Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 158
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 158 - § 7
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Jonas
Dahl (SF)
Spørgsmål
Er det korrekt, at aftalen indebærer, at regionerne løber den fulde risiko, hvis me-
dicinudgifterne i 2016 stiger mere end forudsat ved aftalens indgåelse (og dermed i
givet fald skal findes besparelser andre steder på budgettet)?
Svar
Med budgetloven fastsættes der bindende 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner. Udgiftslofterne sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftsstyrin-
gen hos hver af de tre sektorer.
Mer- eller mindre-udgifter på enkeltområder skal dermed håndteres inden for de
enkelte lofter. I forlængelse heraf er der bl.a. indført mulighed for at budgettere
med generelle reserver i kommuner og regioner.
Det regionale udgiftsloft for sundhed omfatter alle de regionale driftsudgifter på
sundhedsområdet, herunder udgifter til medicin.
Aftalen om regionernes økonomi for 2016 indebærer, at regionernes rammer på
sundhedsområdet løftes med godt 1 mia. kr. til bl.a. håndtering af udgifter til me-
dicin. Hertil kommer udmøntning af allerede prioriterede midler på knap �½ mia.
kr.
Det er i forlængelse heraf regionernes ansvar at vedtage budgetter, der samlet set
lever op til de aftalte rammer, og at budgetterne efterfølgende overholdes i regn-
skabet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk