BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 39
Offentligt

RÅDETS ANBEFALINGER

– unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 2

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

BEHOV FOR POLITISK ANSVAR

At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dæk-

ker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan

tilskrives sociale faktorer, men også ændrede strukturer i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, snævrere

normalitetsbegreber osv. Det er en udvikling, der gør, at

der i stigende grad findes marginalisering og udsathed

blandt nye grupper af unge. Det er unge, som måske

kan være svære at spotte som værende udsatte med det

blotte øje, men som ikke desto mindre kæmper med en

bred vifte af komplekse sociale problemer.

Det stiller nye krav til det system, som skal hjælpe dem,

herunder ikke mindst kommunerne. Men regeringen

bør også tage ansvaret på sig og tage den ændrede

virkelighed, som de unge befinder sig i – ikke mindst i

kølvandet på omfattende reformer af uddannelses- og

beskæftigelsessystemet – alvorligt. Regeringen bør sikre,

at der samles op, genereres ny viden og anvises hand-

lingsmuligheder fremadrettet, sådan at indsatsen sikrer,

at socialt udsatte unge ikke lades i stikken.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• Regeringen nedsætter en kommission om

samfundets indsatser for socialt udsatte unge.

Kommissionen skal se på de negative sociale

konsekvenser for socialt udsatte unge af de

stigende krav i forhold til adgang til uddannelse,

beskæftigelse mv. og stille forslag til, hvordan

disse konsekvenser kan modvirkes. Kommissi-

onsarbejdet skal gennemføres med henblik på,

at regeringen kan fremlægge en handlingsplan.

• Hver enkelt kommune skal udvikle strategier

for inklusion af socialt udsatte unge i samfun-

det. Strategierne skal gøre rede for de særlige

indsatser, som kommunen har i forhold til socialt

udsatte unge, der ikke uden særlig hjælp har

tilstrækkeligt udbytte af de normale hjælpesy-

stemer (sociale tilbud, beskæftigelse, sundhed,

uddannelse mv.).

TID TIL FORANDRING

Socialt udsatte unges problemer er ofte komplekse og

omfattende. Derfor er der heller ikke nogen ”quick-fixes”

– men det er dermed ikke sagt, at en god indsats ikke kan

gøre en stor og afgørende forskel for den unge. Skuden

kan rettes op igen. Men det tager

tid.

Og lige præcis tid

er der ofte ikke meget af i det hjælpesystem, som udsatte

unge møder. Lovgivningen er desværre i dag skruet

sådan sammen, at den unge for eksempel pålægges at

være i gang med en uddannelse indenfor et bestemt

tidsrum og risikerer at blive sanktioneret, hvis han eller

hun ikke efterlever bestemte krav. Det er ikke gunstigt for

muligheden for, at udsatte unge kommer på ret køl igen.

Det er dog heller ikke gunstigt, hvis den unge oplever

stilstand eller overlades til sig selv – tværtimod. Men

der skal være mulighed for, at den unge kan gå sin vej,

udeblive fra en aftale eller ”fejle” – og stadigvæk kunne

komme tilbage og fortsat få den pædagogiske støtte,

som han eller hun har brug for. Der skal med andre ord

være den fornødne tid til forandring.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• Det sikres, at der i forbindelse med individuelt

tilrettelagte håndholdte indsatser til unge med

særlige sociale problemer – som loven allerede

giver mulighed for – skal ses bort fra skarpe

tidsfrister, sanktioner, pålæg og andre styrings-

redskaber, som har en negativ effekt på socialt

udsatte unge. Det er en forudsætning, at indsat-

sen tilrettelægges i tæt dialog og samarbejde

med den unge og arbejder aktivt på at hjælpe

den unge videre i et tempo, som er tilpasset den

enkelte unge.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 3

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

MENINGSFULD DELTAGELSE I SAMFUNDET

For at få livskvalitet har de fleste mennesker brug for

noget at stå op til, der giver mening for dem, og for

langt de fleste er drømmen uddannelse eller et arbejde.

Det gælder også udsatte unge, selvom der kan være

et stykke vej til, at drømmen om uddannelse eller job

kan realiseres. Men der skal også være en meningsfuld

hverdag, med et godt og betydningsfuldt netværk, som

giver den unge en god ballast og styrke til at gå i gang

med uddannelse eller et job. Det kan være med til at

holde én fra at tage stoffer og give den enkelte suc-

cesoplevelser, ejerskab og oplevelsen af at have noget

at miste, som man gerne vil gøre en indsats for. Men

mange oplever, at de ikke passer ind i det ordinære ud-

dannelsessystem eller på arbejdsmarkedet, og samtidig

er adgangs- og karakterkravene stigende på flere af

ungdomsuddannelserne, som gør det endnu sværere

at komme videre i livet.

Ungdommen har til alle tider søgt alternative miljøer –

steder, hvor den enkelte bliver accepteret som dén, han

eller hun er, og hvor den enkelte kan udvikle sig. Det

kan være alternative ungdomsuddannelser, som kan

rumme unge på kanten, for eksempel med kreative fag

(i stil med den nye flexuddannelse). Det kan også være

højskoleophold, frivilligt arbejde eller brugerstyrede

projektet, hvor det er centralt, at den enkelte er med til

at skabe noget og oplever at indgå i et fællesskab. Det

er i den forbindelse afgørende, at det offentlige viser det

nødvendige mod til at støtte ungdomsmiljøer, som er

skæve og eksperimenterende.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• I forlængelse af indførelsen af flexuddannelsen

bør mulighederne for alternative uddannel-

sesforløb (med for eksempel kreative og/eller

praktiske fag) udvides og gøres mere bred med

fokus på fleksibilitet, gøres bredere. Der bør

også være fokus på fleksibilitet, herunder øgede

muligheder for uddannelse på deltid for de

unge, som ikke kan deltage på fuld tid (jvf. Koch

2-rapporten).

• Mulighederne for højskoleophold udvides,

herunder at der gives mulighed for at beholde

offentlig forsørgelse under et (dag)højskole-

forløb.

• Muligheder for job på særlige vilkår, som udsatte

unge kan varetage, udvides i samarbejde med

blandt andet erhvervslivet.

• Muligheden for særlige netværksbaserede unge-

rettede indsatser, som kan bruges som afsæt for

de unge til at danne fælleskaber.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 4

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

ÅBNE OG OPSØGENDE TILBUD

Det offentlige hjælpesystem kan for mange udsatte

unge opleves som en ”mur” af regler og standardiserede

forløb, hvor vejen ind til at få den rette hjælp sker gen-

nem, at man skal kunne placeres i forskellige kasser – for

eksempel i forlængelse af, at man har fået en bestemt

psykiatrisk diagnose. Men der er behov for meget mere

åbne tilbud, som den unge kan opsøge uden en for-

udgående visitation. Samtidig kan der være behov for

opsøgende indsatser, hvor socialfaglige medarbejdere

er tilstede dér, hvor de unge er – men altid i tæt dialog

med de unge og med udgangspunkt i de unges egne

præmisser.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• Der etableres åbne tilbud til udsatte unge med

tilknyttede socialfaglige medarbejdere (herun-

der opsøgende), hvor den unge selv kan hen-

vende sig uden at blive mødt af lovgivnings-

mæssige pålæg af den ene eller den anden art.

• Der sker en opkvalificering af formidlingen af

tilbud til de unge – på de unges eget sprog og

med inddragelse af sociale medier mv.

• Der etableres et frikaldsnummer til det

kommunale hjælpesystem, som alle udsatte –

herunder unge – kan ringe til.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 5

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

RELATIONER ER AFGØRENDE

Ét forhold, som ofte går igen, når udsatte unge bryder

med den negative udvikling og kommer på ret køl, er re-

lationerne til nogle afgørende nøglepersoner i deres liv.

Simon på 27 år udtrykker det sådan her i Center for

Ungdomsforsknings nye rapport ”Hvem

er de unge på

kanten af det danske samfund”

(2015): ”Jeg

skal have et

menneske, jeg kan stole på, så man kan vide, okay nu er det

her menneske hos mig, til vi er færdige med at snakke. Nu

har jeg jo prøvet i de sidste fem år, hvor der er 15 mennesker

der har sagt til mig, ”du kan bare åbne dig. Bare kom her,

så skal jeg nok” og ”jeg bliver hos dig” og sådan noget. Og

hver eneste gang bliver man sendt videre til noget nyt, fordi

”hov, vi kunne ikke alligevel” eller ”du passer ikke ind i vores

rammer...”

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• Udsatte unge opnår ret til én gennemgående

sagsbehandler på tværs af kommunens forvalt-

ninger, som er tilknyttet den unge, så længe han

eller hun har brug for det.

• Der etableres/støttes flere ”peer-to-peer”-

ordninger, (et netværk mellem ligeværdige)

hvor tidligere udsatte unge tilknyttes unge, som

fortsat har sociale problemer.

• Unge med en (professionel) mentor/social støtte

skal kunne holde fast i denne på tværs af indsat-

ser fra forskellige sektorer (social-, sundheds-,

uddannelses- og beskæftigelsessektorerne),

og indsatsen skal kunne gives over en længere

periode.

• Der skal skabes mulighed for, at de unge i langt

højere grad får mulighed for netværksdannelse

og relationsskabelse i civilsamfundet og i for-

eningslivet.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 6

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge

NEDBRYDE STRUKTURELLE BARRIERER OG STYRK RETTIGHEDER

Mange socialt udsatte unge føler sig magtesløse i et sy-

stem, som de ikke forstår, og som ingen har tid til at for-

klare dem. Udsatte unge har typisk allerede tidligt i livet

mange erfaringer med forskellige offentlige systemer.

Professionelle og fagfolk i ministerier og styrelser siger,

at lovgivningen åbner op for, at der kan gives en hel-

hedsorienteret og håndholdt indsats, der når hele vejen

rundt, hvis kommunerne prioriterer det og arbejder for

det. Problemet er, at det ikke altid sker. I den sammen-

hæng kan styrkede rettigheder være en løftestang for

den enkelte og for de medarbejdere, der hjælper den

enkelte med at håndtere problemerne.

Endvidere eksisterer der i dag dét konkrete problem,

at selv en god, håndholdt socialfaglig indsats i værste

tilfælde kan være spildt, hvis der samtidig eksisterer

strukturelle barrierer for, at en udsat ung kan komme

videre i livet. I særlig grad er manglen på et ordentligt

forsørgelsesgrundlag samt manglen på billige boliger

konkrete barrierer for, at udsatte unge kommer på ret

køl igen.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår at:

• Alle skal have ret til en bolig, de kan betale.

• Der sikres et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag

ved, at den lave kontanthjælpsydelse (uddan-

nelseshjælp) til unge under 30 år hæves.

• Der etableres mulighed for adgang til gratis

psykologhjælp for udsatte unge.

• Udsatte unge ramt af sindslidelser får ret til at

modtage psykosocial støtte og et tilbud om et

samtidigt misbrugsbehandlingstilbud, hvis det

er relevant.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 7

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 15/9-15 fra Rådet for Socialt Udsatte om Socialt udsatte unge