Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1546209_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
15. september 2015
J.nr. 2015-3826
Redegørelse om forvaltningsretlige fejl i kommunernes afgørelser i sager om
gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere
I den daværende beskæftigelsesministers besvarelse af spørgsmål nr. 207 (BEU
alm. del) af 13. april 2015 fremgik det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering ville indhente redegørelser fra landets kommuner om administrationen af
gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.
I brev af 27. maj 2015 oversendte den tidligere minister de 65 redegørelser, der var
indkommet på daværende tidspunkt
Der er nu registeret oplysninger fra yderligere 23 kommuner, og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering har på denne baggrund udarbejdet en sammenfatning
af redegørelserne, som hermed oversendes til udvalgets orientering.
Af sammenfatningen fremgår det, at der nu er svar fra 88 ud af landets 98 kommu-
ner.
I de 88 kommuner er der pr. 30. april 2015 truffet 19.744 afgørelser om gensidig
forsørgelsespligt for samlevende.
Pr. 30. april 2015 er 12,9 pct. af disse afgørelser blevet ændret som følge af kom-
munernes egen genoptagelse eller efter Ankestyrelsens klagebehandling. Det inde-
bærer en samlet foreløbig fastholdelsesprocent på 87,1 pct.
Der er ifølge kommunernes redegørelser - og for tre kommuners vedkommende de-
res egne offentliggjorte tal - efterbetalt ca. 55,5 mio. kr. som følge af ugyldige af-
gørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Det bemærkes, at der i føl-
ge visse kommuners redegørelser er tale om et overslag over den fremtidige for-
ventede efterbetaling.
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 40: Redegørelse om forvaltningsretlige fejl i kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren
Jeg vedlægger desuden de redegørelser, der ikke tidligere er oversendt til udvalget.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2