Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 41
Offentligt
Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg hos Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg, B104 Intensivt
døgnafsnit for unge, den 28. november 2014
Ref.: 14-001260-6
1. Indledning
§71-tilsynet var fredag den 28. november 2014 på et uanmeldt tilsynsbesøg
hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg, afsnit B104,
Intensivt døgnafsnit for unge.
Fra tilsynet deltog: Formand Liselott Blixt (DF), næstformand Karen J. Klint
(S), Finn Thranum (V), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix (EL) og Thyra Frank
(LA). Desuden deltog udvalgssekretær Kirsten Hermansen og
udvalgsassistent Nadia Elmhøj Pedersen.
Tilsynet startede med at ringe på døren hos afsnit B104, og blev lukket
indenfor af en medarbejder på afsnittet. Tilsynet blev vist ind i et tilstødende
undersøgelsesrum, som bruges til visiteringer efter udgang. Kort efter kom
der en sygeplejerske, som venligt påtog sig at vise tilsynet rundt på afsnittet.
Regionen har efterfølgende tilsendt supplerende faktuelle oplysninger,
herunder husorden, velkomstpjece og orientering til patienter og pårørende
om patientrettigheder, samt svaret på tilsynets opfølgende spørgsmål.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det uheldigt, at det af registreringsmæssige årsager ikke er
muligt at få valide oplysninger om tvangsanvendelse på afsnitsniveau før
2014.
Tilsynet finder det positivt, at der på afsnittet er stort fokus på anvendelse og
reduktion af tvang, samt at der følges op på alle tvangshændelser.
1/10