BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 31
Offentligt

2015

Processen for sager, der skal behandles i

et rehabiliteringsteam

Sagsbehandlingstrin og sagsbehandlingstider

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. INTRODUKTION ............................................................................................................... 3

2. SAMMENFATNING ........................................................................................................... 3

3. REGLER FOR BEHANDLING AF SAGER I ET REHABILITERINGSTEAM ..................................... 5

4. SAGER DER BEHANDLES I ET REHABILITERINGSTEAM ........................................................ 7

4.1. D

E TRE FASER I SAGSFORLØBET

................................................................................................... 7

4.2. S

AGSBEHANDLINGSTIDER

........................................................................................................... 9

4.3. R

ESSOURCEFORBRUG

.............................................................................................................. 11

5. ELEMENTER I FASE 1: FORBEREDELSESFASEN .................................................................. 12

5.1. S

AGSBEHANDLINGSTIDER

......................................................................................................... 13

6. ELEMENTER I FASE 2: MØDEAFVIKLINGSFASEN ............................................................... 16

6.1. S

AGSBEHANDLINGSTIDER

......................................................................................................... 16

7. ELEMENTER I FASE 3: AFSLUTNINGSFASEN...................................................................... 18

7.1. S

AGSBEHANDLINGSTIDER

......................................................................................................... 19

BILAG 1. UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG INDSAMLINGSMETODER ........................ 22

BILAG 2. SKØN OVER EFFEKTIVT RESSOURCEFORBRUG I KOMMUNERNE ............................. 24

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

1. Introduktion

Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering har bedt mploy om at foretage en undersøgel-

se, der kortlægger sagsbehandlingstrin og sagsbehandlingstider for sager, som behandles af

rehabiliteringsteams i kommunerne.

Undersøgelsen er et af flere elementer i en opfølgning på implementeringen af reformen af

førtidspension og fleksjob. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013 og har på tidspunktet for

denne undersøgelse, som blev gennemført i december 2014, fungeret i knap 2 år.

Undersøgelsen indeholder følgende delelementer vedrørende sager, der behandles i et rehabi-

literingsteam:



En kortlægning af faser i sagsbehandlingen samt af de elementer eller skridt, som hver

fase indeholder.

En afdækning af sagsbehandlingstider, samlet set og inden for de enkelte faser.

En afdækning af det kommunale ressourceforbrug, samlet set og inden for de enkelte fa-

ser.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med ni kommuner. Resultaterne er baseret på

gennemgang af i alt 285 sager behandlet i et rehabiliteringsteam samt data fra workshops med

ledere og medarbejdere fra de deltagende kommuner. Bilag 1 indeholder en nærmere beskri-

velse af metode og dataindsamling.

2. Sammenfatning

Alle sager, der skal vurderes i forhold til berettigelse til førtidspension, fleksjob eller et res-

sourceforløb, skal behandles på et møde i et rehabiliteringsteam i kommunen. Det er en del af

reformen om førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013.

Denne undersøgelse tilvejebringer viden om de forskellige faser, sagsbehandlingstrin samt det

tids- og ressourceforbrug, som forekommer i sagsbehandlingen af sager, der skal behandles af

rehabiliteringsteams i de ni kommuner, som har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsens hovedkonklusioner er angivet herunder.

Der er tre faser i sagsprocessen

Mploys kortlægning viser, at sagsprocessen består af tre faser – forberedelsesfasen, mødeaf-

viklingsfasen og afslutningsfasen. Faserne indeholder i alt 20 elementer eller sagsbehandlings-

trin, som typisk afvikles i løbet af processen. Faserne er klart afgrænsede fra hinanden, mens

de enkelte trin – især i forberedelsesfasen – kan forløbe samtidigt.

Ingen væsentlig forskel i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tværs af sagstyper

Analysen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der skal behandles i et

rehabiliteringsteam er 21,5 uger. Det tager i gennemsnit 19,5 uger at bevilge et fleksjob, 20,5

uger at bevilge et ressourceforløb og 23 uger at bevilge en førtidspension.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Stor forskel på varigheden af de korteste og længste sager

De korteste sager varer 7,5 uge og lige under halvdelen af sagsbehandlingstiden bruges i forbe-

redelsesfasen. De længste sager varer mere end 38 uger og godt 75 pct. af tiden bruges til for-

beredelse. De lange sager skyldes typisk, at sagen er dårlig belyst, har stor kompleksitet eller at

borgeren ikke møder op til samtaler og/eller lægeundersøgelse. Sagsbehandlerens kompeten-

cer kan også spille en rolle.

Forberedelsesfasen er den længste fase – og variationen mellem kommuner er stor

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forberedelsesfasen er 14,5 uger. Kommunen med

den korteste forberedelsestid bruger i gennemsnit 11 uger, mens kommunen med den længste

bruger 21 uger – eller næsten dobbelt så lang tid. På tværs af kommuner varer forberedelsen

af de korteste sager i gennemsnit 2 uger, mens den i de længste sager når op på 32 uger. For-

skellene skyldes blandt andet kommunale forskelle i arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse

samt at kompleksiteten i sagerne varierer. Forberedelsesfasen løber fra kommunen beslutter

sagen skal behandles hos rehabiliteringsteamet (trin1) til mødedatoen for rehabiliteringstea-

met bestemmes (trin 8).

Behandlingen i rehabiliteringsteamet tager godt en måned

Kommunerne bruger i gennemsnit 4,5 uge til mødeafviklingsfasen, hvor sagerne behandles i

rehabiliteringsteamet. Kommunen med den korteste sagsbehandlingstid bruger i gennemsnit 2

uger til mødeafvikling. Kommunen med den længste bruger 7 uger – eller mere end tre gange

så lang tid. På tværs af kommuner bruges der i gennemsnit 1 uge på mødeafvikling i de korte-

ste sager, mens det tager 11 uger i de længste. De korte sager er typisk sager, hvor borgeren er

terminal, og flere kommuner har en praksis, der gør at sagen behandles hurtigere end ellers.

Mødeafviklingsfasen begynder ved rehabiliteringsteamets forberedelse (trin 9) og afsluttes ved

at indstillingen efterbearbejdes (trin 13).

Afslutningsfasen er den korteste fase – og nogle kommuner er hurtige

Kommunerne bruger i gennemsnit 2,5 uge i afslutningsfasen. Kommunen med den korteste

sagsbehandlingstid bruger i gennemsnit 1 uge, mens kommunen med den længste er 5 uger

om at træffe en afgørelse. Set på tværs af kommuner varer de korteste sager i afslutningsfasen

under 1 uge mens de længste varer 8 uger. Forskellene skyldes blandt andet at nogle kommu-

ner gennemfører parthøringen i forbindelse med rehabiliteringsmødet. Afslutningsfasen star-

ter ved fremsendelse af indstilling til partshøring hos borgeren (trin 14) og afsluttes når der

falder afgørelse i sagen (trin 15).

Yderligere sagsbehandlingstid for borgere, der bevilges et ressourceforløb

Sagsbehandlingstiden for sager, hvor borgeren visiteres til et ressourceforløb, er i gennemsnit

6 uger længere end andre sager i afslutningsfasen. Det skyldes, at der er flere sagsbehandlings-

trin, som skal afvikles. Kommunen med den korteste sagsbehandling af ressourceforløbssager

bruger 3 uger efter bevilling af ressourceforløb, mens kommunen med den længste anvender

12 uger mere. På tværs af kommuner er der i de korteste ressourceforløbssager intet ekstra

tidsforbrug mens der i de længste sager anvendes 16,5 uger mere. Ressourceforløb begynder

ved overdragelse af sagen til koordinerende sagsbehandler (trin 16) og afsluttes ved borgeren

starter op i en aktivitet (trin 20).

Kommunerne vurderer selv, at ressourceforbruget udgør omkring 20 effektive arbejdstimer

Det kommunale ressourceforbrug til sagsbehandling skønnes i gennemsnitlig at udgøre godt

20 effektive arbejdstimer pr. sag. I forberedelsesfasen anvendes omkring 10 timer, i mødeaf-

viklingsfasen 9 timer og der anvendes omkring 1 time på de afsluttende aktiviteter efter mø-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

det. Kommunerne vurderer, at de mindst ressourcekrævende sager har et forbrug på knap 19

effektive arbejdstimer mens der i de mest krævende anvendes 23 effektive arbejdstimer pr.

sag. I forberedelsesfasen skønnes der at være op til knap tre timers forskel på den effektive

arbejdstid.

3. Regler for behandling af sager i et rehabiliteringsteam

En sag, der skal vurderes i forhold til berettigelsen til

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal fore-

lægges kommunens rehabiliteringsteam. Det er en del af

reformen om førtidspension og fleksjob, som trådte i

kraft 1. januar 2013.

Forberedelse af sagen

Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal sagsbe-

handleren udarbejde rehabiliteringsplanens forbereden-

de del, der danner grundlag for sagens behandling i

teamet. Den forberedende del skal udarbejdes for alle,

der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringstea-

met, så sagen er fuldt ud oplyst inden teamets behand-

ling af sagen.

Relevante lovhenvisninger

Lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen mv. LOV nr. 1482

af 23. december 2014, §§ 9-17.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og

rehabiliteringsteamets indstilling om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

m.v. BEK nr. 1557 af 23. december 2014.

Bekendtgørelse af lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. LBK nr. 990 af 12.

september 2014, § 30 a.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

kommunernes anvendelse af rehabilite-

ringsteams af 1. oktober 2014.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal ud-

arbejdes i et samarbejde med borgeren og med

udgangspunkt

i borgerens mål for beskæftigel-

se eller uddannelse samt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede situation.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal

indeholde

borgerens beskæftigelses- og

uddannelsesmål, en beskrivelse af borgerens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæs-

sige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på dis-

se områder.

Som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del skal kommunen indhente den praktise-

rende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Når kommunen finder det nødvendigt, kan kommunen benytte sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering fra klinisk funktion i sagsbehandlingen af sager, der skal behandles i rehabiliterings-

teamet.

Rehabiliteringsteamet forbereder sig på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del,

som skal være et tilstrækkeligt grundlag for behandling af sagen i rehabiliteringsteamet.

Behandling af sagen i rehabiliteringsteamet

Når borgerens sag behandles i rehabiliteringsteamet, skal borgeren og borgerens sagsbehand-

ler deltage i mødet. Kun i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borge-

rens arbejdsevne, kan sagen behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse.

Rehabiliteringsteamet afgiver i forlængelse af mødet en indstilling til kommunen, om borgeren

skal have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. Teamet skal give en fyldestgørende

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

begrundelse for sin indstilling, hvor det bl.a. skal fremgå, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale

og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på.

Hvis teamet indstiller til ressourceforløb, skal teamet endvidere komme med en vurdering af,

hvilket beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren, hvilke indsatser der

er behov for, hvordan opfølgningen bør tilrettelægges mv.

Afslutning, afgørelse og evt. påbegyndelse af ressourceforløb

Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og oplysningerne i rehabi-

literingsplanens forberedende del afgørelse i sagen. Rehabiliteringsplanens forberedenden del,

herunder vedlagte bilag, skal ved afgørelsen udgøre det centrale dokumentationsgrundlag.

Borgere, der skal påbegynde et ressourceforløb, får tildelt en koordinerende sagsbehandler og

skal sammen med denne udfylde rehabiliteringsplanens indsatsdel med beskrivelse af mål om

job eller uddannelse, delmål, indsatser, opfølgning mv.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

4. Sager der behandles i et rehabiliteringsteam

I de deltagende kommuner påbegyndes processen for sager, der skal behandles i et rehabilite-

ringsteam, på det tidspunkt hvor der træffes beslutning om, at sagen skal forelægges kommu-

nens rehabiliteringsteam. Beslutningen træffes på et møde med borgeren. Processen slutter

på det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse i sagen og borgeren skifter til en anden ydelse

eller er påbegyndt en aktivitet eller et aktivt tilbud i ressourceforløb.

4.1. De tre faser i sagsforløbet

Kortlægningen i denne undersøgelse viser, at processen for sager der behandles i et rehabilite-

ringsteam kan inddeles i tre faser og at hver fase består af en række elementer eller sagsbe-

handlertrin, jf. Figur 4.1.

Figur 4.1 Faser i processen for sager, der behandles af et rehabiliteringsteam.

Behandling i

Rehabiliterings-

team

Starttids-

tids-

punkt

Sluttids-

punkt

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Fase 1 – forberedelsesfasen – påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i

rehabiliteringsteamet. Denne fase indeholder otte elementer, som skal understøtte at sagen

og borgeren forberedes inden sagen skal fremlægges og behandles på et møde i rehabilite-

ringsteamet. Fase 1 beskrives nærmere i afsnit 5.

Fase 2 – mødeafviklingsfasen – påbegyndes når sagen sendes til rehabiliteringsteamet for at de

kan forberede sig. Denne fase indeholder fem sagsbehandlertrin, som er centreret omkring

mødet i teamet. Fase 2 beskrives nærmere i afsnit 6.

Fase 3 – afslutningsfasen – påbegyndes når indstillingen, som er udarbejdet på baggrund af

behandlingen i rehabiliteringsteamet, sendes til borgeren. Denne fase indeholder to elementer

– dog er der yderligere fem trin for så vidt angår de sager, der overgår til ressourceforløb. Fase

3 beskrives nærmere i afsnit 7.

Mens de forskellige faser i sagsbehandlingen er klart afgrænsede fra hinanden, kan de enkelte

elementer eller sagsbehandlingstrin i hver fase i praksis godt forløbe samtidig. Undersøgelsen

viser, at især i forberedelsesfasen er der et overlap mellem de forskellige elementer, som dog

alle skal færdiggøres før sagsbehandleren kan sende sagen til rehabiliteringsteamet (og der-

med ”flytte” sagen over i fase 2).

Metoden bag kortlægning af faser og elementer i sagsbehandlingen i de enkelte faser, er

nærmere beskrevet i boks 1.

Boks 1. Kortlægning af faser og elementer i processen for sager, der skal be-

handles i et rehabiliteringsteam.

I undersøgelsen kortlægges forskellige faser i sagsbehandlingen samt de elementer eller

skridt inden for hver fase, som skal færdiggøres før processen kan bevæge sig over i en ny

fase.

Udgangspunktet for mploys arbejde med denne kortlægning har været:

Lovgivningen på området. Regler og procedurer i lovgivningen sætter en ramme for

sagsbehandlingen af de sager, der skal vurderes i et rehabiliteringsteam. Nogle af

elementerne eller sagsbehandlingstrinene er derfor givet på forhånd. Eksempelvis

udarbejdelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen og fremsendelse af

det samlede materiale til sundhedskoordinatoren 14 dage inden behandling i reha-

biliteringsteamet, hvis ikke andet er aftalt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ønsket at kortlægningen indeholdt

en række konkrete sagsbehandlingsskridt. Disse skridt er inspireret af den proces

der pt. foregår i Københavns kommune i forbindelse med sager, der behandles i de-

res rehabiliteringsteams.

Mploy har omfattende erfaring med at udarbejde undersøgelser og kortlægninger

samt bistå og samarbejde med kommuner om planlægning og optimere af proces-

ser, herunder processer i forbindelse med sagsbehandling af forskellige typer af sa-

ger – også sager, der skal behandles i rehabiliteringsteams.

Med udgangspunkt i lovgivning, viden om konkrete sagsbehandlingsskridt, som anvendes i

praksis, samt mploys tidligere erfaringer, har mploy udarbejdet en skitse for faser og sagsbe-

handlingselementer i hver fase.

Faserne og sagsbehandlingselementerne er herefter konkretiseret, valideret og kvalitetssikret

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

på workshops blandt ledere og medarbejder der arbejder inden for området i de ni kommu-

ner, som har samarbejdet med mploy i denne undersøgelse, jf. bilag 1. Kommunerne er såle-

des i overvejende grad enige i den opdeling af faser og elementer, som er resultatet af kort-

lægningen.

Faser og sagsbehandlingselementer er efterfølgende anvendt som en ramme for at ledere og

medarbejdere på området kunne vurdere sagsbehandlingstid og ressourceforbrug for de

enkelte elementer i processen.

Selvom de enkelte elementer inden for hver fase kan foregå samtidig, så giver opdelingen en

detaljeret beskrivelse af, hvad der foregår på forskellige stadier i sagsforløbet for sager, der

forelægges et rehabiliteringsteam.

4.2. Sagsbehandlingstider

I dette afsnit beskrives undersøgelsens resultater for sagsbehandlingstiderne i sager, der skal

behandles i et rehabiliteringsteam. Der kigges på den tid som bruges på en typisk sag samt på

forskelle i sagsbehandlingstider efter sagstype, kommune samt de korteste og længste sager

generelt.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 21,5 uger fra sagsprocessen påbegyndes til en afgø-

relse er fremsendt til borgen, jf. Figur 4.2.

Figur 4.2: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Figur 4.3: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

rehabiliteringsprocessens tre faser fordelt på

sagstyper

kommuner og korte/lange sager

Alle

14,5

4,5

2,5

21,5

Alle

Kortest tid

kommune

14,5

4,5

2,5

21,5

3,5

16,5

20,5

24,5

Ressourceforløb

13,5

26,5

Længst tid

kommune

Førtidspension

14,5

4,5

Kortest tid

(10 pct.)

Længst tid

(10 pct.)

3,5

7,5

2,5

38,5

Fleksjob

14,0

4,5

19,5

Uger

Fase 1: Forberedelse

Fase 2: Mødeafvikling

Fase 3: Afslutning

Opstart i ressourceforløb

Anm.: Der er gennemgået af 285 sager på tværs af de ni deltagende

kommuner, heraf 102 sager om ressourceforløb, 96 sager om førtids-

pension og 90 sager om fleksjob.

Kilde: Sagsgennemgang af 285 sager og egne beregninger

Fase 1: Forberedelse

Fase 2: Mødeafvikling

Uger

Fase 3: Afslutning

Anm: Spredningen af kommune er beregnet på tværs af alle tre

sagstyper. De 10 pct. korteste og længste sager er på tværs af kom-

muner.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Forskelle mellem sagstyper

På tværs af sagstyper er der ikke væsentlig forskel i den

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid.

Det tager i gennemsnit henholdsvis 19,5 og 20,5 uger at blive bevilliget et fleksjob eller et res-

sourceforløb. Derudover varer det i gennemsnit 6 uger fra ressourceforløb er bevilliget til bor-

geren starter på sin første aktivitet.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med bevilling af en førtidspension er

længere. Mploys beregninger viser, at der i gennemsnit går i alt 23 uger før disse sager afslut-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

tes. Det kan blandt andet skyldes, at nogle kommuner, efter behandling i rehabiliteringsteamet

og efterfølgende indstilling i sagen, træffer afgørelse i et pensionsnævn eller lignende, hvilket

kan forlænge sagsbehandlingstiden.

Forskelle mellem kommuner

I den kommune med den korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der skal be-

handles i rehabiliteringsteamet, varer sagsforløbet 16,5 uger. I den kommune med den læng-

ste gennemsnitlige sagsbehandlingstid varer sagsforløbet 24,5 uger.

Resultater fra sagsgennemgangen viser, at forskellen primært skyldes forskelle i den anvendte

tid i fase 1, jf. Figur 4.3. I kommunerne med den korteste henholdsvis længste sagsbehand-

lingstid bruges der 11 og 21 uger på forberedelsesfasen.

Forskellen kan skyldes forskellige arbejdsgange i den forberedende fase fx i forhold til scree-

ning af sagerne, hvornår der indhentes LÆ265 eller hvor mange samtaler der holdes med bor-

geren, hvilket kan øge eller begrænse sagsbehandlingstiden.

Forskelle i sagsbehandlingstid

Resultaterne af sagsgennemgangen viser store forskelle på varigheden af de korteste og læng-

ste sagsbehandlingstider. De 10 pct. korteste sager varer i gennemsnit 7,5 uge, heraf anvendes

3,5 uge eller knap 47 pct. af sagsbehandlingstiden, i fase 1 jf. Figur 4.3.

De 10 pct. længste sager i gennemsnit varer 38,5 uger, heraf anvendes 29 uger eller godt 75

pct. af sagsbehandlingstiden, i fase 1. Den store forskel på den samlede sagsbehandlingstid for

sager, der skal behandles i et rehabiliteringsteam, skyldes altså primært forskelle i den tid, som

anvendes på fase 1.

En af årsagerne til den store forskel på de korte og lange sager er, at de korte sager typisk er

borgere, der er blevet erklæret terminale, og sagen er derfor tilstrækkeligt sundhedsfagligt

belyst allerede når det besluttes at behandle sagen i kommunens rehabiliteringsteam. Således

afventes kun forventet lægelig dokumentation for terminalfase. Derved afkortes sagsbehand-

lingstiden.

De lange sager skyldes typisk, at sagen er dårlig belyst, har stor kompleksitet, at borgeren ikke

møder op til samtaler og/eller lægeundersøgelse, hvilket er med til at forlænge processen.

Derudover kan den enkelte sagsbehandlers kompetencer have indflydelse på sagsgangen.

Boks 3 herunder indeholder nogle eksempler på konkrete initiativer, som er iværksat i nogle

kommuner for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Boks 3. Initiativer for at nedbringe sagsbehandlertid for sager, der skal behand-

les i et rehabiliteringsteam.

Eksempel 1: Opkvalificering af den forberedende sagsbehandler

Flere kommuner peger på at de har arbejdet med at opkvalificere den forberedende sagsbe-

Flertallet af de ni kommuner, der har deltaget i denne undersøgelse, anvender et pensionsnævn, -team. –udvalg

eller lignende som led i behandlingen af denne type sager. Datamaterialet i denne undersøgelse indikerer, at der

kan være en sammenhæng mellem sagsbehandlingstid og behandling i et pensionsnævn mv. Det er dog ikke muligt

ud fra det tilgængelige datamateriale at konkludere om det altid er tilfældet at sagsbehandlingstiderne er længere i

kommuner med denne struktur.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

handler, så denne besidder kompetencer, der kan være med til at nedbringe sagsbehand-

lingstiden. Det drejer sig bl.a. om viden om dokumentationskravene og viden om målgruppen

for rehabiliteringsteamet.

Eksempel 2: Lean-processer og lignende optimeringsprocesser

Særligt en kommune har gennemført en optimeringsproces, som en leanproces, der førte til

en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Ved at gennemgå sagsbehandlingstrinene i især

forberedelsesfasen fandt man flere områder, hvor man kunne optimere.

Eksempel 3: Tidspunktet for indhentelse af LÆ265

Flere kommuner har gjort sig overvejelser om, hvornår man tidligst muligt kan indhente

LÆ265. Såfremt man kan fremskynde denne del af sagsbehandlingen vil tiden man afventer

LÆ265 ikke forlænge sagen som sådan, da man i den periode vil kunne udføre en del af de

andre sagsbehandlingstrin i forberedelsesfasen. Der er fordele og ulemper ved at fremskynde

anmodningen om LÆ265. Eksempelvis skal man være sikker på at borgeren er i målgruppen

for rehabiliteringsteamet, da der er udgifter forbundet med indhentelse af LÆ265.

Eksempel 4: Mediconnect

Mediconnect er en abonnementsbaseret, digitalt bestillingssystem som blandt andet kan

anvendes til at indhente af speciallæge- og psykologerklæringer og til administrative proces-

ser. Mange kommuner anvender systemet administrativt i forbindelse med sager, der skal

behandles i et rehabiliteringsteam, til fx at samle sagen, sende indkaldelse til borgeren eller

sende dokumenter til rehabiliteringsteamets medlemmer. Kommunerne kan derved opnå en

kortere sagsbehandlingstid fordi sagsgangen bliver mindre tidskrævende.

4.3. Ressourceforbrug

Det kommunale ressourceforbrug i sager, der skal behandles i et rehabiliteringsteam, skønnes i

gennemsnit at udgøre godt 20 effektive arbejdstimer pr. sag. Det viser den kortlægning, som

mploy har foretaget i de ni kommuner, som har samarbejdet med mploy i denne undersøgelse.

I forberedelsesfasen anvendes godt 10 timer. Denne tid anvendes stort set kun af den forbere-

dende sagsbehandler til aktiviteterne i forberedelsesfasen – en lille del af tiden anvendes evt.

til screening og kvalitetssikring af sagen, fx ved en fagkoordinator.

I mødeafviklingsfasen anvendes 9 timer. Timerne anvendes af rehabiliteringsteamets med-

lemmer på mødeforberedelse og mødeafvikling.

Endelig anvendes der ca. 1 time på de afsluttende aktiviteter efter mødet. Det drejer sig om

færdiggørelse af indstillingen og afsluttende journalisering, samt registrering i sagsbehand-

lingssystemet.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af undersøgelsens resultater vedrørende det kom-

munale ressourceforbrug.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

5. Elementer i fase 1: Forberedelsesfasen

Fase 1 – forberedelsesfasen – påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i

kommunens rehabiliteringsteam. Fase 1 afsluttes når der er fastsat en dato for mødet i rehabi-

literingsteamet.

Kortlægningen i denne undersøgelse viser, at fase 1 indeholder otte elementer eller trin som

sagsbehandleren typisk skal igennem, jf. oversigt 5.1. Elementerne understøtter at sagen og

borgeren, forberedes inden sagen skal fremlægges og behandles på et møde i rehabiliterings-

teamet.

Oversigt 5.1: Forberedelsesfasens otte sagsbehandlingstrin

Trin 1

Beslutning om at sag skal

behandles af

rehabiliteringsteam

Trin 2

Forberedelse af borgersamtale

om forberedende plan

•Identifikation og afklaring af, om sagen er i målgruppen for

rehabiliteringsteamet (uformel screening)

•Aftale med borger om, at sagen skal behandles af

rehabiliteringsteamet, evt. samtykke

•Aftale møde om rehabiliteringsplanens forberedende del

•Gennemgå sagens akter og sortere sagens dokumenter

•Læse alt relevant på sagen

•Afklare om der mangle oplysninger/dokumentation på

sagen

•Informere, rådgive og vejlede borger om

rehabiliteringsmødet

•Oprette, gennemgå og udfylde rehabiliteringsplanens

forberedende del med borger

•Borger underskriver samtykkeerklæring

•Tilrette og renskrive rehabiliteringsplanens forberedende del

•Fremsendes til borger med henblik på underskrift

•Journalisering i sagsbehandlingsystem

•Evt. screening

•Indhente LÆ265 ved brug af LÆ261

•Evt. gøre brug af klinisk funktion (indhente LÆ275 ved brug

af LÆ271)

•Indhente mangl. oplysninger om indsats

•Oprette advis'er

•Modtager LÆ265 fra borgerens læge

•Evt. automatisk rykkerprocedurer via netforvaltning.

•Evt. rykkerbrev efter fx 4 uger på LÆ265

•Evt. rykkerbrev efter fx 2 uger på almindelige statusser

Trin 3

Afvikling af samtale med

borger om forberende plan

Trin 4

Udarbejdelse og færdiggørelse

af forberedende plan

Trin 5

Indhentelse af dokumentation

til sagen (herunder LÆ265)

Trin 6

Modtager LÆ265 og evt.

rykke for akter

Trin 7

Samle den færdigforberedte

sag til fremsendelse til rehab-

team

•Akter udskrives, lægges i rækkefølge og scannes

•Sagsfremstilling udarbejdes

•Sager sendes til teamet fx via rehabiliteringssekretariat eller

MediConnect

•Booke tid til rehabiliteringsmøde

•Fremsende brev til borger om tidspunkt for mødet

•Evt. planlægge formøde med borger og forberedende

sagsbeh.

•Evt. bestille tolk

Trin 8

Planlægge tidspunkt for mødet

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

De otte trin indeholder en række opgaver. Det bemærkes, at trin og opgaver ikke nødvendigvis

er en fortløbende proces. Nogle af opgaverne i de forskellige trin kan udføres samtidigt og

flere kommuner siger i undersøgelsen, at det er sådan det foregår i praksis.

Fase 1 indeholder hovedsagligt elementer og opgaver, der varetages af den forberedende

sagsbehandler. Nogle af opgaverne er afhængige af mulighed for tilrettelæggelse af møde med

borgeren og andre er rent administrative opgaver.

5.1. Sagsbehandlingstider

I dette afsnit beskrives undersøgelsens resultater for sagsbehandlingstiderne i forberedelsesfa-

sens. Der kigges på tiden brugt på hele fasen, forskellige elementer i fasen samt særligt på den

del af fasen, der drejer sig om LÆ265.

I forberedelsesfasen går der i gennemsnit 14,5 uger fra kommunen beslutter at forelægge sa-

gen for rehabiliteringsteamet til sagen sendes til rehabiliteringsteamet, jf. Figur 5.1.

Figur 5.1: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Figur 5.2: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

forberedelsesfasen

forberedelsesfasen fordelt på kommuner og

korte/lange sager

Fase 1:

Forberedelse

14,5

Fase 1:

Forberedelse

2,5

4,5

14,5

Trin 1-2

Kortest tid

kommune

Længst tid

kommune

6,5

3,5

7,5

5,5

Trin 2-7

Kortest tid

(10 pct.)

Trin 7-8

Længst tid

(10 pct.)

4,5

Trin 1-2

Trin 2-7

Trin 7-8

Fase 1: Forberedelse

Uger

Anm.: Sagsbehandlingstider opgjort på tværs af sager og kommuner.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er inkluderet

for at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed

forbinde de forskellige faser.

Trin 1-2

trin 2-7

Trin 7-8

Uger

Anm: Spredningen blandt kommunerne er beregnet på tværs af alle

tre sagstyper, De 10 pct. korteste og længste sager er beregnet på

tværs af kommuner. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er

inkluderet for at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase,

og dermed forbinde de forskellige faser.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Der går i gennemsnit 4 uger fra kommunen beslutter at forelægge sagen for rehabiliterings-

teamet til at rehabiliteringsplanens forberedende del oprettes og udarbejdes. Derfra går der i

gennemsnit 6,5 uger, hvor rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes, der anmodes

om LÆ265 og til at sagsbehandleren har modtaget LÆ265.

Efter modtagelse af LÆ265 bruger den enkle sagsbehandler i gennemsnit 5 uger før sagen sen-

des til rehabiliteringsteamet. Det kan skyldes, at LÆ265 har givet nye oplysninger som skal

drøftes inden sagen kan samles, eller at sagsbehandleren ikke er færdig med den forbereden-

de del inden LÆ265 modtages.

I forberedelsesfasen er der ikke faste rammer for, hvornår de enkelte trin påbegyndes (vist

som et overlap i trin 2 i figur 5.1). Fx anmodes der i nogle sager om LÆ265 samtidig med, at det

besluttes at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Der er store forskelle set over kommuner på den sagsbehandlertid der anvendes i forberedel-

sesfasen. Kommunen med den korteste forberedelsestid bruger i gennemsnit 11 uger mens

den kommune med den længste forberedelsestid i gennemsnit bruger 21 uger eller knap dob-

belt så lang tid, jf. Figur 5.2. Undersøgelsen viser desuden en tendens til, at kommuner med

den korteste forberedelsesfase også bruger mindre tid i fase 2 og 3 (ikke vist i figur 5.2).

Nogle sager er hurtigere at forberede end andre. Resultaterne af sagsgennemgangen viser, at

de 10 pct. korteste sager i gennemsnit anvender 2 uger mens de 10 pct. længste anvender 32

uger på de forskellige elementer i forberedelsesfasen. Denne forskel skyldes alene forskelle i

sagernes kompleksitet.

Nogle kommuner har forklaret, at der er en tendens til, at sygedagpengesagerne er mindre

ressourcekrævende i forberedelsesfasen, da de ofte er bedre belyst lægeligt. I sager hvor bor-

geren er terminal er sagen typisk fyldestgørende helbredsmæssigt oplyst, der skal ikke indhen-

tes LÆ265 og sagen kan derfor nå hurtigere gennem forberedelsesfasen end andre sager.

De lange forberedelsestider skyldes typisk en eller flere faktorer, herunder at sagen er dårlig

belyst, har stor kompleksitet, at borgeren ikke møder op til samtaler og/eller til lægekonsulta-

tion

Hertil kommer, at kommunernes fokus på at optimere arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse

er forskelligt. Det har betydning for sagsbehandlingstiden.

Nogle kommuner arbejder med at afvikle flere trin parallelt i forberedelsesfasen. Der kan også

anmodes om LÆ265 tidligt i fasen eller planlægge arbejdet ud fra tjeklister for at optimere

arbejdsgangene. Yderligere har kommunernes prioritering af tid til, og kvaliteten af, dokumen-

tation på sagen en betydning for sagsbehandlingstiden. Det samme gælder for graden af bor-

gerinddragelse.

Der er også eksempler på kommuner, som har politisk vedtagne servicemål om bestemt sags-

behandlingstider, hvilket kan betyde, at der anvendes skræddersyede tiltag for at holde sags-

behandlingen inden for målene.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Undersøgelsens resultater i forhold til tidsforbrug vedrørende LÆ265 er opsummeret i boks 4.

Boks 4. Tidsforbrug og processen omkring LÆ265 i forberedelsesfasen

I forbindelse med forberedelsesfasen skal der indhentes LÆ265, som er en attest fra den praktiserende

læge. Formålet med attesten er, at lægen bidrager til oplysning af borgerens helbredsforhold mv.

Indhentningen af LÆ265 er indeholdt i trin 2-7. Sagsgennemgangen viser, at der i gennemsnit går 3,5 uger

fra rehabiliteringsplanens forberedende del oprettes, til sagsbehandleren anmoder om LÆ265, jf. Figur 5.3.

Anmodningen kan godt foretages samtidig med den forberedende del oprettes som en følge af overlappet

mellem trin 2-3 og trin 3-5. Efter anmodningen går der omkring 3,5 uger til LÆ265 er underskrevet af lægen,

derefter går der en halv uge før kommunen modtager lægeattesten.

Figur 5.3: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

processen med LÆ265

Fase 1a:

LÆ265

Figur 5.4: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider for

processen med LÆ265 fordelt på kommuner og

korte/lange sager

Fase 1a:

LÆ265

2,5

6,5

Kortest tid

kommune

Trin 2-3

3,5

Længst tid

kommune

5,5

4,5

0,50

10,5

Trin 3-5

3,5

Kortest tid

0,5

(10 pct.)

Længst tid

(10 pct.)

15,5

Trin 5-6

0,5

2,5

Trin 2-3

Trin 3-5

Trin 5-6

Fase 1a: LÆ265

Uger

Anm: Sagsbehandlingstider på tværs af sager og kommuner. Bemærk,

at sidste trin fra forgående fase er inkluderet for at kunne måle en

tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed forbinde de forskel-

lige faser.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Trin 2-3

7,5

12,5

Trin 3-5 Trin 5-6

17,5

Uger

Anm: Spredningen blandt kommunerne er beregnet på tværs af alle

tre sagstyper, De 10 pct. kortes te og længste sager er beregnet på

tværs af kommuner. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er

inkluderet for at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase,

og dermed forbinde de forskellige faser.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Spredningen er ikke markant forskellig mellem kommunerne. Den væsentligste forskel er, at kommunen

med den korteste sagsbehandlingstid ikke bruger tid på trin 2-3. Mens kommunen med den længste sagsbe-

handlingstid bruger 5,5 uger på at oprette den forberedende del til anmodning om LÆ265. Anderledes ser

det ud for tiden fra anmodning om LÆ265 til udarbejdelse og til modtagelse, hvor sagsbehandlingstiden for

både kommunen med den korte og lange tid er meget ens, jf. Figur 5.4.

For de 10 pct. korteste og længste sager, er der en markant forskel, hvor de korteste sager kun bruger 1 uge

på LÆ265, mens de længste bruger 15,5 uger. Årsagen til den store forskel kan skyldes kommunernes ar-

bejdsgange, hvor visse kommuner anmoder om LÆ265 samtidig med påbegyndelse af rehabiliteringssag,

mens andre først anmoder sidst i forløbet. Det kan også skyldes brugen af intern screening inden man an-

moder om LÆ265. De korte sager kan endvidere skyldes, at borgeren ikke behøver at møde op til konsultati-

onen på grund af borgerens sygdom, hvilket betyder at lægen selv udfylder LÆ265.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

6. Elementer i fase 2: Mødeafviklingsfasen

Fase 2 – mødeafviklingsfasen – påbegyndes når sagen sendes til rehabiliteringsteamet for at de

kan forberede sig, og afsluttes når den skriftlige indstilling er udarbejdet efter mødet.

Kortlægningen i denne undersøgelse viser, at denne fase indeholder fem elementer eller trin,

som er centreret omkring mødet i rehabiliteringsteamet. De forskellige skridt i denne fase af-

vikles typisk i den rækkefølge som er angivet i oversigt 6.1 herunder. Det er dog ikke alle kom-

muner, der afvikler trin 10 og 12. Hvert trin indeholder, som i fase 1, flere konkrete opgaver.

Oversigt 6.1: Mødeafviklingsfasens fem sagsbehandlingstrin

Trin 9

Rehabiliteringsteamets

forberedelse til mødet

•Danne overblik og gennemgå udvalgte dele af sagsmaterialet grundigt

•Forberede relevante spørgsmål til borgeren, og evt. til formøde

•Evt. pege på ressourcer og udviklingsmål

•Overveje relevante indsatser/tilbud

Trin 10

Deltagelse og afvikling af evt.

formøde

•Deltagelse i 10-15 minutters formøde

•Koordinere og drøfte syn på sagen

•Aftale spørgsmål til borger

•Evt. afklare mødeleder på selve rehabiliteringsmødet

Trin 11

Deltagelse og afvikling af

rehabiliteringsmødet

•Deltagelse i rehabiliteringsmødet (ca. 40-45 min.)

•Indgå i drøftelser og samtale på mødet - én tager referat

•Afslutningsvis orientering af borger om rehabiliteringsteamets

indstilling

Trin 12

Efter rehabiliteringsmødet

•Evt. dialog mellem sagsbehandler og borger i kanten af mødet

•Evt. afklare eller besvare spørgsmål efter mødet

Trin 13

Efterbearbejdning og

udarbejdelse af indstillingen

•Udarbejdelse af den skriftlige indstilling

•Evt. orientering af sagsbehandler om referat af indstilling

•Journalisering i sagsbehandlingsystem

6.1. Sagsbehandlingstider

I dette afsnit beskrives undersøgelsens resultater for sagsbehandlingstiderne i mødeafviklings-

fasen. Der kigges på tiden brugt på hele fasen samt opdelt for forskellige elementer i fasen.

I mødeafviklingsfasen går der i gennemsnit 4,5 uger fra sagen er sendt til rehabiliteringsteamet

til indstillingen fremsendes til borgeren, jf. figur 6.1.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.1: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Figur 6.2: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

mødeafviklingsfasen

mødeafviklingsfasen fordelt på kommuner og

korte/lange sager

Fase 2:

Mødeafvikling

4,5

Fase 2:

Mødeafvikling

Kortest tid

kommune

1 2

1,5 4,5

Trin 8-11

3,5

Længst tid

kommune

Kortest tid

(10 pct.)

Trin 11-13

1,5

Længst tid

(10 pct.)

Trin 8-11

Trin 11-13

Fase 2: Mødeafvikling

Uger

Anm: Sagsbehandlingstider opgjort på tværs af sager og kommuner.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner.

Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er inkluderet for at kunne

måle en tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed forbinde de

forskellige faser.

Trin 8-11

Trin 11-13

Uger

Anm: Spredningen blandt kommunerne er beregnet på tværs af alle

tre sagstyper, De 10 pct. kortes te og længste sager er beregnet på

tværs af kommuner. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er

inkluderet for at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase,

og dermed forbinde de forskellige faser.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Når sagen sendes til rehabiliteringsteamet går der i gennemsnit 3,5 uge før sagen kommer på

rehabiliteringsmødet. Det kan blandt andet skyldes, at den sundhedskoordinator, som er en

del af rehabiliteringsteamet, skal have mindst 2 uger til at forberede sig, hvis ikke andet er

aftalt. Det er en del af lovgivningen på området, jf. afsnit 3.

Fra rehabiliteringsmødet er afviklet til indstillingen er sendt går der i gennemsnit 1,5 uge. År-

sagen til dette kan hænge sammen med praksis for, hvem og hvornår indstilling skrives og sen-

des til borgeren. I nogle kommuner formuleres indstillingen skriftligt og direkte på mødet i

rehabiliteringsteamet. I andre kommuner udarbejdes indstillingen efterfølgende af mødelede-

ren eller sagsbehandleren. Lovgivningsgrundlaget indeholder ikke frister eller særlige krav til

processen.

Kommunen med den korteste sagsbehandlingstid i denne fase bruger i gennemsnit 2 uger, jf.

figur 6.2. Kommunen med den længste sagsbehandlingstid bruger omkring 7 uger eller mere

end tre gange så lang tid. De 3 af ugerne anvendes til at skrive indstillingen og sende den til

borgeren.

Resultaterne af sagsgennemgangen viser store forskelle på varigheden af de korteste og læng-

ste sagsbehandlingstider i fase 2. De 10 pct. korteste sager varer i gennemsnit 1 uge, mens de

10 pct. længste sager varer i gennemsnit 11 uger.

Normalt er der ventetid fra sagen er forberedt og til der er plads i rehabiliteringsteamets mø-

dekalender. Årsagen til den meget korte mødeafviklingstid for de korteste sager er, at det ty-

pisk er terminalsager og mange kommuner har den praksis, at disse sager prioriteres på den

måde, at der ”gøres plads” i kalenderen så snart det er muligt.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

De lange sager kan skyldes flere faktorer, herunder at:



De enkelte kommuners fokus på arbejdsplanlægning og optimering af arbejdsgange er

forskelligt, jf. herover.

Tidskravet i lovgivningen betyder, at sagen skal sendes til rehabiliteringsteamet og

sundhedskoordinatoren mindst 14 dage før behandling i teamet, hvis ikke andet er af-

talt.

Der er forskelle på kommunernes praksis i forhold til at udarbejde indstillingen. I nogle

kommuner udarbejdes indstillingen direkte på mødet i rehabiliteringsteamet. I andre

er det mødelederen eller sagsbehandleren, som udarbejder den efter mødet.

I nogle tilfælde forlænges sagsbehandlingstiden (trin 11-13) fordi borgeren udebliver

og mødet i rehabiliteringsteamet må udskydes.

7. Elementer i fase 3: Afslutningsfasen

Fase 3 – afslutningsfasen – påbegyndes når rehabiliteringsteamets indstilling sendes til borge-

ren. Fasen afsluttes når der foreligger en afgørelse om forsørgelsesgrundlag. Borgere der visi-

teres til ressourceforløb afslutter dog først fase 3 når de påbegynder en aktiv indsats.

Kortlægningen i denne undersøgelse viser, at fase 3 indeholder to elementer – og yderligere

fem for så vidt angår de sager, der overgår til ressourceforløb. Elementerne understøtter at

sagen skal afsluttes samt at borgere, der visiteres til et ressourceforløb, skal i gang med forbe-

redelserne til dette.

For hvert af de henholdsvis to og fem sagsbehandlingstrin i afslutningsfasen er der en række

opgaver, jf. oversigt 7.1 og 7.2.

Oversigt 7.1: afslutningsfasens to sagsbehandlingstrin

Trin 14

Fremsendelse af indstilling til

borger - partshøring

•Indstilling fremsendes til borger

•Enten fremsendes indstilling alene til orientering, da borger

har deltaget i mødet og er bekendt med indstillingen

•Ellers påbegyndes partshøring samtidig med fremsendt

indstilling

•Afgørelse vedr. fleksjob og ressourceforløb træffes fx af

fagkoordinator

•Bevillingsbrev fremsendes

•Evt. påbegyndelse af pensionssag

•Afvikling af møde i pensionsnævnet og videreformidling af

afgørelse

Trin 15

Kommunens afgørelse

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt 7.2: Fem yderligere sagsbehandlingstrin – kun for ressourceforløb

Trin 16

Overdragelse til

koordinerende sagsbehandler

•Koordinerende sagsbehandler (KS) udpeges

•Sag overdrages til KS i sagsbehandlingssystem

•Overleveringsdialog eller evt. aftale og afvikling af overdragelsesmøde

mellem borger, KS og tidligere sagbehandler

Trin 17

Forberede samtale om

rehabiliteringsplanens

indsatsdel

Trin 18

Afvikling af borgersamtale om

rehabiliteringsplanens

indsatsdel

Trin 19

•Aftale møde med borger om planens indsatsdel

•Gennemgå sagens akter og teamets indstilling

•Forberede spørgsmål til borger

•Indledende kontakt til samarbejsspartnere vedr. indsatsmuligheder

•Informere, rådgive og vejlede borger om ressourceforløb

•Gennemgå indstillingen

•Oprette, gennemgå og udfylde rehabiliteringsplanens indsatsdel med

borger

Udarbejdelse og færdiggørelse

•Fremsendes til borger

af rehabiliteringsplanens

•Journalisering i sagsbehandlingsystem

indsatsdel

Trin 20

Borger starter i

aktivitet/indsats i

ressourceforløbet

•Tilrette og renskrive rehabiliteringsplanens indsatsdel

•Iværksætte evt. udredning anbefalet af teamet

•Evt. tildeling af mentor

•Udarbejdelse af indsatsbestilling/bookning af indsatser

•Håndtering af afslag på evt. bookede indsatser

7.1. Sagsbehandlingstider

I dette afsnit beskrives undersøgelsens resultater for sagsbehandlingstiderne i afslutningsfa-

sen. Der kigges på tiden brugt på hele fasen samt for de forskellige elementer i trin.

I afslutningsfasen går der i gennemsnit 2,5 uger fra indstillingen er sendt til borgeren til borge-

ren modtager afgørelsen. Heraf tager det i gennemsnit 2 uger fra indstillingen er sendt til mø-

det for afgørelsen. Efterfølgende går der en halv uge fra afgørelsen til borgeren modtager af-

gørelsen, jf. Figur 7.1.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.1: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Figur 7.2: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

afslutningsfasen

afslutningsfasen fordelt på kommuner og kor-

te/lange sager

Fase 3:

Afslutning

2,5

Fase 3:

Afslutning

Kortest tid

kommune

0,5 2,5

3,5

1,5

Trin 13-14

Længst tid

kommune

Kortest tid

(10 pct.)

Trin 14-15

0,5

Længst tid

(10 pct.)

6,5

1,5

Trin 13-14

Trin 14-15

Fase 3: Afslutning

Uger

Anm: Sagsbehandlingstider opgjort på tværs af sager og kommuner.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner.

Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er inkluderet for at kunne

måle en tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed forbinde de

forskellige faser.

Trin 13-14

Trin 14-15

Uger

Anm: Spredningen blandt kommunerne er beregnet på tværs af alle

tre sagstyper, De 10 pct. kortes te og længste er beregnet på tværs af

kommuner. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er inkluderet for

at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed

forbinde de forskellige faser.

Kilde: Gennemgang af 285 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Der er forskel i den tid kommunerne bruger på sagsbehandling i fase 3, jf. figur 7.2. Kommunen

med korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afslutningsfasen bruger 1 uge, mens kom-

munen med den længste bruger omkring 5 uger. Forskellen skyldes hovedsageligt ventetid fra

indstillingen er sendt til brogeren indtil mødet for afgørelsen.

Forskellen mellem de 10 pct. korteste og længste sager er udtalt. De 10 pct. korteste sager er

afgjort næsten lige efter rehabiliteringsteamets indstilling er fremsendt til borgeren, mens der

for de 10 pct. længste sager går 8 uger, jf. Figur 7.2.

Overordnet kan resultaterne skyldes forskelle i arbejdsgange og graden af procesoptimering i

de ni kommuner, som har deltaget i undersøgelsen. Eksempelvis, gennemfører nogle kommu-

ner parthøringen direkte i forlængelse af rehabiliteringsmødet, da borgeren deltager i mødet,

og dermed er bekendt med indstillingen. Den skriftlige indstilling sendes i de tilfælde blot til

orientering. Der er også situationer, hvor der kan tages stilling til bevilling i forlængelse af mø-

det, da mødedeltagerne i nogle kommuner har bevillingskompetencer. Borgere med en termi-

nal diagnose er – som i de to forudgående faser – igen årsag til mange af de korte sager, hvor

afgørelsen typisk foretages næsten lige efter indstillingen.

Hertil kommer, som det er tilfældet i de to andre faser, at de enkelte kommuners fokus på

arbejdsplanlægning og optimering af arbejdsgange er forskelligt, jf. herover.

Yderligere sagsbehandlingstid for ressourceforløb i afslutningsfasen

I afslutningsfasen er der defineret yderligere fem sagsbehandlingstrin for så vidt angår res-

sourceforløb. Disse trin udgør samtidig opstarten på ressourceforløbet.

Sagsbehandlingstiden for sager, hvor borgeren visiteres til et ressourceforløb, er i gennemsnit

6 uger længere end andre sager i afslutningsfasen.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Sagsbehandlingstiden består hovedsageligt af tiden fra bevillingen af ressourceforløbet til re-

habiliteringsplanens indsatsdel er beskrevet, som i gennemsnit tager 4 uger. Efterfølgende går

der 2 uger fra indsatsplanen er beskrevet til borgeren starter i en aktivitet, jf.

Figur

7.3.

Figur 7.3: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

opstarten af ressourceforløb fordelt på kommu-

ner og korte/lange sager

Opstart i

ressourceforløb

Kortest tid

kommune

Længst tid

kommune

Kortest tid

(10 pct.)

Længst tid

(10 pct.)

6,5

16,5

1 3

Forskellen i sagsbehandlingstiden fra kommu-

ne til kommune er stor. Kommunen med den

korteste sagsbehandling af ressourceforløbs-

sager bruger i gennemsnit 3 uger efter bevil-

lingen af ressourceforløb (dvs. efter trin 15 i

afslutningsfasen), jf. figur 7.3. Kommunen med

den længste anvender 12 uger mere efter be-

villingen af ressourceforløb.

På tværs af kommuner er forskellen mellem de

10 pct. korteste og længste sager er udtalt. I de

korteste ressourceforløbssager er der intet

ekstra tidsforbrug efter bevillingen er god-

kendt, mens der i de længste sager anvendes

16,5 uger mere.

Uger

Trin 15-18

Trin 18-20

Anm: Spredningen blandt kommunerne er beregnet kun for ressource-

forløbssager. De 10 pct. kortes t og længst er beregnet på tværs af

kommuner. Bemærk, at sidste trin fra forgående fase er inkluderet for

at kunne måle en tidsperiode til første trin i denne fase, og dermed

forbinde de forskellige faser.

Kilde: Gennemgang af 102 sager i de ni deltagende kommuner og egne

beregninger.

Forskellene kan blandt andet skyldes, at nogle

borgere allerede deltager i et aktivt tilbud ved

bevillingen, mens der for andre kan være ventetid i forhold til at påbegynde et relevant tilbud.

Længere sagsbehandlingstid kan også skyldes at nogle borgere ikke ønsker et ressourceforløb,

og det derfor tager tid inden ressourceforløbet kan gå i gang fordi sagsbehandleren fx skal

afholde flere samtaler for at motivere borgeren. Først herefter kan indsatsplan og aktiviteter

iværksættes.

Hertil kommer, at der er forskel på, hvor meget kommunerne har haft fokus på optimering og

arbejdstilrettelæggelse i de 5 sagsbehandlingstrin, når det handler om ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Undersøgelsens datagrundlag og indsamlingsmetoder

Datagrundlag og indsamlingsmetode for denne undersøgelse er aftalt med Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og rekruttering i forbindelse med drøftelser af opgaveløsningen.

Datagrundlaget er indsamlet i samarbejde med ni kommuner. Disse er: Frederikshavn, Hader-

slev, Horsens, Høje Taastrup, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Vejle og Aalborg. Kommu-

nerne er udvalgt med en vis geografisk og størrelsesmæssig spredning.

Dataindsamling

Undersøgelsen bygger på et datagrundlag med data fra følgende kilder:

1. Sagsgennemgang af sager, der er blevet behandlet i et kommunalt rehabiliteringsteam.

Mploy har foretaget sagsgennemgang af i alt 285 tilfældigt udvalgte sager, hvor rehabilite-

ringsteamet har behandlet sagen

efterfølgende indstillet til

ressourceforløb (102 sager),

fleksjob (90 sager) eller

førtidspension (93 sager).

Hver af de deltagende kommuner har således bidraget med i gennemsnitlig 30 sager fordelt

med omkring en tredjedel på hver sagstype. Sager, som behandles på det foreliggende grund-

lag, dvs. hvor borgeren selv har ønsket at sagen foreligges kommunalbestyrelsen, er

ikke

om-

fattet af denne undersøgelse. Dette skyldes sagsprocessen adskiller sig væsentligt fra andre

sager der skal behandles i et rehabiliteringsteam.

De 285 sager udgør knap 5 pct. af de samlede antal påbegyndte sager i 2014 indenfor disse tre

sagstyper i de ni kommuner. De ni kommuners samlede antal påbegyndte sager udgør knap 17

pct. af alle påbegyndte sager i 2014 indenfor disse tre sagstyper.

I sagsgennemgangen har mploy registreret datoer for, hvornår de enkelte sagsbehandlingstrin

i processen er påbegyndt, dvs. fx den dato sagsbehandleren har skønnet, at der er tale om en

sag, der tilhører målgruppen for sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er dog

ikke alle trin i processen, der er registreret i alle sager. Data inkluderer kun de registreringer,

som er skrevet ind i sagerne. De enkelte registreringer fra sagsgennemgangen er konkretiseret

i boks 2 herunder.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Boks 2. Registreringer fra sagsgennemgangen

Mploy har registreret følgende datoer i sagsgennemgangen:



Dato for samtale om at borgeren sag skal forelægges rehabiliteringsteamet

Dato for oprettelse af den forberedende plan

Dato for anmodning om konsultation ved praktiserende læge vedr. LÆ265

Dato for afsendelse af LÆ265 fra praktiserende læge

Dato for anmodning om lægeattest fra klinisk funktion LÆ271

Dato for modtagelse af lægeattest fra klinisk funktion LÆ275

Datoer for berammelse og afvikling af møde i rehabiliteringsteamet

Dato for fremsendelse af sagen til rehabiliteringsteamets medlemmer

Dato for evt. udsættelse af møde og begrundelse samt dato for evt. nyt møde

Dato for oprettelse/udarbejdelse og fremsendelse af indstilling,

Dato for fremsendelse af afgørelse

Dato for første dag på ny ydelse

Dato for oprettelse/udarbejdelse af planens indsatsdel

Dato for opstart på første aktivitet for så vidt angår ressourceforløbssagerne.

Afslutningen af en sag registreres som den dato, der fremgår af det afgørelsesbrev, som sen-

des til borgeren. I afgørelser om visitation til ressourceforløb er det dog den dato hvor borge-

ren påbegynder en aktivitet eller den dato, hvor der ligger en indsatsplan klar (hvis ikke aktivi-

tetsdatoen er registreret).

På baggrund af sagsgennemgangen har mploy beregnet sagsbehandlingstider samlet set (på

tværs af de gennemgåede sager) og opdelt for de enkelte sagstyper (ressourceforløb, fleksjob

og førtidspension).

2. Workshop med ledere og medarbejdere.

Mploy har afholdt en workshop i hver af de ni deltagende kommuner. Workshop deltagerne

inkluderede ledere og medarbejdere, som arbejder med sager, der forelægges kommunens

rehabiliteringsteam.

De ni workshops indbragte viden om følgende områder vedrørende sager, der forelægges

kommunernes rehabiliteringsteams:



Validering af de skitserede faser og sagsbehandlingsskridt inden for hver fase



Detaljeret beskrivelse af arbejdsgange, procedurer mv. på de enkelte sagsbehandlings-

trin



Information om eventuelle tiltag for at optimere/komprimere sagsbehandlingstrinene

med henblik på at reducere procestiden



Kortlægning af ressourceforbruget for de enkelte sagsbehandlingstrin

Tids- og ressourceforbrug pr. sag er baseret på ledere og medarbejderes bedste skøn over

ressourcetrækket i denne type sager, inkl. ressourceforbruget for medlemmerne i rehabilite-

ringsteamet. Metoden bag kortlægning af faser og elementer i sagsbehandlingen i de enkelte

faser, er nærmere beskrevet i boks 1 i teksten.

De afholdte workshops bidrog derudover med generel viden om hvordan der arbejdes med at

optimere/komprimere sagsgange, hvor i sagsbehandlingen, der kan opstå problemer og hvilke

faktorer, der er kendetegnende for de enkelte sagstyper. Eksempler på det førstnævnte er

angivet i boks 2 i teksten.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2. Skøn over effektivt ressourceforbrug i kommunerne

Mploy har afholdt en workshop i hver af de ni deltagende kommuner. Workshop deltagerne

inkluderede ledere og medarbejdere, som arbejder med sager, der forelægges kommunens

rehabiliteringsteam. Opgørelser af tids- og ressourceforbruget i denne undersøgelse er base-

ret på deltagernes

skøn,

som de har foretaget ud fra erfaring med at arbejde på området.

Kommunerne skønner at de i gennemsnit bruger 20,5 effektive arbejdstimer pr. sag, der skal

behandles i et rehabiliteringsteam. Heraf bruges omkring 10,5 timer på forberedelsesfasen, 9

timer på mødeafvikling og 1 time på afslutningsfasen, jf. B. 2.1.

B. 2.1: Gennemsnitlig effektivt ressourceforbrug i rehabiliteringsprocessen pr. sag

Fase 1

Forberedelse

(timer)

Gennemsnitligt tidsforbrug

Lavt tidsforbrug (gns.)

Højt tidsforbrug (gns.)

Forskel på lavt og højt tidsforbrug

10,5

9,25

12,5

3,25

Fase 2:

Mødeafvikling

(timer)

9,0

8,5

9,5

1,0

Fase 3

Afslutning

(timer)

1,0

0,0

I alt

(timer)

20,5

18,75

23,0

4,25

Anm. Opgørelsen af det effektive gennemsnitlige tidsforbrug er baseret på de deltagende kommuners skøn for tidsforbruget. Derfor er oven-

stående skøn forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: kortlægning af tidsforbrug via workshops i de ni kommuner og egne beregninger

Kommunerne har også angivet hvor meget tid de efter deres bedste skøn bruger på de mindst

hhv. mest ressourcekrævende sager. Forskellen er 4,25 timer og kommunerne vurderer, at de i

gennemsnit bruger 18,75 timer på de mindst ressourcekrævende sager mens de i gennemsnit

bruger 23 timer på de mest ressourcekrævende sager.

Forberedelsesfasen

I forberedelsesfasen skønner kommunerne selv, at de i gennemsnit bruger 10,5 timer, jf. B.

2.2. Der anvendes omkring 3 timer på forberedelse og afvikling af samtale med borgeren, og

der anvendes omkring 2,5 time på efterfølgende færdiggørelse af den forberedende del af

rehabiliteringsplanen.

I gennemsnit skønner kommunerne, at de anvender hhv. to timer til at indhente oplysninger

og manglede dokumentation til sagen

og til at samle, kvalitetssikre og fremsende sagen til

rehabiliteringsteamets medlemmer.

Det understreges at skønnene

ikke

hviler på konkrete tidsmålinger eller et større statistisk

grundlag og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

inkl. effektiv tid til at rykke for akter.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

B. 2.2: Gennemsnitlig effektivt ressourceforbrug i forberedelsesfasen

Trin 1

(timer)

0,50

0,75

0,25

Tidsforbrug

Gennemsnit

Lavt (gns.)

Højt (gns.)

Forskel

lavt/højt

Trin 2

(timer)

1,50

1,00

1,75

0,75

Trin 3

(timer)

1,50

2,00

0,50

Trin 4

(timer)

2,50

2,25

2,75

0,50

Trin 5

(timer)

1,50

1,75

0,25

Trin 6

(timer)

0,50

0,25

0,50

0,25

Trin 7

(timer)

2,25

2,00

2,75

0,75

Trin 8

(timer)

0,25

0,00

I alt

Fase 1

(timer)

10,50

9,25

12,50

3,25

Anm. Opgørelsen af det effektive gennemsnitlige tidsforbrug er baseret på de deltagende kommuners skøn for tidsforbruget. Derfor er ovenstå-

ende skøn forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: kortlægning af tidsforbrug via workshops i de ni kommuner og egne beregninger

En opgørelse af tidsforbruget i forberedelsesfasen baseret på kommunernes laveste og højeste

skøn for tidsforbruget viser, at forskellen på den gennemsnitlige skønnede effektive arbejdstid

i forberedelsesfasen for de mindst og mest ressourcekrævende sager samlet set er 3,25 timer.

De to trin, hvor er der størst forskel på skønnet for de anvendte ressourcer, er sagsbehandlers

forberedelsestid på borgersamtalen (trin 2) og tiden til at samle og færdiggøre sagen (trin 7).

Her er der 45 minutters forskel på den effektive arbejdstid.

Mødeafviklingsfasen

I mødeafviklingsfasen vurderer kommunerne at rehabiliteringsteamets medlemmer anvender

9 timer til forberedelse og mødeafvikling, jf. B. 2.3. Der anvendes samlet set godt 3 timers for-

beredelsestid, der går til at gennemlæse sagen, forberede spørgsmål til borger og til formødet

og overveje udviklingsmål, ressourcer og relevante indsatser.

Samlet set anvendes der 4,5 time til mødeafvikling inkl. formøde. Det svarer til 1 times møde-

deltagelse pr. mødedeltager pr. sag, da der ifølge undersøgelsens resultater deltager i gen-

nemsnit 4�½ kommunal medarbejder på mødet. Afslutningsvist anvendes der omkring 1 time til

efterbearbejdning og udarbejdelse af indstillingen.

B.2.3: Gennemsnitlig effektivt ressourceforbrug - mødeafviklingsfasen

Trin 9

(timer)

3,25

3,0

3,75

0,75

Trin 10

(timer)

1,0

0,0

Trin 11

(timer)

3,5

0,0

Trin 12

(timer)

0,25

0,0

Trin 13

(timer)

1,0

0,75

1,0

0,25

I alt

Fase 2

(timer)

9,0

8,5

9,5

1,0

Tidsforbrug

Gennemsnit

Lavt

Højt

Forskel lavt/højt

Anm. Opgørelsen af det effektive gennemsnitlige tidsforbrug er baseret på kommuners de deltagende kommuners skøn for tidsforbruget. Derfor

er ovenstående skøn forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: kortlægning af tidsforbrug via workshops i de ni kommuner og egne beregninger

Kommunernes skøn på det gennemsnitlige tidsforbrug i mødeafviklingsfasen viser, at forskel-

len på den gennemsnitlige effektive arbejdstid for de mindst og mest ressourcekrævende sager

samlet set er 1 time.

Dét trin, hvor der er størst forskel på skønnet for de anvendte ressourcer, er rehabiliterings-

teamets forberedelsestid på mødet (trin 9), hvor der er 45 minutters forskel på den effektive

arbejdstid.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

Afslutningsfasen

I afslutningsfasen vurderer kommunerne, at de samlet set anvender én time til to sagsbehand-

lingstrin, jf. B. 2.4

. I

det første trin bruger kommunerne i gennemsnit omkring 30 minutter til

fremsendelse af indstillingen til borgeren. I nogle kommuner igangsættes partshøring – i andre

kommuner igangsættes partshøring ikke, da borgeren er informeret og vidende om indstillin-

gen, fordi borgeren har deltaget på mødet i rehabiliteringsteamet. I trin 15 skønner kommu-

nerne, at sagsbehandleren i gennemsnit anvender 30 minutter på afgørelse i sagen.

B. 2.4: Gennemsnitlig effektivt ressourceforbrug - afslutningsfasen

Trin 14

(timer)

0,5

0,0

Trin 15

(timer)

0,5

0,0

I alt

Fase 3

(timer)

1,0

0,0

Tidsforbrug

Gennemsnitligt tidsforbrug

Lavt tidsforbrug (gns.)

Højt tidsforbrug (gns.)

Forskel lavt/højt tidsforbrug

Anm. Opgørelsen af det effektive gennemsnitlige tidsforbrug er baseret på de deltagende kommuners skøn for tidsforbruget. Derfor er ovenstå-

ende skøn forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: kortlægning af tidsforbrug via workshops i de ni kommuner og egne beregninger

Kortlægningen viser, at der i afslutningsfasen ikke er forskel på, hvor meget tid kommunerne

skønner, der anvendes på de to sagsbehandlingstrin.

Yderligere ressourceforbrug for ressourceforløb

For så vidt angår ressourceforløbssagerne er ressourceforbruget baseret på tidspunktet fra

kommunen har afgjort sagen, til borgeren starter på en aktivitet i ressourceforløbet. Kommu-

nerne vurderer, at der i gennemsnit anvendes 3,5 effektive arbejdstimer pr. sag, jf. B. 2.5. De

3,5 timer anvendes primært til forberedelse og afvikling af samtale med borgeren om rehabili-

teringsplanens indsatsdel (omkring 2 timer) og til efterfølgende færdiggørelse af indsatsdelen

samt planlægning og igangsættelse af aktiviteter og indsatser i ressourceforløbet (omkring

1,25 timer).

B. 2.5: Gennemsnitlig effektivt ressourceforbrug – særligt for ressourceforløbssager

Tidsforbrug

Gennemsnitligt forbrug

Lavt tidsforbrug (gns.)

Højt tidsforbrug (gns.)

Forskel lavt/højt forbrug

Trin 16

(timer)

0,25

0,0

Trin 17

(timer)

0,75

0,0

Trin 18

(timer)

1,25

0,5

Trin 19

(timer)

0,5

0,75

0,25

Trin 20

(timer)

0,75

0,5

1,0

0,5

I alt

(timer)

3,5

3,25

4,0

0,75

Anm. Opgørelsen af det effektive gennemsnitlige tidsforbrug er baseret på de deltagende kommuners skøn for tidsforbruget. Derfor er ovenstå-

ende skøn forbundet med en vis usikkerhed.

Kilde: kortlægning af tidsforbrug via workshops i de ni kommuner og egne beregninger

En opgørelse af tidsforbruget i mødeafviklingsfasen baseret på kommunernes

laveste

høje-

ste

skøn for tidsforbruget viser, at forskellen på den gennemsnitlige effektive arbejdstid vedrø-

rende ressourceforløbssager for de mindst og mest ressourcekrævende sager samlet set vur-

deres at være tre kvarter.

De to trin, hvor der er størst forskel på skønnet for de anvendte ressourcer, er afviklingen af

mødet med borgeren om rehabiliteringsplanens indsatsdel (trin 18) og tiden til at igangsætte

og booke aktiviteter i ressourceforløbet (trin 20). Her skønner kommunerne, at der er omkring

30 minutters forskel på den effektive arbejdstid.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om sagsbehandlingstid i rehabiliteringsteam, fra beskæftigelsesministeren

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]