BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Profilmodel 2014 – Højest fuldførte uddannelse

En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte

uddannelse

Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil

uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat præsenterer fremskrivningerne af,

hvor høj en uddannelse elever fra ungdomsårgang 2014 på landsplan

forventes at fuldføre. Notatet beskriver desuden, hvor stor en andel af

ungdomsårgang 2014 der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende

uddannelse, og sammenligner profilmodellens resultater for ungdomsårgang

2014 med fremskrivningen for ungdomsårgangene 2005-2013. Til sidst vises

fremskrivningen for ungdomsårgang 2014 for henholdsvis 5, 15 og 25 år i

form af profilfigurerne for 2014.

Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side

10-11, hvor også centrale begreber er defineret.

Hovedresultater

2014-ungdomsårgangen 25 år efter 9. klasse



Resultaterne for ungdomsårgang 2014 er stort set på niveau med resulta-

terne for ungdomsårgang 2013:

Af ungdomsårgang 2014 forventes 85 procent at opnå en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, det vil sige en erhvervsfaglig eller en videregåen-

de uddannelse. Af de 85 procent, der forventes at opnå erhvervskompeten-

cegivende uddannelser, forventes 23 procent at tage erhvervsfaglige ud-

dannelser og 62 procent forventes at fuldføre en videregående uddannelse.



Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse:

88 procent af pigerne og 82 procent af drengene forventes at opnå en er-

hvervskompetencegivende uddannelse gennem en videregående eller er-

hvervsfaglig uddannelse.



Drenge af udenlandsk herkomst forventes i mindre grad at fuldføre en er-

hvervskompetencegivende uddannelse både i forhold til unge af dansk

herkomst og piger af udenlandsk herkomst:

69 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Drenge af dansk herkomst har til

sammenligning en forventet andel på 83 procent, der opnår erhvervskom-

petencer. Piger af udenlandsk herkomst har en forventet andel på 85 pro-

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 2 af 11

cent, hvorimod piger af dansk herkomst har en forventet andel på 89 pro-

cent.



Flere piger end drenge forventes at tage en videregående uddannelse:

De forventede andele er henholdsvis 55 for drenge og 69 procent for piger.



En større andel af unge af dansk herkomst forventes at opnå en videregå-

ende uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til unge af

udenlandsk herkomst:

Blandt de unge af dansk herkomst forventes 62 procent at opnå en videre-

gående uddannelse og 24 procent en erhvervsuddannelse som højst fuld-

førte uddannelse. Blandt de unge af udenlandsk herkomst forventes 59 pro-

cent at opnå en videregående uddannelse og 18 procent en erhvervsud-

dannelse som højst fuldførte uddannelse.



Piger af udenlandsk herkomst ligger på niveau med piger af dansk her-

komst når det kommer til videregående uddannelser:

Piger af udenlandsk herkomst ligger, med en forventet andel på 68 procent,

1 procentpoint lavere end piger af dansk herkomst, når det kommer til vide-

regående uddannelser, og med en forventet andel på 17 procent, 2 pro-

centpoint lavere, når det kommer til erhvervsfaglige uddannelser.



Drenge af dansk herkomst forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse

som højeste uddannelsesniveau i højere grad end de andre grupper:

28 procent af drengene mod 19 procent af pigerne af dansk herkomst for-

ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesni-

veau inden 25 år efter afsluttet niende klasse. Henholdsvis 17 og 19 procent

af piger og drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå en erhvervs-

faglig uddannelse.



Drenge af udenlandsk herkomst forventes i højere grad kun at ende med

en gymnasial uddannelse:

11 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå en gymna-

sial uddannelse som højeste uddannelse mod 5,6 og 7 procent henholdsvis

for piger af dansk og udenlandsk herkomst og drenge af dansk herkomst.

Udviklingen for ungdomsårgangene 2005-2014

Hovedresultaterne, når fremskrivningen for ungdomsårgang 2014 sammenlignes

med fremskrivningerne for ungdomsårgangene 2005-2013, er:



Der er et lille fald i andelen, der forventes at opnå en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse fra 2013 til 2014:

For ungdomsårgangene 2005 – 2009 forventes mellem 78 og 80 procent at

få en erhvervskompetencegivende uddannelse. For 2010 er den forventede

andel 84 procent og for ungdomsårgangene 2011-2013 er den steget til 86

procent, med et lille fald til 85 procent det seneste år.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 3 af 11



Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grund-

skolen har ligget stabilt siden 2011:

7 procent af ungdomsårgangene 2011-2014 forventes ikke at opnå højere

kompetencer end grundskolen. For 2005-ungdomsårgangen var andelen 13

procent.

Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelserne og de videregående

uddannelser på

http://www.uvm.dk/profilmodel

Resultaterne for ungdomsårgangene 2005-2014 er genberegnet på det opdaterede

datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opda-

teringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne, særligt for de

seneste år, oftest vil afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se

evt. mere om dette på samme link i notatet ”Om profilmodel 2014”.

Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder

fx, at unge, som både opnår en erhvervsuddannelse og en videregående uddannel-

se, kun tælles under videregående uddannelse.

Hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 4 af 11

2014-ungdomsårgangen på landsplan

Profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2014 er stort set på niveau med

resultaterne for ungdomsårgang 2013.

85 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) inden for 25 år af

afsluttet niende klasse. 6 procent forventes at opnå en studiekompetencegivende

uddannelse (gymnasial uddannelse) som højest fuldførte uddannelse. 2 procent

opnår den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) som højest opnåede. Den-

ne uddannelse giver hverken studie-eller erhvervskompetencer. 7 procent forventes

ikke at opnå nogen form for kompetence højere end grundskolen. De fleste fra år-

gangen, som ikke opnår erhvervs- eller studiekompetence, forventes at påbegynde

og afbryde én eller flere uddannelser. Kun én procent af ungdomsårgangen forven-

tes aldrig at påbegynde en uddannelse (fremgår ikke af figur 1).

Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2014 fordelt på forventet opnået erhvervs- og

studiekompetencer og STU 25 år efter niende klasse.

100

Andel i procent

6 1 8

6 2 7

Alle

Piger

7 2

1 5

Drenge

Drenge -

dansk

herkomst

Piger -

Drenge -

Piger -

dansk udenlandsk udenlandsk

herkomst herkomst herkomst

Erhvervskompetence

Studiekompetence

STU

Ingen erhvervs- eller studiekompetence eller STU

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.

Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse.

88 procent af pigerne og 82 procent af drengene forventes at opnå erhvervskompe-

tencer gennem en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse.

Drenge af udenlandsk herkomst forventes i mindre grad at fuldføre erhvervskom-

petencegivende uddannelser både i forhold til unge af dansk herkomst og piger af

udenlandsk herkomst.

69 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at opnå erhvervskompe-

tencegivende uddannelser, hvilket er et fald på næsten 2 procentpoint i forhold til

ungdomsårgang 2013. 2013 er blevet opjusteret i forhold til Profilmodel 2013 fra 69

til 71 procent. Dette kan også blive tilfældet for Profilmodel 2014, men kan først ses

i 2015. Drengene af udenlandsk herkomst ligger markant lavere end både pigerne

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 5 af 11

og drengene af dansk herkomst. Piger af udenlandsk herkomst ligger også højere

end drenge af dansk herkomst med 85 mod 83 procent. Tendensen er derfor, at

piger i højere grad end drenge fuldfører erhvervskompetencegivende studier.

Samtidig er der en andel på 19 procent af drenge af udenlandsk herkomst, der ikke

opnår nogen form for erhvervs- eller studiekompetencer. Andelen for drenge af

dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst er derimod 8 procent. For piger af

dansk herkomst er andelen på blot 5 procent. Drenge af udenlandsk herkomst er

derfor markant efter de andre, når det kommer til det forventede uddannelsesni-

veau.

Flere piger end drenge forventes at tage en videregående uddannelse.

Figur 2 viser, at markant flere piger af ungdomsårgang 2014 vil tage videregående

uddannelser end drengene. 69 procent af pigerne mod 55 procent af drengene for-

ventes at fuldføre en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet niende klasse.

Samtidig vil 27 procent af drengene og 19 procent af pigerne fuldføre en erhvervs-

faglig uddannelse inden for de 25 år. Der er således en markant højere andel af

drenge, der opnår erhvervskompetencer gennem en erhvervsfaglig uddannelse end

piger.

Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2014 med fuldført uddannelse 25 år efter afslut-

tet niende klasse, fordelt på køn, herkomst og uddannelsestype for højeste ud-

dannelse.

Alle

Drenge

Piger

Dansk herkomst

Udenlandsk herkomst

Drenge - dansk herkomst

Piger - dansk herkomst

Drenge - udenlandsk herkomst

Piger - udenlandsk herkomst

Videregående uddannelse

120

STU

100

Andel i procent

Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.

En større andel af unge af dansk herkomst forventes at fuldføre både videregåen-

de uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser i forhold til unge af udenlandsk

herkomst.

Andelen af unge af dansk herkomst, som forventes at gennemføre en videregående

uddannelse, er 3 procentpoint højere end andelen for unge af udenlandsk her-

komst. Tilsvarende er andelen af elever af dansk herkomst, som forventes at opnå

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 6 af 11

en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau 6 procentpoint over

andelen af elever af udenlandsk herkomst.

Piger af udenlandsk herkomst ligger på niveau med piger af dansk herkomst, når

det kommer til videregående uddannelser.

Figur 2 viser også, at piger af udenlandsk herkomst i høj grad forventes at fuldføre

uddannelser i lighed med piger af dansk herkomst. 69 procent af pigerne af dansk

herkomst forventes at fuldføre en videregående uddannelse mod 68 procent af

pigerne af udenlandsk herkomst. 19 procent af pigerne af dansk herkomst forventes

at opnå en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau mod 17 procent af

pigerne af udenlandsk herkomst.

Drenge af dansk herkomst forventes i højere grad at fuldføre en erhvervsfaglig

uddannelse end de andre grupper.

Drenge af dansk herkomst ligger markant lavere (14 procentpoint) end pigerne, når

det kommer til videregående uddannelse. Til gengæld ligger de 9 procentpoint over

piger af dansk herkomst for erhvervsuddannelser og drenge af udenlandsk her-

komst og 11 procentpoint over piger af udenlandsk herkomst.

I forhold til videregående uddannelser ligger drenge af udenlandsk herkomst til

gengæld kun 5 procentpoint under drenge af dansk herkomst.

Piger og drenge af udenlandsk herkomst har med henholdsvis 17 og 19 procent

næsten den samme andel, der fuldfører erhvervsfaglige uddannelser. Denne ten-

dens er markant anderledes end tendensen for elever af dansk herkomst.

Drenge af udenlandsk herkomst forventes i højere grad kun at ende med en gym-

nasial uddannelse.

For drenge af udenlandsk herkomst er den forventede andel af elever, der opnår en

videregående uddannelse, 50 procent, hvilket er i bund i forhold til de andre grup-

per. Samtidig forventes 11 procent kun at opnå en gymnasial uddannelse. Drenge af

udenlandsk herkomst er således dårligere end de andre grupper til at komme videre

efter gymnasiet. Det resulterer naturligvis i, at en lavere andel af drenge af uden-

landsk herkomst opnår erhvervskompetencer, som vist i figur 1. Det skal dog note-

res, at elever af udenlandsk herkomst kun udgør ca. 11 procent af den samlede år-

gang. Derfor har drenge af udenlandsk herkomst lille indflydelse på resultaterne for

hele ungdomsårgangen 2014.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 7 af 11

Udviklingen for ungdomsårgangene 2005-2014:

Der er et lille fald i andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende

uddannelse fra 2013 til 2014

For ungdomsårgangene 2005-2009 forventes mellem 78 og 80 procent at opnå en

erhvervskompetencegivende uddannelse. For årgang 2010 forventes andelen at

være 84 procent, og i for 2011-2013 forventes andelen at være 86 procent. Andelen

for ungdomsårgang 2014 forventes derimod at være 85 procent. Omend lille,

indikerer Profilmodel 2014 derfor et lille fald i andelen, der opnår

erhvervskompetencegivende uddannelser. Faldet er begrænset, hvilket gør det

usikkert, om faldet er et udtryk for mindre mangler i datagrundlaget for modellen

2014. Hvorvidt dette er tilfældet bliver først tydeligt i beregningerne for Profilmodel

2015.

Figur 3 Ungdomsårgangene 2005-2014 opgjort på forventet opnået erhvervs-og

studiekompetence 25 år efter niende klasse.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Erhvervskompetence

Studiekompetence

STU

Ingen uddannelse

efter grundskolen

Andel i procent

Ungdomsårgang

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.

Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen har

ligget stabilt siden 2011.

Andelen, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen, er

faldet for de seneste 10 ungdomsårgange. For årgange 2005 til 2008 lå andelen

mellem 13 og 14 procent, og i perioden 2011-2014 er den forventede andel stagne-

ret på 7 procent.

Samtidig har der været et lille fald i andelen af elever, der forventes at opnå studie-

kompetencer, fra mellem 7 og 8 procent fra 2005 til 2010 og til 6 procent for årgan-

gene 2011-2014.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 8 af 11

Det overordnede fald i andelen, som ikke opnår yderligere kompetencer efter

grundskolen, fra 14 procent til 7 procent, skyldes derfor hovedsageligt en lille stig-

ning i andelen, der opnår STU som højest fuldførte uddannelse.

Profilmodellens resultater i overbliksform

De efterfølgende tre profilfigurer viser, hvordan 2014-ungdomsårgangen forventes

at uddanne sig i løbet af 5, 15 og 25 år efter niende klasse.

Profilfigurerne læses nedefra og op. Det nederste farvede lag viser udgangspopula-

tionen, altså ungdomsårgangen 2014, som påbegyndte niende klasse. Det midterste

farvede lag viser fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv

mindst

en ungdomsuddan-

nelse

og det øverste farvede lag viser højeste fuldførte uddannelse. De hvide bokse

viser andelen, som har været i gang med uddannelse, og pilene viser første tilgang

til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, skift mellem uddannelses-

typer og afbrud.

Figur 4 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang 2014 5 år efter afsluttet niende

klasse.

Uden

kompetencer

28%

STU

1,4%

Med erhvervskompetence

XX,X%

14%

Med erhvervsfaglig udd. 10,5%

Merkantil Teknisk SOSU mv.

2,4%

5,7%

2,4%

3,4%

Med videregående udd.

X,XX%

KVU

MVU

LVU

1,1%

2,2%

0,1%

Med studie-

kompetencer

56,7%

1,9%

0,6%

2,6%

Videregående uddannelser

41,9%

0,7%

38,7%

36%

26,1%

1,4%

9,9%

20,7%

Uden

ungdoms-

uddannelse

28,6%

7,2%

18,1%

Med ungdomsuddannelse 71,4% (Med mindst en ungdomsuddannelse 72%)

STU

1,4%

Erhvervsfaglig uddannelse

(erhvervskompetence)

10,6%

Gymnasial uddannelse

(studiekompetence)

60,2%

Heraf både erhvervsfaglig

og gymnasial uddannelse

0,8%

0,3%

0,8%

STU

2,3%

0,1%

Erhvervsfaglige uddannelser

37,4%

2,6%

11,2%

Gymnasiale uddannelser

71,9%

2,6% 9.kl.:

0,9%

10.kl.:

1,7%

2,2% 9.kl.: 0,5%

10.kl.:

1,7%

26% 9.kl.: 9,2%

10.kl.: 16,8%

Heraf fra 9. klasse 47,9%

69,3% 9.kl.: 37,3%

10.kl.:

31,9%

Påbegyndt 9. klasse 100 %

Heraf fra 10. klasse 52,1%

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.

Mindst en ungdomsuddannelse er defineret på side 8.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 9 af 11

Figur 5 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang 2014 15 år efter afsluttet niende

klasse.

Uden

kompetencer

9,5%

STU

1,7%

Med erhvervskompetence

XX,X%

78,3%

Med erhvervsfaglig udd. 23,4%

Merkantil Teknisk SOSU mv.

5,7%

12,4%

5,4%

54,9%

Med videregående udd.

X,XX%

KVU

MVU

LVU

5,5%

27,6%

21,9%

Med studie-

kompetencer

10,5%

0,8%

3,8%

4,2%

Videregående uddannelser

66,6%

8,4%

54%

7,1%

8,7%

1,7%

19,7%

3,4%

Uden

ungdoms-

uddannelse

12,9%

2,2%

8,9%

Med ungdomsuddannelse 87,1% (Med mindst en ungdomsuddannelse 90,5%)

STU

1,7%

Erhvervsfaglig uddannelse

(erhvervskompetence)

28,1%

Gymnasial uddannelse

(studiekompetence)

66,9%

Heraf både erhvervsfaglig

og gymnasial uddannelse

9,5%

0,4%

0,3%

0,1%

0,1

2,3% 9.kl.: 0,5%

10.kl.:

1,7%

STU

2,5%

Erhvervsfaglige uddannelser

46,1%

5,2%

18,3%

Gymnasiale uddannelser

74,2%

1,5% 9.kl.:

0,5%

10.kl.:

0,9%

27,4% 9.kl.: 9,8%

10.kl.: 17,6%

0,1%

68,9% 9.kl.: 36,9%

10.kl.:

32%

Påbegyndt 9. klasse 100 %

Heraf fra 9. klasse 47,8%

Heraf fra 10. klasse 52,2%

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre

Figur 6 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang 2014 25 år efter afsluttet niende

klasse.

Uden

kompetencer

7,1%

Med erhvervskompetence

XX,X%

84,9%

Med erhvervsfaglig udd. 23%

Merkantil Teknisk SOSU mv.

5,3%

12,2%

5,6%

61,9%

Med videregående udd.

X,XX%

KVU

MVU

LVU

5,5%

28,1%

28,2%

STU

1,7%

Med studie-

kompetencer

6,3%

0,5%

3,8%

4,4%

Videregående uddannelser

70,3%

12,3%

53,5%

4,1%

6,6%

1,7%

19,2%

2,2%

Uden

ungdoms-

uddannelse

11%

1,9%

7,6%

Med ungdomsuddannelse 89% (Med mindst en ungdomsuddannelse 92,9%)

STU

1,7%

Erhvervsfaglig uddannelse

(erhvervskompetence)

31,5%

Gymnasial uddannelse

(studiekompetence)

67,8%

Heraf både erhvervsfaglig

og gymnasial uddannelse

12%

0,5%

0,2%

0,1%

0,1

2,3% 9.kl.: 0,5%

10.kl.:

1,7%

STU

2,5%

Erhvervsfaglige uddannelser

47,5%

5,9%

19,3%

Gymnasiale uddannelser

74,8%

1,3% 9.kl.:

0,5%

10.kl.:

0,8%

27,7% 9.kl.: 9,9%

10.kl.: 17,7%

0,1%

68,7% 9.kl.: 36,8%

10.kl.:

32%

Påbegyndt 9. klasse 100 %

Heraf fra 9. klasse 47,7%

Heraf fra 10. klasse 52,3%

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 10 af 11

Mere om profilmodellen og resultaterne derfra

Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på

http://www.uvm.dk/profilmodel

. På websiden finder man også profilfigurer og

adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om meto-

den bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af histori-

ske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau.

Væsentlige definitioner og forudsætninger

Vi redegør her for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem,

som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring,

når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ung-

domsårgang, erhvervskompetencegivende uddannelse og studiekompetencegiven-

de uddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor.

Ungdomsårgang:

Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner 2014-

ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret

2013/2014.

Erhvervskompetencegivende uddannelse:

Erhvervskompetencegivende uddannelser er målrettet arbejdsmarkedet og dækker

de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Kun højeste fuld-

førte erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres.

Studiekompetencegivende uddannelse:

De gymnasiale uddannelser er de studiekompetencegivende uddannelser. De er

målrettet de videregående uddannelser og er oftest en forudsætning for at blive

optaget på en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser er ikke er-

hvervskompetencegivende.

Ungdomsuddannelse:

Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt

den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse.

Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen ’Ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov’, forkortet USB. STU er hverken studie- eller erhvervskom-

petencegivende.

Mindst en ungdomsuddannelse:

At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har

gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for

adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregåen-

de uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle ud-

dannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsud-

dannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 11 af 11

fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for pædagog- og sygeplejerskeuddan-

nelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet.

Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ung-

domsuddannelse, med under begrebet ’mindst en ungdomsuddannelse’.

Profilmodellen:

Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil

uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:



Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdoms-

årgangen gik i ottende og niende klasse.

Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i

uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessy-

stemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem

formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også

anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid,

blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse.

Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en

videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og

derfor behæftet med usikkerhed.