Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed
Sagsnr.: 1502905
Dok. nr.: 1742709
Dato: 6. juli 2015
Bekendtgørelse om samtaler efter ophør af
tvangsforanstaltning og magtanvendelse
på psykiatriske afdelinger
I medfør af § 4, stk. 5 og 6, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 med de ændringer, der følger af § 17 i
lov nr. 647 af 12. juni 2013 og lov nr. 579 af 4. maj 2015, fastsættes:
§ 1.
Den for behandlingen ansvarlige overlæge skal sikre, at en patient tilbydes
en eller flere samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning.
Stk. 2.
Formålet med samtalen er at få belyst patientens og personalets opfattel-
se af den situation, som ledte til tvangsanvendelse, dels for at kunne forebygge
yderligere tvangsanvendelse, og dels for eventuelt at gennemføre tvang på en
anden måde ved fremtidige tvangsforanstaltninger.
§ 2.
Samtalerne skal gennemføres systematisk. Følgende forhold skal gennem-
gås:
1) hvordan patientens oplevede den pågældende tvangsforanstaltning og den må-
de den blev gennemført på,
2) patientens opfattelse af årsag til og formål med den pågældende tvangsforan-
staltning,
3) patientens vurdering af hvordan tvang kunne have været undgået i den konkrete
situation, og i givet fald hvordan patienten og personalet skulle have forholdt sig,
4) patientens forslag til hvordan tvang i eventuelle fremtidige situationer kan fore-
bygges,
5) information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med
tvangsforanstaltningen og
6) virkning og eventuelle bivirkninger ved den pågældende tvangsforanstaltning, fx
ved medicinering.
Stk. 2.
Andre forhold knyttet til tvangsforanstaltningen, som må antages at kunne
fremme formålet med samtalen, jf. § 1, stk. 2, kan inddrages i samtalen såvel af
patienten som af personalet.
§ 3.
En eftersamtale skal gennemføres af en af den behandlingsansvarlige over-
læge udpeget person på den afdeling, hvor tvangsforanstaltningen har fundet sted.
Stk. 2.
Samtalen skal finde sted snarest efter ophør af tvangsforanstaltningen.
§ 4.
Patienter under 15 år, hvor forældremyndighedens indehaver har givet sam-
tykke til en behandling og der er sket magtanvendelse, skal tilbydes en eller flere
samtaler efter ophør af magtanvendelsen, svarende til ovenstående §§ 1- 3. Dette
tilbud gælder også for forældremyndighedens indehaver.
§ 5.
Referat af samtalen skal journalføres.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den XX 2015.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1493 af den 14. december 2006
om samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning på psykiatriske afdelinger.
Sundhedsstyrelsen, den xx 2015