Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
1538374_0001.png
FAKTAARK
Juni 2013
J.nr. 2013-0006663
IPS/ajj
Arbejdsskadestyrelsen ændrer praksis som følge af ny
viden om PTSD
PTSD-udredningen giver ny viden om PTSD-området, som konkret betyder, at Ar-
bejdsskadestyrelsen ændrer praksis med det samme.
Udredningen giver anledning til, at Erhvervssygdomsfortegnelsens punkt om
PTSD bliver udvidet, så det også omfatter forsinket PTSD, der først viser sig fuldt
ud efter mere end seks måneder. Det vil være er et krav, at personen inden for seks
måneder har haft et eller flere af de symptomer på PTSD, og at personen har udvik-
let PTSD i fuldt omfang inden for få år efter, at belastningen er stoppet. Derfor vil
Arbejdsskadestyrelsen fremover anerkende forsinket PTSD som en arbejdsskade.
Derudover medfører udredningen også, at Arbejdsskadestyrelsen fremover vil fore-
lægge flere sager for Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget vil så i de konkrete til-
fælde tage stilling til, om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Det
drejer sig om følgende typer af sager:
Sager, hvor personen har haft symptomer på PTSD inden for seks må-
neder, men hvor personen ikke har udviklet PTSD i fuldt omfang inden
for få år. Disse sager vil eventuelt kunne anerkendes som PTSD eller en
såkaldt uspecifik belastningsreaktion.
Sager, hvor personen ikke har haft symptomer på PTSD inden for seks
måneder, men hvor personen udvikler PTSD i fuldt omfang på et senere
tidspunkt. Her vil det have betydning, hvor lang tid der går, inden syg-
dommen udvikler sig.
Erhvervssygdomsudvalget vil efter sommerferien drøfte udredningens resultater
vedrørende depression, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen på den baggrund vil be-
slutte evt. yderligere justeringer af praksis. Repræsentanter i udvalget tilkendegav
således på mødet et ønske om at drøftelserne blev udsat, da udredningen er den før-
ste videnskabelige gennemgang af sammenhængen mellem traumatiske begivenhe-
der og depression, der foreligger internationalt.