Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 31
Offentligt
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
23. marts 2015 16:36
Birgitte Gram Blenstrup
EU-koordination (EUK); Hovedpostkasse; Jens Godtfredsen; Sofie Linde; Haag, Indberetning;
Ole Moesby; Asger Kroll; Christian Nygård Nissen; Sille Marie Jørgensen; Michael
Nørregaard; Ditte Holdensgaard
lHaag: indberetning vedrørende forebyggelse af organisk delirium – besvarelse af instruktion.
(UM id: 488467)
NVVP-Richtlijn delirium.pdf; praktijkgids kwetsbare ouderen.pdf; Richtlijn-Delier-
Volwassenen-voor-autorisatie (NVKG).pdf
Ambassaden i Haag, den 23. marts 2015
Haag: indberetning vedrørende forebyggelse af organisk delirium – besvarelse af instruktion.
Sagsnummer: 2015-2101
Hvilke eksisterende tiltag er der med henblik på forebyggelse af organisk delirium?
Hver patient ældre end 70 år, der bliver indlagt på et normalt eller psykiatrisk hospital bliver screenet for risikoen for
udvikling af delirium ved hjælp af et godkendt screeningsinstrument. Dette vil ofte være DOSS (Delirium
Observation Screening Scale, version 0-1). Denne arbejdsmetode har været praksis siden 2010, da VMS
(sikkerhedshåndteringssystem) lancerede ”delirium” som del af det nationale sikkerhedsprogram. Ifm. konstatering
af delirium enten på intensiv care afdelingen eller efter at man har fastslået en forhøjet risiko for udvikling af
delirium, gøres brug af følgende metoder: CAM (Confusion Assessment Method) eller IC-DSC (Intensive Care
Delirium Screening Checklist).
I nogle sygehuse får patienter, der får foretaget elektiv kirurgi tilbudt præventive tiltag. En til to uger før operationen
vil der finde en screening af patienten sted. Hvis der er tale om en forhøjet risiko for udvikling af delirium –
eksempelvis grundet tidligere delirium, demens, ”sensory deprivation” eller ved indtagelse af bestemte typer af
medicin – vil patienten få ordineret 1mg haloperidol klokken 22.00 fem dage før operationen. En dag før
operationen vil patienten få to gange 1mg haloperidol, klokken 17.00 og klokken 22.00. Ved kontraindikation af
haloperidol, vil man bruge et alternativ.
VUMC (Universitetssygehus i Amsterdam) har netop afsluttet HARPOON studie, hvor man har undersøgt
effekterne af haloperidol. Man har blandt andet ordineret haldol/placebo til risikopatienter, der kom ind gennem
akuthjælpen. Resultaterne af undersøgelsen forventes inden nogle måneder.
Er der nationale retningslinjer for forebyggelse af organisk delirium og i bekræftende fald hvilke?
Der findes tre retningslinjer vedr. delirium. Hver er målrettet et andet område inden for sundhedsvæsenet. Ved
udviklingen af retningslinjerne bliver de forskellige organisationer inddraget i hinandens arbejde, for at befordre
afstemning. Udover de tre retningslinjer, findes der et sikkerhedsprogram for sygehuse, hvor et af fokusområderne
forebyggelse og genkendelse af delirium hos ældre mennesker.
Ingen af retningslinjerne findes på engelsk. Ambassaden har dog vedhæftet de nederlandske versioner.
NHG-Standaard Delier
Nederlands Huisartsen Genootschap (NHG) er en videnskabelig forening for praktiserende læger der søger at
forbedre og støtte udøvelsen af erhvervet. De formulerer blandt andet retningslinjer for mange forskellige områder,
hvoraf delirium er et. I 2003 udviklede NHG deres retningslinjer for delirium, der er målrettet praktiserende læger.
Retningslinjerne blev opdateret i 2014, hvor man også har mere fokus på prævention.
https://www.nhg.org/standaarden/volledig/nhg-standaard-delier#idm5382480)
NVKG – Richtlijn Delier Volwassenen
file:///C/...rørende forebyggelse af organisk delirium – besvarelse af instruktion. (UM id 488467)[3 vedhæftede filer] [DOK1756789].HTM[24-09-2015 14:04:49]