Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Spørgsmål 72
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
31. august 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 72
Europa-Parlamentet har i en resolution fra 2013 opfordret EU-Kommissionen
og de europæiske regeringer til at iværksætte initiativer, bl.a. om kortlægning
og sikker fjernelse af asbest, jf . www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?ty-
pe=TA&reference=P7-TA-2013-0093&format=XML&language=DA .
Parlamentets resolution opfordrer Europa-Kommissionen og medlemslandene
til at agere på asbestområdet. Resolutionen omfatter 62 forslag og opfordrer
bl.a. til:
• vedtagelse af initiativer, der gør registrering af asbest i bygninger obligato-
risk
• vedtagelse af aktionsplaner for sikker fjernelse af asbest i såvel EU som
medlemsstaterne.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har i februar 2015 bl.a. opfordret til, at
fuldstændig fjernelse af alle asbestholdige produkter må være en prioriteret
målsætning for EU. Udvalget henviser til, at flere af EU's medlemsstater har
etableret registre over bygninger indeholdende asbest, og at de øvrige med-
lemsstater bør tilskyndes til at etablere denne type registre. EU bør med Po-
len som eksempel opfordre medlemsstaterne til at iværksætte specifikke
handlingsplaner og køreplaner for fjernelse af alle eksisterende asbestkilder.
Regionsudvalget har i februar 2015 bl.a. efterlyst en model for screening og
registrering af asbest overfor EU-Kommissionen.
Vi l den danske regering på denne baggrund støtte aktivt op om udmøntnin-
gen af Europa-Parlamentets udtalelse samt udtalelserne fra hhv. Det Økono-
miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bent Bøgsted
formand
1/1