Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
28. august 2015
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg fremsender her til jeres orientering udkast til lovforslag om ændring af ar-
bejdsmiljøloven. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 26. marts 2015 mel-
lem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) samt Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljø-
indsats, som forudsætter ændringer af arbejdsmiljøloven.
De øvrige initiativer implementeres af Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedets parter
inddrages i de af initiativerne, der indebærer bekendtgørelsesændringer samt i øv-
rige initiativer i overensstemmelse med forligsteksten.
Udover de ændringer, der følger af aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats, inde-
holder lovforslaget også forslag om en ny bestemmelse, der giver beskæftigelses-
ministeren adgang til at fastsætte regler om, at en arbejdsgiver efter anmodning
skal offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagne-
tiske felter. Desuden er der forslag om en mindre ordensmæssig ændring som følge
af, at Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere er opløst, og hermed æn-
dres, hvem indstiller til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet.
Forslaget er netop sendt i høring hos:
Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dom-
merforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljø-
klagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug &
Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner,
Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus og Producentforeningen.
J.nr. 20150031311
Det bemærkes, at der kan ske ændringer i lovforslaget, inden det fremsættes.