Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1539922_0001.png
Tilsynsrådet for tilsynet med a-kasser og kommuner
Formand Karen Sejersdal Christensen
Njalsgade 72 A
2300 København S
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Kære Karen Sejersdal Christensen
J.nr.
2015-0003389
Tak for Tilsynsrådets brev om statusrapporten for tilsynet med a-kasser og
kommuner for 2014.
Jeg har særligt noteret mig, at STAR – i forhold til tilsynsindsatsen med at minime-
re fejludbetalinger og misbrug af dagpengesystemet – har koncentreret tilsynet om
a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregistret. Jeg har i lighed med rådet kon-
stateret, at det økonomiske udbytte af kontrollen over tid er faldet, hvilket er i tråd
med styrelsens forventning. Det skyldes, at kontrollen sikrer, at fejludbetalingerne
identificeres hurtigere og at eventuelle fejludbetalinger dermed stoppes tidligere.
Jeg bakker i lighed med rådet op om styrelsens initiativer til forbedring af a-
kassernes brug af indkomstkontrollen.
Jeg har også noteret mig, at der er en udvikling i styrelsens tværgående udviklings-
aktiviteter på kontrol- og tilsynsområde – et udviklingsarbejde, som bl.a. understøt-
tes af arbejdet i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol. Jeg er meget enig i,
at der er vigtigt at have et særligt fokus på den forebyggende indsats, så vi sikrer, at
vi minimerer antallet af fejludbetalinger. Det er langt bedre og mere effektivt end at
finde frem til eventuelle fejludbetalinger ved en efterfølgende kontrol.
Jeg har i øvrigt noteret mig rådets positive bemærkninger til statusrapporten.
Endelig skal jeg orientere om, at jeg – efter sædvanlig praksis – vil oversende sta-
tusrapporten, Tilsynsrådet brev og dette svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen