Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1540178_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Brøndby 14. August, 2015
Kære Børne- og Undervisningsudvalget
På vegne af Dansk Golf Union vil jeg invitere udvalget på besøg på en af de 189 golfbaner i
Danmark, som mere end 150.000 danskere er medlem af.
Som en del af besøget vil vi fortælle om udviklingen inden for golfsporten og de danske
golfklubber. Efter nogle år, der har været præget af klublukninger og nedgang i medlemstal,
oplever Dansk Golf Union en stabil interesse for golfsporten.
Samtidig har en del klubber taget initiativ til at implementere idéerne i den nye skolereform,
hvor der lægges op til at skolerne i højere grad skal åbne sig overfor det omgivende samfund ved
at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale
foreninger.
Golfklubber skaber enten selv eller i samarbejde med Dansk Golf Union den type samarbejder,
der bidrager til, at eleverne lærer mere og det samtidig styrker elevernes kendskab til
foreningsliv og samfund.
Da der er en række golfklubber rundt i landet, der har den type samarbejder bl.a. gennem vores
aktivitet Golf i Skolen, er vi i stand til at lægge et besøg ind flere steder i landet, hvor det
geografisk måtte passe udvalget at besøge en golfklub.
Såfremt der er interesse for det, vil der også kunne arrangeres at udvalgets medlemmer vil
kunne få mulighed for at afprøve golfspillet i praksis.
Ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Dansk Golf Union
Jesper Jürgensen
Kommunikationschef