Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1536654_0001.png
Munke Bjergby, Sommeren 2015
Vinkelstræde 8 - 4190 Munke Bjergby
IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
Att. Udvalgets medlemmer
Vedr. Anerkendelse af psykiske arbejdsskader …
Kære Udvalgsmedlemmer,
Jeg er blevet oplyst om af tidligere Beskæftigelsesminister Henrik Dam
Kristensen, er der er nedsat en gruppe, som har til formål at drøfte
håndteringen af psykiske arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen, og
Ankestyrelsen …
Mit formål med denne henvendelse, er, at forsøge at ”råbe” Jer op og fortælle
Jer, hvordan rigtig mange borgere, der har været udsat for en traumatisk
begivenhed på deres arbejdsplads, oplever ”mødet” med
Arbejdsskadestyrelsen (ASK), og Ankestyrelsen (AST) …
Jeg skal på forhånd beklage, at dette ikke kan gøres i en kort version …
Jeg vil gøre mit bedste ved at dele de væsentligste elementer i håndteringen af
psykiske arbejdsskade jf. Arbejdsskadesikringsloven (ASL) op i punkter …
I det PTSD (Posttraumatisk stressbelastning) stadig er den eneste psykiske
sygdom på fortegnelsen over anerkendte psykiske sygdomme … Så det er
PTSD, mig selv og andre, jeg vil bruge i mine eksempler …
1. Kort præsentation om hvem jeg er
Nogen af Jer, har måske ”mødt” mig under valgkampen på Facebook, hvor
jeg har lagt indlæg ind på enten Jeres partiside, eller hos enkeltpersoner …
Jeg har under valgkampen forsøgt at skabe fokus på anerkendelse af
psykiske arbejdsskader …
Jeg selv kom ud for en psykisk arbejdsskade i sommeren 2007, hvor jeg var
udsat for en traumatisk begivenhed, da jeg var ”ansat” i et lovpligtigt
aktiveringsforløb i et jobcenter …
Som følge af denne traumatiske begivenhed, har jeg udviklet kronisk PTSD
(Posttraumatisk stressbelastning), kronisk panik- og socialangst, samt
kronisk svær depression …
I kan læse om min traumatiske begivenhed her;
http://outsideren.dk/2013/09/13/historien-om-hvordan-jeg-fik-ptsd/
Jeg kæmper nu på ottende år, for at få min psykiske skade anerkendt som
en arbejdsskade, eller erhvervssygdom …
Tel. 8121 1001 Bedst at træffe i formiddagstimerne
Email [email protected]
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0002.png
Den historie, kan I læse om her;
http://outsideren.dk/2013/09/17/historien-om-kampen-for-anerkendelse/
Jeg synes jeg også lige vil nævne, at forud for begivenheden i sommeren 2007, har jeg aldrig
været syg …
Og efter 15 år som sælger og en fyring fra TDC, besluttede jeg for, at omskole mig – for egne
midler – til at kunne bestride et job som rådgiver i landets jobcentre … Derfor var mit
aktiveringstilbud i et jobcenter, også min vej ud af arbejdsløshed tilbage til
arbejdsmarkedet i et nyt fag …
Men desværre endte drømmen brat … Og efter fem års ihærdig kamp for at blive på
arbejdsmarkedet, og efter fem langtidssygemeldinger, måtte jeg til sidste overgive mig til
mine psykiske sygdomme, og fik tilkendt førtidspension i efteråret 2012 …
I den tid, hvor jeg arbejdede som rådgiver i jobcentrene, derfra ved jeg, hvor meget det
kræver i forhold til, at samtlige lovgivninger er overholdt, og for at kunne træffe en juridisk
korrekt afgørelse ud fra et forsvarligt oplysningsgrundlag …
Jeg sad blandt andet med sager om tilkendelse førtidspension, fleksjob, revalidering, unge
med særlige behov, og ikke mindst genbehandling af Ombudsmandssager …
2. Når en psykisk skade anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen
Som det ser ud i dag, så synes det ikke, at der forefindes nogen faste standarder eller
procedure for håndteringen af psykisk skader … - Ligesom at reglerne i Official princippet
ikke bliver fulgt …
Derfor kunne standarder som indhentelse af;
Psykiatrisk lægeerklæring kort efter anmeldelsen
Psykiatrisk lægeerklæring igen efter 3-6 måneder
Psykiatrisk Speciallæge undersøgelse/erklæring
Det er absolut ikke godt nok
kun
at indhente helbredsoplysninger hos skadelidtes egen
læge … Da praktiserende læger ikke er uddannet, eller fagligt kvalificeret i psykiske
sygdomme …
Ydermere skal bevisbyrden fra den tilskadekomne tages seriøst, og inddrages i
sagsbehandlingen …
Dette burde være som et absolut minimum for at der kan foretages en konkret individuel
helhedsvurdering, samt for at kunne træffe en juridisk korrekt afgørelse ud fra et forsvarligt
oplysningsgrundlag …
2
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0003.png
3. Behandling efter ASL
Der kan tilbydes behandling efter ASL §§ 15-16, som indeholder muligheden for hjælp til
sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. …
”Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning betales,
hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse …”
Det er meget vigtigt ifht. psykiske arbejdsskader, at sygebehandling iværksættes hurtigst
muligt, og dermed medvirker til at mindske risikoen for varige mén samt tab af
erhvervsevnen …
Hvorfor man fx efter og hvis den første psykiatriske lægeerklæring anbefaler det, kunne
tilbyde behandling i form af psykologsamtaler eller lignende …
Derved kan man mindske risikoen for varige mén, og tab af erhvervsevnen, langvarig
sygdomsperiode, og førtidspension … - Det er kun i alles interesser, at en tilskadekommen
kan fortsætte med at være på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade …
Dog er der også et dilemma ved denne regel, som er, at sygebehandlingen efter ASL kun
kan iværksættes, hvis behandlingsmulighederne efter ex. Sundhedsloven er udtømte …
Derfor bør der kigges på, hvilke behandlingstilbud der kunne gives efter ASL …
Der gives ex. ikke offentligt tilskud til psykologbehandling til fx personer, der har været
udsat for en psykisk arbejdsskade, eller til personer over 38 år … Hvorfor sygebehandling
hos en psykolog, kunne være et af de behandlingstilbud, der kunne gives efter ASL §§ 15-16
…
4. Når skaden skal vurderes efter ASL §§ 5-7
Først vil jeg sige … At jeg synes det er vigtigt, at man også på arbejdsskadeområdet
ligestiller psykiske skader med fysiske skader … Dette er ikke tilfældet i dag …
PTSD er ikke kun en soldater-sygdom …
PTSD er en psykisk sygdom som kan ramme alle, hvorfor der ikke er nogen ”rød tråd” for
hvem der kan, og hvem der ikke kan få diagnosen PTSD som følge af en traumatisk
begivenhed på arbejdspladsen …
Eksempler på personer som har fået PTSD som følge af arbejdet;
Vidner til en traumatisk begivenhed (som min egen), seksuel chikane, mobning, og meget
meget mere …
Det er min opfattelse, at man griber skadesspørgsmålet helt forkert an i psykiske skader …
3
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0004.png
Ifølge ASL §§5- 6 (oversat til dansk); en skade forårsaget af en hændelse eller påvirkning,
som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under …
Det er ud fra min forståelse af loven, at man først skal se på skaden, og derefter vurderer om
det er en skade, der er sket på arbejdspladsen …
Desværre oplever mange med en psykisk skade, at det ikke er selve skaden, der bliver
kigget på … Men årsagen til skaden, og om den årsag kan medvirke til fx at personen får
PTSD …
Jeg mener ikke, at det er relevant at se på årsagen til skaden …
Det mener jeg ikke fordi, at når en arbejdsgiver anmelder en skade til ASK … Der har
arbejdsgiveren også allerede anerkendt og taget ansvar for, at den traumatiske begivenhed
som er sket på arbejdspladsen, kan medfører eller har medført, at personen kan/har
pådraget sig en skade som følge af begivenheden …
Der findes ingen konkret opskrift på, hvorfor en traumatisk begivenhed gør at nogen
personer udvikler PTSD som en følge af begivenheden … Og andre personer ikke gør det …
Derfor kan man heller ikke pinde ud, eller pege på konkrete situationer i den traumatiske
begivenhed, om det er medvirkende til en PTSD, eller ej …
Alligevel låser ASK og AST sig fast i selve begivenhedsforløbet (årsagen), om der kan peges
på konkrete elementer i begivenheden, som gør at man ikke får PTSD …
Eksempel …
ASK’s og AST’s påstand og konklusion er, at NN ikke er blevet direkte truet, derfor har NN
ikke PTSD … Derfor kan NN ikke få anerkendt min psykiske skade …
Det er ikke relevant om NN er blevet truet, eller om NN ikke er blevet truet …
Det som er relevant er, at NN har fået PTSD som følge af en konkret traumatisk begivenhed
på sin arbejdsplads …
Og ud fra det, er det myndighedens opgave at påvise eller afvise, at dette er tilfældet …
Derfor skal der kun ses på selve skaden som en helhed, og om skadens symptomer er
opstået som en følge af en traumatisk begivenhed på arbejdspladsen …
En sådan vurdering, kan kun gøres med udgangspunkt i en psykiatrisk udredning, og en
der bliver foretager en korrekt defineret psykiatrisk lægefaglig diagnose …
Hvis man sammenligner håndteringen af psykiske skader med fysiske skader … Så vil jeg
gætte på, at der er en meget stor forskel i arbejdsgangen for hvordan en skade bliver
vurderet …
4
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0005.png
Fysiske skader er håndgribelige (en brækket arm eller et ben), fysisk til at se (billeder og
røntgenbilleder), og som regel en logisk følge af begivenheden (en person er faldet fra et
stillads eller stige) …
Psykiske skader er ikke håndgribelige (vores hjerne er uforudsigelig), skaden er ikke fysisk
til at se (ingen billeder eller røntgenbilleder kan påvise en psykisk skade), og er ikke logisk
(man kan ikke konkret sige, hvorfor lige præcis denne person får PTSD) …
Dermed kan man heller ikke generalisere psykiske skader, da det er meget individuelt fra
person til person, hvordan personen reagere efter en traumatisk begivenhed …
Det sørgelige er, at rigtig mange sager om psykiske skader, bliver afgjort på det
foreliggende grundlag …
Foreliggende grundlag er som regel, den tilskadekomnes besvarelse af et spørgeskema fra
ASK … Og hvis ASK har indhentet oplysninger hos den tilskadekomnes privat
praktiserende læge … - Man skal huske på, at de privat praktiserende læger ikke har de
samme psykiatriske kompetencer, som en psykiatrisk speciallæge …
Dermed kommer den tilskadekomne aldrig til en psykiatrisk vurdering eller udredning
forud for, at ASK træffer afgørelse om afslag på anerkendelse …
Det er ikke godt nok …
Og det er absolut ikke en juridisk bevist afgørelse som bliver truffet ud fra et forsvarligt
oplysningsgrundlag …
Dette kan måske medvirke til en forklaring på, at kun ca. 5% af de anmeldte psykiske
skadesager bliver anerkendt …
Derfor er indgangen til håndtering af psykiske skader, en psykiatriske udredning som
nævn i punkt 2, rigtig vigtig i sagernes sagsbehandling, og vurdering af en psykisk skade …
5. Den tilskadekomnes bevisbyrde
Ifølge ASL, er det den tilskadekomne, som har bevisbyrden for, at skaden er en følge af en
traumatisk begivenhed på arbejdspladsen …
Jeg har aldrig helt forstået denne regel i loven … Og det er da også her de fleste går
”hovedet mod muren” hos både ASK - og AST …
Den skadelidtes bevisbyrde vægter hvad der svarer til et kæmpe stort nul …
For i ASL findes der også en regel om myndighedens afgørelseskompetence, der siger, jf.
ASL § 40 stk. 2;
5
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0006.png
”Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sager efter denne lov ikke bundet af
parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte
sag.”
Man kan IKKE have en lov, der foreskriver at det er den tilskadekomne som har
bevisbyrden … Når samme lov siger, at myndigheden IKKE behøver at forholde sig til den
tilskadekomnes beviser for sin skade … - Det er modstridende …
Det skal også her nævnes … At ASL § 40 stk. 2, også gør det mere end svært, at få genoptaget
sag, på trods af nye oplysninger for tilskadekomnes bevisbyrde, og når der allerede har
været truffet en tidligere afgørelse i sagen …
Så selvom en skadelidt står med sin bevisbyrde i hånden, der dokumentere at skaden er en
følge af arbejdet jf. ASL §§ 5-7 … Der kan myndigheden som sagsbehandler sager efter ASL
til hver en tid træffe afgørelse om afslag om anerkendelse med henvisning til denne
paragraf i loven …
Den skadelidtes bevisbyrde består oftest af, udredning og journalnotater fra psykiatrien,
statusattest fra psykiater, psykiatrisk speciallæge erklæringer m.v. … - Og som hos mig selv
grundlaget for tilkendelse af førtidspension …
Prøv at forestil Jer, hvordan det føles, og hvor frustrerende det er for den tilskadekomne, der
har lægefaglig dokumentation, og en lægefaglig defineret diagnose, som bekræfter at
skaden er en følge af traumatisk begivenhed på arbejdspladsen …
Alt for mange hører til den gruppe, som med beviserne i hånden, ikke kan få anerkendt sin
psykiske skade som en arbejdsskade, eller en erhvervssygdom …
6. Manglende juridisk dokumentation og forsvarligt oplysningsgrundlag
Når nu ASL § 40 er en kendsgerning, og kan tilsidesætte den skadelidtes bevisbyrde … Så
er det kun endnu mere vigtig, at ASK og AST kan dokumentere deres afgørelse, og
begrundelse for afgørelsen …
Med dette mener jeg, at der skal være en fyldestgørende begrundelse for, at den skadelidtes
bevisbyrde bliver tilsidesat jf. ASL § 40 …
Det skal også være et krav overfor den skadelidte, at ASK og AST dokumentere hvordan de
er kommet frem til deres afgørelse …
Det er eksempelvis ikke godt nok, når ASK eller AST skriver;
”Det du har været udsat for, kan ikke give varige psykiske mén, eller andre psykiske gener”
”Du er ikke blevet direkte truet, så derfor har du ikke PTSD.”
6
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0007.png
Så må ASK og AST ud fra et forsvarligt lægefagligt oplysningsgrundlag, dokumentere at
det er sådan det er … - Dette kan som regel kun gøres, ved at indhente en psykiatrisk
lægefaglig vurdering …
Det er meget frustrerende for den tilskadekomne, der med sin bevisbyrde i hånden, så får at
vide, at vedkomne ikke er syg …
Desværre oplever mange også, at ASK gør brug af reglen ASL § 40, når den tilskadekomne
anmoder om, at få sin sag genoptaget grundet nye oplysninger til sagen …
Derfor bør det fremgå af loven, at den skadelidtes bevisbyrde SKAL inddrages i
sagsbehandlingen, og sagens vurdering …
Dermed siger jeg også, at ASL § 40 stk. 2, IKKE må være gældende for skadelidtes
bevisbyrde … - Det skal ikke være en mulighed for myndigheden, at kunne afvise
skadelidtes bevisbyrde med begrundelse i ASL § 40 stk. 2 …
I forhold til AST, er det reglen i RSL § 68, som ikke bør være gældende i forhold til den
skadelidtes bevisbyrde …
Udover, som beskrevet ovenfor, samt som beskrevet i punkt 2 …
Nu er jeg ikke helt sikker på, om ASK er omfattet af Retssikkerhedsloven (RSL) … Selvom
at ASL er en lovgivning indenfor social området under Beskæftigelsesministeriet … - Men
AST er omfattet af reglerne i RSL …
Derfor kan jeg kun anbefale, at ASK som minimum er omfattet af de samme regler i RSL
som AST …
Og både ASK og AST er omfattet af reglerne jf. Forvaltningsloven (FVL) samt Official
princippet …
Alt for mange tilskadekomne borgere, har mistet tilliden til, og tør ikke stole på, at ASK og
AST er i stand til at håndtere deres skadesag …
Alt for mange tilskadekomne borgere oplever, at ASK og ASR ikke følger de gældende
regler, ikke opretholder borgerens retssikkerhed, god forvaltningsskik, m.v. …
Der er konkrete regler for, hvad myndighederne skal foretage sig i forhold til håndteringen
og sagsbehandlingen af enkelt sager …
I RSL er der regler for borgerens medvirken i sagen, RSL § 4 – her i forbindelse med den
skadelidtes bevisbyrde;
”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.”
7
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0008.png
Men igen, så længe reglerne i ASL § 40 og RLS § 68, kan myndighederne afvise borgerens
mulighed for at medvirke …
Regler for oplysninger til belysning af sagen, RSL § 10 – her i forbindelse med at indhente
oplysninger;
”Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i
tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.”
Mange oplever at myndighederne ikke bruger denne regel … Og mange sager derfor bliver
afgjort på det foreliggende grundlag …
I FVL er der regler for hvad en begrundelse for en afgørelse skal indeholde – her i
forbindelse med sagen oplysningsgrundlag §§ 22-24, ex FVL § 24 stk. 2;
”Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig
betydning for afgørelsen.”
Sluttelig Official princippet – her i forbindelse med myndighedens dokumentation for
deres afgørelse;
”… at der skal foreligge juridisk bevis for en oplysning for at den kan lægges til
grund, og at myndigheden skal påse at der foreligger et forsvarligt
oplysningsgrundlag.”
Med de to sidstnævnte regler, så er der ingen tvivl om, at myndighederne skal træffe en
veldokumenteret afgørelse …
Egentlig synes jeg, at borgerne lovmæssigt og retssikkerhedsmæssigt, er rimeligt godt
dækket ind i forhold til håndtering og sagsbehandling af deres sager …
Men når myndighederne handler i strid med dem, og er ligeglade med om de overholder de
gældende regler, så er der faktisk ikke ret meget den enkelte borger kan gøre ved det …
Derfor er det væsentligt at præcisere overfor myndighederne, at lovgivningen SKAL
opretholdes …
7. Styrelsernes lægekonsulenter
Alt for mange tilskadekomne oplever, at det er styrelsernes lægekonsulenter, som træffer
afgørelser i sager om psykiske arbejdsskader, og erhvervssygdomssager …
Det giver et indtryk og oplevelse af, at styrelsernes lægekonsulenter ikke er neutrale og
fyldestgørende i deres vurdering af den skadelidtes helbredsoplysninger …
8
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0009.png
Mange oplever, at styrelsernes lægekonsulenter vurderer den skadelidtes
helbredsoplysninger til fordel for, at styrelserne kan afgørelse om afslag på anerkendelse af
psykiske arbejdsskader, eller erhvervssygdom …
Eksempel …
En lægekonsulent har ”truffet afgørelse” om, at en erhvervssygdomssag ikke skulle
forelægges Erhvervssygdomsudvalget …
Dette er ikke lægekonsulenternes opgave at ”træffe afgørelse” om en sag skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget … Men den socialfaglige sagsbehandler, som ud fra en
helhedsvurdering og ud fra sagens oplysningsgrundlag, der skal vurdere om en sag skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget …
Lægekonsulenter har ikke myndighed til at træffe en afgørelse i nogen som helst sager …
Lægekonsulenter har kun kompetence til, at kunne kun råde og vejlede sagsbehandlerne ud
fra de helbredsoplysninger der er blevet forelagt dem …
Lægekonsulenter har kun kompetence til, at råde og vejlede om der er et behov for at
indhente ydereligere helbredsoplysninger … Eller om der er behov for yderligere
udredning/undersøgelse ifht. at kunne vurderer sagen, og træffe en afgørelse …
Selv de psykiatriske speciallæger i det psykiatriske sundhedssystem, ryster på hovedet og
er forargede over, at man både hos ASK og AST ikke tager speciallægernes faglighed seriøst
og alvorligt …
Ligesom at de psykiatriske speciallæger er mere end forargede over styrelsernes
psykiatriske lægekonsulenter - og som jo er deres kollegaer -, at lægekonsulenterne
underminerer deres psykiatriske faglighed …
8. Sagsbehandlernes faglige kompetencer i håndteringen af psykiske skadesager
Jeg er meget i tvivl om medarbejderne hos både ASK og AST, har de fornødne kompetencer
og kvalifikationer, til at kunne vurdere og træffe afgørelser i psykiske skadesager …
Det er min helt klare opfattelse, at sagsbehandlerne ikke har den fornødne viden og
forståelse for, hvad det vil sige at have fået pådraget sig en psykisk sygdom …
Min tvivl beror også på, at i en af mine egne sager hos ASK, har der i alt været 23
sagsbehandlere som har medvirket til sagsbehandlingen af min sag … - Og ikke én af
sagsbehandlerne havde en socialfaglig uddannelse, eller havde en sundheds- eller en
lægefaglig uddannelse …
Derfor er jeg også ret sikker på, at sagsbehandlerne ikke er kvalificeret til, at kunne vurdere
om en traumatisk begivenhed, kan medføre psykiske gener og mén … Eller om den
skadelidte har PTSD eller ej …
9
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 1/7-2015 fra Iben Kullberg, Munke Bjergby om Arbejdsskadeloven - psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme
1536654_0010.png
Men min tvivl beror ydermere på, at man både hos ASK og AST i forhold til PTSD skader,
stadig benytter sig af den gamle praksis for udredning af PTSD… I stedet for ny viden og
ny praksis for udredning af PTSD skader, der kom frem i juni 2013 …
Der er stor forskel på, hvad PTSD er, og i håndteringen for udredning af PTSD i de to
praksis …
Den nye praksis har stor betydning for alle der har fået PTSD som følge af en traumatisk
begivenhed på arbejdspladsen …
Den nye praksis bekræfter – hvad vi er mange som har vidst i mange år -, at PTSD er en
psykisk sygdom, som kan ramme ALLE, og dermed ikke kun er en soldater-sygdom …
Sluttelig skal jeg henvise til følgende sider … - På siderne vil man kunne finde meget
information om PTSD, personlige beretninger, og meget meget mere …
www.ptsdinfo.dk – Samt vores side på Facebook www.facebook.com/PTSDinformation
www.kompleksptsd.dk
Selvom min henvendelse endte med at blive meget lang … Så skal det siges at jeg her taler på
rigtig mange PTSD ramtes vegne …
Jeg håber, jeg med denne henvendelse, har givet et indblik i, hvordan man som psykisk skadet
borger oplever et system, som jo er lavet for at hjælpe tilskadekomne videre … Men som i
stedet nedgøre den syge …
Jeg håber også, at jeg her har givet et indspark til, hvordan man kan gøre mange ting anderledes
i håndteringen og sagsbehandlingen af psykiske skadesager …
Jeg stiller mig naturligvis til rådighed for udvalget, og udvalgets medlemmer, hvis der er behov
for yderligere uddybelse af punkterne ovenfor …
Med venlig hilsen
Iben P. R. Kullberg
10