BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Status for tilsyn med a-kasser og

kommuner

2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning .............................................................................................................................. 4

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration .................................................................................... 6

2.1. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn............................................................................. 6

2.2. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger ........................................................................................... 7

2.2.1. Tilsynet i 2014..................................................................................................................................... 7

2.2.2. Resultatet af tilsynet 2014 i hovedtræk ............................................................................................. 9

2.3. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed – 2014 ........................... 13

2.4. Revision af a-kasserne .............................................................................................................................. 14

2.4.1. A-kassernes økonomi og IT............................................................................................................... 14

2.4.2. Revision af særligt risikobetonede områder .................................................................................... 15

2.4.3. Revision af logninger ved brug af og udtræk fra registre. ................................................................ 16

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration .............................................................................. 18

3.1. Revisionsgennemgangen i kommunerne ................................................................................................. 18

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2013 ............................................................................................. 19

3.1.2. Temarevision 2015 ........................................................................................................................... 19

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn............................................................................................................... 20

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2014 ............................................................................................ 20

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger ........................................................ 22

4.1. A-kassernes elektroniske kontrol ved udtræk i Indkomstregisteret ........................................................ 22

4.1.1. Status for a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregisteret ....................................................... 22

4.1.2. Høringsbreve og servicebreve .......................................................................................................... 23

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse - Skatteregisterkontrollen .................................................................... 24

4.2.1. Kontrol af lønmodtagere .................................................................................................................. 25

4.2.2. Kontrol med selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller ................................. 26

4.4. Undersøgelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og ferie ................................................................. 27

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne ........................................................................................................... 28

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder ....................................................................................................... 29

4.7. Lufthavnstilsynet ...................................................................................................................................... 29

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet .................................................................................. 31

5.1. Regeringens 5 initiativer om bl.a. øget kontrol med EU/EØS- borgere. .................................................. 31

5.2. Styregruppe for Fejludbetalinger og Kontrol............................................................................................ 32

5.4. Rådighedsvurdering af a-kasse medlemmer, der udrejser med danske dagpenge til udlandet ............. 32

5.5. Ny digital EØS-indberetning ..................................................................................................................... 33

5.6. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .................................................. 33

5.7. Forestående ændringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesreformen og

Kontanthjælpsreformen .................................................................................................................................. 34

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser ................................................................................................... 35

6.1. Fejludbetalinger af sociale ydelser ........................................................................................................... 35

6.2. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde ...................................................................................... 35

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

6.3. Finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge ................................................. 36

6.4. Integrationsindsatsen ............................................................................................................................... 36

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 2014 præsenterer de væsentligste resultater fra Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekrutterings tilsyn med a-kasser, jf. bl.a. § 88 stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det drejer sig om tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, økonomi, regn-

skaber og revision samt a-kassernes medlemmer. Desuden skal der føres et særskilt tilsyn med a-

kassernes administration af sagerne om rådighed.

Rapporten indeholder desuden resultaterne vedrørende det kommunale tilsyn, herunder også re-

sultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13d i lov om aktiv socialpolitik,

samt resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger.

Herudover præsenteres en aktuel status for en række nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet

om bl.a. regeringens 5 initiativer fra marts 2014 om kontrol med bl.a. EU/EØS-borgere på danske

ydelser, arbejdet i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol(SFK) og Dataenheden og udlands-

sporet i Udbetaling Danmark(UDK) m.fl. Desuden er der iværksat nye initiativer vedrørende rådig-

hedsvurdering af a-kasse medlemmer, der udrejser med danske dagpenge samt tilrejsende ar-

bejdstagere.

En betydelig del af styrelsens tværgående udviklingsaktiviteter på kontrol- og tilsynsområdet vedr.

kommuneområdet understøttes og udvikles i regi af SFK sammen med Digitaliseringsstyrelsen,

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold(MBLIS), Kommunernes Landsfor-

ening(KL) og UDK. Det gælder også opfølgningen på og udviklingen af nye digitale værktøjer som

led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi på MBLIS´ og Beskæftigelsesministeriets område.

I regi af styregruppen følges også UDK´s arbejde med at opbygge den fælles dataenhed, hvis op-

gave fra den 1. maj 2015 bliver i samarbejde med UDK og kommunernes kontrolenheder at bidra-

ge til effektiv kontrol med tildelingen og udbetalingen af sociale ydelser og tilskud. Dataenheden

skal først og fremmest sikre bedre brug af data, øget registersamkøring og et tættere samarbejde

og bedre udveksling af oplysninger på tværs af danske myndigheder, og mellem danske og inter-

nationale myndigheder.

Tilsynet med a-kassernes og kommunernes administration på beskæftigelsesområdet følger dels

af de i lovgivningen fastsatte tilsynsforpligtigelser, dels ministeriets generelle forpligtigelse til at

have indseende med og viden om at Folketingets intentioner i lovgivningen udmøntes som forud-

sat.

Styrelsens tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger har i 2014 i lighed med 2013 været foku-

seret på a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning. Blandt andet har sty-

relsens undersøgelse af

Plan for jobsøgning

vist en lille forbedring i forhold til tidligere men der kan

konstateres forskelle i de enkelte a-kassers administration af reglerne om at være aktivt jobsøgen-

de.

I forbindelse med gennemgangen af a-kassernes revisionsprotokollater for regnskabsåret 2013 har

styrelsen, jfr. sædvanlig praksis i forbindelse med gennemgangen af a- kassernes årsregnskaber

og revisionsberetninger, bedt a-kasserne om at følge op på de konstaterede forhold. Styrelsen har

bedt a-kassernes revisorer om at redegøre for flere af forholdene i forbindelse med revisionen for

regnskabsåret 2014.

De kommunale revisionsberetninger for regnskabsåret 2013 er færdigbehandlet, og samtlige

kommuner har modtaget en tilbagemelding fra styrelsen. De på nuværende tidspunkt foreliggende

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

resultater viser, at der generelt er færre kommuner med revisionsbemærkninger i forhold til tidlige-

re år, men at der er flere kommuner der for 2. år eller flere år i træk har haft bemærkninger på

samme område. Det årlige møde med revisorerne afholdes ultimo maj måned med henblik på at

kunne give en samlet tilbagemelding til revisorerne om gennemgangen for 2013.

Effekten af tilsynsindsatsen med at minimere fejludbetalinger og misbrug af dagpengesystemet er

koncentreret om a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregistret. Det økonomiske udbytte af

denne indsats har for 2014 indtil nu resulteret i et samlet økonomisk udbytte på 25 mio. kr. Dette

beløb dækker både over selve tilbagebetalingskravet samt det økonomiske udbytte af karantæne-

timer.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de 26 a-kassers

administration gen-

nem bl.a. rådighedstilsyn jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, regnskabstilsyn jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 89 og tilsyn i samarbejde med andre offentlige myndigheder jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90-91b.

Styrelsens tilsyn er baseret på 2 ”ben”. Dels er tilsynet baseret på opfølgning på a-kassernes resul-

tater i det dialogbaserede tilsyn, der bl.a. gennemføres i regi af periodiske kontaktgruppemøder og

løbende turnusmøder med samtlige a-kasser herunder også opfølgning på det særlige rådigheds-

tilsyn og dels på opfølgningen af revisionen af a-kasserne, som udføres af kassernes revisorer.

Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af bl.a. administration og økonomi, afrapporteres i a-

kassernes revisionsprotokollater, som fremsendes til styrelsen til nærmere gennemgang og op-

følgning.

2.1. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn

Som led i det dialogbaserede tilsyn med a-kasserne, holder styrelsen periodiske kontaktgruppe-

møder med udvalgte a-kasser og AK-samvirke, og dertil løbende turnusmøder med samtlige a-

kasser.

Periodiske kontaktgruppemøder

Møder i Kontaktgruppen afholdes med henblik på at udveksle erfaringer om kassernes brug

af nuværende og nye tilsynsredskaber, herunder f.eks. indkomstregisterkontrollen, moms/cvr-

oplysninger, regulering på revisionsområdet og væsentlige retlige spørgsmål i relation til a-

kassernes opgaver under ét og udmøntningen af nye politiske initiativer.

Turnusmøder

Turnusmøder er et supplement til de ovenfor nævnte tilsynsindsatser, og er et væsentligt led i det

resultatorienterede dialogbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Der er i 2014 gennemført i alt

10 dialogmøder. Mødekadencen er, at der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres

møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt grundlag for turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens vurdering af a-kassens kva-

litetsniveau på en række centrale og væsentlige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder

styrelsen inden hvert møde et tilsynsoverblik med det formål, at have et grundlag for en drøftelse

med den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvalitetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet,

rettidighed, grad af egenkontrol, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, digitalisering m.v.

Grundlaget for udarbejdelsen af dette tilsynsoverblik er bl.a.:



resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer,

a-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisionsprotokollater om bl.a.

- administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasseydelser,

- administrative rutiner og processer,

- it-system, herunder sikkerhedspolitik og forretningsgangsbeskrivelser,

- a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til eventuelle afdelinger,

Den 1. juli 2013 fusionerede Akademikernes A-kasse og Ingeniørernes A-kasse til Akademikernes A-kasse. Så det samlede antal af a-kasser faldt fra

27 til 26 a-kasser. Akademikernes A-kassen er en fagligt afgrænset a-kasse, der omfatter en bred vifte af akademiske områder, blandt andet jord-

brugsakademikere, dyrlæge, arkitekter, jurister, økonomer, læger, teologer, tandlæger, bibliotekarer, kiropraktorer, ingeniører, maskinmestre mv. A-

kassen havde ved fusionen knapt 190.000 medlemmer.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren



overholdelse af retningslinjer i forbindelse med eventuelt administrationsfællesskab med

en faglig organisation, og

- a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusionsregnskab og bogholderi,

status, rettidighed og resultater af a-kassens Indkomstkontrol og feriekontokontrol,

servicemål,

kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer,

niveau for a-kassens digitale forvaltning,

effektivitet og produktivitet,

antal og karakter af indberetninger fra Arbejdsskadestyrelsen, Center for Klager om Arbejds-

løshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kritik af a-kassens sagsbehandling,

statistik fra CKA over antal af klagesager, omgørelsesprocenter, hjemvisninger mm.,

statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afregning af tilbagebetalinger, herunder

fordelingen mellem beløb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne administrative

fejl (eneansvarssager),

a-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afregninger af refusioner, renter, medlems-

bidrag, indsendelse af månedsbalancer,

antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-kassens administration,

a-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasninger og forbedringer.

Som opfølgning på det dialogbaserede tilsyn har styrelsen fundet det nødvendigt overfor 3 a-

kasser at iværksætte en særlig opfølgning. Der er bl.a. foretaget en række supplerende tilsynsun-

dersøgelser, og der er stillet krav om løbende afrapporteringer, afholdt yderligere møder, herunder

med deltagelse af a-kassens revisor. Det skærpede tilsyn har haft til formål at rette op på væsent-

lige forhold i de pågældende a-kasser og dermed sikre en tilfredsstillende administration.

2.2. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger

Tilsynet med a-kassernes rådighedsvurderinger har fokus på a-kassernes administration af den del

af rådighedsområdet, der vedrører de lediges jobsøgning.

Dette sker ved at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål og dermed

være med til at forbedre kvaliteten af a-kassens afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområ-

det, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, stk. 2.

2.2.1. Tilsynet i 2014

Styrelsens tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger har også i 2014 har været tilrettelagt med

fokus på a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning, fordi tidligere under-

søgelser viser, at a-kasserne har et forbedringspotentiale i forhold til at vejlede de ledige. A-

kasserne er derimod gode til at foretage den samlede konkrete vurdering af, om ledige står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet. I undersøgelser gennemført i årene 2008 til 2012 har a-kasserne så-

ledes kun fået omgjort ca. 2 pct. af de undersøgte rådighedssager.

Bag de lave omgørelsesprocenter gemmer sig dog, at styrelsen i flere tilfælde ikke har været enig i

a-kassernes vurderinger af om de ledige har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, men at styrel-

sen ikke har kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke

har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der nemlig i sådanne situationer af-

gørende vægt på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a-kassen om at være jobsøgen-

de.

Derfor har der også i 2014 været fokus på a-kassernes vejledning om kravene til aktiv jobsøgning.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen har siden 2009 hvert andet år ført tilsyn med samtlige a-kassers rådighedsvurderinger og

hvert andet år med et begrænset antal a-kasser udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed,

herunder bl.a. størrelse og resultater i tidligere undersøgelser.

I undersøgelserne fra 2009 og 2011 indgik samtlige a-kasser. I 2013 blev der gennemført tilsyn i

alt 19 ud af de 26 a-kasser. De restende 7 a-kasser var omfattet af forsøger

Den gode samtale”

disse blev grundigt evalueret af konsulentfirmaet Slotsholm i december 2013. I 2014 blev 2 af de 7

a-kasser der var med i forsøget

Den gode samtale

udvalgt til tilsyn. De to a-kasser blev udvalgt på

baggrund af en vurdering af risiko og væsentlighed, i lighed med de øvrige udvalgte a-kassers re-

sultater i tidligere gennemførte undersøgelser.

I 2014 har styrelsen i alt gennemført tilsyn i 12 udvalgte a-kasser med et samlet udtræk af 310

tilfældigt valgte sager.

Styrelsen har i de10 a-kasser vurderet a-kassernes skriftlige vejledning i 25 tilfældigt udvalgte sa-

ger og er kommet med konkrete anbefalinger om, hvordan ledige kan guides til at søge job inden

for områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

I 2 af de 7 a-kasser, der deltager i forsøget

Den gode samtale

, har styrelsen tilfældigt udvalgt 30

sager. I disse sager har styrelsen vurderet resultaterne af a-kassernes vejledning om kravene til

aktiv jobsøgning på baggrund af de lediges oplysninger om jobsøgning i de digitale joblog.

De 12 a-kasser har modtaget en skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering af a-kassernes

administration af rådighedsvurderingerne.

Styrelsen har på møderne i a-kasserne undersøgt tre problemstillinger:

1. Om a-kasserne har vejledt de ledige fuldt tilstrækkeligt om kravene til aktiv jobsøgning i

henhold til §§ 7 – 10 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 om rådighed (rådighedsbe-

kendtgørelsen).

2. Om a-kasserne burde have givet de ledige en frist til at vise deres tilknytning til arbejds-

markedet i henhold til § 29, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.

3. Om rådighedssamtalerne blev afholdt rettidigt i henhold til § 26, stk. 1, i rådighedsbekendt-

gørelsen.

I drøftelserne med kasserne har styrelsen givet en generel tilbagemelding på a-kassernes admini-

stration og anbefalinger om sagsbehandlingsskridt i de enkelte sager.

Hovedkonklusioner

A-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning

Undersøgelsen viser, at styrelsen i ca. 11 pct. af de undersøgte sager fandt, at a-kassernes vej-

ledning af de ledige om den del af rådighedsforpligtelsen, der handler om kravene til aktiv jobsøg-

ning, ikke var fuldt tilstrækkelig.

I de 10 a-kasser, hvor vejledningen er givet skriftligt i form af

Plan for jobsøgning

har styrelsen til-

sidesat planerne i de sager, hvor vejledningen ikke var fuldt tilstrækkelig. A-kasserne er herefter

anmodet om i en ny

Plan for jobsøgning

at vejlede de pågældende ledige i overensstemmelse med

styrelsens anbefalinger.

Forsøgets rammer er fastlagt i bekendtgørelse nr. 193 af 29. februar 2012 om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring

mv.

Den gode samtale

giver de ledige mere medbestemmelse og mulighed for at tilrettelægge et samtaleforløb efter egne ønsker og behov.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

I de 2 a-kasser, der er med i

Den gode samtale,

er styrelsen i drøftelsen med a-kasserne kommet

med konkrete anbefalinger om vejledning i de sager, hvor der behov herfor. Behovet er konstateret

på baggrund af oplysningerne om jobsøgningen i de digitale joblog´s.

Der er tale om en forbedring i forhold til undersøgelsen fra 2013, hvor administrationen i 19 a-

kasser blev undersøgt

og hvor styrelsen tilsidesatte a-kassernes

Plan for jobsøgning

i ca. 20 pct.

af de undersøgte sager.

Undersøgelsen viser også, at der fortsat er forskelle i a-kassernes administration af reglerne om at

være aktivt jobsøgende. Det ses dog af a-kassernes vejledning, at kravene til de ledige vedrøren-

de jobsøgning samlet set er blevet mere ensartet, ligesom a-kasserne er blevet mere opmærk-

somme på, at de ledige skal søge job kontinuerligt.

A-kassernes vurderinger af, om de ledige burde have en frist til at vise deres tilknytning til ar-

bejdsmarkedet

Undersøgelsen viser, at styrelsen i ca. 5 pct. af de undersøgte sager har vurderet, at de lediges

jobsøgning burde have givet a-kassen anledning til at give de ledige en frist til at vise deres tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

Styrelsen har i sine vurderinger af, om a-kassen burde have givet de ledige en frist, været særligt

opmærksom på, om de lediges jobsøgning var reel.

Det kan konkluderes, at a-kassernes administration af denne del af rådighedsreglerne stort set er

uændret men en smule forbedret i forhold til administrationen i 2013, hvor styrelsen i ca. 7 pct. af

de undersøgte sager fandt, at de lediges jobsøgning burde have givet a-kassen anledning til at

give de ledige en frist til at vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rettidighed

Undersøgelsen viser, at a-kasserne i ca. 6 pct. af de undersøgte sager ikke har holdt rådigheds-

samtalerne rettidigt. I 2013 var ca. 8 pct. af samtalerne i de undersøgte sager ikke afholdt rettidigt.

Der er således også tale om en stort set uændret men lidt forbedret status vedr. rettidighed

2.2.2. Resultatet af tilsynet 2014 i hovedtræk

Plan for jobsøgning

Baggrund

A-kassen skal, hver gang den ledige har været ledig i sammenlagt 3 måneder, holde en rådig-

hedssamtale med pågældende, jf. rådighedsbekendtgørelsen § 26, stk. 1. Under samtalen skal a-

kassen og den ledige udarbejde/revidere en Plan for jobsøgning. Planen udgør a-kassens konkre-

te vejledning af den ledige om kravene til aktiv jobsøgning, jf. bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar

2012 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 12.

A-kassen skal i

Plan for jobsøgning

vejlede den ledige om, at pågældende skal søge job inden for

et passende antal fagområder, som pågældende kan varetage, hvor der ifølge Arbejdsmarkedsba-

lancen

er gode beskæftigelsesmuligheder. A-kassen kan i forbindelse med sin vejledning endvide-

re benytte sig af forskellige jobbanker suppleret med a-kassens kendskab til det lokale/regionale

arbejdsmarked. Med baggrund i a-kassens viden om det lokale arbejdsmarked kan a-kassen her-

udover pege på konkrete arbejdsgivere, som den ledige kan søge arbejde hos.

I 2009 og 2011 blev der ført tilsyn med samtlige a-kasser. I 2013 blev der ikke gennemført tilsyn med de 7 a-kasser, der er indgået i

forsøget Den

gode samtale

fordi forsøget i 2013 blev grundigt evalueret af konsulentfirmaet Slotsholm. Forsøget ophører i øvrigt den 30. juni 2015.

Arbejdsmarkedsbalancen på Beskæftigelsesregionernes hjemmesider viser jobmulighederne for cirka 1500 forskellige stillingsbetegnelser i den

pågældende Beskæftigelsesregion. Du kan for en given stillingsbetegnelse se, om der er mindre gode, gode eller rigtig gode jobmuligheder i regionen.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Målet er, at den ledige guides hen på jobområder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, lige-

som den ledige kan blive præsenteret for krav om og muligheder for at udvide sit jobsøgningsom-

råde.

Forventningerne til den lediges kommende jobsøgning afhænger af, hvor mange job der er udbudt,

som den ledige kan varetage inden for det geografiske område, hvor den ledige skal søge. A-

kassens vejledning skal også indeholde oplysninger om, hvilken jobsøgningsmåde der er sædvan-

lig for de jobområder, der søges inden for.

Endelig skal a-kassens vejledning medvirke til at sikre, at de ledige fortsat har et højt jobsøgnings-

niveau. A-kassens vejledning bør derfor indeholde en tilkendegivelse af, om pågældendes hidtidi-

ge jobsøgningsniveau har været fuldt tilstrækkeligt.

Planen udgør rammen for den lediges pligt til jobsøgning frem til den efterfølgende rådighedssam-

tale, hvor den vil være udgangspunktet for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af, om

den ledige i perioden har været tilstrækkelig aktivt jobsøgende.

Den ledige skal ved en efterfølgende rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.

Styrelsens vurdering

Hvis styrelsen vurderer, at en

Plan for jobsøgning

ikke udgør en fuldt tilstrækkelig vejledning af den

ledige om kravene til aktiv jobsøgning, anmodes a-kassen om at udarbejde en ny

Plan for jobsøg-

ning

i overensstemmelse med styrelsens anbefalinger.

Der kan være flere grunde til, at styrelsen tilsidesætter en

Plan for jobsøgning.

En af de hyppigste

årsager til, at styrelsen tilsidesætter en

Plan for jobsøgning,

er, at a-kassen ikke har forholdt sig til

den lediges jobsøgningsniveau i den forudgående 3-måneders ledighedsperiode.

Hvis den lediges jobsøgning har været relativt lav, fordi den ledige ikke har modtaget fyldestgøren-

de vejledning om et højt jobsøgningsniveau i den forrige

Plan for jobsøgning,

vil styrelsen tilside-

sætte den nye

Plan for jobsøgning,

hvis denne ikke indeholder vejledning om, at den ledige i de

kommende 3 måneder skal have et højere jobsøgningsniveau end hidtil.

En anden hyppig årsag til styrelsens tilsidesættelse af

Plan for jobsøgning

er, at planen efter sty-

relsens vurdering ikke vejleder om et tilstrækkeligt bredt fagligt område med gode beskæftigelses-

muligheder, hvor den ledige primært skal søge job.

En tredje relativt ofte forekommende årsag er, at planen ikke indeholder en tilstrækkelig vejledning

om, inden for hvilket geografisk område den ledige skal søge job i den kommende 3-måneders

periode.

Man skal være tilbageholdende med at sammenligne de enkelte a-kassers resultater vedrørende

tilsidesættelser af

Plan for jobsøgning,

da a-kassernes medlemmer er meget forskellige med hen-

syn til uddannelsesmæssig branche og erhvervsmæssig baggrund.

Afgørende for, hvilke krav der kan stilles til den enkelte ledige, er bl.a., hvor mange job der bliver

udbudt, som pågældende kan varetage på baggrund af sin hidtidige uddannelse og/eller erhvervs-

erfaring.

Styrelsen har i hver enkelt sag, hvor en

Plan for jobsøgning

tilsidesættes, oplyst a-kasserne om, på

hvilke punkter a-kassernes vejledning ikke har været tilstrækkelig.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1 viser fordelt på a-kasser i hvor mange tilfælde styrelsen fandt, at a-kassernes vejledning

ikke var fuldt tilstrækkelig. I 2013 er de 7 a-kasser, der var med i

Den gode samtale,

ikke med i

undersøgelsen (se note 2). I 2014 er 2 af de 7 a-kasser, der er med i

Den gode samtale

undersøgt.

Tabel 1: Tilsidesættelser af

Plan for jobsøgning/behov

for særlig vejleding

A-kasse

Tilsidesættelser/behov for særlig vejledning

Faglig Fælles Akasse

Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse

Det Faglige Hus - A-kasse

Min Akasse

Business Danmarks A-kasse

Fødevareforbundet NNF’s Arbejdsløshedskasse

Lærernes A-kasse - dlf/a

FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse

Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse

Teknikernes Arbejdsløshedskasse

ASE

Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse – Tværfaglig

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige

CA a-kasse

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse

El-fagets Arbejdsløshedskasse

Akademikernes (tidligere AAK og IAK)

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse – FTF-A

Kristelig A-kasse

Ledernes Arbejdsløshedskasse

I alt

Antal undersøgte sager i alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2009

Pct.

37/20

864

2011

Pct.

20/30

550

2013

Pct.

200

2014

Pct.

310

Opmærksomheden henledes på, at tabellen angiver, i hvor mange procent af de undersøgte sa-

ger, styrelsen har vurderet, at a-kassernes vejledning ikke var fuldt tilstrækkelig. Styrelsens stik-

prøve er beskeden i forhold til det antal rådighedssamtaler, som a-kasserne gennemfører på et år.

Procentangivelsen er således bedst egnet til at indikere en udvikling i en a-kasse over tid og min-

dre egnet til at foretage en sammenligning mellem a-kasserne.

I 11 af de 12 undersøgte a-kasser, er der en forbedring i a-kassernes vejledning af de ledige om

kravene til aktiv jobsøgning i perioden fra 2009 til 2014. Når tabellen læses skal man være særligt

I undersøgelserne fra 2009 og 2011 indgik i alt samtlige a-kasser. Undersøgelsen fra 2013 vedrører i alt de 19 undersøgte a-kasser og ikke de 7 a-

kasser, der var omfattet af ”Den gode samtale”. I 2014 blev 2 af de 7 a-kasser udvalgt til tilsyn på baggrund af en vurdering af risiko og væsentlighed.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

opmærksom på, at stikprøverne i 2013 var små. Det blev kun udtaget 10 sager i hver a-kasse

bortset fra en enkelt a-kasse.

A-kassernes vurdering af om de ledige burde have en frist til at vise deres tilknytning til

arbejdsmarkedet

Baggrund

Hvis et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er tvivl om medlemmets fortsatte

tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at

dokumentere sin arbejdssøgning.

A-kassen skal i forbindelse med meddelelsen om fristen give en udførlig vejledning om pligten til

aktiv jobsøgning og meddele den ledige, at jobsøgningen i fristperioden skal dokumenteres.

Styrelsens vurdering

Styrelsen har vurderet, om a-kasserne burde have give de ledige en frist til at vise deres tilknytning

til arbejdsmarkedet. A-kassernes vurdering af, om de ledige skal have en frist sker på samme

grundlag som a-kassernes rådighedsvurderinger i forbindelse med de lediges jobsøgning.

I undersøgelserne fra 2009 og 2011, gav styrelsen i de konkrete sager udtryk for sin uenighed i a-

kassernes vurdering af de lediges jobsøgning på 2 måder:

1) Omgørelse af a-kassens rådighedsvurdering.

2) Anmodning om at den ledige fik en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

I undersøgelserne i både 2013 og 2014 gav styrelsen udtryk for sin uenighed i a-kassernes vurde-

ring af de lediges jobsøgning ved at anmode om, at de ledige fik en frist til at vise deres tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen i 2014 viser, at styrelsen i ca. 5 pct. af de undersøgte sager har vurderet, at de

lediges jobsøgning burde have givet a-kassen anledning til at give de ledige en frist til at vise deres

tilknytning til arbejdsmarkedet. Styrelsen var uenig i a-kassernes vurdering af de lediges jobsøg-

ning i ca. 7 pct. af de undersøgte sager i undersøgelserne fra 2009, 2011 og 2013.

Styrelsen var således i højere grad enig i a-kassernes vurdering af de lediges jobsøgning i under-

søgelsen fra 2014 end i undersøgelserne fra 2009, 2011 og 2013.

Rettidighed

Baggrund

A-kassen skal, senest hver gang en ledig har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, vurdere den

lediges rådighed.

I praksis varierer det meget, hvor længe et medlem har været ledigt inden en rådighedssamtale.

Nogle samtaler bliver gennemført, før der er sammenlagt 3 måneders ledighed og nogle samtaler

gennemføres senere end efter 3 måneders sammenlagt ledighed.

Rådighedsbekendtgørelsen indeholder ikke regler om sanktioner, hvis en a-kasse ikke gennemfø-

rer rådighedssamtalerne rettidigt.

Styrelsens vurdering

Styrelsen har vurderet, at ca. 6 pct. af de undersøgte rådighedssamtaler i 2014 har en kritisabel

overskridelse af rettidigheden. Styrelsen har i sine undersøgelser siden 2009 i sin vurdering af, om

en overskridelse af rettigheden kunne anses for kritisabel, som udgangspunkt anset en overskri-

delse på mere end 3 uger for kritisabel.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

I undersøgelserne fra 2009, 2011 og 2013 vurderede styrelsen, at der var en kritisabel overskridel-

se af rettidigheden i henholdsvis ca. 13, 10 og 8 pct. af de undersøgte sager, og det tyder på en

forbedring af denne del af administrationen.

De 2 a-kasser, der har deltaget i forsøget

Den gode samtale

Styrelsen har gennemført tilsyn med Magistrenes og Fødevareforbundet NNF’s arbejdsløsheds-

kassers administration af kravene til aktiv jobsøgning via dialogmøder mellem styrelsen og a-

kasserne.

Begge a-kasser deltager i forsøget

Den gode samtale.

Med forsøget gives de ledige mulighed for -

gennem brugen af digital redskaber – at tage større del i og ejerskab for egen indsats, bl.a. via

digital selvbooking af samtaler og forskellige jobstøtteaktiviteter med deres a-kasse. De ledige er

selv med til at bestemme form, indhold og varighed af de samtaler, de har med deres a-kasse. A-

kasserne er således ikke forpligtet til at udarbejde en

Plan for jobsøgning

for de ledige.

Det er en forudsætning for deltagelse i forsøget med

Den gode samtale,

at a-kasserne tilbyder en

digital joblog, hvor de ledige bl.a. registrerer søgte job. Jobloggene er blevet et godt redskab til at

give de ledige et samlet overblik over egen jobsøgning. Oplysningerne i jobloggen er velegnet til a-

kassernes vurdering af de lediges rådighed, og a-kasserne har en oplevelse af, at den har banet

vejen for, at samtalerne med de ledige får et mere fremadrettet indhold.

Styrelsen har på dialogmøder vurderet de to a-kassers administration i 30 tilfældigt udvalgte sager.

Styrelsens vurderinger er foretaget på baggrund af de lediges oplysninger om jobsøgning i den

digitale joblog.

De 30 sager er, ligesom sagerne i de 10 a-kasser hvor der er udarbejdet en

Plan for Jobsøgning,

vurderet i forhold til 3 elementer:

•

behov for særlig vejledning,

tvivl om den reelle jobsøgning eller tvivl om den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet og

rettidighed.

Begge a-kasser tilkendegav i drøftelsen, at der var opnået positive erfaringer i forbindelse med

deltagelsen i forsøget med

Den gode samtale,

og at forsøgsordningen har medvirket til at øge til-

fredsheden blandt medlemmerne og understøttede, at de ledige reelt stod til rådighed for arbejds-

markedet.

2.3. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed –

2014

Der føres et særligt tilsyn med a-kasserens administration af reglerne om selvforskyldt ledighed,

dvs. a-kassernes administration af jobcentrenes underretninger om fx afslag på eller ophør i tilbud

eller udeblivelse fra en jobsamtale eller lignende situationer, hvor en ledig ikke gør, som jobcente-

ret stiller krav om som led i aktiveringsindsatsen jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 88,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det primære formål er at belyse, om a-kasserne træf-

fer korrekte afgørelser, når jobcentrene har underrettet a-kassen om en såkaldt ”negativ hændel-

se”.

A-kassernes reaktion på underretninger fra jobcentrene om ”negative hændelser” er et af de admi-

nistrationsområder, som a-kassernes revisorer gennemgår hvert år. I øvrigt blev området allerede

udmeldt som et særligt revisionstema i 2012. Resultaterne fra revisorernes undersøgelse af admi-

nistrationen i 2012 er afrapporteret overfor Tilsynsrådet i for 2013.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsens har også udmeldt området som særligt revisionstema for 2014. Undersøgelsen omfatter

ca. 1000 sager.

Styrelsen har bl.a. bedt a-kassernes revisorer om at undersøge:

•

A-kassernes vurdering af, om en hændelse skulle have dagpengemæssige konsekvenser for

medlemmet i form af sanktion eller udelukkelse fra ret til dagpenge.

A-kassernes vurdering af, om jobcentrenes underretninger kunne anses for ikke- rådighedsre-

levante, og årsagen til, at underretningerne blev anset for ikke- rådighedsrelevante.

De a-kasser der har en lavere sanktionsandel end gennemsnittet. Revisorerne for disse a-

kasser er anmodet om dels at undersøge årsagen til den lavere sanktionsandel og dels at

komme med eventuelle anbefalinger til ændringer af administrationen i a-kassen.

A-kassernes revisorer afrapporterer undersøgelsen sammen med revisionsprotokollaterne for

2014. Revisionsprotokollaterne skal tilgå styrelsen senest den 16. marts 2015.

Styrelsen vil orientere Tilsynsrådet, når resultatet af undersøgelsen vedrørende 2014 foreligger.

2.4. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af kassens revisor i henhold reglerne i § 34, stk. 2, nr. 4

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser.

Revisionen udføres efter revisionsinstruksen, jf. § 3, stk. 2. i bekendtgørelse nr. 1142 af 2. oktober

2010 om revision af de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og om de dispositioner, der er omfattet

af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede afta-

ler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning, der er udformet i overensstem-

melse med de af styrelsen og Rigsrevisionen givne retningslinjer herunder bestemmelserne i er-

klæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

I forlængelse af dette gennemgår styrelsen a-kassernes regnskaber, administrationsaftaler og re-

visionsprotokoller vurderer, hvilke forhold som den enkelte a-kasse bør følge op på. Endelig sikrer

styrelsen sig, at a-kassen følger op på samtlige forhold.

2.4.1. A-kassernes økonomi og IT

A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2013 er gennem-

gået. Revisors påtegning af årsregnskabet samt revisionsprotokollen er kontrolleret for bemærk-

ninger. A-kassen/revisor er hørt i tilfælde af tvivl, og gennemgangen er afsluttet ved, at der er

sendt afsluttende brev som led i opfølgningen eller afslutningen af gennemgangen.

Ved gennemgangen af a-kassernes årsregnskaber mv. for 2013 har styrelsen konstateret i alt 39

forhold, som a-kasserne skal følge op på. Til sammenligning kan det nævnes, at der ved gennem-

gangen af regnskaberne for 2012 var 25 forhold, der skulle følges op på.

9 ud af 26 a-kasser har ikke forhold, de skal følge op på. 11 ud af 26 a-kasser har 1-2 forhold, som

de skal følge op på. 3 a-kasser havde 3 forhold at følge op på og 3 a-kasser havde 5 forhold at

følge op på.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2: Antal a-kasser, fordelt på hvor mange forhold angående økonomi og IT, som a-kasserne har fulgt op på i forbindelse med gennem-

gangen af regnskaberne for 2012 og 2013. Resultatet af gennemgangen af a-kassernes økonomi og IT

Antal forhold

1-2

3-5

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2012

2013

De forhold, som a-kasserne skal følge op på, er af meget varierende karakter, fx kan der være tale

om, at en a-kasse ikke har afstemt en eller flere poster, at der har manglet IT-kontroller i a-kassens

økonomisystem, at a-kassen ikke har revideret sin IT-sikkerhedspolitik årligt, at der har manglet

forretningsgange eller ikke opdaterede eller hensigtsmæssige forretningsgange m.v.

Ud fra den store forskel i hvilke forhold, der er tale om, er der ikke belæg for at vurdere udviklingen

kvalitativt fra 2012 til 2013. Det kan dog konstateres, at de a-kasser, der i 2013 har foretaget fusio-

ner med tilhørende sammenlægning af IT- og regnskabssystemer, har haft administrative udfor-

dringer, som har givet anledning til, at der var flere forhold, der skulle følges op på end ved de øv-

rige kasser.

Ud af de i alt 39 forhold var 15 afsluttet tilfredsstillende ved udgangen af 2014, mens resten forud-

sættes afrapporteret særskilt eller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2014.

2.4.2. Revision af særligt risikobetonede områder

Revisor skal hvert år gennemgå 7 særligt risikobetonede områder. Der er tale om følgende områ-

der:

•

Korrekt belægning af dagpengekort

Supplerende dagpenge

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Rådighed

Overgang til efterløn

Korrekt belægning af efterlønskort

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Det gælder særligt for gennemgangen af de særligt risikobetonede områder, at hvis revisor har

bemærkninger på områderne, anmodes a-kassen om en nærmere redegørelse for årsagen til fej-

lenes opståen, oplysning om hvilke tiltag a-kassen vil iværksætte for at forhindre fremtidige fejl, og

om forholdet har medført fejludbetaling.

Ved evt. gentagelsestilfælde påtaler Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering det over for a-

kassen og giver et evt. påbud om at stramme op på området. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, har

styrelsen bl.a. mulighed for at aflægge tilsynsbesøg i a-kassen, bede a-kassen om at gennemgå

sager eller i konkrete tilfælde af fejludbetaling evt. at fratage a-kassen ret til refusion for beløbet.

Styrelsen kategoriserer a-kassernes administration på de særligt risikobetonede områder i 4 kate-

gorier ud fra antal og karakter af fejl. Kategoriseringssystemet har alene til formål at give et syste-

matisk overblik over kvaliteten af a-kassernes administration på områderne på baggrund af reviso-

rernes afrapportering i revisionsprotokollaterne.

Med denne kategorisering ønsker styrelsen at have fokus på, dels om a-kasserne indenfor de sær-

ligt risikobetonede områder generelt administrerer i overensstemmelse med lovgivningen, dels at

følge og tydeliggøre udviklingen i a-kassernes administration på områderne.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Ved opstillingen af kriterierne er fejludbetalinger og risiko herfor vægtet højt. Om en fejl er betyde-

lig/ubetydelig afhænger af, om fejlen indebærer (risiko for) fejludbetalinger og dermed også kan

have refusionsmæssig betydning.

Det betyder, at hvis a-kassernes administration indenfor de særligt risikobetonede områder har

medført fejludbetalinger, uanset størrelse, bortset fra tastefejl vedrørende små beløb, vil a-kassens

administration som minimum blive vurderet som mindre tilfredsstillende.

Tabel 3: Resultatet af gennemgangen af særligt risikobetonede områder fordelt på kategorier

Kategori

Meget tilfredsstillende

Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Administration

God administration uden fejl

God administration med ubetydelige fejl

Mindre god eller mangelfuld administration med få betydningsfulde fejl

Mangelfuld administration med mange betydningsfulde fejl

2012

2013

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

3 a-kassers revisionsprotokollater er blevet godkendt af styrelsen uden bemærkninger vedr. 2013, i

2012 blev kun 1 a-kasses protokollat godkendt uden bemærkninger.

23 a-kasser har i revisionsprotokollaterne fået bemærkninger fra revisor om administrationen og

heraf er 21 a-kasser blevet anmodet om en nærmere redegørelse for årsagen hertil. 2 a-kasser har

fået bemærkninger fra revisor om administrationen uden at det har givet anledning til, at styrelsen

har anmodet om en redegørelse.

12 a-kassers administration er kategoriseret som mindre tilfredsstillende. De 12 a-kasser har på

baggrund af revisors bemærkninger iværksat tiltag til forbedring af administrationen. A-kasserne

har over for styrelsen redegjort for årsagen til de forskellige fejls opståen og for de tiltag, a-

kasserne har iværksat for at forbedre administrationen. Styrelsen afventer derfor resultatet af revi-

sionen for 2014, før yderligere evt. foretages.

2 a-kassers administration indenfor de særligt risikobetonede områder kategoriseres som ikke til-

fredsstillende, hvilket skyldes mængden af fejl og risiko for fejludbetalinger, og at de samme fejl

har gentaget sig flere år i træk. Der er derfor udstedt påbud til de 2 a-kasser om at styrke admini-

strationen på de berørte områder.

Desuden har 3 a-kasser fået påbud om at forbedre administrationen på områder, hvor revisor også

i 2011 og 2012 havde bemærkninger.

Det overordnede resultat af gennemgangen er, at der under ét har været en positiv udvikling i a-

kassernes administration fra 2012 til 2013.

2.4.3. Revision af logninger ved brug af og udtræk fra registre.

A-kassernes kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne foretages bl.a. ved

brug af oplysninger fra indkomstregisteret. Kontrollen sker ved kvartalsvis samkøring af medlem-

mernes oplysninger på ydelseskortene og arbejdsgiverens oplysninger i indkomstregistret. I den

forbindelse er der i § 7, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de aner-

kendte arbejdsløshedskassers administration krav om, at a-kasserne skal foretage logning af alle

opslag i indkomstregistret. Videre fastsættes i bekendtgørelsens § 9, stk. 3, at revisor, særligt skal

kontrollere, at der udelukkende er hentet oplysninger om a-kassernes egne medlemmer, idet a-

kasserne har adgang til alle personer, der er registreret i indkomstregistret, men kun har ret til at

slå op i indkomstregistret for egne medlemmer. Der er her tale om en totalkontrol af alle logninger.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Herudover skal revisor påse, at a-kasserne har foretaget kontrollen i henhold til de retningslinjer,

som styrelsen fastsætter (for 2013: Skrivelse nr. 9631 af 3. december 2012 om retningslinjer for

tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af Indkomstregistret i 2013).

Resultat 2013

5 protokollater indeholder bemærkninger, der vedrører logning og/eller overholdelse af retningslin-

jer for udtræk. Styrelsen følger særskilt op over for disse a-kasser.

Tabel 4: Oversigt over resultatet af gennemgangen af protokollater vedrørende logninger i forbindelse med registerudtræk.

Bemærkninger

Ingen bemærkninger

Bemærkning der vedrører logning

Bemærkning der vedrører efterlevelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen

Bemærkning der vedrører både logning og efterlevelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelsesområder, der ligger under Be-

skæftigelsesministeriet, sker blandt andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisions-

beretninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3.

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate

borgere på kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Det drejer sig om de tilfælde,

hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra tilbud

eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen

skal reduceres og/eller ophøre.

3.1. Revisionsgennemgangen i kommunerne

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 72, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen hvert år gennem-

føres en revision af kommunens forvaltning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra sta-

ten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisionsgennemgangen i en revisionsberetning, som

sendes til kommunalbestyrelsen. Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærk-

ninger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og administration på de enkelte lovområ-

der. Styrelsen modtager en kopi af den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

(BM) områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne og at følge op overfor

kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker med udgangspunkt i de regler,

der er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommunalbestyrelsen og kommunens

revisor. Decisionsskrivelsen indeholder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors bemærkninger kan styrelsen bede kommunen om at gennemgå samtlige

sager på et område, at redegøre for tiltag i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen eller rejse krav

om tilbagebetaling af udbetalte refusioner og/eller tilskud.

Styrelsen opdeler kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte fokus på, dels om de

enkelte personsagsområder bliver administreret generelt i overensstemmelse med lovgivningen,

dels at følge og tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de forskellige person-

sagsområder. Kategorierne ligger meget tæt opad den kategorisering, som MBLIS anvender.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Ikke helt tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administreres i overensstemmelse med

lovgivningen og/eller der er revisionsbemærkninger

i delberetningen, men det fremgår af ho-

vedberetningen, at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsområde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusion /regnskabet

Ikke tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2013

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2013 er nu afsluttet. Styrelsen forven-

ter, at der i lighed med tidligere år vil foreligge et samlet resultat af kommunernes supplerende

redegørelser samt opfølgningen på gennemgangen med udgangen af 1. kvartal 2015.

Der vil i lighed med tidligere blive udarbejdet en samlet afrapportering for revisionsgennemgangen

forud for en præsentation for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen.

Styrelsens gennemgang af revisionsberetningerne viser:

•

at flere kommuner indplaceres i kategorien tilfredsstillende i forhold til tidligere år,

at der er færre kommuner med revisionsbemærkninger i forhold til tidligere år, men

at andelen af kommuner med revisionsbemærkninger på samme personsagsområde som det

foregående år er steget, og

at den hyppigste fejl i sagsbehandlingen fortsat er manglende eller forsinket opfølgning.

3.1.2. Temarevision 2015

I 2015 afrapporteres temarevisionen. Det er BM, som har fastsat temaet. Revisionen fastsættes på

skift hvert andet år af BM og MBLIS.

Revisionen reguleres i regnskabsbekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der kan

stilles krav om, at kommunernes revisorer foretager en særlig revision på et eller flere sagsområ-

der udmeldt af ministeriet, og at de udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den

samlede årlige revision af sagsområder omfattet af bekendtgørelsen.

Temarevisionen for 2015 sætter fokus på virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. An-

kestyrelsens praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud fra marts

2014, viste, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad oplyser sagerne om bevilling af virksomheds-

praktik og ansættelse med løntilskud.

Revisionen skal derfor bl.a. belyse, i hvilket omfang kommunernes afgørelser om bevilling af tilbud

om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgiver er be-

handlet i overensstemmelse med reglerne og praksis, herunder om der er foretaget korrekt hjem-

tagning af refusion.

Temarevisionen er efter aftale med KL og revisorerne påbegyndt i efteråret 2014 og skal afrappor-

teres i revisionsberetningen for regnskabsåret 2014, som forelægges kommunalbestyrelsen i 2015.

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra

byrådets/kommunalbestyrelsens side.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Den fremrykkede revision skulle sikre, at tilsynet blev så forebyggende og aktuelt som muligt, som

opfølgning på praksisundersøgelsen.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive indarbejdet i rapporten om resultaterne af gennemgangen

af de kommunale revisionsberetninger for 2014.

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate borgere på

kontanthjælp jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet omfatter sager, hvor ydelses-

modtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et tilbud eller en

jobsamtale, eller på anden måde har handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen skal

reduceres og/eller ophøre.

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2014

Styrelsen foretog i første halvår 2014 stikprøveundersøgelser af 10 kommuner: Assens, Bornholm,

Egedal, Esbjerg, Frederikshavn, Frederikssund, Gladsaxe, Kolding, Tønder, Vordingborg. Fra hver

kommune blev der udtrukket 20 cpr. numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, som i 3. kvartal

2013 havde fået en sanktion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Alle cpr-numre blev udtrukket

på baggrund af kommunens sanktionsindberetninger til det fælles datagrundlag.

Tilsynet gennemgik sagsmateriale for hele 3. kvartal 2013 for hver person og undersøgte, om der i

perioden havde foreligget flere negative hændelser hos personen, som ikke er omfattet af de rime-

lige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om der var sanktioneret korrekt efter aktivlovens §§ 36-41.

I andet halvår 2014 gennemførte styrelsen tilsvarende stikprøveundersøgelser af sager fra 4. kvar-

tal 2013 i yderligere 10 kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Greve, Holstebro, Jammerbugt, Lejre,

Næstved, Roskilde, Silkeborg, Struer. 6 af disse tilsyn blev gennemført ved besøg i kommunen,

mens 4 kommuner har indsendt sagsmateriale til vurdering i styrelsen.

Tabel 6: Resultatet af det kommunale rådighedstilsyn 2014: Antal sager fordelt på kommuner, henholdsvis sager fordelt på korrekte afgjor-

te sager og forkert afgjorte sager.

Kommune

Assens

Bornholm

Egedal

Esbjerg

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Gentofte

Gladsaxe

Greve

Holstebro

Jammerbugt

Kolding

Lejre

Næstved

Roskilde

Silkeborg

Struer

Tønder

Vordingborg

I alt

Korrekt

403

Fejl

Vurderet i alt

491

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

I 403 ud af sammenlagt 491 vurderede sager har kommunens sagsbehandling været i overens-

stemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler, mens 88 sager er registreret med fejl.

På baggrund heraf vurderer styrelsen, at kvaliteten af sagsbehandlingen i de undersøgte kommu-

ner ikke var helt tilfredsstillende samlet set, men styrelsen finder det positivt, at over halvdelen af

kommunerne havde ingen eller meget få fejl.

Der var i kommunerne med høj fejlprocent typisk tale om systematiske sagsbehandlingsfejl, som

bør kunne minimeres relativt enkelt. Fx var der i 7 ud af 10 sager med fejl i Næstved Kommune

foretaget en forkert beregning af sanktion efter aktivlovens § 38 ved afmelding fra Jobnet på grund

af manglende tjek af jobforslag, og 5 af 7 fejl i Egedal Kommune skyldtes, at der var foretaget fra-

drag for et forkert antal dage i sager med udeblivelse fra tilbud, jf. aktivlovens § 36.

Styrelsen har opfordret de pågældende kommuner til i det videre arbejde på rådigheds- og sankti-

onsområdet, herunder ved fastsættelsen af kommunens interne retningslinjer og administrative

procedurer, at have særlig opmærksomhed på områderne med systematiske fejl, og styrelsen på-

tænker at gennemføre opfølgende tilsyn med disse kommuner i løbet af 2015.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalin-

ger

Styrelsen fører tilsyn med rigtigheden af og a-kassernes anvendelse af de oplysninger, som ledige

medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af medlemmernes oplysninger i

Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres oplysninger i SKAT´s Centrale Oplysnings-

seddel Register (COR), ved anmeldelser og ved lufthavnstilsynet.

4.1. A-kassernes elektroniske kontrol ved udtræk i Indkomstregisteret

Det er overordnet styrelsens strategi, at fejludbetalinger så vidt muligt skal stoppes allerede i det

udbetalende led i a-kassen og helst allerede inden (fejl)udbetalingen finder sted. Indsatsen for at

minimere misbrug af dagpengesystemet og fejludbetalinger er i vidt omfang koncentreret om a-

kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret og styrelsens overvågning heraf.

Styrelsens overvågning af a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret – inden for de fast-

satte rammer – viser, at kontrollen overordnet fungerer tilfredsstillende, men at der er grundlag for

en optimering og videreudvikling af kontrollen.

Som oplyst i ”Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2013”,

iværksatte styrelsen i foråret 2014 en fornyet validering af a-kassernes udtræk i forbindelse med

indkomstregisterkontrollen. Gennemgangen viste blandt andet at retningslinjerne, hvorefter ud-

trækkene foretages, ikke er tilstrækkeligt præcise til at sikre entydige udtræk.

Styrelsen iværksatte i forlængelse heraf med ekstern bistand et arbejde med forbedring af ind-

komstregisterkontrollen. A-kassernes erfaringer med kontrollen er inddraget i arbejdet. Der er i

dette arbejde analyseret hvilke sager der udtrækkes i kontrollen og hvad resultatet af kontrollen har

været samt hvordan tilgængelige og relevante data kan anvendes i kontrollen.

Styrelsen gennemfører på baggrund af det gennemførte arbejde følgende initiativer:

•

Præcisering af retningslinjer med sigte på entydige udtrækskriterier

•

Justeringer af udtrækskriterier med sigte på en mere målrettet udsøgning af relevante sager

og kontrolperioder

•

Der åbnes mulighed for pilotafprøvning af alternative udtrækskriterier for den enkelte a-kasse

•

Tættere dialog med a-kasserne omkring kontrollens gennemførelse

•

Tættere dialog med a-kasserne omkring kontrollens resultater og forbedringspotentiale

•

Dialog med SKAT om indkomstregisteret, anvendelsesmuligheder og datakvalitet

Udover de konkrete tiltag vil styrelsen arbejde videre med udvikling af kontrollen i samarbejde med

a-kasserne.

4.1.1. Status for a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregisteret

A-kassernes kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne, er siden 2011 bl.a.

foretaget ved brug af oplysninger fra Indkomstregistret. Kontrollen omfatter de medlemmer, der har

været tilmeldt som ledige eller været på efterløn i hele kontrolperioden, der er et kvartal. Kontrollen

foregår ved, at a-kasserne samkører medlemmets oplysninger på ydelseskortet med oplysninger i

Indkomstregistret hvert kvartal. De nærmere retningslinjer for kontrollen fastsættes i en årlig skri-

velse til a-kasserne. A-kasserne afrapporterer kvartalsvist resultaterne af kontrollen til styrelsen.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

A-kassernes afrapportering vedrører:

•

antal sager, der kontrolleres

•

antal sager til manuel kontrol

•

antal fejludbetalinger (tilbagebetaling/efterbetaling/eneansvar for a-kassen)

•

antal ikke-færdigbehandlede sager

•

antal svigsanktioner/antal uagtsomhedssanktioner

•

antal karantænetimer

•

antal høringsbreve m.v.

A-kassen skal afrapportere 8 til 9 uger efter sidste dagpengeperiode i kontrolperioden til styrelsen

om antallet af sager, der er udtaget til manuel behandling (Del-afrapportering). Herefter har a-

kassen 3 måneder til at færdigbehandle og eventuelt træffe afgørelse i sagerne. Afrapporteringen

for fx 4. kvartal 2014 skal således være afsluttet 1. maj 2015 (Endelig afrapportering).

Aktuel status for kontrollen

Udviklingen over perioden 2011 - 2013 viser et fald i det økonomiske resultat (tilbagebetalingsbe-

løbet plus det økonomiske resultat af, at der ikke udbetales ydelser under karantæne). Det samle-

de tilbagebetalingsbeløb var 55,7 mio. kr. i 2011 og 35,5 mio. kr. i 2013, og resultatet som følge af

karantænetimer i forbindelse med sanktioner faldt tilsvarende jfr. tabellen nedenfor.

Samtidigt er antallet af fejludbetalinger faldet fra 3.540 til ca. 2.727 i perioden 2011 – 2013.

Kontrollen for 2014 afsluttes først medio 2015, men udviser samme tendens. Dette er en forvente-

lig udvikling, idet indkomstregisterkontrollens sigte er at identificere og standse kilder til fejludbeta-

linger tidligt i forløbet og at denne tidlige indsats dermed forhindrer langvarige fejludbetalinger med

store tilbagebetalingskrav og deraf følgende sanktioner til følge.

Tabel 7: Oversigt over udviklingen af kontrollen

Periode

Antal fejludbetalinger

2011

2012

2013

1. halvår 2014

3.540

3.757

2.727

1.104

Økonomisk resultat af tilbage-

betalingssager

(mio. kr.)

55,7

50,4

35,5

13,6

Økonomisk resul-

tat af sanktion

(mio.kr)

51,5

46,9

31,5

11,1

Samlet økonomisk

resultat

(mio.kr.)

107,2

97,3

67,0

24,7

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

4.1.2. Høringsbreve og servicebreve

Høringsbreve

A-kassen skal i medfør af § 65a, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring sende et høringsbrev til

de medlemmer, hvor a-kassen er i tvivl om medlemmets ret til ydelser og som derfor er genstand

for en manuel kontrol. Høringsbrevet skal sendes senest på datoen for del-afrapporteringen. Der

sendes ca. 5.500 høringsbreve årligt.

Servicebreve

Fra og med 2013 er der etableret en forsøgsordning, så a-kasserne i de tilfælde, hvor forskellen

mellem timeoplysningerne i Indkomstregistret og medlemmets timeoplysninger på ydelseskortene

er mindre end 50 timer, kan vælge ikke at foretage en manuel kontrol men i stedet for sende et

Servicebrev til medlemmet.

Servicebrevet skal oplyse medlemmet om, at a-kassen er opmærksom på uoverensstemmelsen og

at a-kassen vil kontrollere i det følgende kvartal, om der fortsat er uoverensstemmelser mellem

oplysninger i Indkomstregisteret og medlemmets oplysninger på ydelseskortet. A-kassen skal op-

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

lyse medlemmet om, at fremtidige ydelser udbetales med forbehold for, at medlemmet har ret til

ydelsen.

Såfremt forskellen på medlemmets timeoplysninger på ydelseskortet og oplysningerne i Indkomst-

registret er på 50 timer eller derover, indgår medlemmet i a-kassens almindelige indkomstregister-

kontrol.

A-kassen skal særskilt, for hvert enkelt kvartal oplyse styrelsen om at a-kassen har sendt service-

brev til medlemmer. A-kassen skal oplyse om antallet af servicebreve, der er sendt og antallet af

sager, som a-kassen efterfølgende har henlagt.

6 a-kasser har i 2013 valgt at benytte sig af muligheden for at sende servicebreve. Anvendelsen af

servicebreve skal ses i sammenhæng med de gældende retningslinjer for a-kassernes tilrettelæg-

gelse af kontrollen ved brug af Indkomstregistret. Styrelsen vil i løbet af 2015 evaluere ordningen

og afhængig af resultatet overveje, om forsøgsordningen skal afsluttes i 2016, eller om brugen af

servicebrev skal videreføres.

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse - Skatteregisterkontrollen

Som et supplement til a-kassernes brug af udtræk fra Indkomstregisteret anvender styrelsen

oplysninger fra SKAT(skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om lønmodtagere og selv-

stændigt forsikrede dagpenge – og efterlønsmodtagere har modtaget dobbeltforsørgelse. Der ind-

hentes oplysninger om dels lønindkomst og dels skattemæssige forhold om drift af selvstændig

virksomhed.

Der indhentes oplysninger om lønindkomst og skattemæssige forhold. Oplysningerne leveres

grupperet i forhold til størrelse af indkomst og udbetalte ydelser. Styrelsen foretager på baggrund

af oplysningerne en kvalificeret vurdering af hvilke grupper, der skal indgå i undersøgelsen. Heref-

ter foretages der i hver enkelt sag en vurdering af om der kan være sket en fejludbetaling og om

der har været overlap af perioder med ydelser og perioder med løn. I sager med selvstændig virk-

somhed ses på, om der har været salgsmoms i kvartaler, hvor der samtidig er modtaget ydelser.

De sager, hvor styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for fejludbetaling, udgår af undersøgel-

sen. Undersøgelsen omfatter således kun de sager, hvor styrelsen vurderer, at der umiddelbart er

en risiko for, at der er sket fejludbetaling. Disse sager sendes til a-kassen til videre behandling.

Den del, der vedrører oplysninger

om lønindkomst,

indeholder oplysninger om ledige og efter-

lønsmodtagere, som i indkomståret har modtaget ydelser, samtidig med at de har haft (gradueret)

indkomst som lønmodtagere. Tidligere, hvor a-kasserne ikke havde mulighed for at tilgå oplysnin-

ger i Indkomstregistret, var skatteregisterkontrollen den eneste registerbaserede mulighed for kon-

trol mod dobbeltforsørgelse og fokus var på den økonomiske effekt af undersøgelsen.

A-kassernes adgang til Indkomstregistret har gjort det muligt for a-kasserne løbende at kontrollere

for dobbeltforsørgelse via Indkomstregisterkontrollen. Kontrollen via oplysninger fra SKAT er derfor

ikke længere kun en kontrol for dobbeltforsørgelse, men også en væsentlig opfølgning i tilsynet

med udviklingen af a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregistret. Skatteregisterundersøgel-

sen har nu ændret fokus – fra kun at fokusere på det økonomiske resultat af undersøgelserne – til

også at fokusere på, om den pågældende lønmodtager allerede er indgået i a-kassens kontrol ved

brug af Indkomstregistret.

Den del, der vedrører oplysninger om skattemæssige forhold om drift af

selvstændig virksom-

hed,

indeholder oplysninger om moms, overskud/underskud af selvstændig virksomhed mv. Da

selvstændige erhvervsdrivende senest skal aflevere selvangivelse til SKAT den 1. juli det følgende

indkomstår, foreligger data for denne målgruppe først i 3. kvartal det følgende år. Styrelsen foreta-

ger ud fra de nævnte kriterier en forhåndsvurdering af data fra SKAT, hvorefter relevante sager

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

sendes til a-kassen, som herefter foretager den videre sagsbehandling og eventuelt træffer afgø-

relse i sagen.

SKAT leverer data og leveringstidspunktet er derfor afhængigt af dannelse af årsopgørelsen for

selvstændige erhvervsdrivende hos SKAT. Data for det enkelte indkomstår foreligger medio det

følgende indkomstår til behandling i styrelsen. For skatteregisterundersøgelsen for 2013 modtog

styrelsen data fra SKAT senere end forventet, og undersøgelsens tidsramme blev derfor udvidet til

ultimo 2014. Skatteregisterundersøgelsen for indkomståret 2013 er udsendt til a-kasserne ultimo

2014 med frist til a-kasserne for afrapportering 1. maj 2015.

4.2.1. Kontrol af lønmodtagere

Styrelsen har ud fra de nævnte kriterier foretaget en forhåndsvurdering af data fra SKAT på i alt

1.297 medlemmer. På baggrund af denne forhåndsvurdering har styrelsen valgt at lade skatteregi-

sterundersøgelsen for indkomståret 2012 omfatte i alt 471 medlemmer udvalgt ud fra følgende

kriterier:

Ledige medlemmer, som har modtaget fulde ydelser (mere end 200.000 kr.) samtidig med, at de har haft anden indkomst.

Medlemmer, som har modtaget fuld efterløn samtidig med bidragspligtig indtægt på mere end 50.000 kr.

Medlemmer, som har modtaget fulde dagpenge / fuld efterløn samtidig med B-indkomst. Her er foretaget en stikprøvevis kon-

trol af de medlemmer, der har mere end 100.000 kr. i B-indkomst.

I 2012 er a-kasserne blevet bedt om dels at oplyse om sagen allerede er indgået i den kvartalsvise

kontrol ved brug af indkomstregistret, dels om sagen er behandlet som et led i a-kassens egenkon-

trol. De sager, der allerede er indgået i indkomstregisterkontrollen og a-kassernes egenkontrol er

udgået af undersøgelsen.

Tabel 8: Oversigt over fordelingen af sager

Fordeling af sager

Sager der er indgået ved a-kassernes egen kvartalsvise kontrol ved brug af Indkomstregistret

Sager der er behandlet af a-kassen af andre årsager end i relation til Indkomstregisterkontrollen (egenkontrol)

Sager der hverken er indgået i indkomstregisterkontrollen eller i a-kassens egenkontrol

i alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal

384

471

Undersøgelsen viser, at 384 sager ikke er indgået i a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregi-

steret eller i a-kassens egenkontrol. A-kasserne er blevet bedt om at angive årsagen til at sagen

ikke har været omfattet af indkomstregisterkontrollen, fx at medlemmet ikke opfylder de kriterier,

der ligger til grund for indkomstregisterkontrollen.

Ved a-kassernes behandling af de 384 sager, er der truffet i alt 59 afgørelse om tilbagebetaling og

11 afgørelser om kasse-eneansvar, med samlet økonomisk resultat på 7,7mio. kr.

Tabel 9: Oversigt over antal afgørelser og tilbagebetalingsbeløb

Resultat af kontrollen

Antal afgørelser om tilbagebetaling

Antal afgørelser om kasse-eneansvar

Det samlede tilbagebetalingsbeløb

Det samlede økonomiske resultat som følge af kasseeneansvar

Det samlede økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

59 sager

11 sager

5,9 mio. kr.

0,5 mio. kr.

1,3 mio. kr.

Det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb er ca. 100.000 kr. pr. sag. Hertil skal lægges det økono-

miske resultat af sanktion, idet medlemmet skal afholde den pålagte sanktion i form af karantæne-

timer, inden der kan udbetales ydelser til medlemmet.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

I nogle tilbagebetalingssager kan der være tale om kasseeneansvar dvs. at a-kassen er ansvarlig

for fejlen og derfor mister rettet til refusion fra staten og selv skal afholde udgiften. Kasseenean-

svarssager kan bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men der er ikke

hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet. Det er fx

regne- eller tastefejl fra a-kassens side, eller det kan være, at a-kassen har mistet retten til refusion

på grund af fejl i sagsbehandlingen.

4.2.2. Kontrol med selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller

Tidligere erfaringer har vist, at en væsentlig del af de medlemmer, der er registreret med fulde

ydelser og over-/underskud af virksomhed, drev virksomhed ved udlejning, vindmølle-energi, sol-

celle-energi mv. (Sådanne virksomheder er efter reglerne undtaget fra dagpengebegrænsningen).

Disse medlemmer er derfor udgået af kontrollen allerede i udsøgningsfasen.

Skatteregisterundersøgelsen for indkomståret 2012 omfatter i alt 137 ledige medlemmer udvalgt

efter følgende kriterier:

Styrelsen har ud fra de før nævnte kriterier foretaget en forhåndsvurdering af data fra SKAT på i alt

150 medlemmer. På baggrund af denne forhåndsvurdering har styrelsen valgt at lade skatteregi-

sterundersøgelsen for 2012 omfatte i alt 137 medlemmer udvalgt ud fra følgende kriterier:

”Medlemmet har modtaget fulde ydelser (mere end 200.000 kr.) samtidig med at være registreret

med virksomhedsudøvelse i større omfang, hvilket vil sige mere end 50.000 kr. i over / underskud

eller med indkomst som medarbejdende ægtefælle”

Af de 137 sager er 29 sager indgået i a-kassernes egenkontrol og dermed ikke omfattet af under-

søgelsens resultater.

Der er således 108 sager, som er behandlet som et led i skatteregisterundersøgelsen. I 85 sager

af disse sager fandt a-kassen ikke grundlag for at medlemmet havde drevet selvstændig virksom-

hed, jf. § 2 eller § 11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virk-

somhed.

Ved a-kassernes behandling af de 108 sager, er der truffet i alt 23 afgørelser om tilbagebetaling

med et samlet økonomisk resultat på 1,7 mio.kr.

Tabel 10: Oversigt over afgørelser og tilbagebetalingsbeløb

Resultat af undersøgelsen

Antal afgørelser om tilbagebetaling / kasse-eneansvar

Det samlede tilbagebetalingsbeløb

Det samlede økonomiske resultat som følge af kasse-eneansvar

Det samlede økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

1,1 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0,4 mio. kr.

Det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb er ca. 60.000 kr. pr. sag. Hertil skal lægges det økono-

miske resultat af sanktion, idet medlemmet skal afholde den pålagte sanktion i form af karantæne-

timer, inden der kan udbetales ydelser til medlemmet.

4.3. A-kassernes elektroniske kontrol ved brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført elektronisk kontrol ved brug af data fra Fe-

rieKonto. Kontrollen sker ved at oplysninger om udbetaling af feriepenge registersamkøres med a-

kassernes oplysninger som sikring mod dobbeltforsørgelse. Effekten af kontrollen afrapporteres

halvårsvis til styrelsen og viser, at antallet af fejludbetalinger er faldet ligesom det økonomiske re-

sultat er faldende igennem hele perioden 2012 – 1. halvår 2014.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11: Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved brg af data fra FerieKonto

Periode

2012

2013

1. halvår 2014

Antal fejludbetalinger

808

754

391

Økonomisk resultat (mio.kr.)

4,0

3,2

0,8

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

FeriePenge.dk - Ny digital løsning

Som følge af ændringer i Ferieloven og lov om et Indkomstregister pr. 1. maj 2015, vil administrati-

onen af feriepenge blive samlet i en ny digital løsning – FeriePenge.dk – som er en løsning, hvor

alle lønmodtagere ét sted vil kunne se deres samlede feriepenge, uanset hvem der udbetaler fe-

riepengene.

FeriePenge.dk administreres af ATP og er en udvidelse af FerieKonto. Arbejdsgiveren har pligt til

at indberette feriepenge til Indkomstregistret for optjeningsåret 2014 og frem. Fra ferieåret 2015 /

2016 skal virksomheden ikke længere sende feriekort til lønmodtageren. I stedet sender FeriePen-

ge.dk et brev som digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage løn-

modtagere har til gode og hos hvilken arbejdsgiver eller feriekasse. Via løsningen kan lønmodtage-

ren også anmode om at få deres feriepenge udbetalt. Anmodningen sendes til feriepengeudbetale-

ren, der udbetaler feriepengene direkte til lønmodtageren.

Den nuværende kontrol via data fra FerieKonto bliver med overgangen til Feriepenge.dk udvidet

fra at omfatte ca. 1 mio. lønmodtagere til at omfatte yderligere ca. 1,4 mio. lønmodtagere.

A-kasserne udtrækker i forbindelse med den nuværende kontrol via FerieKonto ca. 30.000 sager

på årsplan til efterfølgende manuel kontrol. Det giver anledning til 500–600 tilbagebetalingssager.

Med indførelsen af Feriepenge.dk den 1. maj 2015 vil antallet af lønmodtagere der indgår i kontrol-

len stige til ca. 2,4 mio. pr. år. Det forventes derfor at antallet af sager til manuel behandling, antal-

let af fejludbetalinger og antallet af sager vil være større i startåret. Da a-kasserne afrapporterer

effekten af kontrollen halvårligt, vil stigningen først være synlig den 1. april 2016 i forbindelse med

afrapporteringen for 2. halvår 2015. Styrelsen følger udviklingen fremadrettet.

4.4. Undersøgelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og ferie

A-kasserne har udbetalt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for første gang i slutningen af ja-

nuar 2014. Styrelsen har i 2014 ført tilsyn med dels a-kassernes administration i forbindelse med

udbetaling af feriedagpenge til medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om

der udbetales henholdsvis for lidt eller for meget i arbejdsmarkedsydelse mht. forsørgelsespligt.

Om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og ferie

Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har optjent ret til ferie med feriedag-

penge, kan afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udbetalin-

gen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dog udbetales ydelsen med sam-

me sats som midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

under ferie sker efter reglerne for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Styrelsen har undersøgt a-kassernes administration i forbindelse med udbetaling af feriedagpenge

til medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse i perioden 1. januar – 28. maj

2014. Styrelsen har fundet i alt 161 medlemmer, der i perioden havde fået udbetalt feriedagpenge

på trods af, at medlemmet modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Undersøgelsen viste, at der

var sket fejludbetaling til 94 medlemmer, men der var hovedsageligt tale om fejl opstået som følge

af misforståelse af reglerne og systemfejl. Samtlige a-kasser har nu indrettet administrationen med

henblik på at undgå fejludbetalinger og fejlregistreringer fremadrettet. Primo 2015 gentages under-

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

søgelsen for perioden 28. maj – 31. december 2014 med henblik på at sikre, at administrationen i

a-kasserne er bragt i orden.

Tabel 12: Resultatet af undersøgelsen

Antal medlemmer i alt

Antal medlemmer, hvor a-kassen har truffet afgørelse om fejludbetaling

Samlet tilbagebetalingsbeløb

Samlet efterbetalingsbeløb

Samlet eneansvar for a-kassen

Antal medlemmer, hvor den udbetalte sats differentierer fra satsen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Antal medlemmer, hvor feriedagpenge er forudbetalt

Antal medlemmer, hvor a-kassen har registreret ydelsen som feriedagpenge og ikke som midlertidig

arbejdsmarkedsydelse

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

161

22.421 kr.

497 kr.

39.553 kr.

149

156

Forsørgelsespligten – et nyt begreb i arbejdsløshedsforsikringen

Forsørgerpligtsbegrebet fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.§ 52 j, og indebærer at

hvis et medlem har ret til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og i øvrigt har en forsørgelses-

pligt overfor børn efter lov om aktiv socialpolitik, kan medlemmet få udbetalt en ydelse svarende til

80 pct. af den højeste dagpengesats, ellers kan medlemmet få udbetalt en ydelse svarende til 60

pct. af den højeste dagpengesats.

Forsørgelsespligtsbegrebet er et nyt begreb i a-kasselovgivningen, som a-kasserne - ikke udover

tro- og loveerklæringer - har mulighed for at kontrollere rigtigheden af. Styrelsen har derfor under-

søgt, om der udbetales henholdsvis for lidt eller for meget i arbejdsmarkedsydelse i 1. halvår 2014.

Styrelsen har fundet 88 personer, der har fået udbetalt den høje arbejdsmarkedsydelse uden at

være registreret i CPR-registret med børn under 18 år. Derefter er a-kasserne blevet bedt om at

undersøge sagerne nærmere. A-kasserne har truffet afgørelse om, at i alt 58 medlemmer skal til-

bagebetale 607.879 kr. og at a-kasserne har et eneansvar for udbetalinger på i alt 191.096 kr.

Primo 2015 gentages tilsynet for udbetalinger i 2. halvår 2014.

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, indberettes og indbetales be-

løb til styrelsen med angivelse af, om der er tale om et svigskrav, kasseeneansvar eller uagtsom-

hedskrav.

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kassernes egen kontrol, f.eks. gennem

Indkomstregistret, eller som følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterundersøgelser eller myn-

dighedssamarbejde. I nogle tilbagebetalingssager kan der være tale om kasseeneansvar dvs. at a-

kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister rettet til refusion fra staten og selv skal afholde udgif-

ten. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl,

men der er ikke hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra med-

lemmet. Det er fx regne- eller tastefejl fra a-kassens side, eller det kan være, at a-kassen har mi-

stet retten til refusion på grund af fejl i sagsbehandlingen.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalingskrav fordelt på svig, kasseeneansvar og uagt-

somhed i 2013 og 2014. De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via Re-

stancemyndigheden under SKAT. Når a-kassen har udtømt sine muligheder for at kræve en med-

lemsrestance, skal a-kassen overgive kravet til Restancemyndigheden under SKAT, der har mu-

lighed for at inddrive kravet f.eks. gennem lønindeholdelse.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

I tabellen ses en faldende tendens fra 2013 til 2014 i tilbagebetalingskrav. Dette skyldes primært et

fald i tilbagebetalingskrav i uagtsomhedssager.

Tabel 13: Tilbagebetalinger fra a-kasserne, mio.kr.

Tilbagebetalingskrav (mio.kr.)

Pga. svig

Kasseeneansvar

Pga. uagtsomhed

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2013

34,1

7,9

137,7

179,7

2014

32,4

8,8

129,3

170,5

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer i besiddelse af oplysninger, der

tyder på, at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse eller en kommune, kan styrelsen underrettes.

Styrelsen har i 2014 modtaget 453 anmeldelser.

Tabel 14: Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder for hele 2014

Myndighed

Skat (løbende indberetninger/anmeldelser)

Skat (sager opstået ved målrettede enkelt aktioner)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2013

259

100

189

567

2014

173

123

453

Sagerne er sendt videre til sagsbehandling i enten kommuner eller a-kasser. Udviklingen fra 2013

til 2014 viser, at der er sket en stigning i antallet af indberetninger som led i SKAT´s aktioner, mens

antallet af SKAT´s øvrige administrative indberetninger er faldet. Faldet i indberetningerne fra Kri-

minalforsorgen skyldes teknisk, at Kriminalforsorgen fra og med 2014 direkte har indberettet til

kommunerne, og derfor vedrører Kriminalforsorgens indberetninger kun a-kassemedlemmer i

2014.

4.7. Lufthavnstilsynet

Styrelsen gennemfører et lufthavnstilsyn, som er tilrettelagt som stikprøvekontroller ved borgerens

indrejse til Danmark, jf. § 91b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbetalt forsørgelsesydelser af en a-

kasse eller en kommune til borgere, der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlandet

i en periode og dermed ikke stået til rådighed. Når der opstår formodning om en fejludbetaling, er

det borgerens a-kasse eller den kommune, som har udbetalt ydelsen, der træffer afgørelse om

retten til ydelsen.

Som led i finanslovsaftalen for 2011 indgik den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti

og Kristendemokraterne

Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri.

Ifølge aftalen skulle

der i årene 2011-2014 gennemføres minimum 25 kontrolaktioner i lufthavnstilsynet om året, og

kontrollen skulle gennemføres i andre lufthavne og grænseovergange end Kastrup Lufthavn.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15: Antallet af gennemførte kontrolaktioner i lufthavnstilsynet i årene 2011-2013

Aktioner i Kastrup Lufthavn

Aktioner ved andre lufthavne og græn-

seovergange

Samlet antal kontrolaktioner

2011

2012

2013

2014

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Tabel 16: Resultatet af lufthavnstilsynet 2011, 2012 og 2013

Antal oprettede sager under kontrolaktioner

Antal indberetninger fra SKAT

Antal afsluttede sager

Samlet tilbagebetalingsbeløb, mio. kr.

Gennemsnitlig tilbagebetalingsbeløb

2011

380

519

899

5,4

6.007

2012

110

438

543

4,8

8.864

2013

135

288

414

Udestår

2014

367

170

340

Udestår

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

De anførte tilbagebetalingsbeløb vedrører alene de pågældende år, hvor sagerne er opret-

tet/indberettet. Derfor er det samlede tilbagebetalingsbeløb og det gennemsnitlige tilbagebeta-

lingsbeløb endnu ikke endeligt opgjort for 2013 og 2014, da alle sager der er oprettet i 2013 og

2014, endnu ikke er færdigbehandlet. Dette skyldes blandt andet sagsbehandlingstiden i kommu-

nerne og a-kasserne.

Bevillingen der blev afsat i henhold til

Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri

til udførel-

sen af lufthavnstilsynet udløb med udgangen af 2014. Der har derfor i løbet af januar 2015 pågået

drøftelser mellem aftaleparterne med henblik på at finde en model for lufthavnstilsynet fremadret-

tet. Der er den 5. februar 2015 indgået en fornyet aftale med forligspartierne om at videreføre luft-

havnstilsynet, og at der optages drøftelser med SKAT om at overtage tilsynsopgaverne.

Folketingets Finansudvalg har den 19. marts 2015 med Akt 103 givet tilslutning til at afsætte en

bevilling på 2,1 mio. kr. til at videreføre indsatsen, så der kan gennemføres årligt mindst 25 tilsyn –

fortrinsvis i Kastrup Lufthavn. Samtidig videreføres igangværende drøftelser med SKAT om helt

eller delvist at overdrage tilsynsopgaven til SKAT.

Pr. 23. februar 2015

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er

der på styrelsens og Beskæftigelsesministeriets områder i 2014 iværksat en række nye udviklings-

initiativer og projekter på tilsynsområdet:

5.1. Regeringens 5 initiativer om bl.a. øget kontrol med EU/EØS- borgere.

Regeringen offentliggjorde den 11. marts 2014 fem initiativer om bl.a. kontrol med EU/EØS-

borgere, der modtager overførselsindkomst. Regeringen ønskede bl.a. at øge kommunernes og a-

kassernes muligheder for at kontrollere og efterprøve EU-borgeres status som bosiddende ar-

bejdstagere, forbedre data- og kontrolmulighederne af EU-borgeres indtægts- og formueforhold i

hjemlandet og øge kravene om danskundervisning til ledige med dårlige danskkundskaber mv.

Initiativ 1

øget kontrol af kontanthjælpsmodtageres arbejdstagerstatus,

er udmøntet af Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Justitsministeriet, Statsforvaltningen og

KL via dialog, systematisering af forespørgsler fra kommunerne til Statsforvaltningen samt opdate-

rede vejledninger til henholdsvis kommunerne og Statsforvaltningen. En EU-borgers opholdsret i

Danmark afgøres af Statsforvaltningen. Der er udsendt en opdateret vejledning nr. 9468 af 30. juni

2014 om EU-borgeres adgang til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven).

Initiativ 2

oprettelse af en central enhed med henblik på styrket kontrol af oplysninger om

EU/EØS-borgere

udmøntes ved, at den fælles dataenhed i regi af UDK, der etableres pr. 1. maj

2015, jf. lovforslag fremsat februar 2015, skal arbejde på at udvide kontaktnetværk og samar-

bejdsaftaler med myndigheder i andre EU/EØS-lande, styrke en systematisk udveksling af oplys-

ninger med myndigheder i andre EU/EØS-lande, herunder indhente registerbaserede oplysninger

fra de lande, hvorfra der er mange EU/EØS-borgere, der modtager danske ydelser, samt bistå

kommunerne med at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til kommunerne i enkelt-

sager. Der udarbejdes i foråret 2015 en afsluttende implementeringsanalyse sammen med UDK,

se også nedenfor.

Initiativ 3

målrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere med kort tilknytning til det danske ar-

bejdsmarked og dårlige danskkundskaber

er igangsat som en forsøgsordning, og der er udsendt

en vejledning nr. 9723 af 29. september 2014 om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeom-

rådet (senere ændret til vejledning om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. vejledning nr. 9124 af

5. marts 2015). I forsøgsordningen er arbejdsmarkedsrettet danskundervisning et ret og pligt tilbud,

som skal give modtagere af kontant- og uddannelseshjælp med kort tilknytning til det danske ar-

bejdsmarked og dårlige danskkundskaber de sproglige kompetencer til generelt at kunne begå sig

på det danske arbejdsmarked. Jobcentret afholder samtidig månedlige samtaler med personer i

målgruppen.

Initiativ 4

øget fokus på EU/EØS-borgeres bopæl ved ledighed på dagpenge

er gennemført

med en it-løsning, der skaber opmærksomhedslister til a-kasserne. Udtrækningskriterierne er, at

medlemmet, som er dagpenge- eller arbejdsmarkedsydelsesmodtager, er registreret med anden

adresse end den aktuelle inden for de seneste 3 år og at der er registreret flere end to voksne på

den aktuelle bopælsadresse.

Initiativ 5

målrettet indsats for dagpengemodtagere med kort tilknytning til det danske ar-

bejdsmarked og dårlige danskkundskaber

er udmøntet sammen med initiativ 3, idet der er tale om

et parallelt initiativ for dagpengemodtagere.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

5.2. Styregruppe for Fejludbetalinger og Kontrol

Som omtalt i Statusrapport for 1. halvår af 2014, deltager Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering i den fællesoffentlige Styregruppe for fejludbetalinger og kontrol (SFK). Styregruppen skal

sikre den overordnede koordinering af og opfølgning på myndighedernes arbejde med en fællesof-

fentlig helhedsorienteret indsats mod fejl og snyd.

Styregruppen har senest udarbejdet udkast til

strategiske pejlemærker,

der forventes offentliggjort i

foråret 2015, og som bl.a. skal danne grundlag for at koordinere og understøtte fremdrift i imple-

menteringen af aftalte tværgående initiativer og at formulere nye tiltag, såfremt der identificeres

behov herfor.

Styregruppen har endvidere iværksat initiativer, der skal forbedre mulighederne for at vurdere re-

sultaterne af og opstille effektmål for indsatsen mod fejludbetalinger.

Styregruppen har også til opgave at koordinere og sikre fremdrift i implementeringen af de fælles-

offentlige initiativer i forbindelse med bl.a. eIndkomst og sikre koordination og sammenhæng mel-

lem øvrige igangsatte initiativer på tværs af det offentlige, der kan bidrage til at reducere risikoen

for fejl hos myndigheder og borgere.

Styregruppen følger også UDK´s arbejde med at opbygge

Den fælles dataenhed,

der blev aftalt

oprettet som en del af kommuneaftalen for 2015.

Den fælles dataenhed fra 1. maj 2015.

Regeringen og KL blev i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 enige om at oprette en fælles

dataenhed i regi af UDK, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende

kontrol med sociale ydelser, herunder på kommunale ydelsesområder. Det bliver dataenhedens

opgave, i samarbejde med UDK og kommunernes kontrolenheder, at bidrage til effektiv kontrol

med tildelingen og udbetalingen af sociale ydelser og tilskud. Dataenheden skal først og fremmest

sikre bedre brug af data, øget registersamkøring og et tættere samarbejde og bedre udveksling af

oplysninger på tværs af danske myndigheder og mellem danske og internationale myndigheder.

Den fælles dataenhed får dermed kompetence og pligt til at samkøre data fra offentlige registre

vedrørende modtagere af kommunale ydelser og videregive undringslister og relevante oplysnin-

ger til kontrolenhederne i kommunerne og UDK, MBLIS har fremsat lovforslag om etablering af den

fælles dataenhed i februar 2015.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at initiativet om

oprettelse af central enhed med henblik på

styrket kontrol af oplysninger om EU/EØS-borgere,

der var et af regeringens 5 initiativer fra marts

2014 om vandrende arbejdstagere, udmøntes i regi af den fælles dataenhed efter nærmere aftale

mellem BM og UDK.

UDK er ved at udarbejde analyse med det formål at klargøre og fastlægge indsatsen i enheden og

sikre en effektiv ressourceudnyttelse. Det er ved at blive afklaret, hvordan oplysninger fra udvalgte

EU/EØS lande kan indhentes og kvalitetssikres bedst muligt.

5.4. Rådighedsvurdering af a-kasse medlemmer, der udrejser med danske dagpenge

til udlandet

Udviklingen i antallet af vandrende arbejdstagere inden for EU/EØS betyder, at det er vigtigt, at de

relevante myndigheder i EU/EØS-landene lever op til reglerne i forordning 883/2004 om, at en

udenlandsk myndighed er forpligtet til at sende en underretning til a-kassen, hvis medlemmet ikke

overholder det pågældende lands kontrolforanstaltninger om rådighed og selvforskyldt ledighed i

en eksportperiode. Hvis a-kassen beder om det, er den udenlandske myndighed også forpligtet til

at sende en månedlig underretning om, hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

For fremadrettet at sikre, at a-kasserne har mulighed for at administrere i overensstemmelse med

reglerne om rådighed, er det nødvendigt at få mere præcise oplysninger fra opholdslandene. Fra

og med 1. januar 2015 skal a-kasserne derfor:

•

Anmode den udenlandske myndighed om en månedlig opfølgning for at sikre sig, at medlem-

met lever op til de kontrolforanstaltninger, der er gældende i opholdslandet. Modtagelse af

månedlig opfølgning fra den udenlandske myndighed er dog ikke en betingelse for fortsat ud-

betaling af ydelser.

Registrere alle underretninger fra udenlandske myndigheder, hvor den ledige ikke har over-

holdt det pågældende lands kontrolforanstaltninger.

Registrere resultatet af rådighedsvurderingen.

•

Registreringen er udviklet som en del af den registreringsløsning i SharePoint, som a-kasserne har

anvendt for PDU2 siden 1. januar 2013.

5.5. Ny digital EØS-indberetning

Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder kan danne grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-

kassen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1456 af 16. december 2014 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Fremover registrerer a-kasserne brugen af muligheden for at medregne arbejds- og forsikringspe-

rioder. Styrelsen er derfor i gang med at udvikle en SharePoint platform til brug for indberetning af

de udenlandske arbejds- og forsikringsperioder, der danner grundlag for udbetaling af en ydelse

fra a-kassen. Udviklingen sker i samarbejde med AK-Samvirke og EØS-kontaktpersoner i a-

kasserne.

A-kassen har allerede fra 1. januar 2015 oversigter over medlemmer, som efter 1. januar 2015 har

søgt fx dagpenge eller efterløn og som helt eller delvist vil få medregnet udenlandske arbejds-

og/eller forsikringsperioder for at opnå ret ydelsen. Disse vil derfor indgå i den digitale registrering.

Indberetningsløsningen forventes klar til udstilling til a-kasserne i 2. kvartal 2015.

5.6. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et kommende IT-system, som skal

hjælpe socialsikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert

– i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009 om koordinering af social sik-

ring mellem EU/EØS-landene.

Der er ikke noget EU-dækkende digitalt system i dag og myndighederne udveksler stadig de fleste

oplysninger med post. Med etablering af EESSI, vil de nationale myndigheder kunne varetage al

kommunikation om grænseoverskridende socialsikringsspørgsmål ved hjælp af elektroniske do-

kumenter.

EESSI vil kunne bidrage til at afdække omfanget af brug af velfærdsydelser og mulige fejludbeta-

linger. Videre vil borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kunne gøre deres rettigheder

gældende så hurtigt og effektivt som muligt.

Arbejdet med EESSI i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver ansvarlig for at etablere og gennemføre et pro-

jekt, der sikrer, at EESSI implementeres inden for de områder, hvor styrelsen har lovgivningsan-

svar. Projektet skal sikre, at de relevante institutioner kan sende og modtage data relevante socia-

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

le data til og fra andre EU/EØS-lande via det nationale knudepunkt. Det drejer sig om følgende

områder:

•

Arbejdsløshedsdagpenge

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Fleksydelse

Efterløn

Tilsynsrådet vil blive orienteret om etableringen af EESSI i de kommende statusrapporter.

5.7. Forestående ændringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesrefor-

men og Kontanthjælpsreformen

STAR fører tilsyn med a-kassernes og kommunernes administration af reglerne om rådighed.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtage-

re og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere kun kan få ydelser, hvis de reelt

står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder løbende søger jobs. A-kasser og jobcentre skal

løbende vurdere, om de ledige reelt står til rådighed. Tilsynet ser dels på jobsøgning og dels på

overholdelse af aftaler om deltagelse i samtaler, aktive tilbud mv.

Som led i kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen skal alle dagpengemodtagere, jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere regi-

strere deres jobsøgning i en landsdækkende joblog. Det kan bidrage til et mere systematisk tilsyn

med jobsøgningen såvel lokalt som centralt.

A-kasserne skal efter de nye regler afholde to rådighedssamtaler med medlemmet indenfor de

første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal holdes indenfor 3 måneders

sammenlagt ledighed, og den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har været ledigt i

sammenlagt 3 måneder. Herefter skal a-kasserne afholde rådighedssamtaler efter behov.

A-kassen skal hver måned trække lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter registreret i

joblogen. A-kasserne skal på baggrund af oplysningerne i joblogen vurdere, om der er behov for at

indkalde et medlem til en rådighedssamtale. A-kasserne skal endvidere lade oplysningerne i joblog

indgå i vurderingen af de lediges rådighed.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere skal kommunen bl.a. anvende oplysningerne i joblogen til at vurdere, om den ledige står til

rådighed for arbejdsmarkedet. Registreringen af jobsøgningen i en central joblog giver mulighed

for at tilrettelægge fremtidigt rådighedstilsyn med a-kassernes og kommunernes administration af

rådighedsvurderingerne i forbindelse med de lediges jobsøgning, der kan afløse det nuværende

rådighedstilsyn med jobsøgning som er tilrettelagt som en stikprøvekontrol, hvor STAR udtager en

mindre stikprøve fra et antal a-kasser og kommuner.

Med jobloggen er der skabt grundlag for, at rådighedstilsynet med jobsøgning fremover kan udvik-

les og baseres på oplysninger om alle lediges jobsøgning i stedet for mindre manuelle stikprøver.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilt revision af udvalgte udgiftsområder, hvor kommu-

nerne eller a-kasserne modtager refusion fra a-kassen. I 2014 har Rigsrevisionen afgivet beretning

til Statsrevisorerne indenfor tre af BM´s områder:

•

Fejludbetalinger af sociale ydelser (februar 2014)

Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde (februar 2014)

Finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge (november 2014)

6.1. Fejludbetalinger af sociale ydelser

Undersøgelsen af fejludbetalinger af sociale ydelser er foranlediget af, at der hvert år fejlagtigt ud-

betales ydelser til mange borgere. I 2012 udbetaltes knap 269 mia. kr. i sociale ydelser, og Rigsre-

visionen fandt det derfor relevant at undersøge, hvilken indsats kommuner og staten gør for at mi-

nimere omfanget af fejludbetalinger.

Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger hertil fokuserer på følgende områ-

der, som de ikke finder tilfredsstillende:

•

At Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

ikke har en strategi eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger.

At kommunernes indsats i mindre grad er rettet mod borgerfejl.

At kommunernes kommunikation med borgerne er præget af et svært sprog.

Beretningen blev afgivet 20. februar 2014 og er behandlet af Statsrevisorerne.

Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale forhold iværksat initiativer, der er målrettet fejludbetalinger af sociale ydelser i regi af en

tværministeriel arbejdsgruppe ”Effektiv Sagsbehandling og Kontrol” (ESK) – nu SFK.

Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at ministerierne ikke har fastsat mål for effekten af initiativer-

ne og ikke har tilvejebragt grundlaget for at vurdere initiativernes effekt. Denne problemstilling

adresseres i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), der fra sommeren 2014 er trådt i

stedet for ESK-arbejdsgruppen. Der afrapporteres særskilt for styregruppens arbejde andetsteds i

denne rapport.

6.2. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Rigsrevisionens undersøgelse af sygemeldte gav anledning til en række anbefalinger til en ny op-

følgningsmodel på området. Dette er indarbejdet i den netop gennemførte sygedagpengereform.

Der er blandt andet etableret en fast-trackordning, der skal bringe syge hurtigere tilbage til job.

Beretningens hovedkonklusioner peger på følgende udfordringer:

•

Manglende fokus i indsatsen på, om den sygemeldte kommer tilbage i arbejde igen.

•

Behov for bedre rammer og styrkelse af samarbejdet mellem jobcentre, arbejdsgivere og

sundhedsvæsen.

•

Behov for udvikling af initiativer, der kan fremme en tidlig indsats.

•

Øget inddragelse af arbejdsgiverne.

Beretningen blev afgivet 20. februar 2014.

Tilsyn 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 14: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 2014, fra beskæftigelsesministeren

6.3. Finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge

Rigsrevisionens undersøgelse af finansieringsmodellen på dagpengeområdet er foranlediget af, at

kommunerne hvert år medfinansierer 60 pct. af udgifterne til dagpenge til ledige. Det svarer til 12

mia. kr. af de samlede udgifter på ca. 20 mia. kr. årligt. Formålet med undersøgelsen er at vurdere,

om finansieringsmodellen fungerer tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt, at modellen ikke fungerer

fuldt tilfredsstillende.

Beretningens hovedkonklusioner peger på følgende udfordringer:

•

Der er i flere måneder for stor uoverensstemmelse mellem de faktiske udgifter i kommunen og

de beregnede medfinansieringsbidrag.

Ministeriet bør gøre mere for at imødekomme udfordringerne, således at a-kasserne i højere

grad leverer de fornødne data til tiden.

Ministeriet anbefales at fastsætte et udsvingsbånd for hver a-kasse i forbindelse med den må-

nedlige opfølgning.

Beretningen blev afgivet d. 12. november 2014 og er behandlet af statsrevisorerne.

6.4. Integrationsindsatsen

Rigsrevisionen undersøgte i 2014 statens og kommunernes indsats for at integrere nyankomne

flygtninge og familiesammenførte.

Beretningens hovedkonklusioner peger bl.a. på følgende udfordringer:

•

Det vurderes, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at nyankomne flygtninge og fami-

liesammenførte får de tilbud, der er omfattet af integrationsloven.

De ansvarlige ministerier har endvidere ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på, om brugen af red-

skaberne til integration bidrager til at indfri integrationslovens formål.

Rigsrevisionen fandt det påkrævet, at ministerierne styrker deres opfølgning på integrationslo-

ven og sikrer en mere systematisk opfølgning på de redskaber i integrationsloven, som retter

sig mod flygtninge og familiesammenførte.

Beretningen blev afgivet d. 25. februar 2015 og er behandlet af statsrevisorerne.

Tilsyn 2014