Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Om profilmodel 2014
Et notat om datakilder, forbedringer, genberegning af fremskrivning for de
tidligere ungdomsårgange og sammenligning af resultater med nøgletal fra
databanken
Datakilder
Styrelsen for It og Læring beregner en ungdomsårgangs uddannelsesprofil på bag-
grund af data fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget omfatter følgende registre:
Elevregisteret (elevers ordinære uddannelser)
Kvalifikationsregisteret (elevers afsluttede kompetencegivende eksamener
via voksenuddannelsesområderne)
Data fra CPR-registeret (oplysninger om køn og bopæl)
Vandringsregisteret (oplysninger om død og migration).
For uddybning og dokumentation heraf se:
http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/times.aspx
Datagrundlaget omfatter alle uddannelser, der har bekendtgørelser, samt uddan-
nelser, der ikke har bekendtgørelser, men er SU-berettigende.
Det nyeste datagrundlag for profilmodellen er ikke kun opdateret med endnu et års
uddannelseshistorik, men registrene indeholder også ændringer, der vedrører ud-
dannelsesregistreringer for de øvrige år. Registerdata er generelt mere usikre for de
mest aktuelle år, og særligt plejer der at ske en del opdateringer af forrige års ud-
dannelsesdata.
Elevregisteret mangler delvis data om Ph.d. for 2014. Det vurderes ikke, at den
manglende ph.d. tilgang i Elevregisteret har den store effekt på resultaterne, da det
kun er meget få Ph.d.ere, der ikke har en registreret kandidatuddannelse i Elevregi-
steret. Tilføjelsen af Ph.d. vil slå igennem i Profilmodel 2015, men vi forventer ikke,
at det får væsentlig betydning for resultaterne.
Resultaterne for tidligere ungdomsårgange genberegnes altid på det opdaterede
datagrundlag fra Danmarks Statistik, man skal således altid bruge tidsserier fra
samme beregnings år. Man skal huske at et år i Profilmodellen dækker over en to-
årig dataperiode, dvs. resultater for 2014 er beregnet på grundlag af data for 2013
og 2014, se metodebeskrivelse.