Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
NOTAT
KL's understøttelse af kommunernes
omstilling til en ny skole - status august
2015
Omstillingen til en ny folkeskole med tre klare nationale mål, nye indsatser
og nye redskaber er en kulturforandring, der tager tid.
KL har siden indgåelsen af den politiske aftale om folkeskolereformen i
foråret 2013 prioriteret at understøtte kommunernes arbejde med først at
forberede og siden at realisere folkeskolereformen gennem en massiv og
mangesidet indsats. Aktiviteterne koordineres i et
Folkeskolereformsekretariat med deltagelse af alle de enheder i KL, der
arbejder med folkeskolen ud fra forskellige faglige vinkler, herunder mål og
indhold, dokumentation og opfølgning, økonomi, kommunikation og
arbejdsgiverforhold. Konkret omfatter KL’s understøttelse bl.a.:
•
•
•
•
•
•
Løbende møder for kommunalpolitikere samt kommunale direktører og
chefer om omstillingen til en ny skole
Dialog i kommunale ad hoc arbejdsgrupper om mål, de nye elementer i
reformen, organisering, økonomi, dokumentation, ledelse,
arbejdsforhold mv. i relation til folkeskolereformen og de nye
arbejdstidsregler. Der etableres løbende nye kommunale arbejdsgrupper
om temaer, som kræver kommunalt fokus
Inspirationsmaterialer om de nye indsatser og redskaber samt
konferencer, temadage mv. om folkeskolereformen og de nye
arbejdstidsregler. Se nærmere på
www.kl.dk/folkeskolereformen
Rådgivning og vejledning til forvaltninger, bl.a. via digitale fora
5 nationale konferencer for skoleledelser i sommeren 2013 (ca. 3.000
deltagere) og 3-dages kurser for alle skoleledelser i efteråret/vinteren
2013 (ca. 4500 personer fordelt på i alt 24 camps)
Gennemførelse af tre spørgeskemaundersøgelser til de kommunale
forvaltninger (forår og efterår 2014 samt forår 2015). Undersøgelserne
har bl.a. haft som mål at give en status på kommunernes arbejde med
omstillingen af skolen med henblik på afrapportering til regeringen og
Folketinget og omverdenen i øvrigt. Undersøgelserne har samtidig givet
den enkelte kommune mulighed for at drøfte egne resultater i forhold til