BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs

uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Indledning

En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til

opnåelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke enkelt at forudsige.

De unges endelige uddannelsesniveau og det fulde tidsforbrug kendes jo først, når

uddannelsen rent faktisk er opnået. For nogle gælder dette, når de er 25 år, mens

det for andre gælder, når de er 45 år. Det er således nødvendigt at følge en ung-

domsårgang over lang tid førend det endelige uddannelsesniveau og det anvendte

tidsforbrug kan opgøres – og til den tid vil analysen ikke længere give et billede af

det aktuelle uddannelsesmønster.

For at imødekomme behovet for at kende konsekvenserne af struktur- og adfærds-

ændringer i uddannelsessystemet foretager Styrelsen for It og Læring med Profil-

modellen en fremskrivning af en ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau

på baggrund af det uddannelsesmønster, der var da årgangen gik i 9. klasse (og 8.

klasse – se uddybning af dette på side 3).

Fremskrivningen tager, som skrevet, udgangspunkt i det uddannelsesmønster, der

var da årgangen gik i 8.-9. klasse, dvs. fremskrivningen er fx baseret på, hvorledes

årgange af studenter fra samme periode/år bevæger sig videre i uddannelsessyste-

met.

I Danmarks Statistiks uddannelsesregister registreres løbende alle danskeres status i

uddannelsessystemet. Det er således muligt at kortlægge (tegne en profil af) de

aktuelle bevægelser i uddannelsessystemet. Det er dette datagrundlag, der benyt-

tes i Profilmodellen.

Den aktuelle version af Profilmodellen tager udgangspunkt i den ungdomsårgang,

der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/14, og betegnes Profilmodellen 2014. Profilmo-

dellen 2014 viser således, hvordan en ungdomsårgang, som gik i 9. klasse i skoleåret

2013/14, forventes at uddanne sig, hvis uddannelsessystemet og de unges uddan-

nelsesmønster i fremskrivningsperioden er som i dette skoleår (og skoleåret før).

Modellen er en simulation af individuelle uddannelsesforløb for en hel ungdomsår-

gang, dvs. Profilmodellen 2014 simulerer uddannelsesmønsteret for ca. 70.000 un-

ge. Hvert forløb er afgrænset til at vare i 25 år efter afsluttet 9. klasse

, dvs. for hver

person simuleres på baggrund af senest kendte uddannelsesmønster i det for frem-

skrivningen valgte start år, personens uddannelsesforløb 25 år frem i tiden. Herefter

optælles personernes endelige uddannelsesniveau og det anvendte tidsforbrug. Der

optælles både efter 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, 20 og 25 år. På den måde er det muligt at

De unge behøver blot at have påbegyndt, ikke fuldført, 9. klasse. Modelmæssigt bliver det

udregnet som 26 år efter påbegyndt 9. klasse.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 2 af 5

sige noget om 9. klasse-årgangens forventede uddannelsesniveau både på kort, lidt

længere og lang sigt.

I Profilmodellen er der endvidere taget højde for 9. klasse-sammensætningen i de

enkelte årgange. Den enkelte årgang er fordelt efter befolkningens fordeling på køn

og herkomst det pågældende år. Endvidere tages der også højde for fordeling på

region. Det bemærkes, at det i Undervisningsministeriets databank også er muligt at

vælge en metode, hvor den demografiske fordeling i 2014 fastholdes, dvs. alle år

sammenlignes ud fra samme demografi.

Metoden i Profilmodel 2014 er ikke ændret i forhold til Profilmodel 2013

Datagrundlag

Styrelsen for It og Læring beregner en ungdomsårgangs uddannelsesprofil på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget omfatter følgende registre:

Elevregisteret (elevers ordinære uddannelser)

Kvalifikationsregisteret (elevers afsluttede kompetencegivende eksamener

via voksenuddannelsesområderne)



Data fra CPR-registeret (oplysninger om køn og bopæl)



Vandringsregisteret (oplysninger om død og migration).

For uddybning og dokumentation heraf se:

http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/times.aspx

Datagrundlaget omfatter alle uddannelser, der har bekendtgørelser, samt uddan-

nelser, der ikke har bekendtgørelser, men er SU-berettigende.

Ved opgørelse af det anvendte tidsforbrug til opnåelse af første erhvervskompeten-

cegivende uddannelse benyttes beregnede minimumsstudietider for opnåelse af en

given uddannelse. Disse er baseret på variablen PRIA opgjort af Danmarks Statistik i

elevregisteret. Minimumsstudietiden er den samlede tid brugt fra afsluttet 9. klasse

til fuldførelse af den givne uddannelse. Det bemærkes, at variablen ændres løben-

de. Variablen eksisterer kun tilbage til 2000, hvorfor opgørelsen af tidsforbruget før

år 2000 ikke beregnes.



Generelle antagelser og forudsætninger

I dette afsnit er beskrevet nogle generelle antagelser og forudsætninger for både

Profilmodellen og den afledte opgørelse af tidsforbruget for opnåelse af en er-

hvervskompetencegivende uddannelse.

Profilmodellens fremskrivninger baserer sig alene på registreret uddannelsesadfærd

hos personer, der har gået i 9. klasse på en dansk grundskoleinstitution. For især

indvandrer-/efterkommerpopulationen er der her tale om en væsentlig afgræns-

ning: Gæstestuderende og andre indvandrere, der er kommet til landet efter grund-

skolen, medtages således ikke i modellens datagrundlag.

Profilmodellen på regionalt og kommunalt niveau er beregnet på basis af adfærd for

de elever, som havde bopæl i regionen/kommunen ved afslutning af 9. klasse, uan-

set om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på en efter-

skole, er optalt i den region/kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleop-

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 3 af 5

holdet. De få elever, som ikke har en oplyst bopælsregion/bopælskommune, er

optalt i den region/kommune, hvor de har gået i grundskole.

Personer, der forlader landet for mere end 10 år eller dør, fjernes fra beregningerne

på henholdsvis udrejse- eller dødstidspunktet. Hvis det ikke er muligt at følge en

person 10 år frem i registeret på grund af afslutning af registeret, skønnes hvorvidt

denne person på baggrund af empiriske betingede sandsynligheder vil vende tilbage

til Danmark inden for 10 år, dvs. de observerede personers adfærd benyttes til at

imputere det mest sandsynlige udfald med den nuværende viden om personens

adfærd.

Profilmodellens beregninger af uddannelsesprofiler for delbefolkning, dvs. f.eks.

unge af anden herkomst end dansk eller unge i de enkelte kommuner, er generelt

mere usikre end resultater på et mere aggregeret niveau. Årsagen hertil er, at det

empiriske datamateriale kan være meget begrænset eller helt mangle. For at imø-

dekomme dette er det valgt, at et år i Profilmodellen dækker over et tværsnit af to

år, dvs. år 2014 dækker over den toårige periode 1. oktober 2012 - 30. september

2014. Det bemærkes endvidere, at Profilmodellen og den afledte opgørelse af tids-

forbruget bygger på såkaldte tællings år (1. oktober – 30. september).

Der kan imidlertid fortsat være overgange mellem uddannelser, hvor datamaterialet

er meget tyndt. Ved simuleringen er det således valgt at supplere med data fra et

mere aggregeret niveau, hvis der er færre end 10 personer i datamaterialet, dvs.

hvis der er færre end 10 personer, der i en given kommune, forventes at opnå en

given uddannelse, benyttes data fra det regionale niveau, mens beregningerne på

regionalt niveau suppleres med data på landsplan. Herved gøres modellen mere

robust.

På lands- og regionalt plan er det muligt at fordele resultaterne på køn og herkomst,

mens det på kommunalt plan kun er muligt at fordele på køn. Årsagen hertil er et

for tyndt datamateriale på kommuneniveau.

Uddannelsessystemet består af over 2000 forskellige uddannelser. Profilmodellen

er inddelt i ca. 60 uddannelsesgrupper svarende til mellemgrupper i Under-

visningsministeriets databank.

Endelig bemærkes, at det er valgt at sammensætte en elevs uddannelsesforløb til ét

forløb, hvis eleven har flere uddannelser inden for samme uddannelsesgruppe med

pauser mellem uddannelserne på mindre end 16 måneder.

Modelbeskrivelse

Profilmodellen er en simulationsmodel, hvor elever fra en ungdomsårgang efter

afsluttet 9. klasse individuelt tildeles et uddannelsesforløb (afbrud, fuldførelser og

overgange mellem uddannelser) på baggrund af beregnede sandsynligheder for

senest kendte adfærd i uddannelsessystemet.

Input til Profilmodellen er betingede sandsynligheder for overlevelse i og overgange

mellem tilstande i uddannelsessystemet. Disse sandsynligheder opregnes i såkaldte

overlevelsestavler.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 4 af 5

Overlevelsestavlerne findes som henholdsvis bestands- og overgangstavler. I be-

standstavlerne følges elever, som er i gang med en uddannelse, indtil afbrud eller

fuldførelse, mens elever i overgangstavlerne følges fra de har fuldført henholdsvis

afbrudt en uddannelse indtil eventuel påbegyndelse af en ny uddannelse. Både be-

stands- og overgangstavlerne opregner måned for måned, hvor mange der fra en

startpopulation fortsat er tilbage eller er afgået til én af flere konkurrerende af-

gangsmuligheder. Månedsaktiviteten samles efterfølgende i tællings år. Ved para-

meterfri metode (Kaplan-Meier) beregnes overlevelsesfunktion samt kumulerede

og betingede overgangssandsynligheder.

Profilmodellen simulerer en ungdomsårgangs fremtidige uddannelse ved anvendel-

se af de estimerede betingede sandsynligheder i bestands- og overgangstavlerne.

Den stokastiske proces i Profilmodellen opfattes som en markovkæde, dvs. sandsyn-

ligheden for overgang fra én uddannelsestilstand til en anden bestemmes alene af

den aktuelle tilstand og er uafhængig af elevens forudgående uddannelseshistorik.

For at minimere usikkerheden i Profilmodellen simuleres hver elev fra en ungdoms-

årgang fem gange. Alle de simulerede uddannelsesforløb indgår i den samlede be-

regning.

Beregning af mertidsforbrug

På baggrund af Profilmodellens fremskrivning af en elevs uddannelsesforløb er det

muligt at beregne elevens tidsforbrug frem til opnåelse af

første

erhvervskompe-

tencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en er-

hvervsfaglig eller videregående uddannelse.

Det forventede tidsforbrug sammenlignes herefter med den af Danmarks Statistik

beregnede normerede studietid for opnåelse af den givne uddannelse. Koblingen

heraf er dog ikke entydig, da hver uddannelsesgruppe i Profilmodellen består af

flere af uddannelser, som kan have forskellig teoretisk normeret studietid. Ved op-

gørelse af det anvendte tidsforbrug benyttes således en gennemsnitlig normeret

studietid for de uddannelser, der indgår i uddannelsesgruppen.

Den gennemsnitlige normerede studietid beregnes forskelligt afhængig af, om den

pågældende uddannelse er omfattet af Danmarks Statistisk elevregister. Den gen-

nemsnitlige studietid for de uddannelsesgrupper, hvor alle uddannelser er registre-

ret, beregnes ved, at hver uddannelse i gruppen vægtes med det antal personer,

som i det seneste register år har afsluttet pågældende uddannelse. Derved opnås

vægtede gennemsnitlige teoretiske normerede studietider for uddannelsesgrup-

perne.

Den beregningsteknik kan dog ikke anvendes for de uddannelser, som ikke er regi-

streret i registeret fra Danmarks Statistik. Denne restgruppe omfatter uddannelser,

som ikke afsluttes. Det gælder fx åbne uddannelser, enkeltfag m.m.. For disse ud-

dannelsesgrupper er beregnet simple gennemsnitlige teoretiske normerede studie-

tider

Det vil eventuelt være muligt at beregne vægtede gennemsnit ved brug af supplerende

datakilder.

BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 35: Notat om Profilmodel 2014, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Styrelsen for It og Læring, september 2015

Side 5 af 5

Ved opgørelse af det samlede tidsforbrug opdeles tiden i to kategorier: Normeret

studietid og samlet mertidsforbrug. Det samlede mertidsforbrug opdeles herefter i

fem underkategorier: Dobbelt ungdomsuddannelse, 10. klasse, studieskift, uddan-

nelsespause og resttid. Ved denne opdeling er der dog en række situationer, hvor

det ikke er entydigt klart, hvilken opgørelsesmetode der er mest korrekt at anven-

de. I disse tilfælde er truffet nogle valg. Nedenstående punkter beskriver disse valg.

a) Tid brugt på

dobbelt ungdomsuddannelse

er tid, som bruges på ungdomsud-

dannelser efter afslutning af første ungdomsuddannelse. Påbegyndelse af en

ekstra ungdomsuddannelse tæller som tid brugt på dobbelt ungdomsuddan-

nelse uanset om den ekstra ungdomsuddannelse fuldføres eller afbrydes.

b) Tid brugt i

10. klasse

omfatter al tid, der bruges på 10. klasse inkl. de to måne-

ders sommerpause efter afslutning. En normal afsluttet 10. klasse betyder så-

ledes 12 måneders mertidsforbrug.

c) Tid brugt på

studieskift

omfatter al tid, der bruges på studier, som afbrydes,

bortset fra studieafbrudssituationer, der kan henføres til punkt a eller b.

Uddannelsespauser

er de perioder undervejs til opnåelse af en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, hvor personen ikke er under uddannelse. Da der of-

te i forbindelse med studieskift er ”tvungen” uddannelsespause over somme-

ren på 2 måneder er det valgt kun at medtælle pausetid på mere end 2 måne-

der pr. uddannelsesforløb. En person, som fx har tre uddannelsespauser på

henholdsvis 2, 14 og 10 måneder i sit uddannelsesforløb, får således medreg-

net 0 + 12 + 8 = 20 måneders uddannelsespause.

Resttid

er den tid, som ikke kan henføres til punkterne a, b, c eller d. Tiden er

primært studietidsforsinkelse, dvs. den studietid, som bruges udover den nor-

merede studietid. Studietidsforsinkelsen kan være såvel negativ som positiv.

Resttiden er negativ, hvis studiet gennemføres hurtigere end den normerede

tid, hvilket hyppigt sker i tilfælde, hvor en person får merit fra anden uddannel-

se taget i Danmark eller udlandet. Resttiden kan dog også være negativ som

følge af fejl eller mangler i datagrundlaget relateret til Danmarks Statistiks op-

gørelser af normerede studietider for de forskellige uddannelser.

Negativ studietidsforsinkelse modregnes om muligt i eventuel tid brugt på

dobbelt ungdomsuddannelse, subsidiært tid brugt på studieskift og tertiært tid

brugt på uddannelsespauser. Årsagen hertil er, at alle disse kategorier kan

dække over tid brugt på opnåelse af merit og dermed negativ studietidsforsin-

kelse.

Ud over ovenstående punkter bemærkes, at universitetsbachelorer har en særlig

status i beregningen af mertidsforbruget, da universitetsbachelorgraden som ud-

gangspunkt er en mellemstation mod opnåelse af en kandidatuddannelse. Såfremt

personen inden for den 25-årige simulationsramme fuldfører en kandidatgrad, an-

tages kandidatuddannelsen for den afsluttende erhvervskompetencegivende ud-

dannelse.