forventes 26 procent af drenge af dansk herkomst og 24 procent af
drenge af udenlandsk herkomst at fuldføre en lang videregående uddannel-
se.
Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregå-
ende uddannelse, tager en professionsbachelor:
21 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en professionsbache-
lor mod 4 procent, der forventes at opnå en akademisk bachelor som højest
fuldførte uddannelse.