Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 26
Offentligt
Fra:
Karen Birgith Møberg
Dato:
27. aug. 2015
Emne: Var det meningen med reformen?
Til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg!
Den 7. august 2015 henvendte jeg mig til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, angående mine frustrationer som bisidder
og nævnte et par eksempler om bl.a. en ung mand med anoreksi, som han har lidt af, siden han var 12 år. I dag var jeg igen
bisidder i Jobcentret i Fredericia for den unge mand på 20 år med anoreksi med en vægt på under 25 kg. Jeg fik lov at læse
journalen fra hjemmets læge, som var meget nedslående ud fra de lægepapirer, han havde indhentet fra OUH. Alligevel
vælger Fredericia Kommune at give den dødssyge unge mand afslag på hans ansøgning om en midlertidig førtidspension for
at give ham ro. I stedet tvinger Fredericia Kommune ham nu ud i et ressourceforløb, som han under ingen omstændigheder er
i stand til at klare. Når jeg læser lægens udtalelser vil han ikke overleve ressourceforløbet.
Hvorfor er lovgivningen skruet sådan sammen, at dødssyge mennesker ikke kan få fred i den tid, de har tilbage?
Var det virkelig meningen med reformen?
Hvis denne unge mand dør under sit ressourceforløb, så vil jeg gøre alt for, at de politikere og embedsmænd, som har ansvaret
for dette vanvid, bliver stillet til ansvar i medierne.
Med venlig hilsen og tak fordi I gav jer tid til at læse.
Karen Møberg
Pædagog og bisidder og Formand for "Ringen af forældre til børn og unge med særlig behov"