Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs
uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug
Indledning
En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til
opnåelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke enkelt at forudsige.
De unges endelige uddannelsesniveau og det fulde tidsforbrug kendes jo først, når
uddannelsen rent faktisk er opnået. For nogle gælder dette, når de er 25 år, mens
det for andre gælder, når de er 45 år. Det er således nødvendigt at følge en ung-
domsårgang over lang tid førend det endelige uddannelsesniveau og det anvendte
tidsforbrug kan opgøres – og til den tid vil analysen ikke længere give et billede af
det aktuelle uddannelsesmønster.
For at imødekomme behovet for at kende konsekvenserne af struktur- og adfærds-
ændringer i uddannelsessystemet foretager Styrelsen for It og Læring med Profil-
modellen en fremskrivning af en ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau
på baggrund af det uddannelsesmønster, der var da årgangen gik i 9. klasse (og 8.
klasse – se uddybning af dette på side 3).
Fremskrivningen tager, som skrevet, udgangspunkt i det uddannelsesmønster, der
var da årgangen gik i 8.-9. klasse, dvs. fremskrivningen er fx baseret på, hvorledes
årgange af studenter fra samme periode/år bevæger sig videre i uddannelsessyste-
met.
I Danmarks Statistiks uddannelsesregister registreres løbende alle danskeres status i
uddannelsessystemet. Det er således muligt at kortlægge (tegne en profil af) de
aktuelle bevægelser i uddannelsessystemet. Det er dette datagrundlag, der benyt-
tes i Profilmodellen.
Den aktuelle version af Profilmodellen tager udgangspunkt i den ungdomsårgang,
der gik i 9. klasse i skoleåret 2013/14, og betegnes Profilmodellen 2014. Profilmo-
dellen 2014 viser således, hvordan en ungdomsårgang, som gik i 9. klasse i skoleåret
2013/14, forventes at uddanne sig, hvis uddannelsessystemet og de unges uddan-
nelsesmønster i fremskrivningsperioden er som i dette skoleår (og skoleåret før).
Modellen er en simulation af individuelle uddannelsesforløb for en hel ungdomsår-
gang, dvs. Profilmodellen 2014 simulerer uddannelsesmønsteret for ca. 70.000 un-
ge. Hvert forløb er afgrænset til at vare i 25 år efter afsluttet 9. klasse
1
, dvs. for hver
person simuleres på baggrund af senest kendte uddannelsesmønster i det for frem-
skrivningen valgte start år, personens uddannelsesforløb 25 år frem i tiden. Herefter
optælles personernes endelige uddannelsesniveau og det anvendte tidsforbrug. Der
optælles både efter 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, 20 og 25 år. På den måde er det muligt at
1
De unge behøver blot at have påbegyndt, ikke fuldført, 9. klasse. Modelmæssigt bliver det
udregnet som 26 år efter påbegyndt 9. klasse.