BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Lovudkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 38
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv

socialpolitik og lov om ferie

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015, som ændret ved § 1 i

lov nr. 742 af 1. juni 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 8

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a,

stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, fastsættes regler om oplysningsskema og lægeattest i § 10 a.«

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,

tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens

visitation og opfølgning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde

og eventuelle skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er

behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.«

§ 13 b, stk. 4,

indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 24 a, stk. 1,

indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.

§ 24 a

indsættes som

stk. 6 og 7:

»Stk. 6.

I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der er

omfattet af stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage

sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig

sygdom.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Lovudkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 7.

Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For

selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag.«

Efter § 24 a indsættes:

»§ 24 b.

I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der

er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge

vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom og personen opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det

vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge

vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen

anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen

senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.

§ 24 c.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig

sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er

livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12

b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der efter den 31.

december 2017 fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer,

der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«

§ 30, stk. 5,

ophæves.

§ 42, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på

indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter §

120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.«

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret

ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 11,

affattes således:

»11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke

får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.

§ 2, nr. 14,

indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«: »herunder personer, der ikke får

udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter«.

§ 68 a, stk. 9,

indsættes som

3. pkt.:

»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.«

§ 68 d, stk. 1,

indsættes efter

2. pkt.:

»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge

ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør

af sygedagpengene.«

§ 68 d, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Stk. 2 finder ikke anvendelse,«: »når fuld raskmelding

forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller«.

§ 68 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.«

§ 68 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter §

24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.«

§ 68 f

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i

sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller

virksomhedspraktik efter kapitel 11.«

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »sager om jobafklaringsforløb,«: »når borgeren forventes fuldt

raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i

lov nr. 994 af 30. august 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 5, stk. 4,

indsættes efter »§ 69, stk. 4 og 5,«: »§ 69 k, stk. 4,«.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modtageren af ressourceforløbsydelse er

begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder

for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et

ressourceforløb.«

§ 69 j, stk. 5,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modtageren af ressourceforløbsydelse er

begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende

gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et

jobafklaringsforløb.«

§ 69 j, stk. 9,

ændres »indtil lønindtægten« til: »indtil den samlede lønindtægt inkl. pension«.

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.

790 af 28. juni 2013, lov nr. 1368 af 16. december 2014, ved § 29 i lov nr. 174 af 24. februar 2015

og senest ved § 6 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »kontantydelse,«: »ressourceforløbsydelse,

uddannelseshjælp,«.

§6

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

§7

§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder anvendelse

for en person i et jobafklaringsforløb, som før 1. januar 2016 af en læge har fået konstateret en

livstruende, alvorlig sygdom, hvis personen den 1. januar 2016 opfylder beskæftigelseskravet for ret

til sygedagpenge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, og af en læge

vurderes fortsat at have en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om sygedagpenge

senest den 1. marts 2016 for at overgå til at modtage sygedagpenge med virkning fra den 1. januar

2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets indhold

Gældende regler i lov om sygedagpenge

Beskæftigelseskrav

Tidspunkt for ret til sygedagpenge

Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær

Opfølgning m.v.

Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er

omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som har en

livstruende, alvorlig sygdom

2.2.1. Gældende regler

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom

2.2.2.4. Opfølgning m.v.

2.3.

Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom

2.3.1. Gældende regler

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge

2.3.2.4. Opfølgning m.v.

2.4.

Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til

jobafklaringsforløb, skal ikke i rehabiliteringsteamet

2.4.1. Gældende regler

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5.

Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes

enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4

uger.

2.5.1. Gældende regler

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6.

Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.6.1. Gældende regler

2.6.2 Den foreslåede ordning

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

2.7.

Ændringer og præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb,

herunder regler om ressourceforløbsydelse

2.7.1. Gældende regler

2.7.2. Den foreslåede ordning

2.8.

Forholdet til frikommuneforsøgene

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 199 fremsat den 29. april 2015 (FT, 2014-2015, 1.

samling). Ved genfremsættelsen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er perioden med den

midlertidige ordning foreslået til 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Derudover er

foreslået, at reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den pågældende påbegynder et ordinært

arbejde i et jobafklaringsforløb, præciseres og at bestemmelserne i sygedagpengeloven om at se bort

fra perioder med børnepasningsorlov ophæves. Endelig er de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget opdateret.

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.

december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev den gældende forlængelsesregel

i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmuligheden ikke kun skulle

være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,

der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke

har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Partierne bag sygedagpengereformen har efterfølgende gennemført en ændring i lov om

sygedagpenge ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af

beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed

og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.). Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om

sygedagpenge. § 24 a sikrer, at personer, der bliver syge igen efter en kortere periode som

raskmeldte, og som har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående

kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som opfølgning på reformen har partierne den 10. marts 2015 besluttet at udvide muligheden for, at

personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Med dette lovforslag foreslås det derfor at ændre reglerne for personer, som får en livstruende,

alvorlig sygdom, således at:

– en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet

overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første

fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9

forudgående kalendermåneder.

– en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under

jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet

overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for

ret til sygedagpenge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en læge har vurderet, at

personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ordning, der løber fra den 1. januar 2016 til og

med den 31. december 2017. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvalificere et skøn over

målgruppens størrelse, som vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres

permanent.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilføjelser til og ændringer og præciseringer af

bestemmelser i lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om en aktiv socialpolitik og lov om ferie. Det

foreslås her, at:

– det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering skal fastlægge, om der skal gives en

beskæftigelsesrettet indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb, som forventes fuldt

raskmeldt inden 8 uger regnet fra overgangen til jobafklaringsforløbet, eller for hvem der ikke

allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb.

– det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den

sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på

barsel inden for 4 uger.

– det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp skal trækkes

fra antallet af dage med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af feriepenge efter ferieårets

udløb.

– det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafklaringsforløb kan gives ud over det

tidspunkt, hvor en person har nået folkepensionsalderen.

– reglerne ændres, så der alene skal ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der

vedrører perioder, hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

- reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den pågældende påbegynder et ordinært arbejde

i et jobafklaringsforløb, præciseres.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge

Der er i lov om sygedagpenge en række regler om betingelserne for at kunne få sygedagpenge,

tidspunktet for berettigelsen til sygedagpenge, beregning og anmeldelse af sygedagpenge m.v., som

har betydning for de foreslåede nye regler om ret til sygedagpenge for personer med en livstruende,

alvorlig sygdom.

2.1.1. Beskæftigelseskrav

For at have ret til sygedagpenge skal et af beskæftigelseskravene i lov om sygedagpenge kapitel 11

for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende være

opfyldt.

Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov om sygedagpenge opfyldes ved at

personen:

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede

kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været

beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgørelse,

timer med syge- og barselsdagpenge og timer med arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig

arbejdsmarkedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 240 timer),

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18

måneders varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende kan efter § 42 i lov om sygedagpenge

opfyldes ved, at personen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.

Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige

arbejdstid. Hvis virksomheden har været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med

forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed

efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 42,

stk. 1, i lov om sygedagpenge for at have ret til sygedagpenge.

Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde, hvor en person pådrager sig en

arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovgivningen, jf. § 34 i lov om sygedagpenge.

2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge

En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har som udgangspunkt ret til

sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Lønmodtageren skal have

været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne

periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf. § 30 i lov om

sygedagpenge.

Efter § 33 i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen:

1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,

2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter

kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller

midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen

efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt,

eller

4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.

En selvstændig har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom.

Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige erhvervsdrivende ret til

sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 41 i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i

mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, er ikke berettiget til sygedagpenge

fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, uanset at den sygemeldte ikke

er fri af tidsbegrænsningen på 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Denne ret forudsætter,

at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.

2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær

Efter beregningsreglerne i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. skal beregningen for

lønmodtagere (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som

udgangspunkt ske på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og af timefortjenesten i

de seneste 3 afsluttede kalendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden den 1. januar

2013, beregnes sygedagpengene på grundlag af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af

kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser

arbejdsgiver den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste, jf.

bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For ledige udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om sygedagpenge som udgangspunkt samme

beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været syg.

For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten

ved virksomheden, som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår.

Selvstændige erhvervsdrivende er som udgangspunkt berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers

sygdom. Den selvstændige erhvervsdrivende kan efter sygedagpengeloven tegne en forsikring, der

giver ret til sygedagpenge under de første 2 ugers sygefravær. Den selvstændige erhvervsdrivende

kan også vælge at være forsikret fra 3. fraværsdag. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har

tegnet en forsikring, udbetales sygedagpengene med mindst 2/3 af sygedagpengenes højeste beløb

(minimumsydelsen).

For en person, der opfylder det særlige beskæftigelseskrav i § 34 i lov om sygedagpenge (om at

have pådraget sig en arbejdsskade) - men hvor personen ikke er fuldt ud beskæftiget ved

erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, bliver den indtægt,

sygedagpengene beregnes efter, fastsat efter et skøn, jf. § 48 i lov om sygedagpenge.

Sygefravær skal anmeldes til kommunen inden for visse frister, jf. kapitel 12 i lov om

sygedagpenge. Anmeldelse sker til kommunen via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion.

Arbejdsløshedskassen anmelder et ledigt medlems sygefravær, og arbejdsgiver anmelder ansattes

fravær. Selvstændige anmelder eget sygefravær.

2.1.4. Opfølgning m.v.

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende

sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og

gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og

sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplysningsskema, visitere, holde

samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante

indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om en lægeattest fra den sygemeldtes

praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger

regnet fra første fraværsdag, jf. § 11 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Lægeattesten skal indeholde

lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for

skånehensyn.

Kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. § 13 b, stk. 5, i lov om

sygedagpenge. Denne ordning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til situationer med

alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af

den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om

sygdommen er livstruende.

Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra nedenstående diagnoseliste har ret til at vælge,

om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen. Sygemeldte

med en diagnose, der fremgår af diagnoselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive

omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter sagen på standby.

Opfølgningen sker uden samtale og kontakt i øvrigt til den sygemeldte, og der gives heller ikke

beskæftigelsesrettede tilbud. Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysninger, og kommunen

indhenter de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden

konsultation.

Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Følgende sygdomme er

omfattet af diagnoselisten:

– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion

– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

– Sværere hjertesvigt

– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb

– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

– Amyotrofisk lateralsklerose

– AIDS i udbrud

– Større organtransplantationer

– Svære psykoser

– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende. Det er kommunen, som tager stilling hertil, og det er den

sygemeldtes samlede situation, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal

sættes på standby. Den sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig

sygdom

2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når

der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.

1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af denne

tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende

opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge.

Derved er det sikret, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra

kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får

ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og

helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats

skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af

tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor

efter kapitel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt indsats efter anden lovgivning,

herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold,

tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med

inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling fra rehabiliteringsteamet. Til brug for

rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og

personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål,

personens ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende

sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder

den koordinerende sagsbehandler og personen rehabiliteringsplanens indsatsdel, som indeholder

personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige

forvaltninger, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et jobafklaringsforløb tættere

på arbejdsmarkedet.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom,

og som ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kunne få sygedagpenge.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31.

december 2017 - at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra

kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og

som har en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at modtage sygedagpenge fra

kommunen i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er omfattet af § 24 i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge - herunder personer, der har nået

folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget,

ligesom de ikke var omfattet af sygedagpengereformens bestemmelse om ret til et

jobafklaringsforløb.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, skal de grundlæggende regler i

lov om sygedagpenge være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov

om sygedagpenge, jf. ovenfor under 2.1.1., skal være opfyldt på tidspunktet for den nye

sygemelding, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Ud over

betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at

personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr.

720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i §

27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den

sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for

udtømte. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at

forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en

livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over,

hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2014, skal kommunens afgørelse om

forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund

af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og

sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes

sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

I principafgørelse 32-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen slået fast, at det er en forudsætning for

forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er

livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har

en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende

sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i

hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet

og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige

oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at borgeren var stabil og klar til

rehabiliteringsforløb.

2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en lønmodtager har

ret til sygedagpenge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for personer med livstruende,

alvorlig sygdom, jf. ovenfor under 2.1.2.

Det foreslås endvidere, at for selvstændige erhvervsdrivende skal der være ret til sygedagpenge fra

kommunen fra første fraværsdag. Det svarer til, at selvstændige erhvervsdrivende efter de gældende

regler om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, der på første

fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Hvis der ikke bliver ret til

sygedagpenge fra første fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende – uanset om disse er

forsikrede eller ej – vil det betyde, at ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende, og

selvstændige erhvervsdrivende, der først er forsikret fra deres tredje fraværsdag, først får ret til 2

uger henholdsvis 2 dage med jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, inden de får ret til

sygedagpenge på grund af en livstruende, alvorlig sygdom.

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sygedagpenge for personer, som får en

livstruende, alvorlig sygdom. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længere har

en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.

Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge fortsat er

uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme

forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig sygdom på sin første

nye sygedag.

Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – herunder personer, der har nået

folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension – betyder det, at disse personer ikke

har ret til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1. Hvis en person, der er berettiget til sygedagpenge efter

§ 24 b, stk. 1, bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalderen, vil personen være omfattet af

reglerne i § 25 i lov om sygedagpenge og således ikke længere være berettiget til sygedagpenge.

Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den

31. december 2017, foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at modtage

sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018

overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at formålet med den

midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den foreslåede

midlertidige ordning.

2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom

Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb sker efter de gældende

beregningsregler i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. ovenfor under 2.1.3.

Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder

inden den nye sygemelding, eller være nyansatte hos en ny arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen

af sygedagpenge for personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i stedet for

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, der er

nyansatte, eller som ikke har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye

sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige

erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af

sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være

mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til

det.

Forslaget ændrer ikke på, at anmeldelsen af det nye sygefravær skal ske efter de gældende

anmeldelsesregler i kapitel 12 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.4. Opfølgning m.v.

Kommunen skal også i sager om sygemeldte, som på første sygefraværsdag er omfattet af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig

sygdom efter § 24 a, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 5, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og

fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et

længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommunen i

opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag

er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge

ikke at indhente lægeattesten til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt

belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en

livstruende, alvorlig sygdom.

Opfølgningen skal således tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes

forudsætninger, behov og helbredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurdering i den

enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det

forudsættes, at hovedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke vil kunne deltage i en

beskæftigelsesrettet indsats. Der skal dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af

livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til deres arbejde evt. med ganske få timers

arbejde.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoselisten, kan vælge, om de vil anmode om at

blive omfattet af standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den

sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.

2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom

2.3.1. Gældende regler

Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har efter de gældende

regler ikke ret til at overgå til sygedagpenge.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer, der er i et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, skal kunne få sygedagpenge,

hvis de opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31.

december 2017 - at en person, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvorlig

sygdom, får ret til at vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, såfremt personen opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, foreslås det, at de

grundlæggende regler i lov om sygedagpenge skal være opfyldt. Det betyder, at

beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal være opfyldt på det tidspunkt,

hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under 2.1.1.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt personen ikke var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra

arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som

fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde

beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil

kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende

krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende,

alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr.

720 af 25. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i §

27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den

sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for

udtømt. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at

forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en

livstruende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig