Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Ved Stranden 8
1061 København K
København den 1. juli 2015
Kære Jørn Neergaard Larsen
Ændring af praksis vedrørende dagpengeret for dimittender
Vi tillader os at rette henvendelse til dig om en særdeles presserende sag for a‐kasserne.
Det drejer sig om håndteringen af sager for en række uddannelsessøgende og dimittender, som
a‐kasserne netop nu oplever store problemer med i forhold til den vejledning og sagsbehand‐
ling, som a‐kasserne korrekt har foretaget i henhold til reglerne om optagelse, ret til dagpenge
samt fritagelse for kontingent.
Som bekendt har arbejdsløshedsforsikringsloven siden 1973 haft bestemmelse om, at nyuddan‐
nede kan opnå dagpengeret efter en måneds medlemskab. Betingelsen herfor er bl.a. gennem‐
førelse af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jf. den nugældende
lovs § 54.
Betingelsen om uddannelsens varighed på mindst 18 måneder har i bekendtgørelsen om opta‐
gelse siden 1994 været formuleret på den måde, at gennemførelse af uddannelse i 3 halvårlige
semestre ligestilles med mindst 18 måneders uddannelse. Formålet var naturligvis at sikre, at
det ikke skulle afhænge af hvorledes uddannelsesstederne tilrettelagde deres undervisning i
forhold ferie og eksaminer om en dimittend kunne opnå dagpengeret eller ej. Eksempelvis vil en
studerende, der påbegynder en 3 semestres uddannelse medio januar, typisk afslutte med ek‐
samen i slutningen af juni, dvs. 17 måneder efter. Som eksempel på uddannelser af denne art
kan nævnes professionsbachelorer, webintegratoruddannelsen eller lærlinge på EUD eller det
kommende EUV, hvor der er givet merit.
Dette fremgår også af bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav (§§ 7‐ 10), hvortil optagelsesbe‐
stemmelsen blev flyttet i 2012. Der var ikke tilsigtet en realitetsændring for dimittenders ret til
dagpenge baseret på uddannelse af 3 semestres varighed, i forbindelse med at bestemmelsen
blev flyttet fra optagelsesbekendtgørelsen til bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav.
I AK‐Samvirke er vi derfor meget forundrede over, at CKA i en vejledende udtalelse til en a‐kasse
fra juni 2014 har fastsat, at en uddannelse, der har varet 3 halvårlige semestre, men som er
gennemført på 17 måneder, ikke giver ret til dagpenge som dimittend. Den vejledende udtalelse
forholder sig øjensynligt ikke til, at man hermed tilsidesætter en praksis, som i mere end 30 år
Arbejdsløshedskassernes Samvirke
Nørre Farimagsgade 43
1364 København K
Telefon 35 86 66 00
www.ak-samvirke.dk