Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 158
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (Aktstykke nr. 158 - § 7
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer regeringen i forbindelse med aftalen
om regionernes økonomi for 2016 har foretaget i den tidligere regerings planer
om at indføre målrettede sundhedstjek for patienter, der er i risiko for at have
diabetes eller en lunge- eller hjertekarsygdom, og de patienter, der er dårlige til at
opsøge lægen, herunder i hvilket omfang allerede bevilligede midler i ”Jo før – jo
bedre” vil komme til udbetaling?
Svar
Med det fremsendte aktstykke udmøntes en række af de elementer, der indgik på
finansloven for 2015, dels den tidligere regerings plan, dels delaftalen vedr. sund-
hedsområdet i aftale om finansloven for 2015, jf. også svar på spørgsmål 9.
De resterende midler for 2016 udmøntes som led i regeringens kommende finans-
lovforslag for 2016 som led i en styrket prioritering af sundhedsområdet. Regerin-
gen vil samlet set lægge op til en prioritering af sundhedsområdet, der ligger ud-
over prioriteringen under den tidligere regering.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk