Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
FAKTAARK
Juni 2013
Udredning om PTSD
Baggrund
På et møde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Sundhedsstyrelsen i oktober 2012
kom det frem, at seks måneders diagnosekriteriet for PTSD på daværende tidspunkt
fortsat var det gældende lægefaglige kriterium, men at nyere undersøgelser tydede
på, at der måske kunne gå længere tid, inden symptomerne viser sig.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen satte derefter gang i udredningen om
PTSD. Udredningen havde til formål at undersøge, om Arbejdsskadestyrelsens
krav for at anerkende PTSD var baseret på den nyeste forskning på området.
PTSD-udredningen er udarbejdet af et forskerteam med professor og forskningsle-
der Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg, i spidsen. Udred-
ningen har desuden været gennemgået og kommenteret af professor Simon Wesse-
ly (Weston education Centre, London, England) og doktor Geerd Smid (Diemen,
Holland).
Udredningens konklusioner
•
PTSD kan udvikles senere end seks måneder efter udsættelse for en traumatisk
begivenhed (forsinket PTSD).
I udredningen henvises der til undersøgelser, der viser, at omkring 25 procent af
alle PTSD-tilfælde er forsinket PTSD.
•
Personer, der udvikler forsinket PTSD, har oftest haft enkelte symptomer på
PTSD inden for de første måneder efter den traumatiske begivenhed.
I udredningen henvises der til undersøgelser, der viser, at forsinket PTSD er
sjældent forekommende, hvis ikke der har været symptomer inden for de første
måneder. Når der i sammenhæng med belastningerne opstår symptomer på
PTSD, udgør forsinket PTSD knap 40 procent af alle PTSD-tilfældene i militæ-
re studier og godt 15 procent i civile studier.
•
Forsinket PTSD forekommer hyppigere blandt professionelle faggrupper (fx
soldater) end blandt andre.
Der er ingen videnskabelige beviser for, at en traumatisk begivenhed kan funge-
re som en ”tikkende bombe” og først udløse PTSD mange år efter begivenhe-
den.
•