BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Klagesager

Arbejdsmiljø

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2014

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2014

Arbejdstilsynet, juli 2015

ISBN nr. 87-7534-637-0

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet har udarbejdet denne redegørelse, som beskriver behandlingen af klager

over Arbejdstilsynets afgørelser i 2014.

Indledning

Redegørelsen er inddelt i fem dele:

Del 1 om antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2014 samt

baggrunden herfor.

Del 2 om antallet af klagesager afgjort af Arbejdsmiljøklagenævnet i 2014 samt baggrunden

for hjemvisninger og ophævelser.

Del 3 om Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstider.

Del 4 om hvad Arbejdstilsynet gør fremadrettet i forhold til klagesagerne.

Del 5 om hvad de principielle afgørelser, der er truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet i 2014 har

givet anledning til.

Ifølge Arbejdstilsynets årsrapport for 2014 har Arbejdstilsynet i 2014 gennemført 62.600 tilsynsbe-

søg og afgivet 24.732 afgørelser inden for arbejdsmiljøområdet. I alt 12.870 af afgørelserne vedrø-

rer problemer indenfor de prioriterede områder, heraf 2.472 vedrørende muskel- og

skeletbesvær, 1.028 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 9.370 vedrørende ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2014 klage over 774 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer til en klagepro-

cent på 3,1 %.

Del 1.

Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i

remonstrationsperioden i 2013 og baggrunden herfor

Af de 774 påklagede afgørelser blev 34 trukket tilbage af virksomheden. De resterende 740 påkla-

gede afgørelser svarer til en reel klageprocent på 3,0 %. Klageprocenten var for 2013 beregnet til

2,7 %. Der er således sket en stigning i klageprocenten.

I alt 395 af de 774 påklagede afgørelser vedrører problemer indenfor de 3 prioriterede områder.

Heraf er 24 klager trukket tilbage af klageren. De resterende 371 påklagede afgørelser fordeler sig

med 112 vedrørende muskel- og skeletbesvær, 60 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 199 vedrø-

rende ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste år. Det skal be-

mærkes, at Arbejdstilsynet med virkning fra sidste års redegørelse ændrede tællemetode fra antal

oprettede klagesager til antal påklagede afgørelser. Af hensyn til sammenligning med tallene fra

årene før 2013, angiver tabellen i en overgangsperiode begge tællemåder.

2011

2012

2013

2014

774

457

Oprettede klagesager

Påklagede afgørelser

361

403

698

378

671

I 2014

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 912 afgørelser, heraf 703 påklaget i 2014 og 209 på-

klaget i tidligere år. Heraf blev 512 påklagede afgørelser oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet,

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

40 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at ophæve 360 påklagede afgørel-

ser og dermed ikke videresende disse til klagenævnet.

Oversendt til AMK

512

Trukket af klager

I alt

Ophævet af AT

360

912

De 360 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 41 %. Det bemærkes hertil, at op-

hævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede klager. Dvs. antal behandlede

afgørelser minus de klager som er trukket tilbage af klager.

Gennemgangen viser, at lidt under halvdelen af de afgørelser, der blev ophævet i remonstra-

tionsperioden, blev ophævet på grund af mangelfulde beskrivelser i afgørelserne, et ændret fag-

ligt skøn mv.

Sager ophævet i remonstrationsperioden

Knapt 30 % af afgørelserne blev ophævet på grund af tekniske systemfejl og formelle fejl. Dette

drejer sig bl.a. om, at der har været anvendt en forkert adressat eller en ukorrekt hjemmel, eller at

der ikke er sket fornøden partshøring.

10 % af afgørelserne er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne, mens de resterende er

ophævet som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud, f.eks. rådgivningspåbud, hvor

det materielle påbud er ophævet.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2014, at klage-

nævnet i 2014 behandlede i alt 482 sager. En del af disse sager vedrørte afgørelser om overskri-

delse af klagefrister m.v., som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet afgørelse i sager efter rygeloven og om ulovbe-

stemt genoptagelse. Klagenævnet behandlede således 404 klager over afgørelser efter arbejdsmil-

jøloven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 404 klager gav 139 anledning til hel eller delvis

ændring af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 34 %. Omgørelsesprocenten har i årene 2011 – 2013

været henholdsvis 29 %, 26 % og 36 %. Omgørelsesprocenten for 2014 er således faldet i forhold

til året før, men ligger en smule over gennemsnittet for de forudgående 3 år.

Talmæssig oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2011-14

Antal:

2011

62.300

338

Del 2.

Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i 2014

og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

2012

52.200

380

1,9

2013

60.100

671

2,7

2014

62.600

774

Klageprocent *2

Indgåede klager/påklagede afgørelser efter AML*1

Afgørelser efter AML

Tilsynsbesøg

16.500

19.824

23.472

24.732

Klager trukket tilbage *3

Påklagede afgørelser behandlet i AT *3

Påklagede afgørelser ophævet af AT*4

Ophævelsesprocent AT*3

Påklagede afgørelser sendt til AMK*4

118

110

773

152

172

445

280

912

512

360

Klager behandlet af AMK

Omgørelsesprocent AMK

Afgørelser omgjort af AMK

Afgørelser fastholdt af AMK

110

264

374

102

281

383

127

223

350

139

265

404

*1 Tællemetoden er ændret i perioden. For 2013 og 2014 angiver tallet antal påklagede

afgørelser.

For årene 2011og 2012

angiver tallet antal klagesager, hvor hver sag kan indeholde klage over flere afgørelser.

*2 Nyt element i skema fra 2013. Klageprocenten for årene 2011 og 2012 er beregnet på baggrund af antal

klagesager,

hvor

hver sag kan indeholde klage over flere afgørelser. For 2013 og 2014 er klageprocenten beregnet på baggrund af antal

afgø-

relser.

Der angives den reelle klageprocent, jf. afsnit 1.

*3 Nyt element fra 2013

*4 Tællemetoden er ændret i perioden. For 2013 og 2014 angiver tallet antal påklagede

afgørelser

behandlet i 2013, uanset

hvilket år, de er indgået. For årene 2011 og 2012 angiver tallet klagesager, som er indgået og behandlet i samme år.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser omgjort af klagenævnet. Den viser, at

godt 55 % af afgørelserne blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige fejl, fx mangelfulde

oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt grundlag for afgørelserne.

Knapt 25 % blev ændret som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud.

Godt 10 % af afgørelserne blev ændret pga. formelle fejl som for eksempel manglende høring.

De sidste ca. 10 % blev ændret, fordi der under klagesagen fremkom nye oplysninger (3 %) eller

fordi klagenævnet underkendte Arbejdstilsynets faglige vurdering (7 %).

I 2014 overholdt Arbejdstilsynet sagsbehandlingsfristen på 3 uger for 77 % af klagerne over efter-

kommelsefrist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for sent indgivet klage. Disse

sager behandles efter en hurtig procedure.

For klager over strakspåbud og forbud overholdt Arbejdstilsynet sagsbehandlingsfristen på 4

uger for 73 % af klagerne. Der er tale om en ny sagsbehandlingsfrist indført med virkning fra 1.

juli 2014.

Del 3.

Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

For øvrige klager over afgørelser efter arbejdsmiljøloven overholdt Arbejdstilsynet i 2014 sagsbe-

handlingsfristen på 6 uger for 55 % af klagerne.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstil-

synet i 2014. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelsen for 2013 beregnet på baggrund af

behandlede klager i 2013, mens tallene i de tidligere års redegørelser var beregnet anderledes.

Måloverholdelsen i 2014 er steget kraftigt i forhold til 2013. Det bemærkes hertil, at det blandt

andet skyldes ekstern bistand til nedbringelse af en sagspukkel i 2013 og 2014.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstilsynet i

2014 var 73 dage. I forhold til 2013 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mere en halveret.

Sagsbehandlingstiden indgår ikke i tidligere års redegørelser.

Arbejdstilsynet arbejder fortsat målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Arbejdstilsynet har herudover i efteråret 2014 igangsat et større projekt om kvalitet i afgørelser.

Arbejdstilsynet har i 2014 arbejdet med et projekt for et nyt afgørelseskoncept med det formål at

optimere afgørelser som understøtter arbejdsmiljøindsatsen og lever op til gældende juridiske

krav. Afgørelseskonceptet er blevet implementeret i Arbejdstilsynet den 20. april 2015 og anven-

des nu på alle afgørelser. Arbejdstilsynet vil evaluere konceptet efter ca. 1 år, herunder ved ind-

hentelse af erfaringer fra både interne og eksterne brugere.

Arbejdstilsynet har også i 2014 arbejdet videre med flere af de initiativer, der har været iværksat i

de seneste år, og har dermed vedvarende fokus på at nedbringe antallet af afgørelser, som ophæ-

ves i remonstrationsperioden eller ændres helt eller delvist i klagenævnet.

Del 4.

Hvad gør Arbejdstilsynet fremadrettet i forhold til klagesagerne

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Projektet er i flere faser, hvor der både bliver undersøgt en række konkrete afgørelser og bliver

gennemført en analyse af, hvorfor der sker fejl i Arbejdstilsynets afgørelser. Projektet gennemfø-

res frem mod udgangen af 2015.

For at nedbringe antallet af ophævelser, der skyldes mangler i beskrivelser, ukorrekt hjemmels-

grundlag eller ændret faglig vurdering, arbejder Arbejdstilsynet i øvrigt løbende med en række

initiativer, herunder:

Undervisning af de tilsynsførende i at udarbejde og udforme afgørelser. Ved undervisningen

af nyansatte lægges der stor vægt på forvaltningsretlige emner generelt samt på muligheden

for at arbejde intensivt med udformning af afgørelser, herunder arbejde med praktiske ek-

sempler hentet fra hverdagen. Senest er alle tilsynsførende i forbindelse med undervisning i

nyt afgørelseskoncept, jf. ovenfor, også undervist i forskellige forvaltningsretlige emner.

Landsdækkende audit af Arbejdstilsynets afgørelser. Til audit er der tilknyttet opsamling og

undervisning af de tilsynsførende ved møder i tilsynsgrupperne. Modellen for og indholdet

af audit justeres i øvrigt løbende ind efter hvilke afgørelsesemner, der vurderes at være behov

for at kortlægge.

Periodevis faglig og juridisk call-in (kvalitetssikring inden afgørelse sendes) på afgørelser

vedrørende udvalgte emner. Senest er der fra april 2015 iværksat call in på alle afgørelser om

psykisk arbejdsmiljø bortset fra vold og psykisk førstehjælp.

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra Arbejdsmiljø-

klagenævnet. Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende forvaltningsretlig gruppe,

som mødes kvartalsvis, og hvor der er fokus på afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet,

praksisopsamling, læring og videndeling på tværs af Arbejdstilsynet. Senest er alle tilsynsfø-

rende orienteret om den nævnspraksis, som er dannet de seneste par år i ergonomisager om

(røde) løft.

Ud over de nævnte tiltag, fortsætter Arbejdstilsynet samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets

sekretariat, dels gennem en løbende dialog, og dels gennem møder, hvor udviklingen på klage-

sagsområdet følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grundlag for yder-

ligere initiativer.

Arbejdstilsynet har netop udarbejdet en ny klagesagsinstruks for juristernes behandling af

klagesager (trådt i kraft 1. maj 2015), hvor der bl.a. er retningslinjer for håndtering af afgørel-

ser fra klagenævnet samt rammer for videreformidling af læring til de tilsynsførende.

Gennemgangen viser, at af de sager, som blev hjemvist til fornyet behandling i Arbejdstilsynet,

har tilsynscentrene valgt at henlægge halvdelen af sagerne, mens halvdelen er genoptaget af Ar-

Hvert resumé indeholder en kort beskrivelse af klagenævnets afgørelse, begrundelse herfor samt

– fremhævet med kursiv – hvordan Arbejdstilsynet har fulgt op på afgørelsen.

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel interesse.

Der er taget udgangspunkt i de sager, der er medtaget i klagenævnets nyhedsbreve samt i nævnets

resumeer heraf. Der er medtaget de afgørelser, hvor klagenævnet enten har ophævet Arbejdstilsy-

nets afgørelse eller sendt sagen tilbage til Arbejdstilsynet til fornyet behandling. Der er endvidere

medtaget 1 principiel afgørelse, hvor klagenævnet har tiltrådt Arbejdstilsynets afgørelse.

Del 5.

Principielle klagenævnsafgørelser med

Arbejdstilsynets kommentarer

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

bejdstilsynet. Dette svarer til fordelingen de foregående år. Årsagerne til, at Arbejdstilsynet væl-

ger at henlægge en del af disse sager er fx at påbuddet er efterkommet under klagesagens be-

handling, at et nyt besøg har vist, at der ikke er grundlag for en reaktion eller at tidsforløbet af

andre årssager gør det uhensigtsmæssigt at genoptage en sag på det oprindelige grundlag.

Afgørelse uden påbud fastholdt uanset at konstateringen af overtrædelsen skete efter

overtrædelsestidspunktet

Ved et tilsynsbesøg undersøgte Arbejdstilsynet en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet konstaterede, at

der ved læsning af varer på et reolsystem – hvorved ulykken skete - var sket en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen. Da virksomheden havde bragt forholdet i orden på tidspunktet for Ar-

bejdstilsynets tilsynsbesøg traf Arbejdstilsynet en afgørelse uden påbud.

Klageren anførte, at Arbejdstilsynet ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse uden påbud i

denne situation, da arbejdsforholdene som afgørelsen blev baseret på, ikke forelå på tidspunktet

for Arbejdstilsynets besøg.

Klagenævnet tiltræder afgørelsen (1 sag)

Et flertal i nævnet fastholdt afgørelsen. Nævnet fandt bl.a. med støtte i bemærkningerne til æn-

dring af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, at de forebyggende hensyn bag reglerne gør sig gældende

uanset om overtrædelsen bringes i orden før Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Flertallet lagde vægt

på, at risikoen for at modtage en afgørelse, når tilsynet kommer på besøg, skal medvirke til at

motivere virksomheden til at arbejde for eller fastholde en forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Et mindretal i nævnet fandt, at der ikke på tilsynstidspunktet var konstateret et arbejdsmiljøpro-

blem, og at der derfor ikke var mulighed for at træffe en afgørelse.

(J.nr. 2014-6100-10928) Arbejdstilsynets j. nr. 20130086554

1. Ophævelse af påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre

Ved et tilsynsbesøg på en arbejdsplads, observerede Arbejdstilsynet, at en virksomheds ansatte

kørte liggende sygetransport. De ansatte udførte i den forbindelse manuelle forflytninger af bor-

gere fra seng til båre og fra båre til seng.

Klagenævnet tiltræder ikke, eller kun delvist afgørelsen (10 ophævet - 11 hjemvist)

Arbejdstilsynet vurderede, at der ikke blev anvendt egnede tekniske hjælpemidler under forflyt-

ningerne, og traf derfor afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sikre, at forflytning af

borger planlægges, tilrettelægges og udføres, så det foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

og uden risiko for pludselige belastninger.

Arbejdstilsynet beskrev arbejdet således, at borgeren ikke hjalp til under forflytningerne, og at de

ansatte arbejdede med kraftigt foroverbøjet ryg, helt strakte arme og med stor kraftanstrengelse

under begge forflytninger.

Den ene medarbejder stod ved båresiden, og den anden medarbejder stod ved sengesiden. Hver

medarbejder tog fat i lagenet med begge hænder, hvorefter de trak og skubbede borgeren fra båre

til seng og retur igen.

Ved en forflytning blev et glidelagen lagt lidt ind under borgeren, dækkende fra skuldre til hofte

og så ud midt mellem båre og seng. Ved en anden forflytning blev to glidebrædder lagt ind

under borgeren.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede afgørelsen, idet nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke

havde sandsynliggjort, at arbejdet med forflytning af borger ikke er planlagt, tilrettelagt og ud-

ført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Der var tale om et strakspåbud knyttet til en konkret situation. Arbejdstilsynet har derfor ikke foretaget sig

yderligere og taget afgørelsen til efterretning.

(J. nr. 2013-6023-31969) Arbejdstilsynets j. nr. 20130058855 (nr. 1/2014)

2. Hjemvisning af påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine

Ved et tilsynsbesøg observerede Arbejdstilsynet, at der var placeret en opvaskemaskine i et lo-

kale. Maskinen var placeret under et bord. Der var ikke nogen ventilation ved eller tæt på opva-

skemaskinen, og der strømmede varm damp ud i lokalet, når maskinen blev åbnet. Det var en

industriopvaskemaskine, der vaskede op ved cirka 64 grader.

Lokalet var cirka 10-15 m

, og vinduerne over opvaskemaskinen blev åbnet, hvis der var for

meget damp i lokalet. Der blev vasket op minimum 20 gange pr. dag, og det var ikke muligt at

lade opvaskemaskinen køle af, inden den blev tømt, da det tog 3 kvarter at varme maskinen op.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud om, at virksomheden skulle etablere mekanisk ud-

sugning ved opvaskemaskinen.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste sagen, idet Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad

havde dokumenteret, at de ansatte, der anvendte opvaskemaskinen, blev udsat for generende på-

virkning fra de dampe, der blev dannet, når maskinen blev åbnet.

(J. nr. 2013-6032-45752) Arbejdstilsynets j. nr. 20130074311 (nr. 1/2014)

3. Fastholdelse af påbud om at standse arbejde, der foregik under et betonelement, som var

løftet med kran, men ophævelse af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Ved et tilsynsbesøg på en byggeplads konstaterede Arbejdstilsynet, at tre ansatte fra en virksom-

hed arbejdede på et terrændæk under et betonelement, der var løftet til 8 meters højde med en

kran. Betonelementet vejede 6 – 8 ton og snurrede rundt om sin lodrette akse med cirka 6 om-

gange i minuttet, idet betonelementet ikke var monteret med et styrereb, der kunne have standset

elementets rotation.

Virksomhedens formand på byggepladsen oplyste, at de tre ansatte var instrueret i ikke at ar-

bejde under løftede betonelementer.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

(J. nr. 2013-6020-57361 og 2013-6010-57363) Arbejdstilsynets j. nr. 20130003737 (nr. 2/2014)

Nævnet ophævede påbuddet om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, idet Arbejdstilsynet

ikke havde godtgjort, at virksomheden ikke tidligere på byggepladsen havde løst et identisk ar-

bejdsmiljøproblem.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt påbuddet om straks at standse arbejdet, men ophæ-

vede påbuddet om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdstilsynet afgav på stedet et påbud om, at virksomheden skulle standse arbejdet, og i til-

knytning hertil et påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå virksomheden

med at overtrædelsen ikke gentager sig.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet besøgte byggepladsen den 5. december 2012. Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse i sagen

den 28. februar 2014. Inden Arbejdstilsynet fik fulgt op på afgørelsen, var arbejdet på den pågældende byg-

geplads afsluttet. Arbejdstilsynet kunne derfor ikke få afklaret, hvorvidt virksomheden tidligere havde løst

et identisk problem på byggepladsen.

4. Klage over Arbejdstilsynets meddelelse om ikke at acceptere en virksomheds tilbage-

melding afvist af Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet modtog en klage over, at Arbejdstilsynet ikke ville acceptere en virksomheds til-

bagemelding om efterkommelse af et påbud om, at virksomheden som leverandør straks skulle

sikre, at en kedel var konstrueret, så alle nødvendige sikkerhedsundersøgelser kunne foretages.

Virksomheden havde således tilbagemeldt, at virksomheden efter en beskrivelse af ændringer og

procedure, at alle nødvendige sikkerhedsundersøgelser kunne foretages gennem kedlens rense-

og inspektionsåbninger, og at anvendelse af andre metoder og teknologier end undersøgelse med

lommelygte og spejl også vil kunne opfylde funktionskravene i reglerne.

På denne baggrund er sagen vedr. rådgivningspåbuddet henlagt af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet havde over for virksomheden meddelt, at Arbejdstilsynet ikke kunne acceptere

denne tilbagemelding. Klageren anførte i klagen, at Arbejdstilsynet ikke har angivet en hjemmel i

afgørelsen om ikke at acceptere virksomhedens tilbagemelding. Klager fandt desuden ikke, at Ar-

bejdstilsynet har begrundet afgørelsen, og at Arbejdstilsynet udelukkende har truffet afgørelsen

om ikke at acceptere virksomhedens tilbagemelding fra skrivebordet.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn afviste klagen, idet nævnet ikke har kompetence til at behandle

klagen, da Arbejdstilsynets meddelelse i et brev ikke havde et sådant indhold, at der er tale om

en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven.

(J. nr. 2013-6040-23220) Arbejdstilsynets j. nr. 20130001880 (nr. 2/2014)

5. Ophævelse af påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver vedrørende løft af

multiplader og sække

Under tilsynsbesøget fik Arbejdstilsynet oplyst af de ansatte, at de i forbindelse med arbejdet ma-

nuelt håndterede to til tre 25 kg sække med multipladelim fra en palle på gulvet til en murerbalje.

Arbejdstilsynet konstaterede desuden, at der var placeret 56 multiplader på en palle.

Arbejdstilsynet konstaterede ikke arbejdet ved selvsyn, men fik en ansat til at vise, hvordan han

løftede henholdsvis multiplader og sække med multipladelim, dog uden at den ansatte foretog

selve løftene.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede påbuddene om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgi-

ver til at bistå i forbindelse med de to strakspåbud. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at

Arbejdstilsynet oplyste, at selve den demonstration af løftene, som Arbejdstilsynet fik forevist,

ikke blev beskrevet for virksomhedsrepræsentanten, som derfor ikke havde bekræftet måden, de

ansatte udførte arbejdet på.

Ledelsesrepræsentanten bekræftede antal paller med multiplader, og at der ikke var tekniske

hjælpemidler til rådighed, samt at multipladerne vejede 12,84 kg.

Virksomhedens ledelsesrepræsentant bekræftede pr. telefon, hvilken opgave der blev udført af

de ansatte, og at arbejdet skulle foretages i otte lejligheder.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

afgive disse påbud, idet Arbejdstilsynet ikke havde konstateret, om virksomheden havde over-

trådt reglerne i forbindelse med løft af multiplader og sække med multipladelim.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Der er ikke foretaget genbesøg, da byggepladsen ikke eksisterer mere. Det er overfor de tilsynsførende blevet

præciseret, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal bekræfte såvel løftet som måden dette foregår

på, når overtrædelsen ikke er blevet konstateret ved den tilsynsførendes egen iagttagelse.

(J. nr. 2013-6010-20581) Arbejdstilsynets j. nr. 20130021041 (nr. 3/2014)

6. Hjemvisning af påbud om at sikre forsvarlig indsamling af dagrenovation

Et renovationsfirma havde meddelt Arbejdstilsynet, at de ikke har mulighed for at fjerne årsagen til

stikskader i forbindelse med indsamling af dagrenovation i sække ved kilden, idet stikskaderne er

knyttet til anvendelse af plastsække til indsamling af affald i de berørte områder i en kommune.

Arbejdstilsynet gav derfor påbud til kommunen om at medvirke til at sikre, at indsamlingen af

dagrenovation i sække kunne udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig

måde af renovationsfirmaet og deres ansatte. Ved en administrativ fejl blev påbuddet ikke forsy-

net med klagevejledninger.

Kommunerne indsendte planer for afhjælpende foranstaltninger, herunder en overgang fra

sække til spande.

Efterfølgende fulgte Arbejdstilsynets tilsynsførende indsamlingsarbejdet i kommunen i et par til-

fælde. De så flere eksempler på, at sække var gennembrudt af skarpe eller spidse genstande,

blandt andet glasskår. De tilsynsførende konstaterede også, at det i praksis ikke var muligt for

skraldemanden at undgå kontakt med affaldssækken, når denne blev løftet ud af affaldsstativet

og over på en kærre.

Arbejdstilsynet traf derfor afgørelse om, at påbuddet til kommunen ikke kunne anerkendes som

fuldt efterkommet, og udsatte derfor fristen på nogle fastsatte betingelser, idet Arbejdstilsynet er-

kendte, at det ville tage tid at løse problemet.

Kommunen klagede både over det tidligere påbud og over afgørelsen med ny frist og de fastsatte

betingelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at klagen over det tidligere påbud skulle behandles selvom kla-

gen først blev afgivet længe efter lovens klagefrist på fire uger. Nævnet lagde vægt på, at Ar-

bejdstilsynets afgørelse ikke var ledsaget af en klagevejledning med oplysning om klagefristen.

Afgørelsen om at klagen skulle behandles blev truffet af et enigt nævn.

(J. nr. 2013-6020-48710, 2014-6100-19812 og 2014-6101-19813) Arbejdstilsynets j. nr. 20130061003

(nr. 3/2014)

Et mindretal på 5 medlemmer fandt, at der var grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets afgø-

relse om, at kommunen skulle medvirke til at sikre forsvarlig indsamling af dagrenovation, idet

mindretallet fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse. Min-

dretallet fandt på den baggrund, at der også var grundlag for at fastholde Arbejdstilsynets afgø-

relse om at udsætte fristen.

Flertallet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Arbejdstilsynet ikke havde dokumente-

ret, om det var kommunens affaldssystem med plastsække, der var årsag til, at indsamlingen af

dagrenovation ikke kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om, at kommunen skulle medvirke til at sikre, at ind-

samlingen af dagrenovation i sække kunne udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarlig måde.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynets bemærkninger

Renovationsfirmaet har efterfølgende oplyst, at affaldssækkene er udfaset (april-maj 2014) og erstattet af af-

faldsbeholdere. Arbejdstilsynet har på den baggrund meddelt kommunen, at man ikke vil forfølge sagen

yderligere.

7. Hjemvisning af påbud om at sikre forsvarlig anvendelse af en flaskeautomat

Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg i en dagligvarebutik, at der i butikkens flaske-

rum var opstillet en flaskeautomat, og at der ikke var afskærmning omkring drejesneglen på ma-

skinen. Bag drejesneglen vurderede Arbejdstilsynet, at der var blotlagte roterende metaldele, der

ved rotation kørte tæt imod hinanden. Det blev oplyst af ledelsen, at personalet arbejder i flaske-

rummet dagligt.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud om, at virksomheden straks skulle sikre forsvarlig

anvendelse af flaskeautomaten.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne

træffes en afgørelse, idet Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst, hvordan der var

en risiko ved anvendelsen af flaskeautomaten, herunder om de bevægelige maskindele var far-

lige.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det var uklart, om nogle konstaterede skruehuller faktisk

viste, at der var afmonteret en sikringsdel i form af afskærmning, og om flaskeautomaten blev

anvendt uden denne.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det i klagen var oplyst, at både klager og leverandø-

ren af flaskeautomaten havde testet maskinen ved at lade fingre og hænder komme i kontakt

med de bevægelige maskindele, som blot stoppede uden skade til følge.

Nævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde forholdt sig til klagers oplysning

om, at de bevægelige maskindele blot stoppede ved kontakt med disse.

(J. nr. 2013-6041-54473) Arbejdstilsynets j. nr. 20130054932 (nr. 3/2014)

(J. nr. 2013-6050-57382) Arbejdstilsynets j. nr. 20130082490 (nr. 4/2014)

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets begrundelse for tidsbegrænsningen af dis-

pensationen fra reglerne om arbejde med kodenummererede produkter var mangelfuld, idet Ar-

bejdstilsynet som begrundelse for tidsbegrænsningen alene havde anført, at der kan komme nye

regler eller praksis på området eller ske ændringer i den tekniske udvikling m.v.

Virksomheden klagede over at dispensationen var givet tidsbegrænset og anførte, at virksomhe-

dens materiel lever op til de gældende regler på området, og at en fremtidig ændring i praksis

eller ændring i den teknologiske udvikling alene vil føre til en generel ændring af lovgivning på

området, hvor virksomheden på lige fod med andre vil være omfattet af en sådan lovændring.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomhedens dis-

pensation fra bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter opretholdes indtil en

bestemt dato uden yderligere krav om etablering af punktudsugning.

8. Hjemvisning af afgørelse om tidsbegrænset dispensation fra reglerne om arbejde med

kodenummererede produkter

Arbejdstilsynet havde truffet afgørelse om, at der blev givet en virksomhed dispensation fra reg-

lerne om arbejde med kodenummererede produkter indtil en bestemt dato uden yderligere krav

om etablering af punktudsugning.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

9. Hjemvisning af påbud om at sikre mod fald og snublen på en byggeplads

Arbejdstilsynet konstaterede på en byggeplads, at der i stueetagen i en bygning var en

åbning/hul i betonkonstruktionen ned til vandet, som var dækket af krydsfinerplader, som ikke

var fastgjort i betongulvet, og som nemt kunne forskubbes, når man stødte på dem, ligesom pla-

derne var knækkede og ujævne.

Der foregik arbejde og færdsel i gangen over den overdækkede åbning, og at der var tømrere,

malere og VVS folk, der arbejdede og færdedes i området.

På denne baggrund blev det vurderet, at dispensation ikke længere anses for nødvendig, og at sagen derfor

kunne anses for afsluttet.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har som opfølgning på Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foretaget en ny vurdering af

tidsbegrænsningen og har i den forbindelse foretaget en ny besigtigelse på virksomheden. Ved denne besig-

tigelse blev det konstateret, at der ikke blev udført arbejde med spartling med styrenholdige produkter med

kodenummer 2- eller højere som led i klargøring til efterfølgende autolakering i strid med de gældende krav

i arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet vurderede, at de beskæftigede på stedet var udsat for risiko for fald og snublen,

idet overdækningen af hullet/åbningen i betondækket ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt og gav en entreprenør på byggepladsen et påbud om straks at træffe effektive foran-

staltninger mod risiko for fald og snublen.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse til fornyet behandling i Ar-

bejdstilsynet, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Nævnet lagde vægt på, at det er uklart, om påbuddet er givet til virksomheden, som arbejdsgiver

for egne ansatte, eller om påbuddet er givet, fordi virksomheden har aftalt med bygherren eller

andre arbejdsgivere at iværksætte og vedligeholde samt føre effektivt tilsyn med foranstaltninger

for fællesområderne.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen alene havde oplyst, at

de ansatte var udsat for en ulykkesrisiko, men ikke oplyst, hvilke ansatte, der arbejdede i områ-

det, herunder om der var ansatte fra firmaet A.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse fremgik, at det er A, der

har ansvaret for overdækningen af huller i området.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for strakspåbuddet

ikke har henvist til § 6 i byggeanlægsbekendtgørelsen.

(J. nr. 2014-6033-05248) Arbejdstilsynets j. nr. 20140001011 (nr. 4/2014)

Arbejdstilsynets bemærkninger

Virksomheden var allerede under Arbejdstilsynets besøg gået i gang med at udbedre problemet på bygge-

pladsen, hvilket kunne gøres i løbet af kort tid. Da arbejdet på byggepladsen forventeligt var afsluttet, da

klagenævnets afgørelse blev modtaget, blev der ikke foretaget nyt besøg.

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

10. Hjemvisning af påbud om brug af høreværn

På et tilsynsbesøg på en virksomhed, kunne Arbejdstilsynet konstatere, at en ansat var beskæfti-

get ved en mønttæller. Støjen under selve mønttællingen var så høj, at det ikke var muligt at føre

en samtale.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Der lå på stedet høreværn, der kunne benyttes samt ørepropper, men den ansatte anvendte ikke

nogen form for høreværn under arbejdet.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund et påbud om at virksomheden straks skulle sikre, at den

ansatte altid anvender effektive høreværn under arbejdet.

Den ansatte oplyste, at høreværnet ikke blev benyttet, fordi det ikke sad ordentligt.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviser Arbejdstilsynets påbud, idet nævnet ikke fandt sagen

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at det af sagen alene fremgik, at støjen under mønttællingen var så høj, at

det ikke var muligt at føre en samtale, uden at der blev taget stilling til, om støjbelastningen var

på 85dB(A) eller derover.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det ikke fremgik af sagen, hvor længe den ansatte er beskæfti-

get med arbejdet, hvilket også har betydning for udregningen af støjbelastningen.

(J. nr. 2013-6022-55770) Arbejdstilsynets j. nr. 20130091422 (nr. 6/2014)

11. Ophævelse af afgørelse uden påbud om at arbejdsmiljøloven var overtrådt i forbindelse

med en arbejdsulykke sket ved løft af store glasplader

Arbejdstilsynet gennemført tilsynsbesøg på en byggeplads for at undersøge en arbejdsulykke ved

flere besøg. Ved første besøg var der ikke nogen medarbejdere tilstede fra tilskadekomnes virk-

somhed, men Arbejdstilsynet blev vist hen til ulykkesstedet af andre håndværkere på stedet.

Det kunne konstateres, at der var et stort skydedørsparti, hvor skydedøren midlertidigt var for-

synet med sammenskruede USB plader, der dækkede et hul indvendigt i skydedørs rammen.

Pladernes samlede areal var i alt 6,6 m

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning. Der er foretaget kontrolbesøg i januar 2015 og intet

fundet at bemærke.

Ved et senere besøg besøgte Arbejdstilsynet byggepladsen igen, hvor det kunne konstateres at de

sammenskruede USB plader var udskiftet med vinduesglas.

Det blev oplyst, at der havde været 4 medarbejdere med på arbejdsopgaven med at skifte USB

pladerne ud med vinduesglas, og at det ikke var normalt med vinduesglas. Der var ikke nogen

tekniske hjælpemidler til rådighed for udførelsen af opgaven.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet ikke fandt det

tilstrækkeligt oplyst, om det var manglende instruktion eller den måde, hvorpå arbejdet blev ud-

Arbejdstilsynet traf på den baggrund en afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejds-

miljølovens regler om, at arbejdet med flytning af sammenskruede USB plader ikke var planlagt,

tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden meddelte ved det sidste besøg, at den har bragt forholdene i orden, idet der er

lavet nye/ændrede procedurer for håndtering af sammenskruede USB plader og store glasplader.

Det blev desuden oplyst, at der, da ulykken indtraf, var en uformel instruks om, at man ikke løf-

ter på mere end én USB plade ad gangen. Alle de medarbejdere, som skulle hjælpe med at få USB

pladerne ud var ikke klar til løftet, da skadelidte begynder at trække i USB pladerne, hvorved

den falder ned på skadelidtes fingre.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

ført på, som var Arbejdstilsynets grundlag for vurderingen af, at virksomheden har overtrådt ar-

bejdsmiljølovens regler.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet havde oplyst, at virksomheden har bragt forholdene i

orden, idet der er lavet nye/ændrede procedurer, ligesom Arbejdstilsynet i begrundelsen for af-

gørelsen har anført, at der da ulykken indtraf, var en uformel instruks, men at denne uformelle

instruks ikke blev fulgt.

Arbejdstilsynet har desuden i udtalelse til nævnet oplyst, at Arbejdstilsynet har accepteret, at

virksomheden har løst arbejdsmiljøproblemet ved instruktion og planlægning.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har begrun-

det, hvordan arbejdsgiveren har tilsidesat instruktionspligten.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at en arbejdsulykke ikke i sig selv kan begrunde en tilside-

sættelse af instruktionspligten.

Nævnet lagde endelig vægt på, at beskrivelsen af de faktiske forhold ikke oplyser om, hvor

mange plader, der blev løftet på én gang, og hvordan løft af flere plader medfører en overtræ-

delse af arbejdsmiljølovens regler om, at arbejdet med flytning af sammenskruede USB plader

ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

(J. nr. 2013-6033-06563) Arbejdstilsynets j. nr. 20130100535 (nr. 6/2014)

12. Hjemvisning af påbud om ikke at komme i berøring med farlige maskindele

Ved et tilsynsbesøg, konstaterede Arbejdstilsynet, at en virksomhed havde to umiddelbart identi-

ske automatisk styrede nittemaskiner, som efter det oplyste blev anvendt til at fremstille lange

nitter.

Maskinerne var ikke CE-mærkede og af ældre dato. Der var ikke nødstop på maskinerne, og det

var muligt at række ind til nittemaskinernes farlige bevægelige dele, i form af tandhjulstræk og

åbne remtræk mm.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

Arbejdstilsynet traf på den baggrund afgørelse med påbud om, at sikre at ansatte ikke kan

komme i berøring med farlige bevægelige dele ved virksomhedens nittemaskiner, samt et påbud

om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgivervirksomhed til at løse problemet.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet ikke fandt

sagen tilstrækkelig oplyst.

(J. nr. 2014-6040-10997 og 2014-6010-11001) Arbejdstilsynets j. nr. 20130036730 (nr. 6/2014)

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen alene har angivet Ar-

bejdstilsynets vurdering uden at henvise til hvilke faktuelle forhold, der ligger til grund for

denne vurdering.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har oplyst kæde- og remtrækkenes

særlige farlighed, med hvilken hastighed kæde- og remtrækkene på maskinerne kører, ligesom Ar-

bejdstilsynet ikke har oplyst, hvor på maskinerne der konkret er en risiko for personskade.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan der under

anvendelsen af nittemaskinerne konkret er en risiko for personskade i forbindelse med arbejdet

med at fremstille nitter.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Nittemaskinen var således ikke i drift ved besøget, og Arbejdstilsynet kunne hverken konstatere eller få op-

lyst, hvorvidt der er en konkret fare forbundet med anvendelsen af maskinen. Der var derfor ikke grundlag

for at afgive påbud.

13. Ophævelse af påbud om forsvarligt løft af mælkekasser grundet manglefuld partshøring

Ved et tilsynsbesøg i en butik konstaterede Arbejdstilsynet, at en ansat løftede 28 mælkekasser

med en vægt på 16 kg i 3/4 arms rækkeafstand fra containere til kølemontre. I den forbindelse

blev der på stedet foretaget partshøring af butikschefen.

Arbejdstilsynet vil besøge virksomheden igen.

Arbejdstilsynets bemærkninger

På baggrund af hjemvisningen har Arbejdstilsynet genbesøgt virksomheden på ny adresse. Virksomheden

var på besøgstidspunktet i gang med at indrette et værksted på den nye adresse, i hvilken forbindelse virk-

somheden var ved at opstille nittemaskinen, der tidligere er afgivet påbud om.

Af besøgsrapporten udfærdiget ved tilsynsbesøget og givet i kopi til virksomheden fremgår de

konstaterede faktiske forhold. Virksomhedens repræsentant under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg

havde således mulighed for på stedet at kommentere oplysningerne.

På den baggrund traf Arbejdstilsynet afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sikre, at løft

af mælkekasser i butikken udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt

påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgivervirksomhed.

Virksomhedens partsrepræsentant klagede og anførte, at der ikke er foretaget en skriftlig høring,

hvilket er en forudsætning for afgivelse af et rådgivningspåbud, og at Arbejdstilsynet ikke har

undersøgt, hvorvidt arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøpro-

blem på samme arbejdssted, hvorfor der ikke er grundlag for rådgivningspåbuddet.

Virksomheden anførte desuden, at påbuddet vedrører løft baseret alene på colli’s vægt og en

rækkeafstand på ¾ arm uden en nøjere beskrivelse af løfteteknikken og uden den fornødne ind-

dragelse af løftearbejdets frekvens og varighed, hvorfor grundlaget for påbuddene savnes.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede påbuddet, idet nævnet fandt, at mangelfuld partshø-

ring i denne sag medfører, at påbuddet er ugyldigt.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet har afgivet påbuddet uden forudgående høring af virk-

somheden, og at virksomheden ikke er enig i Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold

vedrørende løft af mælkekasser.

Nævnet har behandlet sagen efter de forvaltningsretlige principper om partshøring, hvorefter

manglende partshøring som hovedregel medfører ugyldighed.

(J. nr. 2014-6023-18149 og 2014-6010-18152) Arbejdstilsynets j. nr. 20140009450 (nr. 7/2014)

Arbejdstilsynet konstaterede, at gulvet var skrånende, hvilket gav et skævt underlag at stå på for

de ansatte. Arbejdstilsynet målte hældningen på gulvet og kom frem til, at gulvet havde en hæld-

ning på mellem 1,8 cm pr. meter og op til 3 cm pr. meter.

14. Hjemvisning af påbud om at undgå unødige fysiske belastninger på grund af skæve gulve

Arbejdstilsynet besøgte et stormagasin og besigtigede arbejdsforholdene for de ansatte i salgs-

arealerne, hvor der sælges parfume og kosmetik.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Det er blevet indskærpet for de tilsynsførende, at side 2 i besøgsrapporten skal udfyldes med alle konstate-

rede og oplyste faktiske forhold af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet vurdererede, at arbejdet ikke kan udføres forsvarligt, da gulvet i et område ikke

er plant og derfor var uforsvarligt konstrueret, hvorved medarbejderne står på et skævt underlag

og derfor udsættes for en unødig sundhedsmæssig risiko, der på kort eller langt sigt kan give va-

rige gener i knæ samt lænde- og skulder/nakkeregionen.

Arbejdstilsynet afgav derfor påbud.

At enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets påbud, i det sagen ikke er tilstrække-

ligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen, da det er uklart, på hvilket grundlag påbuddet

er afgivet.

Nævnet lagde vægt på, at påbuddet efter sin ordlyd drejer sig om arbejdets udførelse og om

uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, mens Arbejdstilsynets beskrivelse og begrundelse for påbud-

det drejer sig om arbejdsstedets indretning, herunder at gulvene under flere af standene i salgs-

arealet er skrånende og derved ikke vandrette og plane.

(J. nr. 2014-6030-29950) Arbejdstilsynets j. nr. 20130048592 (nr. 7/2014)

Arbejdstilsynets bemærkninger

På baggrund af hjemvisningen har Arbejdstilsynet genbesøgt virksomheden. Arbejdstilsynet afgav ved

dette besøg et nyt påbud til virksomheden om at undgå unødige fysiske belastninger i de mindre stande,

som forhandler parfume og kosmetik.

15. Hjemvisning af påbud om at virksomheden skal sørge for, at de ansatte får en tilstrækkelig

instruktion i at udføre håndtering af tunge vare på farefri måde

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i en trælastforretning og foretog i den forbindelse en rund-

gang på virksomheden. Ved denne rundgang blev håndtering af tunge varer som fx bordplader

og kasser med fliser drøftet.

Det blev oplyst af medarbejdere og ledelse, at arbejdsmiljøgruppen har talt om håndtering af

tunge varer, men dette har ikke ført til konkrete instruktioner i, hvordan medarbejderne skal

håndtere tunge varer ved fx opfyldning, og når kunder beder om hjælp.

Påbuddet er påklaget og er under remonstration i Arbejdstilsynet.

Ledelsen oplyste, at vægten på en bordplade kan være op til 35 kg. Bordpladerne ligger på paller

på gulvet, eller er stablet op langs væggen. Løftet foretages således med foroverbøjet ryg og i 3/4

arms afstand fra kroppen.

På den baggrund overvejede Arbejdstilsynet at afgive et påbud og sendte en høring til virksom-

heden om det konstaterede, og virksomheden oplyste i høringssvaret til Arbejdstilsynet, at det

ikke er korrekt, at det ikke har ført til konkrete instruktioner.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med påbud, idet Arbejdstil-

synet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de ansatte ikke får tilstrækkelig instruktion i

at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.

Arbejdstilsynet traf på den baggrund afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sørge for,

at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i

at udføre håndtering af tunge vare på farefri måde.

Virksomheden oplyste, at virksomheden har udarbejdet en række instruktioner illustreret med

billeder, som viser medarbejderne, hvordan arbejdet skal udføres, og ligeledes understreger,

hvordan det ikke skal udføres. Virksomheden oplyste desuden, at medarbejderne instrueres he-

refter, når de varetager opgaver, hvor instruktionen er relevant.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden allerede i høringssvaret havde bestridt, at arbejdsmiljø-

gruppens samtale om håndtering af tunge varer ikke har ført til konkrete instruktioner i, hvordan

medarbejderne skal håndtere tunge varer ved fx opfyldning, og når kunder beder om hjælp.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det i høringssvaret var oplyst, at virksomheden har

udarbejdet en række instruktioner illustreret med billeder, som viser medarbejderne, hvordan ar-

bejdet skal udføres, og ligeledes understreger, hvordan det ikke skal udføres.

Nævnet fandt derved, at det ikke ud fra det oplyste er muligt at vurdere, om de ansatte får til-

strækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.

16. Ophævelse af påbud om at forebygge vold og trusler om vold ved røverier i forbindelse

med håndtering af penge i en dagligvarebutik

Arbejdstilsynet fik ved et tilsynsbesøg i en butik oplyst af lederen, at alle kassemedarbejderne op-

bevarer egen nøgle til kassette og dropboks i egen lomme, og at medarbejderne transporterer

penge fra kassetten til kontor i aflåst kasse og dropboks, samtidig med at de har nøglerne til pen-

gene i lommen.

Arbejdstilsynet konstaterede, at der skiltes med, at butikken har pengeskab med tidslås, hvilket

ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det blev desuden oplyst, at butikken har

været udsat for to væbnede røverier.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud om, at virksomheden skal sikre, at arbejdet skal

planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget nævnets afgørelse til efterretning.

(J. nr. 2014-6023-13905) Arbejdstilsynets j. nr. 20140002257 (nr. 7/2014)

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophæver Arbejdstilsynets påbud, i det nævnet fandt, at Arbejds-

tilsynet ikke har dokumenteret, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovens regler om at

forebygge risikoen for røveri.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

(J. nr. 2014-6024-13965) Arbejdstilsynets j. nr. 20140008272 (nr. 7/2014)

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det forhold, at der skiltes med, at butikken har pengeskab

med tidslås, hvilket ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, ikke alene kan være et

tilstrækkeligt grundlag for påbuddet om at forebygge risikoen ved arbejdet med kontanthåndte-

ring, ligesom det, at butikken har været udsat for to væbnede røverier ikke alene kan danne

grundlag for påbuddet, idet Arbejdstilsynet ikke har foretaget en konkret risikovurdering i for-

hold til sammenhængen mellem de konkrete røverier og de konkrete faktiske forhold.

Nævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget af filialleder-

ne fik oplyst, at alle kassemedarbejderne opbevarer egen nøgle til kassette og dropboks i egen

lomme, ikke i sig selv indebærer en risiko, når transporten i øvrigt foregår diskret samt at det for-

hold, at det af filiallederen blev oplyst, at medarbejderne transporterer penge fra kassetten til

kontor i aflåst kasse og dropboks samtidig med, at de har nøglerne til pengene i lommen, ikke i

sig selv indebærer en risiko, når transporten foregår diskret.

Der er desuden kommet en ny BAR-vejledning om røveririsiko, som Arbejdstilsynet har haft til kommente-

ring.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

17. Ophævelse af påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler ved røveri

Arbejdstilsynet besøgte en dagligvarebutik, der havde været udsat for røveri to gange. Ledelsen

oplyste, at kassemedarbejderne starter med 4.000 kr. i kassetten ved starten af en vagt. Kassetten

transporteres af kassemedarbejderen fra baglokalet til kassen med låget ”klikket i”. Kassetten er

ikke aflåst under transporten fra baglokalet til kassen. Kassemedarbejderne er instrueret i, at der

som hovedregel kun må være 4.000 kr. i kassetten.

En cashbox er låst fast i kasseenhederne. Den pengeskabsansvarlige har nøglen til cashboxen.

Kassemedarbejderen og den pengeskabsansvarlige går sammen medbringende både kassette og

cashbox til baglokalet, hvor den pengeskabsansvarlige derefter låser cashboxen op.

Det blev oplyst, at transport af kassette og cashbox fra kassen til baglokalet foregår i åbningstiden

op til 3-4 gange dagligt. Transport af kassette og cashbox fra kassen til baglokalet foregår ad

gangarealet mellem supermarkedets fire kasser og vinduerne ud mod parkeringspladsen.

Ledelse og medarbejderen oplyser yderligere, at der ofte er kunder i området, når kassette og

cashbox transporteres fra kassen til baglokalet.

Om virksomhedens forebyggelse blev det oplyst, at der findes alarmeringsknapper i kasserne, og

at disse testes flere gange årligt.

Nye medarbejdere instrueres i sikker pengehåndtering, og hvordan de skal forholde sig ved rø-

veri. Der afholdes et årligt møde, hvor procedurer angående blandt andet forebyggelse og hånd-

tering af røveri repeteres. Butikken har et pengeskab, hvori pengeposer med de optalte penge

droppes, og som de ansatte ikke har adgang til.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud om, at virksomheden skulle forebygge risikoen for

vold og trusler i forbindelse med røveri i butikken.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet fandt, at Ar-

bejdstilsynet ikke har godtgjort, at virksomheden ikke planlægger, tilrettelægger og udfører ar-

bejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige og kassemedarbejdere ved

vagtskifte går igennem butikken med henholdsvis cashboxen og kassetten, ikke i sig selv indebæ-

rer en risiko, når transporten som i sagen foregår diskret.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige bærer nøgle som

passer til både at låse cashboxen fri fra kassen og til at åbne cashboxen, ikke i sig selv indebærer

en risiko, når pengehåndteringen foregår diskret.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at virksomheden har gjort flere tiltag for at forebygge rø-

veri i butikken, og at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet har oplyst, at der ikke fore-

kommer synlig pengehåndtering.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

(J. nr. 2014-6024-08378) Arbejdstilsynets j. nr. 20140003603 (nr. 8/2014)

18. Hjemvisning af påbud om straks at sikre forsvarlig anvendelse af rundsav

Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed efter oplysning fra politiet om en arbejdsulykke, der var

sket på virksomhedens adresse, hvor en ansat var kommet til skade under arbejde med en rundsav.

Der er desuden kommet en ny BAR-vejledning om røveririsiko, som Arbejdstilsynet har haft til kommente-

ring.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet fik oplyst, at fremføring af et emne oftest foregik med hænderne ud for klingen,

når der skulle skæres emner midt igennem, og at fremføringspinden eksempelvis blev anvendt,

når der var tale om smalle emner.

Virksomheden oplyste, at skadelidte anvendte handsker og mente, at brugen af handskerne var

den væsentligste årsag til ulykke.

Arbejdstilsynet afgav herefter påbud om, at virksomheden straks skulle sikre forsvarlig anven-

delse af en rundsav.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste afgørelsen, idet sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at der

kunne træffes en afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst, om den ansatte i

forbindelse med ulykken anvendte saven udover de arbejdsfunktioner og de betingelser, saven

var egnet til, og om sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr blev anvendt.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet om anvendelse af saven alene havde oplyst, at

fremføringen af emnet oftest foregik med hænderne ud for klingen, når der skulle skæres og

flækkes emner midt igennem, og at fremføringspinden eksempelvis blev anvendt, når der var

tale om smalle emner imellem klingen og skærelandet samt at Arbejdstilsynet ikke havde for-

holdt sig til virksomhedens oplysninger om, at skadelidtes brug af handsker var den væsentligste

årsag til ulykken og ikke gennemskæringen af træet.

Nævnet bemærkede til sagen, at en ulykke ikke i sig selv kan dokumentere en overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovens regler.

(J. nr. 2014-6040-19742) Arbejdstilsynets j. nr. 20140013649 (nr. 8/2014)

Arbejdstilsynets bemærkninger

Efter sagens behandling i klagenævnet har Arbejdstilsynet vurderet sagen på ny. Arbejdstilsynet har bl.a.

gennemgået den politirapport, som blev optaget i forbindelse med ulykken. Da der i politirapporten var en

række nye oplysninger om hændelsesforløbet, fremsendte Arbejdstilsynet den 26. januar 2015 en afgørelse

uden påbud til virksomheden.

19. Ophævelse af påbud om straks at sikre effektivt tilsyn med brug af drop-boks i kasselinje

Arbejdstilsynet besøgte en dagligvarebutik og konstaterede, at en medarbejder sad i kasselinjen

og ekspederede kunder, men at der i den åbne kasselinje ikke blev anvendt dropboks, da denne

ikke var placeret i kasselinjen.

Afgørelsen er påklaget den 12. marts 2015 og under behandling i klagenævnet.

(J. nr. 2014-6020-49088) Arbejdstilsynets j. nr. 20140070736 (nr. 10/2014)

Nævnet fandt, at der ikke var indtrådt et krav om effektivt tilsyn med dropboksen, idet kassebe-

holdningen på tilsynstidspunktet var lav, og arten af sedler i kasseindsatsen ikke var oplyst.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt ikke grundlag for Arbejdstilsynets påbud, i det Arbejdstil-

synet ikke havde godtgjort, at der på tilsynstidspunktet var en unødig fare i forhold til røveri,

ved at dropboksen endnu ikke var isat kasselinjen.

Arbejdstilsynet afgav derfor et påbud om straks at sikre effektivt tilsyn med brug af drop-boks i

kasselinjen i butikken.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynets bemærkninger

Efter afgivelse af strakspåbuddet har virksomheden meldt tilbage til Arbejdstilsynet, at den har udarbejdet

retningslinjer for brug af dropboks i butikkerne, som ville blive udleveret til samtlige medarbejdere, der an-

sættes i den pågældende butikskæde, hvilket allerede er blevet implementeret i virksomheden. Herudover

blev det oplyst, at butikschefen bl.a. fører tilsyn med overtagelse og tømning af kasse, hvorved brug af drop-

boks efter formålet sikres.

20. Hjemvisning af påbud om at sikre forsvarlige køreveje til et aflæsningssted

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et kommunalt anlægsarbejde, hvor der var sket en arbejds-

ulykke. Arbejdstilsynet konstaterede, at en virksomhed udførte transport af opfyldningsjord med

vogntog ud i anlægget, som var anlagt og indrettet til opfyldning af et vådområde.

En chauffør havde kørt en lastvogn med trailer ud i blødt terræn på en kørevej under bakning.

Chaufføren var derefter kørt frem for at rette vognen op, men vogntoget væltede ned af skrånin-

gen og lagde sig på siden. Chaufføren kom til skade.

Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet med transport af jord med vogntog ikke var fuldt forsvar-

ligt planlagt og indrettet forsvarligt, og afgav påbud til lastvognschaufføren om at sikre forsvar-

lige køreveje frem til aflæsningssted. Påbuddet blev afgivet efter reglerne om bygge- og

anlægsarbejde.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste Arbejdstilsynets påbud, idet nævnet ikke fandt sagen

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt virksomheden skulle sikre for-

svarlige køreveje.

Arbejdstilsynet foretager sig derfor ikke mere i sagen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved afgørelsen om, at virksomheden skulle sikre for-

svarlige køreveje, blandt andet har anvendt reglerne i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsar-

bejde, mens nævnet vurderede, at lastbilchauffører med vogntog, som leverer opfyldningsjord til

en byggeplads, ikke er omfattet af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

Nævnet lagde herved vægt på, at vognmandens arbejdsopgave består i at leverer opfyldnings-

jord til en byggeplads. Nævnet lagde desuden vægt på, at vognmanden i klagen oplyste, at

chaufføren kommer tilfældigt på anlægget, og at chaufføren således ikke har sin faste gang på

byggepladsen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynets påbud efter sin ordlyd drejede sig om ar-

bejdsstedets indretning, herunder at sikre forsvarlige køreveje, mens Arbejdstilsynets begrun-

delse drejede sig om arbejdets udførelse, herunder arbejde med transport af jord.

(J. nr. 2014-6033-29778) Arbejdstilsynets j. nr. 20140001172 (nr. 11/2014)

Den pågældende, som arbejdede med epoxyprodukterne havde en form for eksem i håndfla-

derne på begge hænder. Han oplyste at det ikke var eksem, men psoriasis han havde på håndfla-

derne. Desuden oplyste han, at det var i perioder, han havde psoriasis i udbrud.

21. Hjemvisning af påbud om at sikre at personer med psoriasis ikke arbejder med

epoxyprodukter

Ved et tilsynsbesøg på en byggeplads konstaterede Arbejdstilsynet, at en beskæftiget arbejdede

med et epoxyprodukt, og at produktdatabladet for produkter foreskrev, at personer med eksem

ikke måtte arbejde med produktet.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Der er ikke foretaget genbesøg, da byggepladsen ikke eksisterer mere.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet afgav påbud til virksomheden om straks at sikre, at personer med psoriasis ikke

arbejder med epoxyprodukter.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophæver Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden straks

skulle sikre, at personer med psoriasis ikke arbejder med epoxyprodukter, idet nævnet ikke

fandt, at der er grundlag for et påbud om at skulle sikre, at personer med psoriasis ikke arbejder

med epoxyprodukter.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at psoriasis kan sidestilles med

eksem, og derfor er omfattet af reglen om, at personer, der har eksem, ikke må arbejde med epo-

xyharpikser.

(J. nr. 2014-6050-56966) Arbejdstilsynets j. nr. 20140082771 (nr. 11/2014)

Arbejdstilsynet vil i øvrigt nærmere undersøge, om psoriasis ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan side-

stilles med eksem, hvor der er øget risiko for udvikling af epoxyallergi ved arbejde med epoxy.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget afgørelsen til efterretning.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Klagesagsredegørelse

Arbejdstilsynet