Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 158
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 158 - § 7
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler regeringen i aftalen om regioner-
nes økonomi for 2016 har afsat til bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og
pårørende i perioden 2015-2018 samt specifikt 2016, herunder sammenligne med
den tidligere regerings plan om at afsætte 295 mio. kr. jf. punkt fire i ’Jo før – jo
bedre’?
Svar
Med det fremsendte aktstykke nr. 158 er forudsat en udmøntning af 10 mio. kr. i
2015 og 6 mio. kr. i 2016 til bedre kvalitet ved inddragelse af patienter. Hertil
kommer puljemidler og midler vedr. IT til styrket patientinddragelse, som regerin-
gen vil fremlægge som del af finanslovforslaget for 2016. Den tidligere regering
havde i sit oprindelige udspil prioriteret 55 mio.kr. i 2016, herunder puljemidler og
midler vedr. IT.
De resterende midler for 2016 udmøntes som led i regeringens kommende finans-
lovforslag for 2016 som led i en styrket prioritering af sundhedsområdet. Regerin-
gen vil samlet set søge en prioritering af sundhedsområdet, der ligger udover prio-
riteringen under den tidligere regering.
Udmøntning af midler i 2017 og 2018 til de igangsatte indsatser vedr. kræftområ-
det inden for praksissektor og sygehussektor, aktiv patientstøtte, en national ind-
sats på lungeområdet, bedre patientforløb i behandlingen for mennesker med
kronisk sygdom, herunder patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom og et
nationalt kvalitetsprogram med en række indsatser inden for ledelse, organisering
og styring, herunder ekspertteams og kvalitetspulje mv. forudsætter konkrete im-
plementerings- og udmøntningsaftaler mellem regeringen, Danske Regioner og
KL, jf. aktstykket.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk