BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Version 10-09-2015

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for … (…)

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension

(Regulering af folkepensionsalderen)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov

nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1,nr. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.«

§ 72 e

ændres »2015« til: »2020«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

En sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan ikke opsige en forsik-

ring på grund af en forhøjelse af præmien, som er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en

følge af vedtagelsen af denne lov.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Der skal i henhold til § 72 e i lov om social pension fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1

a i 2015. I henhold til § 1 a, stk.2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensi-

onsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsæt-

tes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori

folkepensionsalderen reguleres.

En beregning af folkepensionsalderen efter reglerne i § 1 a, stk. 3, viser, at folkepensionsalderen i

2015 skal reguleres med 1 år og fastsættes til 68 år med virkning fra 2030.

Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for alle født efter 31. december 1962,

dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig foreslås, at næste revision af lovens

§ 1 a skal ske i 2020, dvs. næste gang det skal beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes.

De gældende bestemmelser i lovens § 1 a og § 72 e om regulering af folkepensionsalderen (§ 1 a)

og om revision af § 1 a (§ 72 e) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen

var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 (herunder lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov

om social pension) indebar en fremrykning på 5 år til 2019-22 af den ved velfærdsreformen vedtag-

ne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, men ændrede ikke ved regulerings-

mekanismen. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 13. maj 2011 om

senere tilbagetrækning.

Formålet med reguleringsbestemmelsen i § 1 a, jf. lov nr. 1586 af 20. december 2006, er at sikre, at

danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folke-

pensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for

stigende levetid, at sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover, og at give

plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen, jf. lov nr. 1586 af 20. december 2006, er at sikre, at en even-

tuel forhøjelse af folkepensionsalderen efter § 1 a sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggel-

sen af folkepensionsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og

supplerende pensionsopsparing.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Regulering af folkepensionsalderen

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionsalderen er i 2015 65 år og forhøjes til 67 år i årene 2019-22 med �½ år hver 1. januar i

perioden. En persons folkepensionsalder afhænger af fødselsdatoen, som vist i tabellen nedenfor.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste

2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode

på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad

gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år,

hvori folkepensionsalderen reguleres.

Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder

Folkepensionsalder

65 år

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

67 år + evt. regulering

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 eller senere

2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Levetiden for en 60-årig de seneste to år (2013-14) er ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle

for 2013-14 83,3 år. Folkepensionsalderen skal derfor efter lovens § 1 a, stk. 3, beregnes til: 83,3 +

0,60 – 14,5 = 69,4 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nær-

meste halve år, dvs. her til 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter loven højest kan reguleres med 1

år ad gangen, skal folkepensionsalderen fastsættes til 68 år med virkning fra 2030. Det vil sige, at

folkepensionsalderen for personer født 1. januar 1963 eller senere bliver 68 år. Folkepensionsalde-

ren fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen

reguleres, dvs. 1. januar 2030.

2.2. Konsekvenser for anden lovgivning

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydelser efter en række andre love med alders-

grænser, som refererer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalderen), herunder lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadesikring, lov om del-

pension, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til danske statsborgere

m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om pålignin-

gen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatte-

loven), lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om

vederlag og pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, udlændingeloven og

lov om valg til Folketinget.

For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før

folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962. Forhøjelsen af efterlønsalderen

sker således med et varsel på 12 år, dvs. med virkning fra 2027. Forhøjelse af folkepensionsalderen

med virkning fra 2030 medfører således økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i 2027.

Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a i lov om beskatningen af pensions-

ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), fastsat til 5 år før folkepensionsalderen for personer

født efter 30. juni 1960.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

3.1. Folkepension, efterløn m.v.

Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en

velfærdsreform fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december 2006. De isolerede ef-

fekter af reguleringen medfører (direkte) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afledte)

merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige overførsler i årene omkring 2030, jf. neden-

stående tabel. De samfundsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget er imidlertid neutrale, idet

reguleringen af folkepensionsalderen i 2030 allerede indgår i forudsætningerne for finanspolitikken.

Det vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget, men indebære et bety-

deligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at levetidsindekserin-

gen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesor-

den 60 mia. kr. (2015-niveau).

Mia. kr., 2015-niveau

Folkepensionsalder

Folkepension:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Efterløn:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Førtidspension:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Øvrige overførsler:

2027

67 år

0,0

-9

-1,5

0,1

2028

67 år

0,0

-8

-1,5

0,1

2029

67 år

0,0

-12

-2,0

0,2

2030

68 år

-70

-8,2

0,2

3,0

2031

68 år

-74

-8,6

0,3

3,1

2032

68 år

-76

-8,9

-4

-0,7

3,2

2033

68 år

-78

-9,1

-3

-0,5

3,3

2034

68 år

-77

-9,0

-4

-0,8

3,3

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

0,6

1,8

1,9

Udgifter i alt

-0,8

-1,2

-3,2

-3,4

Anm.: Der er korrigeret for afrundingsafvigelser i opgørelsen af udgifter i alt.

2,0

-4,4

2,0

-4,3

2,0

-4,3

3.2. Arbejdsskadeerstatninger

Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensionsalderen. Forhøjelse af folkepensionsalde-

ren fra 67 til 68 år med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 152 mio.

kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger, når ændringen er fuldt indfaset. Hertil kommer en stigning i

arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil

sige en samlet årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt vil påhvile private arbejdsgi-

vere. Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige merudgifter

til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgifter, som her er beregnet.

Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil være væsentlig højere end i de følgende år,

idet forsikringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lovgivningen om finansielle

virksomheder, skal foretage hensættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der er en

følge af forhøjelsen, i forhold til tidligere skadeårgange det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette

gælder både sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsskadeerstatning på lovforslagets

ikrafttrædelsestidspunkt, og sager, hvor der før ikrafttrædelsen er udmålt en endelig erstatning, som

skal genoptages og forhøjes. Der foretages alene hensættelser i sager om ulykker, men ikke i sager

om erhvervssygdomme. Princippet bag hensættelserne er, at de skønnede fremtidige udgifter opgø-

res til nutidsværdi og dækkes med yderligere hensættelser det år, hvor lovforslaget træder i kraft.

Ved skønnet over merudgifterne på arbejdsulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulyk-

kessager, både for de private arbejdsgivere og for staten, regionerne og kommunerne. Det skønnes,

at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia.

kr., som vedrører skadesårgangene 2004 - 2015. Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne forventes at være eks-

traordinære merudgifter det første år lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.

Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 5.500 sager, hvori der er tilkendt erstatning for tab af er-

hvervsevne til det fyldte 67. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes. De administrative udgif-

ter i forbindelse med genoptagelse udgør cirka 14 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.

Merudgiften til arbejdsskadeerstatninger ved at folkepensionsalderen hæves fra 67 år til 68 år

(mio. kr. 2015-niveau). Tallene er afrundet og summer derfor ikke op.

Stat

Region

Kommuner

Offentlige i

Private arbejds- Merudgifter i

alt

givere

alt

2015

157

264

742

1.005

2016

100

136

2017

127

2018

132

2019

100

137

2020

104

142

2030

127

175

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og

som en stigning i bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i

udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomssikring (AES).

Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løbende ydelser, idet

de løbende ydelser er skattepligtige. Modsat vil de private arbejdsgivere have fradragsret for ar-

bejdsskadesforsikringen. Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen. Ved beregningerne er

forudsat, at lovforslaget træder i kraft i 2015 dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

3.3. Forhandling med kommunerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor forhøjelsen af folkepen-

sionsalderen får virkning, forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da er-

statningerne tilkendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De forsikrede arbejdsgivere vil få

en merudgift herved som følge af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en

stigning i bidraget til AES. På lang sigt skønnes forslaget at ville medføre merudgifter for de private

arbejdsgivere på samlet cirka 127 mio. kr. Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes dog sam-

let set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.

Der skønnes ikke at være administrative eller øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den ... til den … været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmar-

kedets Erhvervssygdomssikring, ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handi-

caporganisationer, Danske Seniorer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Den danske

Aktuarforening, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-

givere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiver-

forening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Sammenslutnin-

gen af Landbrugets Arbejdsgiverorganisationer, Socialchefforeningen, Udbetaling Danmark og Æl-

dre Sagen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske kon-

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen

14 mio. kr. til genoptagel-

se af arbejdsskadesager.

Positive strukturelle virknin-

ger for erhvervslivet m.v. af

den højere folkepensionsal-

der.

Ingen

Merudgift til forsik-

ringspræmier.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet

reguleringen af folkepensionsalderen i 2030 som følge af lovforslaget allerede indgår i forudsætnin-

gerne for finanspolitikken. Det vil derimod have betydelige økonomiske konsekvenser, hvis forsla-

get ikke vedtages.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folkepensionsalderen er efter gældende regler:

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

Folkepensionsalder

65 år

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 eller senere

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

67 år + evt. regulering

Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer født 1. januar 1963 eller sene-

re. Folkepensionsalderen skal i 2015 efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes til levetiden for 60-årige i

de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensi-

onsperiode på 14,5 år. Da levetiden for en 60-årig de seneste to år (2013-14) ifølge Danmarks Stati-

stiks dødelighedstavle for 2013-14 er 83,3 år bliver den beregnede folkepensionsalder 69,4 år. Den

således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år. Folkepensi-

onsalderen reguleres efter loven med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen skal derfor i 2015

forhøjes med 1 år til 68 år med virkning pr. 1. januar 2030, dvs. den 1. januar i kalenderåret 15 år

efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Folkepensionsalderen bliver efter forslaget:

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 – 31. december 1966

1. januar 1967 eller senere

Til nr. 2

Efter gældende regler i lovens § 72 e skal ministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af § 1

a. Det foreslås at ændre 2015 til 2020, således at næste regulering af folkepensionsalderen efter § 1

a sker ved lov i 2020. Dette er forudsat i velfærdsaftalen fra 2006.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Hvis forhøjel-

sen af folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra 1. januar 2030 skal loven træde i

kraft i 2015.

Det foreslås i

stk. 2,

at det præciseres, at fremrykningen af forhøjelsen af folkepensionsalderen ikke

medfører, at en sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan opsige en forsik-

ring på grund af en forhøjelse af præmien, som er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en

følge af vedtagelsen af denne lov. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 89 i arbejdsskade-

sikringsloven, hvorefter en sikringspligtig forsikringstager ikke kan opsige en forsikring på grund af

Folkepensionsalder

65 år

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

68 år

68 år + evt. regulering

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af

arbejdssikringsloven. Ved den seneste forhøjelse af folkepensionsalderen, jf. lov nr. 1386 af 28.

december 2011, var der en tilsvarende ikrafttrædelsesbestemmelse. En tilsvarende ikrafttrædelses-

bestemmelse er også praksis ved ændringer af arbejdsskadesikringsloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved

lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1 a. Folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. janu-

ar 1954.

2) 65�½ år for personer, der er født i perioden fra

den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra

den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4) 66�½ år for personer, der er født i perioden fra

den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5) 67 år for personer, der er født efter den 30.

juni 1955.

Stk. 2-3. …

§ 1a, stk. 1,nr. 5,

ophæves, og i stedet indsæt-

tes:

»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra

den 1. juli 1955 til den 31. december 1962

6) 68 år for personer, der er født efter den 31.

december 1962.«

§ 72 e.

Socialministeren fremsætter i 2015 for-

slag om revision af denne lovs § 1 a.

§ 72e

ændres »2015« til: »2020«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendt-

gørelsen i Lovtidende.

Stk 2.

En sikringspligtig arbejdsgiver efter lov

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren

om arbejdsskadesikring kan ikke opsige en for-

sikring på grund af en forhøjelse af præmien,

som er begrundet i en forøgelse af udgifterne,

der er en følge af vedtagelsen af denne lov.