BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 21
Offentligt

26. august 2015

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skær-

pelse af straffen m.v. og bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejdsplads-

vurdering vedrørende elektromagnetiske felter)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a. ved,

lov nr. 597 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 356 af 10. april 2013, og som senest ændret ved lov nr. 54

af 22. januar 2015 foretages følgende ændringer:

§ 15 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til, efter

anmodning, at offentliggøre virksomhedens vurdering af alle risici for de ansatte som følge af elek-

tromagnetiske felter på arbejdsstedet og eventuelle målinger eller beregninger af de ansattes udsæt-

telse for elektromagnetiske felter.«

§ 67, stk. 1, nr. 6,

affattes således:

»Nr. 6. Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug og Fødevarer i fælles-

skab.«

§ 72 a, stk. 1,

affattes således:

»Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn

på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.«

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

§ 73, 2. pkt.

ændres »§ 66, stk. 2, 2. pkt. « til: »§ 66, stk. 2, 3. pkt.«

§ 78 a, stk. 1, 1. punktum,

erstattes: »og om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der

ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser« af: »om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproble-

mer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, samt om hvorvidt virksomheden er under

skærpet tilsyn«

§ 81 a, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»Nr. 5. Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug og Fødevarer i fælles-

skab.«

§ 82, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5

bliver herefter

stk. 4

§ 82, stk. 6,

der bliver stykke stk. 5, affattes således:

»Stk.

Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,

1. at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf.

stk. 2, eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,

2. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere per-

soner, eller

3. at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.«

§ 82

indsættes efter stykke 6, der bliver stykke 5, som nyt stykke:

Stk. 6:

Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

kapitel 9 eller kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 1, stk. 4, stk. 5

eller stk. 4 og 5, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens

manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmel-

ser.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 1 nr. 4- 6 finder anvendelse for overtrædelser begået efter den 1. januar 2016.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.1.3.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.3.3.3.

2.4.

Indledning

Lovforslagets udformning og indhold

Risikobaseret tilsyn

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Ændring i straffebestemmelsen – højere bøder

Gældende ret

Differentiering af bøder

Højere bøder ved skærpende omstændigheder

Højere bøder ved særligt skærpende omstændigheder

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Differentiering af bøden efter tillæg pga. skærpende og særligt skærpende omstændigheder

Højere bøder ved skærpende omstændigheder eller særligt skærpende omstændigheder

Området for særligt skærpende omstændigheder udvides

Bemyndigelse til at udstede regler vedrørende offentliggørelse af arbejdspladsvurdering ved-

rørende elektromagnetiske felter

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

Konsekvensrettelse af § 73 om fravigelse af udtalelse fra Arbejdsmiljørådet

Gældende ret

Ministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 26. marts 2015 mellem den daværende regering (Soci-

aldemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om en styrket arbejdsmiljøindsats, som forudsætter ændringer af arbejdsmiljøloven.

Det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Partierne bag aftalen er derfor blevet enige

om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så flere mennesker får et godt og langt arbejdsliv. Arbejdsmiljø-

indsatsen skal målrettes de virksomheder, der har størst problemer, og det skal sikres, at dårligt ar-

bejdsmiljø aldrig bliver et konkurrenceparameter.

Den nuværende arbejdsmiljøindsats tager udgangspunkt i den strategi for arbejdsmiljøindsatsen

frem mod 2020, som blev indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, og i marts 2011. Arbejdsmil-

jøstrategien indeholder en prioritering af tre arbejdsmiljøproblemer: arbejdsulykker, psykisk ar-

bejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger, og strategien opstiller følgende målsætninger frem mod

2020:

25 procent færre alvorlige arbejdsulykker

20 procent færre psykisk overbelastede

20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Partierne bag aftalen fra 2011 er enige om at fastholde aftalens målsætninger men er samtidig enige

om, at det er nødvendigt at styrke arbejdsmiljøindsatsen yderligere, hvis de ambitiøse målsætninger

om færre arbejdsulykker og færre fysisk og psykisk overbelastede skal nås inden udgangen af 2020.

Partierne er derfor blevet enige om at supplere aftalen fra 2011 ved at iværksætte 15 initiativer, der

skal bidrage til at nå 2020-målene.

Følgende initiativer i aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats kræver lovændring:

Ændring af bestemmelsen om gennemførelse af risikobaseret tilsyn så det bliver muligt at

føre flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer, at varsle tilsyn di-

gitalt samt at gennemføre forsøg med at anmelde tilsyn.

Indførsel af mulighed for at offentliggøre navne på virksomheder på Arbejdstilsynets hjem-

meside, som groft overtræder reglerne.

Ændring af straffebestemmelserne om skærpende og særligt skærpende omstændigheder, så-

ledes at bødeniveauet forhøjes yderligere, herunder i forbindelse med gentagelsestilfælde.

Endvidere er det aftalt, at det fremover skal være den samlede forhøjede bøde efter tillæg

ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skal differentieres efter virksom-

hedens størrelse, dvs. antal ansatte.

Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som kan gennemføres administrativt inden for

rammerne af den pågældende arbejdsmiljølov.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte

regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske

felter efter anmodning (gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af

26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes

eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)).

2. Lovforslagets udformning og indhold

2.1. Risikobaseret tilsyn

2.1.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Som led i udmøntningen af den politiske aftale fra 2011 om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen

frem til 2020 indførtes 1. januar 2012 med den nye bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 1,

et risikobaseret tilsyn. Formålet hermed var at sikre, at Arbejdstilsynet oftere kommer på de virk-

somheder, som vurderes at have risiko for problemer med arbejdsmiljøet, da det samlet set forven-

tes at ville give en større arbejdsmiljøeffekt.

Det risikobaserede tilsyn er i dag tilrettelagt i to spor. Det første spor indebærer, at en del af virk-

somhederne, som har ansat to årsværk eller derover, i perioden fra 2012 til og med 2019 bliver ud-

taget til tilsyn på baggrund af en indeksmodel, som identificerer de virksomheder, som har størst

risiko for at få problemer med arbejdsmiljøet. Det andet spor indebærer, at de øvrige virksomheder,

som har ansat to årsværk eller derover, i samme periode bliver udtaget til tilsyn på baggrund af en

stikprøve. Dermed vil alle virksomheder med to årsværk eller derover ansat få et risikobaseret tilsyn

minimum én gang i perioden fra 2012 til og med 2019. Desuden bliver cirka halvdelen af virksom-

hederne, som har mellem et og to årsværk ansat, i samme periode udtaget til et risikobaseret tilsyn,

dels på baggrund af arbejdsmiljørisici, dels via stikprøver. Dette er beskrevet i bemærkningerne til

den ændring af arbejdsmiljøloven, der blev gennemført ved lov nr. 597 af 14. juni 2011 (lov-

forslagsnr. 177 af 30. marts 2011, samling 2010-11, første samling). Her er det endvidere beskrevet,

at Arbejdstilsynet vil tilstræbe, at et risikobaseret tilsyn afsluttes på ét besøg, så det bliver enkelt og

ubureaukratisk for virksomheden, ligesom det er beskrevet, at Arbejdstilsynet som hovedregel vil

kontakte virksomheden 1-4 måneder før et risikobaseret tilsyn, så virksomheden får mulighed for

selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Endelig fremgår det også, at selve til-

synet sker uanmeldt.

Virksomheder, som får påbud om materielle forhold dvs. hvor der er en direkte risiko for at forringe

sikkerhed og sundhed vedrørende det konkrete arbejde, bliver udvalgt til et nyt risikobaseret tilsyn

efter 12-18 måneder.

Det er i bemærkningerne, jf. lovforslag nr. 177 af 30. marts 2011, samling 2010-11 første samling,

forudsat, at indeksmodellen er dynamisk og løbende vil blive justeret, hvis der fremkommer ny vi-

den om arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Virksomheder med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater er efter gældende regler fritaget for risikoba-

seret tilsyn, jf. § 72 a, stk. 2.

2.1.2 Ministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet har siden bestemmelsen om det risikobaserede tilsyn blev indført pr. 1. januar 2012

årligt besøgt ca. 27.000 virksomheder, som er udtaget dels på baggrund af en indeksmodel, dels på

baggrund af stikprøver. Indeksmodellen fungerer ved at prioritere virksomheder til risikobaserede

tilsyn dels ud fra brancherettede parametre, dels ud fra virksomhedsspecifikke parametre som an-

meldte ulykker, tidligere afgørelser mv. Analyser fra Arbejdstilsynet viser, at Arbejdstilsynet finder

flere arbejdsmiljøproblemer på virksomheder, der er udtaget via indeksmodellen, end på virksom-

heder, der er udtaget via stikprøve. Desuden viser analyserne, at tilsynsmetoden i det risikobaserede

tilsyn er mindst ligeså velegnet til at afdække de komplicerede arbejdsmiljøproblemer sammenlig-

net med de tidligere screeninger og tilpassede tilsyn.

Det risikobaserede tilsyn foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale nu målrettet yderli-

gere. Formålet er i endnu højere grad at prioritere virksomheder, der vurderes at have størst ar-

bejdsmiljøproblemer, så disse virksomheder vil få flere tilsynsbesøg.

2.1.3 Lovforslagets indhold

Forslaget indebærer, at det risikobaserede tilsyn målrettes yderligere, således at det i endnu højere

grad baseres på en risikovurdering. Målretningen skal ske ved at udvælge ca. 80 pct. af de virksom-

heder, der årligt skal have risikobaseret tilsyn, via den såkaldte indeksmodel – mod ca. 55 pct. i dag

– mens resten udvælges via en stikprøve. Samtidig vil alle virksomheder med mindst ét årsværk i

fremtiden kunne udvælges til risikobaseret tilsyn enten via indeksmodellen eller via stikprøve, men

det vil ikke være alle virksomheder, vil få et risikobaseret tilsyn inden udgangen af 2019.

Indeksmodellen vil fortsat være dynamisk og vil fortsat løbende blive justeret, hvis der fremkom-

mer ny viden om arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne.

Hvis det efter Arbejdstilsynets konkrete vurdering ikke kan lade sig gøre at afdække arbejdsmiljøet

i løbet af ét besøg, vil det risikobaserede tilsyn kunne fortsætte en anden dag, evt. over flere dage.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget lægger endvidere op til, at tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn gøres mere fleksi-

bel, så der bliver mulighed for en mere ressourceoptimal planlægning. Således vil virksomheder,

som har fået et påbud om materielle forhold i arbejdsmiljøet, i fremtiden ikke altid blive udvalgt til

et nyt risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder, som tilfældet er i dag, men vil kunne blive udtaget

både på et tidligere og et senere tidspunkt. I den konkrete planlægning af tilsynsbesøg på de virk-

somheder, der er udtaget til risikobaseret tilsyn, kan også indgå andre hensyn end den medgåede tid

siden sidste tilsynsbesøg, fx muligheden for på samme dag at besøge virksomheder, der ligger geo-

grafisk tæt eller har samme ejer. Arbejdstilsynet har i juli 2015 – som led i den politiske aftale om

en styrket arbejdsmiljøindsats – iværksat en undersøgelse af, om risikoen for, at Arbejdstilsynet

igen finder arbejdsmiljøproblemer på samme virksomhed afhænger af fx arbejdsmiljøproblemernes

karakter og alvorlighed. Resultaterne af denne undersøgelse vil også kunne indgå som element i

tilrettelæggelsen af tilsynsbesøg.

På samme måde indebærer forslaget, at Arbejdstilsynet ikke i fremtiden er bundet af, at varslingen

af risikobaseret tilsyn skal finde sted i perioden mellem 1-4 måneder før tilsynet finder sted, men vil

kunne tage højde for andre faktorer end tiden. Virksomheden vil dog fortsat blive varslet minimum

en måned før tilsynet, så virksomheden ligesom i dag vil have mulighed for selv at løse eventuelle

arbejdsmiljøproblemer inden tilsynsbesøget. Varslingen vil i fremtiden foregå digitalt og ikke som i

dag telefonisk, hvilket også vil indebære administrative fordele for virksomheden.

Virksomheden får i dag ikke at vide præcist, hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da det risi-

kobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt. Arbejdstilsynet vil i 2016 og 2017 gennemføre et forsøg

med at anmelde risikobaseret tilsyn på 2-3000 virksomheder inden for udvalgte brancher. Formålet

med forsøget er at få mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmeldelse af det risikobaserede

tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet. Formålet er endvidere, at få mere

detaljeret viden om Arbejdstilsynets muligheder for at afdække arbejdsmiljøproblemer og for at

gennemføre selve tilsynet mm. . Forsøget vil efterfølgende blive evalueret. Arbejdsmiljørådet vil

blive hørt både inden evalueringen bliver igangsat, og efter den er gennemført. Resultatet forelæg-

ges for forligspartierne.

2.2. Offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

2.2.1. Gældende ret

Efter § 78 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af

virksomhedernes arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder

påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og om offentliggørelse

af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I praksis er be-

stemmelsen udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse

af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. med senere ændringer (den såkaldte smiley-bekendtgørelse).

Offentliggørelse af tildelte smiley’er sker på Arbejdstilsynets hjemmeside.

2.2.2 Ministeriets overvejelser

Der er en række virksomheder, der groft overtræder arbejdsmiljølovgivningen og som følge deraf

får et forbud fra Arbejdstilsynet. Virksomheder, der ikke forebygger forsvarligt mod alvorlige ar-

bejdsulykker, skal derfor have øget opmærksomhed, så virksomhederne motiveres til at øge fore-

byggelsesarbejdet. Der er behov for at skabe et ekstra incitament for disse virksomheder til at rette

op på arbejdsmiljøforholdene.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det – i sammenhæng med den nuværende smiley-ordning på Arbejdstilsynets

hjemmeside – gøres tydeligt, om virksomheder er under skærpet tilsyn, fordi de har modtaget et

forbud fra Arbejdstilsynet. Dette vil ske ved, at de virksomheder, der er under skærpet tilsyn, vil

blive gjort offentligt tilgængelige på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Det er herved hensigten, at virksomhederne motiveres til at øge deres forebyggelsesindsats og for-

bedre arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed.

2.3. Ændring i straffebestemmelsen – højere bøder

2.3.1. Gældende ret

Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er i praksis bøde. Der har endnu ikke væ-

ret idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

En bøde til en arbejdsgiver for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen består efter retspraksis af en

»grundbøde«, som er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed. »Grund-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

bøden« fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald, jf. § 82, stk.

2 – og herved fremkommer »normalbøden«. Herefter differentieres »normalbøden« på baggrund af

virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Endelig kan den differentierede bøde forhøjes yderlige-

re, hvis der er skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

2.3.1.1. Differentiering af bøder

Strafbestemmelserne i arbejdsmiljøloven er blevet ændret flere gange med henblik på at hæve det

generelle bødeniveau. Det skete senest ved lov nr. 597 af 14. juni 2011, hvor reglerne om differenti-

erede bøder til arbejdsgivere blev indført, jf. § 82, stk. 4. Det indebærer, at der ved straffens udmå-

ling for arbejdsgiveres overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal lægges vægt på virksomhedens stør-

relse, dvs. antallet af ansatte. Formålet var at sikre, at store virksomheder får større bøder end små

virksomheder, så bøderne rammer mere ensartet.

Bødeniveauet tager udgangspunkt i de virksomhedsgrænser, som er fastsat i de gældende regler for

virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed, i arbejdsmiljølovens kapitel 2. Udover den

afgrænsning, der følger af disse regler, er der en yderligere afgrænsning mellem store og meget sto-

re virksomheder for at markere, at de meget store virksomheder skal rammes mere hårdt end de

mellemstore virksomheder.

Bøderne differentieres på følgende måde:

– På virksomheder med 0-9 ansatte differentieres bøden ikke (»normalbøden«)

– På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden« med 50 procent

– På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden« med 75 procent

– På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes »normalbøden« med 100 procent.

Der sker differentiering af ”normalbøden”, inklusiv eventuel forhøjelse på grund af alvorlig person-

skade eller dødsfald, hvorefter bøden efterfølgende forhøjes yderligere ved eventuelle skærpende og

særligt skærpende omstændigheder.

Reglerne om differentierede bøder omfatter alene arbejdsgiverens overtrædelse af materielle regler,

dvs. overtrædelse, hvor der er en direkte risiko for at forringe sikkerhed og sundhed vedrørende det

konkrete arbejde, som fx manglende udsugning ved svejsning eller arbejde i højden uden rækværk.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Bøden differentieres efter virksomhedens størrelse - dvs. antal ansatte - uanset om arbejdsgiveren

direkte overtræder de bestemmelser, der er nævnt i den foreslåede § 82, stk. 4, eller efterkommer

påbud herom. Straffesager om overtrædelse af materielle arbejdsmiljøregler omhandler typisk over-

trædelse af reglerne i § 38, stk. 1 om arbejdets udførelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning,

§ 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, stoffer og materialer, eller kap. 10 om un-

ges arbejde.

Reglerne om differentierede bøder omfatter ikke arbejdsgiverens overtrædelse af formelle regler,

dvs. hvor der ikke er en direkte risiko for arbejdsskader for de ansatte. Disse regler vedrører typisk

rammer og procedurer for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, som fx § 15 a om arbejdsplads-

vurdering eller § 19 om arbejdsmiljøorganisation. Antallet af ansatte i virksomheder, hvor der kon-

stateres overtrædelse af formelle regler, vil ikke have betydning for de differentierede bøder.

Det er domstolene, der fastsætter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 82, stk. 4, efter en

konkret vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag.

2.3.1.2. Højere bøder ved skærpende omstændigheder

Efter § 82, stk. 5, som blev indført ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, betragtes det ved straffens ud-

måling som en skærpende omstændighed,

1. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

uden at forholdet er omfattet af situationen med alvorlig personskade eller dødsfald i stk.

2. at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af

Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, eller

3. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den på-

gældende selv eller andre.

Ved samme lovændring blev det indført, at det ligeledes betragtes som en skærpende omstændig-

hed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. § 82, stk. 3.

Bestemmelserne gælder både for arbejdsgivere og andre, der er pålagt pligter efter arbejdsmiljølo-

ven. Efter retspraksis forhøjes bøden for arbejdsgivere i ovenstående tilfælde med 5.000 kr.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

2.3.1.3. Højere bøder ved særligt skærpende omstændigheder

Efter § 82, stk. 6, som ligeledes blev indført ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, betragtes det som en

særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig person-

skade eller døden til følge eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Bestemmelsen gælder både for arbejdsgivere og andre, der er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven.

Efter retspraksis forhøjes bøden for arbejdsgivere i ovenstående tilfælde med 10.000 kr.

Der er retspraksis for yderligere forhøjelse af bøden, hvis den pågældende tidligere er straffet for

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men det betragtes ikke som en særligt skærpende om-

stændighed. Tidligere straffe tillægges dog kun gentagelsesvirkning i det omfang de vedrører lig-

nende overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, jf. princippet om ligeartet kriminalitet.

Ved fastsættelse af bøden i gentagelsestilfælde lægges der vægt på, hvor lang tid der er gået siden

den/de tidligere afgørelse(r), ligesom der lægges vægt på antallet af tidligere straffe. Arbejdstilsynet

har praksis for at indstille til følgende forhøjelser for arbejdsgivere i gentagelsestilfælde:

•

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 1 gang, og hvor den nuværende overtræ-

delse er begået inden for 2 år fra den tidligere afgørelse, forhøjes bøden med 50 %.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 1 gang, og hvor den nuværende overtræ-

delse er begået mere end 2 år efter den tidligere afgørelse, forhøjes bøden med 25 %.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere er straffet 2 gange, forhøjes bøden med 100 %.

Det betragtes ikke som en særligt skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred

eller opstået fare herfor for flere personer. Domstolene har dog mulighed for at tillægge det vægt

ved straffens udmåling.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hårdere, så de motiveres til at

overholde lovgivningen. Det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-

ningen samlet set skal stige.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Forhøjelse af bøden efter tillæg på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder

bør differentieres ligesom ”normalbøden”, således at store virksomheder også i denne forbindelse

får højere bøder end små virksomheder.

Endvidere bør bødeniveauet overordnet set stige, hvis der er skærpende eller særligt skærpende om-

stændigheder, uanset virksomheden størrelse, dvs. antal ansatte.

Endelig bør området for særligt skærpende omstændigheder udvides.

2.3.3. Lovforslagets indhold

For så vidt angår arbejdsgivere foreslås det, at niveauet for »grundbøden« bevares på 20.000 kr.

eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed. Det foreslås ligeledes, at »grundbøden« fortsat

fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald, jf. stk. 2.

2.3.3.1. Differentiering af bøden efter tillæg pga. skærpende og særligt skærpende omstændigheder

Det foreslås, at der ved straffens udmåling fortsat lægges vægt på virksomhedens størrelse, sådan

som det blev vedtaget ved lov nr. 597 af 14. juni 2011. Der henvises til gennemgangen af reglerne

under gældende ret i afsnit 2.3.1.1. og de særlige bemærkninger til § 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at tillægsbøder på grund af eventuelle skærpende og særligt skærpende om-

stændigheder differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse på samme måde, som normalbø-

den differentieres.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedgåen-

de retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet

eller formildende omstændigheder.

2.3.3.2. Højere bøder ved skærpende omstændigheder eller særligt skærpende omstændigheder

Det foreslås, at bøden for skærpende omstændigheder forhøjes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr.

skærpende omstændighed, og at bøden ved særligt skærpende omstændigheder forhøjes med 10.000

kr. til 20.000 kr. pr. skærpende omstændighed.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

2.3.3.3. Området for særligt skærpende omstændigheder udvides

Det foreslås, at det fortsat skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, når der for unge

under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge eller er sket skade på

liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor. Den eksisterende henvisning til stk. 5, nr. 1 ændres til

stk. 4, nr. 1, som en konsekvens af ovenstående forslag.

Det foreslås endvidere, at området for særligt skærpende omstændigheder udvides til at omfatte de

tilfælde hvor:

•

Der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere personer, eller

Den pågældende virksomhed (juridisk enhed) tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmil-

jølovgivningen.

Det foreslås, at enhver tidligere straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for fire år

forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse tillægges gentagelsesvirkning ved bø-

dens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom

inden for fire år fra gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse. Det er uden betydning, om de

tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-

gen. Det forudsættes, at den hidtidigt anvendte procentvise forhøjelse af bøden i gentagelsestilfælde

bortfalder.

2.4. Bemyndigelse til at udstede regler vedrørende offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrø-

rende elektromagnetiske felter

2.4.1. Gældende ret

I artikel 4, stk.1, i EMF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni

2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes ekspone-

ring for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)) stilles der krav om, at arbejds-

giveren skal vurdere alle risici for arbejdstagerne som følge af elektromagnetiske felter på arbejds-

stedet og om nødvendigt måle eller beregne arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske fel-

ter. Efter ovennævnte artikel skal arbejdsgiveren på anmodning offentliggøre vurderingen af risiko-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

en. Direktivet med ovenstående bestemmelse om offentliggørelse skal gennemføres i dansk ret in-

den den 1. juli 2016.

Det følger videre af artikel 4, stk. 1, i EMF-direktivet, at især ved behandling af ansattes personop-

lysninger i en sådan vurdering skal en offentliggørelse opfylde kravene i direktiv 95/46/EF af 24.

oktober 1995 om beskyttelse af fysiske person i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Hvis videregivelsen vil skade beskyttelsen af arbejds-

giverens forretningsmæssige interesser, herunder intellektuel ejendomsret, kan videregivelse eller

offentliggørelse afvises.

Ovennævnte direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 er gennemført i national ret med lov nr. 429 af

31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven).

I Danmark skal ovennævnte vurdering af risici indgå som en del af arbejdspladsvurderingen, jf.

arbejdsmiljølovens § 15 a, hvor der således er den fornødne hjemmel til at gennemføre direktivets

krav om vurdering af risici, bortset fra bestemmelsen om, at vurderingen af risici vedrørende elek-

tromagnetiske felter på anmodning skal offentliggøres.

2.4.2 Ministeriets overvejelser

Som led i gennemførelsen af direktivet om elektromagnetiske felter bør der i arbejdsmiljølovgiv-

ningen være hjemmel til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren, efter anmodning, skal offentliggø-

re virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter.

2.4.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven tilvejebringes bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til

at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elek-

tromagnetiske felter efter anmodning.

Hermed gøres det muligt, at udenforstående kan bede om, at virksomheden offentliggør de dele af

arbejdspladsvurderingen, som vedrører elektromagnetiske felter.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Baggrunden for EMF-direktivets krav om offentliggørelse er primært at sikre, at naboer til virk-

somheder, hvor der er elektromagnetiske felter, kan få viden om virksomhedens håndtering af disse.

For så vidt angår beskyttelse af fysiske personer kan bestemmelser i persondataloven være til hin-

der for at der kan ske en offentliggørelse

For så vidt angår beskyttelse af forretningsmæssige interesser, kan arbejdsgiveren afvise en anmod-

ning om adgang til vurderingen eller en anmodning om at offentliggøre den, hvis videregivelse ville

skade beskyttelsen af arbejdsgivernes forretningsmæssige interesser, herunder interesser i forbindel-

se med intellektuel ejendomsret.

Bemyndigelsen vil derfor også blive udnyttet til at fastsætte regler om kriterier for afvisning af of-

fentliggørelse for at sikre virksomheders forretningsmæssige interesser.

2.5. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet

2.5.1. Gældende ret

Arbejdsmiljøloven indeholder regler i § 67, stk. 1, og § 81 a, stk. 1, om, hvilke organisationer, der

indstiller medlemmer til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet.

Af disse bestemmelser fremgår, at et medlem til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljø-

klagenævnet indstilles af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og

Landbrug og Fødevarer i fællesskab. SALA blev imidlertid opløst i 2012.

2.5.2. Ministeriets overvejelser

Efter SALA blev opløst i 2012 er det aftalt mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug og

Fødevarer, at det medlem, der hidtil var blevet indstillet af SALA og Landbrug og Fødevarer i fæl-

lesskab, fremover indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.

2.5.3. Lovforslagets indhold

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at arbejdsmiljøloven ændres, så det fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening og Land-

brug og Fødevarer i fællesskab indstiller et medlem til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejds-

miljøklagenævnet.

2.6. Konsekvensrettelse af § 73 om fravigelse af udtalelse fra Arbejdsmiljørådet

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsmiljørådets opgaver mv. er fastsat i arbejdsmiljølovens § 66. Efter § 66, stk. 2, 2. pkt. kan

rådet til brug for sine politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyse-

aktiviteter, som kan have tværgående karakter. Efter § 66, stk. 2, 3. pkt. er en af rådets opgaver, at

udtale sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter lovens § 14, stk.

Af arbejdsmiljølovens § 73 fremgår, at beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Ar-

bejdstilsynet til at udøve beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Ministeren kan i forbindel-

se hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at bl.a. § 66, stk. 2, 2. pkt. kan fravi-

ges.

2.6.2. Ministeriets overvejelser

Da arbejdsmiljølovens § 73 fik sin nuværende udformning (med lov nr. 379 af 10. juni 1997), frem-

gik det af lovens § 66, stk. 2, 2. pkt., at Arbejdsmiljørådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministe-

ren godkender branchearbejdsmiljøråd. Det var således denne bestemmelse, som ministeren efter

forhandling med rådet kunne bestemme skulle fraviges.

Efterfølgende er der indsat et nyt 2. pkt. i § 66 stk. 2, (med lov nr. 1415 af 22. december 2004)

hvormed det tidligere 2. pkt. blev til 3. pkt. § 73 blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i den forbin-

delse.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 73, 2. pkt. ændres, så det fremgår, at det er § 66, stk. 2, 3. pkt.

om, at rådet udtaler sig inden beskæftigelsesministeren godkender branchearbejdsmiljøråd, som

ministeren efter forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme skal fraviges.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Forlaget om offentliggørelse af arbejdspladsvurderingen vedrørende elektromagnetiske felter inde-

holder alene krav om offentliggørelse, hvis virksomheden får en anmodning herom. Det er kun re-

levant for de få virksomheder, som skal medtage elektromagnetiske felter i deres arbejdspladsvur-

dering, og ud af disse vurderes at kun et meget begrænset antal virksomheder vil blive anmodet om

offentliggørelse.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om offentliggørelse af arbejdspladsvurderingen vedrørende elektromagnetiske felter sker

som led i gennemførelse af regler i medfør af EMF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse

med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)).

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2015 til den 23. september 2015 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommerforening, Advo-

katrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Arbejds-

giverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske

Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Koopera-

tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiver-

forening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus

og Producentforeningen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

De økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

De administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og regi-

oner

De økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

De administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

De miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

De administrative konsekven-

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget om bemyndigelse til at udstede regler vedrørende of-

fentliggørelse af arbejdspladsvurderingen vedrørende elektro-

magnetiske felter vil danne grundlag for gennemførelsen af reg-

ler i medfør af EMF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes ek-

sponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagneti-

ske felter)), og indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske

agenser (elektromagnetiske felter) stilles der krav om, at arbejdsgiveren skal vurdere alle risici for

arbejdstagerne som følge af elektromagnetiske felter på arbejdsstedet og om nødvendigt måle eller

beregne arbejdstagernes eksponering for felterne. Risikovurderingen vil skulle indgå i virksomhe-

dens arbejdspladsvurdering.

Forslaget om, at der i arbejdsmiljøloven tilvejebringes bemyndigelse for beskæftigelsesministeren

til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elek-

tromagnetiske felter efter anmodning, gør det muligt, at udenforstående kan bede om at virksomhe-

den offentliggøre denne del af arbejdspladsvurderingen. Bestemmelsen er nødvendig for, at beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte regler, således at det er muligt at implementere ovennævnte direktiv

korrekt i dansk lovgivning.

Forslaget betyder, at medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i videregivelse, kan

en anmodning om adgang til eller en anmodning om offentliggørelse kun afvises, hvis videregivelse

er i strid med persondataloven, offentlighedsloven eller vil skade beskyttelsen af arbejdsgiverens

forretningsmæssige interesser, herunder interesser i forbindelse med intellektuel ejendomsret.

En arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter vurderes kun at være nødvendig i et

mindre antal virksomheder. Det vil primært være tale om virksomheder, som anvender kraftigt svej-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

seudstyr, industrismelteovne, kortbølgebehandlingsudstyr, store spændingstransformere samt MR/

NMR-skannere. For dette udstyr er der normalt kun tale om høje eksponeringsniveauer i selve det

lokale, hvor udstyret forefindes. I de særlige tilfælde, hvor udstyret er placeret tæt op ad en væg ind

til fx en nabo, kan der dog også være høje niveauer i nabolokalet. Der er imidlertid tale om udstyr,

som har en relativt begrænset udbredelse i Danmark.

Derudover må en arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter også anses for nød-

vendig for det arbejde, der udføres på/nær de fleste radar- og sendeantenner. Fra antennerne udbre-

des strålingen til et større område, og naboerne kan forventes at udvise interesse i at følge med i

virksomheders håndtering af de elektromagnetiske felter via en offentliggjort arbejdspladsvurde-

ring.

Det vurderes således, at behovet for offentliggørelse af risikovurderingen for disse virksomheder vil

kunne afgrænses til de relativt få tilfælde, hvor der er interesserede naboer eller nabovirksomheder i

samme ejendom.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 2 og 6

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) blev opløst i 2012. Derfor foreslås det, at

det medlem, der tidligere blev indstillet af SALA og Landbrug og Fødevarer i fællesskab, fremover

indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 3

Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen og de

regler, som er udstedt med hjemmel heri, fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede § 72 a, stk. 1, svarer med en mindre redaktionel ændring og en præcisering af, hvor-

dan virksomhederne udtages til risikobaseret tilsyn, til den nuværende bestemmelse. Bestemmelsen

ændres for at afspejle det ønske om øget risikobasering og større effektivitet i tilsynstilrettelæggel-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

sen, som den indgåede politiske aftale er udtryk for. Det risikobaserede tilsyn er overordnet beskre-

vet under de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2., hvortil der henvises.

For at lette de administrative byrder for både virksomhederne og Arbejdstilsynet vil det risikobase-

rede tilsyn fremover blive varslet digitalt. Fra den digitale varsling vil der minimum gå en måned,

før tilsynet vil blive gennemført, så virksomhederne får mulighed for selv at løse eventuelle ar-

bejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Selve tilsynet vil ske uanmeldt.

Arbejdstilsynet vil som hidtil kunne undlade forudgående at kontakte virksomheden, fx hvis det

risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en anmeldt arbejdsulykke eller en klage over ar-

bejdsmiljøet på virksomheden.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 4

I forbindelse med den seneste ændring af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, om Arbejdsmiljørådets

opgaver mv. blev § 73 om muligheden for, at beskæftigelsesministerens efter forhandling med Ar-

bejdsmiljørådet kan bestemme, at dele af rådets opgaver skal fraviges, ikke konsekvensrettet.

Det foreslås derfor, at § 73 ændres, så det er den relevante del af § 66, stk. 2, nemlig 3. pkt., der

omfattes af § 73.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.

Til nr. 5

Ændringen medfører, at symbolvisningen i forbindelse med smileyordningen på Arbejdstilsynets

hjemmeside ændres, således at det ved virksomhedens navn fremgår, hvis virksomheden er under

skærpet tilsyn af Arbejdstilsynet som følge af forbud.

Et skærpet tilsyn vil ske en ved en hurtig opfølgning, dvs. få dage/uger efter, at den grove overtræ-

delse er konstateret. Dermed sikres det, at virksomheder, der ikke forebygger forsvarligt mod alvor-

lige arbejdsulykker, får øget opmærksomhed fra Arbejdstilsynets side allerede første gang, de begår

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

en grov overtrædelse. Det skærpede tilsyn gennemføres som et uanmeldt tilsyn på samme arbejds-

sted, hvor den grove overtrædelse blev konstateret. Desuden vil tilsynet have et bredere fokus end

blot de arbejdsmiljøproblemer, der lå til grund for den grove overtrædelse. Virksomheder, der mod-

tager forbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med risikobaseret tilsyn, bliver ikke omfattet af det

skærpede tilsyn, da virksomheden under det risikobaserede tilsyn netop gennemgås med et bredt

fokus.

Der foretages ikke ændringer i de eksisterende kriterier for tildeling af smiley mv.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 7

§ 82, stk. 4 ophæves.

Det foreslås, at bøden for skærpende omstændigheder beskrevet i § 82, stk. 5, der herefter bliver

stk. 4, forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed.

Til nr. 8

Bestemmelsens område udvides, således at det skal betragtes som en særlig skærpende omstændig-

hed,

1. at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf.

stk. 2, eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,

2. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere per-

soner, eller

3. at den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at bøden ved særligt skærpende omstændigheder forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000 kr.

pr. særligt skærpende omstændighed.

Ad 1). Det betragtes fortsat som særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er

sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge eller er sket skade på liv eller helbred

eller fremkaldt fare herfor. Den eksisterende henvisning til stk. 5, nr. 1 ændres til stk. 4, nr. 1, som

en konsekvens af § 1, nr. 4.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Ad 2). Bestemmelsen kan anvendes, når der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred

eller opstået fare herfor for to eller flere personer. Det er ikke en betingelse for anvendelse af be-

stemmelsen, at de pågældende personer har tilknytning til den fysiske eller juridiske person, der

begår overtrædelsen.

Hvis overtrædelsen har medført en ulykke, hvor der er sket alvorlig personskade eller dødfald, kan

»grundbøden« fordobles, jf. § 82, stk. 2, inden bøden forhøjes yderligere på grund af den særligt

skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere

personer.

Ad 3). Ved vurderingen af, om en virksomhed tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen, er det afgjorte straffesager i den samlede juridiske enhed, der lægges til grund. Det er

alene straffesager, der er afgjort inden for fire år før overtrædelsestidspunktet for den sag, der er til

bedømmelse, der kan tillægges gentagelsesvirkning. Bødeforhøjelsen foreslås at være 20.000 kr.,

uanset antallet af tidligere straffe i perioden. Ved juridisk enhed forstås juridisk enhed som defineret

i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Nedenstående skema viser det foreslåede bødeniveau i sager vedrørende arbejdsgivere, hvor der

forudsætningsvist er sket en overtrædelse med

både

alvorlig personskade eller dødsfald, samt fore-

ligger både skærpende og særligt skærpende omstændigheder, og hvor »grundbøden« er på hen-

holdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Foreslåede regler

0-9-

10-34

35-99

ansatte

100 eller

flere an-

satte

0-9-

ansatte

10-34

ansatte

35-99

ansatte

100 eller

flere an-

satte

ansatte ansatte

»Grundbøde«

Alvorlig personskade eller død

Skærpende omstændighed

Særligt skærpende omstændig-

hed

Differentiering *)

I alt

20.000

10.000

20.000

10.000

20.000

10.000

20.000

10.000

20.000

40.000

10.000

20.000

40.000

10.000

20.000

40.000

10.000

20.000

40.000

10.000

20.000

35.000

52.500

70.000

140.000

55.000

82.500

192.500

110.000

220.000

70.000 105.000 122.500

110.000 165.000

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

*) På virksomheder med 0-9 ansatte gives en normalbøde. På virksomheder med 10-34 Ansatte forhøjes normalbøden med 50 pro-

cent. På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes normalbøden med 75 procent. På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhø-

jes normalbøden med 100 procent.

Det tilkommer domstolene at fastsætte bødeniveauet ud fra de konkrete omstændigheder i hver en-

kelt sag. Domstolene kan vælge at fravige det sædvanlige bødeniveau og fastsætte en bøde, der lig-

ger over eller under det niveau, der er beskrevet i tabellen.

Det foreslås, at bestemmelsen forsat gælder både for arbejdsgivere og andre, der er pålagt pligter

efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Til nr. 9

Bestemmelsen om differentiering af bøden til arbejdsgivere flyttes fra § 82, stk. 4, til § 82, stk. 6.

Det foreslås, at der ved straffens udmåling fortsat lægges vægt på virksomhedens størrelse, sådan

som det blev vedtaget ved lov nr. 597 af 14. juni 2011.

Det foreslås, at der fortsat ved differentiering af bøden lægges vægt på antallet af ansatte i hele virk-

somheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konsta-

teres på fx en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af

ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en over-

trædelse konstateret i fx en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke

medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.

Det foreslås, at bøden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen fortsat sammensættes således:

Først fastsættes »grundbøden« ud fra overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1. Herefter foretages en

eventuel fordobling af grundbøden, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig person-

skade eller dødsfald til følge, jf. § 82, stk. 2.

Dette udgør »normalbøden« for den pågældende overtrædelse, som foreslås differentieret i forhold

til virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Omhandler overtrædelsen § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, skal der herefter lægges vægt på virksomhe-

dens størrelse - dvs. antal ansatte. Dette gælder også ved manglende efterkommelse af påbud om

disse bestemmelser.

Det foreslås, at differentieringen af bøderne fortsat sker på følgende måde:

•

Ved små virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau

(»normalbøden«).

Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden« med 50 procent.

Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden« med 75 procent

Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes »normalbøden« med 100

procent.

Forslaget omhandler fortsat alene arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Æn-

dringerne foreslås ikke at omfatte bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.

Der skal fortsat alene ske differentiering af bøderne ved overtrædelse af de materielle bestemmelser,

der er nævnt i den foreslåede § 82, stk. 4. Det er derfor hensigten, at bøden på 10.000 kr. for formel-

le overtrædelser bevares på det nuværende niveau, uanset virksomhedens størrelse.

Det er hensigten, at tillægsbøder på grund af eventuelle skærpende og særligt skærpende omstæn-

digheder skal differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse på samme måde, som normalbø-

den differentieres.

Det er fortsat hensigten, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædel-

ser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som ud-

gangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den for hvert af forholdene udmålte bøde, efter

at de eventuelt måtte være blevet differentieret og forhøjet som følge af virksomhedens størrelse og

skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Det er fortsat hensigten, at der ved særligt

grove overtrædelser fortsat skal være mulighed for at idømme bøder, der falder uden for det sæd-

vanlige bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis. Efter nuværende rets-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

praksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000 kr. Også i disse tilfælde

forudsættes det, at den konkret udmålte bøde differentieres efter virksomhedens størrelse på samme

måde. Det medfører, at bøder for større virksomheder ved særlig grove overtrædelser kan blive hæ-

vet.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedgåen-

de retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

§2

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2016.

Til nr. 2

I overensstemmelse med princippet i straffelovens § 3 vil reglerne i § 1, nr. 4-6, alene finde anven-

delse ved arbejdsmiljøovertrædelser begået den 1. januar 2016 eller senere, da der i det hele er tale

om en skærpelse.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret

ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og lov nr. 597 af

14. juni 2011.

Lovforslag

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.

september 2010, som ændret bl.a. ved, lov nr. 597 af 14.

juni 2011, § 1 i lov nr. 356 af 10. april 2013, og som se-

nest ændret ved lov nr. 54 af 22. januar 2015 foretages

følgende ændringer:

Kapitel 4 - Almindelige pligter

§ 15 a.

stk. 2-5---

Kapitel 4 - Almindelige pligter

§ 15 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om arbejdsgiverens pligt til, efter anmodning, at

offentliggøre virksomhedens vurdering af alle risici for de

ansatte som følge af elektromagnetiske felter på arbejds-

stedet og eventuelle målinger eller beregninger af de

ansattes udsættelse for elektromagnetiske felter.«

Kapitel 12 – Arbejdsmiljørådet

§ 67.

Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

»Nr. 6. Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverfor-

Seks medlemmer indstillet af Landsorganisatio-

nen i Danmark.

To medlemmer indstillet af Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

To medlemmer indstillet af Akademikernes Cen-

tralorganisation.

Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgi-

verforening.

Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisa-

tion.

Et medlem indstillet af Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Land-

ening og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.«

Kapitel 12 – Arbejdsmiljørådet

§ 67, stk. 1, nr. 6,

affattes således:

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

brug og Fødevarer i fællesskab.

Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

To medlemmer indstillet af regionerne i forening

og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Kapitel 13 – Arbejdstilsynet

§ 72 a.

Som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7,

gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på

virksomheder med ansatte.

Kapitel 13 – Arbejdstilsynet

§ 72 a, stk. 1,

affattes således:

»Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopgaven

efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn på virksom-

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt

arbejdsmiljø, fritages for tilsyn efter stk. 1.

heder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel

og stikprøver.«

§ 73.

Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren

for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven

er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesmini-

steren kan i forbindelse hermed efter forhandling med

Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 2, 2. pkt., og §

66, stk. 3, kan fraviges.

§ 73, 2. pkt.

ændres »§ 66, stk. 2, 2. pkt. « til: »§ 66,

stk. 2, 3. pkt.«

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet

af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og om offent-

liggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til

grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse her-

med kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en

ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksom-

heder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtræ-

delser.

§ 78 a, stk. 1, 1. punktum,

erstattes: »og om offentlig-

gørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund

for Arbejdstilsynets afgørelser« af: »om offentliggørelse

af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Ar-

bejdstilsynets afgørelser, samt om hvorvidt virksomheden

er under skærpet tilsyn«

Kapitel 14 - Klageadgang

Kapitel 14 – Klageadgang

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og

af følgende beskikkede medlemmer:

§ 81 a, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»Nr. 5. Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverfor-

Tre medlemmer indstillet af Landsorganisatio-

nen i Danmark.

Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd.

Et medlem indstillet af Akademikernes Central-

organisation.

Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverfor-

ening.

Et medlem indstillet af Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Land-

brug og Fødevarer i fællesskab.

Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

Et medlem indstillet af Kommunernes Landsfor-

ening, regionerne i forening samt Finansministe-

riet i fællesskab.

Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisa-

tion.

Et medlem med særlig juridisk sagkundskab ind-

stillet af Justitsministeriet.

10. Et medlem med særlig teknisk sagkundskab ind-

stillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11.

Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sag-

kundskab indstillet af Ministeriet for sundhed og

forebyggelse.

Kapitel 15 – Straf

§ 82.

Kapitel 15 – Straf

§ 82, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5

bliver herefter

stk. 4

[stk. 1-3 udeladt]

§ 82, stk. 6,

der bliver stykke stk. 5, affattes således:

Stk. 4. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38,

stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller

kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller

stk. 2, jf. stk. 1, lægges vægt på virksomhedens størrelse.

Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens manglende efter-

»Stk.

Det skal betragtes som en særlig skærpende om-

stændighed,

at der for unge under 18 år er sket en ulykke med

alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,

ening og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.«

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

kommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der

omhandler disse bestemmelser.

Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved

straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en

skærpende omstændighed,

at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller

helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at for-

holdet er omfattet af stk. 2,

at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1

eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejds-

tilsynet om overtrædelse af loven om samme el-

ler tilsvarende forhold,

at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet

opnået en økonomisk fordel for den pågældende

selv eller andre, eller

at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed.

Stk. 6 . Det skal betragtes som en særlig skærpende om-

stændighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke

med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,

eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare

herfor, jf. stk. 5, nr. 1.

[Stk. 7-9 udeladt]

eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt

fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,

at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller

helbred eller opstået fare herfor for flere personer, el-

ler

at den pågældende tidligere er straffet for overtrædel-

se af arbejdsmiljølovgivningen.«

§ 82

indsættes efter stykke 6, der bliver stykke 5, som

nyt stykke:

Stk. 6:

Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38,

stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller

kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller

stk. 2, jf. stk. 1, stk. 4, stk. 5 eller stk. 4 og 5, lægges vægt

på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved ar-

bejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter §

77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 1 nr. 4- 6 finder anvendelse for overtrædelser

begået efter den 1. januar 2016.