Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Arbejdsskadestyrelsen
Februar 2015, 10. udgave
Vejledning om erhvervssygdomme
anmeldt fra 1. januar 2005
1.1. Generelle betingelser
Indledning
Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at beskrive betingelserne for
afgørelse i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes fra 1. januar 2005.
Vejledningen gælder således kun for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter
lov
om arbejdsskadesikring, jf. bekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013
med senere ændringer.
Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vurderes efter
lov nr. 943 om sikring mod følger af
arbejdsskade af 16. oktober 2000
med senere ændringer og er ikke omfattet af denne vejledning.
Vejledningen er skrevet til alle, der har brug for at orientere sig om behandlingen af
erhvervssygdomme, herunder Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlere, fagforeninger, advokater og
forsikringsselskaber.
Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne og skal give en forståelse af kravene til
sammenhængen mellem en sygdom og en bestemt belastning.
Vejledningen er ikke udtømmende for alle sygdomme. Den omhandler dog de generelle vilkår for
anerkendelse af alle sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, herunder både sygdomme optaget på
fortegnelsen og sygdomme, der behandles uden for fortegnelsen efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og
2. led.
For en række sygdomme beskriver vejledningen også de nærmere betingelser for anerkendelse,
herunder de nærmere krav til diagnose og belastning. Vejledningen er for disse sygdomme en
præcisering af de overordnede krav til anerkendelse, som fremgår af fortegnelsen. Vejledningen
afløser desuden eventuelle tidligere vejledninger for disse sygdomme.
Vejledningen indeholder også en særlig vejledning om sygdomme, der eventuelt kan anerkendes
uden for fortegnelsen efter forelæggelsen for Erhvervssygdomsudvalget (kapitel 1).
Hvis sygdommen ikke er beskrevet i denne vejledning, men i en tidligere vejledning, kan den
tidligere vejledning som udgangspunkt fortsat anvendes.
Arbejdsskadestyrelsen den 1. februar 2015
Hanne Rathsach
/Pernille Ramm Kristiansen
1
Side 1 af 432